All language subtitles for David.Copperfield.1999.S01E02.DVDRip.x264.DAN

Mit nye liv var begyndt.
Jeg var uafhængig.

En ung mand
på vej frem i verden.

Men hvad betød dette uden Dora?

Jeg var fast besluttet på
at vinde hendes hjerte.

Jeg vidste,
at min lykke afhang af det.

Miss Spenlow, i anledning
af Deres fødselsdag …

Sikken yndig buket.

Hvor er blomsterne smukke.

Jeg syntes, de var smukke,
indtil jeg så Dem.

Kom hen til os andre.

Der blev kun sagt lidt,
men jeg var fyldt af håb om -

- at der var opstået
en livsvigtig forståelse mellem os.

I de næste dage levede jeg -

- til stor kval for mrs. Crupp,
kun af Dora og kaffe.

Kegler, mr. Copperfull!

Når der er en ung dame
med i spillet, -

- er kegler sundt, adspredende.
Det vil gøre Dem godt,

Jeg stillede min sult
ved at skrive mange breve til hende -

-i håb om
at hun ville se den lidenskab, -

- der lå under det formelle ydre.

Heldigvis for min forstand
blev jeg inviteret -

- til at være sammen med Agnes
ved et selskab i London.

Trotwood!

Agnes! Det var dejligt
at få Deres invitation!

Vi ses så sjældent.

Kære søster!
Jeg har så meget at fortælle.

Uriah Hvordan har De det?

Tak for Deres godhed mod et ringe
menneske, master Copperfield.

Tag Dem ikke af mig.
Jeg er usynlig.

Tingene har ændret sig,
siden De rejste.

Far vil gøre Uriah
til sin kompagnon.

- Han er utroværdig!
- Uriah har gjort sig uundværlig.

Jeg har lyst til at sige ham,
hvad jeg mener om …

Lov mig ikke at fornærme Uriah.

De blev straks forelsket.

Mere end det!
Jeg forguder hende helt og aldeles.

Men hvad med Dem selv, Agnes?

Har De ingen beundrere,
De kan fortælle mig om?

Naturligvis ikke.
Det har jeg ikke tid til.

Har De set
det nye stykke, Steerforth?

Sikken ynk!

Steerforth?!

Du husker mig ikke.
David Copperfield.

- Gud! Lille Copperfield!
- Jeg er henrykt over at se dig.

Du ligner dig selv, Tusindfryd!

Det er miss Wickfield,
en god veninde.

Glæder mig … Du følges med
aftenens smukkeste pige, Tusindfryd.

- Hvorfor kalder De ham det?
- Det stammer fra skolen.

- Gør det noget, Tusindfryd?
- Ikke spor.

Jeg bor hos min mor.
Du må komme forbi.

Jeg vil vide alt om dig
og dine gøremål.

Du er jo, på en måde, min ejendom.

Lige netop ham!
Hvor er jeg heldig!

Somme tider bør man
lade fortiden hvile.

- Måske skulle De ikke besøge ham.
- Hvorfor ikke?

Han er den bedste ven,
jeg har haft i hele verden.

Skal De hjem, master Copperfield?

Ja, Uriah,
Har De lyst til en kop kaffe?

Jamen, master… mr. Copperfield.

De kan da ikke have lyst til
at have besøg af så ringe en person.

Ellers ville jeg ikke spørge.

Husker De, at De sagde til mig, -

- at jeg måske en dag
blev mr. Wickfields kompagnon?

De er jo en ren profet, mr. Copperfield.

Jeg anså det vel ikke
for sandsynligt.

Hvem ville have gjort det?

Men selv de ringeste personer
kan blive redskaber for noget godt.

Mr. Wickfield er en hædersmand,
men hvor har han været uforsigtig!

Uforsigtig?

Hvis en anden
havde været i mit sted, -

- havde mr. Wickfield
været i hans kløer nu.

Uden mig var det endt
med tab og vanære, -

- og mr. Wickfield ved det,

Synes De, at miss Agnes
så meget smuk ud i aften?

Hun så ud, som hun altid gør:

Hævet over alle andre.

- Tak .. Tusind tak skal De have!
- Hvorfor takker De dog mig?

De vil vel ikke
tænke ilde om min ringhed, -

- hvis jeg kommer med
en lille betroelse?

Selvfølgelig ikke.

Billedet af miss Agnes
har boet i mit bryst i årevis.

Jeg elsker jorden, hun går på,
med den reneste kærlighed.

Kender hun disse følelser?

Åh nej dog!

Jeg dukker først nu op
fra min lave stilling.

Jeg sætter min lid til
min nytte for hendes far.

Hun holder så meget
af ham, at jeg tror, -

- at hun, for hans skyld,
vil være god også mod mig.

Hvis De vil tie om dette
og ikke skade mig hos min Agnes, -

- vil det være
en stor gunstbevisning.

De ønsker jo ikke
at skabe ubehageligheder.

Hvem ved,
hvad følgerne kunne blive.

Åh nej, klokken er ét!
Mit pensionat er låst nu.

Kære Agnes!
Alt for kærlig og god til nogen.

Var det muligt,
at hun var udset til -

- at skulle gifte sig
med sådan en usling?

De går ret hurtigt, mr. Copperfield.

De må ikke
komme for sent til postvognen.

Næste gang har jeg
politiet med, Micawber!

Mr. Micawber!

Luk op, det er Copperfield!

Mr. Micawber, det er
David Copperfield!

Er det muligt?

Har jeg igen
fornøjelsen af at skue -

- pantelånernes unge plageånd?

Kom indenfor!

Mr. Heep.

Copperfields venner
er Wilkins Micawbers venner!

Min ven, her er en herre,
der gerne vil hilse på dig.

Copperfield vil gerne forny
sit bekendtskab med dig.

Gud, kan det passe?!

Sikke dejlige minder
fra min ungdom.

De har måske gættet, -

-at min kones helbred ikke
gør det helt usandsynligt, -

- at der snart bliver
en forøgelse af børneflokken.

Kort sagt: Hun venter sig.

Det er en glædelig begivenhed, -

- skønt den tynger min mands
allerede anstrengte midler.

Men jeg ved, at han vil tage
udfordringen op som altid.

Det må vi fejre!
Vil De komme til middag i næste uge?

Hvilket ædelt og gavmildt forslag!

Hvis jeg havde lyttet til Agnes -

- og ikke taget mod
Steerforths invitation, -

- ville mange gode mennesker
ikke være blevet ramt af tragedie.

Men jeg var blind for hendes
visdom som for så meget andet, -

- og jeg glædede mig kun til
at skulle besøge min gamle ven dér, -

- hvor han boede med sin mor
og hendes selskabsdame, Rosa Dartle.

Har James fortalt Dem,
at han går på Oxford nu?

Han vil bestemt gøre Dem ære
og tage en flot eksamen.

Tusindfryd, jeg ved ikke,
om jeg gider tage en eksamen!

Plag mig ikke!
Det ved du jo, du vil,

Du har den bedste forstand
på hele universitetet!

Du må tilgive mor.
Hun er frygtelig stolt af mig.

De giver hende jo
al mulig grund, ikke?

Vi ser Dem så sjældent, -

- og det er vel kun
fordi De studerer så meget?

Her kommer rødvinen.
Det er Littimer, min tjener.

Det glæder mig
at hilse på Dem, sir.

Jeg håber,
De befinder Dem vel i aften.

Udmærket, tak.

Hvad skal De lave i ferien?

Jeg vil besøge min gamle barnepige.
Jeg har ikke set hende i årevis,

Hendes bror bor
i en båd ved Yarmouth.

Ham har du set.
De besøgte mig engang på skolen.

Det husker jeg.
De var ret primitive.

Deres hjem er fantastisk.
Det burde du se.

Ja? Hvorfor ikke?

Jeg har ikke noget på tapetet,
så jeg tager med.

- Mener du det?
- Javist!

Det bliver morsomt
at se den slags mennesker.

Men fortæl mig:
"Den slags mennesker"

Er de virkelig dyr og tåber
og helt anderledes?

Jeg vil så gerne vide det.

Man kan ikke forvente,
at de er så følsomme som os.

De er sikkert meget retskafne,
men af natur er de grove.

De er ikke ret fintfølende
og kan ikke let såres.

Jaså! Hvor er det rart at vide,
at de ikke kan mærke, at de lider.

Somme tider har jeg været helt urolig
for "den slags mennesker", -

- men nu vil jeg slet ikke
tænke på dem mere.

Jeg var betaget af miss Dartle -

- og den mærkelige magt,
hun havde over Steerforth.

Bliv ved, Rosa!

De har ikke
spillet for mig i årevis.

Kom, Rosa.

Fra nu af skal vi
elske hinanden meget højt.

- Hvad skete der?
- Man skal passe på med Rosa.

Hun er altid farlig.

Har du lagt mærke
til det ejendommelige ar?

Javist.

Det har jeg lavet.

Jeg varet barn,
og hun tirrede mig, -

- så jeg kastede
en hammer efter hende.

Hvor har jeg dog været
en lovende lille engel.

Hvor er det dejligt, Tusindfryd!

Den rigtige medicin
til en træt sjæl,

Jeg tror ikke på,
at du er så blasert.

Og jeg tror ikke, at du kan være
så pæn og god, som du foregiver.

Nej, ikke sammenlignet med dig.

Vi ses på kroen, når du er
træt af at blive grædt over,

Tager mr. Barkis stadig
til Blunderstone, frue?

Ja, men han ligger i sengen af gigt.

Jeg ville gerne se
et gammelt hus.

Det hedder vist "Rågehuset".

- Min elskede dreng!
- Peggotty!

Det er bedre end en flaske liniment
at se Dem igen, master Davy.

Hvis navn var det,
jeg skrev på vognen?

Det talte vi meget om, ikke sandt?

- Jeg var villig længe.
- Længe, mr. Barkis.

Jeg fortryder det ikke.

C.P. Barkis er den dygtigste
og bedste af alle kvinder.

Al den ros, man kan give
C.P. Barkis, fortjener hun og mere til,

- Jeg er en fattig mand, sir.
- Det gør mig ondt,

Faktisk meget fattig.

Gammelt tøj,

Jeg ville ønske, den var fuld
af penge, men det er den ikke.

- Det er gammelt tøj.
- Jeg forstår.

Barkis er blevet
lidt mere nærig.

Jeg huskede mr. Peggottys båd
som stille og hyggelig, -

- men da vi kom nærmere, -

- stod det klart,
at det ikke var en almindelig aften.

Det er mit livs lykkeligste dag!

Det er master Davy!

Davy, min dreng!

Mr. Peggotty, det er Steerforth,
en gammel skolekammerat,

- De holder Dem godt, mr. Peggotty.
- Det er godt at se Dem igen, sir.

Tænk, at I to herrer skulle komme
i mit hjem lige netop i aften!

Hvad siger De så?

Denne pige, som jeg har
opfostret fra hun var lille -

- og som jeg elsker højere
end en datter, skal giftes!

Emily!

Hjertelig tillykke.
Hvem er den heldige fyr?

Ham?

Hvem andre end Ham?

For to år siden friede han, -

- men hun fortalte mig,
at hun ikke kunne.

"Ham, som jeg har kendt
så godt hele mit liv, -

- og elsker som en bror,
kan jeg ikke tage.”

Det var så slut på det
indtil i aften, -

- hvor han kommer ind
og råber af glæde:

"Hun vil være min kone!"

Og hun siger: "Ja, onkel,
jeg har skiftet mening med forlov."

Med forlov!

Jeg ville give mit liv for Emily.

Hun betyder alt for mig.

Der findes ingen
fin herre i hele landet -

- eller på de store have, -

- der kan elske sin udkårne
højere, end jeg elsker hende.

Ham, tillykke!

Gid De altid må være
så lykkelig som i aften.

Er han ikke et stort kvaj
til den pige?

Du er ikke sammen
med miss Dartle nu.

Jeg kunne selv se,
at du syntes om ham.

Du gennemskuer mig jo, Tusindfryd.
Jeg er helt forsvarsløs.

Tak.

Emily!

Jeg er ikke god nok til Ham!

Jeg er sur og lunefuld mod ham,
og det er han aldrig!

Hvorfor er jeg så hård, når jeg kun
burde tænke på at gøre ham glad?

Du gør ham glad!
Det kan alle se.

Han skulle hellere
have fundet en anden.

Ham vil hellere dø
end have en anden.

Det må De ikke sige.
Jeg er ikke god nok til ham!

Jeg burde være meget gladere
for hans godhed.

Jeg burde påskønne
at blive gift med en god mand -

- og leve et fredeligt liv.

Når du først er gift,
vil alle disse dystre tanker forsvinde.

- Hvad synes du om den, Tusindfryd?
- Den er smuk … hvorfor?

- Jeg har lige købt den.
- Men du kommer vel aldrig tilbage.

Det ved jeg ikke.
Jeg holder af stedet.

Den må takles om.
Det kan Littimer sørge for.

Den skal have et nyt navn.
"Lille Emily".

Hun ønskede kun
at elske og blive elsket.

Tænk på de glade stunder, Davy,
og ikke på dét, der fulgte.

Jeg blev grebet af
sindsbevægelse ved min mors grav, -

- men tanken om Dora
rev mig ud af min melankoli.

Når jeg tænkte over min fortid, -

- vidste jeg bestemt,
at min fremtid lå hos hende, -

- og at jeg ikke ville
finde ro, før jeg havde friet.

Hvis din stakkels mor
kunne se dig nu, -

- ville hun blive så stolt,
at hun ville blive helt tovlig i hovedet.

Farvel, når jeg kommer tilbage,
håber jeg at have gode nyheder!

- Hvilke nyheder?
- Jeg skal giftes.

Men hun ved det endnu ikke.

- Hvem er hun?
- Dora! Hun hedder Dora!

Min kæreste dreng!

Steerforth?

Gid jeg dog havde haft
en fornuftig far de sidste tyve år.

Gid dog nogen havde
vejledt mig bedre!

Gid jeg kunne
vejlede mig selv bedre.

- Hvad mener du?
- Ingenting, Tusindfryd!

Af og til er jeg bare
dårligt selskab for mig selv.

Hvis noget skulle skille os, -

- så lov mig at tænke på mig,
når jeg er bedst.

- Vil du gøre det?
- Hvorfor skulle vi skilles?

Bare lov mig det.

Husk på mig, når jeg var bedst.

Aldrig mere skulle jeg
berøre hans hånd i venskab.

Aldrig mere høre hans latter
eller mærke varmen af hans selskab.

Må Gud tilgive dig, Steerforth.
Jeg kan ikke,

Min kære Copperfield,
det er luksuriøst.

En livsform, der minder mig
om dengang, jeg selv var ungkarl.

Glade dage, der nu desværre
er borte for evigt.

- Har jeg fortjent dette?
- Hvad, mit hjerte?

Jeg forstod det godt,
Du fortryder, vi blev gift!

Det er belønningen, mr. Copperfield.
Jeg, der aldrig har svigtet ham!

Tilgiv mig, Emma.

Jeg er hustru og mor,
og jeg svigter ham aldrig!

Kæreste, ingen beder dig
om den slags … slet ikke jeg!

- Du fortryder ikke ægteskabsløfterne?
- Umuligt. utænkeligt!

Skal jeg optræde som vært?

Mr. Copperfield, ved De,
at vi snart forlader London -

- for at slå os ned
blandt fremmede?

Kort sagt:
Der er endelig dukket noget op!

Hvor skal De hen?

Jeg har for nylig
indgået aftaler, -

- hvor jeg har
forpligtet og bundet mig -

- som prokurist hos en fælles ven:

Heep.

En uhyre skarpsindig mand!

Jeg er overbevist om,
Micawber vil blomstre i en stilling, -

- der passer så godt
til hans rige evner.

Jeg er vis på, at han bliver dommer
eller endog kansler en skønne dag.

Skål for Copperfield,
min ungdoms ledsager.

Og for Heep,
min ven og beskytter.

Tiden var inde til
at kende min skæbne.

Jeg besøgte Dora
ved den først givne lejlighed.

Det drejede sig
om lykke eller elendighed, -

- og kun hun kunne
give mig svaret.

Stille, uartige dreng!

Miss Spenlow, jeg er kommet for.

Jip, stille!

- Jeg kommer for at fortælle Dem.
- Jip, kom her, slemme dreng!

Mr. Copperfield!

Jeg er kommet for at fortælle Dem,
at jeg elsker Dem.

Jeg har elsket Dem,
siden jeg så Dem første gang, -

- og jeg vil altid elske Dem.

- Vi kender næsten ikke hinanden.
- Et minut var nok.

Jeg elsker Dem, Dora,
af hele mit hjerte.

Tilgiv mig.

Jeg går nu.

Nej, det må De ikke.

Tante! Mr. Dick!

Jeg er ruineret,

Betsey Trotwood, jeg mener ikke
din søster, Trot, men mig selv, -

- havde en vis formue.

I årevis klarede den sig fint
og gav gode renter.

Men hendes rådgiver var
ikke mere så god som han plejede, -

- så hun satte sig i hovedet -

- selv at styre
og investere sine penge.

Først tabte hun dem
på et mineselskab, -

- dernæst på skibsfart og banker.

Til sidst tabte hun det hele.

Jo mindre vi taler om det, des bedre.

- Er dette mr. Wickfields skyld?
- Nej, skylden er helt min egen!

Huset er lejet ud
til 70 pund om året,

Det er, hvad vi har at leve af,

Så her er vi, kære Trot.

Og du har ikke en skilling!
Hvad siger du så?

De ved jo, at jeg tit
har tænkt på at skrive.

Jeg kan arbejde om morgenen,
før jeg går på kontoret.

- Og jeg har 100 pund om året.
- … Som De selv skal bruge.

Vi må møde vor modgang tappert!

Tappert!

Tappert. og ikke
lade den skræmme os.

Vi vil spille stykket til ende -

- og komme over ulykken!

- En tigger? Elske en tigger?
- Jeg er nu en tigger.

Hvordan kan du være noget så dumt
og fortælle de historier?

- Nu bider Jip dig!
- Det skal være vores hemmelighed.

Jeg kan ikke tale
med din far om forlovelsen, -

- før jeg er begyndt
at gøre min lykke.

En hemmelig forlovelse!
Hvor romantisk, Doady!

Når vi er gift,
og hvis vores indtægt er lille, -

- må vi være praktiske.

Nej, ikke praktisk.
Det skræmmer mig!

Hvis du vil se lidt
på din fars husholdning -

- og måske læse en lille kogebog.

Du vil altså
skræmme livet af mig!

Med udholdenhed
og karakterstyrke kan vi bære alt!

Jamen jeg har
ingen styrke, vel, Jip!

Kys nu Jip og hold op med
at være så ubehagelig!

Jip må vente,
til det bliver hans tur.

Jeg bliver mere rolig,
når jeg har talt med mr. Wickfield.

Du bliver vel også glad for
en undskyldning for at se Agnes?

Jeg må høre hendes mening
om min forlovelse med Dora.

Så du tror altså,
at du er forelsket?

Tror?

Ja, du tror vel,
at I er skabt for hinanden, -

- at I skal leve et liv
som en børnefødselsdag -

- som to smukke
stykker sukkergodt,

Blind, Trot, blind!

Vi er jo unge og uerfarne,
men elsker hinanden højt,

Og hun er vel
hverken dum eller tankeløs?

Dora er fortryllende
og sød og smuk.

Blind, Trot, blind!

Da jeg kom tilbage
til Canterbury, -

- følte jeg Agnes' milde
indflydelse komme mig i møde.

Den syntes at gennemtrænge
den by, hun boede i.

Men da jeg nærmede mig huset, -

- forsvandt min glæde,
og jeg begyndte at grue for, -

- hvad jeg måske
ville finde derinde.

Det er en slem historie
for Deres tante.

Jeg ville høre,
om der kan gøres noget?

Nej, intet, mr. Copperfield.

Alt er væk,
og det er kun hendes egen skyld.

Hun har været meget letsindig.

- Er det ikke rigtigt, mr. Wickfield?
- Helt rigtigt.

De bor da hos os, Trotwood,
mens De er i Canterbury?

Uriah er en stor hjælp for mig.

Det er en stor lettelse
at have sådan en kompagnon,

- Kære Copperfield!
- Hvad synes De om juraen?

Det er en fin beskæftigelse, sir.

Men for en mand med min fantasi -

- er der måske for mange detaljer.

Éns tanker må ikke
svinge sig op i en højere stil,

Men det er alligevel
en fin beskæftigelse.

Ser De meget til mr. Wickfield?

Mr. Wickfield har mange
glimrende egenskaber, -

- men han er, kort sagt: Aflægs.

Jeg tror desværre, at hans
kompagnon prøver at gøre ham aflægs.

Bedste Copperfield, jeg har
en betroet stilling her.

En diskussion af visse emner,
selv med min kone, -

- er uforenelig med de pligter,
som nu påhviler mig.

Bed mig ikke, i min ringhed, -

- om at tale
om min ven Heeps forretninger.

Synes De ikke, at min Ury
er blevet en hel gentleman?

Bestemt, mrs. Heep.

- Hvor længe har hun boet her?
- I flere måneder.

- Lader hun Dem aldrig alene?
- Det er svært at undgå hende,

Min kære søster.

Jeg har savnet Dem
så meget i den senere tid,

Jeg ville tale med Dem om Dora.

Vi skal giftes.

Hun er verdens dejligste pige.

De vil holde
lige så meget af hende som jeg.

Selvfølgelig må jeg holde af én,
der sætter Dem så højt.

Lov mig, at De ikke vil svigte mig,
når jeg bliver en gammel, gift mand.

De ved,
hvor meget jeg stoler på Dem.

De skal stole på Dora nu.

Selvfølgelig.

Jeg vil altid være
Deres hengivne ven og søster, Trot.

Uanset hvor vores veje fører os hen,
kan De stole på det,

Skal vi
trække os tilbage, mrs. Heep?

Far, gå nu snart i seng.

Jeg udbringer en skål, mine herrer.

For den guddommeligste
blandt kvindekønnet!

Jeg er for ringe
til at drikke hendes skål, -

- men jeg beundrer … nej.

… tilbeder hende.

Vælg en anden skål, Uriah.

Agnes Wickfield,
den guddommeligste blandt kvinder.

Hvem er bedre til det end ham,
der skal giftes med hende?

Aldrig! Aldrig!

Er De blevet gal, Wickfield?

Jeg har lige så megen ret
til hende som enhver anden mand.

Jeg har mere ret
end nogen anden mand!

Se min plageånd!

Altid parat til at hviske sin gift.

I mit hjem og min forretning
som en møllesten om min hals -

- for at ruinere mig!

Pas på, Wickfield!

Uden mig ville De hverken
have hjem, forretning eller ry!

Deres sikkerhed ligger
i mine hænder, husk det!

Hvor dybt
er jeg ikke sunket, Trotwood!

Min svaghed har ruineret mig.

Guderne må vide, hvad
jeg har gjort i min elendige glemsel.

Har De nogensinde plukket en pære,
før den var moden, mr. Copperfield?

Hvad?

Det gjorde jeg,
da jeg talte om miss Agnes.

… Men pæren skal nok modnes.

Jeg kan vente.

Der skal to
til at skændes, Copperfield.

Og jeg vil ikke være den ene.

Far har det godt igen.

Kan der ikke gøres noget?

Det første, han gjorde,
var at bede Uriah om tilgivelse.

Han er mere i hans magt
end nogensinde,

Lov mig, at De aldrig opofrer Dem
af misforstået pligtfølelse.

Agnes, De kan a ikke overveje
at gifte Dem med det. kryb!

Farvel, Trotwood.

Det plagede mig
at tænke på Agnes' skæbne,

Der var kun lidt
mellem Heep og hans endelige sejr.

Det var med tungt hjerte
Jeg gik hen til mr. Spenlows kontor, -

- hvor der ventede
endnu en katastrofe.

De har misbrugt min tillid
og opført Dem vanærende!

- Jeg elsker Dora så højt.
- Miss Spenlow, tak!

Vær venlig ikke at tale til mig
om kærlighed eller forlovelser!

Min datter skal ikke
kastes hen til en sekretær!

Nu må det nonsens holde op!

Tag disse breve
og smid dem på ilden!

De skal glemme hende,
mr. Copperfield!

Kort efter dette grufulde møde
skrev Peggotty til mig, -

- at Barkis havde det meget dårligt,
og at hun var bange for, -

- at han snart skulle ud
på sin sidste rejse.

Jeg besluttede
at tage til Yarmouth straks, -

- men ville dog først
tage mig af mit hjerteanliggende.

Jeg opgiver aldrig Dora, -

- og jo før mr. Spenlow
erkender dette des bedre.

Jeg taler med ham
i formiddag på vejen.

Mr. Spenlow?

Mr. Spenlow?

Mr. Spenlows død
gjorde alt helt forvirret.

Jeg ønskede fortvivlet
at se Dora, -

- men hun gav forelskelsen skylden
for faderens for tidlige død.

Hun kan ikke tale med Dem.

Sorgens sluseporte står åbne, -

- og hendes kval kan ikke lindres.

Hvis jeg kunne sende hende et brev
eller et bevis på min medfølelse.

Da jeg intet kunne gøre for Dora,
tog jeg til sidst til Yarmouth.

- Hvordan har han det?
- Det går hurtigt ned ad bakke,

- Det er pænt af Dem, master Davy.
- Ualmindelig pænt.

Kære Barkis …

Her er Master Davy,
som bragte os sammen.

Gammelt tøj

Gammelt tøj

Han går ud med ebben.

Folk kan ikke dø her ved kysten,
undtagen når det er ebbe,

Kære Barkis …

C.P. Barkis,
bedre kvinde findes ikke i verden.

Barkis er villig!

Jeg har læst mr. Barkis'
testamente og åbnet kassen.

Der lå over 3.000 pund.

3.0001?

Renterne af 1.000 pund
får mr. Peggotty …

… Og resten får du.

Ikke dårligt for gammelt tøj.

Mr. Littimer?

Jeg duer ikke til at bo sammen
med folk, der har arvet penge.

Jeg har for megen modgang.
I burde skille jer af med mig.

Jeg kan ikke bruge dem uden Dem.
Jeg trænger mere til Dem end før!

Jeg vidste, at jeg var uønsket, -

- og nu får jeg det at vide.

Hvordan kan nogen ønske mig,
der er så ene og forladt?

Master Davy …

Vil De komme med ud et øjeblik?

Jeg ville have døet for hende!

Jeg ville dø for hende nu!

Hun er borte, master Davy.
Emily er borte!

Og ikke alene!
Hvad skal jeg sige til ham?

Hvornår?
Hvordan er det sket?

Læs det, sir.

Langsomt, så jeg kan forstå det.

"Når du, som elsker mig højere,
end jeg har fortjent, ser dette, -

- er jeg langt borte
og vender aldrig tilbage, -

- hvis han da ikke
fører mig tilbage som sin frue."

"Prøv at tænke, at jeg var død
som lille og lå begravet et sted."

Hun beder om tilgivelse og siger,
at Ham skal finde en mere værdig.

Hvem er den mand?
Jeg vil vide hans navn!

Det er ikke Deres skyld.
De kan ikke have vidst det.

Tjeneren blev set
med vores stakkels pige i aftes.

Han har skjult sig her i en uge.

Han var ude på vejen
til Norwich i eftermiddag, -

- men nu var hans herre med.

Steerforth?

Nej, det er umuligt!

Jeg vidste inderst inde, -

- at hun ikke elskede mig,
som jeg elskede hende.

Hvis jeg ikke havde
påtvunget hende min kærlighed, -

-var hun måske kommet
til mig som en ven -

- og havde fortalt mig
om striden i hendes sind.

Jeg kunne måske
have reddet hende.

Det er ikke Deres skyld, Ham.

Det må De aldrig tro.

Jeg skal nok tage mig af Ham.
Du skal ikke være urolig, min ven.

Jeg har gjort min pligt her.

Jeg vil lede efter min niece.
Det er min pligt nu.

Hvorfor kommer De her?
Hvad ønsker De?

Vil han holde sit løfte
og ægte hende?

Umuligt!

Et ægteskab med én så ringe
vil ødelægge hans karriere.

Det sker aldrig.

Hvis jeg kan tilbyde
en erstatning …

De tilbyder mig penge
som erstatning -

- for min nieces
vanære og fordærv ...?

Kan De erstatte svælget
mellem mig og min søn?

Hvad er Deres kærlighed mod min?
Og Deres tab mod vores?

Mit liv har drejet sig om min søn.

Alle mine tanker handlede om ham,
hans mindste ønske blev opfyldt,

Nu forelsker han sig
i en tarvelig tiggertøs -

- og belønner
min hengivenhed med bedrag!

De taler om Deres tab!

Jeg kom her uden håb
og tager ikke noget håb med mig.

Farvel, frue!

Godt at tage ham med!

Han er dybt såret,
men det forstår De ikke.

Jeg ville lade hans hus rive ned
og se hende brændemærket i ansigtet!

Hvis jeg kunne jage hende
til døde, ville jeg gøre det!

De er sikkert i udlandet nu.

Jo før jeg drager af,
jo hurtigere finder jeg dem.

De ved, hvor De kan
få fat på mig.

Pas godt på dig selv.

Jeg har min have
og lidt penge nu, Dan.

Vær ikke urolig for mig.

Hvis der skulle
ske mig noget, så husk -

- at de sidste ord til mit elskede barn
var: Kærlighed og tilgivelse.

Tante…

De husker nok Peggotty?

Nej, kald hende ikke
dét navn fra sydhavsøerne!

Hun giftede sig da.

Hvad hedder De nu, Pegg… Pegg.?

Barkis, frue.

Det er da menneskeligt.

Det lyder ikke, som om De
havde brug for en missionær.

Vi er blevet ældre.

Hvordan har De det, Barkis?

Det gør mig meget ondt
med Deres tab.

Tak, frue.
Jeg har det udmærket,

Ja, mr. Dick.

Det kom, mens du var væk, Trot,

Firmaet er brudt sammen
med stor gæld.

Mr. Spenlow var fallit,
Der er intet tilbage.

Er miss Spenlow uden midler?

Jeg må hen til hende.

Trot Mr. Dick …

Det skal nok gå.

Det skal nok gå.

Jeg passer på dig.

Du er stadig min, ikke, Dora?

Jo, selvfølgelig,
men jeg er så bange.

- Der er intet at være bange for.
- Vi har intet.

Vi har alt.

Med frygt og bæven
begyndte jeg på forfattergerningen.

Jeg skrev lidt og sendte det
til et blad, og det blev udgivet.

Jeg skrev mere og fik hurtigt
en regelmæssig indtægt, -

- nok til, at Dora og jeg
kunne se optimistisk på fremtiden.

Jeg har glemt, om Agnes
er i familie med dig, Doady?

Nej, men vi voksede op
sammen som søskende.

Dora!

Hvor er Agnes varm og sød.

Jeg har været bange for hende, -

- men nu føler jeg mig
helt rolig i hendes selskab.

Jeg fatter ikke,
at du forelskede dig i mig.

Hvordan kunne jeg se dig
og ikke elske dig?

Hvis jeg havde
kendt hende for længe siden, -

- tror du så ikke,
at jeg var blevet klogere?

Det ville du da
helst have, ikke sandt?

- Sikke noget sludder.
- Er det, Doady? Er du sikker?

Og så blev vi gift.

Brudepigerne var gået,
festlighederne var slut, -

- og Dora og jeg
var endelig alene.

Er du glad nu, fjollede knægt?

KOGEBOG FOR HUSMØDRE

Jamen, Doady,
hvad skal jeg med den?

- Kære, mon Mary Anne kan klokken?
- Hvorfor, Doady?

Vi skulle have spist
for en time siden.

Jeg tror ikke, to fugleunger
vidste mindre om husholdning -

- end jeg og min kønne kone,
for det skete igen og igen.

- Nej!
- Hvorfor ikke?

- Staklen ser så træt ud.
- Træt? Hun er fuld!

Men hun har så mange børn,
og de er en prøvelse,

Vil De skære for, mr. Micawber?

Min stolthed over vort første
middagsselskab var grænseløs.

Men desværre var resultatet
ikke den store triumf.

Lammekød skal altid være rødt,

Måske skulle vi
begynde med østersene?

Der er vist noget galt med dem.
De ser ikke rigtige ud.

Der er intet galt.
Det er flotte østers, -

- men de er ikke blevet åbnet.

Det eneste der kræves
for et dejligt måltid, -

- er en østerskniv.

Pyt med det,

Hvordan virker Micawber,
mr. Copperfield?

Lidt afdæmpet

Han er reserveret
og hemmelighedsfuld,

Han er blevet streng
mod børnene og ser endog koldt -

- på den lille, uskyldige nye,
vi har fået i vor midte.

Det er svært at bære.

Min mand har ikke været sig selv,
siden han mødte Uriah Heep!

Suppe, måske?

Suppe ...? Jamen dog!

Du må være tålmodig, Trot.

Bare et par ord hist og her…

Lære hende lidt fasthed, mener du?

Dét må du ikke bede mig om.

Resultatet ville kun
blive mislykket.

Dora bliver ked af det,
og hun og jeg bliver uenige.

Bedøm hende
efter de egenskaber, hun har, -

- ikke efter dem, hun mangler.

Jeg rettede mig
efter min tantes råd, -

- men min egen lykke, som
Jeg havde set frem til, undgik mig, -

- og der manglede altid noget.

Jeg havde ingen jævnbyrdig partner
i vort livs møje og besvær.

Min beslutning om
at tilpasse mig Dora, -

- gjorde vort andet år
meget lykkeligere.

Da jeg fik at vide,
at hun var gravid, -

- så vor lykke ud til
at kunne blive fuldendt.

Men de mørke skyer begyndte
at trække sammen om os.

De kan gå derop nu.
Hun hviler sig.

Men hun kan stadig
få et barn engang?

Deres hustru er meget svag,
mr. Copperfield.

Når jeg kan løbe igen,
skal Jip og jeg løbe om kap.

Han er blevet langsom og doven.

Han fejler noget værre
end dovenskab … alderdom.

Stakkels Jip! Det er underligt,
at han skulle blive gammel.

Selv lille Jip.

Lad nu Jip hvile sig.
Jeg giver dig en anden hund.

Jeg vil ikke have en anden hund.

Du er da ikke så gammel, Jip,
at du allerede forlader din frue?

Vi kan da stadig
holde hinanden lidt med selskab.

Vito skal snart
løbe omkring igen, -

- som vi plejer.

Trods min uro for Dora,
glemte jeg aldrig Dan Peggotty, -

- der rejste hvileløst
gennem Europa, -

- altid vis på,
at han ville finde sin niece.

- Hvor længe har De været hjemme?
- En måned.

Og stadig intet nyt?

Hvis hun skulle forlade ham,
ville hun skjule sig her i London.

Det er her,
jeg nu må lede efter hende,

Emily!

Emily!

Hvis De får brug for mig,
så send et ord hertil,

Tit og ofte har jeg i søvne
hørt hende råbe "onkel" -

- og så falde død om foran mig.

Tit og ofte har jeg løftet
hende op og hvisket til hende:

"Kæreste Emily!"

"Jeg kommer for at bringe tilgivelse
og for at få dig med hjem."

Jeg har sendt bud efter Dem,
fordi der er nyt.

Hun er stukket af!
Fortæl ham det!

Mr. Steerforth og jeg har været
udenlands med den unge pige, -

- siden hun tog fra Yarmouth
under hans beskyttelse.

Hun blev meget beundret overalt,

Det hele varede længere,
end man kunne have forventet.

Men til sidst blev
mr. Steerforth rastløs -

- og pålagde mig at fortælle
den unge pige … at han var rejst.

Mr. Steerforth foreslog, -

-at den unge pige skulle ægte
en meget agtværdig person, -

- der var villig til
at se bort fra fortiden.

Dem!

Hendes opførsel var
forbavsende skidt.

- Hun var slet ikke taknemmelig.
- Få ham væk!

Denne simple pige, han trak op
af mudderet, er måske død.

Hvis ikke, er det i begges
interesse, at hun bliver fundet,

Hun skal ikke
udplyndre ham igen.

De gør hende yderst uret.

Har han fået alt at vide, Rosa?

Så behøver De ikke at blive her.

Jeg har hørt, at De har fået
et vist ry som forfatter.

Mit navn bliver
lidt rosende omtalt.

Det er en skam, De ingen mor har.
Hun ville have været stolt af Dem.

Gør det noget, hvis jeg siger
noget meget, meget dumt?

Dummere end jeg plejer?

Det føles så fjollet
at sidde uvirksom her.

Jeg vil gerne hjælpe til,
mens du er så flittig.

Må jeg ikke nok
holde pennene for dig?

Stands her!

Spørg efter mr. Peggotty
i kroen i Buckingham Street.

Hvis han er her om 10 minutter,
får du flere penge.

… Mit hjem,
før jeg forlod alle mine kære.

Deres hjem.?! Jeg er da
ligeglad med Deres hjem!

De blev købt og solgt som en vare,
Deres slags handler med!

Sig hvad De vil om mig.
Jeg troede på ham, elskede ham.

Master Davy, hvor er De?

Hun vover at tale
om sin kærlighed!

- Emily, min pige!
- Onkel!

Sig til dét smuds,
at hun skal gemme sig langt væk -

- eller dø en skummel død!

Hvis hun er her i morgen,
lader jeg hende piske!

Ingen skal sige
et ondt ord mere om min lille skat!

Vi tager hen, hvor ingen kender os.

Til verdens ende, om nødvendigt!

Mr. Peggotty besluttede, at de måtte
begynde et nyt liv i Australien.

Emily kunne aldrig gense sit hjem
og had mig give Ham et brev.

Jeg påtog mig opgaven,
men da jeg kom til Yarmouth, -

- lå byen øde hen, og der
rasede et grufuldt stormvejr!

Hvad sker der?

Klipperen fra Spanien er forlist.
Hun brækker nu.

Davy!

- Kan man ikke gøre noget?
- Det er for farligt!

Gud være hans sjæl nådig.

Steerforth!

For himlens skyld, Ham,
det må du ikke!

Jeg kan ikke bare se på,
at en mand drukner!

Det er Steerforth!

Ham, nej!

Han har fat i ham!

Hal dem ind!

Hal dem ind!

Hal dem ind, for himlens skyld!

Ham!

Ham!

Den anden er også
kommet ind, sir.

Død? I Yarmouth?

Vi får aldrig at vide,
hvad han lavede dér,

Jeg håber, at han ville give
Emily og familien oprejsning.

Hvorfor tilgav De ham ikke?

Se på Deres døde barns værk!

Deres forkælelse af hans stolthed
og lidenskab er skyld i dette!

Græd over dét,
De gjorde ham til!

Jeg vil tale!

Jeg kunne have elsket ham
uden noget til gengæld.

Jeg ville have været hans slave
for ét sødt ord om året!

Deres kærlighed
var stolt og egoistisk!

Vis lidt medfølelse
med en mors sorg.

Hvem føler med mig?!

Det var en ond stund,
da han havde Dem med her!

Er der noget galt, Doady?

Nej, skat, ikke spor.

Mr. Micawber …

Jeg trykker ikke nogens hånd, -

- før jeg har sprængt den
afskyelige slange til HEEP i luften!

I skal tage til Canterbury, Doady, -

- ellers bliver jeg vred
og får Jip til at gø ad jer.

Trot kan tage af sted alene.

Hvorfor tager I ikke begge af sted?

Jeg har Peggotty nu,
og så syg er jeg da ikke, vel?

- Nej, selvfølgelig ikke!
- Sikket spørgsmål!

Så skal I tage af sted,
ellers tror jeg, -

- at jeg er meget syg
og vil græde hele dagen.

- Er miss Trotwood med?
- Hun kommer.

Alt er parat, Copperfield.

Det må jeg sige!
Hvilken uventet glæde.

De kan gå, Micawber.

Gå nu! Jeg taler med Dem om lidt.

Hvis der findes en skurk
her på jorden, -

- som jeg allerede har
talt for meget med, -

- hedder denne skurk HEEP!

Nu forstår jeg.
Det er en sammensværgelse.

De har nok bestukket
min skriver?

Giv ham, hvad han fortjener!

- Ury!
- Hold mund, mor!

De får intet ud af
at lytte til den nar!

Gør det én gang til, infame skurk,
og dit hoved ryger … Stol!

Denne skurk, Heep,
ansatte mig i den tro, -

- at min natur var
lige så lav som hans.

Der var hele tiden
behov for mine tjenester -

- til falsknerier og
til at føre mr. Wickfield bag lyset.

Spørg denne usling, Heep, -

- hvem der bor i hans hus nu?

Det gør De, tåbe!

Spørg ham, om han i det hus
førte bog over sine transaktioner, -

- og om han prøvede at brænde den?

Ury, vær ydmyg
og gå ind på forlig, min dreng!

Denne slyngel, Heep, narrede
den ærværdige mr. W. til at tro, -

-at han havde hævet en sum penge
fra miss Trotwoods midler…

… 12.000 pund …

… Som Heep selv hævede
med en forfalsket underskrift.

Siden har han brugt
denne angivelige forbrydelse -

- til at pine og plage
og gennemtvinge sin vilje.

Beviset på alt dette er her, frøken.

Kort sagt. Mr. Wickfield er
i årevis blevet snydt og bedraget -

- på enhver mulig måde
til fordel for -

- den gerrige, falske og griske HEEP!

Min søn skal nok blive ydmyg,
mr. Copperfield, -

- hvis De vil give ham tid
til at tænke sig om!

Hvor er mine penge?

Så De ville give mr. Wickfield
skylden for at forøde dem!

Jeg burde have gættet,
at De er skyld i min ruin!

Deres penge er i sikkerhed, tante.

Jeg tog hendes penge
for at ruinere Dem, Copperfield.

Jeg har altid hadet Dem!

De har altid været mod mig
og min kærlighed til Agnes!

Kærlighed?!

Deres selviske begær ville
have tvunget mig ind i et ægteskab.

Og så taler De om kærlighed!

- Mr. Dick?

Vil De gå hen på rådhuset
og hente to betjente?

Jeg vender ufortøvet tilbage
med lovens håndhæver.

- Skal jeg gå nu?
- Ufortøvet, mr. Dick.

Det nytter intet at stikke af.

De har ikke noget sted
at tage hen.

Jeg sender straks bud til min familie.

Det slør, der længe har været
mellem min hustru og mig, er nu væk.

Mine børn og
deres fædrene ophav -

- kan igen ses på lige fod.

Mr. Micawber, det forekommer mig,
at De har brug for en ny start.

- Ja, frue.
- Jeg tænkte på …

Har De nogensinde overvejet.

… at udvandre?

Det var min ungdoms drøm.

Hvorfor ikke rejse nu?

Kapital, eller rettere mangel
på samme, er problemet,

De har gjort os
en stor tjeneste.

Hvad nu, hvis vi
til gengæld finder kapitalen?

Jeg kan ikke tage
imod den som en gave.

Men hvis en tilstrækkelig sum
kunne udlånes -

-til fx 5% pro anno …

Det kan gøres helt som De ønsker.

Der er ét spørgsmål.

Er landets forhold sådan, at en mand
med Micawbers evner har en chance -

- for at hæve sig
på den sociale rangstige?

Jeg siger ikke, at han stræber efter
at blive guvernør straks …

Der findes ikke bedre
muligheder andre steder.

- Ikke bedre!
- Ikke bedre.

Så er det klart, at Australien er
det rette sted for mr. Micawber!

Der blev købt billetter til Micawbers,
og pludselig skulle der siges farvel.

Mr. Micawber,
De ser veludrustet ud.

Vi har givet slip
på det gamle lands luksus.

Skovens beboere som os
kan ikke forvente -

-at få del
i Britannias raffinementer.

Jeg er sikker på, at der er
en slags byer i Australien, -

- men det er klogt
at være forberedt.

Wilkins Micawber?

De arresteres hermed, da De ikke
har betalt visse regninger.

Alt håb er slukket.

Før min familie til fattiggården
og glem, at jeg har levet!

Vi rejser ikke uden dig!

Hvor stor er regningen?

- På 9 pund, 19 shilling og 6 pence.
- Småpenge!

En ædel handling, som bliver
betalt tilbage med renter!

Nå, Copperfield,
nu må vi sige farvel,

Jeg vil ikke holde tale.

Dét tror jeg ikke på!

Nå men … jeg vil ikke holde tale …

Kun …

Kort sagt.

Farvel, gamle ven!

Gud være med Dem, mr. Micawber.

Gud være med Dem alle.

Farvel!

Farvel!

Mr. Micawber og familien var ikke
de eneste, der skulle rejse nu.

Tiden var inde til at sige farvel
til andre gamle venner.

Peggotty frygtede
for Emilys helbred, -

- og nyheden om Hams død
skulle skjules, til hun var stærkere.

Vi begynder på et nyt liv.

Hvor er det dejligt
at se Dem rask igen.

Da De gav Ham mit brev,
sagde han noget?

Hans kærlighed
vil altid følge Dem.

Og tilgivelse?
Sendte han også tilgivelse?

Af hele sit hjerte.

Jeg bad hende her komme med os, -

- men hun er så glad
for Dem og Deres, -

- at det ikke ville være rimeligt.

Jeg har sagt til ham,
at min plads er her hos Davy.

Får jeg nogensinde
min lille dreng at se igen?

Vær ydmyg, Ury,
som du var engang.

Jeg drømte for lidt siden.

Jeg troede, vi var i parken igen.

… og gik med hinanden
under armen.

Det var så rart.

Det er helt trist at vågne igen.

Du skal ikke være trist.
Vi går snart derhen igen.

Kæreste Doady …

Jeg var vist desværre
for ung til at blive gift,

Du må ikke sige den slags.

Jeg var sådan et fjollet lille væsen.

Måske havde det været bedst, -

- hvis vi havde
elsket hinanden som to børn, -

- og så glemt det.

Jeg var vist ikke
god til at være kone.

Lige så god som jeg
til at være ægtemand.

Måske …

Men du er klog, -

- og det var jeg aldrig, -

- og det kunne jeg aldrig blive.

- Vi har været lykkelige, Dora!
- Ja, meget.

Men med årene ville du være
blevet træt af din lille kone.

Jeg ville have forsøgt
og ville have skuffet dig, -

- og du ville nok ikke
have kunnet elske mig -

- halvt så meget som du gør nu.

Tal ikke sådan til mig.
Hvert ord er som en bebrejdelse.

Jeg elsker dig for højt
til bebrejdende ord.

Det er mit eneste fortrin
bortset fra at være køn.

Hvor min stakkels dreng dog græder.

Vil du bede Agnes komme herop?

Jeg vil gerne tale
med hende, helt alene.

Du skal ikke græde, Doady.

Det er bedst, som det er.

Ikke i aften, Jip.
Ikke i aften.

Jeg drog så langt væk,
som jeg kunne, -

- uden at vide, selv dengang,
hvor stor min ulykke var.

En lang og dyster nat
sænkede sig over mig, -

- hjemsøgt af genfærd
fra mange håb, mange fejltrin, -

- Megen sorg og anger.

Agnes skrev ofte til mig.

Hun gav mig ingen råd
og pålagde mig ingen pligter.

Hun fortalte mig kun,
at hun stolede på mig.

Hvordan en natur som min
ville forvandle sorg til noget godt.

Men jeg sørgede over Dora, -

- der blev revet så ung
bort fra sin elskede verden.

Og Steerforth, der kunne have vundet
alles kærlighed og beundring, -

- som han havde vundet min
for længe siden,

Og Ham med det knuste hjerte, -

- der fandt hvile
i det stormfulde hav.

Jeg arbejdede tidligt og silde,
tålmodigt og hårdt, -

- indtil min første bog var færdig.

Den blev udgivet og fik succes.

Jeg begyndte straks på en ny.

Der gik tre år på denne måde.
Jeg kunne have fortsat for evigt, -

- men en dag så jeg op
fra mit arbejde og vidste, -

- at det var på tide
at vende tilbage.

Det var, som om jeg hørte
en stemme, der kaldte mig hjem:

Agnes' stemme.

Tak, Peggotty.

Hvad vil du gøre nu, Trot?

Jeg rider til Canterbury i morgen.
Har mr. Wickfield det godt?

En bedre mand på alle måder.
Et nyt menneske.

Og Agnes?

Så god og smuk som altid.

Har hun nogen beundrere?

Snesevis.

Snesevis.

Men er der nogen,
der er hende værdig?

Jeg tror, der er én,
hun elsker, Trot,

Jeg tror, at hun skal giftes.

Rejser De igen?

Måske. Der er ikke noget,
der holder mig her.

De har en hemmelighed.
Må jeg høre den.

En hemmelighed?

Der er én, der står Deres hjerte nær.
Det fortalte min tante.

Betro Dem til mig.

Lad mig også være
Deres ven og bror i dette.

- Hvad har jeg gjort?
- Jeg er ikke mig selv.

Sig ikke noget.
Vi taler senere.

Har De en byrde,
så lad mig lette den.

Jeg må gå ..

Hvis De elsker én,
kan De fortælle mig det!

Mine følelser er ikke nye.
Det er ikke dét, De tror,

Jeg kan ikke afsløre dem!
Det er mine og forbliver mine!

Agnes.

Elsker du mig?

Jeg har elsket dig hele mit liv.

For himlens skyld, lad mig gå!

- Hvad ville jeg have været uden dig?
- Som en søster?

Nej, meget mere.

Jeg drog af sted og elskede dig.

Jeg blev væk og elskede dig.

Jeg er vendt hjem og elsker dig.

Husker du, at Dora sendte bud
efter mig den nat, hun døde.

Hun fik mig til at love noget.

Hvad var det?

Hun sagde, at kun jeg kunne
udfylde den tomme plads i dit hjerte.

Trotwood, vi har besøg.

Måske var det lidt hårdt
i begyndelsen, -

- men med fåreavl
og det ene med det andet, -

- har vi det så godt,
som man kunne ønske sig.

Og Emily?

Hun kunne have giftet sig
mange gange, -

- "men, onkel;” siger hun til mig,
"det er forbi for altid.”

Sådan er min Emily.

Der er godt nyt fra en anden,
som De måske husker.

"Mr. Wilkins Micawber,
fredsdommer, skribent, berømt taler, -

- og bestyrer
af Port Middlebays bank, -

- blev fejret
ved et festmåltid sidste torsdag."

"Vi vil ikke forsøge at følge
vor fremtrædende medborger -

- gennem de letflydende passager
i hans elegante og smukke foredrag.”

… Og lordkansleren
vendte sig mod mig og sagde:

"Ved Gud, Micawber, De har ret.
Dén lov må laves om!"

"Et mesterværk
af veltalenhed og de passager, -

- hvor han beskrev sin egen
succesrige løbebane, -

- med særligt eftertryk
på det vigtige i -

-at undgå pekuniære
forpligtelser for enhver pris, -

- fik en tåre frem
i selv det mest mandige øje”

Jeg vil gerne præsentere Dem
for det største menneske, -

- jeg har kendt.

Min henrivende hustru, Emma.

Og nu er min historie
ved at være slut

For mange år siden var der
en nat som denne, Trot.

… Undtagen måske én ting
der kræver at blive skrevet ned.

Vore to første børn var drenge.

Det er en pige.
En yndig lille pige.

Hun skal hedde
Betsey Trotwood Copperfield.

Til ære for hendes gudmoder.

Danske tekster
Charlotte Juel Møller