All language subtitles for Deadmans.Curse.S02E04.NORDiC.1080p.WEB-DL.H.264.DD5.1-TWASERiES.da

Tidligere:

Jo mere man undersøger
forbandelsen -

- desto virkeligere bliver den.

Et sted i dette område
er der en bæk fuld af klumper.

Slumachs guld.

Ifølge legenden
er der guld for milliarder.

Hvem ville ikke gerne finde det?

Da Slumach blev hængt,
nedkaldte han en forbandelse.

"Når jeg dør, dør minen."

En dødsdom over enhver,
der vil finde guldet.

Alle kender til Jacksons breve.

Skrevet af den eneste, der hævder
at have fundet det: Walter Jackson.

Alle, der leder efter guldet,
har en kopi af brevet på sig.

Han efterlod sig spor,
der fører til guldet.

Folk er døde, forsvundet
og aldrig vendt tilbage.

Leder man efter guldminen,
når man har guldfeber, dør man.

Her kommer forbandelsen
ind i billedet. Jeg tror på den.

Jeg stod 60 cm væk.

Guldklumper på størrelse med
min tommelfinger. Der er mange.

Denne gang ...

Mit navn er David Muise,
og jeg fandt Slumachs guldmine.

Øst for Pitt Lake er vejret klart -

- og vejrudsigten er gunstig.

Det er det perfekte tidspunkt
for guldgravere at planlægge.

I dag er det årsdagen
for et ti år langt forhold -

- mellem David Muise
og Slumachs legendariske guldåre.

Jeg er rask, motiveret og klar.
Jeg kan næsten ikke vente.

Davids rejse over søen
blev afbrudt i sidste sæson.

- For fanden!
- Han kom til skade.

- Min hånd gør ondt.
- Og så var der vandfaldet på 275 m.

Det lykkedes ikke,
men jeg vender tilbage.

Jeg giver ikke op.
Jeg ved, at det er der.

I dag
fortsætter hans jagt på guldet.

Jeg ved præcis, hvad der venter mig.
Jeg er bedre forberedt.

Her er noget af det,
jeg tager med på turen.

Campingudstyr.
Kraftigt reb, trisser ...

Brændstof til motorcyklen.
Et tæppe.

En bjørn rev mit telt i stykker.
Jeg har ikke noget telt mere.

Jeg skal tale om Slumachs guldmine -

- på Lost Creek Gold Mine Societys
årsmøde.

Denne gang vil jeg have en makker.

De skal kunne klare sig selv,
og vi skal kunne enes.

Vi skal kunne stole på hinanden.

At finde den person,
man kan stole på ... det er svært.

30 minutter vest for Pitt Lake ...

... er Kru Williams'
muya thai-time efter skoletid forbi.

Flot! Hold armene op!

Lige i tide
til Palmer-drengenes næste møde.

Kom så, drenge. Vi skal til møde.

Vi skal til møde i Lost Creek
Gold Mine Society.

Drengene skal med.

- Et møde for nørder?
- Så, så, nu skal I være søde.

- Var det sjovt? Sig tak til Kru.
- Tak, Kru.

Jeg elsker den slags møder.

Møder, der afholdes
af et selskab, skal man tage til.

Ren liveunderholdning med
folk med forskellige baggrunde -

- historikere, forfattere, bloggere.
Alle leder efter Slumachs guld.

Velkommen til Lost Creek
Gold Mine Societys møde.

Jeg hedder Brian Antonson.
Jeg forelskede mig i historien -

- da jeg var ni år gammel.

Alle er nok blevet ringet op af folk,
der siger, de har været i guldminen.

Jeg spørger altid, om de er rige.
De siger altid nej.

"Så har du ikke været
i Slumachs forsvundne guldmine."

Det interessante er,
at alle har deres egen teori.

En fyr kommer ind.
Jeg havde aldrig set ham før.

- Velkommen.
- Det er en fornøjelse at være her.

Når der kommer en ny, er der drama
og kaos. Jeg var spændt.

Jeg henter popcorn
og nyder underholdningen.

Vi har ikke mødt hinanden før.
Rart at møde dig. Fortæl om dig selv.

Jeg sagde, at jeg havde fundet
Slumachs guldmine.

Jeg regnede ud, hvor den var.
Jeg tog dertil. Jeg fandt den.

De burde have en advarsel på døren -

- mod at hævde, at man har fundet
den forsvundne guldmine.

De flår en i stykker.

- Så du guldklumper?
- Ja.

- Tog du et billede?
- Nej.

Før man har en guldklump,
er det bare en ønskedrøm.

Jeg har været i gang i årevis.
Jeg har brugt 50.000 på det.

Jeg stod bogstavelig talt
60 cm fra den.

Guldklumper på størrelse med
min tommelfinger. Der er mange.

Jeg efterlod det der. Der kommer
forbandelsen ind i billedet.

Hvis jeg havde taget guldet med den
dag, havde jeg ikke siddet her i dag.

Fordi jeg ikke rørte det,
døde jeg ikke -

- men jeg mistede det liv,
jeg havde.

Jeg havde en familie og alting.
Vi havde møbler og en lejlighed.

Pludselig solgte jeg alt
og boede i min bil.

Jeg begyndte forfra.

- Jeg tror fuldt ud på det.
- Det er meget at kapere.

Hvor er det?

Minen ligger omkring 30 kilometer -

- fra Pitt Lakes munding,
ikke tilløbet.

- Tror du, det er i Upper Stave?
- Ja.

Stave Lakes tilløb er bagvejen
til Pitt Lake-området.

Der er skjulte dale ved Stave Lake,
som ikke rigtig er udforsket.

Jeg bliver nysgerrig.

Jackson forklarer: "Her kommer man
kun, hvis man kender stedet."

"Der er tre bjergtoppe
og en bæk uden udløb."

Han kunne ikke se et udløb.
Bækken forsvandt.

"Ved foden af en teltformet sten,
der vender mod bækken."

Jeg ved, hvor det er.
Jeg kan vise jer stedet.

Dalene bevogtes af skarpe tinder.

Over 900 meter høje granitvægge
bevogter i bund og grund guldet.

Det betyder intet uden guld.

Du er jaloux, fordi jeg fandt det,
du har ledt så længe efter.

Jeg tager med David.
Jeg viser jer alt, hvad jeg finder.

- Vis mig stedet. Du får guldet.
- Det accepterer jeg. Helt sikkert.

Det er en ambitiøs mission.

Ekstremt terræn på et ukendt sted.
Jeg tager imod udfordringen.

Sikke en båd.

- "Stave Dave"!
- Hvad så?

Adam giver mig
en god fornemmelse.

Godt, du kunne komme.

Han kan få udstyret derop.
Han er en god makker.

- Hvor er den sød.
- Let at bære.

- Den passer perfekt.
- Ja, det gør den.

Hvis han er som mig,
kan jeg stole på ham.

- Er du klar?
- Jeg kan ikke vente.

Hvor lang tid vil det tage os
at komme derover?

- Fem minutter.
- Fem minutter!

Jeg kan nå at spise frokost og sove,
før jeg når over på min båd.

Den 30 km lange tur går
gennem Upper Stave -

- mod Pitt Lake og en hemmelig
indgang til en skjult dal -

- hvor Slumach fandt guldet
ifølge David.

- Den er kun til bjørne.
- Din er meget større end min.

Ja. Ret sejt.

Jeg har den.

- Jeg har den.
- Tak.

- Ingen årsag.
- Sådan.

- Hvor skal vi nu hen?
- Vi skal op til vejen deroppe.

Du godeste. Sådan.

- Første mission fuldført.
- Ja.

Jeg ved ikke ... Måske kan jeg
skubbe den i gang.

Smokey! Fang mig, hvis du kan!

Jeg begynder at synes om David.
Han er interesseret i guldminen.

Han brænder for det. Det er vigtigst.

Han har drivkraft. Det er det,
man ser efter i en makker.

Her er det.

Det var her, jeg krydsede sidste
gang. Det er det nemmeste sted.

- Lad os gemme motorcyklerne.
- Du kan gemme din.

Den her tager vi med os.

- Nu driller du!
- Nej, det er derfor, den er lille.

Den er let at bære.

Jeg tager den med over floden
og ned i dalen.

- Mener du det?
- Ja.

Vi kommer hurtigere
gennem dalen på motorcykel.

Leder man efter guldminer, tager man
selvfølgelig sin motorcykel med.

Jeg skal først have dig over.

Okay. Og så motorcyklen.

- Er du klar?
- Jeg er klar.

Alle om bord!

Vi sidder over for hinanden.
En romantisk padletur.

Bonjour, monsieur.

Vil du tage den naturskønne vej
eller den romantiske?

- Jeg vil have den billigste!
- Okay.

Det er altid smartere at have hjælp,
at have en makker.

- Jeg prøver at hente motorcyklen.
- Held og lykke.

Man får ekstra hjælp.

Hvis jeg kommer til skade,
kan nogen hente hjælp.

Det bliver meget usikkert.

Nå, David, hvor er din guldmine?

Minen tog næsten livet af mig.

Jeg var nær død på vej hjem.
Hvad hvis jeg viser ham den?

Overføres forbandelsen til ham?
Vil vi begge lide på vej op?

- Vi klarede det. Vi er her.
- Knastør.

Jeg skal bruge en hånd.
Den her skal væk.

Efter en kort vandretur når de
det 275 meter høje vandfald -

- hvor Davids søgen endte
så sent som sidste år.

Den skal op ad vandfaldet.

- Skal motorcyklen derop?
- Ja.

Laver du sjov?

Den skal op ad vandfaldet.

- Skal motorcyklen derop?
- Ja.

Laver du sjov? Det er kæmpestort.

Øst for Pitt Lake ...

Sidst jeg var her, endte det her.

Adam er taget
med guldjægeren David Muise -

- på dennes anden tur
til Slumachs mine -

- og stedet, hvor Davids rejse blev
afbrudt sidste år.

Jeg føler mig udmattet
ved synet af det vandfald.

Min hånd gør ondt. Den er hævet.

Jeg skal bare klatre op,
men det går ikke. Jeg må hjem.

Det mislykkedes for mig på den tur.

Ikke denne gang.

- Det er tid til at opveje det.
- Det lyder godt.

Jeg giver ikke op.
Jeg ved, den er der.

Nu har jeg en makker. Jeg har brug
for en, der kan bestige bjerge.

- Hvad har du af klatreudstyr?
- Her er taljesystemet.

Det burde virke.

Hvorfor gå op ad vandfaldet
og ikke rundt om?

Det er den sværeste måde,
men vi sparer flere timer på det.

- Så hvis jeg har den her ...
- Den trækker jeg i.

Han vil have motorcyklen ved
bækken for at transportere udstyret.

Vi har en trækline
og en sikkerhedsline.

Det virker skørt, men hvorfor ikke?

Okay, så fungerer det.

Det er den rigtige højde. Træk!

Meget bedre.

Jeg må løfte den op.

Hvorfor er linen så slap?
Den burde være ...

Den er tynget ned.
Den løftede sig ikke.

Spænd først linen,
og så på med motorcyklen.

Du spændte den,
da motorcyklen sad på.

Gjorde jeg?
Hvilken forskel gør det?

- Den her.
- Den kommer op.

Det kunne have været nemmere.

Hvis den var spændt ordentlig,
havde vi fået den op hurtigere.

- Skal jeg trække, mens du løfter?
- Ja.

Man plejer at lære hinanden at kende,
før man tager op i bjergene.

Men i jagten på guldminen tager man
chancen, når den kommer.

Man siger ja til alt og alle -

- så længe det ikke bringer en selv
eller ens familie i fare.

- Sådan.
- Vi gjorde det.

Hvad gør vi nu?

Slip dernede, og træk den line op.

Eller vi kan trække den hurtigt
op i niveau.

Ja.

- Pas på fødderne.
- Når vi er oppe, er det fint.

Så skal det nok gå.

- Vi skal bare have den over kanten.
- Okay.

Hele idéen med motorcyklen
var vanvittig -

- men jeg er holdspiller
og går med til det.

Men de er langt fra toppen.

En umulig opgave.

Det var umuligt at få motorcyklen
hele vejen op ad vandfaldet.

Måske kan vi gå udenom.
Det er lettere gennem skoven.

Vi er højt nok oppe
til at gå gennem skoven.

Vi kan sikkert finde en sti her.

- Hvor skal vi hen?
- Vi prøver at komme ned til bækken.

Så går vi op ad bækken.
Den her vej. Vi er der næsten.

Lige frem her. Her er bækken.

Skal vi den her vej?

Vi skal op i toppen af dalen.
Der er lidt over tre kilometer.

Motorcyklen gør det lettere
at få udstyret op.

- Hvordan er det lettere?
- Vi kan køre hele vejen op.

Hvordan hjælper det mig?
Skal jeg løbe ved siden af dig?

- Vi kan have udstyret på den.
- Se først, hvor langt du kommer.

- Første spark!
- Prøv at følge med, okay?

Du godeste.

Der er sgu fart over feltet.

For fanden da.

Da han så mig køre, forstod han,
at det var en god idé.

Det bliver mere og mere skørt.

Det er endestationen.

- Vi må ud herfra.
- Jeg trækker den ikke længere op.

Jeg er enig.
Lad os gemme den indtil videre.

God plan. Vi var enige.
Vi kan ikke tage motorcyklen med.

- Vi er nødt til at vandre.
- Lad os komme i gang.

- Okay. Er det i orden?
- Ja. Lad os gøre det.

Vejen fører Adam og David ...

- Lad os komme op og se.
- Okay.

... til det sted, David hævder,
er Slumachs vej til guldet.

Godt. Herop.

Der er en stor revne her.

Der er klippevægge hele vejen rundt.

- Vi skal den vej op.
- Derop?

Du kan bare klatre op
på det der fremspring.

Vi skal da ikke derop?

- Vi skal den vej op.
- Derop?

Du kan bare klatre op
på det der fremspring.

Vest for Pitt Lake
i Upper Stave i British Columbia -

- er Adam og guldjæger David
Muise på vej til Slumachs mine.

- Skal vi hen over de kampesten?
- Ja.

Det her er en meget ambitiøs tur.

Stave Lakes tilløb er
en enorm U-formet dal -

- skabt af årtusinders gletsjere -

- så der er stejle klipper
på begge sider af dalen.

Han vil lige op ad den.

Du har erfaring med at klatre
i bjerge. Vi har det rette udstyr.

Vi skal nok komme derop.

Når vi er på toppen,
burde vi kunne se den skjulte dal.

- Ja. Kan vi klare det?
- Ja, jeg hjælper dig op.

Sådan skal det lyde.
Jeg har altid været selvstændig -

- men jeg er ikke så rask som før.
Det irriterer mig, jeg behøver hjælp.

Tværs over kampestenene.

Du fører an. Jeg er færdig.
Det har været en hård vandretur.

- Er du okay?
- Ja.

Tak.

Det kniber for mig.

- Du skal træne.
- Jeg tror ikke på fitnesscentre.

Og hvordan synes du, det fungerer?

Du godeste.
Det er ikke til at holde ud.

Det brænder i benene. Jeg besvimer.

Jeg må have skygge.
Det er for varmt.

Man kan mærke det i luften.

En varm, solrig, lummer dag.
Det er en hård vandretur.

Jeg bliver forpustet.
Jeg har nået min grænse.

Lad os holde en pause.

Forbandelsen prøver at stoppe mig.

- Hvad er forbandet?
- Kig på mig.

Jeg mistede alt, da jeg fandt minen.

Når jeg prøver at komme tilbage
til minen, kan jeg ikke.

Den stopper mig.

- Den bragte mig uheld.
- Du er stadig i live.

Jeg hjælper dig med at bære
guldet. Det kan ligge i rygsækken.

Man skal være menneskekender,
når det gælder guld.

Jeg kender ham ikke.
Jeg har lige mødt ham.

Okay.
Jeg vil finde en, jeg kan stole på.

Men det er svært.

- Pas på, hvor du går. Her.
- Tak.

Han er en stor hjælp, men jeg kender
ham ikke nok til at stole på ham.

Tillid skal man fortjene.

Efter blokmarken ...

- Jeg er nervøs.
- Jeg hjælper dig.

... en uhyggelig påmindelse
om den vej, han engang tog.

Her er det. Det var her,
jeg kom til skade.

Det vækker minder,
jeg ikke vil huske.

Det her sted skræmmer mig.

- Hvad skete der?
- Jeg faldt et par skridt ned.

Det gik alt for hurtigt.
Jeg kunne ikke stoppe.

Der er virkelig langt ned.

Kan du se, hvor hurtigt det går?

Rygsækken vred mig sidelæns,
og mit ben gik af led.

Musklerne på oversiden af låret
blev revet over.

Jeg var helt smadret. Jeg kunne
ikke bevæge mig i to dage.

Jeg var alene.
Ingen vidste, jeg var her.

Jeg troede, det var slut.

Jeg er i live og kan tale om det.
Jeg kunne let være omkommet.

- Jeg går op før dig.
- Ja.

- Jeg kaster et reb ned.
- Det er bedre.

Hvis jeg går op og glider, går det
ligesom sidst, jeg var her.

- Stenskred.
- Pas på, sten!

Jeg var tæt på at dø lige der.

Det er godt at være bange.
Brug din frygt, brug alt -

- og find den rette form,
hvor du kan passere den.

Jeg går herind, fastgør et anker
og kaster et reb ned.

Det lyder godt.

Fedt!

Træd i sprækkerne,
og hold godt fast i linen.

Sådan. Stille og roligt.
Det er ikke en konkurrence.

Det her skræmmer mig nu.

Det får mig til at huske,
hvad jeg gik igennem.

Jeg går op med rygsækken på igen.

Han mindedes dengang,
han faldt ned og nær var død.

Det her sted skræmmer mig.

Han stoppede bare og stivnede.

Jeg må ud af den her,
ellers flipper jeg ud.

Jeg må ud af den her,
ellers flipper jeg ud.

Et sted højt oppe i de afsides
bjerge i Upper Stave...

- David flipper ud.
- Jeg stivnede fuldstændig.

Træd i sprækkerne,
og hold godt fast i linen.

Stille og roligt.
Det er ikke en konkurrence.

Godt.

Få mig ud.

- Dårlige minder.
- PTSD.

Ja, sikkert.
Jeg er nødt til at stoppe.

Jeg måtte lade mine muskler hvile.
Men det tog lang tid mentalt -

- før jeg kunne sige:
"Okay, så gør vi det."

Lad os komme væk,
så jeg kan slappe af.

Okay. Det er din tur til at lede.

Om lidt: Davids vej til guldet
fører dem op til en høj bjergtop -

- mellem Upper Pitt og Stave.

Hvor skal vi nu hen?

Vi skal op over afsatsen,
og så er vi i selve dalen.

Vi vil kunne se den.

- Kommer du derop?
- Det tror jeg.

Der var noget skarpt på rygsækken.
Jeg skar mig i fingeren.

- Vent, der stikker noget skarpt ud.
- Okay.

Den kan ikke ligge i rygsækken.

- Min tællekniv.
- Jeg skar mig, da jeg hjalp dig op.

- Undskyld.
- Hellere min finger end din ryg.

Det var kun et spørgsmål om tid.

Du spidder dig selv med din kniv,
og jeg må bære dig herfra.

Har du flere våben
eller skarpe genstande?

Jeg havde glemt, jeg havde den.

- Det ser lidt risikabelt ud.
- Jeg kan lave nogle trin.

- Er det godt?
- Ja. Tak.

Træd forsigtigt på mosset. Det er
glat. Træd på den nøgne klippe.

Jeg har højdeskræk,
og se, hvor jeg er!

Det er lidt nervepirrende.

- Klippen giver et godt greb.
- Ja, den gør.

Jeg er bange for højder
og er oppe i 1200 meters højde.

- Vi er 1600 meter oppe.
- Er det sandt?

Hold da op. Se!

Spektakulært. Smukt.

Vi skal bare over den her.

Vi arbejder godt sammen.

- Kom den her vej.
- Okay.

Men jeg tænker, at hvis jeg viser ham
guldet, ændrer han sig så?

Det er lidt risikabelt.
Guld forandrer folk.

Det er meget risikabelt.

Den her vej.

- Det er for stejlt til mig.
- Kom. Lad mig hjælpe dig op.

- Okay.
- Der er revner.

Jeg venter og lader dig gå først.

Det ser stejlt ud.

Jeg hjælper dig. I den slags områder
må man stole på hinanden.

Ellers overlever man ikke.

Det ser ret stejlt ud.

1600 meter over Pitt Lake ...

Jeg hjælper dig.

... står Adam og David
ved indgangen til en skjult dal -

- som ifølge David bevogter
indgangen til Slumachs mine.

Tak. Det er lidt skræmmende.

Lidt for tæt på kanten. Hold da op.

Flot sted, ikke? Så er vi her.

Ja! Jeg elsker det! Jeg er her!

Det føles godt. Jeg troede ikke,
jeg kunne klare det.

Du er sammen med mig.

Hvor skal vi nu hen?

Over til den afsats
og ned på den anden side -

- og videre til den skjulte dal.

Herfra er det ned ad bakke.

Jeg må ned i dalen.

Jeg skal derned. Det er ikke
et spørgsmål. Jeg skal derned.

På vej ned ...

Det ser ud som et godt sted.

... beslutter Adam og David sig
for at slå lejr.

David er gammeldags,
men sjov at se på.

Jeg kan klare mig selv.

Mit udstyr er klar
på et par sekunder.

Hans ting er en blanding
af loppemarked og kunsthåndværk.

Jeg har et tæppe
i stedet for en sovepose.

Vi har forskellig stil.

- Vil du smage?
- Ellers tak. Jeg kan lide bønner.

Intet slår bønner.
De er gennemprøvede.

- Af hvem?
- Pionererne.

- De blev kun 50 år.
- Ingen ved, hvor længe man lever.

Vi skal vist leve for evigt,
hvis vi skal finde dit guld.

Man kan se i hans øjne, at han undrer
sig over, hvad der foregår.

Man skal altid holde øje
med sin makker.

Herude får folk guldfeber.

Det er tidligt om morgenen.

Endelig ... indgangen
til Slumachs skjulte dal.

Ifølge legenden bør
Jacksons spor samle sig her.

Derovre er bækken, der forsvinder,
som jeg fortalte om.

Man kan kun se vandet.
Man ved ikke, hvor det kommer fra.

Her er den teltformede sten,
der vender mod bækken.

Deroppe er de tre tinder, han nævnte.

Det er "Dommeren", "Vidnet"
og "Tiltalte".

Hvorfor hedder bjergene sådan -

- hvis de ikke forsvarer noget,
bevidner noget og dømmer en?

Hvad tror du?

Det lyder skørt, men en del af mig
begynder at tro på David.

- Hvor er guldet?
- Det er der, vi skal hen.

1,5 km fremme ligger stedet, hvor
Slumach angiveligt fandt guldet.

Der er en bjørn. Kan du se den?

Kigger han på os,
eller vejleder han os?

Kender du legenden
om den gyldne bjørn?

- Nej.
- Legenden stammer fra Sts'ailes.

Bjørnen fører en ung jæger
til en hule og viser ham guldet.

- Jaså?
- Ja.

Måske fører han os et sted hen.

- Vi skal finde guldet før bjørnen.
- Lad os gøre det.

Der er det.

- Stenbunken?
- Stenbunken. Der fandt jeg guldet.

Vi var så tæt på,
at vi næsten kunne se det.

Lad os gå derover.

Jeg er altid forsigtig.

Hvis jeg viser ham guldet,
går han da fra rar til "det er mit"?

Før os til guldskatten.

Hvor er klumperne?

Hvad skal jeg lede efter?

Skal jeg vise ham det eller ej?

Folk får guldfeber og bliver grådige.

Der er det.
Det var der, jeg fandt guld.

Adam og David er endelig nået
til en fjern dal -

- hvor David hævder, at han for fire
år siden fandt Slumachs guld.

- Stenbunken?
- Ja, stenbunken.

Jeg kan ikke se nogen klumper.
Var guldet her?

- I den her ...
- Det var her, jeg fandt det.

I den slags sten,
men den havde en hvid åre.

Jeg hakkede nogle sten løs
for at finde det.

Vent, nu ændrer han sin historie.

Han beskrev det
som en guldmine i bjergsiden.

Skal vi hakke stenene i småstykker
og vaske guld?

Vi er ikke minearbejdere.

Jeg har fundet den før
og kan finde den igen.

- Vi må bare lede.
- Det er latterligt.

Nu er der kun en lille sten.

Pludselig kan han ikke huske det.

Det er så længe siden.

Det kan have ændret sig.
Måske er stenene rullet ned.

Der er gået fire år, og jeg ved ikke
længere, hvilken det er.

Dette er definitionen
på en nål i en høstak.

Jeg tror,
det var ved den store sten -

- med en masse rust
og en rusten sten bagved.

- Ja.
- Det var ved to store, rustne sten.

- Jeg går op og tjekker.
- Jeg leder videre her.

Der er noget galt.
Han ændrer hele tiden sin historie.

Jeg ved det ikke.
Jeg forstår ham ikke.

Mange kampesten.
Klippe med jern og rust.

Jeg kan ikke gøre meget, medmindre
han finder den magiske gyldne sten.

Her er ingenting.

Man kan have kendt nogen i 20 år,
som dræber en, når der er guld.

Det er ikke deroppe.

- Nej?
- Der er intet guld deroppe.

Undskyld. Jeg var sikker på,
du ville finde noget her.

Jeg vil vende tilbage.
Guld forandrer en.

Man kan opføre sig som en helgen,
indtil man finder det.

Det er bevist gennem historien.
Din bedste ven dræber dig for guld.

Vi kommer tilbage.
Vi får at se. Måske næste år.

- Men tag ikke motorcyklen med.
- Nej, det var et flop.

- Tror du det?
- Ja, det tror jeg.

Men det slutter ikke der.

Jeg havde en fremmed med mig,
og vi så bogstavelig talt på minen.

Jeg tænkte, det måske ikke var
en god idé at vise den frem.

Det var vist derovre.

Jeg kan ikke se noget guld.

Jeg førte ham til guldet.
Det gjorde jeg.

Han var tættere på, end han troede.
Jeg førte ham til guldet.

Jeg gjorde, hvad jeg lovede.
Det er der.

Bjerget vil dømme dig,
som det dømte mig.

Hvis du er værdig, når du det.

Hvis du ikke er værdig,
ender du som mig.

Du vil lide, som jeg gjorde.

Forbandelsen er der.
Forbandelsen er ægte.

I næste afsnit:

Daryl Friesen, formoder jeg?

Jeg har ledt efter den siden 1984.
Jeg har aldrig krydset is før.

- Han kom til skade. Det var hårdt.
- Jeg vil ikke dø her.

Jeg tror på Kru.
Daryl er jeg ikke så sikker på.

Vi må holde sammen,
ellers kommer vi aldrig herfra.

- Hvad er det?
- Døde "Volcanic" Brown der?

Kan du lugte det?
Det er her. Her er det.

Tekster: Line Hansen
Iyuno