Original subtitles

INDOKINA, 1959

FRANKRIG HAR TRUKKET SIG UD EFTER ET YDMYGENDE NEDERLAG.

REGIONEN ER EN SMELTEDIGEL AF EFTERKRIGSTIDENS SLYNGLER.

Der fortælles en historie et sted syd for Burma.

Den handler om en mands møde med døden.

En mand som hævnede sig, da han blev presset hårdt nok.

Om hvordan han besejrede en hær i en strøm af blod.

Nogle ryster på hovedet af legenden.

Men faktum er, at det hele er sandt.

Jeg kendte manden, og i et stykke tid elskede jeg ham som en søn.

SEKS MÅNEDER TIDLIGERE

Franskmændene forsvandt i '54,

og amerikanerne var stadig ikke i landet.

Et stykke tid var Indokina en sikker havn

for mænd, der ikke havde andre steder at tage hen:

Europæiske krigsforbrydere, tidligere nazister og andre uønskede personer.

Eller mænd, som var eftersøgte i Vesten.

Mænd som Martin Tillman.

Dette bliver godt.

Tigeren og elefanten, mine herrer.

Æren er din, monsieur Rastignac.

Mit navn er Jon Pierre Rastignac. Jeg har været kendt under mange navne,

men det navn, jeg kendes bedst for, er Bødlen.

Vi mødes som ligestillede.

Bortset fra denne klinge er vi lige.

De sagde, at hvis jeg kæmpede, ville jeg gå fri.

Denne kamp var din redning, men du tabte.

Det kan jeg lide.

Forsvind!

Ned på knæ.

Hvis du skyder mig, må du tage min plads.

Du skulle ikke have gjort det mod korporalen.

Jeg spurgte vagten, hvorfor et fængsel med kun en enkelt, lille celle

ville beholde en fange i tre år.

De sagde, at det kendte kun du svaret på.

De fleste fanger, der ender her, har ikke noget håb.

Jeg troede, jeg kunne hjælpe...

Kommer du med blomster til ham to gange om ugen?

Og han sender dig bort?

Jeg kan tage frugt med til dig.

-Maden er usund. -Jeg har ikke brug for hjælp.

Du skal ikke spilde din tid på mig.

Du er ikke spild af tid. Du føler dig bare håbløs.

Jeg kommer igen, hvis nu du ændrer mening.

JULI 1959

AUGUST 1959

-Agenten er her igen. -Han er ihærdig.

-Hvis du beordrer det, kan jeg dræbe ham. -Verden forandrer sig, Boon.

Vi må tilpasse os.

Er det ikke din opgave at omstille det lokale politi til at tage over?

Med den bivirkning at i nogle få år-

-skylder du hverken de franske myndigheder eller vietnameserne noget.

Hvad kan jeg gøre for dig, mr. Harrison?

Ho Chi Minhs styrke vokser i nord,

mens præsident Diems indflydelse falder i syd.

Amerikanerne holder øje og sender flere rådgivere i løbet af året.

Du og din slags må finde et andet hul at herske over.

Måske...

-Jeg kan hjælpe, når de ankommer. -Hvad vil det koste mig?

MI6 vil have udleveret Martin Tillman til en domstol i Storbritannien.

Her er ingen med det navn.

Du lader en mulighed passere her, oberst.

Jeg ved, hvad du lavede under krigen.

Du behøver en ven som mig mod amerikanerne.

Chefkorporal Boon, vil du venligst følge mr Harrison ud, tak.

Da jeg var lille reddede jeg en herreløs hund.

En kamphund, som var efterladt som død.

Jeg så de sorte øjne og følte det ultimative svigt.

Nogle dyr tåler ikke fangenskab, Martin.

Hvorfor taler du med mig?

-Du tog bare nogle forkerte beslutninger. -Tiden er gået.

-Jeg kommer igen næste i uge. Farvel. -Hvorfor kommer du tilbage efter ham?

Vi bygger vores egne bure, Martin.

Alkohol er en patentløsning her. Mørk, jamaicansk rom.

Man glemmer sine synder, men mister ikke sin skarphed.

Du overfaldt en officer i '53.

Du har afsonet tre år af en seks måneders dom.

Hvad fortæller det dig?

At jeg ikke er den eneste forbryder her.

Nordpå er du bare en eftersøgt tidligere legionær.

Sydpå er du endnu en kriminel uden et pas.

Den tatovering er en arrestordre mod dig,

en dødsdom i Storbritannien.

Du er ikke meget anderledes end os. Tag for eksempel seigneur Rastignac.

Den spanske Blå Division. Kæmpede heroisk for Det Tredje Rige.

Korporal Boon fra Den Vietnamesiske Faldskærmsbataljon.

Engang var han en helt, i dag jages han af Viet Minh som forræder.

Og seigneur Amarillo.

Loyal mod Pétain kæmpede han, til Berlin faldt.

Santé.

Dette rum er fyldt med mænd, der spillede på de forkerte heste.

Jeg føler mig barmhjertig. Så...

...jeg opfylder min pligt mod dig.

Jeg prøveløslader dig.

Med øjeblikkelig virkning.

Siger du, jeg kan gå?

Vores skønne tid sammen er forbi.

For de fleste af os er Indokina den sidste udpost.

Men måske kan vi samarbejde igen under andre betingelser.

Hvis du er i vanskeligheder,

kan jeg altid bruge en mand med dit talent.

Jeg tror bare, jeg tager videre.

Tænk over det, Martin. Du virker ikke som en mand med mange muligheder.

Du skylder mig nu.

Hvis du ser mig igen, kan du lige vove på at glemme det.

Var det nu klogt?

Jeg vil have den britiske agent til at lade mig være i fred.

Den gamle oberst havde ret. Martin nåede ikke langt.

Han styrede mod den eneste, han kendte uden for lejren.

Og der mødte jeg ham.

Det er Martin, som jeg fortalte dig om.

Jeg må gå nu. Jeg ønsker, at I to bliver venner.

Det er godt at se dig igen, Martin Tillman.

Der var engang en irsk bokser, der hed Tillman.

Han var lovende, og så forsvandt han.

Jeg har passet på hende, siden hun var lille.

Hun tror på det gode i mennesker. Det gør jeg ikke.

Fortæl mig, hvor jeg kan få noget at spise, så går jeg.

Jeg har ikke noget imod dig, knægt.

Og jeg har brug for en udsmider. Du ser ud til at kunne klare dig.

Hun siger, du er en ærlig mand.

Da jeg sad inde, besøgte hun mig hver uge.

Hun havde altid blomster med til kommandanten.

Du ved det ikke.

Velsignede, uskyldige pige. Giv mig billedet.

Den gamle slavehandler, Hans Steiner...

...er hendes far.

Hun giver ham blomster hver uge,

i håb om at han tager hende på knæet og kysser hende på kinden.

Han nægter at se hende.

Steiner giftede sig med sin con gái, som han senere mistænkte for at bedrage ham.

Da Isabelle blev født, var det nok til at han fornægtede hende.

Jeg var Steiners tjener, så jeg så det hele.

Jeg adopterede Isabelle. Hun fortjener bedre end nogen af os.

Hvis du sårer hende, dræber jeg dig, hurtigere end jeg flår en fisk.

Og det er hurtigt, knægt.

Der er et gammelt skur bagved, du kan sove i.

Du skal mest tage dig af fulderikker. Af og til gramser en fyr på en af pigerne.

De får én venlig henstilling, derefter... gør, hvad der skal til.

Xiè xie.

Okay.

Så er den i orden.

Du er ligesom jeg var. Men du er ikke så gammel.

-Du kan stadig skifte retning. -Jeg er ikke som dig.

Jeg er ung og smuk, og jeg bliver brændt i solen.

-Det var satans. -Men jeg må sige...

Du er den eneste, der nogensinde har gjort noget for at hjælpe mig.

Det sætter jeg stor pris på.

Selv de værste af os ønsker at blive elsket.

Og i et stykke tid fandt Martin en ro, han aldrig før havde kendt.

Baron Valentine, certainement. Mais oui, certaine...

Han var en frigiven fange.

Hun var en uskyldighed, som så sin patient vende tilbage til livet.

Det var naturligt, at deres følelser for hinanden udviklede sig.

Jeg tror ikke, Valentine vil...

-Er det, hvad du tror på? -Nej, jeg var aldrig troende.

Jeg kæmpede, fordi...

...min far og min bror gjorde det først.

Sådan gjorde man bare, der hvor jeg kommer fra.

Nu er dit hjem her, Martin Tillman.

Lad fortiden ligge.

Han vender sig og siger: "Seamus, jeg sagde jo, du kneppede en pingvin."

Det er så nemt at blive optaget af hverdagen,

at man går glip af værdifulde øjeblikke som dette.

-En skål for fremtiden. -For fremtiden.

-Nej, vi drikker sgu ikke for fortiden. -Skål for ikke at se tilbage.

Skål.

Nej, alvorligt talt. Jeg var i New York.

-New York? -To uger.

-Har jeg hvad? -Har du brækket dine hænder?

Hvis jeg brækker mine hænder, bliver jeg bager.

Så er det ud!

Skrid.

Hvem tror den nar, han er?

Vi har en hård negl her, drenge.

Der er gode penge i desertører fra legionen. Det ved du.

Du ligner en mand, der kan lide en god slåskamp.

Men ved du hvad?

Du er heldig, for det kan jeg også.

Hør.

Er det dine knæ, der ryster?

Gå hjem.

Hvis I er ude efter slagsmål, så har I chancen nu.

Martin!

Så er det nok!

Du har gjort dit arbejde.

-Jeg har det fint. -Nej, du har ikke.

-Jo. -Drej hovedet.

Drej hovedet.

-Det var for sjovt. -Pattebarn.

-Nu giver det bedre mening. -Vi har lukket. Kom tilbage i aften.

Mit land, mine love.

Min revolver.

Martin og jeg er gamle venner. Må jeg sidde?

Det er ikke op til mig.

Tak.

Du må hellere gå, Isabelle.

-Tror hun stadig, hun er Steiners datter? -Hun er Steiners datter.

Oberst Steiner har betalt meget for at få fløjet en mesterbokser hertil.

I går aftes slog nogen ham ud.

Jeg besluttede at møde den ansvarlige.

Mr Valentine sagde, vi havde lukket. Hvorfor kommer du ikke igen i aften?

Du har fornærmet den farligste mand i Indokina.

Jeg er den mand i verden, du har allermest brug for.

Kom tilbage og kæmp for os.

Steiner har fået den britiske agent sendt nordpå.

Du kan tjene nogle penge. Du kan få et godt liv.

Jeg foretrækker det her, hvis det er i orden med dig.

Hvis du skifter mening, ved du, hvor du kan finde mig.

Steiner mangler et nyt sted til sin forretning.

En bar som denne ville passe perfekt.

Han er ikke min yndlingskunde.

Vi lukker tidligt i aften.

Jeg har bragt dig uheld.

Uheld bor i vores ubevidste.

Det er noget, vi påfører os selv.

Det finder altid mig.

Hør her, knægt.

Jeg så noget i dig derude i regnen.

Måske skal du stoppe med at løbe bort fra det.

Tag imod det.

Martin.

Jeg troede ikke, du var oppe så tidligt.

Jeg vil bede for dig.

Du må love mig noget.

Du må ikke se mig slås. Eller spille på mig eller

være en del af det, der sker, når jeg går i ringen.

Jeg forstår ikke.

Der sker noget med mig.

Det er en del af mig, jeg ikke ønsker, at du ser.

Jeg bringer uheld til folk omkring mig.

Martin Tillman.

Jeg har overvejet dit tilbud, og...

...jeg tror, jeg tager imod det.

Det var ikke så svært, var det?

Sådan. Mesteren er her.

Mesteren er her. Og hvem vinder?

Hvem? Hvem? Ja, mesteren!

Kom så, kom så...

Klar...

Kom så!

Kom nu!

Martin Tillman!

Hvad vil du have?

Gin og tonic, kammerat.

Tre dele gin og fire dele tonic

og et stænk citron, hvis du har det.

Jeg kan nok finde noget citronsaft.

Jeg har været nordpå.

Det er forfriskende at høre engelsk igen.

Er du i diplomatiet?

Det kan man godt sige. Jeg leder efter en irer.

-En bokser. -Han var her, men ikke længere.

Der er 100 lokale kriminelle her i nærheden.

Nazister på flugt, mordere, krigsforbrydere.

Hvad er der med ham?

I 1946 affyrede Martin Tillman flere store bomber

mod RUC og B-Special-enheder.

Han arbejdede sammen med sin far og bror, som var del af en IRA-enhed.

Men da de blev dræbt i en af eksplosionerne,

er han en løs ende, om man så må sige.

Jeg kan ikke hjælpe.

Hvis han dukker op, kan du finde mig via den britiske ambassade.

Du ligner en mand, der kan bruge 10.000 pund.

Det er dusøren for information, der kan føre til hans pågribelse.

Ved du, hvordan 10.000 pund ser ud i franske pjastre, mr Valentine?

Skål.

Jeg hører, du giver dine penge til Valentine.

Har du overvejet, hvordan du ville klare dig i en almindelig boksekamp?

Der er store penge i Amerika. Madison Square Garden.

Forstil dig det.

Jeg plejede at kende folk. Politikere, investorer...

Men jeg er SS Steiner,

og du er IRA Tillman.

Jeg blev dømt til døden in absentia af et krigstribunal.

Og du har den britiske efterretningstjeneste i halen, så...

...dette er alt, vi nogensinde bliver til.

Min kære Isabelle...

Jeg beklager, jeg ikke har ladet høre fra mig.

Jeg elskede din mor dybt og inderligt.

Og jeg er sikker på, at du ønsker, jeg ville sige...

At...

...jeg også elsker dig.

Men det gør jeg desværre ikke.

For du er i bedste fald en hores datter,

og din ønsketænkning fortjener ikke den respekt.

Jeg var blændet af mit begær og min uerfarenhed.

Jeg kan ikke elske datteren af den kvinde, der gjorde mig til hanrej.

Du er ikke andet end endnu et anonymt skadedyr,

der bebor denne rådnende udørk.

Venligst, Hans Steiner.

Hvordan går det?

Foreløbig vinder vi.

Der var en britisk agent, der spurgte efter dig.

Jeg tænkte nok, han ville finde mig.

Det er gode penge, men jeg har ikke brug for dem.

Det gør Steiner heller ikke. Du kan stoppe, når du vil.

Det er mit militærpas. Vi kan sætte dit billede i det.

-Steiner vil ikke kunne lide det. -Glem Steiner.

Tag pengene fra kampen i morgen og tag Isabelle med til Amerika.

Her kunne du lige så godt være i fængsel, og du ved det ikke engang selv.

Tag til USA. Flygt. Mærk, hvad ægte frihed er.

Hvad med dig?

Jeg tager sydpå med min pige. Hun har familie der.

Jeg tager den næste kamp.

Bagefter er der to uger til den næste. Det giver os tid til at få et forspring.

Hvad det end er, du har gjort, så betyder det ikke noget...

...før du beslutter dig for at leve.

Hundrede tusind franske pjastre.

Det er den største pulje, du har vundet.

Men der er ingen, der spiller imod dig, så...

...dine odds er ikke længere gode.

-Så... -Skal jeg tabe kampen?

-Det var nemt nok. -Jeg sagde jo, han ikke var et problem.

Giv mig en del af entreindtægterne, så skal jeg give dig et kunstværk.

Du har bare at få det til at se ægte ud.

Du har lært at tænke selv, Martin. Det er godt.

Tab godt. Dit liv afhænger af det.

Jeg ved det. Jeg lovede, at jeg ikke ville spille.

Men den er helt sikker.

Jeg har læst op på fyren. Martin splitter ham ad.

Vi tager sydpå til din familie. Vi køber en bar.

En større en.

I Thailand, måske.

Først kommer europæerne, så amerikanerne.

Og så er vi klar til at tjene penge.

Hvor meget har du satset?

Det skal du ikke bekymre dit lille hoved om.

Nej, nej, vent nu lidt.

Kom så!

Op! Op!...

I aftes var der mange, der fandt ud af, at deres store helt ingen ære har.

De venter på dig i baren.

Se, der kommer herren.

Okay, venner...

-Hvordan klarede jeg mig? -Du tabte.

Hvad?

Du skal være ude ved ugens slutning.

Skødet på ejendommen-

-og alt, den indeholder, tilhører nu monsieur Rastignac.

Tabte Martin?

Og han vidste det?

-Han vidste det, men lod Valentine spille? -Dumme svin.

Pas på, hvad du siger, Black. Mig skal du ikke fornærme.

I er alle sammen forfærdelige. Kujoner.

Ingen af jer har Valentines fremtræden eller værdighed.

Skam dig.

Dig og dit svin.

Så er det nok! Så er det nok.

I har taget nok fra os i aften.

I får ikke lov at tage mere. Det stopper her.

Og ingen spanier i en billig habit og med en kontrakt

får lov til at tage mere. Forstået?

Læg den, Valentine.

-Det er ikke retfærdigt. -Du er ikke en morder.

Hvad er det, du gør?

Er alt i orden, Valentine?

Så det var det.

Dræbt af tre kugler fra min egen revolver.

Intet betød noget længere.

Mit liv, baren, intet.

Jeg stemplede ud.

Det var noget andet med Martin og Isabelle.

Et oversavet haglgevær er helvede tæt på,

men på afstand er det mindre slemt.

Skuddet slog Martin bevidstløs.

Men det havde ikke ramt vitale organer.

Det samme med Isabelle.

Kuglen, der gjorde det af med mig, gik lige igennem hende.

Hun var ung og sund.

Og man siger, at mennesket er det sværeste dyr at dræbe.

Martin havde aldrig haft brug for religion,

men i junglen lærte han sin skaber at kende igen.

Han tryglede Gud om at lade ham dø.

Om at tage hans liv i stedet for hendes.

Han stillede Gud et forslag.

Hvis hun døde, ville han følge hende ind i skyggeriget.

Men hvis hun levede,

ville det blive hans livs mission at dræbe dem,

der var ansvarlige for det, der var sket.

Hun fortjener bedre end nogen af os.

Jeg bringer uheld til folk omkring mig.

Uheld bor i vores ubevidste.

Det er noget, vi påfører os selv.

Det knuste hans hjerte,

men Martin vidste, han aldrig kunne se hende igen.

Aldrig før havde det været så forbandet klart.

Han måtte dræbe dem alle. Først da ville det slutte.

Steiner, Rastignac, Amarillo og Boon.

Blot fire mænd.

Men for Martin var det fire årsager til, at hans liv var ødelagt.

Jeg venter Steiner i aften.

Sørg for, vi har en ny flaske cognac.

Forstået?

"Og jeg hørte nogen sige, som var det en røst midt inde mellem de fire væsener,

og jeg så

en gustengul hest,

og han, der sad på den, hed Døden, og Dødsriget fulgte med ham."

-Jeg leder efter Rastignac og Steiner. -Hvorfor?

Rastignac og Steiner.

Mook-Lao!

Gå ikke ind, Mook-Lao.

Cognac til dig.

Martin!

Giv ham en drink.

Nej, giv ham noget af det gode.

Se...

Det, som Martin vidste, og som de ikke vidste, var, at i et slagsmål

skal man satse på manden, der intet har at miste.

Jeg slår dig ihjel.

Og hvis dine mænd prøver at stoppe mig, så dræber jeg også dem.

En klog mand sagde engang:

"Frygt den hængte mand, for han er allerede død."

Martin Tillman er stadig i live.

Han kom ind på Valentines bar med kun en machete. Han dræbte alle.

De havde maskingeværer og haglgeværer.

Han fældede dem, som om de slet ikke var der. Som en dæmon.

Kæmperen, du dræbte og begravede, er kommet tilbage til livet.

Jeg finder og dræber ham igen.

Uden at overdrive

vil jeg mene, vi har et problem.

Er du bange, Steiner?

Du er ved at blive gammel.

Lad os bare sige, at jeg ingen chancer tager.

-Jeg dræber enhver, der truer os. -Men han kan ikke gøre os noget.

-Hvad kan han gøre os? -Han vil gå efter vores penge.

Der ville jeg slå til først.

-Vores penge er i mit pengeskab i villaen. -Jeg må blive her.

Der er en hel enhed der. De er bevæbnede. Du klarer dig.

Jeg beklager. Jeg går ikke. Jeg går ikke!

Tag Constantine. Han kan passe på dig.

Constantine? Send Monte og hans drenge op.

Og også ekstra ammunition. Ja.

Gå.

Louis XIII cognac.

Næsten 100 år gammel. Et godt valg til denne anledning.

Han må være sindssyg at komme her.

Hvis han kommer, dræber jeg ham.

Og så giver jeg middag som undskyldning for besværet.

Hold vagt her, Constantine. Og her. Resten går med mig.

Vagt her.

Du, der.

Stil nogen ved døren.

Dræb ham!

Gå, gå!

Martin...

Der er nok til os begge.

Vi kan slippe ud af det. Se.

Jeg har været klar til at dø mange gange i mit liv.

Men ikke på denne modbydelige måde.

En mand bør møde sin skaber...

...passende klædt.

I dag indsætter vi en hel angrebsstyrke

for at holde en enkelt mand ude af politistationen.

Han er så godt som død, min ven.

Så går vi.

Hvad ville du mene om mig?

Så længe han kunne huske, havde Martin kæmpet.

Han havde generet englænderne, jaget Viet Minh

og banket mænd for penge. Martin havde kæmpet for mange ting,

men aldrig for hævn.

Hævn var rent. Det var enkelt.

Og stort set alle midler er tilladt for at nå dets mål.

Uanset hvor hensynsløst.

DEN DHIN CHAN KOLONI-POLITI

Martin havde ingen forudanelser

eller medfødt strategisk kundskab.

Han tænkte bare, at det var en dårlig ide at gå gennem fordøren.

Granat!

Nej, så nemt går det ikke.

Af sted...

Korridoren! Han kommer ind ad fordøren.

Mænd...

Gå!

Bliv her, Marco. Svæklinge.

Tag den.

Se mit ansigt.

Se mig i øjnene.

Tror du, jeg aldrig har mødt døden før?

Bedre mænd end du har prøvet.

Jeg vil ikke...

Jeg vil ikke lade dig få den tilfredsstillelse.

Du er et udskud, der havde heldet med dig et par dage.

Jeg er aristokrat.

Jeg har også kæmpet engang.

Lad os se, hvor god du er.

Jeg har ikke noget udestående med dig.

Du tager fejl.

Dette sted var mit liv.

Jeg forsørgede mine forældre, min kone og mine børn.

Nu har jeg intet.

-Det kan jeg ikke hjælpe dig med. -Der er en dusør på dig.

Det er godt nok.

Vend kanonerne. Han kommer.

Først når man står over for døden, værdsætter man virkelig livet.

Vent, til han viser sig, og skyd på min kommando.

Hvad laver du, Martin?

Fyr!

Indstil skydningen.

Gå hen og undersøg målet, Pierre.

Resten af jer er klar til at dække ham på min kommando.

Man skal aldrig bede en dreng om at gøre en mands arbejde.

Hvor skal du hen, seigneur Rastignac?

Giv mig et gevær.

Han kæmper som en Viet Minh.

Til bygningen, nu.

-Vil du leve, eller vil du dø? -Jeg vil leve.

Har du mistet din blodtørst, Martin?

Egentlig ikke.

Ikke mange mænd får chancen for at duellere for deres liv.

Penge og magt hører sammen.

Rastignac havde mistet sine penge og dermed al sin indflydelse.

Uden værdier

var han blot endnu en værdiløs, moralsk fordærvet europæer.

100.000 PJASTRE JON PIERRE RASTIGNAC

Rastignacs behandling af de lokale

havde skaffet ham mange fjender blandt de indfødte.

Det havde spredt sig, hvordan Martin havde hævnet en lokal pige.

Mange viste deres sympati.

Rastignacs soldater var forsvundet,

og hans formue tabt, og det ville blive mand mod mand,

præcis som Martin ønskede det.

Matadorens forhold til tyren er tættere end til en kvinde.

De ved begge, at kun en af dem forlader arenaen i live.

Du vandt, Martin. Jeg løber ikke videre.

Den er tom.

Lad os gøre det som gentlemen.

Mit navn er Jon Pierre Rastignac.

Jeg har været kendt under mange navne,

men det navn, jeg kendes bedst for,

er Bødlen.

Vi mødes som ligestillede.

Bortset fra denne klinge er vi lige.

Dette er for Valentine.

Se mig.

Min kære Isabelle. Jeg håber, du har det godt.

Jeg beklager, jeg ikke har ladet høre fra mig.

Jeg elskede din mor dybt og inderligt.

Og jeg er sikker på, at du ønsker, jeg ville sige...

...jeg også elsker dig.

Det er længe siden, Martin.

Vi kan nå jernbanen i Saigon kl. 16.

Vi kan tage toget til lufthavnen.

Vi kan være i London om to dage, hvor du vil stå tiltalt for drab.

Men du ville nok dræbe mig først.

-Så... -Hvad?

Du kan arbejde for mig.

Jeg har ordre til at samle et hold af lokale agenter.

Mænd med dine evner er værdifulde, Tillman.

Indokina forandrer sig.

Og det må vi også.

Herren gav ham ikke meget

andet end talent for blodsudgydelse og død.

Der var ikke længere grund til at benægte det: Han var en dræber.

Så simpelt var det.

Og sådan fødtes

legenden.

Følg krigerens vej. Du finder noget, ingen kan stjæle fra dig.

Mød din skæbne med mod, ære og troskab,

til din ånde hænger i luften for sidste gang.

Dominiquie Vandenberg, Den Franske Fremmedlegion