All language subtitles for Baisers Volés (1968).720p.BluRay-Danish

STJÅLNE KYS

Tekster: Rie Sommer
PrimeText International AB

Hvad er klokken?

- Hvad er klokkeværket?
- Otte minutter i fire.

Honoré de Balzac Liljen i dalen

- Hvem er Doinel?
- Det er mig.

- Må man komme ud og pisse?
- Nej, først kl. 6.

Sikke noget lort.

Så skulle I ikke
have slået vagten ned i sidste uge.

- Pisser du for os?
- Ja.

- Klokken fem.
- Så tænker vi på dig.

Personelminer er mindre
end kampvognsminer.

Vent her.

- Hvad vil De?
- Doinel er her.

Et øjeblik.

I gennemsøger jorden
med en bajonet.

'Hov, jeg kan mærke noget hårdt, '
tænker I.

Præcis som I siger til kæresten,
når I har orlov.

Minerydning er som med piger.
Gå forsigtigt frem.

I starter heller ikke med
at tage pigen på røven, vel?

Man skal først kredse om dem.
Præcis som med minerydning.

Se nærmere på den her,
til jeg kommer tilbage.

Nå, det var så det.

Godt for dem.
Og for os, må jeg tilføje.

Der er individer, som man ikke
skal belaste hæren med.

Deres papirer: Doinel, Antoine,
hvervet for tre år.

Samtale med henblik
på fratrædelse.

Nogle bryder sig ikke om hæren.
De er rekrutter, og så er det dét.

De prøver ikke at lade sig hverve.
Hvorfor gjorde De det?

Det ved jeg ikke...
Af personlige årsager.

En pige, selvfølgelig. Trist.
Hæren er ikke en retræteplads.

Og hvervningsbonussen
har De vel ødet bort.

Egentlig burde betale den tilbage.

De kender vel nogle kommunister,
som beskytter Dem.

De bestemmer jo nu.
Nuvel...

Tjeneste i Vidauban.
Mødte ikke op.

Strasbourg.
Mødte ikke op.

Dømt til arresten i Dupleix.
Mødte ikke op.

De møder aldrig op. Som en hund,
der stikker af, når man kalder.

Og deres civile tøj er væk.
Det der skal afleveres om tre dage.

De får ingen anbefaling med
fra generalmajoren.

Uden anbefaling kan De glemme alt
om job i statsforvaltningen-

- og i seriøse
private foretagender.

De kan altid sælge slips på gaden.
Jeg bliver næppe storkunde.

Værsgo. Held og lykke.
Godt, jeg ikke skal se Dem igen.

Højre om.

Hvor skal du hen?
Du skal betale for værelset.

Otte franc.

- Ginette blev taget af politiet.
- Nu igen? Læg drikkepenge.

Det er tredje gang i den her uge.
Vi må gå derhen med mad.

- Regn ikke med mig.
- Jeg kan ikke gå herfra...

Ikke på munden.

Aldrig på munden med kunder.

Du må ikke røre håret.
Jeg har lak i.

Nej, jeg vil beholde trøjen på.
Jeg har lige været syg.

- Lad mig vaske dig. Hvad skal du?
- Glem det...

Jeg er altid på Balto.
Spørg efter Josiane.

- Okay?
- Ja. Men så bliver det lørdag.

Vi ses på lørdag.

- Er De på vej ind eller ud?
- Tja... Må jeg gå med Dem?

Du er min første soldat i dag.
Det bringer nok held.

- Hvor gør du tjeneste?
- I artilleriet.

Artillerist, ikke værst.

Antoine!
Sikken overraskelse. Kom ind.

Nu bliver Lucien overrasket.

Antoine.
Det er vel nok godt at se Dem.

- Er De på orlov?
- Nej, jeg er blevet fritstillet.

- Har De spist?
- Nej, men det går...

Sæt Dem nu ned.

Christine bliver skuffet.
Hun er ude.

De er vel ikke syg?
Er De midlertidig fritstillet?

Nej, definitivt. Labil karakter.
Det fungerer også i krig.

- Bravo!
- Hæren er det rene teater.

En fantastisk anakronisme. Vi forstod
ikke, hvorfor De lod Dem hverve.

- De forsvandt bare.
- Det skal du ikke blande dig i.

Jeg var eksalteret efter at have læst
'Soldaterlivets tvang og storhed'.

Og nu søger De vel arbejde?

- Ja, jeg vil gerne finde noget...
- Chapiro!

- Hvad er der med Chapiro?
- Og Hotel Alsina.

Nå ja. Jeg ringer til ham.
En kunde har et hotel i Montmartre.

Han søger en natportier.
Er De interesseret?

Ja, det lyder godt.

De ville vel se Christine.

- Jeg må ringe til hende i morgen.
- Hun er på en uges ferie.

Hun er på skiferie.
Konservatoriet er lukket.

De fik ny rektor,
men eleverne foretrak den gamle.

De boykottede undervisningen.
Det var noget værre noget.

Jaså?

Det lyder lovende.
Kom og tal med Chapiro.

Monsieur Chapiro? Goddag.

Jeg hørte, du nævnte Christine.
Hvad sagde du?

Sandheden. At hun er på skiferie.
Hvad skulle jeg ellers sige?

Chapiro var meget venlig
og bad mig komme med det samme.

Har De ikke engang tid
til et stykke ost?

Natportier er ikke det værste.
Så kan man læse en hel masse.

Og bare rolig.
Chapiro er en rar fyr.

- Goddag, Christine.
- Godaften, Antoine.

Dejligt at se Dem.
De ligner Dem selv.

Er De færdig i militæret?
Det må De fortælle mere om.

- Er De kommet hjem i dag?
- Ja. Så jeg kom straks.

- Trives De her?
- Ja, det er fint nok.

Mine forældre gav mig den her med,
hvis De fryser.

- Piller? Nej tak.
- Jo, tag en, inden De glemmer det.

- Vil De have noget at drikke?
- Ja, hvad er der?

- Mineralvand, cola...
- En cola, så.

Jeg troede ikke, vi skulle ses igen.
De har ikke skrevet i et halvt år.

Jeg har enten siddet i arresten
eller været indlagt.

Og da jeg skrev i starten,
var De ikke så flittig til at svare.

Jo, jeg svarede da.
Men ikke på alle de mange breve.

Engang fik jeg 19 breve på en uge.

- Hvordan nåede De at skrive Dem?
- Det gad jeg nok vide.

De var ikke altid så søde.

- Hvornår har De fri?
- Onsdag.

- Så byder mine forældre på middag.
- Det lyder godt.

- Er madame Colin kommet ned?
- Jeg har ikke set nogen endnu.

Vi skal mødes kl. 6,
og jeg er selv sent på den.

Vi når ikke toget til London
på grund af hende.

Bad hun ikke om vækning?
Se efter.

De virker heller ikke vågen.
Jeg ser selv efter.

- Lad os se...
- Det er værelse 24.

Hun har svært ved at sove,
så hun har sikkert taget en pille.

- Hvilken etage er det?
- Tredje.

Når vi ikke toget,
når vi heller ikke færgen.

- Her er det.
- Så luk dog op!

- Hvad laver du her, Julien?
- Kom nu!

Hvem af dem er din mand?

- Hold mig udenfor.
- Hvad laver du, Julien?

Mor havde ret.
Han er for ynkelig.

Kan du ikke være lidt fornuftig.
Du skulle se dig selv i et spejl.

Nej, De skal ikke gøre sådan.
Det sker der jo ikke noget ved.

- Tag den her i stedet.
- Hold op, Julien.

- Er du tosset?
- Nej, ikke blomsterne. Vasen!

Ring til politiet.
Han smadrer hele hotellet.

Han er gået amok.

- Jeg kommer.
- Skynd Dem.

Grib telefonen
og ring til politiet i en fart.

Sig, det er alvorligt,
så de skynder sig.

Udmærket.

- Brandvæsnet?
- Nej, strømerne.

Tag de her!
Køb noget slik eller sådan noget.

Politiet? Det er fra Hotel Alsina,
Avenue Junot 39.

- Der er ballade oppe på tredje.
- De smadrer det hele.

De smadrer et værelse på tredje.

Godt. Tusind tak.

- Hvad foregår der?
- En mand overraskede sin hustru.

- Hun var sammen med ham fra 19.
- Og De åbnede døren?

- Ja, han sagde, at det hastede...
- Nå, en privatdetektiv. Skrid!

Og du kan følge efter ham.

Værsgo.
Fratrædelse og julegratiale.

Hallo!
Undskyld, unge mand.

- Må jeg byde på noget?
- Nej tak. Jeg har bestilt.

De snørede mig godt nok.
Men De er altså privatdetektiv?

Jeg har arbejdet
for Bladys bureau i 30 år.

Har du ikke set vores annoncer?
En mand bag en avis.

Det er os.

Du så mig ikke på hotellet i går.

Jeg sad i vestibulen, da fru Colin
gik op på værelset med ham.

Da var der ingen tvivl om,
at jeg kunne finde dem i samme seng.

- Hvorfor tilkaldte De ikke politiet?
- De var ikke kommet.

Min klient havde været nødt til
at kontakte en advokat først.

- Hvad når politiet så kommer?
- Det er det, der er humlen i det.

Politiet noterer, at monsieur Colin
er brudt ind på et værelse-

- og har været voldelig
over for to personer i en seng.

En af disse personer viser sig
at være Colins egen hustru.

Politiet griber altså ind,
fordi natteroen forstyrres.

Men samtidig får vi
en politirapport om utroskab.

Ikke værst, ikke værst.

Nej, du.
Nu må jeg løbe.

Jeg skal ringe til en,
men jeg gør det fra kontoret.

- Det var synd, at du mistede jobbet.
- Ja, men det går nok.

- Goddag, Lucien.
- Goddag, Christine.

- Er mor ikke kommet?
- Togstrejke. Hun kommer i morgen.

Men vi bliver alligevel
tre til middag.

Skulle De ikke komme på onsdag?
Er De stoppet på hotellet?

- Han er blevet fyret?
- Søger De så arbejde?

- Nej, jeg har fået et job.
- Du kan ikke gætte, hvad han laver.

Gæt...

- Jeg ved det ikke. Avissælger.
- Bedre.

- Kuffertslæber i Orly?
- De kontakter har han slet ikke.

- Jeg ved det ikke. Kunstner.
- Der er ingen tilbage.

- Forfatter.
- Bedre lønnet.

Vandtester? Det lyder sjovt.
Jeg har set et program om det.

- Nej, det er knap så kedeligt.
- Taxichauffør?

Nu nærmer vi os.

- Digter.
- Nej, værre.

Mindre intellektuelt og farligere.
Farligere...

- Farligt...
- Vil du have en ledetråd?

- Med en pistol?
- Nej, det er et forstørrelsesglas.

Forstørrelsesglas?
Jeg ved det ikke...

- Nu skal du se.
- Sherif?

- Ja. Så du ikke hans hest derude?
- Jeg arbejder som privatdetektiv.

- Privatdetektiv?
- Antoine Spionsen, FBI.

Kender De ikke
Bladys detektivbureau?

Undersøgelser,
efterforskninger, overvågning.

Fantastisk. Fortæl.
Kom og hjælp mig.

Jeg skal møde nogle venner senere.
Bliver De sur over det?

- Nej, det gør ikke noget.
- Er De sikker?

Det gør ikke spor.

- Ellers ville De sige det, ikke?
- Næ, men det gør ikke noget.

- Sæt Dem nu ned.
- Jeg kan ikke lide kylling.

Protest, høje ret.

Alt, hvad De siger,
kan bruges imod Dem.

Fin efterforskning i London.
Men hvorfor spiste De på værelset?

Hilton i London
ligger på et gadehjørne.

Jeg havde bedre udsigt
over indgangen fra mit vindue.

- Marché Saint-Pierre?
- Intet. Assistenten stjæler ikke.

Vi har skygget hende
fra varehuset i tre uger.

Der kan ikke være noget
under frakken, og tasken er lille.

Hun er ikke tyv.

Jeg ved nok godt,
hvad det drejer sig om.

Hendes chef har fundet på det.

Han vil vide alt om hende,
fordi han er forelsket.

Han vil kunne liste sig
ind i hendes liv.

- Han turde ikke sige sandheden.
- Som ham i landbrugsministeriet.

Præcis. Det endte galt for ham.
Bang!

- Nej, nej. Han hængte sig.
- Han skød sig i tindingen.

Han hængte sig i en bjælke
på ministeriets loft.

Hvorfor var hjernen så
spredt ud over det hele?

- Med bæltet fra badekåben.
- De skal altid havde det sidste ord.

Jeg konkurrerede med Deres far,
inden De overhovedet var døbt.

Vent. Min far og jeg er tålmodige,
men der er dog grænser.

- Ja, det er der.
- Monsieur Albani er her.

De må vente udenfor så længe.

Venter De på chefen?
Sæt Dem ned.

Det drejer sig om en ven,
som har boet hos mig.

Han forsvandt for fire uger siden
uden en lyd.

Han efterlod sig tøj og ting,
jeg gerne vil aflevere.

Vil De have os til at finde ham?

Ikke kun.
Jeg vil gerne vide noget om hans liv.

Hvad han laver,
og hvem han omgås.

Jeg forstår.
Så finder vi frem til hans adresse-

- gennemfører en overvågning
og indleder en efterforskning.

Det koster 30.000 franc om dagen.

Tror De, det tager lang tid?

Det afhænger af, hvor let det er
at finde Deres vens adresse.

- Hvad lever han af?
- Han er tryllekunstner i en natklub.

Han laver et nummer
med reb i forskellige farver.

Jeg plejer at øve mig
på 'Find syv fejl'.

Ærgerligt,
at billederne ikke er bedre.

Kom og tag diktat.

Jeg går straks i gang med sagen.
Ring om nogle dage.

- Er Doinel her?
- Ja?

Er De klar over,
hvad det her indebærer?

Jeg skal kunne stole på Dem.

Vi udgiver os ikke for at være
fra kriminalpolitiet.

Jobbet består af 10 % inspiration
og af 90 % transpiration.

Den der café har
flæsk med linsegryde om torsdagen.

- Goddag. Er Christine hjemme?
- Nej.

Kom ind alligevel.

- Skal jeg komme forbi i aften?
- Lørdag, sagde jeg.

- Ellers kan vi ikke ses mere.
- Lørdag er i orden.

Du ser ud,
som om alt ikke er i orden.

Catherine er besværlig.
En kvinde, som ikke vil giftes!

Jeg holder fast i en pige,
men det bliver aldrig til noget.

- Hvorfor går du ikke til en luder?
- De er for beskidte.

I din alder spiste jeg fritter ude
og mødte beskidte piger-

- der lukkede bh'en i ryggen
med en sikkerhedsnål.

Nu går jeg mere op i mit helbred.

Jeg skal mødes med en høj pige.
Hvad gør du med høje piger?

- Ikke noget særligt.
- Hun er utroligt høj.

- Det kan se lidt mærkeligt ud...
- Det gælder om at se prof ud.

- Gik det godt med pigen?
- I starten var det kedeligt.

Men så var det helt fantastisk.

- Væggene rystede og det hele.
- Der kan du se.

Da farfar døde, var jeg ked af det,
og min kusine græd og græd.

Hele familien spiste sammen,
som man gør ude på landet.

Bagefter gik vi op på loftet,
hvor vi gjorde det på gulvet.

Set udefra virkede det
nok ufølsomt-

- men når nogen dør, føler man sig
levende, hvis man elsker.

Goddag, Antoine.

Christine kommer snart. Spiser I med,
eller skal I i biffen med det samme?

I aften skal vi på natklub.
Det er i arbejdsøjemed.

- Det må være et spændende job.
- Ja, i dag skete der noget sært.

En kvinde kom hen på bureauet.

Hun syntes ikke,
barnepigens gåture med tvillingerne-

- gjorde dem godt.
Tvillingerne så blege og tynde ud.

Hun forstod det ikke og kunne ikke
selv kontrollere barnepigen.

Så jeg måtte klare overvågningen.

I dag stod jeg så uden for huset
og ventede på barnepigen.

Hun kom ud med tvillingerne og gik
hen til en legeplads fulgt af mig.

Er De her, Antoine?

Hvor er den...?

- Nå ja, du skal jo hente Christine.
- Fortsæt.

Hun gik lige gennem legepladsen
og ind i en port.

Hun overlod børnene til en dame
i en beskidt portnerbolig.

Hun gik over Boulevard Clichy
og ind i en stripklub.

Hun strippede udklædt som barnepige
og smed tøjet...

Hun lavede lidt med sutteflasken
og begyndte forfra et kvarter efter.

Hun gik så hen til portnerboligen
og hentede tvillingerne.

Hun gav portnerfruen
nogle penge og gik.

Ikke så sært, at de så blege ud.

Så skrev jeg min rapport
og indtelefonerede den.

- Har De ventet længe, Antoine?
- Han har ventet i to timer.

Jeg kan ikke finde Langmans adresse.
Han har gjort mig en tjeneste.

- Jeg ville sende blomster til fruen.
- Ring til ham.

Ja, det kunne være nydeligt
at ringe og spørge om adressen.

Har De telefonnummeret,
men mangler adressen?

- Langman, 525 55 73
- Det er ikke noget problem.

Det klarer jeg.

Hvad laver De, Antoine?

Hallo?
525 55 73, madame Langman?

Goddag, frue. Hvis jeg siger
'Y'a bon!', hvad siger De så?

Banania!
De har vundet 5 kg chokoladepulver.

Hvor skal det sendes hen?
Rue Ribéra 6! Tak og tillykke.

- Sikken god idé.
- Et af mange små jobkneb.

Skal vi i biografen nu?

Jeg skal på natklub på arbejdets
regning, men det bliver hyggeligt.

- Ville De helst i biografen?
- Tværtimod. Der er mindre mørkt.

Så kan jeg være i fred.

En sømand var på sin sidste rejse.
En sømand og tryllekunstner.

Han havde ingen alder,
og han lever den dag i dag.

Børnene ser ham stadig
på sommeraftener nede ved havnen.

Han leger med reb
og fortæller utrolige eventyr.

Han havde reb af alle slags,
i alle længder og alle farver.

De var hvide, røde, grønne og gule.

Orange, bordeaux, purpur og blå.

Kan I huske den gamle sømand,
som ikke sagde et ord?

Vi så ham en juniaften
lægge det gule reb væk.

Han lagde det ved sin side.

Dernæst... som om han udførte
en hellig handling...

som om han ville genfinde
en gammel videnskab...

så vi ham langsomt binde
knuder på det blå reb.

Som han derpå rullede
rundt om sin hånd.

Knuderne forlod det blå reb.

De lagde sig i stedet
omkring det gule reb.

Han sendte dem
fra det gule reb til det blå.

Og så blev han så glad.

Ingen af dem, der var der,
forstod hans historie.

Han rullede det blå reb om hånden.

Så forlod knuderne det blå reb
og lagde sig omkring det gule.

Han sendte dem
fra det gule til det blå...

Og knuderne forsvandt
fra det blå reb...

for i stedet at binde sig...

omkring det gule reb.

Undskyld, men pligten kalder.

Antoine.
Jamen, hej.

Albert, kan du huske Antoine Doinel?

- Hvad laver De her?
- Jeg venter på en ven.

Kan De ikke se,
om det er en dreng eller pige?

De må komme
til middag hos os en aften.

- Har De fået mit nummer af min mor?
- Ja, det tror jeg.

De har ikke ringet særlig meget.

Førhen var De ikke
bange for at ringe.

Vi ses. Farvel.

Christine?
Goddag, det er Antoine.

Jeg ringer, fordi jeg bare
skyndte mig ud ad døren i går.

Jeg håber ikke, De er sur.
Det var jo pga. jobbet.

Jeg overvågede tryllekunstneren.
De er vel ikke vred.

Jeg forstår godt,
hvordan det er for detektiver.

Jeg kan høre,
at De er lidt vred.

Nej, slet ikke.

Hvis De har lyst,
kan vi da finde på noget i aften.

Jeg er træt.
Jeg var til en demonstration i går.

Demonstration?
Med politi og knipler og sådan?

- Jaså?
- Kender De Marie Aimée?

- Ja, spændende.
- Hun kom på sygehuset.

Jaså. Det er godt.

Nej, De må ikke
afbryde forbindelsen, telefonist.

Christine, jeg kan ikke høre Dem.

Jeg kan ikke høre Dem.
Det klikker i røret.

Hvad laver De?

De skal ikke sætte det smuds
under min vinduesvisker.

Et beskidt stykke papir!

'Klokken 18.55 lukkes posten.
18.58 er personen ikke dukket op.'

'19.04 afsluttes overvågningen.'
Hvis jeg forstår det-

- så har tryllekunstneren overnattet
på posten. Er det en spøg?

- Slet ikke. Han forsvandt.
- Tryllede han mon sig selv væk?

Hvad er det for en natklub,
han arbejder på? Eksklusiv?

Nej, mere kunstnerisk med lys
på bordene og Vivaldi i højttalerne.

De nævner en statue.

Hans faste mødested
er ved Jeanne d'Arc-statuen.

En ridderstatue?

Tabard er her.

Tryllekunstneren har opdaget Dem,
så en anden må tage over.

De mener det sikkert godt,
men jeg er ved at miste troen på Dem.

De må gerne gå.

Monsieur Tabard.

Jeg skal være ærlig: Jeg er her ikke
af nogen særlig årsag.

Det er sjældent, folk kommer her,
fordi De er nysgerrige.

Er De gift, monsieur Tabard?

Meget lykkeligt gift
med en dejlig kvinde.

Ingen problemer på den front.
Jeg har det rigtig godt.

Det er dejligt at høre.

- Og Deres arbejde?
- Forretningen går godt.

Omsætningen fordobles hvert år.

- Hvilken forretning?
- Min skoforretning.

Sko til damer, mænd og børn.
Mest til børn.

Alle skal jo have sko,
og med nutidens trafikpropper-

- kommer der
flere og flere fodgængere.

De er en lykkelig mand
uden bekymringer og fjender...

Ikke helt.

I skoletiden og senere i hæren
har jeg vækket misundelse.

Men jeg sover godt alligevel.
Og så har jeg én alvorlig fejl.

- Jeg er ligefrem.
- Det kan være utrolig sårende.

Jeg forstår ikke helt,
hvorfor De er kommet.

Hvad kan jeg gøre for Dem?

Ingen kan lide mig,
og jeg vil vide hvorfor.

Jeg ved, hvad De vil sige.
'Hvorfor går De ikke til psykolog?'

Jeg vil ikke spilde tiden med at
ligge på en briks og tale om mit liv.

Man er jo ikke en kælling.
Men firmaet kræver al min tid.

Hvis De tror, at alle hader Dem...
Har De hånet nogen?

Nej, jeg foragter ikke andre.
Alle er velkomne hos Tabard.

Jeg sælger også sko til jøder
og arabiske kvinder.

Og kinesere,
når de begynder at gå i højhælede.

Men det varer nok lidt...

Jeg føler, at jeg er hadet-

-men jeg ved ikke af hvem.

Jeg ved ikke af hvem,
men det hænger i luften...

På restauranter, i biografen
eller ved boksekampe.

Portnerfruen trækker altid
på skuldrene, når hun ser mig.

Og min hustru griner tit,
uden at jeg har sagt noget sjovt.

Det værste
er dog butiksassistenterne.

Hver gang jeg kommer
med en eller anden form for kritik-

- som vedrører deres arbejde,
så siger de mig imod.

De svarer igen og er vrangvillige.

- Har De ikke nogen venner?
- Nej, ingen venner.

Jeg har heldigvis ikke
brug for nogen.

- Hvor mange ekspedienter har De?
- Fire, plus kassedamen.

Vi kan begynde med
at se lidt nærmere på Deres butik.

- Jeg kan sætte et periskop ind.
- Periskop?

Ja, nu skal De se...

Send Doinel ind.

Antoine,
De skal ind til monsieur Blady.

- Nu, sagde han.
- Hvad er der nu?

Du får det råd, jeg fik af min far,
da jeg drog til Paris:

Vis dine chefer respekt.

Det her er et periskop.

Det er Antoine Doinel.
Og det er monsieur Tabard.

De må gerne gå igen.

- Han er ung.
- Ja, men utrolig kvik.

God til efterforskninger.
Overvågninger derimod...

Han kan komme på mandag,
så ansætter jeg ham.

Nej, så virker det bare,
som om I kender hinanden.

Annoncer efter en lagerekspedient,
inden De ansætter ham.

Er I klar?
I begynder, når jeg siger til.

Klar...
En, to, tre, værsgo.

Må jeg se jeres pakker?

Udmærket. Ham tager vi.

- Hej!
- Hej. Hvordan går det?

- Godt. Jeg er ansat i en skobutik.
- Det går også godt med mig.

Med mine programideer, du ved.
Tv er meget interesserede i dem.

Så nu bliver de endelig til noget.

- Fint... Jamen, så farvel da.
- Farvel.

- Er her en god restaurant?
- Spis med os i stedet.

- Hvad spiser I?
- Vi deler det, vi har med.

- Så skal jeg ikke trænge mig på.
- Jo, det går nok.

Hjælp mig med at dække bord.

Chefen, Tabard,
jeg synes, han virker flink.

Så kender De ikke dinosauren.

De går ingen steder,
før De har fundet mine pumps.

- De er ikke kommet endnu.
- Har De ikke lært noget i skolen?

Fabrikanten har leveret dem,
og De kvitterede for modtagelsen.

- Jeg har kvitteret for så meget.
- Kunden har betalt skoene.

- Jeg har kigget i alle æsker.
- De må være her et sted.

De må stå i en forkert æske.

Skoene skal være fundet,
når vi åbner i morgen.

Der er lukket.
Tænk, hvis alle kunder gjorde sådan.

Så ville de hedde Fabienne Tabard.
Jeg er ejerens hustru.

Undskyld, det vidste jeg ikke.

Pyt. De gør jo bare Deres arbejde.
Er De den nye?

- Ja, jeg er.
- Antoine, ikke sandt?

Hvad synes De om dem her?
For guldfarvede til kjolen?

De har ret.
Hent et par sandaletter som de her.

Men med sort tå.
Størrelse 4,5.

Monsieur Tabard
er som sædvanlig utålmodig.

Tager De den?

Hallo?

Jeg kan ikke forstå,
hvad De siger.

Jeg kan ikke tale...
Et øjeblik.

Det er en, der taler engelsk.

Hallo? Dick?
Jeg ved godt, jeg er sent på den.

Undskyld.

Begynd De, så kommer vi.
Jeg blev forsinket i butikken.

Hils Janet og sig,
at jeg er ked af det.

George venter udenfor.
Farvel.

Vil De bære dem op i lejligheden?
Farvel, Antoine.

Ved De godt, hvordan man lukker?

De er her sandelig længe.

- Hallo?
- Ida? Det drejer sig om 'Askepot'.

Tabard kaldes dinosauren
af personalet.

Hustruen har en skøn stemme
og taler udmærket engelsk.

- Signalement?
- En pragtfuld kvinde.

Med noget
udefinerbart og blødt over sig.

- Næsen er høj, lige og spirituel.
- Størrelse?

- Hun er slank.
- Højden.

1,66 meter.

- Ansigtsform?
- En ædel, oval form.

En lidt trekantet oval.
Huden er nærmest selvlysende.

Jeg bad om en rapport,
ikke en kærlighedserklæring.

- Kan Deres ven tale engelsk?
- Nej, han kan ikke tale engelsk.

Han forstår det,
men han kan ikke tale det.

Min udtale er ikke så god.

- Forstår De, hvad jeg siger?
- Ja.

- Men De skal øve Dem.
- Hvordan staver De til det?

Hvorfor forstyrrer De mig
på arbejdet?

Vi hører ikke længere fra Dem,
og mine forældre blev nervøse.

Hils og sig, at jeg har det fint.

Der er ingen grund til
at blive ubehagelig.

- Sig til, hvis jeg har gjort noget.
- De har De ikke.

- Jeg troede, vi var venner.
- Giv Deres venskab til en anden.

- Er vi rykket tilbage til 'start'?
- Nej, vi er gået baglæns.

Det er da ikke min skyld.
Jeg kan huske, at De skrev:

'Jeg ved, jeg godt kan nøjes
med at være ven med Dem.'

Det troede jeg også. Men kærlighed
og venskab kræver beundring.

Og jeg beundrer Dem ikke. End ikke
da jeg troede, jeg elskede Dem.

Så farvel da.

Det er Tabard.

- Jeg vil ikke gå alene.
- Spørg, om ham den nye vil med.

Han er da ikke værst.

Nej.
Men han er vild med ejerens hustru.

Sylvie lavede fis og sagde:
'Se, der er fru Dinosaurus.'

Antoine blev sur over, vi sagde sådan
om en 'særlig kvinde'.

'Madame Tabard er ikke en kvinde.
Hun er en åbenbaring.'

Så snart hun kommer,
bliver han helt bleg.

Fabienne Tabard, Fabienne Tabard...

Christine Darbon, Christine Darbon...

Fabienne Tabard...

Antoine Doinel, Antoine Doinel...

Kig oppe i de grønne æsker.

- De er jo tomme.
- De grønne æsker.

- Må jeg holde fri i morgen?
- Nej.

Må jeg så gå en time tidligere i dag?

- Skal jeg fortælle Dem en historie?
- Nej.

Har De hørt den om idioten,
der altid sagde nej? Det er Dem.

Kom med mig.

Sådan er det hele tiden.
Skrider efterforskningen fremad?

Jeg kan ikke afsløre noget.
Blady analyserer mine rapporter.

Hvem gav det største bidrag til
'Skoens bevarelse'? Det gjorde jeg.

- Maden er kold. Skal jeg varme den?
- Nej tak. Er der noget ost?

Jeg skulle hjælpe pigerne
med æskerne.

Antoine skal have regnskabet.

- Har De spist?
- Ja, dernede.

Med småpigerne?

De får den anden bog om lidt.

Kan De lide ost?

Den her er perfekt.
Den lugter virkelig.

Jeg vil hellere bede om yoghurt.

Dick og Janet spurgte efter dig.
Jeg bad dem ringe til butikken.

Jeg ringede, men de var hos Berlitz
til deres første fransktime.

Taler De engelsk, Antoine?

Jeg tager et kursus på plade,
men det er svært.

Det duer ikke med plader.
Der er kun en måde at gøre det på.

I seng med en lille englænder.

Jeg lærte det
af en pige fra Australien.

Mens hendes mand var på arbejde.
Han malede huse.

Som Hitler.

Sig ikke sådan.
Det er ærekrænkelse.

Han malede landskaber.

Bogen, jeg leder efter, er i bilen.
Vent her, mens jeg henter den.

Jeg serverer selv kaffen.

Kommer De?

- Kan De lide musik, Antoine?
- Ja, monsieur.

Hvad er der, Antoine?

Jeg kan ikke arbejde i eftermiddag.
Jeg er syg.

- Hvor skal De hen?
- Jeg er syg. Jeg går hjem.

- Hvor er Antoine?
- Han gik hjem i seng.

Må jeg se bogen?

Nej, personalebogen.

Har De et synonym til 'sige'?
Jeg har skrevet det ti gange.

Betro sig, afsløre, fortælle...

Sikken De kan.
Jeg beholder 'sige'. Det er bedre.

Ih, hvor jeg rendte efter mme Tabard.
Men jeg har et spor.

- Elskeren.
- Madame Tabard har ingen elsker.

Hun har købt tre slips.
Og manden går ikke med slips.

Nej, han går kun med butterfly.

Jeg er træt af den her opgave.
Jeg vil have en ny.

Undskyld, at jeg forstyrrer,
men jeg må tale med Dem.

Jeg skal mødes med monsieur Albani.

Det er virkelig vigtigt.

Hvordan går det?

Vi var heldige med den her opgave.

Vi har skygget Deres ven,
tryllekunstneren.

Robert Espanet. 35 år.

Han har optrådt på Den Gyldne Hest
siden september sidste år.

Nu bor han på
Rue de la République 42.

Han skulle bruge en større lejlighed,
fordi hustruen venter barn.

Han blev gift den 12. november.

De må have taget fejl.

Nej, ægteskabet blev registreret
i skifteretten af Lebaudet.

Svin! De lyver!

De lyver!

Slap af! Slip mine papirer!

Hent tandlægen!

Hent lægen!

Kom, vi har en galning.

Jeg vil ikke hjem til hans ting.
Jeg vil ikke se dem.

- Hvor vil De så hen?
- Jeg tjekker ind på et hotel.

Sæt ham ind i en taxi
og send ham hjem.

Jeg håber, han betalte forud.

'Min lærer forklarede forskellen
på takt og høflighed.'

'En mand åbner en forkert dør
og ser en nøgen kvinde.'

'Han lukker døren og siger:
'Undskyld, frue.' Det er høflighed.'

'En mand åbner en forkert dør,
ser en nøgen kvinde-

- og siger: 'Undskyld, hr.'
Det er takt.'

'Jeg forstår, hvorfor De flygtede.
Vi ses i morgen.'

'Madame...'

'I en hel time...

har jeg set på de slips...

som jeg aldrig tør gå med.'

'Det her er et afskedsbrev.'

'De er storsindet, og jeg fortjener
ikke Deres forståelse.'

'Jeg siger op i butikken.'

'Jeg er en større bedrager,
end De kan forestille Dem.'

'Tænk, hvis der var håb for os.
Det er dog lige så umuligt som-

- Félix de Vandenesses kærlighed til
Madame de Mortsauf i 'Liljens dal'.'

Rørpost.

Hvad er der?

Godmorgen, Antoine.
Vækker jeg Dem?

Jeg blev også vækket tidligt
af Deres rørpostbrev.

Men det gør ikke noget. Det er skønt
at blive vækket af smukke ord.

Jeg ville først skrive et svar,
men så fortrød jeg det.

Det gik op for mig,
at jeg var nødt til at tage herhen.

Jeg har læst 'Liljen i dalen'.

Jeg er enig med Dem i,
at det er en smuk historie.

Men De glemmer noget...

Madame de Mortsauf elskede
Félix de Vandenesse.

Det er ikke en kærlighedshistorie.
Det er den for trist til at være.

Hun døde, fordi hun ikke
måtte leve kærligheden ud med ham.

Og jeg er ikke en åbenbaring,
men en kvinde.

Det er noget helt andet.

I morges inden jeg kom,
sminkede jeg mig.

Jeg pudrede næsen.

Og malede øjnene.

På vej herhen så jeg,
alle kvinder havde gjort det samme.

Af lyst eller høflighed.

De siger, at jeg er noget særligt.
Det er jeg også.

Det er alle kvinder.
På hver deres måde.

De er også noget særligt.

Deres fingeraftryk er unikke.
Vi er begge to unikke.

Unikke og uerstattelige.

Inden min far døde,
vinkede han sin læge hen til sig.

Han sagde:
'Folk er fantastiske.'

Og så døde han.

Jeg forstår, at De ikke siger noget,
men De skal kigge på mig.

Kig på mig.

De skrev til mig i går,
og svaret er:

Mig!

Jeg foreslår en aftale,
som er retfærdig for os begge.

Eftersom vi begge kan lide
noget særligt.

Jeg lægger mig ned til Dem.

Nu.

Vi er sammen i nogle timer.

Derpå, uanset hvad der sker,
ses vi aldrig igen.

Ja.

Så tager jeg nøglen ud af låsen.

I de historier, vi kan lide,
kaster damen nøglen ud ad vinduet.

Men den her lille vase
er vist glimrende til os.

Mme Tabard, som aldrig står op
før kl. 11, gik ud allerede 8.15.

Jeg fulgte efter hende
til Square d'Anvers 18-

- hvor hun blev i halvanden time.
Derpå gik hun hjem.

- Ved De, hvem hun besøgte?
- Nej, der er otte etager.

Portneren var der ikke,
men jeg spørger lejerne.

Jeg ved, hvor hun var.

Hos hvem?

Jeg vil gerne tale med Dem
i enrum.

Går I ud et øjeblik?

Goddag, frue.
Undskyld, at jeg forstyrrer...

Jeg er rektor på gymnasiet
i Compiegne.

Jeg har brug for nogle oplysninger
om en af Deres lærere.

Mlle Solange Depuis.

Lad mig være!
Jeg har jo allerede sagt nej!

Oplysninger af sædelighedskarakter.

Jeg har fået ny paryk.

Skal jeg sige til Tabard, at han
betalte 200.00 for at blive bedraget?

Hvad foregår der?
Monsieur Henri!

Jeg kalder på Blady.

Skynd Dem.
Der er sket noget skrækkeligt.

Hallo? Læg bare på.
Monsieur Henri er død.

Hvis De giver mig noget mere,
tager jeg tøjet af.

- Værsgo, men behold tøjet på.
- Så får De længere tid.

Nej tak.

Hvad laver De?

Er det Dem? Vi spekulerede på,
hvad der blev af Dem.

Jeg arbejder hos SOS
som tv-reparatør.

- Hvad er der sket? Kørekort, tak!
- Nej, det var min skyld.

Jeg ville hellere have mødt Dem
under andre omstændigheder.

Vi kører nu, Christine.

- Farvel.
- God weekend.

- Vil du virkelig ikke med?
- Nej, jeg skal arbejde.

- Ring, hvis du keder dig.
- Jeg har jo fjernsynet.

Tænk at sidde og lumre herinde
hele weekenden?

Hallo? Er det SOS?

Kan De sende en mand
til Avenue Edouard Vaillant 44?

Fjernsynet er gået i stykket.
Tak.

Det er jo et Cérénovox.

- Det er jo allerede skilt ad.
- Det ligner et taxameter.

Vær rar at lade mig arbejde i fred.

Er det fint?

Sådan skal man ikke gøre.

Nu skal du se, hvordan man smører,
uden skorpen går i stykker.

Man lægger to skorper sammen.

Og så smører man. Når der er to,
går den øverste ikke i stykker.

- Sikken god idé.
- Jeg lærer dig alt, hvad jeg kan.

Og så lærer du mig alt, hvad du kan.

Det var ikke noget særligt.
Eller jo... det var det.

Men jeg vil hellere skrive en seddel.

Har du noget at skrive med?

Jeg har glemt lommetørklædet.
Må jeg låne dit?

- Jeg har kleenex.
- Jeg pudser ikke næse i papir.

Der står en mærkelig fyr derhenne.

Jeg tror,
han har fulgt efter os i flere dage.

- Hvem er det?
- Nu kommer han.

Mademoiselle.
Jeg er ikke en fremmed for Dem.

Jeg har holdt øje med dem,
uden De har set det.

Men jeg vil ikke gemme mig mere,
og nu er tiden inde.

Jeg har aldrig elsket nogen før Dem.
Jeg hader det tilfældige.

Jeg ved,
hvordan alle svigter hinanden.

Men vi er en undtagelse.

Vi går ikke fra hinanden
i så meget som én time.

Jeg arbejder ikke
og har ingen forpligtelser i livet.

Jeg vil bruge al min tid på Dem.

Jeg ved, det kommer pludseligt,
og at De ikke kan sige ja nu.

De skal først afslutte tilfældige
forhold med tilfældige mennesker.

Jeg er definitiv.

Jeg er meget lykkelig.

- Han er jo skrupskør.
- Ja, det er han.