All language subtitles for 65tre

Downloadet fra
YTS.MX

Officiel YIFY-filmside:
YTS.MX

(Eksplosioner)

(Blyantridser på lærred)

24. februar kl. 21.40.

Første krigsdag.

Det var en turbulent, men relativt
fredelig verden, da vi gik i seng.

Vi vågnede og befandt os i en krig,

det er lige meget, hvad vi drømte
om, eller hvad der foregik
på forhånd.

Hvad var det mest skurrende under det
stadig mørk daggry,

var den bratte forvandling, der
det skete på et øjeblik,

at omsætte fremtidsplaner og håb til
en afgrund af fortvivlelse,

som om en varm sommer blev til streng
kold.

(Eksplosioner buldrer)

(Eksplosion)

(Eksplosion)

13.40. Tredje krigsdag.

Når du er bange, må du gøre det
noget.

Min ven, en psykiater siger det.

Da hun hører luftangrebssirenerne,

hun går og mopper lobbyen og den
trappe.

Hun har allerede gjort det tre gange.

Nu skinner gulvet, det gør hun
overvinde hendes frygt.

For mig,

Jeg skriver under beskydningen.

Skriften er tydeligvis nonsens.

Der kommer ikke noget ind i mit hoved og
derfor er det noget pjat.

Det er vrøvl.

Jeg er bange.

Jeg tæller eksplosioner,

lyt til bombernes brøl og
skrive.

I pauserne kigger jeg på min hund og
kat.

På en eller anden måde løser de deres problemer
med frygt.

27. februar kl. 23.42...fjerde dag
af krig.

Når vi endelig gennemlever alt
det her,

Jeg vil skrive om, hvor skræmmende det er at
leve inde i en krig,

om forskellige mennesker og
situationer.

Om hvordan tingene ændrer sig i splittelsen
af et sekund,

og hvor små problemer bliver
ubetydelige.

Kun vigtige ting er tilbage.

Det ser ud til, at det ikke er tilfældet
mange af dem.

Det er dit liv, dit liv
familie,

dine venner og de mennesker, der
omgive dig.

Det er, at dit hus forbliver intakt,

som din by ikke bliver bombet af
GRAD'er.

Dit land er ikke plaget og
tortureret.

1. marts...16.42.

På krigens 7. dag har vi stadig
lod som om det ikke var her,

som om det er en slags
misforståelse.

Og at det hele snart slutter.

Vi blev bombet og skudt mod,

og stadig prøvede vi at smile til
hinanden.

Alle havde det samme udseende i deres
øjne,

forvirret og bange.

Vi forstod ikke hvorfor disse
forfærdelige ting skete
omkring os.

Hvad har vi gjort forkert?

(Missil brøler)

(Eksplosion)

5. marts kl 12.00. 10. krigsdag.

En kvinde har mistet sin hånd,

hendes ben,

og hendes hoved.

Jeg håber, at dele af min krop vil
forblive hvor de burde være,

selv efter en luftbombeeksplosion.

Jeg ved ikke hvorfor, men det ser ud til
vigtigt for mig.

Selvom på den anden side,

de vil ikke begrave folk under aktiv
bekæmpe.

Det var det svar, politiet gav os
da vi spurgte dem,

hvad vi skulle med de døde
bedstemor til en af vores venner?

De fortalte os at sætte hende på en
altan.

Jeg spekulerer på...hvor mange altaner har
døde kroppe der?

(Missil brøler over hovedet)

6. marts...22.32.

11. krigsdag.

Jeg går udenfor i pauserne imellem
bombninger.

Jeg skal have min hund en tur,
hun klynker konstant,

ryster og gemmer sig bag mine ben.

Min gård, omgivet af høj
beboelsesejendomme er rolige og
død.

Jeg er ikke længere bange for at se mig omkring.

På tværs af gården er indgangen til
bygning nummer 105 brænder.

Flammerne har fortæret fem
gulve,

og tygger langsomt på den sjette.

Gennem vinduerne i en
lejlighed,

ild brænder næsten hyggeligt, som det er
i en pejs.

De glasløse vinduer er sorte som
trækul.

På hver side hænger gardiner halvt
brændt af ilden.

Jeg ser på alt dette roligt, følelse
dømt.

(Eksplosion)

(Eksplosion)

(Glas smadrer)

(græder højt)

9. marts...19.00, 14. krigsdag.

Min hund begynder at hyle, og jeg
forstår, at de vil starte igen
nu.

Jeg står på gaden, det er dagtid
men,

en kirkegårds stilhed omgiver mig.

Ingen biler,

ingen stemmer,

ingen børn,

ingen babushkaer sidder på bænkene.

Selv vinden er døde.

Stadig... der er nogle få mennesker her.

De lå ubevægelige ved huset eller
på parkeringspladsen,

dækket af afkastet tøj af
tæpper.

Jeg gider ikke se på dem.

Jeg er bange for, at jeg kan se nogen
ved godt.

(Missil fløjter gennem luften)

(Eksplosion)

11 marts kl 23.00.

16. krigsdag.

For tre dage siden var min ældre nevø
ven kom forbi.

Han fortalte os, at der havde været en direkte
ramt på en brandstation.

Brandfolk døde.

Jeg er sikker på, at jeg snart dør.

Det er kun et spørgsmål om flere dage.

Alle venter på deres død.

Jeg ville bare ønske, at min ikke også var det
skræmmende.

(Eksplosioner)

(Hun skriger af smerte)

(utydelig snak)

(Høj lyd af missil)

(Eksplosion)

(Eksplosion)

(Eksplosion)

16. marts.

12 om morgenen.

21. krigsdag.

Ved du hvad natbeskydning er
synes godt om?

Det er ligesom...døden suger alle
juice fra dig.

Du kan ikke lade dig sove kl
nat,

fordi du vil have fredelige drømme,

som du kommer ud af, og
kaste sig ud i et mareridt.

Først lyden, som nogen er
bruge et stort kompas til at måle
afstand til dit hus,

at ramme dig mere præcist. Derefter
skalfluer,

og du hører en kæmpe hammer slå
bliktaget,

og et skræmmende brøl som om en metallisk
kæmpe i jernskoede støvler,

tramper på alt,

smadre mennesker, huse,

træer.

Du sidder og indser, at du ikke kan
bevæge sig,

du kan ikke løbe.

Der er ingen mening i at skrige.

Ingen steder at gemme sig.

Den finder dig, hvis den vil.

Og stilheden falder.

En tom stilhed,

og vi venter.

Hvad vil ramme os næste gang?

Og hvis vi hører en anden lyd, vi
blive følelsesløs.

For vi forstår ikke, hvad det er
midler,

hvilken slags død det vil føre til
os.

Hurtigt eller frygteligt?

Og altid smertefuldt.

(Hurtig skud)
(Eksplosioner)

(Flere eksplosioner)

(Eksplosion)

(Eksplosion)

19. marts. 11.35.

24. krigsdag.

Hvis vi ikke havde forladt byen, ville vi
har været død nu.

Jeg ville i det mindste have været død.

Der var færre og færre mennesker inde
vores kælder.

Folk var på vej.

rygter spredte sig om, at mange mennesker var det
heldig og komme ud af dette helvede.

Men det var kun rygter.

Ingen kunne stole på dem.

Den ene efter den anden, vores naboer
fra kælderen forsvundet.

I det øjeblik nogen fandt noget gas,

eller venner med en bil, de gik.

Ingen sagde 'farvel'.

Ingen pakkede deres kufferter.

De efterlod alt, og
løb.

(Messer)

KVINDE: Og vi vil kæmpe for
uafhængighed, suverænitet
Land.

MAN: Det er vores land, det gjorde vi ikke
noget galt.

UK støtter Ukraine!

UK støtter Ukraine!

(utydelig snak)

24. april. 01.15.

60. krigsdag.

Der er så mange engle på himlen
nu,

at deres vinger kan blæse skyerne
væk, og gør himlen blindt blå.

Det er vores ukrainske engle.

De blæser skyerne væk ligesom
gardiner åbnes for at se ned på
Jorden.

Dernede...

...ikke alt er godt.

Noget eksploderer, falder fra hinanden,
forbrændinger.

Men vores engle kender ingen frygt.

Hver enkelt finder sit folk, de
nærmest.

Dem efterladt alene på
Jorden uden dem.

Dem der har brug for hjælp.

De græder med os og føler så
bedre.

De har medlemmernes øjne
vores familier,

vores venner, vores krigere.

De ved ikke, hvordan de skal trøste,

så hvordan kan man trøste dem, der er
ude af stand til at blive trøstet?

I dag er det blevet kendt, at under
blokaden,

40.000 mennesker forlod byen.

Hundredtusindvis af andre er det
stadig inde i det helvede.

For hver ny dag bliver det
sværere og sværere for dem
overleve.

Hjælp dem venligst.

Fortæl sandheden om min by.

Undertekster
RTE
2023