All language subtitles for Badehotellet.S10E02.DANiSH.720p.WEB-DL.H.264.DD5.1-TWASERiES.da

Hr. Seerup er fra Amerika.

- Du vil bygge i Amerika?
- Ja!

Danskerne spørger,
om jeg vil fortsætte.

Hvordan har Uwe det?
Kan jeg besøge ham?

Hvordan vidste du, jeg var her?
Og Frida?

Jeg har noget til dig.
Den er fra hende.

Nej! Jeg har ikke et forhold
til en gift mand.

- Så kan De overtage forestillingen.
- Kitty Hansen kommer herover.

- Så siger jeg ja til den brevkasse.
- Deres mand kørte til Rebildfesten.

Rigtig, rigtig koldt. Det var det.

- Hvem rører mit klaver?
- Amandas datter?

Med små fedtede fingre?

Er det Dem?

Jeg troede, jeg havde glemt den.

De er ikke kommet
for at spille klaver.

Dejligt at være tilbage.
Vognmand Larsen er en rar mand.

- Og gift. Og over 70.
- Jeg siger bare, han er rar.

Jeg læste netop om Dem, fru Weyse.
De skal være brevkasseredaktør.

- Her. Der er også et fint billede.
- Vorherre bevares.

- Deres kone får nok mange breve.
- Ellers får jeg ikke et eneste.

Mon ikke De skulle pakke ud,
frøken Hansen?

- Jo. Jeg skal bo på nr. 12.
- Gå op på nr. 12 med Deres bagage.

- Jeg går ud fra, De har stykket med.
- Stykket?

- Stykket, vi skal øve.
- Ja. Også et til Dem.

Jeg ved ikke, hvor du har hørt, hun
er rask. Hun virker blød i hovedet.

Hun virker sød. Jeg kan godt forstå,
du var svag over for hende.

Det var jeg da aldeles ikke.
Hvorfor bliver du ved med det vrøvl?

Så siger vi det. Jeg spørger,
om der er brev fra drengene.

- De ringede for to dage siden.
- De har lovet at sende et postkort.

Ja, ja.

- Hverken brev eller postkort.
- Det sagde jeg jo. Hvad er det?

Fra Kvindens Verden.

Hold da op.
Det må være til brevkassen.

- Det er jo helt vanvittigt.
- Skal de være, hvor vi skal arbejde?

- I skal vel ikke arbejde på sengen?
- Nej.

- Skal det absolut være nu?
- Jeg spørger om et sted at sidde.

Tak.

Kvinden siger,
hendes mand ikke forstår hende.

- Nej, Frida. Det var det sidste.
- Det gør ikke noget. Bare tag et.

- Hvad er der?
- Det var ikke særlig pædagogisk.

- Vi troede ikke, du kom i dag.
- Sognerådsformanden er død.

Valter måtte køre, så jeg måtte
blive ved Ole, indtil min mor kom.

Han var frisk i går aftes.
Sognerådsformanden.

- Han vågnede bare op og var død.
- Hvorfor måtte Valter køre?

Han sidder i sognerådet.
Han blev valgt ind i foråret.

- Det har jeg fortalt dig.
- Hvad er en sognerådsformand?

Nu skal der vælges en ny. Hvis der
ikke er andre, kan Valter godt.

- Valter?
- Det kan vel godt blive ham.

- Det vil jeg se, før jeg tror det.
- Er han ikke smedemester?

Derfra og til sognerådsformand
er der et stykke.

Han vågnede ikke,
så nu skal der vælges en ny.

- Det bliver måske Valter.
- Valter?

Jeg havde godt nok aldrig troet,
han skulle blive sognerådsformand.

Gud...

Så er det mig,
der skal åbne den årlige basar.

Det er sognerådsformandens kone.

Alle vil stå der
med deres broderier og bagværk.

Men det starter først,
når jeg har sagt velkommen.

Jeg kan ikke lide
at stå der og tale, men...

- Undskyld, Edith.
- Jeg skal også op og skifte.

Andersens Badehotel. Ja, det er mig.

Lige et øjeblik.

Er der sket noget med Uwe?

Gudskelov.

Jamen det vil jeg gerne. Ja.

- Jeg hørte telefonen. Var det far?
- Nej.

Han har været væk i tre dage.

De må være færdige for længst
nede i Rebild.

- Jeg tager ned og bader.
- Det var fra flygtningelejren.

En betjent er syg. Hvis jeg skynder
mig derned, kan jeg tale med Uwe.

- Amanda, er det klogt?
- Det vil jeg ikke diskutere.

Hvis nu gæsterne spørger,
er jeg hos lægen i Aalborg.

- Hvad med Frida?
- Hende tager jeg med.

Det mener du ikke, Amanda. Han er
måske syg, men der kan komme andre.

Det er ikke for sjov,
de render rundt med skydevåben.

- Jeg skal nok passe på.
- Amanda...

Det er på tide, Uwe møder sin datter.

Undskyld? Ved De,
hvorfor der er lukket til radiostuen?

Der står reserveret. Jeg skulle
have hørt en udsendelse om Nürnberg.

Det må være fru Weyse.

Hun spurgte fru Berggren, hvor hun
kunne sidde med sit brevkassepjat.

Så skal vi ikke forstyrre.

Det er løjerligt. Er det nu
os andre forbudt at bruge radiostuen?

- Du kommer der jo aldrig, Olga.
- Her taler jeg principper, Lydia.

Frøken?
Vi er kommet tilbage fra stranden.

Vi forventede,
De havde skiftet sengelinned.

Det ville vi også have gjort,
men vi har ikke fået det endnu.

Fru Thøgersen er forsinket.

- Hvem er fru Thøgersen?
- Vaske- og rulledamen.

Bliver der vasket ude nu?

- Det blev for meget for pigerne.
- Vi kommer, når vi har fået linned.

Ja, så må vi jo vente på det.

Hvorfor skal vi gøre rent her,
når der ikke bor nogen?

En af fru Berggrens gode bekendte
plejer at bo her. Grev Ditmar.

Hun vil have, der er pænt,
hvis han kommer.

Men det tror jeg ikke, han gør.

Han mistede sin søn sidste år
i Tyskland. Rigtig trist.

- Hvordan?
- Det ved jeg ikke.

Her er rollehæftet, Edward.

Kom lige ind engang.

Luk døren.

Bare så De er med, frøken Hansen,
så er der ikke noget Edward her.

- Det er hr. Weyse.
- Ja. Men ikke når vi arbejder, vel?

- Jo.
- Det kan jeg ikke, Edward.

Jeg skal nok huske det,
når vi er sammen med andre.

Gud. Sengen står som dengang.
Har du fortalt din kone om os?

Hvorfor skulle jeg det? Da vi kort...

... kendte hinanden,
var jeg ikke gift.

Men du havde et barn med hende,
så hun bør vel vide det.

- Jeg kan godt lide rene linjer.
- Hvad er rene linjer?

Alt er rent og smukt og glemt.
Gå ind på Deres værelse.

- Så kan De læse stykket.
- Du.

Jeg bliver ked af det, hvis du
ikke siger du, når vi er alene.

Jeg glæder mig til at høre
dine idéer. Det kan kun blive godt.

Nu skal jeg nok læse det.
Har du læst det?

- Jeg kan det udenad!
- Ja. Selvfølgelig.

- Lægen igen?
- Ja.

- Jeg tager Frida med.
- Det behøver De ikke.

Det er jo mange timer i bil,
så det er rart med lidt selskab.

- Frida?
- Hvad?

- Vil du ud at køre med mor?
- Hvornår?

- Hvad skal vi?
- Bare en lille tur.

- Mig og Otilia skal finde sten.
- Det gør vi i morgen.

- Nej, jeg vil i dag!
- Det kan du ikke.

- Kom.
- Nej!

- Frida, nu kører du med mor.
- Nej.

Jo. Og så går du til stranden
med Otilia i morgen. Kom.

- Hvordan går det, fru Weyse?
- Jeg tænkte mig vist ikke om.

- Det er et større arbejde.
- Hvad skriver folk?

Det er udelukkende kvinder. Det er
husmødre, der føler sig overset.

- Det synes jeg, man kender.
- Hvad vil De svare dem?

Det aner jeg ikke.
Kommer De ikke lige ind?

Jeg skal vel
finde på noget opmuntrende -

- men jeg ved ikke.
Hvad siger man til hende her?

Hun har en forbindelse til en gift
mand, men det er vist udsigtsløst.

Han lover at forlade sin kone...

Smid ham ud. Hun skal ikke finde
sig i at blive brugt som gulvmåtte.

- Det skal jeg skrive?
- Måske med lidt andre ord.

Er De ikke enig, fru Frigh?

Jo. Det forhold
virker temmelig udsigtsløst.

- Nå, der er rigtig møde.
- Hvad er det, Edward?

Undskyld. Jeg må hellere...

Hvad ville du?

Du skal endelig ikke lade dig
forstyrre i dit vigtige arbejde.

- Hvordan går det med Kitty Hansen?
- Hun læser. Det her.

- Er det stykket?
- Ja, det er stykket nu.

Pludselig er det et andet stykke end
det, jeg sagde ja til at iscenesætte.

- Hvilket stykke sagde du ja til?
- Det sædvanlige Ibsen.

- Nå, "Et dukkehjem"?
- Ja.

Jeg forsøgte
at få fat i direktør Konradsen.

Hans sekretær
havde den frækhed at påstå -

- at det hele tiden
har været det der.

- Du kan ikke have misforstået...
- Nej.

"Naar vi døde vaagner".
Hvordan er det?

Jeg har aldrig set det.
Jo, måske engang i Oslo.

Men deroppe forstår man jo ikke
et muk af, hvad de siger.

Jeg havde så mange idéer til -

- hvordan Nora
skulle smække den dør.

Jeg bliver påduttet Kitty Hansen
og et andet stykke.

- Ved du, hvad det handler om?
- Ja, at teatret har snydt mig.

Så du har ikke fortrudt
og leder efter et påskud...

Må jeg være fri?
Jeg glæder mig til at sætte i scene.

Skulle du så ikke læse stykket?
Det kan være, det er godt.

Undskyld? Der er telefon.

- Jeg vil høre, om De er her?
- Jeg står jo her.

Jeg skal spørge gæsterne, om de er
her, før jeg siger det i telefonen.

Hvem har dog sagt det?
Det gælder kun for hr. Weyse.

- Hvem er det?
- En herre.

- Han sagde, han hed Leslie.
- Det er min søn.

- Goddag, Leslie.
- Det er mig. Hvordan går det?

Jeg vil have mig frabedt,
at du udgiver dig for min søn.

Jeg vil ikke have, at du ringer.
Det har jeg sagt.

- Skal vi tage en tur i klitterne?
- Nej, det skal vi ikke.

Det var så hyggeligt.
Du kan også komme op til mig.

- Hvad er perspektivet i det, Bent?
- Perspektivet?

Du er ikke et hak bedre end dem,
der lover at forlade deres koner.

- Det har jeg aldrig lovet.
- Ikke engang det kan du finde ud af.

Farvel, Bent.

Nej.

Ja?

Jeg har et spørgsmål til stykket.
Det er helt kort.

Virkelig godt valgt, Edward.
Jeg vil høre dig om Irene og Rubæk.

Hvem?

Irene, kvinden, jeg spiller,
og professor Rubæk, som du spiller.

Når de møder hinanden efter mange år,
er hun så død?

Død?

Ja.
For Irene, jeg spiller, siger her...

"Med dig er det en anden sag,
for du er i live endnu."

Er det, fordi jeg er død?
Det er uklart.

Men måske giver det mening,
når jeg har læst det hele.

- Du vil hellere vente?
- Ja. Det ville være storartet.

Jeg anede ikke, at fru Frigh var her.

Jeg kom for sent til frokosten
og så hende komme ud.

Hun så ikke mig. Havde jeg vidst,
hun var her, var jeg ikke kommet.

- Efter alt det med hendes mand.
- Hendes mand er død og borte.

- Det ved jeg. Men det var min skyld.
- Nej, Kitty. Det var hjertet.

Hjertet? Åh, gudskelov.

- 14, 15, 16.
- Er du nu sikker på, at de er der?

Det er mig, der får balladen, hvis de
ikke er der, når der kommer kontrol.

Mon sognerådsformanden
får ekstra smørmærker?

Der kommer fine folk til spisning.
Amtmanden kommer en gang om året.

Så må jeg få syet flere kjoler. Jeg
kan ikke rende rundt i den samme.

- Nu skal han lige vælges først.
- Det er jeg da godt klar over.

Nå, der var liv.
Værelse 1, er det ledigt?

Der har ikke boet nogen,
siden hr. Seerup rejste.

- Velkommen.
- Tak, frøken.

- Vi er sultne. Kan vi få smørrebrød?
- Ja. Jeg giver besked i køkkenet.

Jeg syntes nok, det var dig.

Og hr. Seerup.
Jeg troede, De var rejst?

- Jeg har forlænget mit ophold.
- Gik det godt i Rebild?

Det var en stærk oplevelse at stå
sammen med... Hvor mange var vi?

- 35.000.
- Hold da op. Så mange?

Det viser de stærke bånd
mellem Danmark og Amerika.

Jeg har jo ikke været hjemme
i Danmark since... 33 år.

Det var en personlig experience.

Den ene erindring efter den anden
dukkede op.

Så forstår jeg godt, De må blive.

Det forbavser mig. Mit liv er styret
af business. Jeg føler, at jeg...

Hvad var det for et ord, vi brugte?
Det, vi gjorde i skolen.

- Pjækker.
- Ja. Det kan ikke være anderledes.

Derfor blev jeg så glad
for Deres mands forslag.

- Forslag?
- Smørrebrødet er klar.

- Dejligt. Lad os gå ind og spise.
- Georg! Hvad for et forslag?

Jeg har tilbudt
at finde ham en ferieejendom.

Skal du bruge din ferie på det?

Jeg er så tæt på at lukke en aftale.
Et byggeri i Milwaukee.

I Amerika har de malls.

Det er forretninger og en skyskraber.
Og jeg kan komme med.

Hent Amanda og sig,
at hun skal hilse pænt på hr. Seerup.

- Hun er kørt.
- Hvor er hun kørt hen?

- Fru Berggren kan være her kl. 15.
- Ved hun, De har talt med mig?

Det skal hun ikke.
Jeg kender intet til det.

- Søegaard? Hvor mødes de?
- I plantagen.

Det forladte skur nede i skellet
er bedre. Der kan de tale i ro.

- Enevoldsen.
- Forstyrrer jeg dig, Morten?

Nej. Overhovedet ikke.

Vi fik en ordentlig skylle i nat, men
der kom ikke en dråbe gennem taget.

- Det har du gjort godt.
- Det er jeg glad for.

Men få tækkemanden til at se på det.

Ja, det gør jeg så. Så er det ved
at være sidste dag i lejren.

- Den vil være her en tid endnu.
- Nej, jeg mener for dig.

- Stopper englænderne ikke nu?
- Jo, det er på onsdag.

Så kan du endelig komme hjem.

- De har tilbudt mig at fortsætte.
- Det har du vel sagt nej til?

- Jeg har lovet dem svar i morgen.
- Du har givet dem mere end rigeligt.

Når jeg tænker på alt det,
du har gjort...

Som om jeg alene har vundet krigen.

Jamen du har i hvert fald gjort nok.

Vil du ikke love mig, at du siger nej
og rejser hjem til din familie?

- Jo, jo. Hvis de kan finde en anden.
- Jamen det kan de da helt sikkert.

Lige et øjeblik. Der er nogen
ved døren. Ja, kom bare ind.

- Jeg har hentet æg, fru Andersen.
- Det er fint.

Det var Edith.
Hun er lige ovre at hente æg.

Vi tales ved så. Du må hilse.

- Det var Morten. Jeg skulle hilse.
- Tak. Sognerådsformanden døde i nat.

Ja, det sagde posten.
Det var da trist.

Ja, men nu skal der jo vælges en ny.
Valter har sagt, at han er parat.

Nå, er han det?
Ja, det må jeg nok sige.

Så stod jeg ovre ved hønsene
og kom til at tænke på kongefamilien.

Engang var de på vej til Klitgården
og gjorde holdt i Aalbæk.

Sognerådsformandens kone
gav buketten.

Ja, det ville jo så være dig, Edith,
hvis Valter bliver den nye formand.

Har De vovet Dem helt herned,
hr. Aurland?

Vejret så lovende ud,
da jeg tog hjemmefra.

- Får vi regn?
- Jeg tror, vi slipper.

- De har opgivet den triste bog?
- Nej, jeg har den nu med.

Jeg ville bare skrive en hilsen til
grev Ditmar. Amanda fortalte jo...

... hvad der var sket med hans søn.

- Har De hørt, hvordan det skete?
- Nej.

Vilhelm var jo i Hitlerjugend og
blev sat til at kæmpe de sidste dage.

- Han var kun 12 år.
- Ej...

Ja.

Hvordan kan man skrive
noget trøstende til en far efter det?

Nej, jeg... Jeg tror,
jeg venter lidt med det brev.

- Hvor har De gjort af Frida?
- Hun er ude at køre med sin mor.

Jeg ville gå en lille tur.

- De havde måske lyst til at gå med?
- Tja, hvorfor ikke.

Hvad med at gå nordpå, så vi slipper
for synet af de rædsomme bunkers?

Dansk-amerikaneren er tilbage.

Hr. Seerup.
Jeg troede, han skulle hjem.

Han er blevet så begejstret for
Danmark, at han bliver lidt endnu.

Det skal man jo ikke bebrejde ham.

Har De fundet en ny husbestyrerinde?

Nej. Ikke endnu. Nej, jeg tror,
at jeg venter til efter ferien.

Det kan også være,
De bliver gift igen en dag.

- Mon dog.
- Man skal da aldrig sige aldrig.

Pludselig kommer der en
og napper Dem.

Nej, mon dog.

- Goddag.
- De kan ikke kende mig.

Kitty Hansen.

Åh, frøken Hansen.
Jeg var ikke klar over, De var her.

Jeg kom i dag. Jeg skal øve
et stykke med hr. Weyse.

Jeg er ked af det, der skete dengang.
Med mig og Deres mand.

Det er mange år siden,
og Otto er her ikke mere.

Det har jeg hørt. Jeg havde
det vanskeligt. Jeg var ikke rask.

Dejligt, at De har det bedre.

Jeg har tænkt meget på,
hvordan det må have været for Dem.

Der sker noget med ældre mænd,
der møder unge kvinder.

Når de pludselig ligger der
med en pige med unge bryster.

Undskyld. Det lyder helt forkert.
Det ville jeg sige undskyld for.

- Nu har jeg det meget bedre.
- Tak, fru Frigh.

- De krøller min kjole.
- Nej, undskyld.

- Så De bærer ikke nag?
- Hvorfor skulle jeg dog gøre det?

- Rullekonen spørger om sukker.
- Det får hun altså ikke.

- Så er der fløde.
- Og sukker?

- Jeg har kun til gæsterne.
- De er da også vigtige.

- Dav, Tulle. Er Thøger på havet?
- Nej, han kom ind her i morges.

Han har vel hørt om det i sognerådet?

Ja. Selvfølgelig har han det.
Det var da os, de ringede til først.

Det er jo kun naturligt,
når Thøger skal være den nye formand.

- Hvorfor skal han det?
- Han er jo næstformand, Edith.

Så det er ham, der står for tur.

Nå, jeg har ikke tid til at sludre.

Tak for tåren. Jeg skal bage en kage,
Thøger kan tage med til mødet.

- Trine, kom lige. Fru Fjeldsøs kort.
- Hvad er der med dem?

Jeg åbnede vinduet -

- og så fløj de altså ud.
Trine! Du må altså hjælpe mig.

- De ligger nede i tagrenden.
- Hyggeligt, at Seerup er tilbage.

Jeg kommer ikke til at gøre mig
til grin en gang til med fællessang.

Hun opdager det aldrig.

- Har De fortalt, De er taget herned?
- Kun til min mor.

Jeg er taknemmelig
for Deres hjælp, hr. Søegaard.

- Hvad skal vi, mor?
- Vi skal lige herind.

Goddag, Frida.

Jeg hedder Uwe.
Hvor er jeg glad for at møde dig.

Tak for den fine sten.

- Uwe fik den sten, du fandt.
- Den skulle min far altså have.

Uwe er din far.

Min mor hed også Frida.
Du ligner hende. Vidste du det?

Jeg kan godt forstå,
det må være underligt for hende.

Hvad siger han, mor?

Jeg siger, du er den sødeste pige,
jeg nogensinde har mødt.

Åh, hr. Seerup.
Jeg fandt den lokale avis.

Der er et par ejendomme,
som kunne have Deres interesse.

- Er det sandt? Kom lige ind.
- Ja.

Vi kunne se på ejendommene i morgen.

Jeg er så taknemmelig
for Deres initiative.

- Min hustru rejser herover.
- Nå. Der kan man bare se.

Det lykkedes
at få telefonisk forbindelse.

Da jeg ville finde en ejendom,
så var hun nødt til at komme.

Ejendomme og indretning er Ellinors
lidenskab. Hun har valgt vores huse.

- Så hendes far har fået det bedre?
- Han har været døende i ti år.

Det er ikke nemt,
når man har et jernhelbred.

Det var indiskret.
Nå, lad os se, hvad De har fundet.

Nu skal De se.

Har du noget imod,
at jeg åbner et vindue?

Har du læst stykket, Edward?

- Har du?
- Det er en hån.

- En hån? Mod hvem?
- Mod mig.

- Ibsen havde næppe dig i tankerne.
- Men det har direktør Konradsen.

Det er hans måde at hævne sig på -

- efter min kontrovers med Bonderose.
Ved du, hvad stykket handler om?

En udbrændt kunstner
på ferie med sin kedelige kone.

Han løber ind i sin tidligere model -

- han har haft et forhold til,
og de går i døden sammen.

Det er sådan, han ser på mig! Som en
udbrændt kunstner, der er gået i stå.

- Det er noget, du bilder dig ind.
- Stykket foregår på et badehotel.

Et badehotel! Den tidligere model,
hvor tror du, hun kommer fra?

Fra tosseanstalten. Derfor er jeg
blevet udstyret med Kitty Hansen.

Én ting passer ikke.
Du har ikke en kedelig kone.

Det er en hån.
Jeg har kun fået det stykke -

- så publikum kan sige: "Hvor er
det sjovt. Han spiller sig selv."

Jeg skal hverken iscenesætte
eller optræde i det makværk.

- Nu tænker du lige lidt over det.
- Jeg har taget min beslutning.

- De tænker at købe ejendom herovre?
- Det er korrekt.

På hr. Madsens forslag. Han har
været så kind to offer his hjælp.

Flytter De tilbage til Danmark?

Det her er kun tænkt
som en ferieejendom.

Jeg læser om de rystende forbrydelser
mod menneskeheden -

- der afsløres i Nürnberg.

Det var godt,
vi fik standset tyskernes vanvid.

Hvordan vil De karakterisere de to
atombomber, Amerika smed over Japan?

Skulle vi ikke lade hr. Seerup
nyde sin kaffe -

- uden at han skal stilles til ansvar
for verdenssituationen?

Mine damer og herrer,
tillad mig at komme med en hyldest -

- til den sceniske kunst,
hvor man aldrig bliver svigtet.

Vent lidt, Olga.

There's no business
like show business

like no business I know.

Everything about it is appealing

everything that traffic will allow.

Nowhere could you get
that happy feeling

when you are stealing
that extra bow.

There's no people like show people

they smile when they are low.

Yesterday they told you,
you would not go far

that night you open
and there you are.

Next day on your dressing room
they've hung a star.

Let's go on with the show!

The costumes, the scenery,
the makeup, the props

the audience that lifts you
when you're down.

The headaches, the heartaches,
the backaches, the flops

the sheriff
who'll escort you out of town.

The opening
when your heart beats like a drum.

The closing
when the customers don't come.

There's no business
like show business

like no business I know.

But still you wouldn't change it
for a sack of gold.

Let's go on with the show.

Let's go on with the show!

- Show!
- Aah!

Frøken Hansen,
nu pakker De Deres kuffert.

Der bliver ikke nogen forestilling.

- Så kan jeg måske få lov, Lydia?
- Ja, ja, Olga.

- Var det, fordi jeg sang?
- Det var ikke det, frøken Hansen.

Jeg tror bare, Edward har fortrudt
at instruere stykket.

- Vent. Hvad i alverden?
- Du har måske givet forkert, Olga?

Nej, aldeles ikke.
Der mangler to kort.

Vent et øjeblik. Da vi kom tilbage
efter kaffen, stod alt på vid gab.

Var det Dem,
der skiftede linned i dag?

Nej. Det var mig.

Så det var Dem,
der åbnede vinduet og lod døren stå?

Det er jeg måske kommet til, ja.

Det er tankeløst, når der ligger
et sæt spillekort i vindueskarmen.

- Undskyld.
- Jeg har et gammelt spil.

Nej. Nej, ellers tak.
Jeg spiller ikke med fedtede kort.

Fru Frigh, De har måske
et friskt sæt kort med?

Nej. Faktisk er jeg træt.
Jeg tror, jeg vil gå til ro.

Bevares.

Det er bare så pinligt.
Nu kan de ikke spille.

Det kan de da. De er tre. Så har
de ikke brug for så mange kort.

Du er altså utrolig. Tak for hjælpen.

- Det var en glædelig overraskelse.
- Jeg har et spørgsmål til dig.

Er mine bryster for gamle?

Dine bryster?

Det er et enkelt spørgsmål.
Er mine bryster for gamle?

Dine bryster, Alice...
de er jo fuldstændig vidunderlige.

Hvis ikke du altid smed røret på,
når jeg ringer, ville jeg røre dem.

Så gør det.

- Edward? Må jeg sige noget?
- Nej.

Hvorfor gør du egentlig ikke ligesom
i sangen? The show must go on.

Vis, du kan lave
en fantastisk forestilling.

Du lyder som noget fra en brevkasse.
Godnat.

Godnat.

Godmorgen. Din far
skal se på ejendomme med hr. Seerup.

- Vil Frida til stranden med mormor?
- Hun er taget derned med Otilia.

- I kom sent hjem.
- Ja, det er en lang køretur, mor.

Kom lige ind.

Det var en fin tur.

Det var så rørende
at se Uwe og Frida sammen.

Ja, man skulle tro,
de havde kendt hinanden altid.

Det føltes bare...
Det føltes så rigtigt.

Hr. Søegaard lod os
være sammen i en time.

- Det er jeg glad for.
- Jeg ved, hvem jeg skal skrive til.

Johannes Kærbøl er leder
af alle flygtningelejrene.

Hr. Søegaard synes, mange ting taler
for, at Uwe kan blive i Danmark.

Det tror du ikke på, kan jeg se.

Uwe er ved at lære dansk. Han er
talsmand i lejren og har et barn her.

Han har aldrig været nazist.
Han var med til at bekæmpe Hitler.

- Det er da værd at prøve.
- Ja. Det har jeg da også tænkt mig.

Hvad hvis det lykkes?
Hvad vil gæsterne sige? Og pigerne?

- De ved ikke, han er Fridas far.
- Det skal de nok få at vide.

En ting ad gangen.

Og du kan være rolig.
Frida siger ikke noget.

- Går du?
- Jeg skal se, om der er morgenmad.

- Det kan du også få her.
- Nej tak.

Det var utrolig dejligt i nat.

Vi ses igen, ikke? Du kan ikke
bare komme og gå på den måde.

Så lad os sige, at vi ses,
når du har fået talt med din kone.

Ja?

- Jeg er klar til at køre.
- Måtte jeg komme ind et øjeblik?

Vi må udsætte vores udflugt. Jeg
tager imod min hustru i København.

Jeg troede, hun skulle med damperen.

Hun flyver til London og København.
Jeg glæder mig til, I møder hende.

Også i forbindelse
med vores samarbejde.

The company blev startet
af hendes far.

- Det var jeg ikke klar over.
- Jeg troede, I var kørt.

Hr. Seerup skal til København
og hente sin hustru.

Vi kigger på ejendomme,
når De kommer tilbage.

Jeg kunne ikke få Dem til
at gå lidt i forvejen?

De ved, hvad vi leder efter.

Havde De mulighed for at tage første
tur rundt og sortere det værste fra?

Ja. Selvfølgelig.
Jamen det manglede da bare.

Min hustru bliver så hurtigt træt.
Det ville være en stor hjælp.

- Ja, ja.
- Nå, vognmanden.

- Farvel, fru Madsen, og på gensyn.
- Farvel, farvel.

Jamen det er da dejligt.
Du skal være hans bydreng.

Hold din kæft, Therese.

Ditmar.

- Dav.
- Dejligt, at du kommer.

- Er Philip med?
- Nej. Jeg fik lyst til at køre tur.

- Hvordan går det her?
- Ja, det går fint.

- Hvad med jer?
- Jo, jo. Det... Det går.

Kom nu ind.

- Jeg henter noget kaffe.
- Det behøver du ikke, Amanda.

- Har du hørt fra Philip?
- Næ. Er han ikke på Frijsenholm?

- Han tog af sted for en uge siden.
- Hvorhen?

Det ved jeg ikke. Han kørte bare.

- Er der sket noget, Ditmar?
- Nej, det håber jeg ikke.

Han kan bare ikke holde mig ud.

Vi er ikke det mest muntre selskab,
mig og min mor.

- Jeg tænkte, han var taget herud.
- Jeg har ikke talt med ham længe.

- Jeg kører bare igen.
- Det gør du da ikke.

Nu er du jo lige kommet.
Det værelse er klar.

- Er det det?
- Ja, det er.

Du kører ikke nu.
Du bliver her i nat.

- Hvad sagde Valter?
- Valter?

- Har du ikke talt med ham?
- Hvordan skulle jeg det?

- Han spurgte efter dig.
- Jeg var ude på terrassen.

En del trådte ved siden af. Det
behøver jeg ikke at fortælle damerne.

Det er bare at gå ned ad stranden
og se de beskidte bunkere.

Det var dem, vi kaldte gode
landsmænd, der gik og byggede der.

Det går for langsomt
med at stille dem til regnskab.

Åh, der kommer Deres hustru. Det er
hyggeligt at hilse på Deres mand.

Og vi anede jo ikke,
han sidder i sognerådet.

Nu skal vi ikke forstyrre mere.
Ja, vi skal også ud at gå.

Nå. Så vil jeg ønske Dem god tur.

- Mange tak.
- Tak.

- Tak.
- Kom, Olga.

Tak.

Du har da virkelig gjort indtryk.
Hvordan gik mødet?

Var Thøger glad for at blive formand?
Havde Tulle bagt en kage?

Vi fik både kaffe og kage.
Men Thøger hang lidt med næbbet.

Flere mindede ham om de fisk,
han havde solgt til tyskerne.

- Så de ville ikke have ham.
- Hvem blev det så?

Ja, du kan jo prøve at gætte, Edith.

Så. Så, så, min tøs.

Så holder Edith nok op,
når hendes mand er sognerådsformand.

Du må ikke sige det.

Så har vi kun de to unge,
der smider vores ting ud ad vinduet.

- Hvad laver De?
- Jeg rørte det ikke.

- Hvad laver De her?
- Venter på vognmand Larsen.

- Hvorfor dog det?
- Du sagde i aftes, Edward...

Undskyld, hr. Weyse.
... at det ikke blev til noget.

Det må være en misforståelse.

Tag Deres kuffert, gå op
på Deres værelse og tag Deres tøj af.

- Så kommer jeg.
- Skal jeg tage mit tøj af?

Deres overtøj.
Vi skal i gang med at arbejde, ikke?

Der er telefon, hr. Weyse.
Direktør Konradsen fra teatret.

- Skal jeg sige, De ikke er her?
- Nej, nej. Stil den bare op.

Hjertelig god formiddag.
Hvad kan jeg gøre for Dem?

Altså De har lagt beskeder om,
at jeg skulle ringe tilbage.

- Nå, jamen det var i går.
- Så det er ikke aktuelt?

Jeg vil bare gratulere Dem. Godt
fundet på, men jeg tager handsken op.

- De taler i tåger.
- De tåger er lettet i mit hoved.

Jeg laver
den mest fortryllende forestilling -

- som nok skal få de døde
til at vågne.

Hvis der ikke var noget, vil jeg
ønske Dem en henrivende sommer.

Den lille frøken Hansen venter.
Vi skal arbejde. Farvel, farvel.

- Du har tænkt dig at lave den?
- Ja.

Jeg vågnede og tænkte: "Jeg laver
den mest fantastiske forestilling."

- Det kom bare til dig?
- Sådan er det at være kunstner.

Sådan er det at være kunstner.

- Otilia, se. En sten med hul i.
- Nej, hvor er den flot.

Den skal min far have,
når jeg ser ham igen.

- Din far?
- Ja.

- Hvornår har du set ham?
- Det må jeg ikke sige.

Tekster: Karla Engelbrecht
Dansk Video Tekst