Original subtitles

Birgitta. Birgitta.

Birgitta Piik. Det er jo et himmellegeme på krimihimlen.

Det er Emma Ols, vores nye kollega.

I var der og er mistænkte.

Kan du se noget, der mangler i vitrineskabet?

Du kan stadig prøve at hjælpe mig. Kom nu, Nora.

- Jeg kan ikke tage sagen. - Merit Popovic, SE-enheden.

- Der mangler narkotika. - Jeg er her, hvis du vil snakke.

Intet tynger mig.

MORD I SKÆRGÅRDEN

Gud, hvor virker du overspændt. Vil du ikke sidde ned?

Men det er Nora jo også, så I passer måske sammen.

Skete der noget særligt om aftenen, som du kan fortælle os?

Åh gud. Hvorfor banker du ikke på, menneske?

- Hvad vil du? - Jeg er virkelig ked af det.

Det smerter mig, at stemningen tog en så uheldig drejning.

Jeg tænkte bare på, om der er noget, jeg kan gøre ...

Nej. Nu vil jeg sove, ikke vågne før i morgen tidlig -

- og så vil jeg væk hurtigst muligt. Forstået?

- Ja, selvfølgelig. Godnat. - Godnat.

- Hvad ville Tony? - Uklart.

Ret ubehagelig type, hvis du spørger mig.

Og hans forhold til Birgitta er jo meget mærkeligt.

Men han inviterede dig ind på Birgittas værelse til et glas cognac?

Hvordan ved du det?

Det ved jeg ikke. Jeg gættede.

Der var du snedig. Ja, men jeg takkede nej.

Javel.

Men ... Ja, jeg hørte nogen derinde senere. Som råbte.

Hvem?

Det var vist Ursula. Det lød sådan.

- Og hvad råbte hun? - Ikke just pæne ting.

Men du må vel spørge hende.

Hvad stod der i manuskriptet, som gjorde alle så oprørte?

De andre synes, at hun har skrevet en masse løgne.

En suppe af bagvaskelse og påfund.

Hvad synes du?

Jeg er jo knap nok med i manuskriptet.

Lidt i periferien, måske.

- Hvorfor? - Tja ...

Jeg skændtes ikke med Birgitta, og så havde jeg andre interesser.

- Såsom? - Jeg blev faktisk bejlet til.

Hvad har det med sagen at gøre?

Hvad er det for en tone? Vis lidt respekt.

Jeg har skrabet mange som dig af mine skosåler.

Hvad der stod i det manuskript, kan I kigge efter i stjernerne.

Hvad mener du?

Så hun karaktermyrder sine gamle klassekammerater -

- som hun ikke har haft kontakt med i årtier. Hvorfor?

Men lad os vende det om. Lad os tænke på motivet.

Birgitta beskriver skam og utroskab -

- og hemmeligheder om de tre.

Så er det jo et manuskript, som de ikke vil have udgivet.

- Som nogen brænder. Men hvem? - Morderen, måske.

Retsmedicineren har bekræftet, at Birgitta døde af cyanid.

Hun havde 0,15 gram i blodet, som er en dødelig dosis.

- Det er en ret smertefuld død, ikke? - Jo. Måske var det meningen.

De har ikke fundet fingeraftryk på det knuste glas endnu.

Jeg tror, de ældre damer lyver. Alle sammen.

Hende fra Interne Anliggender vil tale med dig.

Ja ... Nej, jeg har ikke tid.

Ikke? Hvad skal jeg så sige?

- Hvad ser det ud, som om jeg laver? - Du sidder i møde.

Ja, så hvad vil du sige?

At du sidder i møde?

Du behøver ikke være sådan en nar.

Det er et frygteligt manuskript. Hun dolker mig i ryggen.

Jeg mødte Birgitta for nogle år siden.

Vi var gledet fra hinanden efter studentereksamen -

- men jeg kontaktede hende.

Var der en særlig grund til, at du kontaktede hende?

Jeg foreslog at skrive en biografi om hende.

- Hvorfor? - Tja ...

Pensionen for os kulturarbejdere er jo en joke.

Jeg tænkte faktisk, at det kunne være en god forretning for os begge.

Kendissen Birgitta og jeg med min skarpe pen.

Hun skriver vel selv?

Jeg skriver om kultur.

Birgitta skriver, eller skrev, klichéfyldte kriminalromaner.

Som er blevet solgt over hele verden. Det må have føltes ...

Jeg foretrækker kvalitet frem for kvantitet.

- Hvordan gik det? - Det blev jo ikke til noget.

Men jeg mødte hende jo nogle gange.

Det var en god samtale. Åbenhjertig og fortrolig.

Men det har hun jo udnyttet. Det kan jeg se nu.

Det var jo hende, der fik mig til at tale mest -

- mens hun ... fyldte mit glas.

Mødtes I på tomandshånd om aftenen?

Niks. Jeg drak for meget og gik i seng.

Okay. For vi har oplysninger om, at du var på hendes værelse -

- og at der var et skænderi.

Hvem siger det?

Ja, jeg blev vred. Det har jeg vel ret til at være?

Jeg følte mig krænket.

- Du. Du har svigtet mig. - Har jeg?

Ja, du har jo skrevet ting, jeg har fortalt dig i fortrolighed.

Hvem ejer sandheden? Hvem ejer historien om sit eget liv?

Du har udnyttet mig til dine egne formål.

Man har ikke rettighederne til virkeligheden.

Du udgiver ikke det der, hører du?

Hvad følte du så?

At jeg havde lyst til at kvæle hende.

Men det gjorde jeg jo ikke.

- Hvad gjorde du så? - Jeg sagde det jo. Jeg gik i seng.

Og I blev ikke venner først? Over et lille glas cognac, måske?

Nej, jeg drikker ikke cognac.

Jeg er en kliché af en kulturtante. Jeg kører kun rødvin ned.

Har du et landsted?

Ja, jeg har en kolonihave i Tanto. Hvorfor?

Jeg tænkte på det med kryb og insekter, som man vil udrydde.

Det er svært. Man bruger cyanogene glykosider. Meget effektivt.

- Hvad taler du om? - Cyanid.

Jeg har en fluesmækker.

Alexander? Hallo?

Hvordan går det? Hallo? Hej.

Jeg vil gerne tale med dig.

- Nej, jeg har ikke tid. - Det tager ikke lang tid.

Jeg er midt i en efterforskning. Den kommer først.

De har nu sikret en del af et fingeraftryk på det knuste glas.

Så nu skal de sammenligne med damerne. Og Tony.

- Ja, jeg vender tilbage. - Ja, godt.

- Nu har jeg læst det her. - Skulle du ikke sidde på bænken?

Det er ikke just en hyggeroman.

- Nej, en selvbiografi. - Hun hænger dem brutalt ud.

Det ved vi.

En psykolog, der har affærer med sine mandlige patienter -

- for næsen af sin stakkels mand.

En kvinde, der hævder at være højtstående i bankverdenen -

- men sidder i kundeservice -

- og har mistet alle pengene i skilsmissen.

Hun siger, hun bor på øvre Östermalm, men bor i en etværelses i Hökarängen.

Og en drankerjournalist, der bliver fyret for plagiat.

Og hvad med Monica?

Hun skriver om en ung kvinde, der lægger an på hendes forlovede.

- Kunne det være Monica? - Det passer ikke helt.

For denne unge kvinde forfører den forlovede, bliver gravid -

- og tvinger ham til at gifte sig med hende.

Men Henrik blev undfanget på Capri. Det har man jo hørt alt for meget om.

Hun siger jo, at hun ikke har noget udestående med Birgitta.

Men så mangler sidste kapitel.

Under "epilog" står der kun fem cifre.

Alexander? Hvad tænker du?

Nora, der er en, der venter på dig.

Det haster. En ulykke i familien.

Er det Anna?

Hvad er der sket? Er hun okay?

Det burde I vel vide? I har hende i forvaring.

Men er der sket en ulykke?

Ja, det er en forbandet ulykke, at I har anholdt min stakkels mor!

På hvilket grundlag, om jeg må spørge?

Din idiot! Ved du ikke, hvor bekymret jeg er?

- Familieulykke. - Det er jo en familieulykke!

For mig! For min familie!

Hvad er det for et korstog mod min mor?

Hun siger noget marginalt tvivlsomt om drengens forældre -

- og så du smider hende i en celle med vand og brød!

Er det professionelt? Jeg kræver, at hun bliver løsladt med det samme!

Er du gået fra forstanden?

Tror du virkelig, at hun sidder her på grund af en personlig vendetta?

Er du sindssyg? Hun er én ud af fem personer af interesse -

- i en mordefterforskning. Det har intet med mig at gøre.

Det er ikke engang min efterforskning.

Javel ...

- Nej. - Nej. Undskyld. Jeg er desperat.

Du ved, at hun er så nervøs. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Du skal tage hjem og tage et bad, for du stinker fælt.

Så kan du tage hjem til din mors lejlighed -

- og hente tæppe, tandbørste, rent tøj og komme tilbage.

Kører du? For jeg stoler ikke på ham i denne tilstand.

Er du klar over, at din søn har en følelsesmæssig intelligens -

- på niveau med en 12-årig?

Så er du måske også klar over, at det er din skyld.

At dine konstante manipulationer har gjort det umuligt for ham -

- at forlade livmoderen.

Den, der er uden synd, kaster den første sten.

Er du det, Nora? Er du uden synd?

Du, der foretrak karrieren frem for at være en god hustru og mor.

Og du, som ikke kan holde på en mand i mere end 20 minutter.

Hvor mange har du nået at have -

- siden stakkels Henrik skilte sig af med dig?

Men jeg var min elskede Harald tro i medgang og modgang i alle de år.

- Men hvis det er en synd ... - Stille.

Hvor længe var du gift, før Henrik blev født?

- Hvorfor? - Jeg spørger bare.

- Du har altid talt om Capri. - Ja.

Henrik blev undfanget på vores bryllupsrejse på Capri.

Hej, Henrik. Det er mig. Er du hjemme hos din mor?

Godt, jeg kommer derhen. Hej.

Jeg synes stadig, du kunne prøve at vise en form for sympati -

- for det forfærdelige, der sker med min mor lige nu.

Hun er låst inde i en celle anklaget for mord.

Hun er ikke anklaget for mord. Hun bliver afhørt.

"Afhørt"? Det er det samme for hende.

- Det er jo frygteligt uanset hvad. - Ja, det er så synd for lillemor.

Jeg forstår, hvis du vil løbe langt væk fra den her familie.

- Men Anna er ikke er som dem. - Okay.

Fascinerende, hvordan du kan være så iskold.

Det her har jo heller ikke været let for mig.

Jeg er helt alene. Jeg har ingen at tale med.

Gisela er fuldstændig opslugt af andet.

Nej, nu er det ikke nok, at hun er i gang med Bamsegymnastik -

- og kunsthåndværk ...

Skån mig for alt det.

Jeg gider ikke høre på, hvordan du og Gisela -

- ikke har styr på jeres liv. Jeg kaster lidt op i munden.

Lad os blive enige om, at det er mest synd for dig som altid.

Jeg prøver bare at sige, at mor er den eneste, der forstår mig.

Så bliv skilt fra Gisela og gift dig med din mor.

Der er nok kulturer, der accepterer den slags.

Nej, fy for fanden ... Seriøst. Fy for fanden!

- Hold den her. - Hvad laver du?

Hvad laver du?

Vi har fundet ud af, hvem der arver.

Trommehvirvel ...

Tony.

Det var vel ingen overraskelse.

- Hvad laver du? - Giv mig et øjeblik.

Er alt i orden?

Jeg har det fint. Jeg har nok bare fået en lille infektion.

Se her.

Hvad? Hvad er det, vi ...?

Vi må foretage et forhør til.

Birgittas vitrineskab. Var der cyanid deri?

Okay.

Se godt efter. Her er en selfie, Monica tog.

Lille brun flaske med rød etiket.

Og et døgn senere er flasken væk. Hvad var der i flasken?

Det er cyanid.

- Hvor kom det fra? - Jeg købte det.

Birgitta bad mig om det som research til en historie, hun skrev.

Hun ville ofte have rekvisitter til at skrive med som inspiration.

Ja. Nogen må være brudt ind.

- Hvad stod der i epilogen? - Hvad?

Epilogen. Hun skrev en epilog, men der mangler nogle sider.

Hvor er den? Ja, her.

Der står bare nogle tal: 99721. Hvad skal det betyde?

Aner det ikke.

Jeg frarådede hende at skrive den bog.

- Hvorfor? - Det ville vække så meget vrede.

Men hun ville have hævn.

- Hævn for ...? - Ja ...

Monica, Anita, Ursula, Kerstin ... De var ikke søde.

- Var Monica også led? - Ja. Hun var nok den værste.

- På hvilken måde? - De forpinte hende i ungdommen.

Så grov mobning, at det gjorde ondt hele livet.

- Se, der sidder hun. - Se, Birgitta.

De spredte falske rygter om hende.

At hun lugtede, at hun stjal, at hun gik i seng med fyre mod betaling.

Og engang var der en, der plantede snydesedler -

- før en eksamen på toilettet og sladrede om Birgitta.

Hun bedyrede sin uskyld, men hun blev suspenderet.

De andre vendte hende ryggen.

De slap hende som et råddent æg og kom videre med deres liv -

- uden at vende sig om.

Og hun kom aldrig tilbage til skolen efter det.

Og disse hændelser fulgte hende gennem livet.

Interessen for svig og fremmedgørelse -

- prægede Birgittas forfatterskab -

- og gjorde hende elsket af læsere verden over.

- Se her. Hvad har hun taget på? - Hun er så klam.

Hun inviterede dem, fordi hun ville se deres ansigter, når de læste det.

Hun ville se dem blive afsløret. Det handler om skam.

I disse kredse er skammen meget værre end skylden.

Krakelerer facaden, har de intet.

Hvem tror du dræbte Birgitta?

Det ved jeg ikke.

Det er dig, der arver hende.

Jeg tror, at det er ham. Han har et motiv og et alibi ...

... som er stærkere end damernes, og nu bliver han meget rig.

Hvordan går det?

Er du okay?

Har du et øjeblik?

- Vil du ikke have en bolle? - Nej tak.

- De er hjemmelavede. - Ja, okay. Tak.

Du har været her i et par år nu. Kan du lide det?

Ja. Jeg synes, det er godt her.

Jeg forstår, at du synes, det her er irriterende.

Altså ... Jeg forstår, at du er her for at gøre dit arbejde -

- men jeg vil ikke involveres så meget.

Jeg har det ikke godt med at mistænke kolleger og den slags.

Det her kan jo lige så godt være en registreringsfejl, og så ...

Din kollega undgår mig vist.

Jeg har krydset alle jer andre af nu, men ...

Okay. Nej, jeg tror ... Han har det ikke så godt.

Han siger, han har en infektion. Det er nok det, der ... spøger.

Jeg ved, at han var ude for et traume og tog smertestillende.

Ja. Eller, hvad ...? Hvad er der med det?

Jeg konstaterer bare fakta.

Jeg ville sige, at han er stationens bedste betjent.

Måske.

Men hvis du ved, at nogen tager stoffer på arbejdet -

- vil det faktisk hjælpe den person, hvis vi finder ham eller hende.

Det forstår du godt, ikke?

Jeg må gå. Er vi færdige?

- Hej. - Hej.

Hej. Hvor er Alexander?

Okay. Jeg tror, at I snart må lade damerne gå.

I må ikke holde dem længere.

Jo, så mange timer er der ikke gået.

Nej. Men ... jeg tænker, at de er gamle.

Og jeg tror ...

Er du okay?

Det er pressen. Pressen venter uden for kontoret.

Jeg måtte snige mig ud af bagdøren.

Hej. Jeg har fundet ud af noget. Se.

Hun er gravid.

Monica har altid sagt, at Henrik blev undfanget på bryllupsrejsen.

Så er det måske sandt, hvad Birgitta skriver.

At Monica er ... "forførersken."

Så er det Monica, der er værst beskrevet i bogen.

Hej. Velkommen.

Ja, han har været sær hele dagen. Ja, hele dagen har været sær.

Hvordan har du det?

Jeg er ikke helt i form.

Nej. Hvorfor sidder du her?

Jeg skal ud til Birgittas hus.

Jeg tror måske, at vi har overset noget.

- Jeg tager med. - Nej.

Nej?

Nej, det behøves ikke.

Og så vil jeg bare ... Jeg har bare brug for at være lidt alene, okay?

Alexander, hvad sker der?

Vær sød at fortælle mig det, før jeg begynder at gætte.

Vil du ikke nok stige ud af bilen?

Vi må tale med dig igen, og du bør have en advokat med.

Du sagde tidligere, at du ikke så Birgitta mere den aften.

Nej, efter jeg slap af med eunukken -

- låste jeg døren og kom ikke ud før dagen efter.

Vi har fået svar fra teknikerne -

- og de har fingeraftryk på Birgittas kontor.

Dine fingeraftryk er på Birgittas cognacglas.

Nogen må have placeret dem.

- Hvor har I fået fat i det her? - I fik vel ikke brændt dem alle.

Har du noget at sige om det?

Jo mindre man siger om det bras, desto bedre.

- Men jeg vil sige noget. - Spændende.

Ja, vi får se. Manuskriptet nævner fire unge kvinder -

- som alle har svigtet Birgitta.

Og vi kan vel blive enige om, at tre af dem er Anita, Kerstin og Ursula.

Så kommer vi til den fjerde unge kvinde.

Nu bliver det interessant, for der dukker en ung mand op.

Jeg vil læse for dig, hvordan han er beskrevet.

Han er "godhjertet, flot og blid".

Han trøster Birgitta. Hun forelsker sig i ham -

- og så forlover de sig.

Og den unge mand bliver forført af en fjerde ung kvinde.

Jeg læser, hvordan hun er beskrevet. Det er ikke lige så sjovt.

For hun er "sociopat, iskold, udspekuleret og falsk".

Citat slut. Og den fjerde unge kvinde bliver gravid.

Hun manipulerer sig til et frieri, og så lever hun resten af livet -

- som en slags husmor-version af Caligula.

Og Henrik blev ikke undfanget på bryllupsrejsen, vel?

Han ser jo ud til at være vokset lidt her.

Du er den fjerde kvinde, Monica.

Og jeg har fuld forståelse for, at det må have været frygteligt -

- at læse det her om sig selv. At få sit gode ry som sørgende enke -

- trukket ned i sølet og endda offentligt.

Det gør ondt. Det kan gøre en person morderisk.

Du behøver ikke svare, Monica.

Desuden står der her, at han ikke engang var faren.

Grunden til, at jeg sagde, at Henrik blev undfanget på bryllupsrejsen -

- var for at undgå sladder.

Men det er da klart, at Henrik var Haralds søn.

Det burde jeg da vide. Den modbydelige Birgitta.

Hun var intet af den succes værd, som hun fik.

Jeg er glad for, at hun er død. Gid jeg selv havde gjort det.

Cognac?

5000 kroner pr. flaske. Værsgo.

Hvad var det, du ville tale om?

Vil du række mig mit glas?

Tak.

Først og fremmest ...

Det gør mig ondt med Harold.

Tak. Men det er jo længe siden nu.

Jeg sørger stadig over ham.

Men mest af alt sørger jeg jo over -

- at han fik sådan et kærlighedsløst liv med dig.

Det aner du vel intet om?

Harald valgte mig. Og vi fik et kærlighedsbarn.

Den eneste, du elsker, er dig selv, Monica.

Hvad er der? Hvad ...?

Du har ... forgiftet mig.

Åh gud..

Hvad laver du?

TIL MINE VENNER I BLÅT

Her er noget at læse.

Jeg vil ikke prøve at stoppe dig.

Men jeg beder dig af hele mit hjerte om at lade være.

Jeg lover, at vi kan klare det her sammen.

Jeg elsker dig.

Den ro, jeg føler nu ...

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det.

Det er ...

... som om jeg har gået med en konstant følelse af at drukne.

Som om nogen har holdt mit hoved under vand.

Og nu kan jeg endelig trække vejret igen.

Det er smerten. Bekymringen.

Ikke at kunne sove, og ...

Det forstår jeg godt.

Men jeg forstår ikke, hvorfor du ikke fortalte mig det.

Stoler du ikke på mig?

Jeg har så ofte kigget på dig, når du har sovet og tænkt at ...

... i morgen fortæller jeg dig alt.

Men så vågner du, og så ...

Jeg ved det ikke. Jeg skammer mig bare.

Bare tanken om, hvordan du ville se på mig.

Og hvordan tror du så, at jeg ville have set på dig?

Som om jeg ikke fortjener dig.

Som om jeg ikke fortjener dig.

Vi må tilbage nu.

Du ved, hvem det er.

Jeg har læst sidste kapitel. Jeg ved det.

- Hvad med interessekonflikten? - Er Pär her?

- Nej. - Så kører jeg.

Tilbageholdelsen ophæves straks. Hent Tony herind.

Anklager Nora Linde. Jeg assisterer statsadvokater her.

Jeg vil spørge dig, om du var inde hos Birgitta -

- på hendes værelse om aftenen.

Jeg har læst det sidste kapitel.

Birgitta var som en mor for dig, ikke sandt?

Det var dig, der brød ind i skabet og tog cyanidflasken.

Hun skriver om en forfatter, der iscenesætter sin egen død.

Og hun får hjælp af sin assistent.

Birgitta var syg. Hun havde kræft i bugspytkirtlen.

Hun fik stærk medicin og havde en prognose på to-tre måneder.

Vi fandt sygejournalen i pengeskabet.

Birgitta havde planlagt aftenen.

Ned til mindste detalje.

Det sidste perfekte mysterium.

Hvorfor er der ingen dækning på denne ø?

Mordet på sig selv.

Vil du række mig mit glas?

Selv om Birgitta ikke skrev finlitteratur -

- havde hun en unik forståelse af menneskets vilkår.

Hun gennemskuede hyklerierne, og hun forudså Monicas panik.

Men hvorfor?

Det virker så ekstremt langt ude at iscenesætte sin egen død.

Hun ville have, at de skulle mærke, hvordan det var at lide.

Hun sagde altid, at de sår, man påfører sig i ungdommen -

- de former et menneskes liv. De sår heler aldrig.

Hun skriver, at "hendes drenge og piger i blåt"-

- ville opklare det.

Ja, hun var meget glad for politiet.

Hun vidste, at I ville løse det.

Så det var altid meningen, at sandheden skulle komme frem?

Det hele var bare en spøg?

Det er jo ret makabert.

Ja. Hun havde ikke tænkt sig at udgive bogen.

Som hun sagde: "Hvem bryder sig om en flok gamle kællinger?"

Tak, fordi du kiggede forbi.

Jeg har grund til at tro, at du tager stoffer.

Javel.

Jeg har fået en identifikation.

Af hvem?

Jeg venter her.

Giv mig den. Giv mig den.

Kig væk. Jeg kan ikke, hvis nogen kigger.

Tak.

Du .... Jeg gjorde det for dig. Alexander. Gå ikke.

Nu er alt det her dit.

Som Sokrates sagde:

"Der er intet at foretrække frem for retfærdighed."

I DYBET FINDES BEFRIELSEN AF BIRGITTA PIIK

BOGFORLAGET FORUM

Det tager nok to uger at blive clean, så vi ses der.

Det bliver noget af en omgang.

- Og du vil ikke have telefonen? - Nej.

Hvis der sker noget, hvad gør du så?

Jeg har taget et par nødraketter med. Det må være nok.

- Du behøver ikke være macho. - Nej, jeg ...

Jeg er bange som en lille kanin.

Men jeg har ikke noget valg.

Tekster: Louise Tang