All language subtitles for Passion.of.Mind.2000.1080p.Amazon.WEB-DL.DD5.1.H.264-QOQ

Det er mig.

Eller hende.

Sådan ser vi ud.

Hun er anderledes.

Jeg er anderledes.

En dag kunne jeg ikke længere
skelne mellem min drømmeverden -

- og den rigtige verden.

Jeg følte mig ikke længere
som én person, men som to.

Jeg ved ikke længere, hvem jeg er.

- Du fik fat i den.
- Det var let nok.

Vent lige!

Vent!

Se, mor.

Dugvåde roser
og søde små katte.

Blankt kobbertøj
og udklædningshatte.

Sløjfede gaver med ting indeni.

Det er et par af de ting,
jeg kan li'.

Hvor var det flot. Kom herhen.

Det var det.

Kommer du med?

- Mor!
- Ikke flere historier.

Godt, på med dynen.

Jeg læser flere historier i morgen.

Nå, min skat.

Godnat, mor. Glem mig nu ikke.

Bare rolig.

- Jen? Så er det tid.
- Mor.

Kom så. Godnat, Jean-Pierre.

Au revoir.

En engel, der våger
over min mor og min søster -

- og Jean-Pierre og Micheline -

- og alle mine venner fra landsbyen.

Også Danny og Alex, der ikke findes.

Pas godt på min far og hold af ham.

Mor, vil du ligge hos mig,
indtil jeg falder i søvn?

Selvfølgelig, min skat.
Pak dine sager sammen.

Læg tingene på plads.

TRE FISK, INTET OCEAN

ANMELDT AF MARTHA MARIE TALRIDGE
FOR NEW YORK TIMES

Juli markerer begyndelsen
på orkansæsonen -

- og orkanen Julie
har hærget på østkysten.

Det gik hårdest ud
over Halifax på Maines kyst.

Det ellers rolige udflugtsmål -

- består nu af ruiner
og bristede drømme.

Med stormstød på over 45 m/s
hærgede orkanen i timevis.

Hallo? Hej.

Nej, jeg kan ikke tage dig med.

Fordi klienterne ikke
bryder sig om ekskærester.

Heller ikke en halv ekskæreste.

På torsdag er jeg vist i Chicago,
men jeg har ikke min kalender.

Hvis jeg havde en søster,
kunne du gå ud med hende.

Jeg ringer senere.

MARTHA MARIE TALRIDGE
LITTETÆRT AGENTUR

- Du er sent på den.
- Det ved jeg godt.

Jeg tager mig af Rosen efter Chicago.
Alberts. Det bliver et nej.

Jonathans omslag ser fint ud.

Problemet er farverne,
men jeg ringer til McMillan.

Hvad er nu det? Aaron Reilly?

Goddag, mr. Reilly.

Lad os lægge mr. Reilly på hylden
og sige Aaron og Marty.

Du er kommet for at presse mig,
Marty. Lad os få det overstået.

Jeg plejer ikke at blande mig
i en klients forretningsledelse.

Har jeg været uansvarlig?

Nej, slet ikke.
Du har vel kun kendt Ed i seks uger?

Fire en halv.

Lucy Schaeffer boede sammen
med Ed i tre år. Faktisk mindre.

Alt imens hun var ham utro.

Hun var ikke særlig rar.
Marty, det er hans egne penge.

Hvis vi giver hende så mange, bliver
den stakkels pige aldrig klogere.

Tror du, at jeg repræsenterer hende?
Jeg har aldrig mødt kællingen.

Vi har talt grundigt igennem,
stille og roligt.

Det er hans eget valg.

Mr. Reilly...

Har du ikke lyst til
at redde et menneske fra sig selv?

Nej, det har jeg sandelig ikke.
Så klog er jeg ikke.

Tak.

Hvad laver du herinde?

- Hvordan kom du ind?
- Jeg stjal nøglen fra Jennifer.

Hun fik mig til det.

- Er du vred?
- Nej!

Nej, jeg er ikke vred.
Du vækkede mig ikke.

Men din søster
får med mig at bestille.

- Nej, nej!
- Vær sød ved Jessie.

Hun er godt nok stædig.
Hvorfor beder hun ikke om hjælp?

Hvorfor mon?

Hjælpen er på vej. Kom så.

- Er det svært?
- Nej, det går fint.

- Hvad griner du ad?
- Ikke noget.

Det er fint, at du gør dig umage.
Især når du er usikker på dine evner.

- Det er ikke derfor.
- Okay!

Når nogle mennesker
har let ved noget -

- tror de, at de skal kunne alt.

- Men vi er ikke perfekte, vel?
- Nej.

Kender du noget, der er perfekt?

Hvorfor vil du gerne være
det rene ingenting?

- Tror du, at jeg er sådan?
- Ja, for du er ligesom mig.

Av, for pokker.

I tyve minutter har vi talt
om regn, roser og pandekager.

Jeg har på fornemmelsen,
at du taler udenom.

Jeg er så gennemskuelig.
Hvor er det irriterende.

Hvordan går det med drømmen?
Nej, hvordan gik det i New York?

Det gik fint i New York.

Jeg er ikke din psykiater, skat.

Jeg er bare den gamle veninde,
der kommer og drikker whisky.

Jeg har ikke lyst til
at tale med dr. Langer.

Vi aftalte, at hvis det fortsatte,
ville du tale med nogen om det.

Aftalte vi det?
Det var vist dig.

Han kommer endda fra Wien.
Er det ikke perfekt?

Du lader mig ikke stikken, vel?

Nej, så længe du har brug for mig,
er der stadig håb.

Min gode ven Jessica fortæller mig -

- om et interessant tilfælde
af personlighedsspaltning.

- Martha? Marie?
- Her er det Marie.

Når du falder i søvn om aftenen,
vågner du i en anden verden.

- I det andet liv hedder du...
- Marty.

Og hvad skal man kalde det?

- Et travlt liv.
- Det må man sige.

Man fristes til at spørge,
om det kan blive for meget.

Jeg har en psykiater i New York.

Han tror, jeg er en karrierekvinde,
der drømmer om at bo i Frankrig.

Problemet er, at I alle sammen tror,
at I findes i virkeligheden.

Vi kan jo ikke alle sammen findes.
Det er umuligt.

Den ene verden er virkelig.
Den anden er en drøm.

Ja. Det ved jeg godt.

Men du ved ikke hvilken.

Hvordan kan det mon være?

Fordi hvis jeg...

...fandt ud af,
hvilket verden der ikke fandtes...

...så ville drømmen ikke fungere.

Jeg ville ikke have glæden
ved det andet liv.

Det ville du vel ikke.

Det er meget fantasifuldt,
men ikke ufarligt.

Du får det til at lyde bevidst.

Som om du kan tænde
og slukke for det.

Du holder på to heste.

Det kan psyken ikke holde til...

...uden at gå i stykker.

Jeg ved ikke -

- hvordan jeg kan vende tilbage
til mit gamle liv.

Fra Wien?
Jessie finder det tunge skyts frem.

- Perfekt, ikke?
- Hvad sagde...

Jeg trænger til en smøg.
Er det i orden?

Bare en enkelt.
Tak skal du have.

- Hold nu op.
- Bare et enkelt hiv.

Jeg slukker nu.

Hvad sagde dr. Freud?

Han mener vel, at New York
må være drømmeverdenen.

Hvem drømmer om at sidde derhjemme?
Det må være virkeligt.

Men New York...
Karriere, indflydelse og frihed.

Mændene står i kø.
Du kan gøre, som du vil.

- Det er da en drøm.
- Han var ikke så dramatisk.

Hvad svarede du dr. Freud?

Han hedder dr. Langer,
og han er lige så virkelig som dig.

Hvad svarede du dr. Langer?

At min psykiater i New York tror,
at mit liv er hårdt arbejde.

Et konkurrencepræget miljø
med lange arbejdstider.

Der er mange mænd,
men ingen ægte kærlighed.

Ingen kæreste. Jeg er alene,
og hvem drømmer om at være det?

Hvad med ensomheden?

Jessie sagde, at en kvinde,
der sørger over sin mand -

- ikke er klar til at elske nogen.
Ikke engang i sine drømme.

Jeg skal lige betale.

Sådan.

Sarah? Sarah?

Sarah?

Seraphine?

Sarah?

Sarah?

- Nej.
- Jo. Vi må hellere finde din mor.

Seraphine... Du ved godt,
at du ikke må løbe væk.

- Du gjorde mig bange.
- Kender du hende?

Det er min mor.

I mit hjemland kidnapper man mødre,
der farer vild på markedet.

- Kan du lide min hat?
- Ja, selvfølgelig.

Men du må hellere aflevere den.

Tørklædet er rent.
Jeg har lavet en hat til hende.

Så har du fået en ny hat,
men vi skal skynde os videre.

- Må han komme med i parken?
- Jeg ville ønske, jeg kunne.

- Det var hyggeligt at møde jer.
- Farvel!

Tre skub mere,
og så skal vi hente Jennifer.

En. To. Tre.

Tag dine ting. Så smutter vi.

Du glemte din jakke.

Hejsa.

Jeg troede ikke,
at du kunne komme med.

Jeg ville jo ønske, at jeg kunne.
Man skal følge sin ønsker.

Er det hemmeligheden bag lykke?

Nej, det er bare det rigtige at gøre.

- Jeg ville ønske, vi kunne blive...
- Ja.

Vi skal hente Jennifer i skolen. Kom.

- Tak, skat.
- En anden god gang.

Farvel.

Flirter du?

- Ed!
- Hej, Marty.

Er klokken allerede ti?
Lige et øjeblik.

Det står 19-12.
Du har mødt Aaron Reilly.

Kom med bolden.

Pis.

Jeg har din kontrakt.
Phyllis sagde ja.

Hør her.

Bare giv manuskriptet til Phyllis.
Jeg vil kæmpe imod Lucys krav.

Det kan du takke din ven Aaron for.

Det var det, vi spillede om.

Marty, opkaldet til Aaron Reilly
er klar på linje et.

Aaron? Det er Marty Talridge.

Jeg ville bare takke dig
for Eds manuskript.

Jeg gjorde det ikke for din skyld,
men tak.

- Hvor taknemmelig er du?
- Hvor taknemmelig skal jeg være?

Central Park, søndag kl. 9.

Cherry Hill over for springvandet.
Det tager kun en halv time.

Afslappet påklædning.
Jeg tager en forfriskning med.

Lad mig tænke over det.

- De er yndige.
- De er ikke til dig.

- Seraphine, din kæreste er her.
- De er heller ikke til hende.

Hej med dig.

Se, hvad jeg har til dig.

- Hvad siger man så?
- Merci, monsieur.

Du må være Jennifer.
De er til dig.

Merci, monsieur.

Og lækkerier... Hvad er du ude på?

Jeg gør kur.

- Kur til hvem?
- Hvem som helst.

- Bid.
- Merci, Guillaume.

Guillaume betyder William.
William hvad?

Granther. William Granther.

Jen, kan du og din søster ikke
vise mr. Granther jeres frisbee?

I er så dygtige.
Vi kan se jer herfra.

Hvor er køkkenet?
Så sætter jeg dem i vand.

- Skriver du stadig?
- Ja. Jeg bliver aldrig klogere.

Jeg skriver på en bog i Menton.

Jeg fandt ud af,
at du var i nærheden.

Din anmeldelse...
Jeg har den stadig.

Ikke i lommen, men jeg har den.

Sagen er,
at jeg ikke brød mig om bogen.

Så forstår jeg bedre anmeldelsen.

Der sluttede det hjertelige venskab.

Det afhænger af,
hvordan det udvikler sig -

- for os begge to.

- Jeg må tilbage til Menton.
- Ja.

Hvordan vidste du,
at det var mig på markedet?

Slagteren udpegede dig, så jeg indså,
at du havde skrevet anmeldelsen.

Ved du, hvad han er? Din chance
for at opleve kærligheden igen.

Du er ved at vågne fra din koma,
og det skræmmer dig.

I New York dater du mænd,
som du ikke elsker.

Nu er du tiltrukket af William
og reagerer -

- i din drøm ved at skabe en revisor.

Aaron Reilly?
Nej, du tager fejl.

Han kan ikke konkurrere.

Er her optaget?

Jeg ved ikke rigtig.
Jeg venter en større flok.

Men siden du kom først...
Kaffe?

Tak.

Hvad tænker du på, når du ser ænder?

Appelsinsauce.

To mennesker, der udveksler tanker
søndag morgen, er altså...

Du havde ikke behøvet så fint tøj.

- Jeg sagde afslappet påklædning.
- Det kan jeg godt huske.

Her er her så.
Taknemmelig og afslappet påklædt.

- Hvad skal vi lave?
- Bare være sammen i en halv time.

- Hvorfor det?
- Fordi jeg er interesseret.

Panik? Mild panik.

Det er værre, end du tror.

Jeg er ikke interesseret i
at gå ud med dig.

Jeg bryder mig ikke
om at blive afvist.

Og jeg er ikke den type,
du falder for.

Hvad er det for en type?

En flot fyr med lidt kant,
der gør det en smule farligt.

En magtfuld type,
der kan feje benene væk under dig.

Som du kun kan styre ved at forlade.

- Den sikreste form for styring.
- Selvfølgelig.

- Er det min tur?
- Ja.

- Hvad er du så interesseret i?
- Dig.

Bare den, du er.

- Skræmmende, ikke?
- Jo.

Jeg kan også være farlig.

Har du brug for en ven?

Sid helt stille.
Ikke noget med at skære ansigter.

Smil. Sådan.
Det blev rigtig godt.

Kom så frem.

- Jeg vil ikke fotograferes.
- Hold nu op. Stå stille...

Er her optaget?

Jeg har ventet på dig siden kl. 9.

Slagteren sagde,
at du køber ind alene om fredagen.

- Han kaldte dig vanemenneske.
- Bekymrende, at slagteren er spion.

- Hvordan går det ellers?
- Det går fint.

Åh nej... Jeg elsker smalltalk.

Lørdag aften. En rigtig date.

Kl. 20, pænt tøj og det hele.

Formel påklædning.

Min mand døde for et par år siden...

Siden har jeg ikke været på date.

Glimrende. Det bliver
frygtelig ubehageligt for dig -

- for jeg lægger pres på dig
med det samme.

Jeg har besluttet, at jeg vil gøre
et godt indtryk på dig.

Hejsa!

Et bord til én?
Eller venter De nogen?

Forsigtigt.

Vent her.

Så må du gerne se.

Hvor er her smukt.

Voila.

- Kan du smage, hvad det er?
- Nej.

- Koriander og fennikel.
- Fennikel?

- En knivspids fennikel.
- En knivspids.

Jeg kan godt smage knivspidsen.

- Hvad med zinken?
- Zinken?

Hvad laver du?
Anmelder du nu også min mad?

- Nej!
- Vel gør du så.

Jeg er saucier. Jeg har brugt to år
på at lære at lave sauce.

Undskyld. Så da du skulle lære
at skrive, lærte du at lave saucer.

Til gengæld har du lært
at få andre til at bløde.

Jeg prøver bare at mindske
min egen skyldfølelse.

Og jeg prøver bare at spille på den.

- Med et glimt i øjet.
- Naturligvis.

Tænk, at jeg spiser sammen med dig
efter den anmeldelse.

Er det ikke bare spændende?

Den bog, jeg tog herned
for at skrive, er faktisk færdig.

Jeg ville bare pille ved den
og bekymre mig.

Det er meget konstruktivt
at bekymre sig.

Ja.

Ja, men...

Jeg vil gerne have, at du læser den.

Sikke en forfærdelig løgn.

Jeg vil bare have,
at du er vild med den.

Kan du klare det uden at læse den,
vil jeg gøre alt for dig.

- Er den god?
- Ikke hele bogen.

Men der er da steder,
hvor den er rigtig god.

Jeg synes bare, du skal læse den.
Du skal bare blive...

...rød i kinderne, hvis du forstår.

Du skal ende med at tænke:
Sikke en mand.

Hvordan mon en mand,
der kan føle sådan, er...

- I sengen?
- Ja.

Og mere end det.

Jeg vil gerne rejse med dig hjem.

Jeg ville gerne sige ja.

Men det kan jeg ikke.

Måske en anden gang.

Det er en aftale.

Som regel frokost om onsdagen.

En lækker og indflydelsesrig fyr.

I bestiller lammekølle.

Taler om magt, sex og mode.

Hold kæft, jeg savner det.

- Hvorfor piner du dig selv?
- Fordi jeg er vild med dig.

Det betyder ikke,
at vi skal skilte med det.

Men det klæder da dig...

Jeg har noget til dig.

Det er ikke rigtigt et arvestykke,
men det betyder meget for mig.

Nej, du må først åbne den,
når du er helt alene.

Helt ærligt.

Vil du lave skovtursmad til mig?
Mor siger, at du kan lave mad.

Ja, du kan få en burger
med peanutbutter og syltetøj.

- Det får du ikke mor til at spise.
- Hun kan få en kyllingesandwich.

- Men uden fennikel.
- Uden fennikel og uden zink.

- Hvad har din mor ellers fortalt?
- Hun siger, du skriver historier.

- Bor du i New York?
- Nej, hvorfor?

Hun kender en forfatter i New York.
Hun skal vise ham sine historier.

Hendes historier?

Hun anmelder andres historier.
Hun skriver dem ikke selv.

- Ledende spørgsmål.
- Protesten afvises.

- Hun har sine egne historier.
- I en æske i skabet.

- Vil du ikke se dem?
- I en æske?

Lad os tale om vejret.
Er kumulusskyerne ikke flotte?

Jeg kan ikke se nogen skyer.
Tag dig sammen.

Lad os snakke om skabet og æsken.
Må jeg se dem?

Jeg ville ønske, at jeg kunne.

Det er den forkerte vej.

Jeg vil nødig afbryde romantikken,
men du skal i seng.

- Det er for tidligt.
- Nej.

Det er faktisk ret sent.

- Godnat med dig.
- Godnat, mor. Glem mig nu ikke.

Bare rolig.

Der er noget særligt over
at være sammen med dine piger.

Børn gør os til rigtige mennesker.

- Gør de?
- Det tror jeg.

Man bliver nødt til at være ægte.
De er kvikke.

- Ja.
- Er du okay?

Ja.

Nogle gange ville jeg ønske,
at du ikke så sådan ud.

Folk, der ser ud som dig,
har lært ikke at stole på nogen.

Jeg kan ikke. Undskyld.

- Undskyld.
- Du behøver ikke undskylde.

Hvis du har det sådan,
skal du ikke kæmpe imod.

Jeg vil i seng med dig.
Jeg tænker på det hele tiden.

Men for at være ærlig er jeg bange.

Sex har aldrig bragt mig nærmere...
Det har været begyndelsen til enden.

Og det her må ikke ende.

Huset her, børnene, din varme.
Alt ved dig.

Det vil jeg ikke miste.

Nu kan du følge mig hen til bilen.

Kommer du tilbage i morgen
og laver morgenmad?

Skal jeg nogen steder?

Er du bange for, at børnene ser mig?

Det kan vi godt sige.

Vi kan også sige...

...at det er på grund af min mand.

Men der er en anden grund.

Hvis nogen bliver hos mig...

...og vækker mig,
kan der ske noget ubehageligt.

Det er tosset...

Jeg vil ikke tale om det.

Må jeg have det for mig selv?

Det er helt i orden.

Jeg går nu.

Jeg kan måske holde mig vågen
en times tid endnu.

Hvis du spiller dine kort rigtigt,
ender det måske med tre timer.

Hallo?

Kom ind.

Hej.

Tak, fordi du kom.
Vil du have noget at drikke?

- Kaffe eller vand?
- Ellers tak.

Okay, kom indenfor.
Du kan sidde derovre.

Du kan sætte dig, hvor du vil.

- Godmorgen.
- Hej.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg ringede.

Jeg er...

Undskyld, jeg opfører mig sådan.
Jeg plejer at være stærk og fattet.

Det ved jeg.

Men der skete noget
i Frankrig i nat, og jeg...

Jeg ved bare ikke,
hvordan jeg har det med det.

I Frankrig?

Jeg har vist forelsket mig,
og vi gik i seng sammen i går.

Jeg ved ikke engang, om han findes.

Hvad siger du? Gik du i seng
med en mand i Frankrig i går?

Ja.

Nu tror du sikkert,
at jeg er skingrende skør.

Hvis du har lyst til at gå igen,
forstår jeg dig godt.

Jeg lever et andet liv i Frankrig,
og det er ikke det værste.

Det værste er -

- at de to liv føles på samme måde.

De føles så virkelige.

Jeg kan ikke skelne
mellem drøm og virkelighed.

Jeg ved ikke, om du er ægte.

Tænker du mon på, hvor hurtigt
du kan komme ud ad døren?

Jeg er ægte.

Det siger de jo alle sammen.
Undskyld...

Jeg er blevet analyseret
på kryds og tværs.

- Jeg har nok brug for en ven.
- Sådan en har du.

Hvad kan jeg gøre?

Jeg ved ikke, om du kan gøre noget.

Men jeg tænkte, at du måske...

Du må gerne blive hos mig i dag.

Det er mig. Jeg holder fri i dag.

Smør dem. Fortæl dem sandheden.
Jeg er faktisk ligeglad.

Vi ses i morgen.

Tak.

Det er kvinden i Frankrig.

Eller mig. Sådan ser vi ud der.

Øreringene klæder hende.
Hendes hår...

Kom. Lad os komme ud.

- Jeg snyder ikke.
- Vent nu bare.

Er du klar? Så skal du se.

Den er smuk.

Det er min yndlingsbro.

- Hvorfor?
- Det er den smukkeste.

Broen eller mine øreringe?

Begge dele.

Det er min fødselsdag på onsdag.

Jeg har et sært forhold
til fødselsdage.

Går jeg ud, føler jeg mig ensom,
så jeg bliver hjemme.

Det føles mindre ensomt.

Skal du noget på onsdag?

Jeg er i Atlanta resten af ugen.
Jeg har et stort projekt.

- Vi kan ses, når jeg kommer hjem.
- Ja. Det er lige så godt.

Når du taler
om dit forhold til William -

- lyder det som kærlighed.

Du virker lykkelig.
Det er næsten endnu bedre.

Tilbage til virkeligheden: Hvorfor
fortalte du Aaron om din lidelse?

Jeg blev nødt til at dele det.

Hvis Aaron ordner din psyke,
kan jeg klare din selvangivelse.

Du risikerer at skubbe ham væk.
Aaron virker som en flink fyr.

Du kan lide ham,
og I har et tæt forhold.

Det hjælper ikke at fortælle nogen,
at man er gak i låget.

- Gak i låget?
- Det er fagbetegnelsen.

Skulle vi ikke holde William
i dine drømme og her i lokalet?

Jeg har også et sært forhold
til fødselsdage.

Atlanta?

Jeg har endda lavet mad.
Du gætter det aldrig.

And med appelsinsauce.

Jeg elsker den slags musik.

Klokken er allerede halv tre.

Det var et fejt trick.

Fødselsdag på en onsdag.

Skal jeg ringe efter en vogn?

Ja... det må du nok hellere.

Hvad sagde du helt præcis
til mr. Reilly i drømmen i nat?

Helt præcis? Det hele.

Stakkels dr. Peters.
Det må have chokeret ham.

- Er det ikke bedst at være ærlig?
- Jo da.

Men du må ikke skræmme William væk.

Du kan betro dig til mr. Reilly,
men ikke til William.

Han skal kun have din kærlighed,
og ved du, hvad det betyder?

Snart er der ikke flere drømme
at fortælle ham om.

- Nyd det nu bare.
- Jeg smutter nu, piger.

- Hyggeligt at møde dig.
- I lige måde.

Godnat.

Jeg overlever nok.

Undskyld.

Vi må snart finde ud
af det med værelserne.

Det lover jeg dig.

Godnat.

- Fint sted, men lidt dyrt.
- Jeg har jo god smag.

- Hvornår stjal du det her?
- I nat.

Tager du noget foie gras med
i morgen?

Hvor grusomt af dig
at spotte de sindssyge.

Jeg foretrækker de skingrende skøre.

De har mere karakter.

Tak.

Hvad laver du? Giv mig den.

Du må have en ældre husholderske,
der tager kassettebånd med.

Giv mig den. Hold så op.

Jeg føler mig nært knyttet
til Julie Andrews.

- Inderst inde er vi ens.
- Herligt. Så er I tre.

Ja, der kan godt være lidt overfyldt.

Hold nu op.

Hvad skal jeg gøre?

Jeg er da glad for,
at du ikke kaldte mig William.

Det var bare lækkert.

Ja, det var.

Dig elsker jeg.

Au revoir.

Beklager, at du ikke kan blive her.

Hvad siger du så?

Hader du mig?
Tror du, at jeg tosset?

Nej, det er værre. Jeg tror på dig.

Du fortæller mig om dit mareridt.

Men jeg kan kun tænke
på ham den anden fyr.

Jeg er jaloux på en mand,
der ikke findes.

Han... Det er lige meget.

- Du elsker ham.
- Det tror jeg.

Hvor tæt kommer han
på dit egentlige jeg?

Det ved jeg ikke...

Men han siger,
at jeg er sindslidenskabelig.

Han er klog.

Jeg vil slås for dig.

Tak.

Det var godt, ikke?

- Hot.
- Har du fortalt ham om mig?

Stakkels fyr. Hvordan finder han
en anden pige som dig?

- Kan du lide det?
- Det er alle tiders.

Når vi får gardinerne op
og installeret fjernsynet -

- kan din ven bo her,
når han besøger dig.

- Min ven?
- Ja, revisoren fra New York.

Hedder han ikke Arnie?

Tænk, at du gør grin
med de handikappede.

Er han også handikappet?
Både handikappet og fri fantasi?

Ikke ham, din tosse. Mig.
Jeg er handikappet.

Jeg er jo... gak i låget.
Tæller det ikke som et handikap?

Jo, det er et handikap.

- Jeg tror aldrig, det går ud.
- Går ud?

Ja, det lys inde i mig,
der altid går ud.

- Så jeg kan komme videre.
- Kan du finde ud af det?

Du knytter dig til mig,
og alligevel fortæller du mig -

- at du bare kan stikke af.

Det forhindrer mig i
at stikke af først.

Når du tænker på børn,
hvad tænker du så?

Appelsinsauce.

Jeg tænkte nu mere på
hvor mange og hvornår.

Mener du med dig?

Ja, mig.

Lad mig se engang.
Jeg vil have mange med dig.

Jeg vil have mange med dig.

Ved du hvad?

Børn kommer i første række.
Det holder jeg fast på.

Jeg taler om dit sande jeg.

Nå... på den måde.

Hvad med Frankrig?
Vil du også have børn med ham?

Måske er han tilfreds med dem,
jeg har.

Er jeg så hypnotiseret,
at jeg kan tage dig for den, du er?

Sikkert.

Men det ville jeg aldrig
byde mine børn.

Aldrig nogensinde.

Det skal du vide.

Jen ville ikke falde i søvn.
Hun opførte sig underligt.

Hun var uregerlig
og kravlede ind under sengen.

Jeg ved ikke...

Jeg kunne ikke forstå det.
Hun var bare humørsyg.

Historierne... fra æsken i skabet.

Jennifer gav mig dem efter maden.

Hun sagde, at jeg skulle læse dem.
Det skulle være vores hemmelighed.

Jeg læste dem selvfølgelig ikke.
Hun er meget stolt af dig.

Men hun lærte mig noget om,
hvad din drøm virkelig er.

Hvad lærte Jen dig?

I din drøm kan Marty gøre,
hvad hun har lyst til.

Hun elsker sit arbejde
og giver sig fuldt ud.

Hun behøver ikke skjule det
i en æske i skabet.

Når jeg går tilbage til mit værelse -

- ligger jeg og tænker på dig.

Når jeg drømmer, drømmer jeg om dig.

- Jeg forstår godt, hvad du mener.
- Gu gør du ej.

Drømmen er bygget op om dig.

Alle personerne i New York er dig.

Du analyserer dig selv.
Du gør kur til dig selv.

Du går i seng med dig selv.

Det hele er min skyld.

- Jeg sagde mere end det.
- Jeg hørte det godt.

Og det hele passer.

- Hvor lang en frist gav han dig?
- Det sagde han ikke. Nu.

- Du dropper bare manden i drømmen.
- Hvorfor skal jeg droppe noget?

- Jeg vil ikke opgive nogen af dem.
- Du har ikke noget valg.

Du er ikke alene mere.
Den virkelige mand forlader dig.

Bagefter opdager du,
at den anden var en drøm.

Så har du også mistet ham.

Det er nu, du skal træde i karakter.

Jeg ved ikke, om jeg kan klare det.

Selvfølgelig kan du det.

Jeg kan ikke længere
lade dig være i fred.

Vælg. Vælg!

- Hvad laver du?
- Skriver.

- Det burde jeg have regnet ud.
- Jeg skriver herinde.

Hvad drømte du i nat?

Hvordan ser han ud?

Er han mørkhåret?

Stærk? Flot?

Er han yngre end mig?

Hold nu op.
Vil du ikke nok lade være?

Hvordan elsker han med dig?

Hvor?
Hvordan føles hans hænder?

Hans læber?
Får han lov til at overnatte?

I nat må han godt.

Hvad er det nu, Sarah siger?

Glem mig nu ikke.

- Er du okay?
- Ja.

- Jeg vil fortælle dig noget.
- Bliver du hjemme i weekenden?

Er du sikker på, du er okay?
Du ser mærkelig ud.

Jeg er jo mærkelig.

Nå ja. Hvad leder du efter?

- Jeg er glad for, at du er her.
- Hvad er det?

- Hvor mange ville du tage?
- Kun én.

- Vil du ikke sove?
- Jeg vil ikke tale om det.

- Hvorfor lige i nat? Du kan ikke
holde dig vågen for evigt.

- Det er bare en enkelt pille.
- Du behøver ikke tage derhen i nat.

Du kan vælge et andet sted.
Måske Tahiti.

Måske kunne du... tage mig med.

Jeg har aldrig været der.
Det kunne blive en skøn tur.

Du kunne fortælle mig om det
under morgenmaden.

Måske vil jeg bare være alene.

Jeg har ikke lyst til at være alene.

Jeg er bange for ikke at være alene.

Og jeg vil have, at du bliver her.

Hvorfor bliver du nødt til
at tage tilbage dertil?

Fordi mine børn har brug for mig.

Hold da op. Hvor er du sød.

- Tak.
- Jeg er ikke så tosset, vel?

Hvad er nu det?

- Hvor har du den fra?
- Jeg kiggede i reolen...

Jeg snusede bare rundt.

Jeg opdagede blikæsken
og kiggede i den.

- Fandt du den her?
- Ja, på hylden.

Før jeg kom herind i nat -

- lå jeg i min dejlige seng -

- og forsøgte at høre dit åndedræt.

Det kunne jeg ikke.
Jeg tænkte på, hvor nær du var.

Jeg havde lyst til at gå
over til sengen for at se dig.

Jeg var...

I begyndelsen var jeg bange for -

- at hvis du vågnede,
ville jeg forsvinde.

Jeg troede virkelig på det.

Det gik åbenbart godt.
Du er her endnu.

Ja, hvor det så er.

De tilhørte...

...min mor.

Og... de her tilhørte også hende.

Hun bar dem sammen.

Søde billeder.

Her var jeg fem år.

Her var jeg vist 10-11 år.

Du har ikke forandret dig meget.

Jeg er sent på den, så jeg går nu.

- Hvad?
- Jeg tænker på min bedste veninde.

Hun lyder besværlig.
Måske skulle du droppe den taber.

Hun er ikke taber. Hun stikker bare
af, når tingene ikke går perfekt.

Og kærligheden er jo aldrig perfekt.

Hvis man holder af nogen,
må man respektere dem, som de er.

Jeg ved, hvem du er.

Du er den lille pige, hvis mor døde
i Frankrig, da hun var 11 år.

Du spurgte, om jeg ikke har lyst til
at redde et menneske fra sig selv.

Jeg svarede nej.
Så klog er jeg ikke.

Jeg vil hellere være din bedste ven
end at få dig til at opgive dig selv.

Det drømmer jeg om at blive.
Din bedste ven.

Så hvis du vil stikke af,
kan du bare gøre det.

Mor?

Mor?

Mor?

Mor?

Mor, hvad er der galt?
Vågn nu op!

Jean-Pierre?

Dig elsker jeg.

Marty?

Tag det roligt.
Det er bare mig.

Tag det roligt.

- Hvorfor hentede du mig tilbage?
- Jeg ville bare se dig igen.

- Jeg måtte sige farvel.
- Jeg elsker dig.

Hvem ved, hvad drømme er gjort af?

Et kys fra en barndomsven.
Larmen fra en bil på grusvejen.

Min fars rolige stemme.
Min mors varme favn.

- Drikker du ikke i aften?
- Nej, i aften vil jeg snakke.

Eller faktisk gå til bekendelse.

Værsgo.
Jeg kan holde på en hemmelighed.

Du sagde,
at du ikke ville lade mig i stikken.

- Ja.
- Det kunne du aldrig finde på.

Lov mig det, for jeg kan ikke
klare det uden dig.

Min hemmelighed er -

- at jeg elsker dig vanvittigt, mor.
Jeg vil altid elske dig.

Også selv om vi ikke
kan være sammen mere.

Jeg har altid været der.

Selv når du ikke vidste det.

Tak, fordi du kom.

- Jeg havde håbet på at få et glas.
- Jeg ville ikke svigte dig.

Men jeg tænker på alle gangene.
Tak.

I lige måde.

Glem mig nu ikke.

Bare rolig.

Mor, jeg havde mareridt.

Du godeste, venner.
Læg dig og slap af.

- Vil du massere min fod?
- Ja, selvfølgelig.

- Går det bedre?
- Det var uhyggeligt.

Der er noget, jeg vil snakke
med jer om. Noget meget vigtigt.

Noget, som I skal huske på.

Også når jeg ikke
er sammen med jer.

Hvad mener du?

Vi er den samme person.

Alle sammen.
Og jeg elsker jer.

Af hele mit hjerte.
For evigt og altid.

Når I tænker på mig...

Så vil jeg være der for jer.
Vi er der alle sammen.

- Jeg elsker dig, mor.
- Jeg elsker dig også.

Uanset hvor du er, kan du bare
tænke på mig. Så er jeg der for dig.

Tak, min skat.

- Jeg elsker dig, mor.
- Jeg elsker dig, skat.

- Vil du også massere min fod?
- Ja, selvfølgelig.

Jeg elsker dig, mor.

Er her optaget?

Jeg har noget med til dig.

Historier fra en æske i skabet.

Jeg tog dem med hjem fra Frankrig.

Jeg tager ikke tilbage igen.

Jeg vil gerne have, at du læser dem.

Du skal beholde dem.

De har altid været til dig.

Tekster: Peter Bjerre Rosa
Scandinavian Text Service 2016