All language subtitles for Badehotellet.S06E03.DANISH.PREAIR.720p.WEB-DL.H.264-WEEDPOT

— Jeg skal tale med en psykolog.
— Er De blevet hypnotiseret?

— Hypnotiseret?
— Må jeg ikke ligge her lidt?

— Dét ved Gud, du ikke må!
— Det tyske marked er interessant.

— Dét ved Gud, du ikke må!
— Det tyske marked er interessant.

Jeg kender en mand i Flensborg.
Han er den helt rigtige for Dem.

Jeg kender en mand i Flensborg.
Han er den helt rigtige for Dem.

Der er bare det med Sibylles bror.
Han blev sat tilbage på flyet.

"Vi skal ikke have noget jødeproblem
her." Han blev sendt til Neuengamme.

"Vi skal ikke have noget jødeproblem
her." Han blev sendt til Neuengamme.

— Den ligger på maven for Tyskland.
— Hvornår har du sidst talt med Max?

— Max bor ikke alene.
— Er han flyttet ind til hende?

— Max bor ikke alene.
— Er han flyttet ind til hende?

Så ved du altså ikke,
at hun venter barn?

Det var ikke til mig.

Det var ikke til mig.

Han lovede at ringe. Fandens. Jeg ved
godt, du håber, jeg ikke får den.

— Det er vigtigt for dig.
— Nej, for mit firma.

— Det er vigtigt for dig.
— Nej, for mit firma.

— Han ringer ikke.
— Har du fortalt mor og far om Max?

Kun mor. Ikke far.

Han vil bare sige, det er
min egen skyld, fordi jeg arbejder.

Han vil bare sige, det er
min egen skyld, fordi jeg arbejder.

Vi skal hilse på,
når hr. Fischer kommer.

Skal vi nu ligne en nazistisk
mønsterfamilie? Skal vi også heile?

Skal vi nu ligne en nazistisk
mønsterfamilie? Skal vi også heile?

Nej, det var frivilligt, sagde han.

Jeg går til stranden.
Af to onder...

Vera. Min søster var skuffet over
at gætte forkert.

— Hun troede, du skrev romanen.
— Hvordan kunne hun tænke det?

Du skriver hele tiden. Jeg har sagt,
at det er en opgave til dit studie —

Du skriver hele tiden. Jeg har sagt,
at det er en opgave til dit studie —

— og så fordi forfatterens fornavn
har de samme bogstaver som dit.

— og så fordi forfatterens fornavn
har de samme bogstaver som dit.

— Det er også et sjovt tilfælde.
— Jeg vil skrive til Arve Myhre.

Du kender jo forlaget.
Tror du, du kan få hans adresse?

Du kender jo forlaget.
Tror du, du kan få hans adresse?

De okkulte elementer i hans bog er
meget spændende, synes jeg.

— Jeg tænkte, den kunne interessere.
— Vil du have en kop kaffe med?

— Nej tak. Jeg går ned til vandet.
— Olga syntes, det så lidt mørkt ud.

— Nej tak. Jeg går ned til vandet.
— Olga syntes, det så lidt mørkt ud.

Min far får besøg fra Tyskland.

— Hvad laver du?
— Jeg troede, du holdt møde.

— Sgu da ikke nu. Er du blevet syg?
— Jeg lægger en ansigtsmaske.

— Sgu da ikke nu. Er du blevet syg?
— Jeg lægger en ansigtsmaske.

Du må gerne lukke døren udefra!

Du skal ikke se sådan ud,
når hr. Fischer kommer.

— Han kommer vel ikke her?
— Vi kan ikke bruge radiostuen.

— Han kommer vel ikke her?
— Vi kan ikke bruge radiostuen.

— Så må I finde et andet sted. Gå!
— Ditmar!

— Ved du, hvornår hr. Dupont rejser?
— Hr. Dupont?

— Ved du, hvornår hr. Dupont rejser?
— Hr. Dupont?

— Det har jeg ingen idé om.
— I er jo begge to venner med Amanda.

— Måske han havde sagt noget.
— Måske til Amanda. Ikke til mig.

— Måske han havde sagt noget.
— Måske til Amanda. Ikke til mig.

— Er der sket noget, Therese?
— Nej, og I må gerne lukke døren.

Jeg hører, De har spurgt
om radiostuen. Der bor jo en gæst.

Jeg hører, De har spurgt
om radiostuen. Der bor jo en gæst.

Det er det, vi taler om. Hvorfor
sendte de ham ikke på Hotel Udsigten?

Vi kan sagtens holde mødet hos mig.
Der er plads nok.

Vi kan sagtens holde mødet hos mig.
Der er plads nok.

— Fru Madsen, er der sket noget?
— Det er for skønheden.

— Hvilket?
— Skønheden.

— Hvilket?
— Skønheden.

Nej, så! Ud! Ud med jer!
Så er det nok!

— Det er ikke min skjorte, vel?
— Jo.

Min mor er håbløs.

Min mor er håbløs.

De sagde, De havde fri i aften.
Jeg har tænkt at låne vognen igen.

Var det ikke sidste gang,
nu De svømmer lige så godt som mig?

Var det ikke sidste gang,
nu De svømmer lige så godt som mig?

Jeg tænkte, vi kunne fejre det
med en tur til Skagen.

Så kunne jeg sige tak for hjælpen
og spendere den bedste middag.

Så kunne jeg sige tak for hjælpen
og spendere den bedste middag.

— Det tror jeg ikke går an.
— Selvfølgelig går det an.

Jeg holder det sædvanlige sted
klokken ni. Så kommer De. Ikke?

Jeg holder det sædvanlige sted
klokken ni. Så kommer De. Ikke?

Måske.

— Hvad er det?
— Emma leder efter legetøj.

— Hvad er det?
— Emma leder efter legetøj.

Anes lille pige. Hun er kommet
for at hente mor hjem til pausen.

— Nana, hvad er det her?
— Det ved jeg søreme ikke.

— Nana, hvad er det her?
— Det ved jeg søreme ikke.

— Hvad er der i posen?
— Må jeg lige se?

Vores keglespil.
Min far havde det med sidste sommer.

— Min søster og jeg spillede det.
— Hvordan spiller man?

— Min søster og jeg spillede det.
— Hvordan spiller man?

Man triller kuglen og vælter
keglerne. Nu skal jeg vise dig det.

Goddag, Leslie.
Din mor leder efter dig.

Goddag, Leslie.
Din mor leder efter dig.

Så må du hellere smutte ned.
Vi spiller bare en anden gang.

— Ved du hvad, du må gerne få det.
— Må jeg få det?

— Ved du hvad, du må gerne få det.
— Må jeg få det?

— Nu er det dit.
— Så kan jeg spille med morfar!

— Deres skjorte er færdig om lidt.
— Tak.

Da jeg havde dit arbejde, strøg jeg
mange af Leslies fars skjorter.

Da jeg havde dit arbejde, strøg jeg
mange af Leslies fars skjorter.

Dét gjorde jeg.
Rigtig mange.

— Kaffen er klar i dagligstuen.
— Dejligt, Otilia. Er der også kage?

— Kaffen er klar i dagligstuen.
— Dejligt, Otilia. Er der også kage?

— Lagkage.
— Det har vi to fortjent.

Så flittige vi har været.

Så flittige vi har været.

— Hr. Weyse!
— Fru Molin.

Gå De bare ned, så kommer jeg.

— Hvordan går det med professoren?
— Storartet.

— Hvordan går det med professoren?
— Storartet.

Dejligt. Kan De mærke,
at det hjælper? På Deres sceneskræk.

— Nej, det tror jeg ikke.
— Men De sagde, at det gik godt?

— Nej, det tror jeg ikke.
— Men De sagde, at det gik godt?

Jeg mente, at jeg er begyndt at nyde
mine sammenkomster med professoren.

Jeg nyder at se ham spilde sin tid.
Jeg har forsøgt at forklare ham —

Jeg nyder at se ham spilde sin tid.
Jeg har forsøgt at forklare ham —

— at det skyldtes overanstrengelse,
men han graver efter andre årsager.

Jeg er på nippet til at foreslå ham,
at han konsulterer en psykolog.

Jeg er på nippet til at foreslå ham,
at han konsulterer en psykolog.

Alma.
Hvor ser du fortryllende ud.

Det sagde du også i morges
og til frokost. Du må variere.

Jeg kan ikke finde et ord,
der er mere dækkende.

Jeg kan ikke finde et ord,
der er mere dækkende.

Så må du gøre dig umage.

Jeg tænkte, om vi ikke skulle køre
en tur sammen i aften?

— Hvorfor i alverden det?
— Der er så meget, jeg vil høre.

— Hvorfor i alverden det?
— Der er så meget, jeg vil høre.

Hvordan det er gået i den tid,
vi har været væk fra hinanden.

Vi er stadig væk fra hinanden. Vi bor
bare helt tilfældigt på samme hotel.

Vi er stadig væk fra hinanden. Vi bor
bare helt tilfældigt på samme hotel.

Ja, ja.
Ja, selvfølgelig.

Hvem er De?
Hvad laver De her?

Hvem er De?
Hvad laver De her?

— Lad mig komme ud.
— Bor De på et af hotellerne?

— Der kommer nogle lige om lidt.
— Kender De en Olga Fjeldsø?

— Der kommer nogle lige om lidt.
— Kender De en Olga Fjeldsø?

Fru Fjeldsø?
Hun bor på mit hotel.

På Deres hotel? Vil De sige,
at Sibylles bror vil tale med hende?

På Deres hotel? Vil De sige,
at Sibylles bror vil tale med hende?

— Sibylles bror?
— Ja, så ved hun besked.

— Er De Robert?
— De har hørt om mig?

Ja.
Ja, fru Fjeldsø har fortalt, at...

De må væk herfra.

Kom.

— Hvornår ringede han?
— I morges.

Hvad svarede du?

Hvad svarede du?

At det var en sag for
firmaets nye underdirektør.

— Har du fortalt Bertelsen, at...?
— Ja, selvfølgelig.

— Hvornår?
— Før jeg rejste herover.

— Hvornår?
— Før jeg rejste herover.

— Hvordan reagerede han?
— Er det vigtigt?

Ja.
For mig er det.

Jeg har brug for at kende stemningen,
når jeg nu skal være hans chef.

— Det har han jo vidst i mange år.
— Han håbede, du ville forfremme ham.

Det er derfor, han vil
diskutere honorar. Han er skuffet.

Det er derfor, han vil
diskutere honorar. Han er skuffet.

Det har han ingen grund til at være.
Vi har behandlet ham godt.

Nå, hvad svarer jeg ham så? Jeg har
bedt ham ringe tilbage i eftermiddag.

Nå, hvad svarer jeg ham så? Jeg har
bedt ham ringe tilbage i eftermiddag.

Du giver ham det, han beder om.
Det er ikke mere end rimeligt.

Du er sådan et godt menneske, Leslie.

Du er sådan et godt menneske, Leslie.

— Kan jeg så tage vognen i aften?
— Hvem har du mødt i Skagen?

Ikke nogen.
Jeg kan bare godt lide at køre lidt.

Vent et øjeblik.

Vent et øjeblik.

— Så blev det tørvejr igen.
— Ja.

Er fru Ploug og fru Fjeldsø
på deres værelse?

Er fru Ploug og fru Fjeldsø
på deres værelse?

— De gik ud, da regnen holdt op.
— Tak.

Kom.

Ja, så kommer vi med kaffen
lige om lidt, hr. Molin.

Nu skal De se, hr. Fischer.
Det er heroppe. Ja.

— Her er charmerende.
— Vi er også glade for at være her.

— Her er charmerende.
— Vi er også glade for at være her.

Vera?

— Hvad laver du derinde?
— Jeg venter på dig, far.

— Hvad laver du derinde?
— Jeg venter på dig, far.

— Hvorfor det?
— Så jeg kunne hilse på din gæst.

Nå. Ja, det var betænksomt.
Det er min yngste datter Vera.

Nå. Ja, det var betænksomt.
Det er min yngste datter Vera.

Hun er faldet lidt ved siden af os
andre. Hun læser på universitetet.

— Hr. Fischer taler i øvrigt dansk.
— Glæder mig at træffe Dem.

— Hr. Fischer taler i øvrigt dansk.
— Glæder mig at træffe Dem.

I lige måde. Jeg skal heller ikke
forstyrre. I har jo et vigtigt møde.

— Hvad?
— Dit møde, far.

Nå ja.
Ja, selvfølgelig.

Nå ja.
Ja, selvfølgelig.

Det er fru Fjeldsø og hendes søsters
værelse. De er lige ude at gå.

De er tilbage om en halv times tid.
Jeg holder øje.

De er tilbage om en halv times tid.
Jeg holder øje.

Tak.

— Har De fået noget at spise?
— Ikke de sidste par dage.

Jeg finder noget til Dem.

Jeg finder noget til Dem.

— Jeg skulle hilse fra Martha.
— Hvordan går det?

Køkkenet er ti gange så stort, og
de har gaskomfur og køleskab. Vera?

Køkkenet er ti gange så stort, og
de har gaskomfur og køleskab. Vera?

— Kan Martha smøre lidt mad?
— Ja, selvfølgelig.

Du må nøjes med os.
Martha er i Aalborg.

På Hotel Phønix. Ej, det kan jeg
godt fortælle, kan jeg ikke?

Jo. Du er jo godt i gang.
Ane, kan du hente noget pålæg?

Jo. Du er jo godt i gang.
Ane, kan du hente noget pålæg?

Martha kogte til et sølvbryllup.
Direktøren var gæst.

Han spurgte, hvem der lavede maden,
da han manglede en kok på hotellet.

Han spurgte, hvem der lavede maden,
da han manglede en kok på hotellet.

— Så gav fru Andersen hende lov.
— Den mulighed får man kun én gang.

— Vi skal have skåret brød.
— Jeg snakker bare.

— Først er hun på prøve. To stykker?
— Ja tak. Nej, gerne fire. Og en øl.

— Først er hun på prøve. To stykker?
— Ja tak. Nej, gerne fire. Og en øl.

Alle de bøger giver dig
godt nok appetit, hvad?

Ja.

Ja.

Frikadelle er svinekød, ikke?
Så vil jeg hellere have æg og tomat —

— og fisk og oksekød, hvis I har.

— og fisk og oksekød, hvis I har.

Jamen det har vi da.
Vi skal nok komme op med det.

Det behøver I ikke.
Jeg venter bare.

Jeg sagde, det var en byge.
Du havde ikke behøvet paraplyen.

Hvis jeg ikke have taget den med,
var det begyndt at regne igen.

— Nå, du er kommet tilbage?
— Jeg skal lige tale med Dem.

— Jeg går op, Lydia.
— Det er med Dem, fru Fjeldsø.

— Det er Deres svigerdatters bror.
— Robert? Er der blevet ringet?

— Det er Deres svigerdatters bror.
— Robert? Er der blevet ringet?

— Er der sket ham noget?
— Han er her, fru Fjeldsø.

Jeg søgte ly for regnen i bådhuset.
Der var han.

Jeg søgte ly for regnen i bådhuset.
Der var han.

— Vi hørte, han var i Neuengamme.
— Han er flygtet dernedefra.

Er han flygtet? Hvordan kan han være
kommet over grænsen uden papirer?

Er han flygtet? Hvordan kan han være
kommet over grænsen uden papirer?

Det ved jeg ikke. Han håber,
De kan hjælpe ham over til Sverige.

Hvordan skulle jeg det? Det er en
vanskelig situation at sætte mig i.

Hvordan skulle jeg det? Det er en
vanskelig situation at sætte mig i.

— Han er i en vanskelig situation.
— Jeg kender ham jo ikke.

Da han blev afvist,
var det første gang, jeg så ham.

Du sagde,
han kunne bo i din lejlighed.

Du sagde,
han kunne bo i din lejlighed.

Imens han lovligt søgte visum til
Amerika.

Det her er noget andet.
Det må du kunne forstå.

Nej, det kan jeg ikke.

Nej, det kan jeg ikke.

Du har ikke været gift
med en sagfører i 25 år.

Nej, kun med en læge i fem,
men Hans var altid hjælpsom.

— Måske vi kunne spørge hr. Aurland.
— Hvorfor ikke blande alle ind i det?

— Måske vi kunne spørge hr. Aurland.
— Hvorfor ikke blande alle ind i det?

— Hr. Aurland går stille med dørene.
— Det er jeg sikker på.

Vera, du skal hente Robert og så lade
os høre, hvad han har at fortælle.

Vera, du skal hente Robert og så lade
os høre, hvad han har at fortælle.

Er du vanvittig? Han skal under ingen
omstændigheder ses her på hotellet.

Han er oppe på Deres værelse,
fru Fjeldsø.

Han er oppe på Deres værelse,
fru Fjeldsø.

— Pak strandtasken.
— Turistchefen har ikke ringet.

— Pak strandtasken.
— Turistchefen har ikke ringet.

Han ringer nok. Nu skal du se,
hvad vi har fundet i Skagen.

Jeg laver moules.
Vi skal på picnic.

Jeg laver moules.
Vi skal på picnic.

Nej, ikke før de har ringet.

Sig, du er til møde. Så bliver han
bange for, at du vælger noget andet.

— Aldrig vis dig for ivrig.
— Jeg er ikke ivrig. Jeg er desperat.

— Aldrig vis dig for ivrig.
— Jeg er ikke ivrig. Jeg er desperat.

Ja, det er noget andet. Nå, jeg har
en fræk aftale med fru Andersen.

— De skal ikke sættes i forlegenhed.
— Det er et dristigt foretagende.

Det sagde jeg også til den unge dame.
Ikke alle er så forstående som De.

Det sagde jeg også til den unge dame.
Ikke alle er så forstående som De.

Jeg var taknemmelig over lejligheden.

Det er da naturligt.
Det er Sibylles bror.

Hun fortalte, at De holdt ferie her.
Jeg håber ikke, jeg er til besvær.

Hun fortalte, at De holdt ferie her.
Jeg håber ikke, jeg er til besvær.

Det skal De ikke tænke på. Så længe
De slap væk fra den frygtelige lejr.

Hvordan gjorde De det?

Det behøver Robert ikke at fortælle,
hvis han ikke har lyst.

Det behøver Robert ikke at fortælle,
hvis han ikke har lyst.

Alle fangerne i lejren arbejder med
noget kanalbyggeri uden for Hamborg.

Alle fangerne i lejren arbejder med
noget kanalbyggeri uden for Hamborg.

Jeg sprang i vandet.
Det var sådan, jeg kom væk.

Så stjal jeg noget tøj
og skjulte mig i en fiskebil.

Hvordan vil De komme videre
uden papirer?

Hvordan vil De komme videre
uden papirer?

— Jeg håbede, De kunne hjælpe mig.
— Hvordan skulle vi kunne det?

Det må være hr. Aurland.

Det må være hr. Aurland.

Det lykkedes ikke at få fat på
min kollega. Jeg har lagt en besked.

Det lykkedes ikke at få fat på
min kollega. Jeg har lagt en besked.

Det eneste rigtige er vel, at Robert
melder sig til de danske myndigheder.

Man vil ikke returnere hr. Hertz,
når han er flygtet fra Neuengamme —

Man vil ikke returnere hr. Hertz,
når han er flygtet fra Neuengamme —

— men jeg vil gerne være helt sikker.
Min kollega kan besvare spørgsmålet.

Det er min far. Han holder møde
med en herre fra Tyskland.

Det er ganske uholdbart,
at De bliver her.

De kan være hos mig i nat. Jeg har
to senge. Jeg giver pigerne besked —

De kan være hos mig i nat. Jeg har
to senge. Jeg giver pigerne besked —

— at de ikke behøver
at tæppe af i aften.

Tror statsministeren,
De er medlem af Socialdemokratiet?

Tror statsministeren,
De er medlem af Socialdemokratiet?

Stauning er en pæn mand.
Jeg ville nødig vække ham.

Det ville da også være synd med
alle de opgaver, han har givet Dem.

Når De kører hjem,
så slå et slag omkring Aarhus Havn.

Når De kører hjem,
så slå et slag omkring Aarhus Havn.

— Det meste har jeg bygget.
— Jawohl.

Kommer De til København,
viser jeg, hvor der står Madsen.

Kommer De til København,
viser jeg, hvor der står Madsen.

— Det er ikke så få steder.
— Nå, hr. Fischer. Fortæl.

— Hvad bedriver De i Deres firma?
— Firmaet er ikke mit.

Vi er i gang
med et feriebyggeri på Rügen.

Vi er i gang
med et feriebyggeri på Rügen.

Nå? Er det Dem, der laver det?
Det var jeg ikke klar over.

Der Führer har bestilt
et folkeferiebyggeri på Rügen.

Der Führer har bestilt
et folkeferiebyggeri på Rügen.

Jeg tror,
jeg har en tegning i min mappe.

— Her ser De huset.
— Hvad er huset?

— Stregen her, hr. Madsen.
— Altså hele stregen?

Ja. Hele stregen.
Seks etager. Fem kilometer langt.

Ja. Hele stregen.
Seks etager. Fem kilometer langt.

Fem kilometer langt? Hvordan kan
et hus være fem kilometer?

Den er god nok. Føreren har bestilt
verdens længste hus med plads til...

Den er god nok. Føreren har bestilt
verdens længste hus med plads til...

10.000 værelser, hvor 20.000
partimedlemmer kan holde ferie.

Det var pokkers.

Derudover bygger vi to svømmehaller,
en festsal og en paradeplads.

Derudover bygger vi to svømmehaller,
en festsal og en paradeplads.

— De tænker stort dernede.
— Vi har været 9000 i gang siden 36.

9000 mand?

9000 mand?

Det er min fejl.
Jeg troede, det var et mindre firma.

Nej, det er skam ikke kun os.

Vi deler entreprisen med andre,
men vi har en pæn del.

Vi deler entreprisen med andre,
men vi har en pæn del.

Hvis De har så meget, er De vel ikke
interesseret i at starte en filial.

Det er jeg absolut. Bare De har
tålmodighed til at vente et halvt år.

Det er jeg absolut. Bare De har
tålmodighed til at vente et halvt år.

Jeg kan ikke forlade firmaet,
før vi er færdige.

Vi er bagud, og Der Führer indsætter
andre, hvis vi ikke når vort mål.

Vi er bagud, og Der Führer indsætter
andre, hvis vi ikke når vort mål.

Det gør mig ondt, hvis De havde
ventet, at det var her og nu.

Ja.

— Skal jeg ikke gøre det for Dem?
— Det skal De ikke ulejliges med.

Jeg elsker at lave mad. Jeg var altid
med mor i køkkenet. Altid.

Jeg elsker at lave mad. Jeg var altid
med mor i køkkenet. Altid.

Den her har jeg lært i Paris.
Man må lære at klare sig —

— når man ikke er forkælet af Dem
hele året, fru Andersen.

— når man ikke er forkælet af Dem
hele året, fru Andersen.

De finder sikkert en sød kone.

Det ville undre mig.
Men man kan aldrig vide.

Det dufter så dejligt.
Hvad har De i?

Det dufter så dejligt.
Hvad har De i?

Hvidløg, skalotteløg, hvidvin,
laurbærblade, timian, persille, smør.

— Vil De smage?
— Ja, det vil jeg da gerne.

Er der for meget salt eller
for lidt salt? Måske lidt citron?

Er der for meget salt eller
for lidt salt? Måske lidt citron?

— Den er lige, som den skal være.
— Tak.

— Måske skulle man putte fløde i.
— Fløde? Det tog jeg ikke med.

— Måske skulle man putte fløde i.
— Fløde? Det tog jeg ikke med.

— Det skal bare være en lille sjat.
— Nej, det tror jeg heller ikke...

De har jo fuldstændig ret. Vi kunne
da blive et godt hold, fru Andersen.

De har jo fuldstændig ret. Vi kunne
da blive et godt hold, fru Andersen.

Måske skulle jeg sende bud efter Dem,
hvis Martha bliver i Aalborg.

Ja, det gør De bare.

Hr. Fischer?
Lige et øjeblik.

Jeg kunne forstå, at De frygter, at
der skulle et andet firma indover.

Jeg kunne forstå, at De frygter, at
der skulle et andet firma indover.

— Hvad hvis det firma var Dem og mig?
— Jeg forstår ikke.

De bliver leder af min filial nu,
og så samarbejder vi —

De bliver leder af min filial nu,
og så samarbejder vi —

— med Deres gamle firma.
Så får De ikke fremmede indover.

— Ja, måske. Det er godt tænkt.
— Ja. Jeg forbløffes over mig selv.

— Ja, måske. Det er godt tænkt.
— Ja. Jeg forbløffes over mig selv.

Tal nu med Deres firma
og giv mig besked. God tur hjem.

Tak.

De er glad i dag. De var
lidt mere forbeholden i starten.

Nej, nej. Jeg nyder, som jeg også
sagde til fru Molin, vores samtaler.

Nej, nej. Jeg nyder, som jeg også
sagde til fru Molin, vores samtaler.

Har De fået mere mod på hypnosen?

Hvis jeg nu viste det. Ikke på Dem.
Jeg har fundet en person —

Hvis jeg nu viste det. Ikke på Dem.
Jeg har fundet en person —

— jeg tror vil være rigtig velegnet.
Lige et øjeblik.

Så må De gerne komme ind,
lille frøken.

Så må De gerne komme ind,
lille frøken.

Som jeg fortalte, taler hr. Weyse
og jeg om, hvordan man slapper af.

Derfor har jeg nogle øvelser.
Må jeg demonstrere på Dem?

Derfor har jeg nogle øvelser.
Må jeg demonstrere på Dem?

— De har jo også et travlt arbejde.
— Ja, det skal jeg lige love for.

Godt.
Så hvis De sætter Dem der.

Godt.
Så hvis De sætter Dem der.

— Sidder De godt?
— Jo tak.

Nu handler det om
at være helt afslappet.

Nu handler det om
at være helt afslappet.

Ja. Sådan.
Så giver De mig Deres hånd.

Deres krop bliver tungere og tungere.
De får lyst til at sove. Bare sove.

De slapper helt af.
Tungere og tungere. De slapper af.

De slapper helt af.
Tungere og tungere. De slapper af.

Slapper af og mærker, hvordan
Deres krop bliver rigtig tung.

Nu sover De. Når jeg knipser,
bliver De dem selv og er i gang —

— med Deres sædvanlige gøremål,
og De er glad.

Så glad, at den første gæst,
De møder, vil De omfavne og kysse.

Så glad, at den første gæst,
De møder, vil De omfavne og kysse.

Når jeg knipser igen, bliver De
Dem selv og har glemt alt om det her.

Når jeg knipser igen, bliver De
Dem selv og har glemt alt om det her.

Når hun får øje på Dem, må De
forberede Dem på en kærlig stuepige.

Når hun får øje på Dem, må De
forberede Dem på en kærlig stuepige.

— Jeg tror, Deres forsøgsperson gik.
— Nej!

— Hvad?
— Hypnose.

— Hvad?
— Hypnose.

Bach—Olsens seneste påfund.
Nu vil jeg i vandet.

Jeg er også glad for at se dig,
men nu må du godt give slip.

Jeg er også glad for at se dig,
men nu må du godt give slip.

Ingen fare.
Alt kan forklares.

Hr. Weyse! Hr. Weyse!
Det var ikke særligt overbevisende.

Hr. Weyse! Hr. Weyse!
Det var ikke særligt overbevisende.

— Det plejer at være kontrolleret.
— Hvordan har vores Edith det?

— Tilbage til normalen.
— Sådan vil vi helst have hende.

— Tilbage til normalen.
— Sådan vil vi helst have hende.

Hypnosen skulle få Dem til at huske,
hvad der skete, da De gik i stå.

— Desværre. Jeg husker intet.
— De vågnede...

— Det har jeg sikkert gjort.
— ... spiste morgenmad...

— Det har jeg sikkert gjort.
— ... spiste morgenmad...

— Ganske givet.
— ... og mødte ind.

— Det er vanskeligt at spille ellers.
— De gik op i garderoben...

Det er der, kostumet hænger!

Det er der, kostumet hænger!

... og gik på scenen
foran et forventningsfuldt publikum.

Det plejer de at være,
når jeg spiller.

— Hvad, skal De bade?
— Nej, nej, nej.

Jeg kan mærke, at vi nærmer os
et gennembrud, hr. Weyse.

— Hvad?
— Et gennembrud!

— Hvad?
— Et gennembrud!

— Er Deres måske blevet til et ja?
— Vi kan ikke snakke her.

Så er det ja.
Det kan jeg se.

Så er det ja.
Det kan jeg se.

— Hr. Frigh spørger til menuen.
— Den hænger deroppe.

Makrel.
Det lyder godt.

Makrel.
Det lyder godt.

— Så er vi vist også klar herinde.
— Ja.

Nå, her er du. Du skal lige høre...
Nej, lad os gå herind.

Jeg har talt med prokurist Bertelsen.
Jeg gav ham ikke gageforhøjelse.

Jeg har talt med prokurist Bertelsen.
Jeg gav ham ikke gageforhøjelse.

Jeg fortalte, at vi havde drøftet det
og var taknemmelige for hans virke —

— men mente,
at det allerede blev honoreret.

— men mente,
at det allerede blev honoreret.

Hvorfor spørger du mig så?
Han bliver min nærmeste medarbejder.

Ja. Han vil nu se på dig
med en anden respekt.

Ja. Han vil nu se på dig
med en anden respekt.

Personalet skal mærke,
at du bestemmer.

Du mener dig.
Det havde været rimeligt...

Leslie,
ved skrivebordet vil du forstå —

Leslie,
ved skrivebordet vil du forstå —

— at det rimelige
ikke altid er hensigtsmæssigt.

— Jeg ved ikke, om jeg vil sidde der.
— Pjat med dig.

Sødt af Dem.
Sæt det på sengen.

— Vil De ikke have det på bordet?
— Jo.

— Vil De ikke have det på bordet?
— Jo.

Det er trist, at De er blevet sløj.
Godt, det ikke rammer appetitten.

Tak.

Det er bare mig.

Har jeg forvist hr. Aurland
fra værelset?

Har jeg forvist hr. Aurland
fra værelset?

Nej. Han spiller altid skak om
aftenen. Jeg håber, De kan lide det.

— Det er vel ikke Deres aftensmad?
— Jeg bestiller bare mere.

— Det er vel ikke Deres aftensmad?
— Jeg bestiller bare mere.

De har vænnet sig
til min glubende appetit.

— De læser på universitetet?
— Ja. Engelsk litteratur.

— De læser på universitetet?
— Ja. Engelsk litteratur.

Det ville jeg også. Men jeg manglede
penge, så det blev journalist.

Det ville jeg også. Men jeg manglede
penge, så det blev journalist.

— I Østrig?
— Som korrespondent for Politiken.

Men de syntes, jeg skrev for kritisk
om Tyskland, så jeg røg ud.

De har gjort det samme med
Poul Henningsen. Angsten er stærk.

De har gjort det samme med
Poul Henningsen. Angsten er stærk.

— Derfor skiftede De statsborgerskab?
— Det var for at få arbejde.

Hitler ville det anderledes.

Hitler ville det anderledes.

Det er dejligt at være her
uden at frygte ham.

Tak for hjælpen.

Tak for hjælpen.

Det er bare min stakkels søster.
Hun er på picnic med sine venner.

Det er bare min stakkels søster.
Hun er på picnic med sine venner.

— Jeg husker det lidt mere hyggeligt.
— Det er i det mindste tørvejr.

— Jeg husker det lidt mere hyggeligt.
— Det er i det mindste tørvejr.

— Frem med vinen.
— Nu skal jeg. Bare sæt jer.

— Ej, se. Det er vores seng.
— Gud, det er det da også.

Måske skulle jeg flytte herned.
Hr. Aurland savner sin radio.

Han må holde sin krigsangst ved lige
på anden vis.

Jeg kan godt lide hr. Aurland. Så
skulle jeg flytte ind på dit værelse.

— Absolut ikke.
— Der er da to senge.

— Absolut ikke.
— Der er da to senge.

Det ville også klæde den store grev
Ditmar at tage hensyn til gæsterne.

— Det er dig, der betaler gildet.
— Stop. Det kommer ikke til at ske.

— Det er dig, der betaler gildet.
— Stop. Det kommer ikke til at ske.

Det ville også tage spændingen,
når jeg sniger mig ind om natten.

Nu gider jeg ikke
høre mere om kærlighed.

Jeg vågnede i nat
og var så rasende på Max.

Jeg vågnede i nat
og var så rasende på Max.

Jeg havde lyst til at fortælle
min far alt og bede ham om —

— at smadre Max' forretning
og tage alt fra ham.

— at smadre Max' forretning
og tage alt fra ham.

Så kunne han fandeme forstå,
at sådan noget her gør man bare ikke.

Ej, glem det. Jeg gifter mig
med turistchefen.

— Så får jeg både mand og job.
— Så vidt behøver du ikke at gå.

Nej, vel?
For vi elsker dig jo.

Nej, vel?
For vi elsker dig jo.

When somebody thinks you're wonderful

what a difference in your day.

Seems as though
your troubles disappear

Seems as though
your troubles disappear

like a feather in your way.

When somebody thinks
you're wonderful

When somebody thinks
you're wonderful

tells you with a smile so sweet.

What are little stones
you're stepping on?

Just a meadow 'neath your feet.

Just a meadow 'neath your feet.

And how you meet the morning

and gaily swing along.

and gaily swing along.

At night you may be weary

but your heart still sings a song.

When somebody
thinks you're wonderful

When somebody
thinks you're wonderful

love is mighty close to you.

Just another thing more wonderful

Just another thing more wonderful

making all your dreams come true.

August?
Hvad laver du?

Jeg har en drøm, der forfølger mig.

Jeg har en drøm, der forfølger mig.

August, oprigtigt talt. Jeg er
ikke din mor. Gå ind til dig selv.

Det er altid den samme drøm. Jeg
ligger og sover hjemme i København —

Det er altid den samme drøm. Jeg
ligger og sover hjemme i København —

— og så bliver jeg vækket
af den her... banken på porten.

Jeg ser på uret. Kvart i to.
Altid kvart i to.

Jeg ser på uret. Kvart i to.
Altid kvart i to.

Jeg tænker: "Hvorfor lukker
fru Lauritzen ikke op?"

Så må jeg selv ned.
Og udenfor...

... der står der denne her vagabond
i mit aflagte tøj.

Jeg siger:
"Hvad vil De? Hvad vil De?"

Jeg siger:
"Hvad vil De? Hvad vil De?"

Han svarer ikke. Han ser bare på mig
og rækker hånden frem.

Og dér, først der opdager jeg...

Og dér, først der opdager jeg...

— ... at det er mig selv.
— Hold da kæft, August.

Gå nu ind og sov.

Gå nu ind og sov.

Det er fru Frigh.
Hun minder mig om —

— hvor tæt jeg var på at gå fallit,
da hun brændte salgskontrakten.

— Det ved du ikke, om hun gjorde.
— Dét ved jeg.

— Det ved du ikke, om hun gjorde.
— Dét ved jeg.

Du gik ikke fallit.
Din nye svigerfar reddede dig.

Min svigerfar.
Jeg havde stadig haft dig.

Nej, du havde ikke!

Jeg havde ikke giftet mig igen,
hvis ikke det var for fru Frigh —

— der i seks år holdt stolen varm for
en søn, som ikke virker interesseret.

Det ville være vidunderligt, hvis han
sagde: "Mor, jeg er ikke med mere."

Det ville være vidunderligt, hvis han
sagde: "Mor, jeg er ikke med mere."

— Så kan hun stå der med sin fabrik.
— Det skal du ikke blande dig i.

— Det siger jeg heller ikke.
— Jeg kan se det på dine øjne.

— Det siger jeg heller ikke.
— Jeg kan se det på dine øjne.

Når jeg ser i dine,
får jeg lyst til at kysse dig.

— Godnat, August.
— Jeg går nu.

— Godnat, August.
— Jeg går nu.

Og stille. Der er ikke nogen,
der skal se eller høre —

— at du forlader mit værelse.

Hr. Aurland kan bare bruge
radiostuen. Vil De ikke nævne det?

Hr. Aurland kan bare bruge
radiostuen. Vil De ikke nævne det?

Det skal jeg nok. Der bliver desværre
ikke ledige værelser med det samme.

Stadig værelsessituationen?
Der er en ting, jeg har tænkt på.

Stadig værelsessituationen?
Der er en ting, jeg har tænkt på.

Der er jo to senge hos mig.
Hvis det kunne løse problemet —

— er hr. Dupont velkommen til
at benytte den ene.

— er hr. Dupont velkommen til
at benytte den ene.

Det er ikke holdbart i længden at
have en gæst liggende i radiostuen.

— Mener De virkelig det?
— Man har vel været i militæret.

— Mener De virkelig det?
— Man har vel været i militæret.

Lidt sovesal skader aldrig.

Men jeg ved selvfølgelig ikke,
hvad hr. Dupont siger.

Det samme som frøken Edith.
Hvis De mener det, så ja tak.

Det samme som frøken Edith.
Hvis De mener det, så ja tak.

— Jamen så er det det, vi gør.
— Jeg skal straks give besked.

Deres bagage bliver flyttet ind
på værelse 4.

Deres bagage bliver flyttet ind
på værelse 4.

De forstår at gøre en kvinde glad.

Jeg håber ikke, jeg kommer til
at fortryde det. Snorker De?

Jeg håber ikke, jeg kommer til
at fortryde det. Snorker De?

— Noget så forfærdeligt.
— Jeg har allerede fortrudt.

— Godmorgen, Vera.
— Godmorgen.

Så fik han morgenmad. Han ser fin ud
i Deres tøj, hr. Aurland.

Så fik han morgenmad. Han ser fin ud
i Deres tøj, hr. Aurland.

Hvad sagde Deres kollega?

Vi er desværre havnet
i en meget uheldig situation.

— Fik De ikke fat på ham?
— Jo. Han talte med sin sekretær.

— Fik De ikke fat på ham?
— Jo. Han talte med sin sekretær.

Ministeriet har en aftale
med Tyskland.

Hvis han overgiver sig, bliver de
nødt til at sende ham tilbage.

Hvis han overgiver sig, bliver de
nødt til at sende ham tilbage.

— De har ikke andet valg.
— Så ender han i Neuengamme igen.

Men her kan han
under ingen omstændigheder blive.

Men her kan han
under ingen omstændigheder blive.

Nej.
Det har De nok ret i.

— Hvor blev De af i går?
— Det regnede.

Det var holdt op.
Jeg sad og ventede på Dem.

— Det må De undskylde.
— Ingen skade sket.

— Det må De undskylde.
— Ingen skade sket.

— Hvornår har De fri næste gang?
— Det er ikke så godt.

— Er det Otilia igen?
— Nej.

Hvis De synes, det er for langt
at køre til Skagen...

Det er ikke det. Jeg kan bare ikke
være sammen med Dem mere.

— Jeg ville gerne, men jeg kan ikke.
— Hvorfor ikke?

— Jeg ville gerne, men jeg kan ikke.
— Hvorfor ikke?

Fordi... jeg har en derhjemme,
der regner med mig.

En derhjemme?
De mener...

— ... en kæreste.
— Ja.

— ... en kæreste.
— Ja.

Han er soldat. Vi skal forloves,
når han har orlov næste gang.

Jeg skulle have fortalt det, men hvis
jeg bare hjalp Dem med at svømme...

Jeg skulle have fortalt det, men hvis
jeg bare hjalp Dem med at svømme...

Ja, det havde måske været meget rart
at vide, da jeg foreslog det.

Så havde jeg ikke ventet i tre
kvarter. Jeg skal ikke forstyrre Dem.

Så havde jeg ikke ventet i tre
kvarter. Jeg skal ikke forstyrre Dem.

Goddag. Hør, vi har vist aldrig
rigtigt fået hilst, har vi? Nej.

— Utroligt, som De ligner Deres far.
— Kendte De ham?

— Utroligt, som De ligner Deres far.
— Kendte De ham?

— Han var en rigtig god ven.
— Det var jeg ikke klar over.

Jeg hjalp ham med
at sælge fabrikken til C.W. Obel.

Det blev så ikke til noget,
da han så ulykkeligt gik bort.

Det blev så ikke til noget,
da han så ulykkeligt gik bort.

— Men det har Deres mor vel fortalt.
— Nej.

Ikke det? Nå.

Det tilkommer ikke mig at fortælle,
hvorfor Deres far ville sælge.

Det tilkommer ikke mig at fortælle,
hvorfor Deres far ville sælge.

— Det vil jeg gerne høre.
— Jeg burde ikke sige det.

Det var Deres far magtpåliggende,
at fabrikken ikke blev Deres skæbne.

Det var Deres far magtpåliggende,
at fabrikken ikke blev Deres skæbne.

— Han ønskede ikke, at jeg overtog?
— Han ønskede, at De skulle stå frit.

Det var noget af det sidste,
han sagde.

Det var noget af det sidste,
han sagde.

— Far ville sælge fabrikken.
— Det troede jeg, Deres søn vidste.

Men det er også ganske uinteressant
så mange år efter.

Men det er også ganske uinteressant
så mange år efter.

Det har De fuldstændig ret i.
Ganske uinteressant.

Du skal ikke lytte til ham.
Han vil os ikke noget godt.

Det er mærkeligt,
du aldrig har fortalt det.

— Vil du ikke med i vandet?
— Nej tak.

— Vil du ikke med i vandet?
— Nej tak.

— Nå, jeg troede, du var ovre i...
— Jeg vil tale med dig. Sæt dig ned.

— Nå, jeg troede, du var ovre i...
— Jeg vil tale med dig. Sæt dig ned.

— Det lyder alvorligt.
— Frøken Vera var lige herovre.

Kan du huske Sibylle?

Kan du huske Sibylle?

Hendes bror er østriger.
Han var gift med en østrigsk pige —

— som blev slået ihjel af tyskerne.
De er jøder.

Nu er han flygtet
og gemmer sig på hotellet.

Nu er han flygtet
og gemmer sig på hotellet.

— Er han på hotellet?
— Ja. Og det kan jo ikke gå.

Frøken Vera har spurgt, om han kunne
bo hos os, indtil de får ham videre.

Frøken Vera har spurgt, om han kunne
bo hos os, indtil de får ham videre.

Han har ingen papirer. Det er jo det,
jeg siger. Han er jo flygtet.

— Politiet sender ham tilbage.
— Ja, men det må de så gøre.

— Politiet sender ham tilbage.
— Ja, men det må de så gøre.

Det kan du da ikke mene.
Han har oplevet forfærdeligt nok.

Hvad vil der ikke ske, hvis vi sætter
os ud over landets love?

Hvad vil der ikke ske, hvis vi sætter
os ud over landets love?

Hvis de ikke er gode nok,
er vi nødt til det.

Et af Guds børn har brug for vores
hjælp. Det kan vi ikke sige nej til.

Har du sagt, han kan komme her?

Jeg har sagt, at vores hjem er åbent
for dem, der trænger. Kom bare ind.

Jeg har sagt, at vores hjem er åbent
for dem, der trænger. Kom bare ind.

Det er så Robert.
Det er hr. Kjær og fru Andersen.

— Sig De bare Molly og Peter Andreas.
— Goddag. Det er pænt af Dem.

— Sig De bare Molly og Peter Andreas.
— Goddag. Det er pænt af Dem.

— Jeg hjælper gerne til på gården.
— Der er ikke så meget gård.

— Jeg hjælper gerne til på gården.
— Der er ikke så meget gård.

— Hvordan går det med din mor?
— Du burde lyde lidt mindre håbefuld.

Jeg ér skam håbefuld.
Jeg håber, at hun snart bliver rask —

— så min hustru får tid til
at holde lidt ferie med mig.

— så min hustru får tid til
at holde lidt ferie med mig.

Hvordan går det derovre?

Professoren har plaget mig
hele natten.

— Har han været hos dig?
— Nej, han har ikke været hos mig.

— Har han været hos dig?
— Nej, han har ikke været hos mig.

Han har holdt mig vågen
siden klokken tre.

Hans evindelige snak om, hvad der
skete, da jeg havde mit udfald.

Du kan jo ikke huske noget.

Du kan jo ikke huske noget.

Ja, men så huskede jeg, at noget
distraherede mig blandt publikum.

— Da du gik i stå?
— Ja. En person, som stirrede på mig.

— Da du gik i stå?
— Ja. En person, som stirrede på mig.

— Jeg tænkte: "Hvorfor gør han det?"
— Hvem var det?

— Det kan jeg ikke huske.
— Var det en, du kendte?

— Det kan jeg ikke huske.
— Var det en, du kendte?

Det tror jeg. Du var der jo.
Mødte du ikke nogen, vi kendte?

— Ikke af hvad jeg kan huske.
— Så tænk dig dog om!

Jeg skal da prøve at komme i tanke om
det. Var det var en mand?

— Mand eller kvinde. En af delene.
— Så har jeg da noget at gå efter.

— Mand eller kvinde. En af delene.
— Så har jeg da noget at gå efter.

Nu skal du høre.

Ditmar har tilbudt, at hr. Dupont kan
bo på hans værelse. Hvor pænt af ham.

Ditmar har tilbudt, at hr. Dupont kan
bo på hans værelse. Hvor pænt af ham.

Ja, det er det da. Nå, Georg.
Hvad siger du?

Til hvad?

— Kan du se forskel?
— Det havde jeg håbet, men desværre.

Så, du. Hold op. Jeg ringede lige
til tegnestuen efter Max —

Så, du. Hold op. Jeg ringede lige
til tegnestuen efter Max —

— men så sagde de, at han var
flyttet. Hvad helvede går det ud på?

— Det må Amanda selv fortælle.
— Har hun smidt ham ud?

— Det må Amanda selv fortælle.
— Har hun smidt ham ud?

Hun har ikke smidt ham ud.

Max er selv flyttet og bor sammen
med en anden, der venter hans barn.

Max er selv flyttet og bor sammen
med en anden, der venter hans barn.

Det er løgn. Det er garanteret,
fordi det er vigtigere at arbejde!

Lige præcis derfor har hun ikke sagt
det. Du siger, det er hendes skyld.

Lige præcis derfor har hun ikke sagt
det. Du siger, det er hendes skyld.

Georg, du styrer dig!
Georg!

Far!

— Hvad er det, mor fortæller om Max?
— Tusind tak, mor.

— Han gættede, at noget var galt.
— Før du skælder ud, skal du høre...

Nej, nu skal du høre! Er det rigtigt,
hvad mor fortæller om Max?

Nej, nu skal du høre! Er det rigtigt,
hvad mor fortæller om Max?

Ja, det er rigtigt!

Nu skal du høre. Sådan behandler
man ikke vores familie.

Den dreng er færdig i hele
byggebranchen! Det sørger jeg for.

Den dreng er færdig i hele
byggebranchen! Det sørger jeg for.

Han kommer til at fortryde,
at han har pisset på familien Madsen!

Nu må du holde op. Hvis der er nogen,
han har pisset på, er det mig!

Nu må du holde op. Hvis der er nogen,
han har pisset på, er det mig!

Det har ikke noget med jer at gøre.
Lad ham være.

Han er forvirret nok i forvejen.
Du lader ham være. Hører du?

— Selvfølgelig gør du det, Georg.
— Amanda, kom her.

— Selvfølgelig gør du det, Georg.
— Amanda, kom her.

Du behøver ham ikke.
Han når dig ikke til sokkeholderne.

— Hører du, Amanda?
— Ja.

— Hører du, Amanda?
— Ja.

Det er godt, du er kommet,
for morfar er ikke så god mere.

Det er næsten mig,
der laver det hele.

— Har du prøvet det før?
— Nej.

— Har du prøvet det før?
— Nej.

Så bare se, hvordan jeg gør.

Tekster: Mikkel Holst
Dansk Video Tekst