Original subtitles

- Med møblerne... 100.000 francs. - De overrasker mig, hr. Deboque.

Det er en aftale.

Det er ikke værd at købslå med Dem, madame Bluet.

- De smigrer. - Hvor flytter De hen?

- Det aner jeg ikke. Tak. - Godmorgen.

- Det er klaret! - Godt, madame.

Alt er afhændet. Hus, møbler og tøj. Alt.

- Så vi er færdig med Rue du Roi 5? - Åh, stakkels Jeanne.

Ja, vi er færdige med Rue du Roi 5. Det er holdt op med at eksistere.

Ligesom jeg.

Storhertug Ivans søn, prins Nicholas er blevet voksen

Lad os lave en pagt. Vi vil aldrig mere tale om det sted og mændene.

Mænd! De er alle hensynsløse, egoistiske og skånselsløse!

Åh, dine magiske fingre. Det er så godt.

Husk, at jeg ikke mere er madame Bluet.

- Jeg forstår. - Gør du, Jeanne?

Har jeg ikke været Deres ven i alle disse år?

Ville jeg nogensinde glemme det?

Vore år i England var enklere.

- Farvel, Alice. Farvel, Emilie. - Alice?

Hvor skal far hen?

- Kommer far nogensinde tilbage? - Far er ligesom alle andre mænd!

Det er alt, hvad der var!

Mistral skal hentes.

- Jeg kan slet ikke lide det. - Det behøves heller ikke.

- Bare lev med det. - De går for vidt.

I tyve år har jeg leet eller grædt, nar de ønskede det.

- Nu er det min tur. - Det er det eneste, jeg vil sige.

- Har du ikke altid været en kujon? - Jo.

Ja, madame.

- Ja, madame. - Og hvem er jeg?

- Grevinde de Secret. - Det er rigtigt.

Med Din kærlighed...

Se, hvor hun ligner Deres søster, Alice.

Alice?

Alice... Åh, min skat. Hvad er der galt?

Lad mig tage den. Du er ikke rask.

Du er ikke rask.

- Husk, hun ikke kender livet. - Jeg fortæller hende blidt om det.

- Hun har været her, fra hun var 6. - Det ved jeg.

De besøgte hende sjældent. Da hendes mor, Alice, døde...

- Det var ikke muligt. - Hun har ikke haft et familieliv.

Nu er jeg her for at gøre det godt. Vær venlig at kalde på hende.

Mistral.

Gå.

Tante Emilie... Det er dejligt at se dig.

- Jeanne... - Sig farvel til abbedissen.

Farvel.

- Vidste du, at jeg var grevinde? - Nej.

Kun en lille grevinde.

Mistral, nu hvor du er rede til at træde ind i verden-

-og Paris er blevet mig... en kende triviel...

Skal vi så ikke slå os sammen?

- Og tage på eventyr. - Hvorhen?

Jeg kan ikke rigtig beslutte mig. - Kan jeg vel, Jeanne?

Nej, grevinde.

- Så hvorfor vælger du ikke? - Jeg?

Provence, Bourgogne, Monte Carlo...

- Orleans, Champagne. Vælg nu. - Monte Carlo.

- Jeg har hørt så meget om den. - Monte Carlo?

- Det ved jeg ikke rigtig... - Det betyder virkelig ikke noget.

Monte Carlo! Det ville give mig min ungdom tilbage.

- Ikke, Jeanne? - Jo, grevinde.

- Og hvis hun havde sagt Bourgogne? - Havde jeg fundet en undskyldning.

Nu er det hendes valg, hvor vi tager hen.

- Hvor er her smukt! - Kom her, Mistral.

- Det var din mors. - Åh, min mors...

Det var det eneste, hun havde med tilbage. Se i spejlet.

- Nu er den din. - Min?

Hvem kunne den ellers tilhøre?

Hvordan var min mor? Du har aldrig fortalt om hende.

Hun var den smukkeste kvinde, der har levet.

- Og min far? - Kom... Vi har meget at ordne.

Velkommen til Hotel de Paris. Jeg er Alphonse...

- Hoteldirektøren. - Bonjour, Alphonse.

Min niece og jeg er på en stille ferie og vil være inkognito.

- Som De vil. Vil De registrere Dem? - Selvfølgelig.

"Madame Secret"

"Mademoiselle Fantome"

- Madame får suite 601. - Det er mit lykketal.

Tillad mig at tro, at den falder i madames smag? Vor bedste suite.

- Alphonse har gjort os ære. - Ja, har han ikke?

Hjælp Mistral med at pakke ud og bestil noget te.

- Hør... Hvad er der galt? - Åh, tante Emilie. Det er...

Alle mine kjoler er grå. Jeg vil ligne et spøgelse.

Jeg planlagde, de skulle være grå. Det passer til de smukke perler.

Sammen er I enestående... mit lille chikke spøgelse.

Mistral! Gå straks væk fra vinduet!

Du må ikke tiltrække dig opmærksomhed før gallaen i morgen.

Der vil de flokkes om dig som møl om en flamme.

- Skal vi ikke være inkognito? - Jo, men med elegance.

- Hvorfor, tante Emilie? - Sæt dig, jeg vil tale med dig.

Jeg ved, det er svært at forstå, men din fortid må holdes hemmelig.

Jeg ved, det er svært at forstå, men din fortid må holdes hemmelig.

Den er hemmelig. Jeg ved intet om den. Du må fortælle mig noget.

Jo mindre du ved, desto lettere.

Bare jeg havde kendt min mor. Var jeg ikke blevet født, levede hun i dag.

Sludder. Din mor ønskede dig. Og alle kvinder kender risikoen.

Jeg har ingen minder fra min barndom.

Jeg husker lidt om huseti England, og at Jeanne var der.

- Ikke, at du var der. - Nej.

Nej... Jeg efterlod dig alene hos Jeanne, fordi...

Der var ingen penge, så jeg matte skabe en levevej i Paris.

Det forstår jeg nu, tante Emilie.

Du skulle til det bedste kloster og have alle de ekstra ting.

- Piano, musik, sprog og dans. - Og jeg er dig sa taknemmelig.

Nej, jeg er taknemmelig. Mine penge er åbenbart givet godt ud.

Mistral... Jeg vil ikke have taknemmelighed, men lydighed.

Men den har du, tante.

Mens vi er her, må du ikke tale med nogen uden min tilladelse.

- Ingen må vide, hvem du er! - Jeg forstar det ikke.

Spørg ikke. Kan du ikke bare stole på mig?

- Jo. - Det er godt.

Du vil finde ud af, at alt bliver klarere med tiden.

Du besøger ikke den kvinde!

Jeg besøger lady Featherstone, når jeg vil.

Hun ødelægger dig. Hun forlod sin mand, jarlen af Featherstone.

- Hun har fortabt sin position. - Det tror jeg ikke.

Glem ikke vort navn. Giftede jeg mig med hende, blev hun accepteret.

Du gifter dig vel ikke med hende?! Det betyder jo skilsmisse!

- Har du tænkt på det, Robert? - Ja, jeg har.

Du har altid været så stædig. Lady Featherstone har et dårligt ry.

- Moen jeg accepterer hende aldrig! - Sa må det være sådan.

Åh, nej. Stop!

Han har stjålet min taske! Stop ham, monsieur.

De bør ikke gå ud alene så tidligt. Spil gør mænd desperate.

Ja, undskyld. Jeg ville bare se solopgangen.

Sankt Devote havnede her. Hendes kapel er dernede.

Det var i... år 300.

Der var et maleri i klostret af det. Derfor ville jeg se solen stå op.

Åh, se... Det er smukt.

- Helt ubeskriveligt. - Helt ubeskrivelig smukt.

Hvad hedder De?

- Mistral. - Og Deres andet navn?

Spørg ikke. Min tante bliver vred, hvis hun ved, jeg er her.

- Jeg har lige forladt klostret. - Hvor længe var De der?

- Siden jeg var seks. - Bor De nu i Monte Carlo?

- De stiller for mange spørgsmål. - De har ret. Undskyld.

Lad mig præsentere mig selv. Lord Robert Stanford.

- Jeg må gå nu. - Ser jeg Dem igen?

Åh, lord Stanford. Det tror jeg ikke...

Den store galla får virkelig familiejuvelerne frem.

Jeg var glad for mine smaragder, indtil jeg så prinsessens.

Hun ville bytte dem for Deres smukke ansigt.

- Hvorfor siger du ikke den slags? - Af ren og skær generthed, kære.

Rajahen har nok stadig sin sidste ledsagerske.

Hun holder længere end de sidste to.

Prins Nicholas morer sig vist.

Det gør han altid.

Det må jeg nok sige...

Godaften. Jeg har reserveret et særligt bord til Dem. Følg mig.

Og nu, madame...

Så I de grå perler? Senorita Rodrigues gjorde i al fald.

Jeg har aldrig set sådan nogle. De er udsøgte.

Jeg vil vide, hvem hun er. Alphonse ved det. - Alphonse!

- Alphonse ved alt. - Alphonse!

- Ja, min herre. - Hvem er de?

Jeg beklager, det må jeg ikke sige. De ønsker at være inkognito.

- Kom nu. De kan sige det til mig. - Vil De ikke nok?

Jeg kan kun sige... at madame registrerede dem-

-som madame Secret og mademoiselle Fantome.

- Alphonse! - Undskyld mig.

De damer og herrer...

- Åh, tilgiv mig... - Behold dem til at bringe held.

Der er intet at tilgive. Tværtimod var det mit held. Madame?

- Secret. - Prins Nicholas Alexandrov.

Lad mig præsentere min niece, mademoiselle Fantome.

Charmerende navne. Madame Secret... mademoiselle Fantome.

- De overstråler lyset, mademoiselle. - Tak.

Lad Dem ikke snyde af det ærbare ubehag.

- Hun har knust mange hjerter. - Virkelig?

Det er ikke sandt.

- Må jeg have æren at besøge Dem? - Det ville glæde os.

På gensyn.

- Vær sød mod prins Nicholas. - Sød?

- Du ved vel, hvad sød betyder? - Ja, det tror jeg, at jeg gør.

- Du skal bare opmuntre ham lidt. - Opmuntre... Tante...

- Jeg kan ikke rigtig lide ham. - Pyt. Det behøver du heller ikke.

- Jeg forstår ikke. - Mistral ...

Lyt til tante Emilie. Stol på mig.

-25 rød... - Åh, nej...

- Tak. Vil De hjælpe mig til døren? - Naturligvis.

Jeg har tabt alle mine penge.

- Det er forfærdeligt. - Alt jeg ejer og har.

- Jeg sørger for hende, mademoiselle. - Tak. - Godnat.

- De går vel ikke? - Åh, goddag.

Nej, men denne dame... tabte alle sine penge og var meget oprørt.

Vær ikke bekymret. Hun gør det hver aften. Det hun mente var-

-at hun tabte det, hun havde med. Grevinde Kisselev er meget rig.

- De må synes, jeg er dum. - Det er næppe min mening om Dem.

Kom, jeg må tale med Dem. Deres tante er optaget af spillet.

- Morer Dg Dem? - Her er sa spændende.

- De er ballets dronning. - Nej...

Jo, på grund af Deres ungdom og skønhed.

Kvinderne ville begå mord for Deres perler og mændene...

- Skal jeg sige, hvad mændene sagde? - Nej.

De sagde, De var det smukkeste væsen, de havde set.

Nej. Vær sød at blive.

- De gør nar ad mig. - Ved De ikke, hvor smuk De er?

Jeg tror, jeg...

Lov mig... at jeg må se Dem igen.

- Jeg kan intet love... Min tante... - Lad ikke hende herse med Dem.

De svajende violer hvisker

deres duftende hemmeligheder

ventende på dig deres søster

deres blomster er stadig lukkede

lyksalige titter de frem

de lysøjede slanke gazeller

det frembrusende tidevand nærmer sig

på brisen det bruser

det frembrusende tidevand nærmer sig

på brisen det bruser

Godmorgen, mademoiselle. - Godmorgen, madame.

Deres tante har givet mig lov til at vise Dem min Villas smukke have.

- Jeg går tilbage til hotellet. - De er meget venlig, Deres Højhed.

- Hvorfor går De altid i gråt? - Det må jeg ikke svare på.

Ep hemmelighed? Nu, da vi er alene, sa fortæl om Dem selv.

Jeg er så kedelig. Fortæl mig om Monte Carlo. Hvad er det derovre?

Jeg er så kedelig. Fortæl mig om Monte Carlo. Hvad er det derovre?

Det er den gamle landsby. Den har en spændende historie.

Alt, der interesserer mig, er her inden for min rækkevidde.

- Hvor bor storhertugen? - Min far? Chateau D'Or.

- Der tager jeg Dem hen nu. - Nej.

Der er så meget jeg vil vise Dem. Bare os to alene.

- Fx Monte Carlo i måneskin. - Det tillader min tante ikke.

- Hun kan vel overtales. - Nej, vær sød ikke at spørge hende.

- Jeg tror, De er bange for mig. - Jeg er i vildrede.

Hvorfor dog?

De er virkelig lige kommet fra et kloster, ikke?

Da Deres tante sagde det, troede jeg bare, det var...

- Hvilket? - Det er lige meget.

De kender ikke til kærlighed, og den skræmmer Dem, ikke?

Jeg troede ikke, at kærlighed ville være alt det her spil.

- Men noget sandt og helligt. - De har ret.

Sådan er virkelig kærlighed.

- Tante Emilie. - Kom nu. Fortæl, fortæl.

- Inviterede han dig til middag? - Nej.

- Han sagde, han ville se mig igen. - Det sagde du vel ja til?

Nej. Hvad forventer du af mig? Jeg har ingen erfaring med mænd.

Gudskelov for det! De fleste af dem er bæster.

Tante Emilie... Hvorfor skubber du mig i armene på prinsen?

Fordi jeg ikke mener, at prinsen er et bæst.

Jeg synes, han er charmerende.

Han kan introducere os for de kongelige.

- Det er Jeg ikke interesseret i. - Jeg må indrømme noget.

- Det er jeg. - Tante Emilie...

- Prøv nu. - Ma jeg gå ud igen?

- Naturligvis. Tag Jeanne med. - Tak.

- Jeg bruger for mange penge. - Det er derfor, vi er her.

- Dulton! - Godmorgen, Deres nåde.

Eiler skal jeg sige grevinde, madame Secret eller bare Emilie?

- Hvad lager du her? - Ingen sa mig. Byder du mig ikke ind?

- Virkelig pænt. - Hvad vil du?

Paris er ikke det samme uden dig.

- Jeg har betalt dig. Ud herfra! - Sådan behandler man ikke en ven.

Ven? Du er ikke mere end en velbetalt prokurator.

Og du en velbetalt frue. Vi har ikke noget at lade hinanden høre for.

Sandt nok. Nå?

- Folk vil betale fog viden om dig. - Hvorfor har du sa ikke solgt mig?

Du giver mig mere for at tie. også om din niece.

Du ved intet om min niece!

Enhver ung pige i dit selskab er en Fifi eller Lulu, hvis du forstar.

Din lede... Du har altid været det mest lede.

Hvor meget?

-50.000 francs. - Hvilket?! Det har jeg ikke!

Åh, jo. Det er kun halvdelen af, hvad du fik for forretningen.

- Jeg har været i en ækel branche. - Hold op. Det var også sjovt.

Du aner ikke, hvor ækelt det var.

Og jeg skulle give dig halvdelen?!

- En lille led parasit som dig... - Lær at styre temperamentet.

- Ud med dig! - Godt, sa går jeg til andre.

Vent.

Tænk, at mine omhyggelige planer skulle stoppes af dig, Dulton.

Vent her.

Sluk den!

Naturligvis, Deres nåde. o Som De ønsker, Deres nåde.

Hvilken garanti har jeg for, at du ikke kommer efter mere?

Du må stole på min gode vilje.

Afpressere... er verdens bærme. Saml dem op!

Næste gang sørger du for, Mistral tilfredsstiller min vilje.

I dit selskab, naturligvis. Ligesom i gamle dage, Emilie.

Dit svin!

Mor! Mor! Mor!

Hvor er her pragtfuldt.

Et dejligt sted til en picnic. - Mange tak.

Mistral!

Hjælp! Hjælp mig!

Hjælp!

Jeg har kun tænkt på Dem, siden vi mødtes. Sig mig...

Har De tænkt på mig?

- Det er forkert, Robert. - Har De tænkt på mig?

- Sig det! - Åh, Mistral.

- Går De stadig i haven om morgenen? - Jeg går i kapellet.

- Han kan da være forsinket, Violet. - Ja, men i dag af alle dage.

- Hvad særligt er der ved i dag? - Jeg har følt... Jeg troede...

Du må vide, hvad du følte, Sarah. Denne følelse før Charles...

- Før han... -...friede?

Dy mener? Åh, Violet. Sa må jeg lade dig være alene.

Nej. Jeg finder selv ud. Jeg glæder mig til at høre nyt.

De er så tankefuld.

- Har De noget på hjerte? - Nej. Undskyld. Jeg bare...

Nej... Der er ikke noget.

Violet...

De er virkelig en meget smuk kvinde.

- Hjælp mig, din hykler. - Hvordan kunne du gøre det?

- Du hadede ham lige så meget som jeg. - Maske, men at dræbe...?

Kom så! Løft!

- Åh... godaften, monsieur. - Godaften.

- Skub! Skub! o - Det gør jeg også.

Det var mærkeligt.

Du godeste!

Stille! Kom nu. Skub!

Han døde for let. Han fortjente en guillotine. Kom nu. Vend ham om.

- Selv en afpresser har en sjæl. - Han var en kloakrotte!

- Du ler? - Hvad kan man ellers gøre? Intet.

Så jeg ler.

- Min juvel. - Nar vi taler om juveler...

Der er noget, jeg gerne vil have. Du kan sikkert ikke fa fat i dem.

Fortæl mig, hvad jeg ikke kan fa fat i, min blomst?

- Mademoiselle Fantomes grå perler. - De er allerede dine.

- Man siger, de er ubetalelige. - Gør man det?

Gør man det? Gopal!

Hvad ved du om denne pige...? Mademoiselle Fantome.

- Og tanten, madame Secret. - Ingen ved noget, Deres højhed.

Jeg husker det ansigt. Det er...

Pyt med det. Lav forespørgsler. Find ud af deres rigtige navne.

- Og om de virkelig er så rige. - Ja, Deres Højhed.

- Lord Stanford. - Godaften.

De ser fortryllende ud.

Bliv her, Mistral. Jeg taler lige med receptionen.

Er det ikke mademoiselle Fantome?

De har en fordel frem for mig... Jeg er rajahen af Jehangar.

Til Deres tjeneste.

Tillad mig at sige, at De er særlig smuk i aften.

- Mange tak. - Tilgiv, hvis jeg er uforskammet...

Men jeg hører, De vil sælge Deres perler.

Jeg er bange for, De tager fejl.

De kunne afpresse mig for dem. Jeg vil betale hvad som helst.

- Se, han smiler til dig. - Det ved jeg. Det gør han altid.

Men dog... Har du ingen kvindelige instinkter?

- Hvad forventer du af ham? - Det ved jeg ikke.

At han forelsker sig i dig, tror jeg.

Undskyld mig.

Madame. - Må jeg bede om denne vals, mademoiselle?

- Hun er smuk. - Ja, smuk.

- Jeg må tale med Hans Højhed. - Der.

- Undskyld, Deres Højhed. - Undskyld mig et øjeblik.

Ved klipperne. Sikkert selvmord. Jeg ville ikke have forstyrret Dem-

-men der var en besked til Dem i en skjult lomme.

Nedkradset på et visitkort.

"Jeg har genkendt selskabet, De er interesseret i."

-"Rue de Roi 5, Paris." - Ejer... madame Bluet.

- Hvis vi kan hjælpe... - Nej. Nej. Nej.

Madame Bluet. Ja. Ja.

Madame Bluet.

Tillader De?

- Der må være sket en fejltagelse. - Nej. Ingen fejltagelse.

- Charmerende. - Ja.

- De perler ser fortryllende ud. - Der er 75.000 francs fortryllelse.

De kom hurtigt til sagen.

Er vi enige? De er ikke det værd, men jeg har været heldig i aften.

- Virkelig?! - Ja, virkelig... madame Bluet.

- Virkelig?! - Ja, virkelig... madame Bluet.

De lover vel aldrig at afsløre min tidligere profession til nogen!

Mit ord som gammel Eton-elev.

- Og selvfølgelig pigen. - Mistral?

- Aldrig! - Hør her, kære.

Når dette afgøres, er De ude på en halv time.

De er ligesom alle de andre. Foragtelig!

- Mistral for bare én nat. - Hun har kun én nat.

- I nat. - Aldrig. Aldrig!

- I nat. - Nej... Nej... Nej!

Lad os nu se...

Hans Højhed tilbyder Dem sin vogn til greve Lombards reception.

Sjovt? Stig ind.

Hvor vover du? - Hurtigt. Efter min niece.

Af sted!

Kom nu. Afsted!

Hvad foregår der?

Vor skønne mademoiselle Fantome blev bortført af prins Nicholas.

Nogen så hans vogn fare af sted.

Af sted!

Spænd hestene fra.

Der må være sket en fejltagelse.

Er der neogen indenfor, der forstar?

Jeg vil tale med husets frue.

- Velkommen til mit hjem. - Det her er utåleligt!

Vil De bede Deres vogn køre mig tilbage straks?

- Det kan ikke lade sig gøre, kære. - Meget vel. Så går jeg.

- Min tante har tilkaldt politiet nu. - Det ville hun aldrig gøre.

- Jeg har gennemskuet dit spil. - Hvad taler De om?

I er begge meget gode.

Særlig dig.

Denne duft af mysterium... var en fantastisk idé.

Du kom her til Monte Carlo for at fange en stor fisk.

Jeg er bange for, at den store fisk fangede dig.

Hvis De vil have mine perler...

Du er den eneste perle, jeg vil have.

Doer er desværre ingen udvej, sa hvorfor slapper du ikke af?

Gør dig det behageligt. Og har du noget imod at tage den på?

Utroligt, hvad den kan gøre for ens skikkelse.

Selv én så smuk som din.

Rører De mig, slår jeg Dem ihjel.

Jeg ved, du bliver meget spændende. Hvor pragtfuldt.

Gopal!

- Hjælp mig! - Mistral!

Af sted.

Deres flugt var modig.

Robert?

Jeg troede ikke, De ville... De skuffer mig.

Nej, Robert! Nej! For Guds skyld! Åh nej!

Hold op, Robert!

Roberto.. De begar en frygtelig fejltagelse!

Jeg har aldrig givet så krybende en undskyldning.

- Godt, at De er uskadt. - Vigtigst er, at De er i sikkerhed.

De er så smuk.

Der er meget, jeg vil sige til dig, men det er ikke muligt endnu.

Går tingene, som jeg håber, mødes vi i kapellet ved daggry.

- Godaften, mademoiselle. - Godaften, Michel. - Godnat.

Da jeg brød ud af huset, kom prins Nicholas ridende...

Skønt! Reddet af en prins! Der ser du, Mistral...

Drømme går i opfyldelse. Det kunne jeg ikke udtænke bedre.

- Var hegn romantisk... - Hør på mig, tante...

Prins Nicholas... reddede mit liv. Jeg er mere end taknemmelig...

"Mere end taknemmelig, men..."!

Tilgiv mig, Mistral. Vi er trætte. Du ligner et spøgelse i aften.

- I seng. Han besøger os i morgen. - Hvorfor?

Hvorfor? Fordi alle taler om dig, min søde.

Kom nu. I seng.

Du må få noget søvn. Det er næsten daggry.

Jeg tror, at jeg vidste det...

Han betyder bare alt for mig.

Jeg har aldrig elsket sådan før.

- Jeg ønsker at blive hans hustru. - Sa sig det. Vis ham din smerte.

Appellér til hans æresfølelse. Han svigter dig ikke.

Jeg går ud bagved. Vær modig, Violet.

Violet...

- Jeg er så ked af... - Vil De have en drink?

Tak. Gerne.

Jeg efterlod Dem bare der.

- Der er noget, jeg må sige Dem. - Vent. Jeg må fortælle noget først.

- Eric var her i dag. - Deres mand?

Fætter Alwyn er stukket af med en anden og har efterladt sine to børn.

Eric har bedt mig komme tilbage. Jeg er stadig hans kone.

Tænk ikke dårligt om mig. Jeg kan ikke svigte stakkels Eric.

Jeg rejser i dag eller i morgen, sa snart jeg har lukket villaen.

Gør, hvad De mener er bedst. Hvis Eric virkelig elsker Dem...

Det har han altid gjort.

- Så formoder jeg... - Tal ikke om det.

Intet er værre end at sørge over en udbrændt affære.

Eller få en afdød obduceret.

De må gå, kære Robert.

Jeg må skrive til Eric, før jeg går i seng.

Finder De selv ud?

Kommer du med til messe, Jeanne?

- Vil du undskylde mig, kære? - Har du det godt?

Tingene er ikke, som de ser ud til.

Du må passe på dig selv.

Madame Bluet er gået for vidt, som jeg sagde.

Tilgiv mig, Gud.

Din tante er ikke grevinde. Hun hedder madame Bluet.

- Jeg har set mere ondt... - Jeanne?

Bed for os begge i dag.

Gå nu.

Deres tante sikrer, vi ikke er ene. Er det forkert at tale med Dem her?

Nej.

De ved vist, hvad jeg vil sige.

Jeg elsker Dem højere, end jeg troede, det var muligt.

Jeg vil elske og tage mig af Dem resten af Deres liv.

Jeg har altid vidst, at kærlighed var sådan her.

Godmorgen, min herre.

Jeg forventede Dem ikke så tidligt. Jeg besøger Dem kl. 12.00.

- Hav Deres bedste kårde klar. - En rigtig engelsk gentleman.

Kendt over hele verden. Altid klar til at beskytte en dame.

Vil De mon stadig beskytte Deres ledsagerskes ære...

-...når De ved, hvem hun er. - Hvad fanden taler De om?

Selv De må kende til Rue de Roi 5 i Paris, sir.

Drevet af den berygtede madame Bluet, som er ingen ringere-

-end vor inkognito-grevinde, madame Secret.

Og... denne lille sag...

...er hendes formodede niece.

De fornærmer min hæder og damens ære, sir.

Farvel, sir.

Hvorfor sagde han, at Deres tante var madame Bluet?

Madame Bluet er en kendt bordelmutter i Paris.

Kvinden... Grevinden, der siger, hun er Deres tante.

Er hun madame Bluet?

- Ja, men... - Jeg forstar.

Sikke et fjols De antog mig for. Jeg troede på Dem.

Hvad end De og Deres såkaldte tante planlagde, virkede det ikke.

Så De kan gå tilbage og fortælle hende, at det er forbi.

Åh, Jeanne... - Åh, Deres Højhed.

Jeg måtte komme.

- Undskyld, jeg burde takke Dem. - Glem det.

Hændelsen i aftes kunne ødelægge Dem.

- Jeg tog Dem med uden chaperone. - De reddede mig jo!

Nu vil der gå vilde historier om Dem i Monte Carlo.

- Betyder det noget? - Jeg kan ikke tillade det.

Vil De gøre mig den ære og gifte Dem med mig?

- De må ikke ofre Dem selv. - Det er ikke et offer.

Fra første gang vi var sammen, var der en følelse...

Jeg kan ikke beskrive det. Jeg har aldrig virkelig elsket.

Men jeg har fundet ud af...

...at jeg elsker Dem.

Tilgiv mig, Deres Højhed, men jeg kunne ikke undgå at høre det.

- Så vil jeg ikke gentage mig selv. - Jeg lykønsker som den første.

Der er ingen tid at spilde. Vi må straks tage til Chateau D'Or.

- Til min far? - Netop.

- Nicky! - Far!

- Sikke en overraskelse. - Også for mig, far.

Må jeg præsentere madame Secret-

Må jeg præsentere madame Secret-

-og hendes niece, mademoiselle Fantome.

Secret og Fantome... Hvilke charmerende navne.

- Jeg tror, jeg har hørt om Dem. - Jeg har talt om hende.

- Fortæl Deres far om Deres frieri. - Jeg skulle lige til det.

Far... jeg har bedt mademoiselle Fantome-

-at gøre mig den ære at blive min hustru.

Har du?

Mademoiselle...

- Vil De sige, hvad De hedder? - Mistral, Deres Højhed.

Og Deres andet navn?

Fortæl ham det rigtige.

Jeg vil gerne have, at han hører det.

Rigaud.

- Og... hvor gammel er De? - Atten.

- Hvorfor fortalte ingen mig det? - Hvilket? Om Deres uægte datter?

- Jeg beder Dem, madame... - Beder? Hvad ved De om det?

Min Alice bad mig om ikke at sige det.

Hvad gjorde De mod hende, der fik hende til ikke at fortælle om Mistral?

Så jeg måtte planlægge min hævn fra rendestenen!

Nu har jeg fået Dem ned i den samme rendesten!

For Mistral er opfostret på skøgers indtægter.

- Hvad siger De? - Jeg siger, sir...

At De er blevet forelsket i Deres egen søster.

Og at De, sir, bragte Alice hertil for 19 år siden-

-og fik hende i fælden og ødelagde hendes liv med Deres falske løfter.

Nu har jeg gudskelov ødelagt Deres.

Og mit, tante Emilie. Hvorfor? Hvorfor?!

Din mor var det venligste, sødeste og blideste væsen, der har levet.

Og denne mand forførte, fornedrede, kasserede hende...

...og dræbte hende.

Er Alice... død?

Ja, hun døde, da hun fødte Mistral!

Og hvor hun led...

Jeg var hjælpeløs. Jeg kunne kun planlægge denne hævn.

Hvem kan bebrejde mig det? Og kun til allersidst-

-efter 2 dages og nætters forfærdelige smerter-

-indrømmede hun, hvem faderen var.

Hvordan føles det, Deres Højhed-

-at være en morder? Sig, hvordan det føles!

Jeg svigtede aldrig Deres søster, madame.

Eller kasserede hende.

Deres niece er heller ikke uægte.

Deres søster, Alice...

-...var min kone. - De lyver!

Det var en stormende romance...

Vi blev gift i kapellet i huset her. Giftermålet var...

...hemmeligt Men det holdt ikke.

Nej. Ikke engang én dag.

Vores bryllupsnat der skulle være så lykkelig-

-blev en tid med frygt og afsky på grund af-

-den gift, du havde plantet i hende.

Den nat løb hun væk-

-fordi du havde plantet en frygt i hende.

En frygt for... foreningen af mand og kvinde.

Det er ikke sandt! Det er det ikke!

Så hun flygtede.

Men... hun efterlod mig et brev.

- Hun efterlod mig et brev. - Hvad?

Og i hendes brev... svor hun en ed.

En ed om... aldrig at fortælle om vores ægteskab.

Det er hendes håndskrift. Det har hun aldrig fortalt mig.

Vi var så knyttede, men hun sagde ikke et ord.

Hun var tro mod sin ed, så jeg frit kunne gifte mig igen.

Hun var en god kvinde... Deres søster, madame!

Jeg ledte efter hende i årevis.

Men ikke engang min kærlighed kunne befri hende for Deres gift.

Det var Deres magt over hende!

De dræbte Deres søster, ikke jeg, madame.

Tilgiv mig, men De glemmer styrken af søskendekærlighed, sir.

Alice og jeg klyngede os til hinanden som en papirbad i storm.

Mod drager, der piskede halerne, for der var ingen at vende sig til.

Alice kom hjem til mig-

-fordi hendes skrøbelighed havde brug for min styrke.

Ser De... Vi var sjælefrænder. Alice...

Alice! Du fortalte mig det aldrig.

Tilgiv mig, Gud.

Du er et forbandet fjols, Robert, ved at tro på den slyngel.

Du gav ikke pigen en chance for at forsvare sig selv.

Men det er ikke for sent.

Opsøg hende.

Lord Stanford. De fornærmede min herre.

Godmorgen, Deres Højhed.

Jeanne. Deres højhed?

Det her kom fra Nice. Fra din far.

Min far.

Og Robert... Har du hørt fra lord Stanford?

Man formoder, at han er taget hjem.

Og tante Emilie?

Din tante Emilie... er død.

- Godmorgen... datter. - Godmorgen, søster.

- Godmorgen. - Jeg nægter at tro det!

Hvor du dog ligner Alice.

Jeg elskede hende meget højt.

Alle disse år jeg er gået glip af at se dig vokse op.

Bare jeg havde vidst det.

- Far. - Ja.

Der er noget, jeg ønsker, at du gør for mig.

En du skal finde for mig, som betyder alt for mig.

Det er lord Robert Stanford.

Javel. Elsker du ham?

Så må vi vel lede efter ham.

- Ikke, Nicky? - Jo.

Ja, det vil vi.

I morgen... rejser Deres kærlighed med toget til Sankt Petersborg.

Hun er naturligvis uskyldig i alt, hvad jeg sagde.

Hun er åbenbart sønderknust.

Jeg lader Dem leve, så De kan tænke over det.

Gruble over det.

Derefter slår jeg Dem ihjel. Har De forstået det?

Det gør mig ondt, min skat.

Vi har søgt overalt efter Stanford, men der er ingen spor af ham.

Jeg ved det.

Jeg ved det. Jeg ved det.

- Bare han kendte sandheden. - Ja. Ja.

Hold op!

Kære lord Stanford, af en overforkælet englænder at være-

-forbavser De mig.

Lige nu er Deres dyrebare Mistral på vej til Rusland.

Hun når ikke Sankt Petersborg. Det sørger Gopal for.

Udfør mine ordrer, Gopal.

Mine damer og herrer, vær venligst opmærksom...

Mistral?!

Tekster: Communication ApS