Original subtitles

- Du ser dejlig ud. - Jeg ser ud som en kugle.

En dejlig kugle.

Jeg har tænkt over noget. Du skal jo flytte, når den unge dame kommer.

Der er plads hos mig. Til en begyndelse.

Til en begyndelse?

Ja. Indtil hun skal studere.

- Nå, skal damen studere? - Uddannelse er vigtig.

Der er jo lidt tid til.

Nu skal jeg først hen og tjene penge.

- Jeg vil savne dig. - Det er ikke gengældt. Jeg elsker dig.

Dejligt, De er tilbage hos os, frøken Maler. Jeg håber, De har det godt.

Så lad ikke Deres kunder vente.

Godmorgen. Kan jeg hjælpe Dem?

- Måske jeg må hjælpe Dem? - Måske går vi et andet sted hen.

Der skal hentes kjoler på lageret. De kan ikke stikke af fra Dem.

DRØMMENES HUS

Nej!

- Babyen ...! - Alt i orden?

Harry.

Må jeg komme ind?

- Er det dine forbilleder? - Far, jeg skal på arbejde om lidt.

Ja. Harry, jeg ...

Jeg vil bede dig om noget.

Jonass er i økonomiske vanskeligheder. Alvorlige vanskeligheder.

- Det gør mig ondt. - Jeg ville bede dig ...

Spørge dig, om du kan forestille dig ...

Jeg vil bede dig om at gifte dig med Helene Goldmann.

Hendes far vil holde hånden under os. Men betingelsen er ...

Nej. Jeg vil ikke gifte mig med Helene.

- Jeg har ikke andre muligheder. - Jeg har hørt din bøn. Svaret er nej.

- Hvis vi mister Jonass ... - Nej!

Jeg vil ikke gifte mig med hende.

Aldrig.

Alting drejer sig ikke altid kun om dig, Harry.

Hvem siger det?

Hvad ønsker en som dig sig af livet?

Hvad skal "en som mig" betyde?

- Sig det nu bare. - Som barn ville jeg have en pony.

Og senere ville jeg have en bar. For dem, jeg boede hos, havde en.

Og jeg var så forelsket i en tjener.

Og så var folkene der ikke længere, men baren var der endnu. Og tjeneren.

Det er nok derfor, jeg er glad for at gå ud at danse. Det bør vi også gøre igen.

Når det der er væk.

Har du et ønske?

Ja, jeg ønsker mig -

- at I engang bliver natten over, du og dine silkestrømper.

Trudi, nu gør jeg klart skib her. Og så går jeg hjem -

- som det sømmer sig for en enlig kvinde med forklæde.

Giftes? Os to?

Må vi bede om champagne? Vi fejrer åbenbart min forlovelse. Aldrig i livet!

Åh, far. Da jeg var 12, kom jeg på en dyr kostskole. Ikke for at lære noget.

Men fordi jeg skulle møde sønner fra fine kredse.

Jeg fandt nu de fine døtre langt mere interessante. Og bøger.

- Hvorfor Harry? - En handel.

To chauvinistiske gamle mænd, der tror, at fordi vi udspringer af deres lænder -

- er vi deres ejendom, og de kan skalte og valte med os.

Med hilsen fra huset.

Bare rolig. De kan ikke tvinge os. Der er i øvrigt faktisk noget at fejre.

Jeg tager til Amerika. Jeg er blevet optaget på New York University.

- For New York. - For din rejse.

- New York? - Om en måned.

Allerede i næste måned? Så er du i New York? Jeg er lidt misundelig.

Det ville jeg også være i dit sted. Først til Hamburg. Der går jeg om bord.

Så tre uger over dammen ...

- Hvad havde du forventet? - Tal du med ham.

Hvorfor ikke? Du er grunden til det hele.

Du bragte den maddike ind i vores hus.

Hvorfor tror du, han laver hele dette cirkus?

På Savoy med sit lille futtog ... Klap-klap. Hele denne farce.

Tænk dig om. Hvorfor lige Harry? Fordi han ikke kunne få dig dengang.

Ja. Du har ret. Du har fuldkommen ret.

Måske er det mig, han vil have. Men du har solgt ham vores søn.

- Er det ikke nok, hvad må han så tage? - Ikke andet.

- Lenchen. Dejligt at se dig. - Spar dig.

- Hvad, min engel? - Du vil have mig gift med Harry.

Lenchen ... Helene. Det er da ikke så slemt. Han er jo en attraktiv mand.

Jeg læser medicin. Jeg skal være læge. Jeg vil ikke have nogen mand.

- Alle piger vil have en dreng. - Ikke jeg.

Godt. Men I har mødt hinanden, ikke? Kom I godt ud af det sammen?

Far, jeg skal ikke giftes.

Jeg er blevet optaget. Jeg tager til New York.

- Niks. Du bliver her og gifter dig. - Nej. Hvorfor, far?

- Fordi jeg siger det. - Jeg er ikke en lille pige mere.

Så må du klare dig selv. Du får ikke en pfennig af mig.

Jeg glæder mig til i aften

Frøken ... frøken Vicky? De er tilbage?

- Ja. - Det glæder mig. Skal jeg hjælpe?

- Tak. Også det der? - Ja.

Du milde.

- Går det? - Ja.

Tak. Det er rart i det mindste at have én ven her. Må jeg spørge Dem om noget?

- Javist. - Det går vist ikke så godt med Jonass?

- Det må jeg ikke udtale mig om. - Hvor slemt er det?

Bare så jeg i tide kan ... Se engang.

Jeg må sørge for det her.

Hr. Grünberg siger, at Jonass måske snart ikke findes mere.

Men nu er De jo tilbage.

- Så skal det nok gå fremad. - Ja.

- God aften, hr. Goldmann. - Rudi. God fyraften.

- Lizzy? - Godaften, Carl.

Godaften.

Skal du bruge noget?

Træk ikke vores børn ind i det.

- Lizzy, jeg ... - Tag mig i stedet.

Aldrig sådan, Lizzy. Ikke sådan.

Hvorfor gør du det mod mig?

Frøken Hirsch sagde, du ikke havde det så godt.

Alt er fint. Jeg havde bare lidt mavevrøvl.

Godnat.

Godnat.

To værelser.

Høj stuelejlighed ... Så skal man ikke slæbe damen op.

Her står, at vi skal være gift.

Harry? Kommer du?

Jeg må til det. Bliver du lidt endnu?

Jeg er træt.

Er du egentlig klar over, at jeg lige friede til dig?

Er du egentlig klar over, at jeg ikke sagde ja?

Ikke endnu.

Han spurgte til mine ønsker i livet. Han var den første, der ville vide det.

- Hvad svarede du? - "En pony."

Harry talte om ægteskab.

Og ...?

- Jeg tror, jeg har kvajet mig. - Tror du det?

- Jeg ville aldrig lade dig i stikken. - Hvorfor er Jonass så vigtig?

- Vi har jo penge nok. - Som om jeg vil tjene på det.

- Hvorfor skal jeg så ægte Harry? - Fordi sådan spiller klaveret.

De griner ad mig, uanset hvor dyre sko jeg har.

Som om det er en skam at have arbejdet for sine penge.

- Jeg lugter anderledes. - Og hvad så? Lad dem dog.

Du har altid sagt, at det er lige meget, hvad andre tænker om os.

Du har lært mig, at jeg kan gøre, hvad jeg vil.

Var det alt sammen bare skuespil?

Far?

At være i familie med den store Grünberg ...

Han har brug for dig, ikke omvendt.

Denne verden regeres af skin, ikke af væren. Det vil du også lære engang.

Og det vil jeg også gerne have. Skinnet. Bare én gang. For vores begges skyld.

Harry er da ikke værst. Han vil garanteret gerne med dig til Amerika.

- Testamenterede han dig alt det? - Ja. Han fik bare ikke skrevet det ned.

- Har du det godt? - Ja da.

Jeg lever jo endnu.

Jeg finder en ny kavalér, der kan holde mig ud. Der er jo nok af dem.

Vicky. Vicky ...!

- Se lige, hvem jeg fandt. - Goddag, fru Maler.

- Jeg vidste ikke, De var tilbage. - Jo, jeg kom tilbage for nylig.

- Den er blevet pænt stor. - Kan jeg hjælpe Dem?

Hvorfor? Jeg har jo den bedste af slagsen. Er den der endnu?

Det ved jeg ikke. Skal vi se efter?

- Vi kan ikke lægge den til side igen. - Det behøver De heller ikke.

Vi har sparet op.

- Goddag. - Goddag.

- De skal vist være ved kisterne, ikke? - Javel, fru Schnabel.

Skal jeg vise dig kisterne? Så kom.

Jeg klarer det med ...

Jamen så.

Pragtfuld.

Tak.

Jeg pakker den pænt ind og får den bragt ud.

Tak. Og lykke til.

Undskyld.

Fru Grünberg ...

Det er en meget chik kjole.

Man kan kende en kvindes smag på -

- hvordan hun klæder en anden på.

- Det var Dem, ikke? - Fru Grünberg.

- Ja, fru Grünberg. - Fru Grünberg ...

- Dejligt, De besøger os. - Besøger?

Har De glemt, hvis navn der står derude?

- Jeg kan give Deres mand besked ... - Ham kan jeg jo tale med derhjemme.

Jeg bragte det gamle Jonass gennem den krig, min mand aldrig helt kom hjem fra.

Vi ved begge, hvem der kører butikken, og jeg vil gerne høre fra Dem -

- hvorfor jeg mister min fædrene arv.

- Det er vist ikke lige ... - Alle vil jo opdage det.

Senest når vores penge slipper op.

Alice. Jeg tror, det er nok nu.

Det tror du?

- Fru Grünberg. - Vi var ikke færdige!

Alice ...

Du kan sende hende væk. Ikke mig.

Jeg sender dig ikke væk.

Jeg er ked af det.

- Jeg ville bare hjælpe. - Det ved jeg.

- Kører du mig hjem? - Kom.

Jeg håber, damen er sulten. Jeg har nemlig bestilt plads hos Fritten-Toni.

- Herren har stil. - Damen fortjener de bedste fritter.

Harry, din mor var der.

- I Jonass? - Ja.

- Og? - Hun var beruset.

Var der mange, der så det?

Kedeligt er det ikke, hvad?

Gå bare. Min pause er alligevel snart slut.

Tak.

- I aften? - Helt sikkert.

Hvor er hun?

Deres mor er desværre utilpas i dag.

- Må jeg se hende? - Desværre nej.

- Hun sover. - Jeg kommer i morgen.

Hun har drukket.

Bliv her. Hvis du vil.

- Og så? - Er du sulten?

- Vi kan tale sammen som førhen. - Vi to har aldrig talt sammen.

Det har aldrig interesseret dig, hvad jeg lavede.

For dig var jeg lige så død som Anna.

Harry ...

Harry.

Jeg ville have gjort alt for dig.

Men du så ikke engang på mig længere.

På et tidspunkt fattede jeg det.

Det var min skyld. Hvordan kunne du elske mig efter det, jeg havde gjort?

- Men jeg var kun seks! - Harry, det var ikke din skyld.

- Jeg passede ikke på hende. - Det var min.

- Du var jo i krig. - Det bildte din mor alle ind. Også dig.

Men jeg var her.

Det var min første orlov fra fronten.

Vi havde haft frost i dagevis, og nu skulle der komme solskin.

Og jeg havde lovet Anna ...

... og dig, at vi næste morgen skulle gå ud på isen.

Din mor var hos sine forældre.

Og jeg var hos en anden.

Og så glemte jeg, at ...

Så gik I uden mig.

Ud på isen.

Hun havde stadig sin natskjorte på.

Kun sin lille røde frakke over.

Hvorfor gav du hende i det mindste ikke sokker på?

Du kunne da sgu da i det mindste have givet hende sokker på.

Hvordan skal vi blive en lykkelig familie, hvis din dermed går i stykker?

- Det har den været længe. - Men du kan genopbygge den.

Du kan genopbygge den med Helene.

- Jeg kan ikke se nogen anden vej. - Det kan jeg.

Vi gifter os og lever vores eget liv.

Hvad så med dine forældre?

Hvad med Jonass og alle medarbejderne?

Er det det, det handler om for dig? Det forbandede varehus?

- Nej. - Jo.

Indrøm det da i det mindste. Det er vigtigere for dig, end jeg er. End os.

På et tidspunkt vil du begynde at hade mig. Med Helene er alting enklere.

Ved du, hvad du kræver af mig?

Jeg skal gifte mig med en, jeg ikke elsker.

- Jeg er den, der står tilbage. - Så bliver jeg.

- Det går ikke. - Jamen jeg elsker dig.

Og jeg elsker dig.

Men det er ikke nok i den her situation.

Det er ikke nok for os, Harry. Det er simpelthen ikke nok.

Arthur. Jeg siger op.

Jeg har jo selv talt for opsigelser i lyset af den økonomiske situation.

Og derfor vil jeg bede dig udfærdige ophævelseskontrakten.

Vicky.

Jeg er ked af det.

Sådan. Tænd. En skive brød.

- Elsie Schön? - Hvem spørger?

Kaysel, Otto. Advokat. Det er angående arven efter afdøde Ernst von Trudewind.

Han ville give mig stellet. Han fik det bare ikke skrevet ned, og nu er det væk.

Ja ... Det kender jeg ikke noget til.

Men det her havde han skrevet ned og testamenteret til Dem, fru Schön.

Fortsat god dag.

- Hr. Goldmann. - Dav, Lizzy.

Jeg tænkte, jeg lige ville hilse på. Forstyrrer jeg?

Næh, jeg sidder bare og laver bordplan.

- Sig til, hvis du har brug for hjælp. - Ja ... Sid ned.

Steinbergs? Kommer de også?

- Carl. Det, der skete mellem os ... - Der er intet sket mellem os.

Undskyld. Jeg ville ikke ...

Lizzy.

Det, jeg føler for dig, vil aldrig ændre sig.

Uanset hvad du gør.

Jeg ønskede bare, at ...

- At du også vil det. - I et andet liv, måske.

Så derfor planlægger vi nu vores børns bryllup.

Også dejligt.

Samuels sætter vi ved bord fire.

- Te? - Hvad? Ja, gerne.

Hr. Grünberg. Deres kjolesæt er færdigt.

Tak.

Man spurgte os ikke

da vi endnu ikke fandtes

om vi ville leve eller ej.

Nu går jeg alene

igennem en storby

og jeg ved ej, om den holder af mig.

Jeg kigger ind i stuerne

gennem dør- og rudeglas

og jeg venter og venter på noget.

Hvis jeg måtte ønske noget

kom jeg i forlegenhed

for hvad skulle jeg da ønske mig?

at have det skidt eller godt?

Hvis jeg måtte ønske noget

ville jeg være en smule lykkelig

for hvis jeg var for lykkelig

ville jeg savne at være trist.

Tillykke.

- Hvad hvis han unddrager sig? - Han kommer.

Er det ikke pragtfuldt?

Arthur. Vi to heroppe øverst. Præcis som jeg forestillede mig det.

- Nå, hvor er min svigersøn? - Han kommer.

Forkert etage, hr. Grünberg.

Slænget venter ovenpå.

En mundlam Harry Grünberg? Hvis det ikke var det hele værd.

- Gommen må da ikke se bruden inden. - Mit bryllup, mine regler.

Hvor er hun?

"Der var ingen sidste dans, ingen afsked, ingen sidste omfavnelse."

"Og alligevel gav du mig mere, end jeg havde kunnet drømme om."

"Nu er det din tur. Så flyv."

- "Vær fri." - "Og udlev dine drømme."

"Nu har du en rede, du altid kan vende hjem til."

"Lev det liv, du altid har drømt om."

"Lev det liv, du altid har drømt om. Lev det for mig."

Tekster: Jesper Dannow Subline