Original subtitles

- Han blev angrebet. - I en homobashing.

Det skal nok gå, Harry. Det er Sarah.

Han blev næsten tævet ihjel.

Her kan han komme sig uden nogen stigmatisering.

George vil ikke takke dig.

James heller ikke.

Slap af. Hvis din tvivlsomme dyd var i fare,

ville du allerede ligge på ryggen og stønne efter mere.

Har han opført sig upassende over for dig?

Hvad har han gjort?

Lad os finde en dato.

- Mand og kone. - Ja.

Anna ønsker, I begge skal vide, hun ikke tror på rygterne.

- Hvilke rygter? - Her er mange sladdertanter.

Sladrer folk om os?

Er det ikke lige meget?

De er alle nogen løgnhalse.

Saml personalet. Premierministeren kommer til middag.

Hun har bevist sit værd på trods af det hele, ikke?

Premierministeren er et fund.

Men jeg holder øje med hende.

Folk vil stå i kø ved porten.

Sørg for at tjekke dem.

Vi ønsker ingen venstreorienterede udbrud.

- Det får vi heller ikke. - Nu skal du flytte dig. Smut.

Du står på listen over ballademagere.

Hun kan have sikret George valget med den middag.

Så lad os tage tilbage i morgen.

Timing, min søde.

Timing betyder alt.

Kommer De tilbage?

Klokken halv syv, præcis.

- Det er meget specifikt. - Af en meget specifik årsag.

De glæder Dem altså?

De skulle bare vide.

"HJEMME IGEN"

Du starter tidligt.

Mit sår gør ondt.

Skal jeg hente noget morfin?

- Jeg beholdt en af flaskerne. - Det skulle du ikke have gjort.

Dette perverse behov for at lide.

- Bare i aften? - Jeg må være klar i hovedet.

Siger han, mens han slubrer whisky.

Du må ikke være hverken fuld

eller i smerter foran premierministeren.

Jeg er færdig med det.

Jeg ved godt, hvorfor du afstår.

Du vil hellere lide end risikere at miste kontrollen igen.

Var det så ækelt at røre mig?

Hvis jeg ikke havde været omtåget, var det ikke sket.

Her.

- Du føler stadig for fru Nordmann... - Lad være...

Men det er premierministeren, der kommer på besøg.

Du fortjener mere end at være en landsygeplejerskes nummer to.

Synes du selv, du er så værdiløs?

- Rose. - Fru Poletti.

- Jeg er så pinlig berørt. - Det skal du ikke være.

Jeg ville bare sige, at invitationen er god nok.

- Når du har tid. - Tak.

- Lektionerne? - Lad os lave dem sammen.

Mit italienske kan altid blive bedre.

Jeg håber, jeg en dag finder en mand som hr. Poletti.

- Det gør du helt sikkert. - I er begge så heldige.

Små sip fjerner smerten,

og du vil stadig være skarpere end efter for meget af det der.

Jeg lover, jeg ikke overfalder dig.

Lastbilen er udsmykket og på vej.

Er du sikker på, du ikke vil med?

Jeg ville være som en rød klud.

Jeg bør være her, når Henry kommer.

Doktor? Deres forlovede.

- Vi ses udenfor, alle sammen. - Farvel.

Er det ikke romantisk?

Dr. Duncan og frøken Carolyn?

Har De modtaget Deres invitation?

- Til brylluppet? - Selvfølgelig.

De er vist ikke sendt ud.

Det tænkte jeg nok. Jeg kigger i min postkasse hver dag.

Vil De ikke med?

Nogen skal passe butikken.

Men tag du med, Validate.

For at se Menzies? Så hellere stikke øjet ud med en gaffel.

Stakkels gamle Doris havde det hårdt. Vi støtter hende.

Gør nu ikke noget tåbeligt, for Georges skyld.

Såsom at tæske skide sir Richard?

Mor ved, hvad der er sket. Hun er på vej ned.

- Hvordan? - Det røg bare ud.

Klarer du den?

Jeg klarer mig, men det gør han nok ikke. Eller Regina.

Du har virkelig fantasi som en forfatter.

Du sendte åbenlyst Rose derover for at friste ham.

- For de paranoide, måske. - Og så antydede du, at hun havde.

Du spilder tiden. Vi er forelskede.

I modsætning til dig og far.

- Jeg forguder George... - Du tjener et formål.

Han tolererer dig bare.

Din afskyelige, intrigante tøs.

Du ville være latterlig, hvis du ikke var så ynkelig.

Jeg har inviteret premierministeren på middag.

Jeg står ved Georges side, når han indtræder i parlamentet. Og du?

Du er sammen med din bondemand på jeres kedelige, lille gård,

hvor du digter historier for at retfærdiggøre dit kedelige liv.

Det kalder jeg ynkeligt.

Jeg glæder mig så meget til i aften.

For pokker da.

Måske skal jeg holde afstand, doktor.

Kom så. Roy.

Se lige de hellige tosser dernede.

Hvem kom på det her?

Det aner jeg ikke.

- Doris. - Hr. Briggs.

Nu føler jeg mig sikrere, her mellem to kraftige mænd.

Fru Carvolth. Og lille Emma.

Har du det bedre?

- Ja. - Godt.

Hallo! Har I noget at gøre med den lastbil?

- Nej. - Jeg sagde, du skulle smutte.

Det gælder også jer.

Vi har ret til at være her.

Nå, I bakker hans kommunist op?

Missy er lige så rød, som du er et kobberrør, sønnike.

Noter det her.

"Roy Briggs. Ansporer til optøjer."

Hr. Briggs forsvarer bare en fuldkommen hjælpeløs kvinde.

Og Doris Collins. Hun kom tilbage med en pøbel.

Vel gjorde jeg ej!

Har De ikke noget vigtigere at tage Dem til?

- Er her et problem? - Hr. Bligh.

Godt, du kom, George.

Der har du din platform.

Jeg sagde, hans vælgere ville sætte pris på en tale.

Tak skal I have.

Tak, fordi I kom, alle sammen.

Det er lige så spændende for mig at få besøg af premierministeren,

som det er for jer at hilse på ham.

Jeg er sikker på, I giver ham en ægte Inverness-velkomst.

Tre hurraråb for vores nye parlamentsmedlem. Hip hip!

- Hurra! - Hip hip!

Hurra!

Tak skal I have.

Jack. Tak, Roy.

- Hr. Bligh. - Fru Collins.

Det er en stor fornøjelse, hr. Bligh.

Men ved De godt, at denne mand forsøger at drive os bort?

Kriminalassistent?

Jeg har mistanke om, at nogen vil skabe ballade for hr. Menzies.

Kan vi lige snakke under fire øjne?

- Jeg gør bare min pligt. - Ved at plage mine vælgere?

- Fru Bligh sagde... - Fru Bligh?

Hun mente, der ville blive optøjer. Så er der underskriftindsamlingen.

For hvad?

Nogle af forældrene har klaget over emnerne i skolen.

Kommunistiske emner.

Emner, der går imod Herren.

Andre gjorde modstand med underskrifter til støtte for hende.

Så det hænger altså sammen med fru Nordmanns undervisning?

- Ja. - Og min kone ansporede jer?

Hun bad os holde øje.

Så dagen gik så glat som muligt.

Kriminalassistent, hvis De plager nogen i mængden på nogen måde,

står De til ansvar over for mig.

Er det forstået?

Udmærket.

Endnu en gang tak, fordi I kom. Hav en god dag.

Hav en god dag, alle sammen.

- Stem på Country-partiet! - Ja!

Stem på Bligh!

Godt gået, hr. Bligh!

Var du ikke ved at sige noget?

Ser det ikke vidunderligt ud?

Stuen. Lige nu.

Luk døren.

- Har Anna sagt noget? - Anna?

Hun var ubehagelig tidligere. Jeg satte hende på plads.

Sarah og kriminalassistent Taylor.

Hvad er der med dem?

Taylor siger, du bad ham holde hendes støtter væk fra porten.

Som mulige ballademagere.

Der er røde blandt os,

og jøder har længe sympatiseret med kommunismen.

Hun blev bedt om at sige op grundet blasfemi.

Hellere være på den sikre side.

Hvis jeg igen opdager, du har givet Sarah problemer,

ryger du ud ad vagten.

- Du... Du er ikke... - Det gode ved morfin er...

Man har lettere ved at udtrykke sine sande følelser.

Spil din aftalte rolle.

Men forsøg aldrig at manipulere mig.

Vi tager ham ind på den fjerneste stue.

- Hvorfor bliver han flyttet hertil? - Han er en af mine venner.

- Hvad er der sket med ham? - Bilulykke.

Særbehandling.

- Tak for det. - Tak.

Hold ud, makker.

Smerter?

Ja.

Gad vide, om han ville være så venlig, hvis han vidste det.

Ingen behøver at vide noget. Det er du sikret imod her.

Hvorfor gør du det her?

Det lød utaknemmeligt. Undskyld.

Nej, det er et fair spørgsmål. Jeg...

Jeg kendte en mand, der blev efterladt på hospitalet.

Har han det bedre nu?

Han døde.

Lad mig skaffe noget mod smerten.

- James Bligh. - Hvad er der med ham?

Han burde ikke kunne vide, at du er her.

Kan vi lade det forblive sådan?

- Hvis han fandt ud af det... - Ville det glæde ham.

Hvordan har Livvy det?

Hun gør sit bedste.

Det er trist, for vi elsker stadig hinanden.

Og Gino?

Han har det fint.

Utroligt, den stadig passer efter al den pasta.

Du skulle snakke.

Har du ikke lagt dig lidt ud på midten?

- For meget roomservice. - Spiste I ofte på værelset?

Ret åbenlyst, hvis to mænd spiser ude, ikke?

Det gør de da hele tiden i herreklubber.

Det ville nok kunne ses på os.

I går jo ikke med fjerboaer.

Henry siger, jeg er overfølsom.

Han træner mig i den diskrete kunst at undgå opmærksomhed.

Hvad?

Sikke en samtale at føre, før man møder premierministeren.

Han skulle bare vide.

Doris Collins, fru Pattie.

Forkvinde for CWA!

Godt gået, Bob!

- Er doktor Duncan her? - Fru Bligh.

Sarah.

Elizabeth! Hr. Cole skal til røntgen, tak.

Dejligt at se dig.

Det er dejligt at se dig være ved at komme dig.

Vi har meget, vi skal snakke om.

Er det klogt at lægge sig ud med Regina?

Du er stadig ved at komme dig.

Jeg vil klippe hendes kløer eller dø i forsøget, måske bogstaveligt talt.

Undskyld, men jeg følger et meget præcist program.

Hun skader vel ikke dig?

Det kræver en meget længere samtale, og...

Den vil jeg gerne have.

Vi har ti minutter.

Vi er dårligt kommet i gang.

Der kan man bare se.

Klar til kamp.

Det seneste i skudsikre veste. Carolyn har vel ringet?

Det var på tide, du gjorde hende ærbar. Tillykke.

Jeg smutter. Hvordan gik det?

Vi fremlagde vores sag.

- Når du er på plads. - Så snakker vi.

Du var i Ash Park, hører jeg. Du så ham vel?

Jeg skulle have kvalt ham.

Den mand er min.

Er vi sikre på, han ikke er blevet overfaldet?

Jeg kiggede på de blå mærker på hans ryg.

Bilen kørte åbenbart hen over ham to gange.

Jeg overtager det.

Tak.

- Homo! Bøssesvin! - Svans!

- Perverse stodder! - Homo!

- Slå ham ihjel! - Bøsse!

Dræb bøssen!

Perverse stodder!

Det skal nok gå.

Det skal nok gå.

Det skal nok gå.

- Det burde være mig, der angreb ham. - Hør nu, Jack.

Du udviser større styrke ved at respektere Carolyns ønsker.

Og jeg kan angribe ham med færre konsekvenser.

Nu må jeg af sted.

Det er essentielt, at jeg ankommer lige, når der kaldes til middag.

Sir Richard overdrev ikke. Det er noget af en ejendom.

Jeg er meget heldig.

På mere end én måde, ikke, George?

Kære Anna er familiens kunstner og noget af en ny forfatter.

Olivia dyrker de mere traditionelle værdier i hus og hjem.

En moderne kvinde kan begge dele.

Som jeg også gør.

Vel talt, fru Pattie. Skal vi slutte os til mændene? Deirdre?

- Jeg får kvalme. - Hun stjæler rampelyset.

Perfekt ord. Stjæler.

Så er det på tide at gå ind. Skal vi føre an, skat?

- Du er virkelig dygtig. - Det er jeg faktisk.

Tænk, at fru Bligh serverer min persille for premierministeren.

Bare jeg var en flue på væggen.

Så pas på myggesprayen.

Altså, hr. Briggs. Er han ikke fræk, Dawn?

Det må man sige.

Bedrager mine øjne mig? Fru Bligh!

Moderen til vores parlamentsmedlem!

Hvor ser De godt ud. Velkommen hjem.

- Tak, fru Collins. - De bliver henrykte for at se Dem.

Ikke dem alle sammen.

Han må blive her i et par dage for at være på den sikre side.

Derefter kan han passes hjemme.

Jeg har ingen steder.

- Det er vi ved at arrangere. - Hvem skal jeg bo hos?

Jeg rydder annekset, hvor jeg bor. Med Roy Briggs.

Ved han det?

Han ved, du er kommet til skade, og han har et job til dig.

- Jeg er træt. - Så sov.

Hr. Menzies. Fru Pattie.

Annas mand kunne desværre ikke være her,

så bordet står lidt skævt.

- Han er vel ikke syg? - Nej, bare optaget.

Har vi fundet vores pladser?

- Det har vi. - Jeg...

Jeg vil ikke afbryde. Jeg vil bare nævne,

at jeg er hjemme, og ønske alle god appetit.

Mor!

Jeg håber ikke, det er besværligt.

Elizabeth. Dejligt at se dig. Vi var bekymrede for dit helbred.

Rygterne er voldsomt overdrevne.

Premierminister, min mor.

Patti har ofte talt om Dem. De må da slutte Dem til os.

Ja, mor.

Jeg er faktisk lidt sulten efter turen.

Hvis det ikke ødelægger jeres planer.

- Så. Nu er din bordplan i balance. - Hvad kunne være bedre?

Endnu en kuvert?

Bliv du bare siddende ved siden af premierministeren, Olivia.

Han vil sikkert nyde et ungdommeligt syn på tingene.

Er det ikke vidunderligt? Langt mere, end jeg havde forventet.

Det er dejligt, du er tilbage, mor.

Skat?

Så kan vi vist godt sætte os.

Sir Richard, jeg vil gerne tale alene med Dem senere.

Der er et spørgsmål, hvor jeg har brug for Deres råd.

Naturligvis.

Hvad kunne være mere perfekt?

Nu må vi damer hellere overlade herrerne til cognacen,

cigarerne og de gådefulde sager.

Lad os ikke påtvinge fru Pattie den slags forældede fjollerier.

Skal vi ikke alle gå ind i stuen?

Medmindre premierministeren protesterer.

Din mor er progressiv, George.

Men kun for nylig.

Vi har en kvinde på tronen.

Det er på høje tid, vi deltager i samtalen efter maden.

- Bravo, bedstemor. - Tak, søde.

Men jeg kan måske holde på Dem, sir Richard, så vi kan snakke?

- Ja, hvorfor ikke? - Søde Regina.

Jeg glæder mig til at snakke.

I lige måde, søde.

Gør et glas af din bedste klar, George.

Det kan du tro.

I må gerne lukke dørene, piger.

Så fik du da vist, hvem der stadig er fruen på godset.

Det gjorde jeg.

Reggie spytter tavse eder.

Hvad kan jeg så gøre for dig?

Forklare, hvordan du troede, du kunne voldtage min datter

uden konsekvenser.

Troede du, at jeg, som hendes mor, ville spare dig for denne samtale?

Hun påberåber sig at være uskyldig, fordi hendes kæreste dukkede op.

Din datter kan lide at more sig, og det ved du godt.

Hvis du siger et ord, får hele verden at vide, at hun er en tøjte.

Hun ville lide mere under det end mig.

- Dit beskidte dyr! - For fanden da!

Din ækle, svinske horekarl. Hvor vover du?

Du siger, at kniven gled, ellers fortæller jeg premierministeren alt.

Ulykke! Skynd jer!

Du holder dig fra Carolyn og Anna,

ellers kastrerer jeg dig næste gang.

Så meget blod.

Dr. Bell er natlæge, men han er kompetent.

Bør vi ikke tilkalde Jack?

Ikke, at dr. Bell ikke er erfaren.

Nej. De ringer, hvis det er nødvendigt.

Er premierministeren taget af sted, George?

Ja. Han vil gerne holdes informeret.

Det er måske lidt omsonst nu,

men pigerne må gøre knivene sløvere.

Klarer du den?

Jeg prøver at bevare roen.

Vi beklager meget.

Det er ikke nogens skyld.

Måske skulle du følge din bedstemor hjem.

Det er måske bedst. Kom, bedstemor, lad os få dig hjem.

Jeg skal nok sige til, hvis jeg har det skidt.

Doktor. Hvordan har patienten det?

Såret er blevet syet. Omkring 20 sting.

De kan bare blive, hvis de vil. Han er blevet forbundet.

Jeg vil foreslå at besøge en kirurg for at vurdere skader på senerne.

Måske Henry? Han reddede mit liv.

Han er en dygtig kirurg.

Må jeg godt gå ind?

Han kommer straks ud.

Han bad om at snakke med fru Bligh.

Selvfølgelig.

Han er utvivlsomt bekymret for, hvordan det har påvirket dig.

Så betænksom.

Jeg har ordineret et sovemiddel.

Hvad nu, hvis jeg fortalte det?

Foran premierministeren og din kone?

Det tror jeg næppe.

Hvad så nu? Skal vi forestille at stå lige?

Øje for øje.

Gode Gamle Testamente.

Bedre end ingenting.

Din gamle hykler.

Du behandlede din datter som en skøge i årtier,

og udstødte hende af familien for det.

Jeg gav hende kun en nats skam.

Det må være derfor, du aldrig vandt "Bedste Mor" til påskefestivalen.

Vil du have retfærdighed som i Det Gamle Testamente?

Jeg er en vred og hævngerrig gud.

Dit frastødende dyr.

- Åh, Richard. - Slap nu af, Deirdre.

Jeg kommer mig.

Undskyld, frue. Så har vi ryddet af.

Er der andet, der skal gøres?

Ikke, før de andre kommer tilbage.

Vi har klargjort fru Blighs værelse.

Jeg er fru Bligh.

I skal altid kalde hende "fru Bligh Senior".

Hun er den ældste.

Hun er gammel.

Der vil blive dannet fraktioner. Jeg kan vel stole på dig?

Tøver du, efter alt, hvad jeg har gjort for dig?

- Nej, frue. - Godt.

Det minder jeg dig om, hvis det bliver nødvendigt.

Så må du godt gå.

Regina.

Regina.

Regina.

Jeg må være faldet i søvn. Hvordan har han det?

Han er på vej hjem.

Mere bekymret for mor end sig selv.

Var han det?

Du bør gå i seng.

Ikke lige nu.

Du ved godt, hun gjorde det med vilje.

Hun vidste, hvad aftenen betød for mig, og hun invaderede den.

- Jeg bad hende komme hjem... - Hun timede sin ankomst perfekt.

Hun spillede den skrøbelige blomst, så jeg blev sat

ved midten af bordet, over for din møgunge af en datter.

Regina!

- Nej! - Du har fået for meget at drikke.

Jeg har sippet for meget.

- Har du... - Som du sagde, George.

Morfin løsner tungebåndet.

Du vil have det hele på din måde, ikke?

- Godnat. - Du bliver her og hører efter.

Jeg har elsket dig i årevis.

Det har du vidst, det må du have.

Du vidste det, da du foreslog vores arrangement.

Men hvem tager sig af mine følelser? Jeg er bare nyttig.

Og da du så var påvirket

og elskede med mig, hvad gjorde du så?

Du trak dig ind i din forelskelse i jøden.

Det var, som om du havde besudlet dig selv.

Men nu skal du høre, George.

Du er gift med mig, og du har brug for mig.

Du skal behandle mig med respekt og aldrig med afsky,

ellers får jeg hele din verden til at styrte i grus om ørerne på dig,

sten for sten.

- Hold så op! - Jeg fortæller sandheden om din søn.

Jeg plager Elizabeth til en tidlig grav,

og jeg fortæller alle, at du er far til et uægte barn!

Så er det nok!

Nok!

Hvor ved du det fra?

Jeg faldt over tilføjelsen til dit testamente.

- Rodede du i mine papirer? - Jeg havde intet valg.

Hvor er morfinen?

Hvor er den?

- Hvem ved det? - Ingen.

Alt, hvad jeg gjorde for i aften, og så lod du din mor ydmyge mig.

Jeg tilbyder dig kærlighed, og du foretrækker den kvinde.

Jeg bliver behandlet skidt af din familie.

Det er da ikke så sært, mit hjerte er knust.

Jeg samler familien i morgen,

og så får vi styr på det her én gang for alle.

Jeg er din hustru.

Fællesstuen klokken otte.

Hold dig på afstand af mor.

Ja?

Familiesammenkomst i fællesstuen klokken otte.

Vi skal have styr på ting.

Olivia?

Rose fortæller hende det.

En chauffør giver Anna og Gino besked.

Godnat.

Mor?

Kan du være i fællesstuen klokken otte?

Nu må vi have alt lagt på bordet.

Med hensyn til?

Hvordan vi håndterer denne katastrofe, jeg har forårsaget.

- Du har forårsaget? - Jeg giftede mig med hende.

Jeg tager det endelige ansvar.

Jeg har bedt Regina holde afstand indtil da.

Jeg beder dig om det samme.

Kunne du ikke sove uden et kys?

Carolyn.

Åh, George! Undskyld.

Jeg ved godt, det er brat, men en bil henter dig om en halv time.

- Mor? - Det har intet med hende at gøre.

Intet at bekymre sig om. Et familiemøde.

- I morgen tidlig. - Jeg kan godt selv køre.

En bil henter dig.

Hvad er der sket?

Jeg ville ikke bede dig om det, hvis det ikke var afgørende.

Vi tales ved i morgen.

Hvad er der galt?

Hr. Polson er væk.

Hold kæft, din dumme køter.

Missy!

Harry.

Han må ikke se mig.

Det må han ikke. Han må ikke se mig.

Han var der.

Lige uden for døren.

Det var et uheldigt tilfælde.

Jeg kan ikke mødes med ham. Ikke endnu. Ikke sådan her.

De gik. Ingen blev indlagt.

James har ingen grund til at komme igen.

Der er bedre her.

Må jeg blive her? Du kunne passe mig.

Jeg har mit arbejde, Harry.

Du sagde, der var et værelse.

Det er ikke klar.

Okay.

Sæt dig ned.

Doktor Duncan kan undersøge dig i morgen.

Og hvis han går med til, så fint.

Hvad med dig?

Jeg klarer mig.

- Ham, der døde. - Ja?

Det er derfor, du hjælper mig.

Det gør vi sygeplejersker.

Læg dig ned.

Jeg gør, hvad jeg ville ønske, nogen havde gjort for ham.

Hvor længe lå han på hospitalet?

I otte år.

Otte år?

Ja.

Hvem var han?

Min...

Mit livs kærlighed.

Du hjælper mig lige så meget, som jeg hjælper dig.

Hvil dig nu.

- Du har nok brug for sådan en her. - Jeg må kontakte hospitalet.

- Jeg kan godt tage af sted. - Det er bedre, det er mig.

Sagde han, hvorfor han er stukket af?

Der er ting om ham, jeg ikke har fortalt. Jeg ventede på...

på det rette øjeblik.

Jeg håber, du forstår.

Harry blev tævet...

fordi han er homoseksuel.

- Det er løgn. - Nej.

Harry? Nej.

- Den går ikke. - Det er han.

- En stor, stærk fyr som Harry? - Ja.

Hold da ferie.

Jeg har aldrig mødt en før.

Det har du, men du har bare ikke vidst det.

- James. - James Bligh?

- Ja. - Du tager gas på mig.

Harry stak af, fordi han så James på hospitalet.

- James er en gift mand. - Ja, men...

Nu trækker jeg dig midt ind i det, så du fortjener sandheden.

Fyre og fyre.

Det er unaturligt.

Hvis du ikke vil have Harry i huset, kan jeg ikke tvinge dig.

Alt det med "han må ikke se mig", hvad handler det om?

Han og James var tiltrukket af hinanden.

Det er nok derfor, Harry rejste.

Der foregår ting bag ryggen på en.

Jeg må fortælle hospitalet det. De er nok bekymrede.

Du vil gerne hjælpe ham.

Han har ingen andre.

Vi får se, hvordan det går.

Så længe, han ikke lægger op til mig.

Jeg tror, du er sikker nok.

Tak.

Tak, Rose.

- Undskyld, jeg holdt dig vågen. - Det gør ikke noget.

- Er min mor vågen? - Hun gik tidligt i seng.

Der har været lidt kaotisk.

- Det kunne jeg forstå. - Med sir Richard og alt det.

Mor?

- Det er mig. - Kommer nu.

Åh, Caro.

Hvorfor er din dør låst?

Den bliver låst hver eneste aften fra nu af.

Jeg vågnede og kunne dufte "Fleur de Nuit", Reginas parfume.

- Var hun inde på dit værelse? - Mens jeg sov.

- Det er jo uhyggeligt. - Det er det nemlig.

Du er her vel, fordi George har sammenkaldt os.

- Ved du noget om det? - Nej.

Hvad er det med sir Richard?

Hans frugtkniv gled.

Det var en slem flænge.

Klodset.

Mor.

Det ækle bæst prøvede at give dig skylden.

Han var fræk nok til at smile skævt.

- Det var et impulsivt øjeblik. - Mor.

Skulle jeg lade ham slippe?

Tak.

Jeg er så ked af det, Carolyn.

Over hvad dog?

Alle de år, vi gik glip af, fordi...

Jeg fordømte dig.

Det er skammen, jeg må bære.

Hvis du kan klare at tale med James.

Lad os nu først se, hvad din far siger, ikke?

Et minut for sent. Undskyld.

Nu, hvor alle er her, vil jeg gerne have jeres fulde opmærksomhed.

Jeg vil gerne høre hvad som helst, I ville sige under fire øjne.

Jeg taler ærligt og lige ud af posen.

Lad være med at afbryde.

Først dig, Regina.

Jeg har været unfair over for dig.

Du havde ret i det, du sagde i går.

Jeg tænkte mere på mig selv end på dig, da vi blev gift.

Jeg skulle have gjort mine forventninger mere tydelige.

Det gør jeg nu.

Så alle forstår situationen.

Du er kun min hustru af navn.

- Du er ikke frue på Ash Park. - George...

Ti stille!

Der er ingen frue på Ash Park.

Det er godt, du er tilbage, mor,

men bitterheden, der skilte os før,

kan vende tilbage, hvis du spiller den rolle igen.

Ash Park vil altid være dit hjem, men ikke dit domæne.

Det er et gammelt koncept, forbundet med familien før i tiden,

men alt for meget har ændret sig til at klynge os til fortiden.

Vi vil snart opleve vores første skilsmisse.

Forhåbentlig uden strid.

For Georgies skyld.

Vi har vores første nye forfatter.

Og vinmager.

Jeg vil gerne finansiere dit foretagende, Gino,

som en udvidelse af Blighs interesser.

- Det ville jeg aldrig have bedt... - Det glæder mig at tilbyde det.

Og vores gammeljomfru...

skal endelig til at være respektabel.

Hendes glæde er vores.

Hvor er vi henrykte.

Og nu vil jeg, som familiens overhoved,

påtage mig at diktere, hvad der nu skal ske.

Mor bliver her.

Carolyn må meget gerne forberede brylluppet her,

og jeg ville sætte pris på, hvis Olivia flyttede ind igen.

Hun må selv vælge værelse.

Og Regina, dig rykker vi over i bondehuset.

Så er du til rådighed op til valget,

men samtidig kan vi undgå stridigheder.

Jeg vil ikke have flere ubehagelige skænderier...

rundt om i hjørnerne.

Det gælder jer alle.

Hvordan skal jeg kunne styre landet,

hvis jeg ikke kan styre mit eget hjem?

En sidste ting.

Barnet, fru Nordmann bærer, er mit.

Jeg besøger hende nu.

Det er en sag mellem os to.

Det vil være risikabelt for jer at blande jer.

George!

Nu er det vist på tide at få den snak.

Tekster af: Søren B. Lykke plint.com