Original subtitles

- Hr. Grünberg, hvor langt er De? - Vi er snart færdige.

- Hils min bror. Han lægger kabler. - Hvornår åbner varehuset?

Meget snart.

- Halløj. - Så kommer jeg og handler hos dig.

Det ville være mig en ære.

- Goddag, Anni. - Dav, hr. Grünberg. Som sædvanlig?

Ja tak.

Deres varehus ... Kan jeg virkelig købe på afbetaling der?

Det er tanken.

- Også en hat? - Ja, du får den flotteste, Anni.

- Lover De det? - Det lover jeg.

Med forlov, så skriver vi 1928. Et varehus er ikke en sensation længere.

- Vi har Tietz, Wertheim og KaDeWe. - Ingen har brug for et mere.

- Slet ikke i Scheunenviertel. - Kan De se mine sko?

Dem har Anni pudset. Hun pudser sko i Scheunenviertel.

Hun var i KaDeWe for nylig. Hun havde sparet op længe for at købe en hat der.

Men de ansatte smed hende ud. De troede, at hun var butikstyv.

Kort efter fandt Annis mand hendes sparepenge og drak dem op på en nat.

Le de bare, det gjorde Anni også. Men så sagde hun det sørgeligste, jeg har hørt:

At det nok var en bedre investering -

- for han var rarere, når han var fuld, men hun var altid, som hun var.

Gid min kone var så forstående. Hun har hundrede hatte. Hun gør mig fattig.

Så har jeg godt nyt. I Jonass kan fattige som Dem købe på afbetaling.

Det gør os til det første kreditvarehus i Europa, og dét er sensationelt.

- Nå, er De socialist? - Mennesker har brug for drømme.

Det bør være muligt for alle at hæve sig over deres klassebaggrund.

Hvad hvis varehuset ikke løber rundt? De har aldrig drevet en forretning før.

- Hvad tilbyder De os som sikkerhed? - Sikkerhed ...

Det er jagerpiloten Arthur Grünberg. Mine nevøer opførte alle hans luftsejre.

Jeg drog i krig for vores land.

Hvis jeg tror på noget, er jeg klar til at ofre mit liv for det.

Vi ringer til Dem i morgen.

DRØMMENES HUS

Vicky.

Se lige.

Den tager du med til Doris.

Sokkerne har jeg strikket til hende, for hun fryser jo altid om fødderne.

Sig til hende, at hendes forældre er stolte af hende.

Hold dig til Doris.

- Hendes adresse står på den her. - Tak.

"Kære forældre, at tage til Berlin var den bedste beslutning."

"Min drøm er blevet til virkelighed. Jeg er teaterskuespiller."

"Publikum er kultiveret og er mig venligt stemt."

"Og nu kommer det bedste: Jeg er forlovet."

"Han er sød og gavmild, hans villa har fire badeværelser og marmorgulve."

"Det er ikke praktisk, for jeg fryser stadig om fødderne. Men marmor!"

"Hvor er jeg dog heldig. Berlin er god ved mig."

"Kærlig hilsen fra jeres Doris, som I ikke skal være bekymrede for mere."

Goddag, jeg skal besøge Doris Seegers.

- Hvem? - Doris Seegers, husets frue.

- Hvem er det? - Jeg kommer, frue.

Doris bor her ikke længere.

Hvor bor hun nu? Jeg kender ingen i Berlin.

Hvem taler De med?

"Mulackstraße 17." Tak.

- Spring ikke. - Det var bestemt ikke min hensigt.

Det tror jeg nu nok.

Havel har en understrøm lige her.

Selvmorderne bliver skyllet i land og begravet i de ukendtes grav lige ved.

- Det tror jeg godt, at De ved. - Hvor ved De det fra?

Pønser De da på at springe?

Vil De gå lidt med mig?

- Jeg leder efter Mulackstraße. - Hvorfor spørger du mig om det?

Kender De Eden? Der spiller vi i aften. Lov mig, at De kommer.

Hvad er Deres yndlingssang? Jeg synger den for Dem.

Jeg ville gerne se, at De stadig var i live.

Min yndlingssang er "Wenn ich mir was wünschen dürfte".

Vi spiller ikke den slags.

Den dansede min forlovede og jeg til første gang.

Så er De altså nødt til at komme.

- Ved De, hvor Mulackstraße 17 ligger? - Ja da. Du går bare den vej.

Så går du til højre, forbi tre gader og den fjerde går du...

Stop! Stands!

Stands!

Han har min kuffert!

Undskyld, gå om bagest i køen.

Hvor uforskammet.

- Hvorfor står De her? - De søger ekspeditricer i Jonass.

- Det var det, d'damer. - Jeg har ventet forgæves i tre timer.

Men man kan prøve igen i morgen.

Vi ses i morgen.

Godmorgen.

Hvad så, solstråle?

- Fortæl. Hvad sagde de? - Hvad ville du sige til trapper?

Du mener, hvis kunderne skulle få den tanke at ville op på tredje sal?

- Vi fik lånet. - Ja.

- Hele beløbet? - Det går jeg ud fra.

- Hvordan overbeviste du dem? - Jeg tog tøjet af.

- Jeg fortæller dig om det i aften. - Der kommer senatoren.

- Kom ikke for sent. - Bare rolig.

De kommer for sent. Som altid.

- Hele Berlin taler om Deres varehus. - De ser fantastisk ud, fru ambassadør.

- Hr. senator. - Grünberg.

Jeg håbede, at De ikke kom, så jeg havde Deres hustru for mig selv hele aftenen.

Jeg er utrøstelig. Godaften.

- Jeg fortalte om åbningsplanerne. - Jeg gav tilladelse til fyrværkeriet.

- Deres hustru er meget charmerende. - Ja, det er hun virkelig.

- Skal vi omsider gå ind til middagen? - Gerne. Kom.

Forestil Dem, registrerede ekspeditricer ...

- Er du den nye primula? - Jeg leder efter Doris Seegers.

- Hvad vil du hende, hvis jeg må spørge? - Jeg vil give hende noget.

Hun har ikke været her i dag. Men giv mig det, jeg ser hende senere.

- Jeg bør give hende det personligt. - Så held og lykke med at finde hende.

- Hej, hej, Elsie. - Hej, hej.

- Venter du på mig? - De sagde, at De så hende senere.

Jeg bliver sammen med Dem så længe.

Cigaretter, tobak, strygespåner.

To groschen.

- En Juno, tak. - To groschen for en pakke.

- En enkelt er nok. - Fire pfennig.

Så kom.

Hun kommer tit her.

- Har Doris været her i dag? - Jeg kan ikke høre dig.

Hvor var det godt.

Lige en mere.

Den sidste sang ...

Den sidste sang kan jeg ikke lide. Jeg spiller den alligevel -

- for det har jeg lovet en, og jeg holder det, jeg lover.

Man spurgte os ikke

da vi endnu ikke fandtes

om vi ville leve eller ej.

Nu går jeg alene igennem en storby

og jeg ved ej, om den holder af mig.

Jeg kigger ind i stuerne

gennem dør- og rudeglas

og jeg venter, venter på noget.

Hvis jeg måtte ønske noget

kom jeg i forlegenhed

for hvad skulle jeg da ønske mig?

At have det skidt eller godt?

Hvis jeg måtte ønske noget

ville jeg gerne være en smule lykkelig

for hvis jeg var for lykkelig

ville jeg savne at være trist.

For min skyld kan I godt spille her noget oftere.

Hej. Hvad syntes De om vores optræden?

Må jeg byde Dem på en øl?

Jeg er der lige straks. Jeg kan ikke stoppe det, når det løber. Kan De?

Godt, at vi så hinanden tidligere. Ellers måtte vi fortælle vores børn -

- at deres forældre havde mødt hinanden på et pissoir.

De er her endnu.

Jeg troede, at De var gået for længst.

- Tak for invitationen. Jeg skal gå nu. - Nej.

Undskyld. Jeg vidste ikke, at De stadig stod der.

Vi ledte bare efter en veninde, så vi må videre nu.

- Han kan da tage med. Har du penge? - Ja.

- Farvel, Esther. - Vi ses næste gang.

Hun har godt nok gode nødder.

Af sted!

- Mange tak for i aften, frøken Hirsch. - Det gør jeg gerne for Dem.

Hvordan ser Doris ud?

- Lille. - Høj.

- Kort hår. - Langt.

- Rødt. - Blond.

Du har ikke set hende længe, hvad?

- Skal vi danse, mens I tænker over det? - Ja.

Kom.

Harry.

- Doris? - Hvem?

Hun er heller ikke her.

Tre Berliner Luft.

Noget at drikke?

Hold da op.

- Hvem er hende Doris? - Hun var ...

Hun vil hende give noget, men hun vil ikke sige hvad.

- Jeg er fra landet. - Det havde jeg aldrig gættet.

- Jeg skulle bo hos Doris. - Det kommer ikke til at ske.

- Nej, Doris bor ikke i villaen længere. - Nemlig. Hun bor hos mig.

Den fine herre smed hende ud, da hun troede, at hun var gravid.

Og da hun fandt ud af, at hun ikke var, var den næste allerede installeret.

- Nej, det kan du godt glemme. - Hvor skal jeg så gå hen?

Vi bor allerede fire på ét værelse.

Min kuffert blev stjålet. Jeg har hverken tøj eller penge.

Vi sover allerede i skiftehold.

Helmi og Gertie deler sengen om natten, Doris og jeg om dagen.

- Hvad så med i nat? - Kan du ikke høre?

Jeg er lige så hjemløs som dig indtil i morgen tidlig klokken syv.

- Har I set min jaket? - Nej.

Her har jeg været én gang. Det er endnu flottere om natten.

Kom med.

Hvor skal vi hen?

Jeg skal tisse.

Mænd har det altså meget nemmere.

Til gengæld skal de i krig.

- Pokkers, jeg tissede på mig selv. - Kan du stoppe, når du tisser?

- Hvad? - Om du kan stoppe, når du tisser?

Nej.

Du ville have tag over hovedet. Kan du lide det?

Meget smagfuldt valg, Harry.

Vicky, kom og sov.

Hey! Hænderne op!

De ... De må ikke gøre mig noget.

- Hvor mange er I? - Jeg er alene.

Gerd? Gerd Helbig.

Jagereskadrille 7, jordpersonel. Den bedste mekaniker, jeg har haft.

Løjt ... løjtnant Grünberg.

- Er du blevet tyv nu? - Jeg vidste ikke, De ejede varehuset.

På grund af en flaske sprut?

Vil De ikke nok lade mig gå?

- Alt vel? - Ja, sov videre, solstråle.

Alt er godt. Alt er godt.

Hvem kommer først hen til broen?

Doris.

- Hun fryser om fødderne. Jeg må derned. - Nej.

Så står politiet uden for min dør.

- Hvad er du for en veninde? - Vi bor der ikke helt lovligt.

Skal vi alle sammen havne på gaden?

Vicky. Kom, vi går hjem nu.

Kom.

Her bor jeg. Godnat.

Sov godt.

Kom.

I det mindste lå hun da ikke alt for længe i vandet.

Hun gik jo så meget op i sit udseende.

Skål for Doris.

Kom, vi må af sted. Det var rart at møde Dem.

Kom så.

Farvel.

Det blev for meget for hende. Først gik det med teatret i vasken og så med ham.

Jeg kan stadig huske, hvordan hun vækkede mig.

"Elsie, jeg er lykkelig. Jeg tror, at Fritz er glad for mig."

Ham Fritz kom fra en helt anden verden end hende.

Når den slags mænd lover kvinder som os noget, går det aldrig godt.

Hvis du vil, må du gerne blive. Venstre side er jo blevet ledig nu.

Men du er nødt til at betale. Helmi spøger ikke med huslejen.

Godnat.

Er der ikke også en saks i skuffen?

- Jeg vil søge arbejde. - Doris er lige død. Vent til i morgen.

- Jeg har gode kontakter. - Jeg vil hen i varehuset.

Kan du låne mig en kjole?

- Og en hat? - Det ville jeg også anbefale. Her.

Men så kan du ikke blive her.

To arbejder om dagen og to om natten. Det er den eneste mulighed.

- Hvorfor går du ikke med? - Mig? Smigre og sleske for folk?

Godmorgen. Godmorgen.

Godmorgen, løjtnant. Jeg glæder mig til Deres nye varehus.

- Fra jagerpilot til varehusdirektør. - Det skaffer nye kunder til kvarteret.

Vælg et.

- Tak. - Selv tak. 52 luftsejre.

- Viser du ham dine papirfly, Otto? - Det er jo ti år siden, far.

Goddag, hr. Grünberg.

Din lorteforretning vil ruinere os alle sammen.

- Stil Dem op bagest. - Hvor er det?

Jeg hedder Friedel. Altså Elfriede. Elfriede Dudek.

Jeg ser frem til Deres arbejde.

- Alle har anbefalinger. - Skal vi gå igen? Kom.

Næste.

Almut Wagner.

Jeg beklager. Næste.

- Idith Stein. - Jeg ser frem til Deres arbejde.

- Vera Kolm. - Jeg ser frem til Deres arbejde.

Næste.

- Deres navn? - Vicky Maler, kommende ekspeditrice.

- Jeg har ingen anbefalinger, for... - Næste.

Min kuffert blev stjålet. Jeg er ærlig, flittig, renlig og venlig.

Og De anbefalinger, De fik stjålet, var garanteret fremragende.

- Jeg havde ingen. Jeg er fra en gård... - Vi ansætter ingen uden anbefalinger.

Næste.

I morges var mit hår stadig en meter langt.

Jeg klippede det af i håbet om, at jeg så kunne blive ekspeditrice her.

Jeg har ladet det vokse, siden Toni faldt i krigen. Min bror.

Han redte det altid. Han ville gerne være frisør.

Jeg ville ikke skilles fra noget, som han havde rørt ved.

Gid De ville spørge til vores drømme og ikke vores anbefalinger.

Jeg bliver den bedste. Det lover jeg Dem.

Jeg har vist heller ingen anbefalinger.

Vent.

- De hedder Vicky, ikke? - Og Elsie.

Det ville glæde mig, hvis De ville arbejde for mig.

- Gerne. - Velkommen.

Næste.

Undskyld forsinkelsen.

- Velbekomme. - Tak.

Undskyld. Jeg tror, at det er vigtigt.

- Ja? - Det er bankdirektør Böhm.

Vi har gennemgået bilagene og må desværre meddele Dem -

- at Deres anmodning om et lån blev enstemmigt afslået.

- Fortsat god dag. - De skal have tak alligevel.

Hvor ser det smukt ud.

For at opnå sådan en flødeskum skal man piske vedholdende.

Fart og rytme er afgørende.

Mange stiller kun fløden på køl, men jeg lægger også piskeriset -

- på køl i mindst halvanden, undskyld, til to timer.

Værsgo.

- Det klarer jeg aldrig. - Jeg hjælper dig, mor.

Tekster: Helle Hessellund Klausen Subline