Original subtitles

- Godmorgen. - Det ville jeg ikke kalde det.

Jeg vil gerne have en hovedpinepille.

- Jeg vil gerne have te. Grøn. - Jeg kommer med den om lidt.

Jeg skal bare aflevere det her til Birgitta.

- Jeg kan ikke lide ham. - Nej.

Jeg forstår ikke, hvorfor båden ikke kan komme tidligere.

- Jeg vil ikke være her. - Jeg gyser over det her sted.

Hvad?

- Hvad sker der? - Hvad er der med ham?

Hvad sker der?

Brigitta? Brigitta?

- Åh gud. - Ring til politiet.

MORD I SKÆRGÅRDEN

- Hallo? - Din sovetryne. Så står vi op.

Hvad er klokken? Skal du være så norsk?

"Åh, jeg skal op halv fire -

- og kærne lidt smør og fiske lidt torsk."

Jeg kørte ind lidt tidligere. Der er kaos på arbejdet -

- med Stenmark væk og sådan. Hvis du undrede dig.

Han er ikke flyttet til Belgien. Han er på kursus.

Det er jo rigtigt. Nu er jeg her. Jeg elsker dig.

- Kys. - Hej.

- Var du målmand? Sjovt. - Ja, siden jeg var barn.

KOSTERRUM

- Vil du holde døren? - Undskyld.

Hvad skal du?

Jeg skal montere et par af dem derinde også.

Ja, hallo? Hvad? Lige nu?

Ja, vi er på vej. Send koordinaterne.

Der er du. Godmorgen.

Alexander, det er Emma Ols. Vores nye kollega.

Det er hendes første dag, så vi tager en lille rundtur på stationen.

Og du sagde, at du er som en ...?

- Grævling. Jeg elsker at grave. - Det her er vores norske mester.

Ja. Jeg har hørt om dig.

Det var dig, der var med i det der bombeattentat, ikke?

- Det er vi færdige med. - Vi må af sted.

Et dødsfald ude på en ø. En ældre dame.

Vi har folk der, der sikrer stedet. Kom så.

- Det er ude i baglokalet. - Okay.

Hils på Birgitta Piik, forfatteren.

Ja, det tænkte jeg nok.

Ingen eksterne skader, men hud og slimhinder er blålige.

Så vi taler om forgiftning?

Ja, måske. Og det her er det eneste beboede hus på øen -

- og de eneste her, var de ældre damer -

- og hendes assistent, eller hvad han nu er.

Se her.

Ja.

Sygt.

Ja. Lad os få alle ind til afhøring.

Undskyld, må jeg hente noget beroligende?

- Det får vi brug for. - Hvilken slags beroligende?

Det er i medicinskabet i køkkenet. Det er ... stesolider.

- Er det dit? - Nej, Birgittas.

Det er receptpligtigt, så det kan vi ikke tillade.

Okay, nu bliver I eskorteret til politistationen. Til afhøring.

Vi må finde ud af, hvad der er sket.

- Jeg er nødt til at være her. - Men vi ved ikke, hvad der er sket.

Vores kolleger henter jer om lidt, og så kører vi.

Hola, muchacha.

- Hej, Nora. - Hej. Hvad laver I her?

- Vi skal ud at fiske. - Det siger du ikke.

- Eylo, du kan godt takke nej. - Det ved jeg.

- Den finske kulstofstålskniv. - Hvad?

Da vi blev gift, fik vi en finsk kulstofstålskniv i gave.

- Jeg skal bruge den. - Ja.

Er du okay med at hente den? Den er nok derinde.

- Jeg må tale lidt med Henrik. - Ja. Det klarer jeg.

Tredje skuffe til venstre.

- Hvad har jeg nu gjort? - Ikke dig, din mor.

- Hvad gjorde hun? - I var til middag i lørdags.

Eylo, vores datter og dig.

Hun begyndte at tale om, at kærlighed ikke findes -

- men bare består af en masse kemiske stoffer -

- og at man absolut ikke skal gifte sig så tidligt i livet -

- og en masse bittert lort, og du sagde intet.

Jeg kan ikke tage ansvar for min mors meninger.

Og så spørger hun, hvad Eylos forældre arbejder med.

Ja, præcis. Hvad var det, de arbejdede med?

- De kører begge to bus. - Åh ja.

Og så siger hun: "Nå, ingen større ambitioner end det?"

"Hvor trist. Bare det ikke går i arv."

Okay. Jeg kan ikke skælde hende ud nu. Forstår du?

Det har været et helvede for hende, siden far døde.

Det er ti år siden.

Nu har hun endelig fået næsen op over vandet.

Hun skal endda ud i skærgården -

- til genforening med gamle veninder. Det er sjovt, ikke?

Jo. Jeg siger ikke, at hun skal have mundkurv på -

- men snoren skal strammes lidt.

- Er det den her? - Der.

Kniven.

Fint, tak.

- Har de sagt noget? - Nej, jeg tror, de er rystede.

Ja, hvad er det, I siger på svensk? "Ret ind i geleddet."

- Nu skal I først tjekkes. - Hvad mener du med "tjekkes"?

- Og hvordan skal vi gøre det? - Forklar, hvad det betyder.

Hvad laver vi overhovedet her?

Vi tager bare billeder og fingeraftryk. Bare rolig.

- Jeg sagsøger jer alle! - Jeg er journalist.

Må jeg prøve?

Hallo.

Hallo!

Der er sket et mord. I var der, så I er alle mistænkte.

Jeg vil have dit navn og dit navn.

Jo mere I protesterer, desto mere mistænkelige bliver I.

Hvad ...?

Godt.

Okay, godt. Så kan du begynde at tjekke dem.

Hvilken tone ...

Hvis du er blevet registreret, kan du følge med til forhørslokalet.

Nej, jeg vil ikke afhøres.

Det kan du desværre ikke bestemme. Alle skal afhøres.

Det tror jeg faktisk, jeg kan.

Merit Popovic, SE-enheden. Specielle Efterforskninger.

Jeg ved, hvad det er.

I har problemer med registrering.

Der er nok bare noget galt med dataene -

- men jeg må undersøge den slags sager.

- Registrering af hvad? - Narkotika. Beslaglagt narkotika.

Det påvirker flere razziaer.

Jeg skal have et lokale her et sted. Og stationschefen? Stenmark?

Han er ... på kursus i udlandet.

Så kan du måske hjælpe mig?

Det er vel bare at tage plads, hvor der er ledigt.

Du kan tage Stenmarks kontor.

Ja, men jeg kan måske starte med at tale med dig?

Nej, jeg må videre. Der er totalt kaos her nu, så ...

Hun var forfatter.

- Hvad hed hun? - Birgitta Piik.

Brigitte Piik? Laver du sjov?

Det er jo et himmellegeme på krimihimlen.

- Har I ikke læst Brigitte Piik? - Jeg læser ikke krimi.

Hvad læser du så? Ja, du kigger i billedbøger.

Du får en liste af mig: Georges Joseph Christian Simenon.

Le Carré, ikke franskmand, englænder.

Han hed jo David John Moore Cornwell ...

Ja, så vi ville forhøre dem alle ...

Det giver vel mening. Kan det ikke være en naturlig død?

Nej, desværre. Der er ingen ydre skader -

- men retsmedicineren tror, det er forgiftning.

Javel. Man ligger som man har redt, kan man sige -

- hvis man må udtrykke sig lidt respektløst.

- Hvornår kommer du så hjem? - Aldrig, håber jeg.

Sig det ikke, men det kan være -

- at jeg bliver tilbudt et job her efter kurset.

Det har der været sladder om.

Du bliver aldrig ansat af Europol med det skæg.

Lad os sige det sådan her: Jeg styrer på engelsk.

Nogen troede, at jeg var født i Oxford.

Min franske est excellent, som vi ved.

Fandens, jeg må af sted. Nu har jeg ikke tid til det her.

Hav det godt. Kys, drenge.

Fandens.

Hvornår er Stenmark tilbage?

Snart, håber jeg. Kommunikationen halter.

Samboerne er ikke meget at regne med.

Føj, hvor lød det ækelt.

Men jeg forstår ikke, hvad vi laver her.

Det ved jeg. Det gælder mordet på damen.

Nora? Nora! Nora!

Nå ...

Birgitta Piik, altså.

Teknikerne er i gang, men så vidt vi kunne se -

- var der et knust glas, et cognacglas ved siden af hende.

Der skal man se, om der er fingeraftryk.

Så var der et låst vitrineskab med en glasrude knust.

Vi ved ikke, om der er stjålet noget.

Jeg kan ikke tage den her sag. Der er opstået en interessekonflikt.

Min tidligere svigermor er en af de tilbageholdte.

- Pikant. - Nej, ikke særligt.

Så derfor, Pär, overtager du sagen.

Men det her er jo kæmpestort. Det er internationalt.

Du kan godt.

Med pressekonference på engelsk, tysk og fransk.

Gid Stenmark havde været her.

Frem for alt er der lagt låg på.

Og jeg vil stå i kulisserne og spille teater.

Okay.

Okay, så begynder I med at afhøre kvinderne.

Så hurtigt og smertefrit som muligt, da de er gamle.

Fordi de er gamle. Så hurtigt og smertefrit som muligt.

Nora. En af damerne vil tale med dig.

Ja.

- Hvem er det? - Birgittas assistent Tony.

Okay, så start med ham. Og find ud af, hvem der arver hende.

Sig til bæveren, at hun skal finde alle oplysninger ...

Hvem er bæveren?

Det er hende, der var her, vores nye kollega.

Jeg vil ikke vide, hvor det øgenavn kommer fra ...

- Bæver? - Ja, hvad var det så?

Grævlingen.

Okay. Ring, hvis der er noget.

- Nora. Godt. - Hej, Monica.

- Du spurgte efter mig. - Har du ringet til Henrik?

Han skal vide, hvor jeg er. Han er sikkert bekymret.

- Henrik er ude at fiske. - Prøv at få fat i ham.

Han skal vide, hvad der er sket.

At Birgitta har begået selvmord. Det er det, I tror, ikke?

Det kan jeg ikke kommentere på.

- Men du vil blive afhørt. - Jeg kan afhøres derhjemme, ikke?

Nej, du kan ikke.

Men som anklager kan du stadig prøve at hjælpe mig, ikke?

- Kom nu, Nora. - Det er ikke engang min sag.

- Er jeg nu også blevet en sag? - Okay, jeg må gå.

Ring til Henrik. Jeg har ikke fået kaffe.

Bliv der.

Du var Birgittas assistent. Er det den rigtige jobbeskrivelse?

Ja.

- Hvor længe har du været det? - I 23 år.

- Treogtyve? - For pokker.

Og fire måneder. Birgitta var en vidunderlig arbejdsgiver.

Hun så mig som sin wingman.

- Boede I sammen? - Ja.

Hun havde brug for mig på alle tider af døgnet.

Derfor var det mest praktisk.

Og du følte aldrig, at du havde brug for dit eget liv?

Birgitta betød alt for mig.

- Havde I også et seksuelt forhold? - Hvad?

Nej, slet ikke.

Birgitta inviterede altså sine gamle venner derud.

Undskyld. Var det Tony, du hed?

- Velkommen. Denne vej. - Skal vi selv bære taskerne?

Nej, lad dem stå. Jeg bærer dem op senere. Kom så.

- Okay. - Så går vi.

Birgitta inviterede aldrig nogen hjem -

- så der havde ikke været nogen i næsten 20 år.

Så hun var lidt spændt, men hun glædede sig meget.

Sikke en udsigt.

Velkommen, kære venner. Dejligt at se jer.

Velkommen til mit lille Shangri-La.

Tony kan tage jeres overtøj.

Så tager vi en guidet tur rundt i huset.

Kerstin er en kendt parterapeut. Inde hos inderkredsen.

Sikke et værelse.

Anita har arbejdet i en bank som konferenceværtinde.

- Sikke et sted. - Vildt.

Ursula. Journalist. Knivskarp.

De er flotte.

Og Monica. Enke. Hun spiller mest bridge og går til cocktailfester.

Ja.

Hold da op. Her er overfyldt. Hvordan finder du rundt her?

- Tony. - Ja.

Så det er her, magien sker?

Ja, jeg har desværre ikke læst dig. Krimier er ikke min kop te.

Især ikke svensk.

De er oversat på mange sprog. Engelsk, tysk, fransk, polsk.

- Kyrillisk. - Det er ikke et sprog.

Det er et alfabet.

Og det er her, du opbevarer alle dine penge.

Og hvad sker der her?

Det er forskellige gerningssteder fra mine bøger.

Du har været produktiv, Birgitta.

Det er måske anderledes, når man ikke har børn.

Vi andre har svært ved at få tid nok. Og nu med børnebørn.

- Hvad er alt det her? - Det er mine mordfeticher.

Hvad? Her må jeg tage en selfie.

Dette vitrineskab ... havde en knust rude. Kan du se det?

Javel.

Se efter, om der er noget, der mangler.

Hvad skulle det være? Nej.

- Nora Linde? - Ja.

Merit Popovic, SE. Har du et øjeblik?

- Selvfølgelig. - Godt.

Jeg har modtaget alle katalogkopierne nu -

-og der er kameraer både inde og ude af kosterrummet.

Det er jo ikke let at brase ind på en station sådan her.

Man vinder ikke ligefrem popularitetskonkurrencer.

Men vi må håbe, at det bare er en fejl.

- Hvad mangler der? - Det er narkotika.

Narkotika?

Opiater. Primært tramadol, men også lidt fentanyl.

Det er sikkert bare en fejl, men jeg må tjekke.

- Der er ikke noget, du har set? - Nej.

- Vil du forhøre personalet? - Afhøre ... eller torturere.

Nej, jeg kan faktisk ikke gøre så meget.

Jeg kan kun tale med folk. Jeg taler, venter, iagttager.

Og hvis der er en grund, beder jeg om en urinprøve.

Hvis nogen stjæler fra rummet, har det stået på længe -

- og så har de enten solgt det -

- eller udviklet en ret voldsom afhængighed.

Skal vi?

Alexander.

Er du der stadig?

Jeg talte med en intern efterforsker om logistiske problemer.

- Jeg savnede dig i morges. - Ja. I lige måde.

Hør her. Jeg kender dig ret godt lige nu -

- og jeg kan se, at der er noget, der tynger dig.

Men fordi jeg er sådan en beskeden, empatisk og moderne partner -

- vil jeg ikke genere dig.

Men jeg er her, hvis du har brug for at tale.

Der er intet, der tynger mig.

Vi ses senere.

- Kører du? - Ja.

I mistænker vel ikke mig?

I sådanne tilfælde må vi finde ud af hver eneste detalje.

Og vi håber, at du og dine veninder er samarbejdsvillige.

Nu skal jeg jo ikke gøre jeres arbejde -

- men ville det ikke være bedre, hvis I ledte efter morderen?

Tro mig, det er lige det, vi gør.

Nogen har forsøgt at brænde noget i pejsen.

Ved du, hvad det kan have været?

Nej. Hvor skulle jeg vide det fra?

I, der var hos Birgitta, hvordan kendte I hinanden?

Vi gik i Fjellstedtska Læreanstalt sammen alle fem.

Men efter studentereksamen mødtes vi ikke særlig ofte.

Jeg gjorde karriere i bankverdenen, fødte tre drenge i træk -

- og havde ikke så meget tid til det her ...

Ja, hvad det end hedder. Energidrænere.

Okay. Var Birgitta energidræner?

Mest hende, ja. Vi andre blev også trætte af det.

Jeg var den eneste med ambitioner.

Og Birgitta. Havde hun ingen ambitioner?

Birgitta. Jo.

Hun var vel lidt uklar i konturerne.

Svært at skelne mellem fantasi og virkelighed.

Og så spiste hun altid. Altid noget i munden.

Hvad skulle I egentlig lave derude hos hende?

- Var der noget, der skulle fejres? - Næppe.

Bare en hyggelig middag med gode venner?

Gode venner? Vi var alle lidt overraskede over invitationen.

Jeg byder velkommen igen. Det er så dejligt, at I ville komme.

Vi spiser lidt godt og fortæller lidt om alle de år, der er gået.

Jeg håber, det bliver en aften, I sent vil glemme.

Tak.

- Skål. - Skål.

Værsgo.

- Hvem er ham Tony? - Ja, er han ikke lidt sær?

Da jeg mødte ham, var han lige fyldt 18 år.

Jeg lavede research til "Morderen bærer sorte handsker" -

- og sad til en retssag og så ham der.

Hans mor var blevet parteret af faren.

Du godeste.

Tony fandt hendes knogler begravet i haven.

Makabert.

Så siden da har han arbejdet hos mig og boet her.

Og det går helt fint.

Hvor dejligt at se jer alle sammen her.

Hold da op.

Så hun inviterer gamle venner for at tale om gamle minder?

Jeg forstår stadig ikke, hvad genforeningen gik ud på.

Jeg tror, Birgitta ville vise sin formue frem.

- Men hun overdrev altid. Løj. - Løj?

Jeg stolede aldrig på hende. Hun løj altid.

Kan det ikke have været tegn på livlig fantasi?

Når man tænker på, hvilken vej hun tog senere.

Hun kunne ikke vælge med så dårlige karakterer.

At lyve var det eneste, hun kunne.

Det virker ikke, som om du kunne lide hende.

Du kunne ikke klare synet af hende, vel?

Hun faldt ikke i min smag.

For ... vulgær.

Men det betyder ikke, at jeg ønskede hende død.

Det kan enhver idiot vel forstå.

- Skal vi ikke gøre noget? - Jo. Helt sikkert.

Den kan jo ikke ligge her og dø af sig selv.

- Kniven? Hvor er kniven? - Den er her.

Rolig. Du må tage det roligt på båden.

- Undskyld. Her. - Nej, du trak den op.

Det er din fangst, så du ... Sådan er fiskereglerne.

- Helt ærligt, Henrik ... - Jamen ... Ja?

Opkaldet er fra en indsat i fængselsvæsnet.

- Henrik. - Mor? Hvad fanden?

Jeg har brug for din hjælp.

- Hvad er der sket? - De tog mig.

- Hvad gør jeg? - Henrik?

- Du skal jo dræbe den. - Jeg har ikke dræbt nogen.

Nej, mor. Det var ikke dig, jeg mente ...

- Men de tror, jeg har dræbt nogen. - Hvad siger du? Er nogen død?

Birgitta er død, og de tog os alle med.

Tag det roligt. Lillemor, tag det roligt.

Jeg kommer så hurtigt, jeg kan. Kys og kram.

Vi må af sted.

- Jeg anmelder jer. - For hvad?

Fordi I har fængslet mig. Behandlet os dårligt.

- Synes du? - Ja.

Vi har budt på morgenmad og ladet jer ringe.

Jeg genkender dig. Er du den, jeg tror, du er?

Hvem tror du da?

Er du betjenten, der har indledt et forhold til min ekssvigerdatter?

Ja, det er jeg.

Ja, så kom i gang. Gør det hurtigt.

Vil du beskrive dit forhold til offeret?

Afdæmpet. Men vi var gode venner som unge.

Var I gode venner?

Jeg har fået indtryk af, at ingen af jer kunne lide Birgitta.

Bland mig ikke sammen med de andre. Jeg er ikke et kollektivt menneske.

Birgitta var lidt sær, men vi var ikke uvenner.

Vi kom godt ud af det, men gled fra hinanden.

Var der en særlig grund til, at I gled fra hinanden?

Det er normalt, at unge glider fra hinanden -

- og får forskellige interesser, når de vokser op.

Folk, der kun hænger ud med deres barndomsvenner, stagnerer.

Selv vil jeg leve et rigt liv. I to betydninger.

Hallo? Er du med os? Hallo, er du her?

Ja.

Hvis jeg anstrenger mig for at svare jer -

- kan du vise mig respekt og prøve at lytte.

Selv om du ikke forstår sproget.

Da du fik invitationen, hvordan reagerede du så?

Ja, jeg blev smigret. Jeg tænkte, det ville være sjovt.

Jeg syntes, det var spændende at se -

- hvordan sådan en berømthed lever sit liv.

Det begyndte meget lyst og let. Overraskende, faktisk.

Vi var lige kommet hjem fra den store musikfestival i Danmark.

Ja. Og så fortalte jeg mine forældre -

- at jeg var hjemme hos dig i dine forældres sommerhus i Torekov.

Jeg sagde, at jeg var hos jer på Sandhamn.

Vi missede toget til København, fordi du kyssede en bumset belgier.

Han var ikke bumset. Han var flot.

Han hed Baudouin og duftede af kanel og skyllemiddel.

Og vi skulle læse hele natten, for vi havde en stor prøve næste dag.

Og du lovede at købe koffeinpiller, men det var bare sukkerpiller.

Men Ursula påstod, at hun var så bedøvet -

- at hun ikke kunne sove i to dage.

Jeg følte mig høj.

Jeg var den eneste, der fik topkarakter i prøven.

Vi havde det så sjovt. Skønne minder.

Du var aldrig med på den tur, Birgitta.

Nej, jeg blev aldrig spurgt.

Nu er det tid til næste kapitel i vores sammenkomst.

Og jeg synes, vi skal skåle for det.

- Skål. - Skål.

I undrer jer nok over, hvorfor jeg har inviteret jer alle -

- efter alle disse år. Jeg har skrevet en ny bog.

Det er ikke en kriminalroman eller roman.

Det er ... Det er en selvbiografi -

- som jeg håber, bliver mit magnum opus.

Jeg har ikke afleveret den til forlaget endnu -

- for jeg vil gerne have, at I læser den igennem først -

- så I kan komme med jeres mening.

Så ... værsgo.

Og ... I er alle med i bogen.

Hold da op.

- Hej. - Hej.

Så hun samlede sine venner for at fejre -

- at hun har skrevet en selvbiografi?

Venner og venner. De elskede vist ikke hinanden.

Men Birgitta har skrevet om dem i manuskriptet.

Og så er det måske det, som nogen har brændt i pejsen.

Har de brændt alle manuskripterne, eller er der nogle tilbage?

Det ved jeg ikke. Det finder vi ud af.

Det ville være interessant at læse.

Hvad er så ondt skrevet, at man må brænde det?

- Lyder det ikke lidt langt ude? - Hvad for noget?

At man vil finde spor af gerningsmanden i hendes bog.

Lidt som "Hun så et mord".

Hvad står der i en bog, som er værd at myrde for?

Kollegerne er på vej med første omgang bevismateriale, så vi får se.

- Er manuskriptet på en computer? - Nej, hun brugte skrivemaskine.

Men jeg kan gå ned i kosterrummet og tjekke.

Jeg går med dig.

Er det alt? Der er mere, ikke?

Jo, det er der sikkert.

Vi nåede ikke mere i dag, men vi skal tilbage i morgen.

Bingo. Jeg fandt manuskriptet.

Det er pressen. De ringer hele tiden.

Var der ikke lagt låg på? Nu er det helt af.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. - Hvem har sladret til pressen?

Nora.

Jeg drukner.

Men jeg kan ikke gå ind i det her.

Vi risikerer en eventuel retssag senere. Det ved du.

Det skal nok gå. Du behøver ikke gøre alting selv.

En god leder kan uddelegere.

Er der andet, jeg kan gøre for dig?

Kan du se på det her?

Det er manuskriptet til Birgittas selvbiografi.

Jeg bør ikke blande mig.

Nej. Nej, det bør du virkelig ikke.

Hvor lagde jeg manuskriptet? Jeg må have mistet det.

Birgitta var meget impulsiv. Handlede uden at tænke.

Overaktiv. Og så videre.

Gik elevatoren i stykker, blev hun sendt direkte til rektor.

Sikkert ADHD. Måske er det en erhvervsskade.

- Du var psykolog, ikke? - Er.

Jeg har stadig parterapiklinikken -

- som jeg drev sammen med min mand, som desværre er gået bort.

Jeg har prøvet at skære ned -

-men folk har så mange problemer i deres forhold.

I skulle bare vide, hvem jeg har taget imod.

Både politikere og berømtheder.

Lad os fokusere på øen.

Så eller hørte du noget?

Hvornår?

Under natten, mens du var der. Hørte du noget? Så du noget?

Jeg sov. Tak, fordi du spørger.

Hvad med dit forhold til Birgitta?

Bortset fra, at du troede, hun havde en diagnose.

Jeg har intet imod at tale om Birgitta.

Hun voksede op uden de privilegier, vi andre havde.

Og det gjorde hende usikker.

Hun ... fandt på sære ting for at få opmærksomhed.

Hvilken slags sære ting?

Skal jeg komme ind på det? Tro mig.

Svar på vores spørgsmål. Så simpelt er det.

Har du problemer med vrede?

Det kan skyldes depression. Eller lavt selvværd.

De her sære ting, hvad kan det være?

"At bøje sandheden" er en underdrivelse.

Mener du Birgittas selvbiografi? Antager jeg.

Som I skulle læse. Det var derfor, hun inviterede jer.

Ja, jeg genkendte slet intet.

Men der skulle ikke mange siders læsning til -

- før "lortet ramte ventilatoren", hvis jeg må sige det vulgært.

Birgitta, nu må du komme ud.

Bogen var helt anderledes end Birgittas "hyggeroman".

Manuskriptet handlede blandt andet om en alkoholiseret kulturkvinde -

- som fabrikerer citater og knalder unge kunstnere.

- Birgitta, nu må du komme ud. - Det var Ursula.

- Hører du? - Det er det værste, jeg har læst.

Frygteligt ondt.

Men ... desværre frygteligt sandt.

Ursula var ikke den eneste, Birgitta havde sat i gabestokken.

Vi var alle udstillet.

Du må sige til Birgitta, at hun ikke kan gemme sig deroppe.

Hvad er det for noget vrøvl?

Hvad i alverden har hun gang i?

Hvorfor er der ingen dækning på øen? Intet. Umuligt.

Det kan jeg ikke svare på. Nogle gange rækker radioen ikke.

- Jeg vil have en taxibåd, nu. - Birgitta kommer nok snart ned.

Bare fald lidt ned.

- Er der mere af det her? - Ja, i køkkenet.

Hvis så meget som et ord af det her kommer i en boghandel -

- sagsøger jeg det her luftkastel.

Sig til hende, at det er ærekrænkelse.

Så må jeg selv gå ud i køkkenet og hente lidt vino.

Det ville være interessant at vide -

- hvorfor hun overhovedet lader os læse det her.

- Ja, hun vil vel vanære jer. - "Jer"? Os.

- Med usandheder. - Jeg er knap nok nævnt i det der.

- Birgitta er optaget. - Jeg skal væk herfra nu.

Jeg skal have en taxibåd hertil om ti minutter.

Hører du, hvad jeg siger? Hører du, hvad jeg siger? En taxibåd.

Jeg har lige talt med taxaselskabet.

De tager ikke imod bestillinger nu.

Hvordan havde du tænkt dig, at vi skulle komme væk herfra?

I må nok forberede jer på en nat på øen som planlagt.

Nu foreslår jeg, at vi dæmper tonen en smule -

- sætter os ned og taler det her igennem.

Det vigtigste lige nu er, at vi ser hinanden i øjnene.

Det vigtigste lige nu er det her, krystalkælling.

- Har du andre forslag? - Nej.

Kan vi ikke blive enige om noget som helst?

- Nej. - Vi kan komme med en udtalelse.

Tekster: Louise Tang Iyuno