Original subtitles

Halløj. En til mig. Og to til dig.

Uden sennep. Nu spiser du for to.

Harry ...

Det går ikke.

- Hvad går ikke? - Det med os to.

- Vel gør det så. - Nej. Du er en Grünberg.

Vicky, det er bare et navn.

Det er på grund af drikkepengene.

- Hvad skulle jeg have gjort? - Ikke noget.

Det er dig, der giver drikkepenge, og mig, der tager imod dem. Forstår du?

Du aner ikke, hvordan det er at være fattig. Du bor i det der kæmpehus.

Nej, Harry.

Jeg er ked af det.

Hvad med vores barn?

Der er ikke noget barn længere.

- Hvad har du gjort? - Det eneste rigtige.

- Det var også mit barn. - Lev vel.

DRØMMENES HUS

Ryk lige.

- Det var det rigtige. - Han tilgiver mig det aldrig.

- Og nu ...? - Jeg gør mig uundværlig, før det ses.

- Er du helt sikker? - Ja. Det er mit.

Jamen så klæd Dem af, unge dame.

Fastere.

Du er så smuk. Drej rundt en gang.

De ser bedårende ud.

- Kan De hænge den til side en gang til? - Selvfølgelig.

Mange tak, fru Maler.

- På gensyn, fru Maler. - På gensyn.

De får løn for at sælge varerne, ikke gemme dem.

- Hun køber den. - Vi ved begge, det ikke passer.

- Det sker ikke igen. - Nej. For De forlader os.

- Hvad? Nej ... - Klæd Dem venligst om.

På grund af den ene kjole? Det skal aldrig gentage sig. Smid mig ikke ud.

Godt ...

Men så ikke heroppe.

Her. Hildegard viser Dem til rette.

Her er vintermodellerne, og derovre sommermodellerne.

- Og de er alle sammen sorte? - Ja.

- Og hvad med de der? - De ekstravagante køber ingen.

Damerne vil hellere bruge penge på kjolerne ovenpå.

Værsågod.

Jeg håber, det smager Dem.

Velbekomme.

Er du ikke sulten?

Han er nervøs.

Koncert for udenrigsministeren.

Jeg har hørt, du spiller et af Stresemanns yndlingsstykker.

Beethovens sidste sonate.

Så må du hellere spille ordentligt.

I Beethovens sidste klaversonate hører vi en afskedserklæring.

Nogle kalder den "klavermusikkens nye testamente".

Jeg kalder den "åbenbaringen".

Og i dag bliver den fremført for Dem af Harry Grünberg.

- Gik du fra forstanden? - Nej.

Hvorfor spillede du så den musik?

- Jeg ville spille den anderledes. - Storslået tidspunkt.

Jeg havde sådan glædet mig. Bed dem om undskyldning.

- Fordi jeg spiller min musik? - Nej, for at have skuffet os alle!

- Bliv siddende. - Nej, jeg sætter mig ikke.

Jeg vil ikke sidde ved dette bord mere. Jeg flytter.

- Hvad vil du leve af? - Jeg finder noget.

Hvordan gør jeg mig uundværlig der? Der sker mindre end hos dig.

Ikke et ondt ord om mit sørgekabinet. Det er ideelt til at skåne mine knogler.

Det ser godt ud.

- Den snærer altså noget. - Den klæder Dem virkelig.

- Jeg kan ikke engang knappe den. - Jeg har en smuk kjole til Dem.

Du må lige hjælpe mig.

Fru Benz ... Fru Benz, jeg har noget for Dem.

- Jeg har fået nok for i dag. - 39?

- 38. - Jeg har 38.

Nå, jer igen.

- Sko ... - Mode. Som garanteret passer.

Jamen godt ...

- Ikke værst, hvad? - En drøm, fru Benz.

- Hvad koster de? - 49.

Købt.

- Det passer. - Tak.

- Fru Benz. - Nå ja. Tak.

- På gensyn. - Fortsat god dag.

- Jeg tager det. - Ro efter ti.

Og ingen fruentimmere. Forstået?

Max. Vi må skrive noget nyt. Fem-seks gode er nok. Så tager vi på turné.

- Hvad så med studiet? - Hvad vil du dog der?

- Færdiggøre det. - Max ...

Når vi først udgiver en plade, er det lige meget.

Og hvis ikke? Hvem vil tage mig uden eksamen, Harry?

Jeg vil ikke spolere min fremtid, bare fordi du skal bevise dig.

- Jeg troede, vi var et band. - Det er vi også.

Et, der spiller her. Hvis det ikke er nok for dig, så ...

Så hvad?

Godaften.

Hov. Det er min tur. Er du med?

Jeg vil gerne hilse på Dem

- Dav. Jeg fik det her. - Enfin.

- Harry Grünberg. - Kender jeg Dem?

Åbenbart ikke. Jeg så Deres koncert. Fascinerende.

- Det kan man også kalde det. - Hold nu op.

Jeg tænkte: "George, denne unge mand hører til i New York. I Cotton Club."

Ja ...

Jelly Roll Morton. Fats Waller.

- Og hvad ønsker De af mig? - Det her er godt nok ikke Cotton Club.

Men nærmere kommer du ikke i Berlin. Har du lyst til at spille?

Ja.

Det er okay, men er det alt?

- Jeg tænkte ... - Tænkte du også under koncerten?

Du sidder i en jazzbar, knægt. Vær ikke så forbandet tysk.

Jazz er en følelse.

Great. Come on. Go on.

- Gerd. Massary som altid? - Nej.

- En tennis ... - Tennismeister?

Ti pfennig. Hvem er gaven til?

Den er til ...

Det vil du ikke tale om, hvad?

Friedel. Det står der: "Loeser & Wolff, Brasil no. 2".

- Kan du se? Deroppe. - Jeg har glemt mine briller derhjemme.

Igen? Gudskelov sidder dit hoved da fast. Giv mig den.

Jeg kommer.

Hvordan fandt du mig?

- Her bor du da dejligt. - Synes du?

Og badeværelset?

- Toilettet er nede ad bagtrappen. - Jeg har taget noget med til dig.

Kalvekoteletter. Men køkkenet ...?

- Måske frk. Walter vil stege dem. - Frk. Walter?

- Udlejeren. - Javel.

- Vær sød at komme hjem. - Hvorfor?

- Hvorfor ...? - Det går fint. Jeg spiller i en bar.

For første gang laver jeg det, jeg virkelig gerne vil.

- Med de folk der? - Ikke endnu.

Måske engang. Mor ...

Du skal ikke bekymre dig. Det var på høje tid.

Kom i det mindste juleaften.

- Glædelig jul. - Konfekt?

- Glædelig jul. - Glædelig jul.

Værsgo.

Tak.

- Glædelig jul. - Velkommen i Jonass.

Glædelig jul.

- Nå ...? - Med en del øvelse går det måske.

Men nogen er svært begejstret. Hun sidder ved baren. Ikke kigge.

Ikke kigge, din idiot.

Sørger du stadig? Ved du, at mange, der har mistet arme og ben i krigen -

- stadig kan mærke dem, selv om de er væk?

- Jeg mener: Vicky ... - Jeg ved det.

Så slå til. Se det som en julegave.

En anden gang.

- Holder du jul med din far? - Ja. Og du?

Min mor har bedt mig komme. Jeg har ingen gave.

- Frøken Hirsch. - Min skat ...!

Glædelig jul.

Den er til Dem.

Tak, fordi du kom.

- Du ser godt ud. - I lige måde.

Tak.

Far.

Det må være den første eftertænksomme fødsel.

Nå ...

- Glædelig jul. - Nej, hit med den.

- Godt. Glædelig jul. - Pas på.

Skål!

- Luk øjnene. - Hvad? Næh nej.

- En gang glædelig jul til. - Glædelig jul.

Og luk så øjnene.

Til dig.

Og værsgo ... Og vent, vent.

Jeg tror, jeg ved, hvad det er.

- Hvordan går det med Jonass? - Folk køber.

- Det er da godt. - Og jeg hører, du spiller i en bar.

Jazz ...

Ja.

Måske du bagefter vil spille noget for os?

Spis så.

Paul. Jeg har en gave til dig.

Tak.

Hvor skal den stå? I stuen eller i køkkenet?

I køkkenet, tror jeg. Der er du jo mest.

- Hvor er kortene? - Hvor de plejer at være.

- Rommy? - Mau mau.

Mau mau.

Bland dem lige. Han gør ikke mere, som vi siger.

- Hvor går du hen? - Trækker lidt frisk luft.

Pas nu på, du ikke får for meget.

Nej, nej ...!

Harry. Tag noget. Du er jo helt tynd.

- Nej. Men jeg tager gerne en haps. - Lad nu drengen være.

Gudskelov. Vicky, jeg har brug for hjælp.

De vil ikke tro, hvad der er sket. Jeg skal møde Albers. Hans Albers.

- Jeg skal til filmbal. - Jamen tillykke!

Ved De, hvilke kvinder der er der? Lutter mannequiner. Og så mig.

Vicky, De må hjælpe mig. De skal se på mine fødder og ikke på det her.

Jeg er straks tilbage.

Jeg kan bedre lide Albers end Fritsch.

Må jeg præsentere ...? Direkte fra Paris.

Det er ingen sko. Det er en begivenhed.

Den passer.

Hvor meget?

130 mark ...!

Det kan jeg få tre kjoler for ovenpå. Selv om jeg ikke kan passe dem.

- Det her er ægte krystaller. - Jamen 130 ...!

For én aften? Har De ikke noget billigere?

Hør, De får dem for 70.

Til gengæld fortæller De alle, at De har købt dem i Jonass.

I den bedste skoafdeling i hele Berlin.

Aftale.

- Vil De med? - Nej.

- Ellers tak. - Ærgerligt.

Nå, jeg vil vædde med, De allerede har fundet Deres Albers.

- Han jazzer igen. - Hvor?

- Vil De ikke drikke et glas med mig? - Nej. Jeg vil bare vide hvor.

Kom nu. Jeg giver.

I Steinstraße 2, vist.

Tak.

Forstyrrer jeg?

Må jeg ...?

- Jeg ville tilbyde dig en stol, men ... - Ellers tak.

- Hvad kan jeg gøre for dig? - Jeg må fortælle dig noget.

Jeg vil ikke vide det. Jeg har et nyt, godt liv. Og sådan skal det være.

- Jeg ville ... - Nej. Nej!

Vær god at ...

- Hvor langt er du henne? - I fjerde, tror jeg.

Har du ondt?

Du kan blive, til barnet kommer. Men ikke længere. Er du med?

Tak.

- De kommer for sent. - Ja. Kun et par minutter. Fordi jeg ...

- Lige netop i dag. - Hvad er der med i dag?

De læser ikke aviser, hvad?

"Om sine spektakulære sko sagde den succesrige forretningskvinde:"

"Dem har jeg fra Jonass, Berlins bedste skoafdeling."

Godt, frøken Maler.

Rigtig godt. Men nu venter man Dem.

- Hildegard. - Nå, der er du, Vicky.

Kan jeg hjælpe Dem? Ja, det er en 38.

Goddag. Jeg vil gerne have den tobak der og den i den mørke dåse.

Til venstre. Ovenover. Nej, til Deres venstre. Den vil jeg gerne have.

Hvor er den fra? Ikke noget tyrkerstads som sidst, vel?

- Det ved jeg ikke. - Jeg har glemt mine briller.

Det står vel på. De kan vel læse det.

Kan De ikke engang fortælle mig, hvor den er fra?

- Jeg er bare ansat her. - Undskyld, med forlov ...?

- Fra Græk ... - Grækenland?

- Tak. Hvad bliver det? - Præcis fem mark.

- God dag. - I lige måde.

Det bliver 25 pfennig.

Tak.

For den bedste skoafdeling i hele Berlin!

Vent ... Sådan.

Nu kan Schnabel ikke smide dig ud. Selv hvis det bliver tvillinger.

Schmidt? Så sent?

- Ja. Jeg har første kvartal. - Og ...?

- Skal vi ikke gå ind på kontoret? - Det går vel. Folk køber jo.

- Ja. Det gør de. - Men?

De fleste køber på kredit, og det betyder, at vi har et udestående på ...

- 83.000 ... - 83.927 helt præcis.

På lang sigt går det, men på kort sigt kan vi få likviditetsproblemer ...

På hvor kort sigt?

Om fire måneder kan vi ikke bestille nye varer. Så må vi låne.

- Tak, Schmidt. - Her er ...

Godmorgen.

- Lad hende være. - Jeg må tale med dig.

I morgen? I morgen middag?

Jeg venter på dig på Romanisches Café. Klokken et.

- Undskyld ... - Jeg må fortælle dig noget.

Også jeg.

Jeg er blevet tilbudt en turné. I tre måneder. Til Amerika.

Dejligt.

Jeg ville ikke rejse, uden at du vidste det.

Jeg er glad på dine vegne

- Jeg kommer altså tilbage. - Så venter jeg med mit.

Hvorfor?

Hvad er det?

- Vicky, hvad er det? - Jeg løj.

Jeg sagde til dig, at jeg ikke havde vores barn mere.

Det har jeg.

Jeg tænkte, du så ville hade mig, og vi så aldrig sås igen ...

Derfor ville jeg ...

Harry, du må ikke ... Se på mig.

Jeg savner dig.

- For mig var vores barn dødt. - Jeg er ked af det.

Efter det, jeg fortalte dig om Anna? Du har løjet for mig hele tiden.

Hvordan skal jeg nogensinde stole på dig igen?

Måske bliver jeg i Amerika efter turneen.

Greta? Den skal til Schönhauser 50. Til Weber.

Går det bedre?

Hvad er der sket?

De dejsede om. Midt i lysgården.

Undskyld.

Det kan ske, når man er gravid.

Derfor skal en kvinde så heller ikke arbejde. Især ikke som ekspeditrice.

Ja, jeg er gravid, men jeg kan sagtens arbejde.

Det med avisen var jo min idé. Jeg svigter ikke ...

Jeg tror Dem, men sådan noget må ikke gentage sig.

Tro mig. Det er bedst, hvis De ikke kommer igen. For Dem og barnet.

- Jamen jeg har ikke andet. - Jeg beklager.

Benyt venligst personaleudgangen også denne gang.

Tekster: Jesper Dannow Subline