Original subtitles

PARASIT

For fanden. Der røg wi-fi'en.

- Ki-jung! - Ja?

Damen ovenpå har oprettet et password til sin server.

- Et password? Hvad med 123456789? - Det dur ikke.

- Prøv bagfra. - Det har jeg gjort.

- Kan vi så ikke bruge WhatsApp? - Der er ingenting.

Hallo... Ki-taek Kim.

Hold op med at lade, som om du sover. Hvad skal vi gøre?

Vores telefoner er lukkede. Og vi kan ikke komme på wi-fi.

Har du en plan?

Ki-woo, hvis du vil have wi-fi, så løft den højt op.

Prøv at holde den hen i alle hjørner og sådan.

Væk, dit stinkkryb.

Her! Jeg har forbindelse.

- Ja? Er der signal? - Se her?

Sådan... 'coffeeland 2G'. Er der åbnet en ny café?

- Hvorfor ikke hos mig? - Kom herop.

- Unger... fungerer det? - Ja.

Så tjek lige WhatsApp. Pizza Generation sagde, at de ville kontakte mig.

Vent lidt... her er det. Pizza Generation.

Hold da op! Se lige her, venner.

Hvis vi gør ligesom hende, bliver vi færdige i dag.

- Skal vi også stå op? - Hun er prof.

Hvad? Er det dem fra skadedyrsbekæmpelsen?

- Gør man stadig den slags? - Luk vinduet.

Nej, det er jo gratis. Det dræber stinkkrybene.

Du har ret. Det vrimler med dem for tiden.

Det stinker.

- Jeg sagde, det skulle lukkes. - Skal jeg lukke det, far?

- Hvad er problemet? - Tag nu bare den her.

Synes du, at det er en lige linje? Og hvorfor er den foldet her?

Og hvorfor stikker den her ud? I har ikke engang foldet den.

En fjerdedel af dem ser sådan ud.

Så en ud af fire skal kasseres.

Trækker du os virkelig ti procent i løn?

Der er så mange, der ikke dur, så det er billigt sluppet, ikke?

Lønnen er jo elendig i forvejen. Hvordan kan du gøre det?

Hør lige, jeg kan ikke tage let på den slags.

Bare tænk på, hvad sådan en lorteæske betyder for vores mærke.

Mærke? Hvorfor køber I så ikke en maskine?

- Hvad siger du? - Chef...

- Det er alt sammen hans skyld. - Hvis skyld?

Jeres løsarbejder. Han pjækker, gør han ikke?

Bedst som I har fået en kæmpe ordre fra Love of God-kirken.

- Hvor ved du det fra? - Min søster kender ham fyren.

Han har altid været underlig. Han har et dårligt ry.

Og nu vi er ved det, chef.

- Vi accepterer de ti procent, hvis... - Hvis hvad?

- Mangler I ikke en ny løsarbejder? - Søster, det gør vi jo!

Fyr dog ham, I har nu. Bare fyr ham.

Jeg kommer til samtale i morgen. Hvad tid?

Vent lige lidt. Jeg er nødt til at tænke over det.

Jamen så kan du jo betale os imens.

Så er vi alle samlet her i dag -

- for at fejre telefonforbindelser og et gavmildt wi-fi.

Se lige den nar. Det er ikke engang mørkt endnu.

Hvorfor satte du ikke et skilt op om, at det er forbudt at tisse, som jeg bad om?

Nej, den slags lokker bare tissetrængende til.

- Så skæld ham dog ud. - Nej, lad være.

Lad være med at tisse her!

Hov, er det ikke Min?

- Undskyld. Det der er ikke et toilet. - Godt gået, Min.

- Hvad bilder du dig ind, knægt? - Hvad glor du på, din nar?

Kom her, din lille lort.

Tag dig sammen, for fanden!

Det kan man kalde en ven.

Folk fra college har masser af energi.

- Ja, det er ikke som min bror. - Kommer han her? Har du inviteret ham?

- Nej. - Hallo!

Hej, Min! Hvordan går det?

- Fint. - Hvad vil du?

Jeg sendte en sms. Undskyld. I er midt i maden.

- Hvordan går det, Ki-jung? - Fint. Og dig?

- Hvorfor kommer du ind? - På grund af den her.

- Den er til dig, men den er tung. - Ja? Bare sæt den her.

Hvad er det?

Da jeg sagde, jeg skulle se Ki-woo, gav min bedstefar mig den her til ham.

Er det et landskab?

- Eller er det en af de abstrakte? - Wauw, du kender dem.

Min bedstefar har samlet på disse Gongshi-sten i evigheder.

Og nu er både annekset, kontoret og alle rum i hele huset fyldt med dem.

Men den her siges at bringe velstand til familien...

Min! Det er jo metaforisk.

- Helt sikkert. En meget belejlig gave. - Naturligvis.

Vær sød at takke din bedstefar mange gange.

Noget mad ville være bedre.

Hvad var det nu? En Gongshi-sten? Samler du også på dem?

Takket være den så jeg dine forældre. De ser raske ud.

De er skam raske nok, de har bare ikke noget arbejde.

Går Ki-jung stadig til undervisning?

Det er der ikke råd til.

- Køn, ikke? - Er det hende, du underviser?

Da-hye Park. 1. g. Fra nu af underviser du hende i engelsk.

- Hvad mener du? - Det giver godt at undervise de rige.

Hun er en sød pige. Pas på hende, mens jeg læser i udlandet.

Hvad med dine venner fra college?

Hvorfor spørger du en taber som mig?

Hvorfor tror du? Bare tanken giver mig kvalme.

En af de der møgforkælede fyre skal ikke savle over Da-hye.

Er du glad for hende?

Jeg mener det alvorligt.

Når hun begynder på college, vil jeg invitere hende ud.

Pas på hende indtil da. Jeg ved, at jeg kan stole på dig.

Tak for tilliden, men skal jeg så lade, som om jeg går på college?

Ki-woo, tænk dig om.

Siden militæret har du været til optagelsesprøve hele fire gange.

Du kan grammatikken, har et godt ordforråd og kan konversere på engelsk.

Du er ti gange bedre end de der fordrukne idioter.

- Det er der måske noget om. - Ja, der er.

Men de ansætter mig aldrig, når jeg ikke går på college.

Bare lad som om. Jeg skal nok anbefale dig, og...

Hvordan skal jeg beskrive hendes mor...

Hun er "simple". "Young and simple".

"Simple"? Hvad mener du?

Kun noget positivt. Jeg har nydt at komme der.

- Siger du ja? - Det gør jeg vel.

Du siger, at din søster er kunstnerisk. Kan hun bruge Photoshop?

Når du er så god, hvorfor kan du så ikke komme ind på kunstakademiet?

Hold mund.

- Man må ikke ryge her. - Okay, okay, så giv mig den der.

Og så prikken over i'et.

Hvis Oxford havde et kursus i at forfalske dokumenter -

- ville Ki-jung være den bedste i klassen.

Ja, hun er utrolig, ikke?

Vores søn skal til jobsamtale. Ønsk ham held og lykke.

- Min søn... jeg er så stolt af dig. - Far...

Det her er ikke en forfalskning eller noget kriminelt.

- Jeg starter på college næste år. - Så du har en plan?

Jeg har bare printet mine papirer ud på forhånd.

- Hvem er det? - Frue? God eftermiddag.

- Det er Min, der har anbefalet mig... - Nå, så kom bare ind.

Mange tak.

- Goddag! - Goddag, frue.

Jeg arbejder her bare. Det er denne vej.

- Sikke en dejlig have. - Der er også dejligt indenfor.

Kender du arkitekten Namgoong? Han er berømt, og det her var hans hus.

Han har selv tegnet det.

Som du kan se, bliver det brugt til legeplads nu.

Denne vej.

- Sæt dig ned, så henter jeg fruen. - Javel.

NATHAN PARK RAMMER CENTRAL PARK

Frue. Frue?

Frue?

Frue?

Han er her. Den unge lærer.

Jeg er ligeglad med dine papirer. Min har jo anbefalet dig.

Som du nok ved, er Min et ganske særligt menneske.

Da-hye og jeg var så tilfredse med ham. Uanset hendes karakterer.

- Du ved, hvad jeg mener. - Ja...

Han var fantastisk.

Ærlig talt, så ville vi gerne have beholdt ham hele gymnasietiden.

Men nu skal han pludselig til udlandet.

Du må meget undskylde, men hvis jeg skal være... helt ærlig -

- så giver det her ingen mening, hvis ikke du er lige så god som Min.

Det, jeg prøver at sige, er -

- at jeg håber, det er okay, at jeg overværer din undervisning i dag.

Jeg vil gerne oplevefull time, hvordan du underviser.

Is it okay with you?

Er du sikker på nummer 24?

Da-hye, du løste de andre spørgsmål, men vendte tilbage til spørgsmål 24, ikke?

Jo.

Hvis det var det første spørgsmål til en rigtig eksamen, ville du være på den.

Se nu her. Din puls er ude af kontrol.

Ens hjerte lyver aldrig.

En eksamen er som at bane sig vej gennem en jungle.

Mister du momentum, er du færdig. Jeg er ligeglad med svaret på spørgsmål 24.

Du skal bane dig vej gennem din eksamen. Du skal tage styringen.

Det er det, jeg lægger vægt på.

Du mangler... energi.

Energi.

Forstår du det?

Jeg betaler en gang om måneden.

Tre lektioner á to timer om ugen, ikke?

Jeg betaler dig lidt mere, end Min fik, på grund af inflationen.

Mange tak.

I må hellere hilse ordentligt på hinanden. Det er Da-hyes lærer, Kevin.

Goddag, hr. Kevin!

Hvis du trænger til en snack, siger du bare til.

Ja, mangler du noget, så spørg hende. Hun kender huset bedre end mig.

Da-song, hold nu op!

- Undskyld. Blev du bange? - Det er da sødt. Hedder han Da-song?

Ja, det er vores yngste. Da-song, kom og hils på hr. Kevin.

Det er indianerpile. Jeg bestilte dem hjem fra USA.

Siden sidste år har han været vild med indianere.

Indianere? Så han er sådan en rigtigfanboy?

Han er excentrisk og let at distrahere. Han kan slet ikke sidde stille.

Han blev ulveunge, så han kunne lære at koncentrere sig.

Og se nu der...

Han er bare blevet værre.

Hans tropsfører er besat af indianere. Det er måske derfor.

Indianere og ulveunger. Det hænger da fint sammen.

- Har du været ulveunge, Kevin? - Ja, jeg er den fødte spejder.

Da-song er den fødte kunstner. Se bare det maleri.

Det er så metaforisk. Virkelig stærkt.

Ja, det er stærkt. Du har sans for den slags.

- Det er en chimpanse, ikke? - Det er et selvportræt.

Nå... Den unge kunstners perspektiv unddrager sig enhver forståelse.

Han må være genial.

Vi har haft så mange til at undervise ham i kunst.

Ingen af dem holder én måned.

Da-song er helt umulig at styre.

- Lige et øjeblik, frue. - Ja?

Jeg kom til at tænke på en... Hvad var det nu, hun hed?

Jessica! Der var det, Jessica...

Hun gik på samme kunstskole som min fætter... Jessica.

Hendes koreanske navn er... Nej, glem det.

Hun studerede på University of Illinois, før hun kom tilbage til Korea.

Illinois... Fortæl mere.

Hendes undervisning er anderledes, men hun er ret god til børn.

Hun har virkelig et godt ry.

Selvom hun gør det anderledes, hjælper hun børn videre.

Nu bliver jeg nysgerrig. Hvordan er hun?

Har De lyst til at møde hende? Men hun er vist ret efterspurgt.

Vent lige.

Jessica, enebarn, Illinois, Chicago.

Kim Jin-mos klassekammerat, og han er din fætter.

Se, hvordan han har tegnet tilbehøret på dugen.

Som en mosaik. Også her er de gentagne mønstre...

Chilipastaen er rød, risen er... Faktisk -

- har han samme stil som Basquiat, og han er kun ni år!

Hvor er det spændende.

Jeg kan mærke, at frøken Jessica kan følge Dem -

- så nu vil jeg gå op og undervise Da-hye.

- God fornøjelse, Jessica. - Tak, og mange tak for introduktionen.

Som du kan se, er Da-songs excentriske genialitet...

Da-hye. Kom, lad os fortsætte med nummer 38.

- Kevin. - Ja?

Er du klar over, at Da-song bare lader som om?

Hvad? Hvad mener du?

Det er et show. Det med den fjerde dimension er bluff.

- En kunstners cosplay. - Da-song?

Når han stivner og stirrer ud i luften, som om han er blevet inspireret.

Og går lidt videre for så at stirre op mod himlen i ti minutter.

Så du kan godt se det. Han giver mig virkelig myrekryb.

Han lader, som om han ikke kan leve normalt. Jeg brækker mig.

Så Da-song lader bare som om...

Men hvad har det med dine lektier at gøre?

Jeg tænkte... bare...

Fint, det er i orden -

- og det, du fortæller om Da-song, er virkelig interessant -

- så skriv det på engelsk.

Og sørg for at bruge ordet "pretend" mindst to gange.

- Må jeg spørge dig om noget? - Selvfølgelig.

Hende der Jessica...

Er hun virkelig din fætters klassekammerat? Eller hvad?

- Hvad mener du? - Hun er din kæreste, ikke?

Nej, slet ikke. Jeg har lige mødt hende.

Jessica er ret køn, er hun ikke?

Er du ikke interesseret i hende?

Så du hende? Jo, hun er da køn. Faktisk er hun virkelig smuk.

Altså... Jeg vidste det.

Du er interesseret i hende.

Da-hye...

Hvis vi nu sammenligner Jessica med en rose -

- så er du...

Vi må videre.

Du må forstå, at min dreng har svært ved at sidde stille.

- Selvfølgelig. - Da-song!

Da-song, op med dig! Kom nu, Da-song! Din bagdel...

Frue, vær venlig at gå. Jeg underviser aldrig, når forældrene er til stede.

- Men det er første dag, og... - Vent nedenunder.

- Da-song Park? - Da-song!

Frue?

- Vil De have lidt blommesaft? - Hvad?

Det er med honning. Det mindsker spændinger.

Det lyder godt.

- Hallo. - Ja?

Jeg har en idé. Tag to glas blommesaft med op til Da-songs værelse.

Du er ikke en forælder, så du kan gå ind.

De har ret. Jeg skal nok fortælle, hvad de laver.

Hvorfor tænkte jeg ikke på det?

- Hvad? Er de kommet ud? - Ja.

Er I allerede færdige?

Frue, sæt Dem her hos mig.

Da-song, gå ovenpå.

Skynd dig.

- Da-song har lige malet det her. - Ja...

- Jeg vil gerne tale med fruen alene. - Men hun er...

Nej... Alene.

Frue, som sagt har jeg læst både kunstpsykologi og kunstterapi.

Skete der noget med Da-song i første klasse?

Ærlig talt...

Det er jeg nødt til at vide noget om, før jeg kan sige ja til jobbet.

Men det kan jeg ikke tale om nu. Hvad skal jeg gøre?

Så venter vi.

Den nederste del af billedet kaldes for "skizofreni-zonen".

Det er også her de psykotiske træk afslører sig selv.

Da-song har malet den form flere gange, ikke?

Jo...

- Se der. Det er den samme form. - Ja, det er rigtigt.

Den samme form i den samme zone. Forstår De det nu?

Ja... Jeg har altid stirret på det billede under måltiderne.

- Og uden at ane det. - Bare rolig. Vi skal nok ordne det.

Der er en sort boks inde i Da-song. Vil De åbne den sammen med mig?

Ja tak, meget gerne.

Så skal vi bruge fire lektioner á to timer om ugen.

Og det her er jo ikke bare undervisning. Det er terapi, ikke sandt?

Så mit honorar er meget højt. Kan De acceptere det?

Med fornøjelse.

Det er Da-songs far.

Min skat, Da-songs nye kunstlærer er her.

Det er Jessica, fra Illinois.

- Jessica! This is Dong-ik. - Goddag.

Tak for din hjælp.

- Er undervisningen slut? - Ja.

- Chauffør Yoon. Har du tid? - Selvfølgelig.

Så kør hende hjem.

Naturligvis. Hun skal ikke gå alene rundt så sent om aftenen.

Frøken Jessica? Skulle jeg ikke køre Dem helt hjem i dag?

- Hvor bor De? - Nej tak.

Bare sæt mig af ved Hyehwa station. Ellers tak.

Det gør ikke noget, at det ligger langt væk.

Bare kør til Hyehwa station.

Det ser ud til at blive regnvejr.

- Hvorfor ikke køre i Mercedes? - Min kæreste venter ved udgang 3.

Javel.

Far, da du var chauffør, kørte du så tit i Mercedes?

Mercedes? Nej, ikke dengang. Kun da jeg var kammertjener.

- Har du været kammertjener? - Ja da.

Efter at kyllingefarmen krakkede og i det halve år før kagebutikken.

Nej, det var, efter at kagebutikken gik nedenom og hjem.

- Fortsætter vi til næste niveau? - Jeg har lagt en fælde i hans Mercedes.

Så vi går direkte til sagen. Hold da op, hvor er det metaforisk.

Far, det her er en kantine for chauffører.

Nemlig, en chaufførkantine. Spis, så meget I kan.

Du har ikke betalt for det. Det har de.

- Her, min dreng. Spis løs. - Tak.

Hvad gjorde du ved hende i går? Hun var helt ude af den.

Hun var virkelig berørt.

Fuck, jeg aner det ikke. Jeg googlede "kunstterapi" og fandt på resten.

Og pludselig begyndte hun at tude. Sindssyge kælling. Jeg fatter det ikke.

Åh, du er hjemme. Har du spist?

- Hvad er der? - Er stuepigen ude?

- Hun går tur med hundene. - Min skat...

De her lå under mit sæde i bilen.

- Chauffør Yoon er et svin. - Hvad er det?

Undskyld, min skat. Jeg anede ikke, at han var sådan.

Betaler du ham ikke en god løn? Så har han vel råd til et motel.

Han kan vel lide at gøre det i bilen.

Hvor er det ulækkert. At gøre det i chefens bil.

En ung mands sexliv vedkommer ikke andre. Og det er fint sådan.

Men hvorfor i min bil?

Hvorfor ikke på hans eget sæde? Han er gået for vidt.

Ikke sandt? Mon det ophidser ham at komme på mit sæde?

Jeg forstår det ikke.

Ved du, hvad der er mest mærkeligt?

Nej, hvad?

Hvis du har sex i bilen, efterlader du måske lidt hår eller en ørering.

- Det har du ret i. - Men hvem glemmer sine trusser?

Det kan du have ret i. Det er svært at komme udenom.

Derfor er jeg også bekymret for, hvad det er for en kvinde.

Forstår du, hvad jeg mener?

- Oh my... Meth eller kokain? - Stille. Ungerne...

Hvad gør vi? Hvad hvis nogen finder hvidt pulver i din bil?

Tag det nu bare roligt. Relax. Relax.

Indtil videre er det kun en mistanke. Et rationelt gæt.

- Vi siger ikke noget til politiet. - Endelig ikke!

Men skal en travl mand som mig virkelig spørge: "Knepper du i min bil?"

Så... kan du ikke bare finde på en undskyldning for at fyre ham?

- Selvfølgelig. - Ikke et ord om trusser eller bilsex.

- Så lavt behøver vi ikke at synke. - Selvfølgelig ikke.

- Hvad hvis hanshamer os på nettet? - Giv ham en god aftrædelsesløn.

- Hvordan gik det med Da-song i dag? - Han var så god.

- Er undervisningen slut? - Ja.

Jessica, sidst du var her, så kørte chaufføren dig hjem, ikke?

- Jo. - Undskyld, jeg spørger...

- Skete der noget den dag? - Nej, han var så sød.

Jeg bad ham køre til Hyehwa station, men han ville køre mig helt hjem.

Det svin. Og så sent om aftenen? Fortalte du ham, hvor du bor?

- Nej, jeg blev sat af ved stationen. - Dygtig pige. Det var godt.

- Jessica nice... - Er der sket ham noget?

Han arbejder ikke for os mere. Der var en pinlig hændelse.

- Hvad? - Det skal du ikke vide.

Det overrasker mig bare. Han var sådan en gentleman. Og cool.

Jessica, du er så ung og uskyldig. Du har stadig meget at lære.

Vi var også glade for at have en ung, cool chauffør.

Er det ikke bedre med en ældre chauffør?

Jo. De kører bedre og har bedre manerer.

Min fars bror havde sådan en chauffør. Hr. Kim.

Han var så sympatisk og sød. Jeg kaldte ham onkel, da jeg var lille.

- Kender du sådan en mand? - Ja, han var så velopdragen og sød.

Åh nej... familien er flyttet til Chicago nu.

- Gad vide, om hr. Kim er arbejdsløs. - Det lyder godt. Kan jeg ikke møde ham?

Mener De det?

Lige nu tør jeg kun stole på folk, som jeg kender godt.

Men du har jo kendt ham længe, og det gør mig tryg.

- Vil De virkelig gerne møde ham? - Ja, meget gerne.

Det er altid bedst med en anbefaling.

Hvordan skal jeg sige det? Et tillidsbælte?

Det er anderledes.

Og den her. Er det ikke en touchscreen?

Det er ikke med touch. Du skal dreje.

Og den her...

Sir? Mon ikke De har set nok nu?

Det er en dejlig bil.

Der er den. Kom.

Han sidder i møde nu.

De kan sætte Dem her og vente.

Goddag, det glæder mig...

- Er den kompatibel med en telefon? - Nej, ikke med en telefon.

Der skal noget mere computerkraft til.

Det her er ingen eksamen, så slap bare af.

Jeg var helt udmattet, så jeg trængte til en pause.

Det forstår jeg godt. Al den snak. Her i bilen er der fred og ro.

Mange tak.

- Du lader til at være stedkendt. - Ja, men kun under 38. breddegrad.

Efter 30 år bag et rat er det, som om bilen kører selv.

Jeg værdsætter din vedholdenhed.

Det er blot et simpelt kald.

Men... et familieoverhoved, direktøren for et stort firma...

Eller blot en ensom mand, der kører af sted hver morgen.

Det er en slags partnerskab, og det er sådan, jeg betragter hver ny dag.

Årene går virkelig hurtigt.

Du er god til at dreje om hjørner.

Ja, det kan virke så let, men det kræver en vis rutine.

Det kan godt være, at hun ligner et får, men indeni er hun en ræv.

Nogle gange opfører hun sig, som om hun ejer huset.

Ja, og det er også hende, der har boet der i længst tid.

Hun arbejdede for arkitekten Namgoong -

- og fortsatte så med at arbejde for familien her.

Da arkitekten flyttede, introducerede han hende for Park-familien -

- og sagde, at de burde ansætte hende.

Så hun overlevede et ejerskifte.

Hun opgiver ikke uden videre sit job.

Hvis hun skal ud, må vi forberede os rigtig godt.

Nemlig, vi må lægge en plan.

- Jeg vil hellere have ferskner. - Så bed dog om det.

Ikke her i huset. Det er forbuden frugt.

Efter hvad Da-hye sagde -

- så har hun en slem allergi over for ferskner.

Du ved... de små hår...

Hvis hun kommer i nærheden af dem, får hun udslæt -

- og har svært ved at få luft. Det er lige så stygt som astma.

Nej, nej, der var ingen ferskner i nærheden.

Det er jo det, jeg siger.

Normalt skynder jeg mig op på mit værelse og tager min medicin -

- men det skete så pludseligt, at jeg ikke nåede at tænke.

- Frue, er kvinden her bag mig...? - Ja, det er vores husholderske.

Virkelig? Det er jeg ked af. Jeg var ikke sikker på, det var hende.

- Jeg har kun set hende få gange, så... - Var det her på hospitalet?

Jeg var til min årlige lægeundersøgelse for et par dage siden.

Jeg tog en selfie til min kone, og der sad hun.

Hun taler i telefon, ikke?

Jeg ville jo ikke lytte, men...

Jeg ville ikke lytte, men hun taler meget højt, ikke? Så jeg...

Cut, cut! Du er alt for følelsesladet. Du skal holde følelserne helt hernede.

Kunne ikke undgå at høre det.

Du skal virkelig fokusere.

Jeg mener, Deres husholderske taler ret højt, ikke?

Det er helt i orden. Fortæl mig det nu bare.

Hun sagde, at hun havde tuberkulose. Eller hun råbte det nærmest.

Hun var helt ude af den!

Tuberkulose? Hold nu op...

Det er sandt. Hun ringede og sagde, at hun havde aktiv tuberkulose.

- Får folk stadig tuberkulose? - Får folk stadig tuberkulose?

Far: Kan De huske julemærkerne? Jeg troede, at den tid var slut.

Men så tjekkede jeg det på nettet. Korea har flest tilfælde i hele OECD.

Men hun lader som ingenting. Og så med et barn som Da-song i huset.

Og så med et barn som Da-song i huset.

En tuberkulose-patient, der vasker op, laver mad og spytter lidt...

Om tre minutter.

Hvis du kan, vil det her være prikken over i'et.

Fruen.

1. sal i saunaen. Lad hende ikke se dig.

- Sæt dig ned. - Javel.

Hr. Kim, vil du love ikke at sige noget til min mand?

Hvis han hører, at jeg har bragt en tuberkulose-patient ind i huset -

- bliver jeg både hængt og parteret.

Bare rolig, frue. Og tillad mig at sige en ting.

Jeg har absolut intet imod den kvinde.

Jeg sagde kun det her af bekymring for alles ve og vel.

Men det kan jo virke, som om jeg udspionerede hende...

Du kan være rolig. Jeg siger intet om tuberkulosen.

Jeg finder på en undskyldning for at fyre hende. Stille og roligt.

Den metode er driftssikker. Og afprøvet.

Jamen så...

Har du... vasket hænder?

Hr. Kim, kender du et godt sted, der serverer revelsben?

- Her i nærheden. - Ja...

- Spiser De ude i aften? - Det gør jeg nemlig.

Jeg savner revelsben. Vores husholderske var så god til at lave dem.

Hende, der holdt op i denne uge?

Min kone vil ikke engang sige, hvorfor hun holdt op.

Jeg ved godt, at det er let nok at finde en ny.

Men det er nu en skam alligevel. Hun var virkelig dygtig.

Hun holdt huset upåklageligt. Og hun gik aldrig over stregen.

Jeg hader, når folk gør det. Hun havde vist kun ét svagt punkt.

Hun spiste for meget. Hun spiste faktisk altid for to.

Men når man tænker på hendes indsats i vores hjem...

Så må De da hellere finde en ny. En ny husholderske.

Ja, vi har et problem. Om en uge vil huset ligne en losseplads.

Mit tøj vil begynde at lugte.

Min kone er håbløs. Hun kan hverken gøre rent eller lave mad.

Men De elsker hende, ikke?

Selvfølgelig gør jeg det. Jeg elsker hende.

Det er kærlighed.

Måske kan det her hjælpe?

- The Care? Hvad er det? - Jeg hørte om dem for ret nylig.

Hvordan skal jeg beskrive det? Det er en form for medlemsservice.

Firmaet giver veteran-service til VIP-kunder som Dem.

For eksempel stuepiger, plejepersonale eller chauffører som mig.

Alene kortet siger, at det her er førsteklasses. Cool design.

- Hvor har du hørt om dem? - De kontaktede mig som veteranchauffør.

Det var en slags headhunting.

Men da de ringede, var jeg jo lige startet her.

Javel så...

Så du sagde nej til dem for at arbejde for mig?

Det skal jeg nok huske.

Forbandede idiot!

Er det i orden, at jeg giver kortet til min kone?

Det var derfor, jeg nævnte det. Men sig ikke, at jeg kom med det.

Sig hellere, at De selv har fundet firmaet.

Okay. Takket være dig kan jeg spille den gode ægtemand.

Der står et telefonnummer på bagsiden. Man ringer og får en samtale.

- Sig, at hun kan ringe... - Hold øjnene på vejen!

Goddag, det er seniorrådgiver Yeo fra The Care.

- Er det The Cares hovedkontor? - Ja, det er det.

Hun kunne blive verdens bedste plattenslager.

God stemme, ikke? Det er min.

I driver en medlemsservice, ikke?

Vil det sige, at De ikke er medlem?

Ja. Hvad gør jeg så?

Vi skal bare have nogle få dokumenter fra Dem.

Er De klar til at skrive ned?

Deres familieregister, id-kort -

- regnskaber, information om ejendom...

Ejendom? Javel.

- Åh... ferskner. - Der er også til Dem, hr. Kevin.

Mange tak.

Stil det uden for døren næste gang.

- Og bank på. - Javel.

Jeg vil ikke forstyrres, når jeg underviser.

- Da-song Park! - Far!

Hvor er du?

- Far! - Min dreng!

Walkie-talkier! Walkie-talkier!

Hvad kan du bedst lide? Din far eller din walkie-talkie?

Da-song, du har stadig undervisning. Sikke meget du har købt.

- Det er da ingenting. - Hvad?

- Hvad? - Hvad sker der?

Hvad laver han?

- Da-song, hold op med det der. - Det samme. De lugter af det samme.

Hvad mener du? Gå nu op til Jessica.

Jessica lugter også sådan.

Skal vi så bruge forskellig sæbe alle sammen?

Ja, og vi skal også bruge forskelligt vaskepulver og skyllemiddel.

Og jeg skal vaske fire maskiner hver gang?

Det er ikke det. Det er lugten af kælder.

Vi er nødt til at flytte for at slippe væk fra lugten.

Tænk, hvor heldige vi er at have den slags at tænke på.

I en tid som vores -

- hvor der er 500 højtuddannede om at søge en stilling som sikkerhedsvagt.

- Her har hele familien arbejde. - Det er sandt, far.

Med vores fire lønninger -

- modtager vi rigtig mange penge fra det hus.

Lad os alle takke den ærværdige hr. Park... og Min.

Ki-woo, din ven har gjort det så godt, og takket være ham, så...

For helvede, ikke igen!

- Den nar skal dø. - Ki-woo på krigsstien.

Overdriv nu ikke.

Tag hellere den her.

Dit svin!

Styr dig lige. Styr dig!

Wauw!

Det er den rene syndflod.

Vejret lover godt.Over.

Der er skyer på himlen, men det er ikke regnskyer.Over.

Forstået.Over. Lige nu sidder din søster her.Over.

Hun laver andemund. Hun er sur.Over.

Kan jeg ikke blive hjemme og læse engelsk? Og ringe efter Kevin?

Nej! Ikke nogen scene. Nu tager vi af sted og har det sjovt.

Da-hye, det er ingen almindelig campingferie.

- Det er din brors fødselsdag. - Nemlig.

- Selv din far har taget fri. - Ellers kommer du til at fortryde det.

Ved du, hvad en beam-projektor er? Vi skal have den til udendørs brug med.

Og Da-songs campingregnfrakke. Han elsker regnvejr.

Kan du huske dem nu? Zoonie, Berry og Foofoo.

- Zoonie og Berry får det her. - Ja, Natural Balance Original Ultra.

Ja. Og Foofoo... Kanikamaboko. Japansk krabbekage.

Når du går med Zoonie, så giv ham lang snor.

Han skal løbe frit omkring. Han er hundeversionen af Da-song!

Søn, hvorfor ligger du udenfor?

Har han det ikke varmt derude?

Jeg kan se himlen herfra.

Det er så dejligt.

- Mor, vil du have vand? - Med brus?

- Ki-jung, lidt vand? - Det er ren telepati. Ja tak.

Hold da op!

Så mange forskellige slags alkohol.

Far! Lad mig tilføje en mere til blandingen.

Er det ikke ret tjekket? Det regner udenfor, og vi drikker whisky.

Ki-woo, hvad er det for en gul notesbog, du går rundt med?

- Den her? Det er Da-hyes dagbog. - Hendes dagbog?

Hvor er du tarvelig. Hvordan kan du læse hendes dagbog?

Det er bare, så vi forstår hinanden bedre.

Er der noget mellem jer?

Det er alvor. Hun er også rigtig glad for mig.

For et stykke tid siden... Nej, glem det.

Når hun begynder på college, vil jeg invitere hende ud.

Min søn!

Så bliver det her hus din svigerfamilies.

Nemlig.

Skal jeg så til at vaske op for min svigerdatter?

Ja, du skal. Og du skal også vaske hendes sokker.

Jeg kan godt lide hende. Hun er en god pige.

Hun er køn og ikke særlig vild.

Nu vi er ved dagdrømmene...

Hvis Da-hye og jeg gifter os -

- så må vi hyre skuespillere til at være min mor og far.

Se bare hende. Hun tjente fedt på den slags job sidste år.

Ja, jeg greb fandeme også buketten fra en kælling, jeg ikke kendte.

- Det giver ekstra penge at gribe den. - Du har lært skuespil på den måde.

Et er skuespil, noget andet er den dejlige familie her.

- Ja, især fruen. - Det var dig, der sagde det.

Hun er så naiv og sød.

- Hun er rig, men alligevel sød. - Ikke rig, men alligevel sød.

Hun er sød, fordi hun er rig.

Helt ærligt. Hvis jeg... havde så mange penge...

ville jeg... også være sød.

- Endnu sødere. - Det er sandt. Jeres mor har ret.

Rige folk er naive. Ingen bitterhed. Ingen rynker.

Alt er glattet ud. Penge er som et strygejern. De glatter alle rynker ud.

Ki-woo...

Kan du huske ham chaufføren, Yoon? Var det ikke Yoon?

- Ham chaufføren før mig. - Ja, Yoon.

Han arbejder vel et andet sted nu, ikke?

Det gør han vel. Han er ung, og han ser godt ud.

Han har sikkert et bedre job nu, ikke?

For helvede da!

Hvad sker der for hende?

Det er os, der har brug for hjælp. Tænk hellere på os. Okay?

Far... Kom nu, far!

Du skal tænke på os. Kun på os.

Ikke på chaufføren Yoon, men mig, tak!

Vild timing!

Hun taler, og lynet slår ned.

Kom nu, Jessica. Skål.

Da jeg kom op lige før, og du lå i badet...

Hvad med det?

Hvordan skal jeg sige det? Du passer til det her hus. Du er ikke som os.

- Hold kæft. - Jeg mener det. Far...

Lige før lå hun i badekarret og så fjernsyn -

- som om hun altid havde boet her.

Og helt ærligt... Tænk, hvis det her blev vores hus.

Hvis vi boede her, hvilket værelse ville du så have?

Hvilket værelse her i dette mesterværk af den store Namgoong?

Det ved jeg sgu ikke. Giv mig huset, så finder jeg ud af det.

Men vi bor her jo nu, ikke?

Vi sidder og drikker os fulde i stuen.

Nemlig, vi bor her. Hvorfor ikke?

Lige nu er det vores hjem. Her er så hyggeligt.

Hyggeligt? Hygger du dig?

Fint, men hvad hvis hr. Park kom ind ad døren i dette øjeblik?

Hvad ville jeres far så gøre? Han ville flygte som en kakerlak.

Det kender I derhjemmefra.

Det med at tænde lyset og se kakerlakkerne flygte til alle sider.

- I ved, hvad jeg mener. - Jeg er pissetræt af det her.

- En kakerlak? - Ja.

- Hvad nu? Hvad er der galt? - Hvad sker der?

Far, hold nu op. Du lever kun én gang.

- Hvad fanden? - Der snød jeg jer rigtig, hva'?

Også dig, ikke, Ki-woo? Virkede det ægte?

Hvis det var det, ville jeg fandeme slå dig ihjel.

Hvad er det? Den lille møghund.

Hvem kan det være nu? Hvad gør vi?

- Hvad laver hun her? - Er det den gamle husholderske?

- Hvad vil hun? - Hun bliver bare ved... og ved.

Hvor er hun irriterende.

- Hvem er det? - Hallo? Jeg er... altså...

- Fruen er ikke hjemme, vel? - Hvad?

Jeg har arbejdet her i meget lang tid.

Der sidder et billede af tre hunde over skærmen, ikke?

- Zoonie, Berry, Foofoo. - Jeg har fattet det. Hvad vil du?

Du har overtaget mit job som husholderske, ikke?

Altså... jeg er meget ked af at forstyrre så sent.

Det er bare det...

at jeg har glemt noget i kælderen under køkkenet.

Da jeg blev fyret, gik det så hurtigt, at...

Må jeg komme ind?

- Hvad skal vi gøre? - Det her var ikke planen.

Undskyld.

- Kom ind. - Mange tak.

- Du må godt lægge regnfrakken. - Det tager bare et øjeblik.

Sikke et måltid. Det vil tage tid at rydde op.

Hvad er det, du har glemt dernede?

Har du ikke lyst til at gå med?

Gå bare selv derned.

Kan du ikke hjælpe mig?!

Træk i den. Derovrefra. Træk!

Træk til!

Er du okay?

Blev du forskrækket?

Mange tak.

Mange tak.

- Skat! - Hvad fanden?

Er du der?! Skat!

Skat!

- Vent! - Skat, jeg er her!

Hvad er det her?

- Skat, jeg har det helt fint. - Nej, du har ej!

Jeg har det fint. Jeg er bare meget sulten.

Drik det her. Hvor mange dage er der gået?

Du må være frygtelig sulten.

Bare rolig. Hun er en venlig dame. Hun lukkede mig ind.

Der var en plade, der havde sat sig fast under reolen.

Nå, så er det derfor. Jeg kunne ikke åbne indefra.

- Hvad er det her? - Du må være helt chokeret.

Det ville jeg også være.

Men vi er begge arbejdere... Ikke, Chung-sook?

Jo... Hvorfra kender du mit navn?

Faktisk sms'er Da-song og jeg sammen.

Jeg vidste, de skulle på campingtur. Det er derfor, jeg kom i dag.

Jeg ville tale med dig alene. Talking about...

Bare rolig, Chung-sook. Jeg har klippet ledningen til overvågningskameraet over.

- Ingen vil vide, jeg var her, søster. - Du skal ikke kalde mig søster.

Søster, mit navn er Moon-gwang.

Det her er min mand, Oh Geun-sae. Hils på hende, skat.

Det smager godt. Hvad er der sket med dit ansigt?

Det fortæller jeg senere.

Så du stjal mad i køkkenet hver dag og gav det til din mand?

Nej, slet ikke. Jeg købte hans mad for mine egne penge.

Hvor er du urimelig.

- Hvor længe har din mand boet her? - Lad mig se... Er det fire år?

Fire år, tre måneder og 17 dage.

Du har ret. Det er juni nu.

Efter at hr. Namgoong flyttede til Paris for fire år siden -

- og før hr. Park kom med familien, installerede jeg ham her.

Mange af de riges huse har hemmelige kældre, hvor man kan gemme sig -

- hvis nu Nordkorea angriber, eller hvis kreditorerne kommer.

Men hr. Namgoong var nok lidt flov over det -

- for han fortalte det aldrig til hr. Parks familie.

- Så det var kun mig, der vidste det. - Det siger du ikke.

Nu hvor jeg ved det, er jeg nødt til at tilkalde politiet.

Lad være, søster. Vi tilhører den samme flok af trængende.

- Jeg er ikke trængende. - Men det er vi.

Vi har intet hus og ingen penge. Vi har kun gæld.

Kære søster. Selv efter fire år forfølger pengeopkræverne os.

De leder stadig efter ham og truer med at slå ham ihjel.

Har I været hos lånehajerne?

Det er alt sammen min skyld. Den taiwanske kagebutik...

Min Wangshui-sandkagebutik gik fallit. Jeg druknede i gæld.

- Tag det her. - Hvad er det?

Det er ikke ret meget, men vi vil sende det til dig hver måned.

Til gengæld skal du bare give ham lidt mad hver anden dag.

Nej, bare en gang om ugen. Der er et køleskab. Én gang om ugen.

Du er ikke ked af det. Nu ringer jeg til politiet.

Hvem er det?

Vent lidt... Jessica?

Hr. Kim? Hvad fanden?

Far, min ankel. Far...!

Du skal ikke kalde mig far.

Det undrede mig virkelig, da chaufføren pludselig blev fyret.

- Lad os tale om det her. - I er jo en familie af svindlere.

- Men, søster... - Du skal ikke kalde mig "søster"!

Nu sender jeg den her video til fruen. Hvad siger du til det?

- Far, min ankel. - Der er ingen dækning her, vel?

- Jo, det virker fint. - Frue, det arbejde, vi gør her...

Hold kæft! Det er for sent nu. Vi ryger alle i spjældet! Det er slut.

Frue... er De sindssyg?!

Hvis de ser den video, bliver de begge to dybt chokerede.

Hvad har de søde mennesker gjort dig? Hvorfor vil du gøre det mod dem?

Bliv stående, eller jeg trykker på knappen.

Kom med...

Slap nu af, frue.

Lad være at skubbe.

Lad os gå op, skat. Du må trænge til frisk luft.

Skat, den sendeknap er som en bombeaffyringsknap.

Hvad mener du, skat?

Hvis vi truer med at trykke på den, kan de intet gøre.

Det er ligesom med Nordkoreas missiler. En nordkoreansk missilknap.

I dag kunne vores højt elskede leder Kim Jong-Un -

- ikke komme sig over det chok, det var at se videoen af denne svindlerfamilie.

- Og deres ondskabsfulde provokation. - Jeg har savnet dine jokes.

Derfor har vores store leder i denne atomnedrustningstid befalet -

- at nationens allersidste atomsprænghoved -

- vil blive sendt lige i hovedet på denne onde familie.

Ingen kan efterligne de nordkoreanske tv-speakere lige så godt som dig.

Med deres stinkende indvolde som den sidste atomare gravplads -

- drømmer vor kære leder om atomnedrustning og verdensfred...

Op med hænderne, idioter. Højere!

- Svindlerfamilie. Ægtemand? - Ægtemand.

- Hustru? - Ja.

Søn? Datter? I er de rene neandertalere.

Kunne I ikke finde på andet at lave end at drikke hjernen ud på jer selv?

Her i dette hus, hvor hr. Namgoongs kreative ånd hersker. Store idioter!

- Hvad ved I overhovedet om kunst? - Hvad kan de vide?

Da solen skinnede, badede vi i dens stråler, ikke?

I de øjeblikke følte vi os velsignet af hans kunstneriske ånd.

Godt fundet på. Slet den.

Pas på, du ikke kommer til at sende den.

Hallo?

Kan du lave ram-don?

Ram-don?

Da-song elsker ram-don over alt på jord.

Hvis du sætter vand over nu, kan du lige nå det.

Der er mørbrad i køleskabet. Kom dét i også.

- Men campingturen...? - Det var én stor katastrofe.

Floden gik over sine bredder, og alle pakkede deres telte sammen -

- men Da-song græd bare og ville ikke hjem.

Sørg endelig for, at der er ram-don når vi ankommer. Okay?

Er De da snart hjemme?

- Om otte minutter, siger gps'en. - Om otte minutter?!

Skynd dig at sætte vand over.

Hvad er ram-don?

Af sted! Kom nu. Hurtigt!

Ramen/Udon

Far, jeg kan ikke!

Nej...

Far!

Gå op. Hjælp til der.

Tag den!

- Velkommen hjem. - Da-song, se! Lad os spise ram-don!

Da-song!

Da-song!

Frue!

- Kan du ikke bare spise det så? - Mener De det?

Nej, vent. Jeg giver det til min mand.

Der er jo mørbrad i.

Er det gennemstegt? Medium well done.

Hjemme fra kontoret. Jeg elsker Dem så højt, hr. Park!

Hjemme fra kontoret. Hr. Park har fri fra arbejde nu.

Tilbage efter en dags arbejde. Jeg elsker Dem så højt, hr. Park.

- Hvad laver du? - Hold kæft!

- Skat, vil du have lidt ram-don? - Nej, jeg er træt. Jeg går i seng nu.

Hvad stirrer du på?

Hr. Park, De giver mig mad og husly.

- Respect! - Gør du det der hver dag?

Ja, jeg sender lange sætninger til ham for at sige tak.

Det burde én på din alder vide. Det er morsekoder.

Underligt... Den sensor virker slet ikke mere.

Da-song kan forstå det, fordi han er ulveunge.

Det er latterligt, ikke? At gøre så meget ud af en lille dreng.

- Han er jo ikke nogen prins. - Han er den yngste. Det er normalt.

Du må forstå... Han har det ikke så godt.

Det er grunden til, at han får traume- og kunstterapi.

- Der skete noget frygteligt. - Hvad skete der?

Søster, tror du på spøgelser?

Da-song så et spøgelse, da han gik i 1. klasse.

Vi havde holdt hans fødselsdag den dag. Sent om natten, da alle sov -

- sneg han sig ned i køkkenet og tog kagen frem.

Flødeskummet var så lækkert.

Så han lå i sengen og tænkte på det.

Og mens han sad der på gulvet og spiste af kagen...

Han skreg, og jeg fór nedenunder. Han var helt ude af den...

Han vendte det hvide ud af øjnene, fik kramper og fråde om munden.

- Har du set et barn få et anfald? - Nej.

De skal behandles inden 15 minutter, ellers dør de.

Mere tid har man ikke til at få dem på skadestuen... 15 minutter.

Jeg fatter det ikke. Hvordan i alverden kan du holde ud... at bo her?

Mange lever under jorden. Især hvis man tæller de høje kældre med.

Hvad har du egentlig tænkt dig? Har du ikke nogen plan?

Jeg trives med at bo her.

Det er lidt, som om jeg er født her. Måske holdt vi også vores bryllup her.

Jeg har ingen ret til pension.

På mine gamle dage vil kærligheden bringe mig trøst.

Så kan I ikke bare lade mig blive hernede?

Under alle omstændigheder -

- så var min mand på forretningsrejse, og jeg måtte ordne det hele selv.

Siden da tager vi altid væk på hans fødselsdag.

Til min mor eller på campingtur.

Da-songs far siger, at det er sådan, man bliver voksen.

Han siger også, at et spøgelse i huset bringer velstand.

Og faktisk har han tjent ret godt her på det sidste.

Gudskelov...

Bliv nu der indtil videre.

Zoonie, hvad er der?

Er der noget derinde?

Hvad er det?

For fanden!

- Mor! Det kan du ikke være bekendt. - Hvad mener du?

Jeg kan også godt lide ram-don! Hvorfor spurgte du ikke mig?

Da-song ville ikke have det, så du spurgte far og spiste det selv.

- Skal hun lave mere? - Det er ikke dét!

- Hold op med at skændes. - Hvorfor spurgte du ikke mig?

Hold op. Gå op i seng med dig.

Den her vej...

- Og Ki-jung? - Under sofaen! Skynd jer.

En, to, tre! One, two, three!

Da-song?

Da-song, hold nu op! Han er for meget. Skaf en paraply.

Da-song Park!

Han er rædsom! Hvad fanden har han gang i?

Da-song, du skal i seng nu. Klokken er mange.

Her... Skat, kom med.

Hvem har du arvet din stædighed efter? Det øser jo ned.

OMG, Kevin. Da-song ligger i telt.

Jeg er på kanal 3, hvis der er noget. Sørg for, at den er tændt.

- Jeg fatter ikke den dreng. - Lad ham være. Han kommer ind igen.

- Bare du var her, skat. - Det er jeg.

Da-hye, ikke mere telefon nu. Gå op i seng.

Gå du bare i seng. Vi bliver her.

- Dagligstuen her. Forstået? - Forstået. Over.

Far er på standby, hvis der sker noget.Over.

Forstået. Over.

- Mon teltet er utæt? - Det er fra USA, så det skal nok holde.

Skal vi ikke bare sove her? Så kan vi holde øje med teltet.

God ide. Nu har jeg det meget bedre. Lad os passe på ham, mens vi sover.

Den dreng...

Vent lidt...

- Hvor kommer den lugt fra? - Hvilken lugt?

- Hr. Kims lugt. - Hr. Kims?

- Jeg ved ikke, hvad du mener. - Nej? Har du ikke lagt mærke til den?

Den der lugt, der siver gennem bilen. Hvordan skal jeg beskrive den?

- Lugten af gammel mand? - Nej. Hvordan skal jeg beskrive den?

Lugten af gammel radise.

Nej... ligesom når man koger en gammel klud.

Sådan en lugt.

Selvom han tit er lige ved at gå over stregen -

- gør han det aldrig. Ret godt gået. Det må jeg give ham.

Men lugten overskrider den streg. Den siver om til mig.

- Er det så slemt? - Øh... Det er svært at beskrive.

Nogle gange mærker man den i undergrundsbanen.

Jeg har ikke kørt med undergrundsbanen i evigheder.

Folk, der kører med undergrundsbanen, har en ganske særlig lugt.

Er det her ikke lidt som på bagsædet af bilen?

Hvad nu hvis Da-song kommer ind?

Bare rolig. Så trækker jeg bare hånden til mig.

Vi burde ikke...

Gør det i urets retning.

Du ved lige nøjagtigt hvor.

Har du stadig de der billige trusser?

Dem, som Yoons veninde efterlod i bilen.

Hvis du tager dem på, får jeg virkelig jern på.

Så skal du også købe stoffer til mig.

Vil du ikke nok købe det til mig?

Spis den her i stedet for.

Kan du lide det?

De sover nu.

Nødsituation! Over!

- Nødsituation! - Hvad sker der? Over!

- Da-song, hvad er der? - Jeg kan ikke sove. Over.

Kan du så ikke bare komme ind?

- Og sove i din bløde seng.Over. - Nemlig!

- Det vil jeg ikke. Over. - Men, Da-song...

Lad os bare sove igen...

Hvad endte det med dernede?

Hvad?

Med dem i kælderen.

Jeg... bandt dem.

Hvad gør vi så nu? Hva'?

Hvad skal vi gøre? Hvad er planen?

Jeg har tænkt over -

- hvad Min ville have gjort i den her situation.

Min ville aldrig være kommet i den her situation.

Hør, unger. Vi slap helskindede ud derfra.

Og ud over os er der ingen, der ved, hvad der skete dernede, vel?

Så der er ikke sket noget. Forstået?

Jeres far... har sin helt egen plan.

I to skal bare glemme det hele. Okay?

Lad os gå hjem. Kom...

Hjem i bad.

Hvad laver I deroppe? Skynd jer.

Hvad sker der?

Bliv bare der. Det er kloakvand. Stod vinduet åbent?

Hjælp mig, Ki-taek!

Ki-woo!

Ki-woo, luk vinduet!

Hvad nu? Fik du stød?

Jeg er svimmel.

Stop lige lidt. Vent.

Jeg er svimmel...

Ki-jung, pas på.

Du skal ikke røre noget.

Skat, jeg har fået hjernerystelse.

Jeg kan ikke se dig.

Skat, den der kvinde, Chung-sook...

Åh nej... Hende den venlige dame...

Hun sparkede mig ned ad trappen.

Gentag efter mig. Chung-sook...

Chung-sook...

Kom nu... Ki-woo!

Hvad laver du der? Hallo!

H j i l p... m...

- Far. - Ja?

Hvad er din plan egentlig?

Hvad taler du om?

Du sagde, at du havde din egen plan.

Hvad vil du gøre? Med kælderen.

Ki-woo, der er kun én plan, der aldrig slår fejl.

Nemlig ingen plan. No plan.

Ved du hvorfor?

Hvis man lægger planer, så bliver det bare aldrig sådan.

Se dig om. Tror du, at folk her tænkte: "Lad os sove i en gymnastiksal i nat."

Og hvad så? Nu ligger de her på gulvet og sover, og det gør vi også.

Derfor skal man aldrig lægge planer.

Uden en plan kan det ikke gå galt.

Og hvis det kommer ud af kontrol, så betyder det ikke noget.

Hvad enten du så slår nogen ihjel eller forråder dit land.

Det betyder ikke en skid. Forstår du det?

Far.

- Undskyld. - For hvad?

Alt. For det hele.

- Jeg skal nok ordne det. - Hvad taler du om?

- Hvorfor krammer du den sten sådan? - Den her?

Den klamrer sig til mig.

Jeg tror, du trænger til noget søvn.

Jeg mener det.

Den bliver ved med at forfølge mig.

Frøken Jessica! Undskyld, jeg ringer på en søndag. Har du tid i dag?

Vi holder en improviseret fødselsdag for Da-song.

- En fødselsdagsfest? - Da-song bliver glad, hvis du kommer.

Og du kan spise al den pasta, gratin og laks, du vil.

Vær sød at komme klokken 13. Så tæller det som en lektion.

You know what I mean? Vi ses.

Mor, kunne vi også invitere Kevin med til den improviserede fest?

Why not? Ringer du til ham?

Sov lidt længere, skat. Du må være træt efter i nat.

Hvis vi holder fest, skal du så ikke købe ind?

Jo da. Vinhandel, supermarked, bager og blomsterhandler.

Jeg har ringet og bedt hr. Kim komme.

- Jeg betaler ekstra. - Perfect.

Sæt jer ned, så forklarer jeg hvordan.

Da-hye: Vi holder fest, og mor bad mig invitere dig.

Søster, nede i kælderen står der ti haveborde.

Hent dem op og stil dem...

Nej, kom med hen til vinduet, så viser jeg hvordan.

Da-songs telt står i midten, og bordene i en halvcirkel rundt om.

I tranevingeformation. Som i admiral Yis slag ved Hansando.

Forestil dig teltet som et japansk krigsskib.

Og så bordene i en halvcirkel ligesom en tranevingeformation.

Og ved teltet stiller vi grillen med brænde og det hele.

Bare stil dem op.

Tag endelig din mand med. Ja da...

Og ingen gaver. I skal bare komme.

Dresscode? Det er jo helt improviseret, så du kan komme i joggingbukser.

Og husk det nu, ingen gaver. Bare kom og spis hors d'oeuvrer!

Du ved, hvordan jeg laver mad. Nemlig! Lad os drikke midt på dagen.

Det vil være skønt, hvis du vil synge. Du ved den der...

Vær lige lidt stille. Han sover.

Himlen er helt blå, og der er ingen forurening.

Takket være regnen i går. Nemlig.

Så vi skifter campingturen ud med en havefest.

Citroner i limonade.

Du har ret. Den regn var virkelig en befrielse.

Og husk nu, ingen gaver. Jeg mener det.

Nemlig, I må bare klemme jeres Mini Cooper ind i garagen.

Ligeud. Sådan, og så bakker du. Du må bare ikke spærre for Mercedesen!

Du kom! Det er bare så længe siden.

Jeg sagde, at I ikke skulle tage gaver med.

Du tænkte på noget andet.

Mens du kyssede mig, tænkte du på noget andet.

Nej...

Hvad mener du? Det gør du også nu.

Se der...

Alle ser så godt ud, gør de ikke?

Det er bare en havefest, men alle ser så tjekkede ud.

Og naturlige.

Da-hye.

- Passer jeg ind her? - Hvad?

Passer jeg ind i det her miljø?

Hvor skal du hen?

- Jeg er nødt til at gå nedenunder. - Bliv her hos mig.

Jeg er nødt til at gå derned.

Hvad skal du med de kedelige folk? Kan du ikke bare blive her?

Det er ikke dem. Jeg skal længere ned.

Hov... hvad er det?

Jeg fatter ikke, at jeg gør det her i min alder.

Det er så pinligt.

Du må meget undskylde, hr. Kim. Men Da-songs mor forlanger det, så...

Når Jessica kommer ud forrest med fødselsdagskagen -

- så springer vi frem mod hende.

Og svinger med vores tomahavker!

Så springer Da-song, den gode indianer, frem, og vi slås mod ham.

Til sidst redder han Jessica og kagen. Og alle jubler.

Noget i den stil. Fjollet, ikke?

Deres kone kan vist godt lide den slags events og overraskelser.

Ja, det kan hun. Især den her fest betyder meget for hende.

De gør virkelig også Deres bedste.

Og De elsker hende trods alt.

Hr. Kim.

Du får ekstra betaling for det her.

Betragt det som en del af dit arbejde.

- Har du været nedenunder? - Ikke endnu.

Skulle vi ikke bare tale med dem? Og lave en aftale.

Jo, vi var jo alle sammen helt ude af den i går.

Far fablede om, at han havde en plan...

- Jeg går derned nu. - Vent lidt. Tag den her med til dem.

De må være sultne. Giv dem noget mad først.

I må bare komme næste gang så.

Der er du, Jessica.

- Det er en fantastisk fest. - Ja, ikke? Jeg har en bøn til dig.

Det er... hvordan skal jeg sige det? Da-songs "glem-traumet-kage".

Så det skal være dig, der gør det. Det bliver festens højdepunkt.

Er du okay?

Er du...?

Vent!

Kevin? Kevin!

Da-song, happy birthday! Tillykke!

Shit...

Stop! Chung-sook!

- Ki-jung! - Kom herud, Chung-sook!

Stop blodet.

Da-song!

Skat!

Slip... lad være!

Det gør ondt.

- Skadestuen... - Hent bilen, hr. Kim. Hvad laver du?

- Vi kan ikke vente på en ambulance. - Hold op med at skubbe, far.

Det gør bare mere ondt.

Bilnøglerne. Bilnøglerne. Kast dem herhen. Kom med dem!

Er du okay?

Ikke røre ved det!

- Goddag, hr. Park. - Kender du mig?

Respect!

Da jeg en måned efter åbnede øjnene, så jeg en kriminalbetjent.

Du har ret til ikke at sige noget og til advokatbistand...

Han lignede ikke en kriminalbetjent.

- Griner han? - Lige et øjeblik.

Så sagde lægen, som heller ikke lignede en læge, noget.

Det sker nogle gange efter en hjerneoperation.

De griner helt uden grund.

- Kan du høre mig? Hører du mig? - Skal jeg så gøre det igen?

- Gøre hvad? - Meddele ham hans rettigheder.

Du har ret til ikke at sige noget og til advokatbistand.

Alt, hvad du siger, kan blive brugt imod dig... Han bliver ved med at grine.

Selv da jeg hørte, hvor meget Ki-jung blødte den dag...

og ord som falskneri, ulovlig indtrængen, bedrag og selvforsvar -

- og at vi var heldige at slippe med en betinget dom...

og igen da jeg genså Ki-jungs ansigt...

Kim Ki-jung HVIL I FRED

grinede jeg bare.

Først da jeg kom hjem og så nyhederne -

- grinede jeg ikke længere.

Sådan et voldeligt intermezzo i et overklassehjem er helt usædvanligt.

Eftersom den hjemløse, der startede det hele, døde på åstedet -

- har politiet ingen idé om hans motiv.

Chaufføren Kim og hr. Park siges at have haft et fint forhold.

Lige nu arbejder politiet på at finde chaufføren Kim.

Efter at være gået ud ad døren gik Kim ned ad trappen -

- og forsvandt ned ad gaden her.

Politiet har gennemset naboernes overvågningsoptagelser uden held.

Og man har stadig ikke fundet nogen vidner.

Det er ingen overdrivelse at sige, at Kim forsvandt ud i den blå luft.

Mor og jeg havde ingen anelse om, hvor far var.

Men politiet blev ved med at bruge kræfter på at skygge os.

Til sidst gad pressen ikke mere, og politiet holdt op med at skygge os.

Jeg begyndte at vandre op på bjerget.

Heroppefra var der en god udsigt ned til huset.

En dag fik jeg lyst til at blive længere, selvom det var meget koldt.

Streg, streg, prik, prik...

Søn...

Søn!

Måske vil du om ikke andet være i stand til at læse dette brev.

Du har været spejder, så jeg skriver det for alle tilfældes skyld.

Mon du er kommet dig efter skaden?

Jeg er sikker på, at din mor nok skal klare det.

Jeg har det fint herinde.

Men når jeg tænker på Ki-jung, er jeg lige ved at græde.

Selv nu virker det, der skete den dag, uvirkeligt.

Det føles som en drøm, og så alligevel ikke.

Da jeg løb ud ad porten den dag, vidste jeg pludselig -

- hvor jeg kunne gå hen...

Et hus, hvor der er begået sådan en forbrydelse, er svært at sælge.

Undskyld, hr. Park.

Jeg kæmpede for at overleve i det tomme hus.

Netop fordi huset stod tomt... Hvad var det, hun hed? Moon-gwang?

Kunne jeg få sendt hende ordentligt af sted.

Det er jo moderne at blive begravet under et træ, så jeg gjorde mit bedste.

Og de der ejendomsmæglere er virkelig dygtige.

De snød nogle udlændinge, der lige var ankommet til Korea -

- og fik huset solgt til dem.

Forældrene går på arbejde, og børnene i skole, så huset er tit tomt.

Men den forbandede husholderske er der alle døgnets timer.

Hver gang jeg vover mig ovenpå, er det med livet i hænderne.

Jeg har opdaget, at tyskere ikke kun spiser pølser og drikker øl.

Sikke en lettelse.

Når man bor hernede, begynder alting at flyde sammen.

Men i dag lykkedes det mig endelig at skrive dette brev til dig.

Og nu morser jeg det hver eneste aften.

Måske ser du det en dag og forstår det.

Farvel så længe.

- Er det dig, Ki-woo? - Ja.

Far, jeg har lagt en plan.

En fundamental plan.

Jeg vil tjene penge.

En masse penge.

Universitet, karriere, ægteskab... Det er fint, men først kommer pengene.

De vil se, at her er meget rummeligt, når De kommer indenfor.

Vi viser faktisk ikke dette hus frem til hvem som helst.

Når jeg har skaffet penge, køber jeg huset.

Og den dag vi flytter ind, vil mor og jeg vente ude i haven.

Fordi det er så dejligt at være ude i solen.

Og du behøver bare at gå op ad trapperne.

Pas på dig selv... indtil da.

Farvel så længe.

Tekster: Mette Holm Oneliner