Original subtitles

Af alle Jordens arter har menneskene sat sig st�rst spor.

Vores fingeraftryk findes h�jt over planeten og dybt under den.

Vi har beplantet, asfalteret og sk�mmet alle kontinenterne.

Men for at kunne forst� vores indflydelse -

m� vi se, hvordan verden ville v�re uden os.

Hvis vi pludselig forsvandt, hvad ville der s� ske med vores veje...

...byer...

...floder...

...vores st�rste monumenter?

Her kommer historien om en verden, I aldrig f�r at se.

En verden...

...uden os.

0m et minut vil hvert eneste menneske p� Jorden forsvinde.

Hvordan er ligegyldigt. Det er, hvad der sker bagefter, der er vigtigt.

Der er 6,6 milliarder af os. Halvdelen bor i byer.

Vores g�rde og marker d�kker en tredjedel af al landjord.

Vi har indd�mmet og omlagt halvdelen af verdens store floder.

500 millioner biler fylder vejene op.

Vi har forandret luften...

...havet...

...og jorden.

Hvis vi forsvandt, kunne verden s� reparere sig selv -

og slette alle beviser p� vores eksistens?

Fredag den 13. juni.

Klokken er halv to om eftermiddagen i Berlin.

P� den anden side af Atlanten m�der b�rsm�glerne tidligt ind.

S� meget som det nu er muligt, sover Las Vegas stadig.

0g i Tokyo l�gger for�ldre deres b�rn i seng.

Nu stopper menneskets historie.

I det �jeblik vi forsvinder, begynder verden at forandre sig.

Byerne bliver mere stille og pludselig lidt k�ligere.

En menneskekrop udleder lige s� meget varme som en 100-watt-p�re.

Hvis man fjerner otte millioner mennesker fra New York, -

falder temperaturen i hele byen med en br�kdel af en grad.

Selvom vi er v�k...

...forts�tter de maskiner, vi har efterladt, med at k�re.

Det er kun 60 sekunder siden, vi forsvandt.

0ver hele verden n�rmer hundredvis af fly sig lufthavnene.

De fleste stiger ned med over 160 kilometer i timen, -

men i dag, uden os, bliver hver landing en katastrofe.

Tusindvis af andre fly sv�ver gennem luften p� autopilot.

Men n�r de l�ber t�r for br�ndstof, vil tyngekraften tr�kke dem ned.

Der er g�et ti minutter, siden vi forsvandt.

De automatiske systemer forts�tter, selvom deres herrer er v�k.

Computere kommunikerer med 800 satellitter i kredsl�b om planeten.

0ver 50.000 kraftv�rker over hele kloden producerer str�m.

I Canada producerer kulfyrede kraftv�rker 17% af landets str�m.

Det kr�ver en stabil tilf�rsel af kul for at holde gang i ilden.

Men n�r vi forsvinder, bliver der ikke leveret mere.

Kulkraftv�rkerne begynder at svigte.

Str�mforsyningen i de vestlige stater bliver sl�et ud af et str�msvigt.

Las Vegas' blinkende lys bliver slukket for evigt.

Nu er det 55 minutter siden, vi forsvandt.

Solen bryder frem i Pennsylvania, hvor str�mforsyningen stadig virker.

N�r temperaturen stiger, starter den automatiske aircondition.

Behovet for str�m stiger.

Dette omr�de er afh�ngigt af vindkraft ud over kul.

Selv uden os k�rer vindturbinerne stadig.

Men p� det lokale elv�rk kan ingen afg�re, at der kr�ves mere str�m.

Computerne opdager, at der er et problem. De lukker systemet ned.

Det er 85 minutter siden, vi forsvandt.

Niagara Falls i Canada.

Hjemsted for et af verdens f�rste vandkraftv�rker, -

og f�r vi forsvandt, forsynede det over to millioner huse med str�m.

0ppe ad floden skyller vand ind i tunneler, der bugter sig under byen.

N�r vandet n�r kraftv�rket, driver det turbinerne og producerer str�m.

Men uden nogen ved kontrolbordet bliver turbinerne oversv�mmet, -

og kraftv�rket lukker sig selv ned.

F� sekunder senere rammes Ontario og staten New York af str�msvigt.

Det er nu 96 minutter siden, vi forsvandt.

Det verdensomsp�ndende str�msvigt ber�rer atomkraftv�rkerne.

De automatiske systemer opdager, at str�mforsyningen svigter.

De lukker reaktorerne.

Seks timer efter vi forsvinder.

Solen g�r ned i Europa.

De sidste kraftv�rker lukker ned.

Den m�rke middelalder er tilbage.

I Nordamerika skinner solen stadig, -

og tusinder af biler k�rer stadig.

Hver liter benzin, de bruger, sender 2,5 kilo C02 ud i luften.

0ver hele kloden bliver industrianl�g lammet af det permanente str�msvigt.

Nogle gasser nedk�les ved hj�lp af str�m, s� de kan opbevares flydende.

Uden noget til at nedk�le dem begynder v�skerne at koge -

og skaber faretruende h�je tryk.

Mange tanke har n�dventiler for at undg� eksplosioner.

Gasserne breder sig med vinden.

Nogle er tungere end luft og farlige for dyr, der holder sig til jorden.

De kemikalier, som gjorde den moderne verden mulig, -

bliver nu sluppet l�s i en intetanende verden.

Indtil videre holder n�dsystemerne verdens atomkraftv�rker i skak.

De automatiske dieselgeneratorer er startet op.

Men p� et tidspunkt l�ber de t�r for diesel.

0ver hele verden bliver k�ledyrene sultne.

Str�msvigtet rammer verdens zoologiske haver og dyreparker.

Rovdyrene er fri til at udforske den nye verden...

...og dens nye farer.

En sky af klorgas fra et afsporet tog har dr�bt en flok hjorte.

Problemerne vokser p� nogle naturgasanl�g.

Uden str�m begynder temperaturen at stige, og noget gas slipper ud.

Meget af det bliver br�ndt af. Det er en automatisk sikkerhedsprocedure.

Men den spr�ngfarlige gas kan n� biler, der st�r i tomgang.

Det kr�ver kun en lille gnist.

Det br�nder i dagevis, n�r hundredvis af kemiske anl�g bryder i brand.

I l�bet af kun seks timer har vores forsvinden for�rsaget -

en r�kke tidsindstillede bomber over hele verden.

Det er tre dage siden, menneskene forsvandt fra Jorden.

Uden vores konstante opm�rksomhed er de fleste maskiner g�et i st�.

Flere tusind ton giftige kemikalier er sluppet ud -

og forurener den nye verden.

I London i England skal Big Ben tr�kkes op manuelt hver tredje dag.

Uden os sl�r det for sidste gang.

Menneskets tid, menneskets historie er stoppet.

Men livet p� Jorden forts�tter.

Huse og lejligheder er stadig beboet af stadigt mere desperate k�ledyr.

Det er tre dage siden, de er blevet fodret.

I Canada blev over to millioner hunde sp�rret inde, da ejerne forsvandt.

Verdens k�ledyr m� bryde ud af deres hjem eller d�.

Noget menneskeskabt lys er stadig t�ndt.

Men det vil ogs� snart slukkes.

Lyset skinner stadig p� atomkraftv�rkerne.

N�dgeneratorerne gik i gang, s� snart str�mmen svigtede.

Men uden str�m vil denne bygning snart for�rsage en uset katastrofe.

Det er ikke reaktoren, men bygningen med brugt br�ndstof.

Radioaktivt br�ndstof bliver opbevaret i disse afk�lingsbassiner efter brug.

Bassinet er ti meter dybt -

og fyldt med 400 ton brugt atombr�ndstof.

De spaltede atomer bliver ved med at dele sig og frigive varme og str�ling.

Br�ndstoffet opbevares i zircaloy-r�r, og de er farlige.

De skal ligge i str�mmende, koldt vand i �revis, f�r de bliver k�let ned.

Disse opbevaringssteder til atomaffald er spredt over Vesten.

Der er 11 i Canada.

Der er 75 alene i USA.

Br�ndstoffet er sikkert, s� l�nge generatorerne k�rer.

Men hvis der ikke bliver fyldt mere diesel p� generatorerne, stopper de.

Dag fire i den nye verden.

Byhunden Sukie plejede at nyde godbidder som biscotti og muffins.

Nu leder hun efter mad i skraldespanden.

Uden str�m svigter pumperne p� vandrensningsanl�ggene.

Urenset spildevand fra mennesker l�ber tilbage til s�er og floder.

Vi har efterladt en verden fyldt med k�er.

Der er 1,4 milliarder p� Jorden.

En for hver menneskefamilie.

Nu hvor vi er v�k, undg�r 90.000 k�er hver dag at blive slagtet alene i USA.

Hver malkeko skal have 45 kilo mad og 95 liter vand hver dag.

Uden str�m svinder deres vandforsyning.

Hvis de ikke finder vand i l�bet af de n�ste dage, vil de alle sammen d�.

N�r de elektriske hegn er slukket, har de store dyr flere muligheder.

De er st�rke nok til at bryde ud.

Men de fleste dyr i zoologiske haver d�r i deres bure.

Elefanter skal have op til 180 kilo mad om dagen.

Det bliver sv�rt at finde i de asfalterede forst�der omkring zoo.

Rovdyr strejfer ogs� om i forst�derne.

Disse sultne l�ver har f�et �je p� en anden flygtning fra zoo.

Men l�vernes jagtinstinkt er udviklet til savannen, ikke forst�derne.

Det er meget sv�rere at klatre op ad plastik end et tr�.

Da bavianen er uden for r�kkevidde, m� de finde et lettere bytte.

Kameler er velegnede til den nye verden.

De spiser lidt af alle planter for at afg�re, -

hvilke der er farlige, og hvilke der er n�rende.

N�r de kan lide noget, spiser de l�s, -

og de vender hver en sten i deres s�gen efter mad.

Mens l�verne forts�tter deres s�gen efter mad, -

er fuglene p� tr�k.

Nu hvor vi ikke er her, vil mange flere overleve i �r.

Tidligere st�dte fuglene p� en d�dsensfarlig forhindring -

af beton og glas i byer som New York.

0m dagen g�r skyskrabernes glas byerne til et spejlkabinet.

I USA d�de 100 millioner fugle hvert �r, n�r de fl�j ind i vinduer.

0m natten navigerer fugle efter stjernerne.

Menneskene oplyste byerne, og lyset forvirrede fuglene, -

s� de fl�j rundt om huse hele natten og til sidst d�de af udmattelse.

Men nu flyver tr�kfuglene mere sikkert over de store byer.

Millioner flere vil n� frem til deres redepladser for vinteren.

I byernes gader er hunde g�et fra at v�re k�ledyr til at v�re rovdyr.

En uge efter de har mistet deres herrer, -

danner hundene flokke og k�mper om magten.

Sidste gang det skete, var i 2005.

0rkanen Katrina tvang menneskene til at efterlade hundene i New 0rleans.

Hundene begyndte atjage i flok.

Vi skabte over 400 forskellige racer.

Nogle som Sukie har ikke st�rrelsen eller styrken -

til at klare sig l�nge i den nye verden.

Ligesom ulve dr�ber hunde deres egen slags.

S� nu er alle sm� hunde et muligt m�ltid.

I l�bet af de n�ste par uger vil de fleste sm� hunde blive dr�bt.

Det er nu syv dage siden, vi forsvandt.

P� atomkraftv�rkerne er dieselgeneratorerne ved at l�be t�r.

Uden str�m holder det kolde vand op med at str�mme.

Temperaturen begynder at stige.

Det vil tage flere dage, f�r alt vandet er kogt v�k.

Men uden mennesker er der ingen til at forhindre udslippet -

af en voldsom m�ngde radioaktivt nedfald -

langt v�rre end 500 gange Hiroshima.

Det er nu ti dage siden, menneskene forsvandt.

Hunde fra byerne strejfer om p� landet efter mad.

De er sultne nok til at spise n�sten alt.

De finder marker, der flyder med lig.

Alle malkek�erne er d�de.

Vores pludselige forsvinden har sl�et dem ihjel.

Mennesket har malket k�er i 8.000 �r og bortavlet deres aggressivitet.

For to uger siden spiste mange af disse hunde d�semad.

Ikke alle k�er er d�de.

P� det vestlige Nordamerikas store vidder trives fritg�ende kv�g.

Men mange husdyr blev sp�rret inde, da vi forsvandt.

N�r vi ikke er der til at passe dem, er 1,5 milliarder h�ns d�de i USA.

Kun fritg�ende fjerkr� er tilbage.

Der er nu g�et ti dage, siden menneskene forsvandt fra Jorden.

Uden str�m er byerne stille.

Dyr, som f�r var indesp�rret, kan nu strejfe frit omkring, -

men de k�mper for at overleve.

Rovdyr er ikke det eneste problem.

Vi har efterladt en d�dbringende overraskelse.

I dagevis er overophedet damp sluppet ud -

fra bygningen med brugt atombr�ndstof.

Uden n�dstr�m er der intet, der kan nedk�le br�ndstoffet.

Radioaktivitet svarende til 250 atombomber -

hvirvler gennem bygningen.

Det er en atomkatastrofe.

Den radioaktive �nd er undsluppet, og der er ingen til at standse den.

En d�dbringende radioaktiv blanding v�lter ud af anl�gget.

Nogle af dens bestanddele s�som strontium-90 -

vil v�re farlige i 300 �r.

Plutonium vil v�re radioaktivt i 240.000 �r.

Fyrretr�erne n�r kraftv�rket d�r n�sten �jeblikkeligt.

Radioaktiviteten h�nger fast i tr�ets ru bark og klistrede harpiks.

Klorofylet, som g�r tr�erne gr�nne, er beskadiget og g�r dem r�de.

Sidste gang en skov d�de s�dan, var i Tjernobyl-katastrofen i 1986.

Radioaktiviteten forurenede et omr�de p� 129.000 kvadratkilometer, -

n�sten p� st�rrelse med England.

I en verden uden mennesker sker dette igen og igen.

Der er seks atomkraftv�rker alene i Illinois.

Radioaktiv r�g fylder Chicagos gader, -

hjemsted for verdens f�rste kontrollerede kernereaktion.

0ver 30 atomkraftv�rker i det �stlige USA bryder i brand.

Hver af dem er 20 gange mere radioaktiv end Tjernobyl-katastrofen.

De fleste af Europas 173 reaktorer bryder ogs� i brand.

Radioaktiviteten breder sig med vinden og bliver en usynlig gift, -

der l�gger sig over tusindvis af kvadratkilometer.

Hvis vi stadig var p� planeten, -

ville radioaktiviteten for�rsage millioner af kr�fttilf�lde.

I l�bet af f� uger breder radioaktive r�gfaner og partikler sig -

over den nordlige halvkugle.

Regnen vasker noget af radioaktiviteten ud af himlen -

og forst�rker dens d�dbringende virkninger.

Store dyr flygter fra omr�der, hvor planterne er d�de af radioaktiviteten.

Men sm� dyr lever p� skovbunden, hvor alt er d�kket af radioaktivitet.

Radioaktivitet kan kun tr�nge 1,25 centimeter ind i levende v�v.

N�r en hjort spiser en plante, fanges radioaktiviteten i dens pels og mave.

Dens hjerte og lever bliver ikke skadet.

Det er anderledes med mindre dyr. Radioaktiviteten lammer organerne.

I de v�rst ramte omr�der d�r over halvdelen af gnaverne og insekterne.

Dyrene i byerne kan stadig finde mad, der er meget mindre radioaktivt.

0g noget af det er kun en indk�bstur v�k.

Bymus kan finde mad nok i butikker til at vare i flere generationer.

En hunmus kan f�de over 70 unger p� et �r.

Radioaktiviteten har dr�bt musene udenfor, -

s� katten her g�r indenfor.

En kat skal spise otte mus om dagen for at holde sig sund og rask.

Mennesker skal have forskellig mad for at f� fedt, proteiner og vitaminer.

Det skal katte ikke. De kan selv danne C-vitamin, -

og resten kan de f� fra hjerner og indmad fra mus.

Dyrene begynder at tr�nge ind i menneskenes verden for at finde mad.

N�r radioaktiviteten breder sig, vil vores mad holde dem i live.

Det er nu tre m�neder siden, menneskene forsvandt.

Radioaktiviteten er nu faldet ned fra himlen.

Byerne er stille, og vejret bliver bedre.

Da menneskene var her, skabte vi en masse kunstigt st�v.

Skyer bruger st�v til at danne regndr�ber.

Uden vores forurening regner det mindre i byerne.

Luften er ogs� renere.

P� steder som Manhattan og Toronto -

er sigtbarheden steget fra 30 til 160 kilometer.

Byhunde forts�tter med at strejfe om p� landet efter mad.

Men de fleste af de tidligere k�ledyr er ikke �vede i at jage.

Hvis de er sultne nok, vil de pr�ve at angribe hvad som helst �n gang.

Ligesom ulve jager hunde pr. Instinkt.

De ved, at et stort dyr kan f�ldes ved at bide det i benene eller halsen.

Men det virker ikke muligt denne gang.

Nu hvor vi er v�k, har elefanterne ingen rovdyr at frygte.

I l�bet af fire m�neder er k�ledyr og dyr fra zoo blevet dr�bere.

Nu st�r de over for den n�ste udfordring: Vinteren.

Det er seks m�neder siden, menneskene forsvandt.

Nu er det, hvad der engang ville have v�ret f�rst i december.

Uden os har dyr fra zoo og k�ledyr enten tilpasset sig eller er d�de.

De dyr, der har overlevet hidtil, st�r nu over for den n�ste udfordring:

Den kommende vinter.

Folk plejer at tro, at kakerlakkerne ville klare sig fint uden os.

Men de bredte sig kun nordp�, da vi begyndte at bruge centralvarme.

Uden str�m og varme vil millioner af kakerlakker v�re d�de inden jul.

For andre dyr er vores forsvinden ikke et problem, men en chance.

Dyr som vaskebj�rne og egern ved, at man overlever kulden ved at sove.

0g denne vinter har de en ny verden af mulige huler at v�lge imellem.

Menneskenes huse er t�rrere og sikrere end at sove udend�rs.

Disse egern lever i tr�er. De styrer ovenp�.

Stinkdyr foretr�kker derimod at blive p� jorden.

Dyr, som g�r i hi, har intet imod, at fyret er slukket.

Deres kropstemperatur kan dale n�sten ned til frysepunktet.

Det er en overlevelsestaktik, som deres forf�dre udviklede.

Men udviklingen har ikke gjort denne elefant i stand til at klare kulden.

Dens krop er udviklet til at komme af med varme, ikke holde p� den.

I Afrika ville dens tynde �rer k�le den af.

Men efter at have undsluppet zoo er dens �rer ved at f� forfrysninger.

Hvis den skal overleve, m� den styre mod syd.

Det er nu ti m�neder siden, menneskene forsvandt.

Efter vinteren kommer et for�r ulig alle tidligere.

I skovene n�r de �delagte atomkraftv�rker er for�ret stille.

Radioaktiviteten har �delagt de stedsegr�nne planters evne -

til at s�tte nye skud og grene for altid.

Men l�ngere v�k er for�ret med til at reparere de skader, vi efterlod.

Regnen vasker radioaktivt st�v og nedfald af blade og bark.

De giftige atomer f�res ned underjorden.

0ver hele verden er en stor trussel mod dyrene blevet fjernet.

Uden menneskene er der ingen biler, ingen jagt.

Dyrebestanden eksploderer, idet dyrene indtager de tomme omr�der.

Maj m�ned, 11 m�neder efter vi forsvandt.

I deres sidste �r p� vejene -

pumpede biler syv milliarder ton C02 ud i luften.

0ver et ton for hvert menneske p� Jorden.

Drivhusgassen stod for halvdelen af menneskenes indflydelse -

p� den globale opvarmning.

Men nu kan C02'en blive fjernet hurtigere end nogensinde f�r.

For�ret er en del af l�sningen. Nye planter beh�ver kulstof til at vokse.

De tr�kker det ud af luften og reparerer dermed en forurenet planet.

En hektar tr�er fjerner det kulstof, som fem biler udledte p� et �r.

Dette for�r finder naturen mange nye steder at vokse.

I 10.000 �r har vi gennemtrumfet vores vilje p� planeten.

Veje og parkeringspladser d�kker to tredjedele af jorden i Los Angeles.

Vi satte ogs� spor i forst�derne.

I USA d�kkede gr�spl�ner og golfbaner et omr�de st�rre end Florida.

Men nu hvor vi er v�k, f�r naturen et comeback.

Millioner af kilometer vej bliver langsomt genindtaget.

Mos og lav er de f�rste.

Det kan vokse i enhver revne og har kun brug for vand.

Fem �r efter menneskene forsvandt, har mosset skabt et levested for gr�s.

Ti �r senere er en tidligere velholdt fodboldbane groet helt til.

15 �r senere st�r hurtigt voksende tr�er, hvor b�rn engang legede.

Alle de nye planter vil g�re naturen i stand til at optage drivhusgasser -

s�som CO2.

�r for �r l�snes vores greb om jorden.

Men menneskene har ogs� fors�gt at herske over himlen.

0g nu er selv det minde om vores tid p� Jorden ved at forsvinde.

Nu er det 30 �r siden, menneskene forsvandt fra Jorden.

0m natten kommer det eneste lys fra m�nen og stjernerne.

Engang skabte vi et evigt dagslys, der kunne ses fra rummet.

I de seneste m�neder har der v�ret hundredvis af s�re stjerneskud.

Nogle f� rammer jorden.

Det er ikke almindelige meteoritter.

Disse stjerneskud er nogle af de sidste overlevende fra rumalderen.

Vi efterlod 25.000 objekter i kredsl�b om Jorden.

Det meste var skrald s�som klamper og stykker af raketter.

Affaldet fra vores 50 �rs arbejde i rummet.

0g uden os forhindrer intet det i at falde ned igen.

Hvert 11. �r udbryder solstorme p� Solens overflade.

Deres str�ling f�r Jordens atmosf�re til at udvide sig.

Det s�nker satellitternes og rumaffaldets fart.

Satellitter i h�jere kredsl�b har n�rmet sig Jorden i de sidste 30 �r.

Nu styrter de mod jorden.

Verden har �ndret sig, siden satellitterne sidst var p� Jorden.

Menneskenes huse falder langsomt sammen.

I tre �rtier har dyr gnavet sig gennem tage og v�gge.

Jord og fr� bl�ser ind i husene.

Dagligstuer bliver hjem for tr�er.

Det regner i spisestuer og k�kkener.

Lofter og gulve r�dner og falder fra hinanden.

Engang l�rte man i skolen, at mennesket var herre over naturen.

Men i l�bet af kun 30 �r har naturen genindtaget det meste.

Planetens forandringer er s�rligt tydelige langs verdens kyster.

Vi har bygget mange byer og huse n�r havene.

Nu bliver bygninger skyllet v�k af orkaner.

Pal�er og sommerhuse bliver fjernet fra Miami til Halifax.

Havene reagerer stadig p� den globale opvarmning.

Mens husene falder sammen p� landjorden, -

ligger mindst 50.000 skibe langs kysterne -

eller ruster op p� havbunden.

Skibsvragene bliver en magnet for hajer og andre fisk.

De �delagte skibe skaber nye leve- og ynglesteder for fisk.

Det tog os 10.000 �r at gennemtrumfe vores vilje p� planeten.

Nu invaderer naturen civilisationens h�jborg:

Asfaltjunglen.

Det er nu 30 �r siden, menneskene forsvandt.

Det er l�nge siden, at str�mmen svigtede.

De skurrende hvin fra biler og fly vil aldrig blive h�rt igen.

Vores byer er stadig fyldt med liv.

Vilde hunde jager i flok p� de veje og fortove, vi engang gik rundt p�.

New Yorks enorme Central Park er i bev�gelse.

Jord og fr� bl�ser gennem byen.

De sl�r rod overalt.

Engang vendte verden blikket mod Times Square til nyt�r.

Nu er den ved at forsvinde under et gr�nt t�ppe.

Naturen genindtager verden by for by.

I London spirer sm� tr�er p� Trafalgar Square.

I Berlin omkranser en skov Brandenburger Tor -

og adskiller det, der engang var gr�nsen mellem �st- og Vesttyskland.

30 �r efter vi forsvandt, styrter glas ned p� de �de gader.

Kontorbygningen d�kket af glas var engang et symbol p� den moderne tid.

Der var mere glas i �n skyskraber, end der blev lavet i hele Romerriget.

Men de fleste vinduer blev holdt fast af kalfatring og metalklemmer.

Efter 30 �r ruster klemmerne.

Kalfatringen er revnet og skr�belig.

Der tr�nger vand ind i revnerne.

Rammerne bliver svage.

Byernes f�r s� sparsomme jagtomr�der er nu fulde af byttedyr.

Asfaltjunglen er ved at blive til den �gte vare.

N�sten alle minderne om menneskets eksistens falder fra hinanden.

Efter at v�re blevet fors�mt i �revis skaller malingen af.

Det r� metal bliver udsat for vind og vejr, -

og rusten breder sig uhindret.

Ikke alt ruster.

Plastikmolekyler er s� store, at dyr og bakterier ikke kan fort�re dem.

Den nye verden begraver bare alt, der er lavet af plastik.

Men plastik har dog �n fjende:

Ild.

Brande ant�ndt af lyn �del�gger alt det plastik, de st�der p�.

Hele kvarterer bliver opslugt.

Naturens sikre gang besejrer ogs� betonen.

Dette var engang en togstation stuvende fuld af pendlere.

Nu er dens betontag ved at falde fra hinanden.

Regnen vasker den kalksten ud, som den er lavet af.

Stalaktitter vokser en centimeter hvert �r og kn�kker s� af, -

hvilket langsomt sv�kker betonen.

Selvom vi er v�k, er vores arv med til at fremskynde �del�ggelsen.

I over 100 �r afbr�ndte vi fossile br�ndstoffer.

Vi pumpede tonsvis af C02 ud i luften.

N�r det vender tilbage til jorden, blandes C02 med regnvand -

og danner kulsyre, -

som eroderer verdens beton.

Vi byggede meget af vores moderne verden af beton.

Byer over hele verden lider den samme sk�bne.

Et langsomt forfald, idet naturen genindtager planeten.

Uden vinduer forhindrer intet fugle og dyr i at overtage de hj�rnekontorer, -

vi engang v�rdsatte s� h�jt.

Men kontorer var ikke skabt til vind og vejr.

Loftsplader og gipsv�gge kan ikke modst� 60 �rs vind og regn.

Der er rust overalt.

Uden vores vedligeholdelse skaller malingen uhindret af.

Vores verden falder fra hinanden.

I en by som Paris falder der op til 63 centimeter regn hvert �r.

Kontorbygningens betonskelet, som f�r var beskyttet mod vejr og vind, -

bliver nu gennembl�dt af regn.

Revnerne opst�r, n�r CO2 tr�nger ind i betonen.

Nu m�der det en labyrint af mikroskopiske porer.

Det tr�nger gennem betonen til det metal, -

der styrkede bygningen.

Denne bj�lke er normalt skjult for verden udenfor.

Men nu f�r CO2'en bj�lkerne til at ruste.

Den rustne overflade udvider sig til ti gange sin normale st�rrelse.

Revner breder sig til overfladen.

De breder sig som kr�ft og angriber bygningen indefra.

Revner viser sig over hele verden, og der er ingen til at reparere dem.

Da menneskene levede p� planeten, ville vi have repareret den slags.

Revnet beton ville blive forst�rket eller udskiftet.

Men nu forl�ber processen uhindret.

N�r vand fryser til is, udvider det sig og for�ger presset p� husene.

Den vedvarende frost og t� f�r revnerne til at vokse.

Det tager kun 100 �r.

Uden os er betonen blevet for skr�belig til at b�re v�gten.

Etagerne falder sammen og lander p� den sv�kkede beton nedenunder.

Vores byer, som engang var centrum for den moderne verden, forsvinder.

Stykke for stykke opsluger planeten det, vi har efterladt.

I vores tid p� jorden pr�vede vi at styre naturen -

og bruge dens kraft til vores fordel.

Nu er det 120 �r siden, menneskene forsvandt.

Mange moderne skyskrabere er faldet sammen i ruindynger.

Betonmure er blevet �delagt af luft og regn.

Vejret forandrer sig der, hvor skyskraberne engang stod.

Da vi herskede p� planeten, -

absorberede asfalt 95% af solens varme.

Byerne var varme. 0p til 10 grader varmere end naturen omkring dem.

Men nu hvor vi er v�k, bliver den sorte asfalt d�kket af gr�s og tr�er.

Temperaturen falder.

Klimaet �ndrer sig ogs� uden for byerne.

Den globale opvarmning er endelig ved at v�re forbi -

takket v�re havene.

I det sidste �rhundrede har b�lger suget C02 ind i havenes �verste lag.

Mikroskopisk plankton og skaldyr har optaget C02'en i deres kroppe.

N�r de d�r, synker de ned p� havbunden og tager vores C02 med sig.

120 �r efter de sidste biler holdt op med at k�re, -

er deres udst�dningsgas endelig ved at blive begravet.

Forandringerne kan m�rkes i hele den nye verden.

I Berlin tiltr�kker sm� tr�er nyt liv.

De unge tr�er, som vokser op af betonen, forsyner dyr med mad.

Disse ulve er fulgt efter hjortene ude fra landet.

Menneskene slog de fleste af ulvene i Tyskland ihjel for l�nge siden.

Disse j�gere er indvandrere fra Polen.

140 �r efter menneskene forsvandt, er tusinder af ulve p� jagt i Europa.

De skal have mad med f� dages mellemrum.

S� ulvene f�lger efter byttet og jager inde i byerne.

Asfaltjunglen er blevet en ny slagteplads.

Det er nu 150 �r siden, menneskene forsvandt fra planeten Jorden.

Uden sorte veje eller tage er byerne k�ligere end f�r.

I byer mod nord falder der mere sne, som bliver liggende l�ngere.

Ulveflokke finder f�de i disse koldere vintre.

Vi omlagde to tredjedele af verdens store floder.

Dette er floden Themsen i London i England.

Menneskene pr�vede p� at t�mme floden i over 1.000 �r.

Men nu er den ved at bryde ud.

Dens h�jvande og stormb�lger truede ofte med at oversv�mme byen.

Et af verdens st�rste slusesystemer blev bygget for at stoppe vandet.

Nu er floden l�bet l�bsk.

Tidevandet har suget b�de ind i broer og skabt d�mninger.

Themsen er blevet tvunget uden om broerne -

og er g�et over sine bredder.

London er ved at blive den sump, romerne fandt her for 2.000 �r siden.

P� den anden side af Jorden er problemet for lidt vand.

Det er Imperial Valley i det sydlige Californien.

Halvdelen af USA's frugt og gr�nsager kom herfra hver vinter.

Med 350 solskinsdage om �ret kunne nogle afgr�der h�stes fire gange.

Men der falder kun 7,5 centimeter regn hvert �r.

Den t�rre luft bevarer bygningerne, -

men den er d�dbringende for afgr�derne.

B�nderne hentede vand fra Colorado-floden.

N�sten fire trillioner liter hvert �r.

Nok til at d�kke alle marker med n�sten to meter vand.

Men da vi forsvandt, stoppede kunstvandingen.

Det, der engang var Californiens landbrugsmirakel, er nu �rken igen.

500 kilometer mod nord�st ligger en anden menneskeskabt oase.

Las Vegas.

Da den blev bygget i en �rken, brugte kasinoer og springvand vand, -

som blev hentet af elektriske pumper.

Da str�mmen forsvandt, l�b hanerne t�r for vand.

�rkenen genindtager byen.

Men naturen har ikke kunnet slette alle beviser p� vores eksistens.

Dette er Colorado-floden.

Den har ikke forandret sig meget i de 150 �r, siden vi forsvandt.

F�r den moderne tid var floden meget dybere og kraftigere.

Den formede Grand Canyon.

Der ligger snesevis af d�mninger langs Colorado-floden.

De har forvandlet floden til en �, n�r den n�r frem til havet i Mexico.

Dens store kraft er sp�rret inde i de reservoirer, vi har skabt.

Det er nu 200 �r siden, vi forsvandt fra planeten.

Naturen har overtaget verdens byer.

Men nogle floder er stadig h�mmet af beton-monolitter.

I det vestlige USA blokerer snesevis af d�mninger Colorado-floden.

Den st�rste af dem er Hoover-d�mningen.

Den er lige s� h�j som en bygning med 70 etager.

Dens fundament er lige s� tykt som to fodboldbaner.

Her er brugt beton nok til at lave en vej fra New York til San Francisco.

D�mningen skabte Lake Mead-reservoiret.

Her er nok vand til at d�kke staten New York med 30 centimeter vand.

Meget af denne k�mpe konstruktion er lavet af massiv beton.

Men selv dette monument over menneskets snilde er i fare.

�rsagen findes mod nord oppe ad Colorado-floden.

I n�rheden af den tidligere gr�nse til Utah.

Dette er Glen Canyon-d�mningen.

Den skulle skabe en n�dvandforsyning, -

hvis reservoirerne nede ad floden skulle l�be t�r.

D�mningen har �t stort svagt punkt: Dens overl�b.

De svarer til afl�bet i et badekar.

Bliver vandniveauet for h�jt, l�ber det overskydende vand -

gennem overl�bstunnelerne, s� intet l�ber over d�mningen.

Men disse overl�b er ikke egnede til pludselige oversv�mmelser.

Det, der s�tter det i gang, findes h�jt oppe i bjergene.

Denne vinter faldt der mere sne end normalt.

Da den smeltede, l�b en st�rk str�m ned mod Colorado-floden.

0g en flodb�lge er p� vej mod d�mningen.

Flere hundrede �rs rust har �delagt overl�benes porte.

Vandet bruser gennem tunneler dybt inde i d�mningen.

0g imens sker der noget besynderligt.

Der dannes undertryksbobler i vandet.

De for�rsager eksplosioner, som arbejder sig mod selve d�mningen.

Selv uden os forhindrede s�rlige ramper i overl�bene dette.

Men efter 200 �r er tunnelerne blevet for nedbrudte.

17 milliarder kubikmeter vand str�mmer ned ad floden.

B�lgen er over 16 meter h�j.

Den bruser ned mod Hoover-d�mningen.

Hoover-d�mningen blev bygget til at modst� 219.000 kilo pr. Kvadratmeter.

Men dens skabere havde ikke forudset dette.

Vandet l�ber over Hoover-d�mningen og river alt med sig.

Nu bruser det sydp� med 40 kilometer i timen -

og smadrer sig igennem snesevis af d�mninger p� vejen.

Efter 18 timer n�r den den Californiske Bugt.

For f�rste gang i 200 �r -

n�r Colorado-floden havet som en flod og ikke et vandl�b.

Colorado-flodens befrielse forvandler denne del af Nordamerika.

En vidtstrakt sump, som engang var et af Amerikas undere, bliver genskabt.

Hundredvis af arter finder nye levesteder, -

da naturen udsletter en af vores st�rste bedrifter.

0ver hele verden genindtager naturen planeten.

I Frankrig er dele af Paris igen en sump.

I Californien er kunstvandede marker blevet til �rkener igen.

0g Manhattan er blevet en skov, for f�rste gang siden holl�nderne ankom.

Idet omlagte floder vender tilbage til deres naturlige l�b, -

skaber dynd nyt land.

Syd for New Orleans sl�r 647 kvadratkilometer land rod, -

som gik tabt, da menneskene d�mmede Mississippi-floden op.

Vores forsvinden m�rkes ogs� i havene.

Engang tog vi 235.000 ton fisk fra havet hver dag.

Nu hvor de ikke bliver fanget, lever fiskene l�ngere og bliver st�rre.

Torsk, som f�r kun var 60 cm lange, er nu tre gange s� store.

Dybets giganter er ogs� ved at komme sig efter vores forsvinden.

200 �r uden mennesker har v�ret en velsignelse for hvalerne.

De har haft meget at komme sig over.

F�r olieindustrien var hvaler en vigtig kilde til olie.

Da menneskene begyndte at pumpe olie op af jorden, aftog hvaljagten.

Men s� opstod et nyt problem.

Store, moderne skibe.

I vores sidste 50 �r p� Jorden blev antallet af skibe fordoblet.

St�jen fra skibsmotorer bev�ger sig tusindvis af kilometer under vandet.

St�jforureningen var et stort problem for verdens hvaler.

En af grundene til, at hvaler synger, er for at finde en mage.

Men st�jen fra skibe forstyrrede sangene.

Nu hvor menneskene er v�k, synger hvalerne igen parringssange, -

som bev�ger sig op til 600 kilometer under vandet fra Hawaii til Japan.

Efter 200 �r er vores indflydelse her ved at forsvinde.

Men p� landjorden findes der stadig minder om menneskeheden.

Da vi herskede over Jorden, byggede vi symboler p� vores magt.

Men hvor l�nge vil de holde?

Hvilket monument bliver det sidste, der falder, -

nu hvor vi er forsvundet?

Det er nu 230 �r siden, vi forsvandt.

0g det bliver stadigt sv�rere at finde tegn p�, -

at her engang levede en kreativ, intelligent art.

De fleste byer er blevet opslugt af naturen.

Men der er stadig nogle spor af menneskets eksistens.

Ironisk nok er det nogle af de �ldste, -

s�som Den Kinesiske Mur i Kina, der stadig er tilbage.

For over 4.000 �r siden byggede egypterne pyramiderne og sfinksen.

Men kan de moderne konstruktioner overleve lige s� l�nge uden os?

I Europa st�r et af de mest ber�mte moderne monumenter: Eiffelt�rnet.

Det er 324 meter h�jt og blev bygget i 1889 til en verdensudstilling, -

og det skulle have v�ret revet ned efter 20 �r.

Men franskm�ndene blev forelskede i deres t�rn, -

og det blev et af verdens mest ber�mte vartegn.

Denne kulturgenstand fra det 19. �rhundrede blev skabt af brobyggere.

Denne himmelstr�ber har overlevet alle skyskraberne.

Gitterv�rket giver t�rnet styrke uden at bruge ret meget metal.

Hele t�rnet vejer kun 7.300 ton.

Da menneskene var her, var det d�kket af 60 ton maling -

for at beskytte jernet mod vind og vejr.

Men regnen har langsomt arbejdet sig gennem malingen.

Stadigt mere af t�rnets jern er udsat for luften.

Det er begyndt at ruste.

For hvert uvejr bliver lidt mere af t�rnet skyllet v�k.

Det sv�kkede t�rn er nu s�rbart over for selv j�vn vind, -

som styrkes n�r toppen.

Normalt b�jer t�rnet sig med vinden.

Men til sidst n�r de rustne bj�lker bristepunktet.

Bygninger kan ikke tilpasse sig. De er frosset fast i tiden.

Men arterne kan udvikle sig for at tilpasse sig nye forhold.

De fleste af disse svin nedstammer fra de lyser�de grise fra bondeg�rde.

De har trivedes i skyggen af det �delagte Eiffelt�rn.

Vildsvin har parret sig med de overlevende tamsvin.

Resultatet er et dyr med en tyk, m�rk pels, -

som b�nderne havde brugt mange �r p� at bortavle.

De skal v�re sunde og st�rke for at overleve i den nye verden uden os.

Et andet symbol p� menneskets snilde st�r p� den anden side af Atlanten.

Frihedsgudinden blev bygget i 1886.

Den er tre �r �ldre end Eiffelt�rnet og lavet af massive kobberplader.

Efter vi forsvandt, har nogle dele af den f�et det bedre end f�r.

Forureningen d�kkede n�sen og kinderne med sort snavs.

Men nu hvor sod og snavs er vasket ud af himlen, -

v�ger en ny, renere statue over vandet.

Men ikke hele statuen har trivedes, siden vi forsvandt.

Der er vokset en skov op omkring statuen.

Den flyder nu med kobberplader.

Pladerne er lige s� tykke som to penny-m�nter og kan holde i 1.000 �r.

S� hvorfor skaller Frihedsgudindens hud af?

Efter 230 �r var statuens arm den f�rste del, der svigtede.

Hvis kobberet er statuens hud, best�r dens skelet af jernst�nger.

Og ligesom Eiffelt�rnets jern er knoglerne rustet op.

St�ngerne i skulderen blev for svage til at holde armen og faklen.

S� efter to �rhundreder er symbolet p� frihed kun synligt for dyrelivet.

Hele statuens krop er afh�ngig af dens jernskelet.

Over 200 �r har sat sine spor p� nogle af vores st�rste monumenter.

0ver hele Nordamerika bliver det sv�rere at finde spor af menneskene.

Den �stlige del af kontinentet er blevet en enorm skov.

Tr�erne h�ver sig ikke kun over gamle forst�der. De begraver dem.

Efter 200 �r har nedfaldne blade skabt en meter ny muld, -

som d�kker n�sten alt, vi efterlod.

Af og til afd�kker vandl�b minder om menneskets eksistens.

Dette er alt, der er tilbage af et hus.

Plastik, som moderne huse var fyldt med, kan stadig ses.

Denne mobiltelefon er intakt over 200 �r efter det sidste opkald.

Den kan overleve i �rhundreder, hvis den undg�r sollys.

De fleste metaller er rustet, men rustfrit st�l lever op til sit navn.

Denne ydmyge k�kkenvask kan holde i hundredtusindvis af �r.

Nogle m� �ndre sig.

Vestp� strejfer rensdyr og hjorte om p� millioner af hektar gamle marker.

0g buldrende flokke af bisoner kan igen ses her.

Flokkene kan vokse 30% om �ret.

Hestene har det let.

Deres art udviklede sig her l�nge f�r menneskene.

Nu har de igen mulighed for at strejfe frit omkring.

I l�bet af bare 200 �r er Nordamerika blevet vildt -

og har begravet menneskenes huse og byer.

Nu er det 1.000 �r siden, menneskene forsvandt fra Jordens overflade.

I Paris er Eiffelt�rnets jern n�sten forsvundet.

I New York er Frihedsgudinden faldet ned i skoven.

Dens jernskelet har givet fuldst�ndig efter.

Men soklen st�r stadig.

Den er lavet af massiv beton og d�kket med granit og vil holde i �rtusinder.

Men med tiden vil planeten viske selv disse sidste p�mindelser v�k.

25.000 �r efter vi forsvinder, rammer en ny istid planeten.

Gradvise �ndringer i Jordens bane fjerner den fra Solen.

Det f�rste tegn er, n�r sneen bliver liggende to somre i tr�k.

S� starter en k�dereaktion, som d�kker den nordlige halvkugle med is.

Endnu en gang bev�ger gletsjere sig mod syd og n�r til sidst Manhattan.

De vil knuse resterne af Frihedsgudinden -

og alle andre tegn p� menneskelig civilisation mod nord.

Men der er et sted, hvor vores fingeraftryk vil forblive for evigt.

Det er p� M�nen.

I mods�tning til Jorden �ndrer landskabet sig her meget langsomt.

Kratere, der er over fire milliarder �r gamle, findes stadig.

Sammen med nogle menneskelige genstande.

En bil.

Et fjernsynskamera.

De eneste minder om menneskeracen, som vil holde i millioner af �r, -

findes ikke engang p� Jorden.

Planeten Jorden er 4,5 milliarder �r gammel.

I det perspektiv svarer menneskets civilisation kun til et �jeblik.

Det tog os 10.000 �r at f�lde halvdelen af verdens skove.

Men efter vi forsvandt, voksede de op igen p� kun 500 �r.

Engang brugte vi halvdelen af alt ferskvand -

og omlagde to tredjedele af floderne.

Men tusinder af d�mninger er blevet skyllet bort p� kun 200 �r.

Mens vi levede, -

pumpede vi 13,5 milliarder ton CO2 ud i luften hvert �r.

Men i l�bet af et par �rhundreder har planterne og havet renset Jorden.

Vores store byer faldt sammen i l�bet af godt et �rhundrede.

Skove og sumpe d�kker det, der engang var beton og asfalt.

Planeten tog sig endda af den radioaktive arv, vi havde efterladt.

Naturen begravede det hele i l�bet af kun 25 �r -

og reddede millioner af dyr fra en grusom d�d.

Jorden er ukuelig.

Den ryddede alt det rod op, som vi havde efterladt.

Det eneste, vi skulle g�re, var at forsvinde.

Dette har v�ret et tankeeksperiment.

En chance for at finde ud af, hvilken forskel vi g�r p� planeten.

Svaret er, at Jorden kan klare sig uden os, -

men vi kan ikke overleve uden Jorden.