Original subtitles

Downloaded from YTS.MX

Official YIFY movies site: YTS.MX

Hvad er påklædningen?

Jeg tager sort på, dobbeltradet.

Vi har talt om de seneste prøver og vores tanker og anbefalinger.

Jeg vil bare sikre mig, at har du spørgsmål…

Hvis jeg var din bror, ville du så sige, jeg ikke måtte spille?

Ja, det ville jeg.

Det var vildt at spille her i 15 år.

Sikken redning af Lundqvist!

Du gode gud.

Sikken redning!

Alt, hvad der er sket i det seneste halvandet år…

I aften vil jeg nok bare … Jeg ser frem til at takke dig.

Du skal gå op og rundt.

Hvor mange kommer der?

Se lige der.

Vi går herud.

Så går I herover.

-Godt. Skal jeg sidde her? -Ja, du skal.

Reddet af Lundqvist!

Her er nogle forslag til pressekonferencen.

Ind i midten med hænderne.

-En, to tre, team! -Team!

Vi må tænke over, at du kan risikere at dø af det.

Der er en betydelig risiko.

Henrik!

Henrik!

Henrik!

Det er frygteligt.

Tilbage på isen i Madison Square Garden…

Henrik!

…en Rangers-legende…

Henrik!

…et New York-ikon med nummer 30,

Henrik Lundqvist!

Henrik!

Henrik!

Jeg voksede op i Åre.

En lille by midt i Sverige.

Det er mørkt, når man tager i skole,

og ved to-tre tiden om eftermiddagen begynder det at blive mørkt igen.

Det påvirker helt sikkert folk.

Gør dem måske mere reserverede.

De taler mindre. Taler lidt langsommere.

Men jeg tror, de tænker mere, før de taler.

I meget lang tid jagtede jeg præstationer.

Nu jagter jeg livet.

Og i jagten på det, der kommer nu, føres jeg tilbage til begyndelsen.

At vokse op med en tvillingebror … Vi ville altid gøre de samme ting.

Uanset hvad vi lavede, konkurrerede vi.

Det var medfødt for os. At…

At nyde den slags. Rivalisering.

Hej! Hejsa.

Man måtte ikke tabe.

Hvis den ene havde vundet, og den anden fik andenpladsen,

kunne vinderen ikke være glad, fordi broderen var ked af det.

-Min puls stiger. -Ja.

Mit hjerte banker hurtigere nu, hvor vi nærmer os.

Det er svært at sige hvorfor.

Det var ikke, fordi vores forældre pressede os til at vinde eller sejre.

Men allerede som helt lille

kom han ned for at prøve at vinde.

Det betød alt.

Jeg tænker da tilbage på, hvordan det hele begyndte.

Og hele rejsen.

Forskellige hold og niveauer. Landsholdet og mesterskabssejre i Sverige.

Jeg fik chancen for at spille min første kamp i Madison Square Garden.

13. OKTOBER 2005

En meget spændende tid i mit liv. Jeg var 23.

Pludselig flyttede jeg over havet og fik et helt nyt liv.

Optakt. Kraftigt slag. Handskeredning af Lundqvist.

Gomez mod målet! Reddet med brystkassen af Lundqvist.

Langenbrunner lægger op til McGillis. Lavt skud. Reddet af Lundqvist.

John Madden mod målet.

Madden bluffer. Skyder. Reddet af Lundqvist. Han har pucken!

Henrik!

Jeg kunne høre publikum råbe mit navn, og det var helt vildt.

Henrik!

Det var totalt øredøvende. Taget lettede nærmest i the Garden.

En fabelagtig indsats og den første NHL-sejr for Henrik Lundqvist.

Jeg ville gøre endnu mere, for hver kamp jeg spillede.

Fordi det var så vigtigt at vinde.

Dumont løber mod målet. Dumont! Reddet af Lundqvist. Sikken redning!

Rangers var ikke kommet i slutspillet i otte år,

og her kom vi så. En broget forsamling.

Pludselig var Hank så målmand,

og han viste sig bare at være en superstjerne.

Finder Zubrus. Og en handskeredning!

Sikken redning af Henrik Lundqvist!

Publikum gik helt amok.

De begyndte at råbe "Henrik".

Fin aflevering indenom. Lundqvist reddede den. Sikken opvisning!

Henrik!

Det gjorde stort indtryk at høre publikum.

Det går helt ind.

Det går helt ind i hjertet, og man bliver varm og opstemt.

Henrik!

-Han er en rockstjerne! -Publikum elsker det her i the Garden.

Det gør han vist også.

Henrik!

Det var som en drøm, det gik i opfyldelse for en organisation som New York,

hvor man har brug for et anker

at bygge videre på og få noget særligt, og det fik man straks med den knægt.

Mit første år i New York

føltes virkelig, som om jeg udlevede mine drømme.

Jeg spillede i NHL.

Jeg fik også chancen for at spille for mit land, Sverige, til OL.

OL I 2006 - GULDMEDALJEKAMP

Med hans nære tilknytning til Sverige syntes jeg, det var fedt.

Han gik ud og skiftede bluse.

"Jeg vil vinde guld."

Lundqvist skal spille sin bedste kamp i turneringen.

SVERIGE MOD FINLAND

Vi førte 3-2 i starten af tredje periode,

og så prøvede Finland at presse sig vej tilbage.

Rykker ind og skyder! Preller af på Lundqvists skulder!

At være så tæt på at vinde OL-guld…

Tredive sekunder tilbage, og adrenalinen pumpede.

Så kom pucken ned.

Fra bænkområdet kommer Selänne. Kæmper sig vej frem til midterbanden.

I front! Reddet!

Og i det øjeblik står der en finsk spiller, og målet er helt frit.

Reddet af Lundqvist! Lidt tumult!

Det var bare et desperat forsøg på at nå ud og tage den.

Jokinen skyder! Reddet!

Fremragende gjort af Lundqvist.

Det lykkedes mig at få pucken væk,

og uret talte ned fra de sidste få sekunder. Fem, fire…

Fire sekunder plus 3. Sverige vinder guld!

Man kan bare mærke, at ens krop er ved at eksplodere af følelser.

Sådan var det. Når man vinder,

er det sus noget, som…

Det er ufatteligt.

Du spillede en god kamp. Tillykke.

Det gjorde ham nok mere bemærket end bare "sikken god, ung spiller".

"Det er en superstjerne i ligaen."

Og … reddet af Lundqvist. Rangers vinder!

Henrik Lundqvist vinder sin 29. kamp,

som også er Rangers' rookie-rekord.

Man havde ham,

der spillede, som han gjorde,

og det ændrede hele retningen for New York Rangers-franchisen.

DET ER IKKE EN TRYKFEJL RANGERS ER I SLUTSPILLET

Det hele. "It"-faktor.

Elegance. Selvtillid.

Tro.

Teknik. Konkurrenceevne.

Han solgte fra første øjeblik. Ved I, hvordan det er at kunne det i MSG?

-Hvordan går det? -Godt. Hvad så?

Klæder de andre målmænd sig lige så flot som dig?

-Ja og nej. Der er nogle, der prøver. -Sig det bare. "Det gør de ikke!"

-"Slet ikke!" -Det gør de ikke.

Henrik Lundqvist, allesammen! NHL vender tilbage på lørdag!

Han elskede New York.

At være New Yorker. Familien elskede det her.

Han passede ind som en filmstjerne, skuespiller eller model.

Han hørte til her. Han er inkarneret New Yorker.

Med tiden udviklede jeg en forbindelse og følelser for New York.

Det var noget, jeg elskede.

Jeg husker, Larry Brooks skrev det.

"Kong Henrik" i New York Post.

KONGELIG SUCCES

Nogen råbte det efter mig på gaden en dag.

Jeg grinede og tænkte ikke videre over det.

Det samme skete ugen efter. Jeg tænkte: "Det hører op på et tidspunkt."

Det gjorde det ikke.

KONGEN AF NEW YORK

DET ER GODT AT VÆRE KONGE

KONG HENRIK SMILER

KONG HENRIK HERSKER I RANGERS' REKORDBOG

Der kommer de! Til siden. Benning skyder! Et til!

Lige foran igen! Et skud til!

Henrik!

PUBLIKUM HEPPER PÅ LUNDQVIST

Sikken blokering af Henrik Lundqvist!

KONG HENRIK GIVER KONGELIG RØVFULD

Sikken redning af Lundqvist!

Henrik Lundqvist!

Sikken blokering af Lundqvist!

Hamhuis. Midtfor! Afværgelse! Rebound-chance!

Sikken fremragende redning! Endnu en blokering af Henrik Lundqvist!

KOM SÅ, HENRIK

JESUS REDDER OGSÅ, MEN HAN SLÅR INGEN LUNDQVIST

-Okay, folkens. Mange tak. -Held og lykke, Henrik. Tæv dem i aften.

Tak, folkens.

Over de næste otte-ni år blev holdet bedre,

og vi vandt mere.

Det gav mig meget stor glæde at vinde.

Spænding.

Vi prøvede at komme nærmere den store sejr, vi alle ønskede os.

Den store sejr, vi alle ønskede os, var Stanley Cup.

For at føle mig 100 % hel

behøvede jeg den sejr.

SLUTSPIL 2014

Gustafsson spurter efter pucken. Han skyder og scorer!

Lundqvist tøvede.

1. RUNDE MOD PHILADELPHIA

I første runde mod Flyers kunne vi vinde kamp seks

og gå videre til anden runde.

Vi tabte.

Flyers vinder 5-2, og vi går mod en kamp syv.

Jeg mærkede det store pres for at komme igen med en stærk præstation

i kamp syv næste dag.

Den sendes ned til Giroux, som kæmper sig forbi.

Taget med brystkassen og blokeret af Lundqvist.

Den spilles bag om målet.

Så om foran. Lundqvist stopper den, og han kan holde den!

Selvsikkert blokeret af Lundqvist.

Rangers vinder kamp syv

og går videre til en kamp mod Pittsburgh Penguins.

2. RUNDE MOD PITTSBURGH

Han kommer fri og sender et baghåndsskud mod mål.

Og en forbløffende redning!

I en knald-eller-fald-kamp,

hvor man satser alt på at vinde et mesterskab,

ved man, at alle redninger tæller. Det er en skøn følelse for en målmand.

Det pres.

Lundqvist med en fabelagtig blokering.

Man er fokuseret og…

Man tænker udelukkende: "Bloker det næste skud."

"Bloker det."

"Bloker det."

CONFERENCE-FINALE MOD MONTREAL

Lundqvist får afværget målforsøg af Vanek.

Sikken redning.

Hank lavede de mest utrolige redninger og spillede fuldstændig vildt.

I kamp seks mod Montreal lavede Hank en mirakuløs redning,

hvor pucken ændrede retning i luften.

Den redning fik os i Stanley Cup-finalen.

STANLEY CUP-FINALE MOD LOS ANGELES

…star-spangled banner…

Vi var selvsikre.

Vi troede på, vi kunne vinde.

Nu var det vores tid.

Willie Mitchell skyder.

Lundqvist-redning. Rebound! Ind foran målet!

Der afgjorde meget små ting, om man vandt eller tabte.

Jarrett Stoll foran målet! Rebound! Williams forsøgte sig.

I kamp fem kom vi ud i overtid.

Men jeg husker den sidste puck i overtiden.

Han kom ned ad fløjen.

Martinez har den. De er tre mod to.

Og så skød de.

Den ramte vores forsvarer.

Så snart den ramte ham, vidste jeg, at jeg var i problemer.

Da den ramte forsvareren, ændrede den retning,

og jeg fik en skidt følelse. Sådan en kold fornemmelse.

Det er nærmest, som om kroppen stopper et kort øjeblik,

og man bliver lidt kold, og man ved,

at man er i problemer.

Som når man ved, der vil ske noget skidt, før det faktisk sker?

Martinez. Han skyder … Reddet!

Rebound, mål!

Alec Martinez scorede det afgørende Stanley Cup-mål!

Jeg ville så gerne vinde, og vi var tæt på.

Det vil altid gøre lidt ondt på mig.

Vi havde et vindue på et par år, hvor vi var lige der.

Så mange ting skal falde på plads, for at det kan lykkes, og…

Altså…

Det gjorde det bare ikke.

Det var en rædsom følelse.

Det havde været en del af mit liv, siden jeg var barn.

Når jeg tabte, føltes det rædsomt.

Når han vandt,

havde han det skønt.

Når han tabte, var han knust.

Han lagde pres på sig selv, og han levede på den måde.

Da Henrik fik lukket en let puck ind,

vidste jeg, at det gjorde ondt på ham,

så det gjorde også ondt på mig.

Karlsson på tværs. Flot aflevering! Mål!

Lukker man et mål ind, så kommer det fra publikum

"den skulle han have reddet", eller sådan noget. Det gør ondt.

Man kan se begyndende frustration.

I Frölunda husker jeg, at han sparkede en wc-dør i stykker.

Lundqvist ventede på et fløjt, der ikke kom, så han gjorde det her.

Jeg havde ondt af sæbedispenserne i brusebadet.

Man kunne høre helt ud på gangen, at han bandede på svensk.

Efter et nederlag skulle man bare holde sig på afstand

og lade ham komme sig.

Hans kone Therese ville sige noget sjovt for at opmuntre ham.

Så grinede vi andre,

men han stirrede bare på os: "Lad være med at grine. Vi har lige tabt."

Min kone vidste det,

og det kunne vare ved til morgenmaden næste dag.

Folk siger:

"Hør nu. Det er bare en kamp."

Men for mig var det ikke bare en kamp.

Det føltes som selve livet.

Året efter stod vi der igen.

Efter det kunne man mærke, hvordan vinduet langsomt lukkedes.

Holdet ændrede sig en lille smule.

Spillere forlod holdet.

Og vi vandt færre kampe.

Han spillede godt, men de tabte.

Han spillede fabelagtigt, men de tabte, og langsomt, men sikkert,

tænkte de: "Okay. Nu er det på tide at lukke det her."

Veteranmålmand Henrik Lundqvist,

som har spillet alle 13 sæsoner i NHL-karrieren for Rangers,

vil gerne blive hængende og deltage i ombygningsprocessen.

Han siger: "Jeg vil ikke være andre steder.

Jeg har det skønt og glæder mig til at se, hvor langt vi kan nå i år."

Jeg forpligtede mig.

"Jeg vil blive i New York. Jeg vil arbejde igennem det her

og komme ud på den anden side og være med på det konkurrencedygtige hold."

Jeg kunne så fornemme, at det ikke lige var sådan, planen var.

Så min sidste tur på isen i MSG var i en tredje periode.

Jeg blev indskiftet.

Dengang vidste jeg ikke, det blev min sidste periode i MSG.

Rangers ville helt klart videre efter Hank

for at gøre plads til næste generation af spillere.

Det var hverken let for ham eller dem,

for han var et ikon i Rangers-organisationen.

Man kunne godt læse skriften på væggen.

Det var mere sådan:

"Det er tid til, at du kommer videre."

Der er noget over

at sidde i en bil og…

…bare køre.

Man ved ikke, hvor man kører hen, og jeg tror, at jeg i hele mit liv

altid har været på vej et sted hen.

-Hej, det er Jimmy. -Hej. Det er Hank her.

Hej. Hvordan går det i dag?

Atleter har samme hjerne som alle andre,

men de bruger den nok på en anden måde og fokuserer mere på én ting.

De beslutter sig: "Det er dét her, der er vigtigst for mig."

Så fokuserer de på det.

I stedet for at gøre mange ting, holder de sig til de vigtigste ting.

Det var skægt. Jeg begyndte at tale med Jimmy.

På vores første møde sagde han: "Hvad er det, du vil?"

Jeg svarede straks: "Jeg vil gerne være lykkelig."

"Det er jo et valg."

Jeg sagde: "Ikke for mig."

Det er ganske få forundt at have en karriere, som du har haft,

og kunnet blive ét sted så længe.

Ja.

Nogle gange glemmer vi, at:

"Jeg er et menneske og er her for at opleve livet.

Hvilken slags oplevelse ønsker jeg så?"

Det var hårdt for mig at mærke, at den plan, jeg havde, ikke ville…

Det ville ikke blive sådan.

Det lyder måske sært, men det er sådan, at vi har et billede af, hvem vi vil være,

og når vi så ikke føler, vi har opnået det, vi forestillede os,

kan det blive meget udfordrende.

Lige præcis.

Jeg indså, at jeg måtte ændre en lille smule på mit system.

Ændre den måde, jeg anskuede lykke på, på en måde.

Jeg kunne ikke fortsætte med

at være afhængig af succes for virkelig at være lykkelig.

Jeg ville være lykkelig uden grund.

Jeg har tænkt over det med at vinde og tabe.

Er definitionen af det at vinde

ikke baseret på, hvordan man ønsker, det skal være?

Jeg tror, det afhænger af, hvordan man selv definerer at vinde.

Hvad siger du? Så handler det om, hvad man oplever…

Man kan jo føle sig som en vinder, selvom man ikke vinder hele tiden.

Men i sidste ende

står det jo helt klart, om man har vundet eller ej.

Man kan sige, at du vandt New Yorks hjerte.

Som atlet er du højt værdsat i New York.

Ja.

Så har du vundet.

RANGERS SLIPPER "KONG" LUNDQVIST

Som en del af ombygningen og den næste generation af spillere

blev jeg fritstillet.

Jeg kunne spille andre steder,

eller stoppe karrieren.

FARVEL, KONGE

Jeg overvejede helt klart at stoppe karrieren.

Jeg havde svært ved at bestemme mig. "Skal jeg spille? Skal jeg ikke?"

Jeg kunne ikke forestille mig at spille nogen andre steder.

Jeg talte med ham.

Han sagde:

"Det, der fanger en atlet, er grunden til, at man overhovedet begyndte.

Kærligheden til spillet.

Jagten på storhed.

Og man har brugt hele livet på det.

Musklen mellem ørerne har aldrig været stærkere."

Hank havde opnået så meget, men han var en bedre målmand.

Han læste spillerne bedre, og han forstod spillet bedre.

At skulle opgive det

efter et helt livs arbejde er virkelig svært.

Man kunne høre det i hans stemme.

TAK FOR MINDERNE

Jeg følte stadig, at jeg burde gå ud på isen og prøve det af.

Så jeg begyndte at komme på banen i Jersey.

Jeg skøjtede hver dag og indså, hvor højt jeg elsker spillet,

og hvor meget jeg elsker at konkurrere.

Jeg tænkte: "Nej, jeg vil spille."

HVAD NU FOR MÅLMAND HENRIK LUNDQVIST?

Jeg hørte mange rygter om, at han måske skrev kontrakt her

hos Washington Capitals.

Han lod til at passe perfekt til Capitals.

De stod med en enestående kerne af spillere.

De var stærke konkurrenter, der manglede en målmand.

Da jeg skrev kontrakt med Washington, føltes det som et nyt kapitel.

Han ringede, og jeg kunne høre, hvor begejstret han var

over de nye muligheder på et hold, der var med i kampen om mesterskabet.

Jeg ser på de nye omgivelser.

Far!

Det ser godt ud. Pigerne laver gymnastik.

Og herovre har vi…

…det store hus.

Vi troede alle, det ville blive

et godt løft for ham at gå

fra et hold under ombygning til et konkurrerende hold.

Vi ville vinde Stanley Cup.

Han vidste, at dette hold

var blandt dem, der havde chancen for at vinde den det år.

De ledte efter et sted at bo,

og de boede faktisk hos mig.

Hele familien boede der. De var så spændte.

Da han skrev kontrakt med os, kom han og skøjtede.

Alle var begejstrede over, at Kongen kom hertil.

Man kunne se, hvor meget han knoklede.

Fyrene sagde: "Han er virkelig den ægte vare."

Han så godt ud, og han virkede motiveret.

Han lukkede helt klart ikke mange mål ind.

Der var en god chance for, at han blev vores førstemålmand.

Forventningerne i DC?

"Ja, vi er klar.

Nu får vi Henrik Lundqvist, så træd sømmet i bund."

Jeg ville også bevise over for mig selv og andre, at jeg stadig kunne.

Det sluttede lidt uskønt

i New York, så jeg følte, jeg havde meget mere at give af.

Jeg skal have taget blodprøve.

-Navn? -Lundqvist.

L, U, N, D, Q, V, I, S, T.

Når man kommer på et nyt hold,

skal man igennem en lægeundersøgelse og have tjekket det hele.

De kunne høre noget, så jeg skulle ind og have taget prøver.

Så fandt de en utæthed i mit hjerte.

Jeg havde længe vidst, at jeg havde en lidelse.

Et lille problem.

Jeg tænkte aldrig over det.

Ingen symptomer.

Jeg havde det skønt på isen.

Men det efterår bemærkede jeg,

at når jeg gik op ad trappen derhjemme, blev jeg virkelig … Jeg blev træt.

Det var den eneste gang, jeg havde tænkt over det.

På isen var jeg vant til at blive træt, så jeg tænkte ikke på det.

Der var mange prøver, scanninger og samtaler med forskellige læger.

De lavede nogle prøver.

Han sagde ikke præcis, hvad der foregik,

men han kom hjem en dag, og man kunne fornemme,

at der var noget i vejen.

Han talte lavmælt med sin kone Therese.

Jeg kunne se, der var noget … Jeg fornemmede, at noget var galt.

Jeg kan huske,

at jeg gik nedenunder for at pakke mine ting.

Jeg tog alle de store poser op for at kunne flytte to dage efter.

Vi ventede en vigtig samtale med lægerne, og alle prøvesvarene kom.

Det bekymrer os, at aorta har den størrelse.

Særligt hos en, der jo spiller…

Jeg er med på, at du er målmand.

Du har beskyttelse på, men du kan stadig få nogle slag.

Og lige efter det kommer efter min mening forsnævringen af aortaklappen.

Aortaen kan give risiko for en rift i blodkarret.

Du risikerer at dø af det. Der er en markant risiko.

Men forsnævringen giver risiko for, at du ikke får nok blod

til hjertemusklen, når du træner meget intensivt.

Det kan øge risikoen for arytmi og pludselig død.

Hvis jeg var din bror,

ville du så sige, jeg ikke måtte spille?

Ja, det ville jeg.

Ja.

Hvad med…

…operation?

Er der noget, man kan gøre nu, og så…

Hvor lang tid tager genoptræningen efter en operation?

Det er en ret omfattende operation for dig.

Og tanken om at vende tilbage

er nok ikke just til dit bedste efter så stor en operation.

Det er hårdt, mand.

Jeg har været så inspireret og motiveret.

Det er en katastrofe.

Spiller jeg ikke ishockey, hvem…

Hvem er jeg så?

Og taler vi så om selvværd, hvad er det så for dig?

Selvværd…

Vores tanker om os selv.

Ja, tanken om os selv.

Hvis vores dominerende tanker om os selv er, at vi er værdifulde

og er værdige til det, vi ønsker, og vi tænker godt om os selv,

så har vi større chance for at kunne vælge

at elske os selv, selvfølgelig, men også at kunne tage beslutninger

og gøre ting, som fremmer netop det.

Det var svært at tro på, at det skete, da det skete.

Alt faldt bare i hak, og…

Men det var virkelig hårdt rent psykisk

at håndtere de følelser og…

…ikke blive vred eller…

…alt for skuffet.

Næste skridt var så bare

at vælge tid og sted for operationen.

Gennem vores samtaler med…

…de forskellige læger

lød Cleveland Clinic og dr. Roselli som det bedste valg.

Jeg talte med de andre læger, der kendte til sagen.

Sørgede for god kontakt.

Så talte jeg med Henrik og hans kone.

Du havde nok en endnu mere abnorm klap end den typiske bikuspidalklap,

og kalken hobede sig bare op overalt på den klap.

Det forklarer, hvorfor din klap svigter i så ung en alder.

38 er meget ungt.

Jeg ved, de efter 15 år i New York sagde:

"Du er en gammel målmand". Det sagde de.

Men du er en ung mand.

-Meget ung, okay? -Ja.

Jeg ville elske at se dig spille ishockey igen,

men lader du dit hjerte kæmpe imod den klap,

som ikke åbner sig så godt, i alt for lang tid,

kan du udvikle ændringer i hjertemuskulaturen,

som vil nedsætte din levetid.

Dit hjerte arbejder faktisk som hos en, der træner

nærmest dagen lang, selv når du sidder her og slapper af.

For dit hjerte kæmper imod den klap, der ikke åbner.

Problemet er, hvis du presser dig selv hårdt,

som man gør i en kamp, hvis hjertet så når den spidsbelastning,

hvor der ikke strømmer blod nok til hjertet,

som nu er fortykket og arbejder på højtryk,

kan du få store problemer.

Du kan dø af det.

Enten må vi gøre noget ved klappen,

eller du må droppe spillet.

Hej, Caps-fans.

Det er en følelsesmæssigt ret hård dag i dag.

I flere uger

har jeg gennemgået mange undersøgelser på grund af en hjertelidelse.

Efter mange samtaler med læger rundt om i landet

fik jeg endelig de sidste resultater først på ugen.

Desværre vil jeg ikke kunne være med på holdet i år.

NHL-STJERNEMÅLMAND SIGER, HAN SKAL HAVE EN HJERTEOPERATION

Det nyttede ikke noget at spekulere over det

eller prøve at forudse, hvordan det ville gå.

Jeg sagde: "Lad os få det bedste ud af julen og nytåret,

så forbereder vi os på operationen, når tiden er inde til det."

Sikken fest! Sikke et år, hold da op!

Skål! Godt Nytår! Vi er til årets fest!

-Pas på jer selv. -Nej, vi er ej.

-Hold bare op, hun filmer ikke… -Han er skør!

Ingen ser det her.

Skør!

Han er skør!

Så sidder vi her. Det er nytårsaften 2020.

-Hej, Charlise. -Hej.

Juli? Er der noget, du synes, der har været godt i 2020?

Det, der er godt, er, at vi er ved at bygge en ny lejlighed.

-Det er spændende! -Vores hjem. Vores nye hjem.

Jeg skulle opereres, spørgsmålet var bare hvor hurtigt.

Vi kunne måske have ventet et par måneder, men jeg sagde:

"Lad os gøre det hurtigst muligt, så jeg kan blive genoptrænet."

Hola.

Hola.

-Hola. -Amigo.

Det her er min baggrund.

Hola.

Hola.

Hej.

Her kommer vi, Cleveland.

Du kan vælge én besøgende. De vil have, det er den samme hver gang.

-Det tyder på, det bliver din kone. -Ja.

Hun kan komme med på operationsdagen og vente her på hospitalet,

mens du bliver opereret, og møde dr. Roselli,

og hun kan besøge dig efter operationen.

Okay. Super.

Og så…

…gik jeg ind i min boble.

Jeg har haft mange skader, men intet med hjertet.

Det var langt mere skræmmende.

Bare det at tale om, hvordan de ville gøre det.

Man ser ham som et overmenneske, ikke?

Ser man nogensinde Superman blive opereret?

Nej. Hvad med Wonder Woman? Nej.

Og nu ser man så en helt anden film.

Men det er virkeligheden.

Det var en hård operation. Det ved jeg. Jeg er fysioterapeut.

Jeg ved, hvordan et hjerte fungerer, og hvad der var galt med ham.

Jeg ved, at operationen var farlig. En meget stor operation.

-Hej. -Hej.

Vi er færdige. Det gik rigtig godt.

-Skønt. -Ingen problemer.

Mange tak.

-Hans klap var frygtelig. -Ja?

-Som ventet. -Ja.

Jeg tror, han får det meget bedre nu.

-Skønt. -Med den nye klap.

Altså, der er ingen tvivl om, at det var det rigtige valg.

Jeg har været så nervøs hele dagen.

-Jeg kan slappe af. -Ja.

-Ikke? Bare lidt? -Jo.

Ja.

Det næste, jeg husker, er, at jeg vågnede og så Therese.

Jeg sagde: "Har du haft en god dag?"

Hendes dag var meget anderledes end min.

Hun havde det nok sværere end mig.

På en måde var det meget let efter operationen. Alt virkede så simpelt.

Min hverdag.

Hvad skyldtes det mon?

Lige først tænkte jeg slet ikke på fremtiden.

Du var nok glad for, at du var i live.

Ja.

Først gik det rigtig godt, og så røg han ned,

hvor han ikke kunne spise eller noget som helst.

Efter noget tid sagde jeg: "Du skal op. Stå op og gå rundt. Du skal op på benene.

Du kan ikke ligge der og sige: "Jeg magter det ikke.

Jeg vil ikke spise. Jeg vil ikke gå."

"Op", sagde jeg.

"Nu skal du begynde at gå."

At se ham på FaceTime og høre ham tale og se ham bevæge sig…

Fra topatlet til det, det var…

Det var hårdt.

Rejse sig og gå med gangstativet og få hjertet lidt i gang.

Efter et par dage kunne jeg gå hele vejen rundt om receptionen.

Vi smider jeg sikkert snart ud. Sender jer hjem.

Man kunne mærke fremskridtet.

Selvom det kun var lidt, gav det alligevel selvtillid.

Klap lige hesten.

Det var nærmest som en kamp, så fokuseret var jeg på genoptræningen.

Det var…

…underligt.

Underligt at være der og gennem gå det.

Men på en måde gemte jeg alle følelser væk,

indtil jeg forlod hospitalet.

-VELKOMMEN HJEM, FAR -JEG ELSKER DIG, FAR!

De så så søde ud.

De så fantastiske ud.

Jeg skal nok tage dem!

Så var det bare, som om alle følelserne, al stressen, frygten og tristheden

var nødt til at komme til udtryk.

Hvorfor er der så koldt herude?

Jeg spiller i tre minutter og holder pause i to minutter.

Ét skridt ad gangen, ikke?

Dejligt vejr i Cleveland lige nu.

Hele oplevelsen var overvældende.

Jeg græd.

Jeg vidste ikke, hvorfor jeg græd. Jeg græd bare i…

…nogle timer … hver dag.

Når man får nedbrudt den mur, får man virkelig…

Man får det hele ud.

De seneste ni dage

har været udfordrende.

Jeg var ude for ting, jeg aldrig havde troet, jeg skulle opleve.

Men det er en god udfordring nu at se,

hvordan jeg kan komme igen og på hvilket niveau.

Så må vi se, om det bliver til mere ishockey eller ej,

men det vil gå langsomt, særligt i det første par uger.

Jeg ved ikke, om det var,

fordi jeg arbejdede med mig selv hele året, at det ikke var svært

at føle sig heldig og taknemlig.

Det var slet ikke svært.

Dag 13

efter operationen.

Tjekket på hospitalet i går var skønt.

Alt så fint ud.

Nu skal jeg tilbage til New York og begynde på genoptræning.

Så må vi se, hvor lang tid det tager.

Det har helt klart været en ret vild oplevelse.

Af og til kigger jeg på arret.

Det er ret surrealistisk, men det skete virkelig.

Nu skal vi se fremad.

Hvad siger du? Har det ikke været en god tur?

Vi gjorde det til en fin familieferie.

-Gjorde vi nu det? -"Gjorde vi nu det?"

Godt, så.

Vi ses, Cleveland.

Det var en fornøjelse.

Nu skal jeg sunde mig.

Lige efter operationen levede jeg så meget i nuet,

at jeg ikke tænkte på de ting, der skulle gøres,

eller hvad der var sket.

Jeg var der bare, og der var en ro…

Den vil jeg gerne genfinde hele tiden.

Der er gået næsten 2,5 uge.

Det er tid til min daglige træning.

Jeg går rundt i lejligheden.

De sagde, jeg først skulle fokusere på at komme tilbage som menneske,

ikke som ishockeyspiller.

En del af mig tænkte nok:

"Ja, ja.

Men jeg kommer tilbage som ishockeyspiller."

Jeg må ikke bruge armene så meget.

Brystkassen skal stadig hele i tre til fire uger endnu.

Jeg elsker en god udfordring.

At forsøge at komme tilbage og se, om jeg kunne spille på højt niveau igen,

det var mit mål.

Jeg prøver at være positiv og…

Ja. Jeg går bare videre.

FØR OG EFTER

Proceduren er sådan,

at de åbner brystkassen og udskifter en del af ens hjerteklap.

Så sætter de en slange ind som erstatning for en del af aorta.

En bekymring, når man åbner brystkassen, er naturligvis kontakt.

Man skal være forsigtig.

Jeg måtte ikke køre i en tid og selvfølgelig ikke være på isen

efter operationen grundet kontaktrisiko.

Men det spurgte jeg ind til.

Han sagde: "Vi sætter nogle ekstra plader ind, så tænk ikke på det."

Fordi det var Lundqvist,

og jeg tænkte på, at han blev ramt i brystet af pucks.

Hvor mange plader satte du i?

-Et par stykker? -Ja. Tre og fem.

-Det ser godt ud. -Ja.

Det er stærkt og så videre, men…

Therese var vist ikke helt overbevist om,

at jeg kom til at spille igen engang.

Men det var mit mål. Helt klart.

Da det største chok havde lagt sig,

føltes det godt at vide: "Nu er det op til mig at tage næste skridt.

Det er op til mig."

For hver dag fik jeg det lidt bedre.

Og lægerne sagde: "Okay, har du det sådan? Så kan du tilføje det her."

Efter næsten syv uger

følte jeg mig klar til at komme ud på isen igen.

Det var en helt utrolig følelse.

Jeg tog mit udstyr på og gik derud, og det var helt ufatteligt.

Han rejste sig faktisk efter en omfattende hjerteoperation

omkring 44 dage tidligere

og gik ud på isen igen, som om intet var hændt.

Hvem gør sådan noget?

Jeg elskede bare spillet så højt.

Jeg var på isen her i New York.

Jeg havde skøjtet i en måned og haft det skønt.

For hver og uge fik jeg det bedre og bedre og blev stærkere, og…

Så talte jeg med Washington:

"Jeg kommer med på holdet. Jeg kommer tilbage, og…

Det sker."

En dag fik jeg

voldsomme smerter i brystet.

Helt ud i ryggen.

Det føltes nærmest, som om jeg blev dolket.

Jeg havde det dårligt i fire-fem dage.

Jeg tænkte, jeg forstrakte noget.

At jeg grundet åbningen af brystkassen havde forstrukket en muskel måske.

Det var i den samme uge, hvor jeg skulle starte hos Washington

og begynde at spille igen.

På samme tid skulle jeg til min kvartårlige kontrol

i Cleveland efter operationen.

Om fredagen tog jeg til Cleveland til min kvartårlige kontrol.

Så skulle jeg til New York og pakke, og om søndagen skulle jeg til Washington.

Nu begynder boarding for comfort plus. Comfort plus, I kan nu gå ombord.

Jeg tog til Cleveland.

Der var mange prøver.

De fandt ud af, at jeg havde perikarditis.

Det er betændelse rundt om hjertet.

Så det gik fra at flyve tilbage til New York,

pakke bilen og tage til Washington til

nærmest at ligge stille i tre måneder.

Perikarditis er meget symptomatisk.

Det virkelig sure for ham er, at når man øger aktiviteten,

kan man irritere området rundt om hjertet.

Så flammer betændelsen op.

Så vi måtte få ham til at slappe af og tage den med ro.

Vi sagde, han måtte sænke farten og stort set ikke røre sig,

bortset fra at følge børnene i skole i de næste tre måneder.

Det er ikke konstant.

Men når jeg bevæger mig, føles det, som om det af og til trykker eller…

Men ikke konstant.

Det kan vare meget kort tid, når jeg bevæger mig, og så er det væk.

Så kommer det igen, men det er ikke hver dag.

-Og det er ikke… -Okay.

-Jeg mærker intet lige nu. -Okay.

For patienter med perikarditis har vi nogle nye muligheder,

men det er meget avancerede biologiske stoffer til injektion,

og det kræver et langt forløb.

Injektionerne udføres mindst én gang om ugen i mindst et år.

Det ville forhåbentlig have kunnet holde det her nede,

når han begyndte at træne hårdere igen,

så han muligvis kunne spille en sæson mere.

Men så skal man udføre injektionen selv hver uge.

Og man skal være fuldt ud klar over,

at man måske alligevel ikke kan vende tilbage.

Jeg var så irriteret.

Vred.

Skuffet.

Jeg var ikke mig selv.

Der kørte så mange tanker rundt i mit hoved.

Ved operationen var der en plan,

men her stod jeg så, og der var ingen plan.

Jeg følte mig…

…lidt fortabt.

Jeg har valgt at tage nordpå i nogle dage

for at samle tankerne lidt.

Et pitstop.

Det er tid til at nulstille lidt.

At jeg var her uden at blive forstyrret af noget, var afgørende

for min proces.

Det sværeste ved at skulle tage en beslutning er,

at man ikke ved, om det er den rigtige beslutning.

Igennem hele karrieren brugte jeg meget tid på at analysere mit spil.

Jeg brugte ikke meget tid på at analysere mig selv.

Jeg ville gerne ændre på mig selv og justere på min synsvinkel.

Da jeg spillede, plejede jeg at finde fokus ved kun kigge på ét sted.

I nogle sekunder i starten

er mine tanker overalt, og der foregår en masse.

Men på et tidspunkt er der kun det ene sted.

Og der er ingen tanker.

Det er egentlig også det, jeg gør her. Jeg fokuserer ved bare…

…at kigge på ét sted, og på et tidspunkt

forsvinder alt andet bare.

Den fyr, der kørte fra Manhattan,

var irriteret og skuffet.

Men den mand, der vendte tilbage,

var glad, afslappet og i ro.

Jeg behøvede bare tid til…

…at få den energi ud, tror jeg.

Sådan føltes det. At få den negative energi ud af kroppen.

Ja.

Og var den negative energi

forbundet med dine forventninger og det, du havde forestillet dig,

og da det ikke gik sådan, blev det svært at håndtere?

Ja, lige præcis.

Det er pudsigt, som livet former sig.

Jeg kæmpede i lang tid.

Skulle jeg spille et andet sted? Skulle jeg…

…have en anden bluse på?

Jeg valgte at gøre det og var så spændt, og så sagde hjertet bare nej.

To gange.

Jeg så røntgenbillederne. Jeg så mængden af betændelse.

Betændelsen kunne blive der i fem måneder eller i flere år.

Der kunne jeg virkelig mærke, at det ikke skulle blive sådan.

Godt. Den 17. august 2021.

Det er tid til min sidste træning.

Jeg har besluttet…

…at afslutte karrieren.

Det er bare alt for kompliceret.

Med betændelsen og…

Ja, det er på tide at gøre noget andet.

Det har været sjovt.

En sjov tid.

Men nu skal vi videre.

Jeg besluttede mig for at trække mig tilbage.

Jeg er færdig.

Genoptræningen gik ikke, som han havde håbet på,

så det måtte vi allesammen indstille os på.

Jeg kunne mærke det her: "Okay, jeg…"

Bare at få det bearbejdet og indse:

"Hvis det skete for mig, hvordan ville jeg så have det?

Hvad ville jeg gennemgå?"

Som sagt var det en hård rejse for ham.

Kaptajn Erik.

-Alt vel? -Det skulle jeg mene. Hvad med dig?

Alt er skønt.

Sommeren i Sverige begynder,

når Henrik og hans familie kommer hjem til Sverige.

VEN

Det er som en markering. "Nu er det sommer.

Lundqvist er lige kommet hjem."

Ja, jeg kan allerede mærke, at jeg bliver afslappet.

Det er svært at undgå sådan en dag.

Vi har talt meget om hans krop.

Jeg læste en bog på det tidspunkt, hvor alt det her skete,

som er skrevet af en munk.

Han havde en tale,

hvor han udtrykte taknemlighed over for sin krop.

Jeg kan huske, at vi talte om det.

Henriks krop gav ham rent fysisk en karriere.

Midt i det hele prikkede hans krop ham på skulderen og sagde:

"Jeg har brug for en pause.

Vi har en lidelse her, som du er nødt til at tage dig af."

Han var nødt til at skifte fokus.

Det var nyt for ham.

-Nå. Tak for turen. -Selv tak!

-Vil du have kaffe? -Meget gerne.

At opgive noget, man har elsket hele sit liv…

Nogle mennesker går, fordi de er trætte af det.

De kan ikke lide det. Jeg elsker det stadig.

Så det var helt sikkert trist.

Når jeg tænker på at spille i Madison Square Garden

og den begejstring, jeg følte,

sætter jeg stor pris på det.

Men når jeg ser fremad mod det, der nu kommer og…

Jeg tror, målet er

at få en anden oplevelse.

Men føle glæde.

Fuglene står allerede i kø på en sten.

På en måde mener livet os det godt, tror jeg.

Ja, og det kan af og til være svært at se det, når man står midt i det.

-Du er her stadig. -Jeg er her stadig.

-Bare uden skøjterne. -Uden skøjterne.

Jeg tror, vores forventninger … Når vi forventer,

at noget skal være på en bestemt måde, risikerer vi, at det begrænser os.

At det er det, der får os til at lide.

Er du enig?

Ja. Jeg tror, det var lidt et problem…

I slutningen havde jeg en forestilling om, hvordan det skulle være,

I stedet for at leve i det, prøvede jeg at…

…tegne en rute over det,

og det skabte stress og også skuffelse.

Af og til tror jeg ikke, vi tror nok på,

at vores tanker faktisk skaber vores virkelighed.

Meget af det, vi talte om i starten.

"Jeg vil afslutte min karriere sådan. Jeg vil gøre sådan og sådan."

Men livet vil så noget andet, og det er svært at acceptere det.

Når jeg ser på det, jeg gennemgik, så lærte jeg og jeg forstod egentlig

forskellen på en god og en dårlig sindstilstand.

Forskellen på, hvordan jeg havde det.

Det er noget, jeg vil tage med mig resten af mit liv.

Det lyder skørt at sige, det var en god ting,

men det var det på en måde.

Kommer der en bil?

Ja, jeg kan ringe efter en.

Dybe vejrtrækninger. Stræk.

Min ryg gør ondt. Er det, fordi jeg virkelig holder op nu?

HENRIK LUNDQVIST-AFTEN

Min bluse blev pensioneret i Madison Square Garden.

Det føltes, som om det gik…

Det gik så stærkt. Der foregik så meget.

Okay, folkens.

-Lad os gøre det. -Lad os det.

Det er lidt sjovt, når de har cirkus her, så er dyrene herinde.

Har de cirkus her?

-Hej. Så sker det. -Hvordan går det?

-Glædelig Henrik-dag. -Glædelig Henrik-dag.

Ja. Jeg vil prale af, hvor berømt du er.

-Klarer I den på løberen? -Ja. Vi har øvet det.

-I har øvet det. Jeg så jer øve. -Vi går sådan.

I går sådan der hånd i hånd. Ja.

-Vinker til folk. -Vink lidt mere ydmygt, måske.

Som en dronning, der vinker sådan.

Henrik!

Det er lidt overvældende at sidde i omklædningsrummet med hele familien.

De er i New York sammen for første gang siden … nogensinde.

Mor, far og min søster Joel.

Råber de, så ved man…

Det gør de.

Det bliver hårdt, men jeg har allerede tårer i øjnene.

Hav altid lommerne fyldt med lommetørklæder.

Ranger-legenderne er der.

Jeg gik rundt for at … De viste os rundt, og…

-Jeg begyndte straks at græde. -Ja.

Det er ti år siden for mig,

men jeg kunne ikke tale om det i ti år uden at græde.

Virkelig, ti år.

Man vil gerne føle det, ikke? Man vil gerne føle noget.

-Ja. -Det er godt.

-Det er det, man spiller for. -Ja.

Er der en form for broderskab

mellem de få af jer, hvis bluser er blevet pensioneret

af denne organisation, som I føler mellem jer?

Er det lidt som en klub for tidligere præsidenter?

Hank, du var en ung dreng fra Sverige, der kom til NHL, til USA,

og du er nu en af de 11 spillere, hvis bluser er pensioneret,

i verdens mest berømte arena.

Du nævnte tidligere, hvor surrealistisk det var,

men nu, hvor det sker om blot få øjeblikke,

hvordan har du det så lige nu?

Jeg ville være så nærværende som muligt

og så åben som muligt over for det, der nu skulle ske.

Ranger-fans, så er tiden inde.

I aften bliver hans nummer, 30, hejst op i loftet og bliver der for altid

i verdens mest berømte arena.

Jeg lukkede øjnene,

trak vejret dybt, og så kunne jeg høre det hele.

Jeg hørte, han præsenterede min familie.

Hans forældre. Henriks far, Peter, og hans mor, Eva.

Jeg hørte publikum.

Henrik!

På en måde gjorde det mig fokuseret. Jeg var virkelig til stede.

Jeg lukkede bare øjnene,

og lyttede.

Henrik!

En Rangers-legende!

Henrik!

Et New York-ikon!

Nummer 30, Henrik Lundqvist!

Da jeg trådte ud,

blev jeg helt blød i knæene.

Mit mål den aften var bare at suge det hele til mig.

Jeg skulle ikke præstere noget, men bare være mig og nyde det.

Jeg har savnet jer.

Jeg har savnet jer! Virkelig.

Jeg følte forbindelsen.

Jeg følte, at de…

…var der sammen med mig og jeg med dem.

Det har været en fabelagtig oplevelse, der har givet mig så meget glæde,

og det har været enormt medvirkende til, at min rejse blev så speciel,

så tak til alle herinde og rundt omkring i byen.

KOM SÅ, KONGE

Og når jeg reflekterer over min tid her i New York,

alt det, jeg har oplevet,

folk jeg har mødt, og hvad spillet har givet mig,

så går én følelse hele tiden igen, og det er taknemlighed.

Jeg er så taknemlig

for alt det, denne organisation har givet mig

og støttet mig og min familie.

KONGEN LÆNGE LEVE - TAK

Og Therese, jeg ved, det har været en rutsjebanetur i mange år,

og det har været hårdt med op- og nedturene,

men nu taler jeg endelig næsten altid ved morgenmaden, og…

Du ved, det har…

Det har været spændende at starte på et nyt kapitel.

Og det var…

Det var fantastisk.

Denne oplevelse vil sidde i mig resten af mit liv.

Tusind tak.

Tak. Tusind tak for det.

TAK, HANK

Henrik!

Henrik!

Henrik!

Henrik!

Henrik!

Det var bare skønt at mærke den støtte og kærlighed

efter alt det, der var sket.

Det var overvældende.

Hvordan beskriver man det?

Det fyldte mig bare

med en fredfyldt

og varm følelse.

Ja, jeg følte mig hel.

Tillykke, Henrik!

Og tak for alt det, du har givet til byen New York

og til New York Rangers-organisationen.

Henrik!

Henrik!

Henrik!

Hvad skal du så i morgen?

I morgen…

Måske laver vi noget om dagen, men der er fest om aftenen.

Jeg fejrer 40-årsfødselsdag. Det bliver…

Det bliver sjovt.

-Det er en uge fyldt med fest. -Ja.

Det må man sige.

Ser man på, hvor man var for et eller tre år siden,

så indser man, at der er sket meget.

Og ting kan vokse meget mere, end man er klar over.

Ja, sådan er livet vel, ikke?

TIL THERESE, CHARLISE OG JULI JOEL OG GABRIELLA, MOR OG FAR

OG TIL DE FANS, DER STØTTEDE MIG I MIN KARRIERES OP- OG NEDTURE - HENRIK

Tekster af: Pia C. Hvid