All language subtitles for öööl_dan

Downloaded from
YTS.MX

Official YIFY movies site:
YTS.MX

Når jeg går ad den tilgroede sti
gennem skoven, -

- skælver mit hjerte
af overjordisk glæde.

Jeg mindes et sted ved Det Kaspiske
Havs østkyst, hvor jeg engang stod.

Der var det som her. Og søen var
stille og tung og jerngrå som nu.

Jeg gik gennem skoven.
Jeg blev rørt til tårer og henført.

Jeg sagde: Gud i himmelen,
tænk, at jeg skulle komme her igen!

Som om jeg havde været der før.

(det banker på)

Far ...

Det er slut.
Tyskland har kapituleret.

Rigsministeren har erklæret
betingelsesløs kapitulation ...

Er det dig, der hedder Hamsun?
Landsforræderen?

Mor sagde,
jeg skulle smide din bog tilbage.

Hvorfor blev du det?

Hvorfor blev du det?

(eksplosion)

Marie min, i nat da jeg vågnede på
hotellet, gik jeg hen til vinduet.

Hægen blomstrede, og du fandtes
i hver lille del af blomsten.

Dejlige, sunde, åbne bondepige.

Du, der dumpede ned i gøglerlivet
for tre-fire år siden, uskyldig, -

- uden lige i alle færdigheder
som hustru og mor.

Overvej, om du med din interesse
for gøgl kan indgå ægteskab -

- med en, hos hvem hver en fiber
protesterer mod disse interesser.

Jeg elsker dig for evigt.

Hvor kunne du gøre det?

Hele arbejdsdagen er spildt!

Lig ikke der og flæb.

"Hele arbejdsdagen spoleret"!

Hvornår har du sidst skrevet
en eneste linje?

Du har selv sagt, at du er slut!
Færdig! Men jeg er ikke færdig!

I morgen flytter jeg på pensionatet.

Gud, sikke en lettelse!
Gud, sikke en lettelse!

Hvorfor skulle det tage 30 år
af mit liv?

Hvorfor druknede du dig ikke
i stedet for at tage mit liv?

Nej, hvor er jeg blevet narret!
Og du løj!

Du løj. Du holdt aldrig af mig.
Og du har skuffet ... skuffet.

Den hellige mor!
De hellige hænder! Nede i jorden.

Den fordærvede by, hvor du sad
på hotellet og skrev om jorden, -

- mens jeg gik her og fødte børn.
Og teateret stjal du fra mig.

Og så ned på det. Du lovede
at skrive et stykke til mig.

Lovede?
Var det derfor ...

Du er uduelig som dramatiker.
Uduelig!

Senere gjorde du mig gravid,
og så var der ingen roller!

En masse vrøvl om høje principper.
Du har horet alle idealerne ihjel!

Horet på alle tænkelige måder!
Men værst imod din familie.

Horet! Horet!
Horet!

Herregud, jeg er 76!

Og ham teaternarren, du horede med.

Dø af tarmslyng.
Latterligt!

Nej, lille Knut!
Lille, lille Knut.

Dengang var du skinsyg.
Han gjorde mig i al fald ikke lille.

Han formindskede mig ikke.

Det er 30 år siden.

Krympet og formindsket.
Jeg blev så stor her.

Du ved nok, hvordan du vil have det.

I har sikkert hængt om halsen
på Nobelprismodtageren i Oslo, -

- mens jeg gik her og skulle være
en jente fra sæteren!

Og børnene ... børnene!
Børnene skulle vi sende væk.

Fordi de forstyrrede den store ånd.

Hvad er det, du har gjort ved os?
Jeg er 54 år, Knut!

Det er dig, der har gjort mig gammel.
Du har æltet mig gammel.

Æltet mig!
Jeg har prøvet at være dig tilpas.

Men jeg var aldrig god nok.

Åh, jeg var god nok, når du var væk
og skrev kærlighedsbreve til mig.

Men når du kom hjem og så mig,
så var jeg aldrig god nok.

Du har gjort mig grim.

Ja, herregud, Marie,
hvor har vi gjort hinanden grimme.

Det vigtige er jo, jeg snart skal dø.

Du vil bare dø, men jeg vil leve.

Godt.

- Nu!
- Godt.

Jeg har de idealer,
som du har givet mig, Knut.

Dem har jeg,
selvom du har svigtet.

Har du måske nogensinde syntes,
at mine børnebøger var noget?

Det vigtige er jo, jeg snart skal dø.

Synes du, at de børnebøger,
jeg skrev, var noget værd?

Det er jo så længe siden.

Vil du skilles?

Fra Knut Hamsun?
En konge lader sig ikke skille.

Det må dronninger leve med.
Det er deres rolle.

Så får du jo endelig en rolle,
lille ven.

Hele vor ulykke, Marie, er, -

- at jeg, der foragter teateret,
elsker en skuespillerinde.

"Markgrevinden er ikke med.
Inger selv."

"Hun er inde. Hun laver maden og
går høj og statelig rundt i sit hus."

"En vestalinde,
som tænder op i komfuret."

"Lad gå, Inger har sejlet
på de store have og været i byen."

"Nu er hun hjemme igen."

"Verden er stor.
Det vrimler med prikker."

"Inger har vrimlet med."

"Hun var næsten ingen
blandt menneskene, bare en."

"Så kommer aftenen."

Da Knut Hamsun fik
Nobels Litteraturpris i 1920, -

- blev det bekræftet,
hvad alle vidste:

At han er den største
nulevende nordmand.

At han har levendegjort alt norsk.
Ja, at han er Norge.

I aften har vi endnu en gang
kunnet opleve magien -

- i denne norske kæmpes ord, og ...

Vi takker Dem, fru Hamsun.
Vi takker Dem.

Tør vi bede Dem hilse
digterhøvdingen på Nørholm?

Jeg skal hilse ham.

Fra os alle.
Fra hele verden!

Jeg skal nok sige noget
til ... digterfyrsten.

Det er en stor ære. Fruen ringede og
sagde, De ville bo her igen en stund.

- Fruen ringede ...
- Det er mig, der vil!

Hun ringede halv et om natten ...

Taler De om fruen igen?
Lad være med at tale om fruen.

Gå nu.

Er det forbi nu?

Det er mærkeligt. Og dét lige før
livet er slut. Har du tænkt på det?

Hvorfor skriver du ikke mere?

Det er længe siden, I børn var
sammen her. Det har jeg tænkt på.

Jeg kan forstå, at du hader ham,
men problemet er ...

Far er så frygtelig urimelig stærk.
Men hvis han snart skal dø ...

Og hvis han nu ikke skal?
Han dør ikke, hvis han ikke vil.

Mors problem er ... at med det,
I har oplevet, kan man ikke skilles.

Lille Tore, lille Arild,
lille Ellinor, lille Cecilia.

Lille Marie ... og store Knut.
En rigtig pragtfamilie.

Det var rart at få jer på afstand.

Bare for at du ikke skulle
glemme os dernede i København.

Det hører til på Nørholm.

Det er absurd,
at far skal bo på pensionat.

- Sørg for, at han kommer hjem.
- Ia!

Det er jo pinligt.

Hitler viser vejen til et Storeuropa,
hvor Norge får en hædersplads.

Og hvor norske kvinder skal
indtage deres retmæssige plads.

De bærer idealerne, skal opfostre
børn, være mændenes forbilleder, -

- moralens og sædernes vogtere,
familiens midtpunkt.

I kampen mod forfaldet vælger de
at blive i familiens skød.

Og dér med deres styrke og deres
rene mod solen vendte ansigter -

- skal de bære hovedrollen
i den fremtid, -

- som Nasjonal Samling
og Adolf Hitler sammen arbejder om.

Jeg er glad for at lytte til en af
de få, der stadig bærer på idealerne.

Jeg vidste ikke, kvinden havde en
så stor plads i nationalsocialismen.

Stor plads, stor plads ...

60 % af Tysklands kvinder
støtter der Führer.

60 ... måske flere.

Så mange?

Måske flere.

Undskyld, men hvad hedder De?

Hamsun ... Marie Hamsun.

I familie med nobelpristageren?

Hans hustru.

Interessant.
Vi kunne måske tale sammen?

Med mig? Hvorfor det?

Det er rart at møde Dem.

Ja ...

Interessant.

Smukt ...

Familien med kvinden i midten.

Samfundet hviler på familien,
og familien hviler på ... kvinden.

Ved De, at det var her,
Knut og jeg mødte hinanden?

Dengang var jeg skuespillerinde.

Man bliver varm om hjertet.
Man bliver ... glad.

Det var sådan, Knut ville have det.

Tak endnu en gang,
fordi De ville mødes med mig. Tak.

Jeg har ofret mit liv for det der.
Hvis ikke det havde en mening, -

- hr. Quisling,
- så ville mit liv være meningsløst.

Et meningsfyldt offer, i så fald.
At ofre sit liv for ...

For hvad?

... for en sag.

Sagen.

Da jeg hørte Dem tale,
da gik det op for mig, -

- at der stadig findes mennesker,
der findes mænd, der har idealer.

Som ikke svigter.
Og alle ofre er ikke meningsløse.

Tak.

Jeg håber, De for mig kan rumme
bare lidt af den store agtelse, -

- som vi nærer for Deres mand.

De skal være forbillede
for alle norske hustruer.

Nej, jeg er jo bare Knuts hustru.

Forbilledet!
Det er den vigtigste af alle roller.

Vi er altså enige?

Du kommer hjem?
Taxaen kommer i morgen.

Godt.

Har du overhovedet skrevet noget
i denne her tid?

Jeg vil aldrig skrive mere.

Godt.

Det værste er, jeg ikke har
nogen respekt for dig længere.

Det gik skidt for Quisling i går.
Det var en skam. Han er min mand.

Kun lidt over 26.000 stemmer
i hele Norge.

Her i Eide fik han kun én eneste.

Ja, og det var min.
Og det er jeg stolt af.

Det er jeg stolt af.

Derfor overrækker vi
prisen for 1939 -

- til vor tids største digter
og en af Tysklands sande venner.

Marie, sig til dem,
at jeg er taknemmelig.

Knut Hamsun takker Dem for
de tyske boghandleres store pris.

Hans kærlighed til det tyske folk
og til nationalsocialismen er stor.

Den er så stærk som hans had
til den engelske imperialisme.

Han sender det tyske folk
sin hilsen og tak.

Hvad sagde du?
Du skulle bare takke.

Jeg sagde, at du hadede England og
elskede Tyskland. Gør du ikke det?

Jo, for helvede,
men ikke så langt!

Fru Hamsun, De skulle måske være
lidt mere diskret.

Diskret?

Der kan komme krig.

Han kan blive udnyttet
og må have de bedste rådgivere.

De er hans forlægger. De ved,
han ikke tager imod råd fra nogen.

- Måske fra Dem.
- Navnlig ikke fra mig.

De er jo hans øre. Eller rettere
stemme. Det hørte jeg jo lige.

Er det ikke nok,
at De tjener penge på os?

Os?

Du må spise, Ellinor.
Fars sukkermad.

Hvorfor sulter du dig?
Spis nu. Jeg bønfalder dig.

- Hvis jeg nu befaler.
- Befaler! Du befaler intet.

Lad spytslikkerne spise af den store
nobelpristagers hånd, men ikke mig.

- Jamen, kære lille elskede barn.
- Du skulle aldrig have fået børn.

Du tålte ikke, vi græd. Så forsvandt
de store tanker i dit store hoved.

Så sendte du os væk.
Væk, væk, væk.

Og så skulle vi gå på frygtelig
fine kostskoler i Frankrig.

Væk!

- Jeg spiser, hvad jeg vil.
- Jeg ville jo bare ...

Vi var til gene, medmindre vi skulle
fotograferes sammen med den store.

Jeg har altid elsket dig.
Og jeg tror mere end ...

Nej.
Men altid.

Du er nødt til at spise lidt.

Far ... Der er støv på smørret.
Jeg elsker dig.

Men jeg spiser ikke.

(vrisser)

- Hvor skal du hen?
- Til Oslo. Har du glemt det?

Godmorgen.

Englænderne har lagt miner ud
i Vestfjorden.

Nej ...
Ellinor, du er fuld!

Nu har englænderne lagt miner ud.
De kan når som helst besætte os.

En lille verdenskrig er sjovere
end det, I har for.

Tore har fernisering i Oslo.
Selvom I er ligeglade med det, så ...

Du hører, hvad du vil!
Tore skal have udstilling.

Hvad er det, der går og går,
men aldrig kommer videre?

Du og dine ure, far.

Ved du hvad? Egentlig ønsker
både du og jeg, at tiden stod stille.

Marie min, ræk mig dine hænder.
Hvilke englehænder, Marie.

(eksplosioner)

(råben)

(flyvemaskine)

Du har samme hænder som farmor.

- Tænker du meget på hende?
- Ja, min sol.

- Er du glad?
- Ja. Næsten glad.

Hvordan kommer jeg til Oslo?

Vi går mod Nesodden.
Der kører en bus.

(flyvemaskine)

Det er Nasjonal Samlings pligt
og ret at overtage regeringsmagten.

Vi værner om Norges interesser,
sikkerhed og selvstændighed.

I kraft af vor bevægelses
nationale mål -

- kan kun vi redde landet
ud af den desperate situation,-

- politikerne har ført
vort folk ud i.

Alle bedes udvise ro i denne for
vort land så vanskelige situation.

Ved fælles anstrengelse og god
vilje får vi Norge frit og frelst -

- gennem denne svære krise.

Som situationen har udviklet sig,
er modstand ikke blot nytteløs, -

- men ensbetydende med kriminel
ødelæggelse af liv og ejendom.

- Hvad tror du, han vil gøre?
- Quisling?

- Far.
- Lægge kabale.

Jeg burde måske have spurgt,
hvad du har tænkt dig at gøre.

Det er da godt, det ikke er
englænderne, der er kommet først.

Uden ophold begynder marchen
ind i landet, -

- hvor agenter og en engelskvenlig
regering opildner norske soldater -

- til at yde modstand ...

Ordren er enkel. I får tre skarpe
skud, og så sætter I jer op på ladet.

Forsvind, unger.

Tre skud, tre tyskere.

- Hvor skal de hen?
- Setesdal.

- Hvad skal du med bøssen?
- Tyskerne står i Kristiansand.

Min mor kender dig.

Er det dig, der er Hamsun?
Dig har jeg læst noget af.

Vi forsvarer dine bøger
mod de fordømte nazisvin. Hamsun!

Norges sjæl!
Det har kongen sagt!

Nordmænd ...

Nordmænd!

Nordmænd! Da englænderne
i deres uhørte brutalitet -

- trængte ind i Jøssingfjord
og krænkede vor selvstændighed, -

- gjorde I intet. Og da de senere
udlagde miner langs vor kyst -

- for at føre krigen ind på
norsk jord, gjorde I heller intet.

Men da tyskerne besatte Norge
og forhindrede, at vi fik krig, -

- da gjorde I noget. I rottede jer
sammen med vores flygtede konge -

- og hans private regering
og mobiliserede.

Det nytter intet, at I tager hver
jeres bøsse og fråder mod tyskerne.

I morgen eller en anden dag
bliver I bombet.

England kan ikke hjælpe jer
bortset fra med nogle små flokke, -

- der flakker rundt
og tigger om mad.

"Nordmænd! Kast bøssen. Gå hjem.
Tyskerne kæmper for os alle -

- og knækker Englands tyranni mod
os og alle neutrale. Knut Hamsun."

Vor ærede nobelpristager opfordrer
norske soldater til at desertere.

Det er til at få kvalme af.
Hvordan kan det bortforklares?

En sådan handling har altid medført
lovens strengeste straf.

Tænk, at nazismen har en sådan
tryllefløjte til sin disposition.

- Vi har ikke råd til at miste den.
- Åh, jo. Det bliver vi tvunget til.

(wienervals)

En rigtig turné.
Jeg skal læse op i 42 byer.

Mest i teatre og fortrinsvis for
kvinder, men også for soldaterne.

Der Führer mener jo, at en sådan
moralsk støtte er meget vigtig.

-Jeg læser op af "Markens Grøde".
-Med en hilsen fra Knut Hamsun.

Ja. Jeg slutter nok hver aften ...

... med ønsket om, at Tyskland må
sejre. Vil han ikke selv læse op?

Verdens mest tyskvenlige
nobelpristager, det store geni ...

-Han taler ikke tysk.
-Han kunne jo være til stede.

Det er han for træt til.
Jeg skal være hans stemme.

Desuden er han så stokdøv,
at jeg også må være hans øre.

Det er ikke ligefrem nemt.

Han har sænket tre engelske skibe.

Jeg spurgte, om det var krigsskibe,
og så sagde han: "Ja, natürlich."

Hvorfor hader du England så dybt?

Imperialismen. Industrialismen.
Hungerblokaden mod os. Børnene!

Massemordene i Indien. Sydafrikas
koncentrationslejre. Og kultur ...

Ét ord!

Arrogancen!

Jeg troede, Norge skulle indtage en
fremtrædende plads i det ny Europa.

At frie nordmænd skulle lede ...

Troede?
Tror du det ikke længere?

Hvorfor går du ikke ned til dem?

Hvorfor går du ikke ned til dem?

Jeg drømte om dig i nat. Jeg fløj
højt. Det var som før i tiden ...

Jeg fløj højt som en albatros
og så dig nede på jorden -

- som en lille grønsisken
med skadet vinge.

Jeg ville lande, men mine vinger
ville ikke. De fløj videre.

Jeg kunne føle, hvor bange du var.

Hamsun, Hamsun, Hamsun ...

Mr. Grieg ...

En guldgrube, ikke sandt?

-Det var dengang.
-Ja. Det var dengang.

-Og hans hustru?
-Hun er i Tyskland.

Og næste stop for Dem,
mr. Grieg, -

- er Grini.

Disse intellektuelle modstandsfolk,
vi har ført til Grini, -

- er udtalte fjender
af det nye Tyskland.

Disse intellektuelle på Grini er
udtalte fjender af det nye Tyskland.

- Ved De, hvad de kalder mig?
- De skriver ting om mig.

-"Blodhund" og lignende.
- "Blodhund" og andre ting.

Behandlingen af Ronald Fangen
skader Tysklands sag i Norge.

Og nu Harald Grieg!

Ronald Fangen-sagen
skader Tysklands anseelse ...

Jeg deler ikke
deres synspunkter, men ...

De mener ikke,
at der Führer er en stor mand.

Ingen af dem mener,
at der Führer er en stor mand.

-I modsætning til Dem.
- I modsætning til dig, far.

Jeg bedømmer ikke nogens storhed
efter den bevægelse, han har skabt.

Om en mand er stor, har intet med
bevægelsens størrelse at gøre.

- Men efter smagen, jeg får i munden.
-Smagen i min mund er afgørende.

At være en stor mand
er at belære dem om magten, -

- disse idioter, overmenneskene
med magt. Kaifas. Pilatus. Kejseren.

En stor mand er den, der kan
lære idioterne, hvad magt er, -

- overmenneskene med magt ...

Jeg er ikke demokrat,
Herr Reichskommissar.

Man kan gøre pøbelen så talrig,
at den kan få herredømmet.

Giv den en kniv, så den kan slå ihjel
og sejre. Pisk den til valgsejr.

Men vinde i åndelige sager eller
føre verden fremad kan pøbelen ikke.

Overmenneskene kan lede pøbelen.
De store ånder sidder ikke til hest.

Hvorfor oversætter du ikke?

-Jeg behøver ingen oversættelse.
- Han behøver ingen oversættelse.

En stor kunstner behøver ikke
at blive oversat.

Han er der simpelthen.

De er en stor kunstner.

Det er derfor, vi elsker Dem.
Føreren har bedt mig hilse Dem.

- Jeg vil ikke fotograferes.
-Det er nok.

Tror du,
han indser, at de udnytter ham?

Den store mester. Servilt bøjet
foran den tyske skarpretter.

Tak for Deres brev.

Her kan man let fare vild.

Hvad bliver det til
med Harald Grieg?

- Det står ikke i min magt ...
- Højere! Jeg hører dårligt.

Terboven ... er den,
De må henvende Dem til.

Kun han kan gøre noget. Terboven.

Han er ikke min mand.
Men det er De!

Jeg troede,
De var regeringschef, hr. Quisling.

Ja. Endelig kan vi danne regering.
Det kan vi takke Führeren for.

Der Führer beder mig overbringe
sine hilsener og tak.

- For hvad?
- For at De endelig omtaler jøderne.

"Roosevelt er jøde ..."

"Betalt af jøderne, den førende ånd
i Amerikas krig om guld og jødemagt."

- Vi har ventet på Deres klare tale.
- Jeg er ikke antisemit.

Jeg fatter ikke
Hitlers antisemitisme.

- Har De ikke læst "Mein Kampf"?
- Nej. Det har jeg ikke nået.

- Men jeg har læst anmeldelserne.
- Det, De skriver, er jo rigtigt.

Og De mener jo, at den norske race
er den samme som den tyske.

- Racen, altså.
- Folket.

Racen.
Der Führer takker Dem i al fald.

Vi genindfører den gamle grundlov,
der forbyder jøder at bo i landet.

- En jøde hører ikke til i Europa.
- Hvad vil De gøre ved dem?

De skal på ...
De skal på omskolingsarbejde.

- Hvad for noget?
- Blot et ord. De er jo digter.

De finder ord lettere end jeg. De har
ordet i Deres magt og derfor magt.

Hvad mener De?

Jeg mener, at der Führer sender
sine hilsener og tak for Deres ord.

"Inger har vrimlet med. Hun var
næsten ingen blandt menneskene."

"Bare en."

"Så kommer aftenen."

Til sidst vil jeg hilse Dem
fra min mand.

Digteren Knut Hamsun ønsker
af hele sit hjerte, -

- at Tyskland må sejre.

Men han ønsker også,
at Norge må få sin frihed.

Deres bidrag til vor krigsindsats
kan ikke prises højt nok.

Vi har stærkt grebne hørt Dem
læse op af "Markens Grøde".

Wehrmacht-udgaven er blevet
den tyske soldats klenodie.

Således kan kunst, stor digtning,
stå os bi i vor kamp.

Må jeg også få Deres autograf?

Det er min søns.
Han læser den tit og gerne.

Har hun ikke snart lært, at grøden
skal være, så skeen kan stå i den?

Hvorfor tuder du?

Forstår De, hr. Hamsun,
Mettes bror i Grimstad ...

Han var med i Milorg,
og nu vil Terboven lade dem skyde.

De var tretten.
To af dem er fra Grimstad.

Du skal ikke græde, lille ven.
Du skal ikke græde.

Pyt.
Et par lus mindre kan ikke skade.

Kan De huske, at De boede hos os
på Ernsts Hotel, mens De skrev?

- Hvad vil De?
- De må gå i forbøn for Esben.

Tal med Terboven. Tyskerne hører
på Dem. Drengene skal skydes.

- Pedersen, har De set min far?
- Ikke siden han gik sin morgentur.

De har torteret ham. Brændt ham
under fødderne. Revet hans negle af!

Gå i forbøn for ham.
De har torteret ham.

- Han er kun tyve år, og han skal dø!
- Stille!

De er jo nazist. Det stod i avisen.
De må bede Terboven ...

Umuligt. De hører ikke efter.
Jeg sender hele tiden telegrammer.

- Nu må De holde op.
- Fatter De det?

Gode, gode hr. Hamsun, han skal dø.

Dit svin!
Dit beskidte tyskersvin!

Hvad var navnet?

Du må ikke sidde der, far.

Jeg vil bare dø i fred.
Og så trænger de sig på og skriger.

Kom.
Lad os gå hjem.

- Kendte du Esben?
- Hvilken Esben?

Esben Brodersen,
Sølvgate 12.

Har du det svært, far?
Er det så slemt?

Jeg ville dø i fred og ro,
og så begynder alt det her.

- Du må leve med det, som det er.
- Hvad skal jeg gøre?

Det er for sent
at spørge mig til råds nu.

Det er for sent, far.

Idealisme er ikke noget,
man bare pusler med på skrivebordet.

Du er sgu ikke rigtig klog.
Hvad skal det gøre godt for?

Vil du lade dig hverve?

Østfronten? Du aner ikke engang,
hvordan et gevær ser ud.

Har du tænkt dig at sidde og skrive
digte? Har du overhovedet tænkt?

Hvem har givet dig
den sindssyge idé? Er det mor?

- Er det far?
- Det skal du ikke bryde dig om.

Det er jo meningsløst. Du kan ikke
selv være kommet på det.

Meningsløst.

Arild, du er en ... digternatur.

Helt meningsløst. Hvad sker der
med vores familie? Alt er ødelagt.

Jeg kom for at ...

Telegram igen.
Hvor du beder om nåde.

Du synes jo, de er nogle idioter,
som fortjener klø.

Om end ikke blive henrettet. Ikke?

- Gå nu.
- Jeg har ikke hørt om benådninger.

Måske skulle jeg skrive. Måske
synes Terboven bedre om mig.

Du gider jo ikke.
Du har så travlt i Tyskland.

Når jeg tænker på, hvor godt vi to
havde det sammen engang, Knut.

Hvordan kunne det gå sådan?

Kan du ikke bare gå, Marie?
Har vi ikke plaget hinanden nok?

Far ... Du skal vide,
at jeg rejser om en uge.

Jeg tager på træningslejr
og så til Østfronten. Waffen SS.

- Det er hende, der vil have det.
- Nej. Det er min samvittighed.

Du skal jo være forfatter.
Hvad satan skal du med en bøsse?

Du har selv talt varmt om de norske
drenge, der slås mod bolsjevismen.

Han er ingen skrivebordsfilosof.
Han er tro mod sin overbevisning.

- Det er din overbevisning!
- Jeg har selv besluttet det, far!

Det glæder mig, du er urolig. Det har
du ikke været før. Det er på tide.

Jeg tager det, du skriver, alvorligt.
Det har betydet noget for mig.

- Hvad skal det tjene til?
- Sagen! Kampen mod bolsjevismen.

- Min samvittighed!
- Det er dig, der har overtalt ham.

Det er hans sag. Jeg har talt
i utallige forsamlinger om offeret!

Om at kvinder skal sende deres
sønner ud at slås mod bolsjevikkerne.

I offerstunden skal man ikke tænke
på, hvor længe ens dreng lever, -

- men at han kommer til
at udrette noget i sit liv.

Så har de spurgt, om jeg selv kunne.
Nej. Mit hjerte ville briste.

Men drengene bestemmer selv.
Det er deres sag. Dem om det!

Dem om det!

Jeg får breve, hvor man beder mig
gå i forbøn for de dødsdømte.

De er engelsksindede. Dem om det.
Det er deres sag.

Men at en håndfuld norske drenge
slagtes, hvad skal det tjene til?

Skriv det, kære Knut.
Du har jo ordet i din magt.

Men, Arild ...

Arild ...

Skriv. Tag og skriv
om at ofre sit liv for noget.

Om at ofre sig for et andet menneske.
Det er jeg vis på, du kan.

Om offeret.

"Dette er en tale
til de engelsksindede."

"De burde have så stor viden
om mennesker, at de tænkte sig om."

"De vil hjælpe England. Godt.
Dem om det." Dem om det ...

"Men de kan ikke hjælpe England
ved at udrydde sig selv."

"De tror, England sejrer. Javel."

"Men hvorfor så udsætte sig
for en halsløs risiko på forhånd?"

- Han skriver godt.
- Han skrev til Terboven om dem.

Ondskabsfuldt og godt.

De der modstandsmænd tror,
at England sejrer.

De vil, at de sejrer. Vil.
Før eller siden.

Dem om det.
Dem om det.

Men tror De, at England sejrer?

I så fald går både Vidkun Quisling
og Knut Hamsun -

- med sikre skridt mod skafottet
som landsforrædere.

Undskyld min hustru.
Hun er russer. Og hun er bange.

Hun kan ikke sove.
Hun har ikke en stærk natur.

Det ligger til hende
at være urolig for mig.

Den er ikke som Deres.
Ikke stærk som Deres.

De har en stærk natur.
De tvivler ikke.

Nej.

De er helt ufattelig stærk.
Helt ufattelig stærk.

Jeg har været så bange tidligere
i mit liv. Men det var dengang.

Så kom sagen.

Men jeg kan huske,
hvordan det var at være bange.

Men nu ... Nej.

De skal ... mødes med Terboven.

Grieg sidder på Grini og er syg.

Det ser ikke godt ud. Knut vil have,
jeg skal gå i forbøn for ham.

Hvorfor gør han det ikke selv?

Han er ikke så elsket af Terboven.

De er enige om det endelige mål,
men ikke om midlerne.

Jeg skal nok gå i forbøn for Grieg.
Jeg skal nok få ham ud af Grini.

Og det fortæller jeg ham. Han vil
aldrig tilgive, jeg har reddet ham.

Han sagde, mine børnebøger var så
gode, at Knut måtte have medvirket.

De har stærke passioner,
fru Hamsun. Skål.

Stærke passioner ...

Jeg sværger ved Gud
denne hellige ed, -

- at jeg
i kampen mod bolsjevismen -

- vil vise den tyske
forsvarsmagts øverste krigsherre, -

- Adolf Hitler,
ubetinget troskab.

Og som tapper soldat
til enhver tid være beredt -

- på at ofre mit liv for denne ed.

"De har jo gennem tre år
gjort den blodige erfaring, -

- at det fører
til anholdelse og død."

"De havde kun behøvet at holde sig
i ro, til England havde sejret."

"Dem om det."

Han er virkelig en ekvilibrist.
Det kalder jeg en digter.

Min mand ville formentlig smile ad
den karakteristik. Eller skælde ud.

Jeg er her ikke på høflighedsvisit.
Jeg har taget min søn med, fordi ...

-Fordi jeg er temmelig bange.
-Ligner jeg en, der bider?

Nej.

- Er det Deres datter?
- Ja.

Jeg har en søn, der sætter
livet på spil på Østfronten.

Hamsun beder om nåde
for gruppen fra Grimstad.

Harald Grieg, ja ... Men
Grimstad er en generalstabssag.

Lader vi den slags passere,
hvad kæmper vi så for?

For egnens beboere er
Knut Hamsun nærmest en patriark.

Og han føler sig som en sådan.
Det ville gøre ham frygtelig ondt.

I Tyskland er han også
et stort navn.

Jeg skal overveje det.

Mange tak, Herr Reichskommissar.

Hvis De frem for alt vil tænke på
de to fra Grimstad, Hamsun kender.

De får en ganske særlig behandling,
fordi Hamsun har interveneret.

Ivar Dalheim.

Esben Brodersen.

Giv agt!
Læg an!

Fyr!

De to fra Grimstad
bad jeg særligt for.

Han må væk.
Han drukner Norge i blod.

Herr Hitler,
De ved, jeg beundrer Dem.

Jeg beundrer Dem og tror på Deres
drøm om et stort nyt Europa, -

- hvor et frit Norge skal indtage
en hæderfuld plads ved rådsbordet.

Men nu siger tvivlerne, at Norge
bliver et protektorat under Tyskland.

Herr Hamsun, jeg forsikrer Dem,
at min hensigt og drøm er ...

Herr Hitler, Deres drøm
om et nyt Europa, den tror jeg på.

Men også De er dødelig. Får Norge da
konstitutionelle rettigheder, -

- der garanterer os
vores selvstændighed og frihed?

Hvorfor dette juridiske hårkløveri?

Jeg deltog i unionsstriden for et
frit Norge i 1905. De var knap født.

Nej, for fanden. Det går ikke.

- Hvad i alverden er det, du laver?
- Jeg forbereder mig.

Så tager du mig ikke med
som tolk hos Hitler?

Under ingen omstændigheder, Marie.

Man taler om et historisk møde
som det mellem Goethe og Napoleon.

Skal De også møde Adolf Hitler?

Jeg skal til journalistkongres i Wien
og holde et foredrag.

Mine damer og herrer,
tilgiv mig, -

- at jeg så dristigt
stiller mig op her foran Dem.

Det trætter mig at skrive,
og jeg kan ikke tale.

Repræsentanter
for alle Europas lande sidder her.

Jeg beder Dem kun -

- om at modtage en hilsen
fra en digter fra det høje nord.

Han skrev bøger,
indtil han blev for træt.

Nu kan han kun bede om velvilje.
Han er for gammel.

Men her kommer mit lille indlæg.

Min ven og oversætter:
Hr. Holmboe.

Som nordmand vil jeg sige følgende:
Jeg er absolut antibritisk.

Men flertallet af mine landsmænd
har altid taget englændernes parti.

Tyskland er ene om at kunne sætte
ind mod den engelske politiks gift.

Hvor tappert Tyskland end
kæmpede i første verdenskrig, -

- så har England altid høstet
udbyttet af andres nederlag.

Således lyder min erklæring:
England må tvinges i knæ.

En sejr over yankee'erne
og bolsjevikkerne er ikke nok. Nej!

England må knuses.

I mit lange liv har jeg set
alle de ulykker, England er skyld i.

Ufreden, nøden, volden,
undertrykkelsen, løftebrudene -

- og internationale stridigheder.
Det må bringes til ophør!

England må tvinges i knæ!

Sengsengebirge.

Höllengebirge.

Helvedesbjerget.

Totesgebirge.

Efter næste sving
kommer vi til Berghof.

Jeg beundrer Dem, Herr Hitler.

Jeg tror på Deres drøm
om et stort nyt Europa.

Watzmann. Hohe Göll. Kirschstein.
Der er te.

Jeg er en
af Deres største beundrere.

Jeg føler mig beslægtet med Dem,
fordi mit liv ligner Deres en del.

Digtere interesserer mig. Måden,
de omsætter erfaringer i digt.

Herr Hitler beundrer dig og er
meget interesseret i kunstnere.

Jeg beundrer Dem, og jeg tror
på Deres drøm om et nyt stort Europa.

Herr Hamsun beundrer også Dem
og tror på Deres drøm.

Jeg vil gerne vide, hvordan De
egentlig skrev "Markens Grøde".

Digter De om natten? Digterens og
politikerens rytme ligner hinanden.

Reichskommissar Terboven
forstår os ikke. Han håner os.

Han siger, vi kan drive søfart
på Østersøen eller på vores søer.

Vi er dog verdens
tredjestørste søfartsnation ...

Hvem kommer der?

Det er Alberts Speers lille datter.

Sikke en fin dukke, du har.

Kom igen lidt senere.
Din mor leder efter dig.

Rigskommissæren mener,
vi skal drive søfart på vores søer.

I krigstid er der desværre ikke
mulighed for oversøisk skibsfart.

I krigstid er der desværre ikke
mulighed for skibsfart på havene.

Jamen i fremtiden!

Norge skal indtage en hæderfuld
plads i det ny Europa, siger De jo.

Men Terboven har sagt, at der
i fremtiden ikke findes noget Norge.

Rigskommissæren har sagt, at der
i fremtiden ikke er noget Norge.

- Intet Norge. Vi bliver et tysk amt.
-Det bliver en tysk provins.

-Norge har dog fået egen regering.
- Norge har fået sin egen regering.

Den har intet at skulle have sagt.
Alt besluttes af rigskommissæren.

Men hvad sker der efter krigen?

Det norske folk er meget kongetro.

-Kongens popularitet må dæmpes ...
-De skal ikke kommentere.

Hans metoder passer ikke hos os.
Hans prøjseri er umuligt hos os.

Og så henrettelserne.

Rigskommissærens metoder
passer ikke til os.

To uskyldige skal skydes, hvis de
ikke afslører navnet på en mistænkt.

Skulle en germaner under trussel
om død kunne forråde en frænde?

- Denne terror. Dette blodbad.
-Rigskommissæren har det svært.

Han må tage yderst vanskelige
krigspolitiske forholdsregler.

-Der er ikke plads til følelser.
- Terboven må udføre ...

Bliver han tilbagekaldt? Bliver
Norge andet end et protektorat?

Bliver rigskommissæren
nogensinde kaldt tilbage?

Rigskommissæren tager sig i Norge
kun af krigspolitiske opgaver.

Efter krigen bliver han atter
gauleiter i Essen.

Efter krigen bliver rigskommissæren
igen gauleiter i Essen.

Vi afviser ikke besættelsen. Men han
knuser mere, end De kan bygge op!

- Herr Hitler ...
- Vi har jo fået Førerens løfte.

Hvorfor skal vi leve med denne
usikkerhed? Og sidenhen?

Og Sverige! Vi vil beholde venskabet
med Sverige, men de tager afstand.

Hvad angår Sverige os?
Vi må varetage Norges interesser.

Tyskland behøvede ikke
at indsætte en norsk regering!

- Tyskland behøvede ikke ...
-Det var udtryk for vor gode vilje.

Jeg taler til en dør. Vi tror
på Dem, men Deres vilje fordrejes.

Fremgangsmåden i Norge er forkert.
Den vil føre til en ny krig!

-Så ti dog! De begriber intet.
- Hvad siger han?

- Sig: Vi tror på Dem!
-Vi tror på Dem.

Sørg for, at han falder til ro.

Fjern ham. Jeg vil aldrig se
sådan et menneske igen.

Men hvad ..?

- Bitte, heraus.
- Skal jeg ud?

Smider han mig ud?

"Hun var næsten ingen
blandt menneskene."

"Bare en.
Så kommer aftenen."

-Og hvordan til næste vinter?
-Så kommer jeg igen.

Tror De,
at Tyskland eksisterer til den tid?

Jeg har en klippefast tro
på Tysklands og Førerens sejr.

Gid vi kunne få lidt af den tro.
Vores tvivl er blevet for stor.

For Deres skyld glemmer jeg,
at jeg nogensinde har hørt de ord.

Nu ... Nu, Knut.

Endelig.

Det er længe siden, du har fortalt
om nye tyske sejre. Hvordan går det?

Hitler er død.

Så må jeg skrive en nekrolog.

Lad være.
Tyskland kapitulerer om nogle dage.

Det er snart slut.

Så er det vel kun mig,
der vil skrive en nekrolog.

Heil Hitler.

Heil Hitler.

"Jeg er ikke værdig til at tale
højrøstet om Adolf Hitler."

"Hans liv og gerning
indbyder ikke til sentimentalitet."

"Han var
en menneskehedens kriger."

"En forkynder af evangeliet
om ret for alle nationer."

"Han var en storslået reformator,
og hans historiske skæbne blev, -

- at han virkede i en tid med uhørt
råhed, der til sidst fældede ham."

"Sådan ser vesteuropæerne
på Adolf Hitler."

"Og vi, hans tro tilhængere,
bøjer vore hoveder ved hans død."

"Knut Hamsun."

De henter også snart mig.

Jeg går op og pakker.

Tak.

Giver du en landsforræder hånden?

Det er vigtigt, vi ikke opfører os
lige så barbarisk som dem.

Vi får se.

Vi får se.

Godmorgen.

Jeg har ikke slået nogen ihjel!
Ikke stjålet eller sat ild til noget.

Indrømmer De
at have skrevet disse artikler?

- Har De skrevet de artikler?
- Javist.

Så skal De skrive under ... dér.

Skattevæsenet mener,
De må have mere end oplyst.

25.000 i kontanter,
100 aktier i Gyldendal samt Nørholm.

Det er en fin cykel, Christensen.
Er det en ...

- En Crescent.
- Gid jeg havde haft sådan en.

Det er længe siden.

Du skal ikke sige noget.
Jeg ved det.

Jeg kan ikke skaffe mere brændevin.
Jeg har det ikke godt.

Har du noget?

Kæreste lille Cecilia,
hvis du har noget, så giv mig det.

Den var til far.

Tak.

Det er ti år siden,
jeg sidst var her.

Er der noget,
der har ændret sig?

Hvordan går det med vores kære?

Jeg ved, at Arild sidder i fængsel,
og at Tore har fået en bøde.

Sidder han også inde? Han var
i al fald på Grini. Jeg fik et brev.

Han skrev, at han graver henrettede
russiske fanger op. Det stinker.

- Men de andre?
- Mor fik tre år.

Jeg var hos hende i går.
Det var ikke særlig morsomt.

Og far er på alderdomshjemmet.

- Han vil for retten og have sin dom.
- Det får han aldrig.

- De vil have, han dør af sig selv.
- De synes vel, det er for pinligt.

Fanden, om han dør.
Han giver sig ikke.

Hvilken familie ...

Hvilken pragtfuld familie.

Jeg besøger far
på alderdomshjemmet i morgen.

Det er fars!

Vil du med?

Hils far fra mig. Sig, at han
ikke skulle have været en albatros.

Sig, at han skulle
være kommet ned til os.

Hils den djævel fra mig.

Nej, lad være.

Lad være, kæreste Ia.
Du skal ikke sige det.

Bare hils ham.
Hils far fra Ellinor.

- Hvad har de gjort ved dig, far?
- Jeg venter.

Jeg skal mentalundersøges. De skal
finde ud af, om jeg er tosset.

Om en uge skal jeg til dårekisten.
Man må rejse, skønt man er gammel.

Jeg skal hilse mange gange
fra Ellinor.

Hvordan har hun det?

Ja, ja.

- Hvad laver du?
- Jeg skriver lidt.

Jeg skriver bare nogle ord.

Jeg har ikke skrevet ord i 15 år.

16? Næ, nu må jeg begynde forfra.

Man må skrive igen.
Gå ad gamle tilgroede stier.

Så er jeg ... hvad siger man?
Så er jeg lykkelig.

Det er altså dårekisten.

- Den psykiatriske klinik.
- Det ligner Nørholm i sten.

Lægeattesten ... Lægeattesten!

Jeg er ikke syg. Her har aldrig været
et raskere menneske, men jeg er døv.

- Brillerne.
- Så kan jeg jo ikke læse.

De får dem igen i morgen.

Jeg har siddet ret op og ned
i tolv timer i toget.

Jeg vil sove.
Og jeg har ikke fået noget at spise.

Jeg fik knap nok lov
at tage bukser på.

Værsgo at sidde.

Vi skal i gang med vores samtaler.
Undersøgelsen bliver grundig.

De er en interessant person.
Digtere er jo specielle mennesker.

Vil De skrive Deres navn her?

Deres navn.

Det er 30 år siden,
jeg begyndte at ryste på hånden.

Jeg har skrevet tykke bøger
med den hånd.

Det bliver interessant at udforske
en digters sjælelige anatomi.

Kommer det til at vare længe?

Ja. Det kommer til at tage
meget lang tid. Skal vi begynde?

Ja.

Så begynder vi, hr. Hamsun.
Hvad er 11 gange 12?

11 gange 12, hr. Hamsun?

Jeg har aldrig kunnet regne.
Engang kostede det mig 5000 kr.

En anden gang regnede jeg,
så jeg tjente 1000.

Og jeg har endda stået i forretning
som ung.

Vi prøver noget nemmere.
Hvad er syv gange ni?

Syv gange ni.

Tre ... ogtres.

Jeg ved jo,
at du hører bønner.

Kunne jeg blot få et svar.

Jeg ved jo,
at du hører bønner ... Gud.

- Godnat.
- Kunne jeg blot få svar.

Jeg ved jo, at du hører bønner.
Svar. Blot jeg kunne få svar.

Herren velsigne dig og bevare dig.
Herren lade sit ansigt lyse over dig.

Jeg er uskyldig.

Jeg mødte ham kun en enkelt gang.
Men jeg stolede på ham.

Måske er jeg blevet ført bag lyset.
Det er der ikke noget at gøre ved.

Han skulle ikke have rørt jøderne.
Vi har godt af et islæt af jøder -

- ligesom alle andre folk.
Han skulle ikke have gjort det.

Jeg synes, de også skal skyde mig.
Jeg er ikke bange for at dø.

Det her trækker vel ud.

En hel måned. Det er tortur for mig.

Jeg må gennem tre låste døre
for at få frisk luft.

Og så ind igen
gennem de samme låste døre.

Tiden går.
Hvordan skal jeg nå at afsone?

Vil De fortælle om forholdet
til Deres hustru?

Hvem?

- Deres hustru.
- Nej!

Vedrørende beskrivelsen af Dem selv
har De da noget at tilføje?

Jeg har skrevet om hundreder
af mennesker, hr. Langfeldt.

Jeg har lidt
af dem alle sammen i mig.

Alle sammen?

Vi har mange ansigter, hr. Langfeldt.

Angrer De? De siger,
at De tager afstand fra nazismen.

Jeg beder ikke om undskyldning.
Hvad jeg har gjort ... har jeg gjort.

Det siger De hele tiden.
Synes De, De er blevet narret?

En mand skyder ikke skylden fra sig.
Taler jeg for højt?

Spørgsmålene om Deres ægteskab, -

- Deres hustru,
Dem har De bare sprunget over.

Vil De ikke komme ind på forholdet?

Vi har ikke talt sammen i mange år.
Ikke om jeg vil sige noget om hende.

Jeg skriger af skræk ved tanken
om at blande hende ind i noget.

Af skræk?

Af skræk.

Det er enestående. En stor digter har
drevet sig selv ud i en katastrofe.

Hans sjæleliv. Hans indre.
Hvorfor han skriver, som han gør.

Hvad er en digters indre motor?

Hvad er kunstens indre maskineri?
Og så i krisetider.

Som forsker har jeg en unik chance.
Forholdet er enestående.

Hans ægteskab. Hans seksualliv.
Måske ligger hemmeligheden dér.

Om hundrede år vil
litteraturforskningen takke mig.

Jeg har bedt om husransagning.
Og jeg agter at finde et vidne.

Det vigtigste.
Cherchez la femme.

Følg med, fru Hamsun.

De behøver ikke at sige noget,
men det ville glæde mig.

De kan hjælpe ham
ved at fortælle alt.

- Hvem får kendskab til det her?
- Ingen bortset fra rigsadvokaten.

- Hvis min mand får det at vide ...
- De kan være helt tryg.

- Hvor skal vi begynde?
- Det ved jeg ikke.

Kan De huske
hans første hjerneblødning?

Er det herinde?

Skal vi se film?

Jeg har ikke set film, siden den her
tyske dame viste mig en i Wien.

- Men det er vel ikke den?
- Nej.

Hvad er det for noget?

En såkaldt omskolingslejr for jøder.

Forandringen? Nej, det var
meget tidligere. I 36 eller 35.

Vi havde et frygteligt opgør, som ...

Det gik op for mig,
at han havde svigtet sine idealer.

Og senere så ... Han ville jo
heller ikke være hjemme længere.

Han lejede et værelse på Bondenheim
i Oslo. Var væk et helt år.

Han havde jo været længe væk
tidligere. Men det var, da han skrev.

Sine bøger... Mesterværkerne,
som man siger.

Dem kunne han jo ikke skabe ...

Mesterværkerne tålte ligesom ikke
min tilstedeværelse.

Og forholdet mellem Dem?

Da det forandredes, så ...

... så har der ikke været
noget forhold.

Der har ikke været nogen
fortrolighed imellem os.

Han begyndte at interessere sig
for unge kvinder og var mig utro.

Han var utro flere gange.
Flere gange, hr. Langfeldt.

Så blev han så aggressiv over
for mig. Sagde, jeg ville have magt.

Jeg tog magten, sagde han.
Det er så komisk.

Magten!

Var han skinsyg?

Det var kun i begyndelsen.
Senere holdt det op.

Senere var han ikke skinsyg.

Det var forbi.

Forbi ... forbi.

Jeg ved ikke, hvad det var,
der skete. Det holdt op.

Under krigen ...
var han meget isoleret?

Ja, det kan man jo godt sige.
Han nægtede at høre radio.

Han var jo døv.

Og familien hørte kun det,
der var lovligt. Det var et princip.

Han har ret, når han siger, han ikke
forstår, han har gjort noget galt.

De siger, det var mig,
der gjorde ham tyskvenlig.

Som om jeg nogensinde har kunnet
påvirke ham til noget som helst.

Andre måtte have sagt det før,
før han troede på noget, jeg sagde.

Han var suveræn med hensyn til alt,
hvad han skrev i aviserne.

Jeg renskrev det. Jeg havde jo
skrevet børnebøger med stor succes.

Så jeg fik lov til at skrive rent.
Det var jo en nåde.

Det fik jeg lov til.

Og så var han stum i lange perioder.
Talte ikke til mig.

Gik bare rundt og hadede.

Og jeg ... jeg hadede vel igen.

Der var ingen retfærdighed.

Men hans mor ...
Han var meget bundet til hende.

Hun var blind på det ene øje.

En stilfærdig og sagtmodig kvinde.

Jeg tror, det er sådan en kvinde,
han har jagtet hele sit liv.

Og som han troede,
han fandt i mig.

Men allerede efter det første år
var han forfærdelig skuffet.

Han havde aldrig været
så skuffet over en kvinde.

Skuffet, skuffet.
Jeg var forkert ... forkert!

Men om sin mor ... Han messede løs
om hendes offervilje.

Det at hun havde tilsidesat sig selv
og ofret alt for børnene.

Og så måtte vi sende
vores egne børn hjemmefra.

Pigerne. Det gav han mig skylden for.

Pigerne skulle sendes hjemmefra,
når de var 14.

Det gav han mig også skylden for.
Alt, alt, alt, alt!

Børnene ...

Børnene ...

Nej!

Hvorfor
begærede De ikke skilsmisse?

Det kan man godt spørge
sig selv om.

Vi talte om det flere gange.
Og jeg rejste fra ham.

Han kom og hentede mig,
og jeg fulgte efter.

Han slog ligesom en magisk cirkel
rundt om mig, da jeg var ung.

Det var umuligt at komme ud af den.

Hvert skridt, jeg tog eller ikke tog,
var bestemt af den.

Jeg må stille nogle spørgsmål
om Deres ægteskabelige samliv.

Hans drifter.

Ja ...
Skal jeg virkelig svare på det?

Skal jeg det?

Fru Hamsun, De vil jo gerne.

Få ham beroliget
og send ham tilbage.

Vi har ordnet det sådan, at
De kan træffe Deres mand. Som tak.

- Jeg tror, han venter i kaffestuen.
- Som tak?

"Fruen," siger De.
Mener De min? Er hun her?

Hvorfor har du tiet, Marie?
Hvorfor har du ikke fortalt det?

Du skulle have fortalt alt!

Jamen jeg har jo fortalt det.
Sandheden. Sandheden, Knut!

Hvad har du gjort?
Har du talt med ..?

Har du sladret med den lille
seminarist? Den satans spytslikker?

Har du forrådt mig, Marie?

Jeg ved det.
Du er ...

Det ondeste? Det falskeste?
Det gemeneste?

Hvordan har du det med ordene,
Knut?

Du, som er ordenes mester?

Ondeste?

Nu siger jeg farvel til dig, Marie.
Vi ses ikke mere.

- Overlever han?
- Jeg skal redde ham.

Han må ikke udsættes for en retssag.
Jeg tror, historien vil takke mig.

Jeg kan lave en analyse,
så Knut Hamsun slipper for retssagen.

Men først vil jeg vide alt.

- Professoren er færdig med ham.
- Hvordan færdig?

Færdig med Hamsun.
Det tog fire måneder.

Det var godt, De kom.
Han græder hele tiden.

Erklæringen kommer i næste uge.

Han prøver at stjæle
min retssag fra mig.

Han skal tilbage
til alderdomshjemmet.

Han vil erklære mig for senil,
så jeg ikke kommer for retten.

Det var jeg ikke, da jeg kom.

"Vi anser ikke Knut Hamsun
for at være sindssyg -

- og mener ikke, han var det,
før han begik disse handlinger."

"Vi finder hans åndsevner varigt
svækkede, men ser ingen fare -

- for gentagelse af strafbare
handlinger." Det er jo beroligende.

De skriver, at der ikke er:

"Fare for gentagelse
af strafbare handlinger".

En eller anden er død i nat.

Men det er stadig ikke mig.
Jeg har skrevet til rigsadvokaten.

Jeg skal have en retssag
om erstatningsspørgsmålet.

- De håber vel, at du dør.
- Jeg dør jo ikke!

Men jeg får ingen advokat. Ingen vil.
Så jeg må læse det hele selv.

- Hvad er det?
- Mors vidneforklaring.

Hvordan var den?

Mod er bedre end lykke.

Deres kone får udgangstilladelse, -

- fordi Deres datter har brug
for hjælp, står der. Hun er vist syg.

- Hvad skriver De?
- Skriver?

En roman?
Det er De vist for gammel til.

Ja, det er jeg. Det bliver en bog
med varigt svækkede åndsevner.

Men først vil jeg dømmes!

Mor!

Kære Tore, Gud ved,
hvornår min sag kommer for.

Meningen er vel at forhale det,
til Gud en dag lader mig dø.

Men min advokat prøver at få
en ende på de evige udsættelser, -

- så en endelig dato
kan fastsættes.

Imens går jeg bare her og venter.
Far.

Artiklerne egnede sig til at styrke
besættelsesmagtens tillid til NS.

Hamsun er erstatningspligtig,
fordi han ydede fjenden støtte ...

... ansvarlig for de handlinger,
han begik ...

... at han aldrig fik at vide ...
... så meget desto mere alvorlig ...

Hans forhold må bedømmes
meget strengt.

Jo større manden er,
desto større må hans ansvar være.

Knut Hamsun har ordet.

Nu har jeg muligheden.

Nu skal mit synderegister oprulles
ordentligt og ... moralsk.

Mine artikler er der. Jeg prøver ikke
at forklejne, at forringe dem.

Det kan være galt nok endda.
Tværtimod. Jeg står inde for dem.

Nu som dengang.
Det har jeg hele tiden gjort.

Det blev foregøglet os,
at Norge ville få -

- en høj, en fremtrædende plads i det
storgermanske verdenssamfund, -

- som nu skulle blive virkelighed,
og som alle troede på.

Mere eller mindre. Men alle
troede på det. Jeg gjorde i al fald.

Og derfor skrev jeg, som jeg gjorde.

Dette er ikke for at forsvare mig.
Jeg forsvarer mig overhovedet ikke.

Jeg siger det som en forklaring
til den høje ret.

Jeg sætter det almene omdømme højt
og vort retsvæsen endnu højere, -

- men ikke så højt
som min fornemmelse af, -

- hvad der er godt og ondt,
rigtigt og forkert.

Jeg er gammel nok til at have
min egen rettesnor, og dette er min.

Jeg mente, jeg tjente mit land bedst
ved at skrive, som jeg gjorde, -

- og bruge min pen for det Norge,
som nu skulle få en så høj rang -

- blandt Europas germanske lande.

Tanken tiltalte mig fra begyndelsen.
Mere endnu. Den begejstrede mig.

Norge, et selvstændigt,
strålende land -

- der i udkanten af Europa.

Lad mig forklare. Jeg skrev
for at forhindre unge nordmænd -

- i at optræde dumt og udfordrende
over for besættelsesmagten -

- til ingen verdens nytte, men kun
til undergang og død for dem selv.

Og jeg telegraferede. Der må være
et arkiv med alle mine telegrammer.

Det blev til mange. Tiden var knap.
Jeg telegraferede dag og nat.

Det gjaldt jo liv og død
for mine landsmænd, men ...

... tyskerne blev mistænksomme.

De anså mig
for at være en upålidelig mægler.

Hitler frabad sig mit selskab.
Terboven svarede ikke.

Terboven blev træt af mig.

Og ingen sagde, at det var forkert,
hvad jeg skrev. Ingen i hele landet.

Jeg sad alene på mit værelse.
Jeg hørte intet. Jeg var døv.

Man kunne ikke trænge igennem
til mig.

Man buldrede på kaminrøret,
når der var mad. Det kunne jeg høre.

Jeg gik ned, og jeg spiste.

Jeg gik op til mig selv og satte mig.
Og jeg blev siddende.

Jeg havde jo kun mine to aviser,
"Aftenposten" og "Fritt Folk".

Dér stod ikke, at det var forkert,
hvad jeg skrev. Det var jo rigtigt.

Men det, jeg gjorde, gik galt.
Det gik galt.

Jeg hang mellem himmel og jord
og havde intet fast at holde mig til.

Jeg grublede
og mindede mig selv om, -

- at hvert stolt kulturnavn, vi ejer,
først var gået gennem Tyskland -

- for siden at blive stort i verden.
Det havde jeg ikke uret i.

Men jeg blev klandret for det.
Det førte mig ikke fremad.

Det førte til, at jeg i alles
øjne og hjerter svigtede det Norge, -

- som jeg ville løfte op.

Det får være.
Det er mit tab, som jeg må bære.

Jeg sad altså der
og forrådte mit land, siges det.

Jeg blev landsforræder, siges det.

Det får være.
Men jeg følte det ikke sådan -

- og gør det ikke den dag i dag.
Jeg har fred med mig selv.

Jeg har altid bevaret mit land
i sindet, hvor jeg end har rejst.

Og jeg agter fremdeles at gemme mit
fædreland dér, mens jeg venter ...

... på min endelige dom.

Jeg takker den høje ret. Det var blot
disse få ord, jeg ville sige, -

- for ikke at forekomme
stum såvel som døv.

Jeg var nødt til at påpege
visse fakta.

Det andet får stå hen
til en anden gang, -

- til bedre tider
og til en anden ret end denne.

I morgen er der vel atter en dag,
og jeg kan vente. Levende eller død.

Det er verden ligegyldigt,
hvordan det går den enkelte.

I dette tilfælde mig.
Men jeg kan vente.

Således bliver
sagsøgte Knut Hamsun, -

- født 4. august 1859,
digter, gift og forsørger, -

- dømt til at betale en erstatning
på 425.000 kr. med tillæg af renter.

Han skal dertil betale sagens
omkostninger med 250 kroner ...

Velkommen ud.

I to år og 46 dage har jeg siddet
og strikket strømper.

Nu synes de sikkert,
de har strømper nok.

Vi går hjem til mig
og får lidt god mad, mor.

Pappa vil altså ikke have,
jeg kommer hjem?

Jeg vidste det.

Vi har et hyggeligt lille værelse.

De lovede mig, at mit vidnesbyrd
ville være helt fortroligt.

Og alligevel er det sendt ud til
jurister og avisredaktører, alle!

- Knut har læst det!
- Jeg kunne ikke forhindre ...

De sagde,
kun rigsanklageren ville se det.

Nu er det ude overalt!
Og Knut har læst det.

- De har ødelagt mit liv. Og hans!
- Jeg kunne desværre ikke hindre ...

Min mand har taget alt fra mig.

Han har lukket døren til Nørholm
for mig. Det er Deres skyld.

Det gjorde vel hverken fra eller til
i Deres forhold.

De ved ikke noget. De ved ikke
noget om menneskers forhold.

Det er mit arbejde.

Det er Dem, der har gjort mig
til forræder. Satans menneske!

- Hvad laver du, far?
- Jeg står og ser på mig selv.

Det forstår du ikke, men det gør jeg.

Far ...
Vil du ikke lade mor komme hjem?

Vil jeg ikke lade mor komme hjem?
Er du kommet hjem for at sige det?

Du forstår det ikke. Jeg kan ikke
lade nogen komme hjem.

Jeg har sagt, -

- at jeg aldrig vil leve under
samme tag som hende. Er det klart?

Jeg har endog tilbudt
at flytte på alderdomshjemmet.

Det er synd for mor og dig
og Ellinor og drengene, -

- at jeg ikke har forladt verden.
Men det er heller ikke sjovt for mig.

Jeg venter med at dø,
til bogen udkommer.

'På gjengrodde stier'.
"Varigt svækkede åndsevner."

Og så har han alligevel
siddet og skrevet et mesterværk.

Men vi kan ikke udgive den.

Opinionen, hele Norge eksploderer,
hvis en landsforræder ...

De ved det jo selv.

Vi stod på hver vores side.
Jeg beklager det mere end nogen.

Mere end nogen.

Nu må De ikke briste i gråd. Hamsun
købte engang Gyldendal til Norge.

Det forlag skylder ham noget.

Jeg håber ikke, Grini også har
sat spor i Deres fysik.

De behøver ikke
at minde mig om ... Tak.

Sig ikke tak. Sig, De vil udgive
en bog, De kalder et mesterværk.

- Efter hans død.
- Han vil have den ud nu.

- Efter hans død.
- Så nægter han at dø.

Han har allerede talt med Gud
om den sag. Han siger, de er enige.

Prøv i udlandet.

Da han er en så stor patriot, vil
landsforræderen helst udgive den her.

De forlanger, at jeg sletter i den.

Strøg jeg psykolog-snudens navn,
så udkom den i morgen.

Men jeg sletter ikke en linje!

Hvad sagde du?

En lille tynd bog.
Skulle den være så farlig?

- Er det sandt?
- Ja, far, det er sandt.

Hvad siger de?

Alt, hvad der kan siges,
fra "et mesterværk" -

- til "en utilgivelig afvigelse
fra dine varigt svækkede ånds ..."

Hvad siger Marie?

Nu har jeg spurgt, Gud.

Nu må du svare.
Jeg har spurgt så mange gange.

Nu siger jeg det til dig, Gud,
for sidste gang: Skal jeg? Skal jeg?

Skal jeg?

- Hvad er der, far?
- Du må se at få mor hjem.

Du må se at få mor hjem! Nu!

Klokken et om natten?

Du har været væk længe, Marie.

I al den tid har jeg ikke haft
andre at tale med end Gud.

Kære Cecilia. Pappa er
så lykkelig for, at jeg er hjemme.

Han siger det til mig hver dag.
Men han er besværlig døgnet rundt.

Kan du ikke sende nogle sovepiller?
Jeg tør ikke tage mere morfin.

Her er alt, som det plejer at være.
Vi har ingen strøm.

Pappa stønner og larmer om natten.
Taler med Gud med tordenrøst.

Det er umuligt at sove. Jeg giver
ham tykmælk med æggeblomme, -

- og han elsker kaffe med kager.

Jeg fandt de savnede breve fra
1908-9, de år, vi mødte hinanden.

Jeg har siddet og læst dem i dag.
Det er så vemodigt.

Jeg tænker på et stort skib tynget
af blomster, som nu er sunket.

Hold så op, Knut!

Pappa råber og siger, det ville
være umuligt at leve uden mig.

- Ordene mødes altså.
- Marie! Marie!

Det er det samme, der står
i alle de breve.

Ordene mødes.
Og der er 40 år imellem.

Vil du ikke nok kysse mig, Marie?

Lad det være, Marie.

Jeg dør nu.

Nu er vandringsmanden nået frem.

Det var ikke altid så nemt
at holde trit med dig, min elskede.

En gang imellem måtte du
vente på mig.

Og en gang imellem måtte jeg
vente på dig.

Og det skete også,
at vi kom væk fra hinanden på vejen.

Men på en eller anden måde
fandt vi altid hinanden igen.

Farvel, min Knut.
Og tak for følgeskabet.

Tekstning: Jens Olsen
SDI Media Denmark