All language subtitles for Pennies From Heaven S01E06

- Af sted.
- Jeg bliver helt sikkert genkendt.

Her kan du jo ikke blive.

Pas på.

Undskyld... Det er vel ikke sådan,
at De har ild?

- Desværre. Ingen af os ryger.
- Nå, men... Tak.

- Jeg skider snart i bukserne.
- Nu må du altså holde op.

Hvad skal vi gøre?
Hvor skal vi tage hen?

- Vi kan ikke bruge værelset.
- Skal vi sove på gaden?

- Hold nu op med at klynke.
- Du må ikke blive sur.

Jeg er uskyldig.
Jeg har ikke slået nogen ihjel.

Hvordan havde du regnet med,
jeg ville tage det?

Vi må væk fra London.
Ganske enkelt.

Bliv hos mig, skat.
Du må ikke lade mig i stikken.

Han har hverken skrevet
eller ringet, hr. kommissær.

Det gør han nok heller ikke.
Men De siger vel til, hvis...

De må forsøge at finde ud af,
hvor han er, hvis han ringer.

De lyder ikke særlig overbevisende.
Det er ikke klogt af Dem.

Hvordan kan De vide,
at Arthur er skyldig?

- Tror De, at vi tager fejl?
- Det var ikke det, jeg sagde.

- Han forsøgte at slå Dem ihjel.
- Han...

Jeg tror ikke, at han...
Det behøver jeg vel ikke at fortælle.

En kvinde kan ikke vidne
imod sin mand.

Gudskelov for det.

Jeg forstår godt, at De tvivler.
De var vel også glad for ham.

Glad for ham?
Ja, det var jeg.

Arthur havde...

Det er helt i orden, frue.

Pludselig en dag
du stod bare der

Du smilede
og derpå gik det stærkt

Jeg burde nok
have været forsigtig

Men månen blændede mig

Du sagde med det samme
at du elskede mig

Da var mit hjerte
allerede dit

Men det mindes du vel ikke,
min egen

og månen blændede mig

Du var et kongeriges prins

og fuld af håb var jeg

Men i morgensolens skær

lå alle mine drømme her

Det siges jo
at kærlighed gør blind

det gælder åbenbart
den dag i dag

Jeg burde nok
have været forsigtig

Men månen blændede mig.

Det bedste, han kan gøre,
er at melde sig selv.

- Så bliver han jo hængt.
- Han skal nu først i retten.

Han får lov
at komme med en forklaring.

- Hvorfor tog De hans sko?
- Det vil jeg helst ikke sige.

- Ville De sammenligne med et aftryk?
- Der er meget arbejde med sagen.

De passede, ikke sandt?
Skoene passede.

De har været til stor hjælp,
og det bliver De sikkert igen -

- hvis han skulle forsøge
at kontakte Dem.

Gad vide, om han er sammen
med den der kvinde et sted.

- Der er penge nok.
- Ja. Lad os drikke en kop kaffe.

Tre kopper kaffe, tak.

Det er den forkerte taske.

Filmen er snart slut.

Hold et lommetørklæde
for ansigtet og puds næse.

- Godnat.
- Godnat, alle sammen.

- Tror du, det er blevet mørkt?
- Stort set.

- Skal vi se den én gang til?
- Det er kun tredje gang.

Fyren derhenne kigger på mig.

- Vel gør han da ej.
- Vi bytter plads.

- Igen? Det er værre end stoleleg.
- For guds skyld. Byt nu med mig.

Jeg så, at nøglen sad i.

- Skynd dig nu!
- Den kan ikke starte.

Hvor er lyset?

Arthur.

Du skal vågne, Arthur.

Jeg er helt stiv i nakken.
For pokker da.

- Jeg er hundesulten.
- Jeg trænger til at blive barberet.

- Ih, hvor halmen kradser.
- Vi må finde en bolig.

- Vær nu ikke dum.
- Vi kan ikke bo i lader og biler.

Hvor mange penge har vi?

De fleste af mine penge
ligger i kommoden.

- Det er kvikt.
- Det kunne jeg jo ikke vide.

Man skal have pengene på sig. Far
sagde: "Et pund i lommen er din ven."

- Jeg har 30 shilling og fire pence.
- Jeg har syv shilling og seks pence.

Under to pund tilsammen.
Det kommer vi ikke til Amerika for.

Sammen med hvem, spørger jeg bare.
Sammen med bødlen.

- Her bliver uskyldigt ikke hængt.
- De skal heller ikke hænge mig.

- Hvad kigger du på?
- Du burde måske gå til politiet.

Er der nogen?
Er der nogen på vej herhen?

- Hvem? Hvad?
- En ko. Det er bare en ko.

Synes du, det er morsomt?
Jeg kan ikke se det sjove i det.

Skal vi leve sådan? På flugt?
Uden at kunne grine og more os.

- Jeg er jo eftersøgt, Eileen.
- Jeg er sulten.

Og jeg trænger til at blive vasket.
Hvor kan vi skaffe nogle penge?

Du går vel ikke fra mig?
Vi må holde sammen.

Jeg kan se en bondegård.
Der kan vi købe morgenmad.

- Det er for risikabelt.
- Din kujon.

- Jeg er ikke efterlyst.
- Din dumme ko!

Hold dog op! Er du ikke sulten?
Vil du bo i en lade?

Jeg vidste,
at det ville ende galt.

Man ved aldrig, hvad der kan ske.
Man kan ikke stole på nogen.

Alle ved da, at det handler om held.
Det går både op og ned.

Ja, men folk er nødt til
at holde sammen.

Det gjorde vi i Flandern.
Det er den eneste løsning.

- Men de skød nu stadig på os.
- Bliv her. Og gem dig.

- Vær nu forsigtig.
- Jeg siger, bilen gik i stykker.

Jeg finder på noget.
Vent her, til jeg kommer tilbage.

- Gør du nu også det?
- Ja, naturligvis.

- Elsker du mig?
- Sikke noget at spørge om.

- Jeg ved det ikke...
- Gør du det?

Jeg vil bare have noget at spise.

- Det ved jeg med sikkerhed.
- Men jeg...

Jeg vil jo bare gerne have,
at det hele skal gå.

Midt i et kærligt kys

gik det pludselig op for mig

Midt i et kærligt kys

vidste jeg
at du var min

Midt i et kram
der var noget så ømt

og som du først
ikk' ville have

Kan du huske
det kom bag på os

da vi så
vi passede sammen

Vi lå arm i arm min ven

og livet blev et paradis

Men uden vi bemærkede det

var det forsvundet igen

Det som ingen af os forstod

var at kærligheden
randt bort

nøjagtig som den ramte os

midt i et kærligt kys.

Du har halm i håret.

Hvis jeg bliver væk for længe -

- så gå hen til bilen og stik af,
hvis det bliver nødvendigt.

- Hvor skal vi så mødes?
- Rolig. Det skal nok gå.

- Giv mig et kys.
- Når som helst, skat.

- Hvad nu?
- Du har dårlig ånde.

Du trænger
til at få børstet tænder.

Jeg skal se, hvad jeg kan skaffe.
Brød, mælk og æg måske.

- Og tandpasta.
- Hold udkig gennem hullet i taget.

Jeg skal nok klare den.

- Hej.
- Pas på dig selv.

Det er et hul i jorden.

Intet i livet giver mig hovedbrud
når alt omkring mig ser sortest ud

så rejser jeg mig, ser mig omkring
begynder forfra igen

Lad ikke sorgerne tynge dig
glider du, så op igen

Rejs dig op, se dig omkring
og begynd forfra igen

Gør du dit bedste hver dag
til dagens dont er forbi

så kan du godt hænge med ho'det
men du bliver en mand, min dreng

Tænk på alle berømte mænd
først på knæ, så op igen

Så træk vejret dybt

Rejs dig så op
se dig omkring

Og begynd forfra igen.

- Jeg kunne vel ikke...?
- Hvad vil du?

Vores bil er gået i stykker.
Kan vi købe noget mad af Dem?

- Mad?
- Brød, æg eller...

- Forsvind, dame!
- Vi er så sultne...

Arthur!

- Det er bare mig, Arthur.
- Hvad er der sket?

Der bor en gammel tosse på gården.
Han lignede Moses og bad mig skride.

Jeg troede ikke,
at du ville komme tilbage.

Jeg har jo dårlig ånde og sådan...

Skal vi køre videre
og undgå de store veje?

Vi skal have benzin og mad.
Min mave knurrer.

- Du har verdens bedste mave.
- Sådan skal det lyde.

- Du er i bedre humør.
- Ja, men jeg har stadig dårlig ånde.

- Det handicap kan få dig benådet.
- Du er nok rigtig ovenpå.

- Andet kan ikke betale sig.
- Er det rigtigt? Det om min ånde...

- Ja, den lugter af frygt.
- Ikke andet?

Skal jeg bare være sorgløs?

Vi har kun ét liv. Det er
ligegyldigt, hvordan det ender.

Du er...
Hvad hedder det nu? Fatalist?

- Lige præcis, min elskede.
- Tag trusserne af.

- Nu?
- Det holder modet oppe hos mig.

- Jeg har aldrig gjort det i en lade.
- Vi må være tossede.

Bagefter kan de bare hænge mig.

- Så kan de også hænge mig.
- Mener du virkelig det?

Skynd dig nu lidt.

Du mener det, ikke?
Du mener det jo.

Nu har jeg jer!

Bliv liggende, eller jeg skyder!

- Lad være med at sigte på mig.
- I er nogle grisebasser!

- Vi er gift.
- Sigøjnere. Respektløse.

Vi er ikke sigøjnere. Bilen gik
i stykker, og vi elsker hinanden.

- Beskidte møgdyr!
- Så er det godt!

Lig stille, eller jeg skyder!

- Vi kan ikke blive liggende her.
- I skal bare blive liggende!

Rør dig ikke ud af flækken.
Bliv liggende oven på hinanden.

- Vil du se på?
- Er I jøder?

Hvis I ikke er sigøjnere,
må I være jøder.

- I er nogle beskidte jøder.
- Vil du se min diller?

I kom her for at kneppe.
Mig kan I ikke narre.

- Du vil gerne se på, ikke?
- Jøder! I er jøder.

- Jeg burde skyde jer på stedet.
- Du må gerne se på, hvis du vil.

Det er rigtigt, at vi er jøder.
Du har ret til at kigge på os.

- Kom i gang!
- Kom så, Arthur.

- Jeg skyder jer!
- Det gør han, skat.

Jøder!
Vis, hvordan I gør.

Kom nu i gang, jødekarl!
Giv hende en omgang.

Blæst i marts, byger i april
baner vej for majs blomster og smil

Så kommer juni
månen og du

Blæst i marts, byger i april
vores kærlighed er ligetil

Et friluftsparadis for to

Dine læber fugter mine
i en herlig pine

Jeg bli'r åh så henrykt
at du får månen høj som dit legetøj

Blæst i marts, byger i april
baner vej for min pigelil

For majtid, junitid,
romantiktid og dig.

Nu rejser vi os op.

- Hørte du det?
- Ja, I rejser jer op nu.

Giv mig geværet.

Nej, det går ikke.

Giv mig det så,
din gamle liderbuks.

Det må du ikke sige.
Det er jeres skyld.

- Det var slet ikke meningen...
- Kom så.

Giv mig det.

Gør det nu.

Hvad gør du?

Dæk ham til, Arthur.

Dæk ham til med hø.

Det var pokkers!
Du milde skaber!

Dæk ham til.
Så kan vi gå optil gården.

Det skulle du ikke have gjort, tøs.

Vi kan gå op på gården,
lave mad og blive vasket.

Kan vi det...?

Og så bliver vi der.

Vi bor der, til de finder os.

Du er da vist blevet tosset, tøs.

- Gør, som jeg siger.
- Jeg skal lige knappe bukserne.

- Skynd dig. Jeg er sulten.
- Du må ikke sigte på mig.

Det er ikke ladt.
Ikke længere.

- For satan da, Eileen.
- Lad os nu dække ham til.

Jeg skal kaste op.

Det kan du gøre bagefter.
Gør det ikke værre, end det er.

Hvorfor?

Hvorfor gjorde du det?

Fordi jeg fik lyst til det.

Nå... javel...

Der er desværre ikke noget bacon.

- Hvad er det for en bondegård?
- En beskidt bondegård.

Jeg kan skrive mit navn
i støvet på kaminhylden.

- Han var en grisebasse.
- Jeg har vasket tallerkenerne af.

Jeg er skrupsulten.

- Hold op!
- Lad være med at grine.

Det smager godt.

Utrolig godt.

Der er høns ude bagved
og køer på marken. De skal passes.

Jeg havde en legetøjsbondegård,
da jeg var dreng.

En broget ko og høns...
Det kom jeg lige i tanke om.

Tænk, at du har fået din egen gård.

Vi kan lige så godt
blive boende her.

- Nu er du dum.
- Jeg kan malke.

- Der ligger en død bonde i laden.
- De finder os jo alligevel.

- Vel gør de da ej.
- Hvor er du tåbelig, Arthur.

De finder os ikke, hvis vi kan komme
til New York eller Chicago.

- Hvorfor siger du det på den måde?
- Hvad? Chicago?

Jeg kan godt lide lyden af det.
Det ruller på tungen. Chicago.

- Der kan vi ikke gemme os.
- Jo, for politiet i England.

- Jeg har i øvrigt ikke gjort noget.
- Jo, du har da.

Jeg rørte ikke pigen.
Må jeg falde død om, hvis jeg lyver.

Men du skød den stakkels bonde.

- Han var nu selv ude om det.
- Nej, ved du nu hvad...

Vil du have en kop te?
Lyder det ikke godt?

Han har en fin, lille tedåse
med Edvard VII og Union Jack på.

- Eileen?
- Ja, hvad er der?

Ikke noget.

Hvad har jeg dog kastet mig ud i?

Hvad sagde du?

Det her er jo en ren guldgrube.

Se her!
En pose med gamle guldmønter.

De må da være penge værd.

- Hvad er det?
- En orden. Victoriakorset.

- Er det rigtigt?
- Han må have været modig.

Det er ikke hvem som helst,
der får Victoriakorset.

Stakkels mand.

Her er et foto af ham i uniform.

Har du set et spøgelse.

Eileen...
Han var min kaptajn i Flandern.

Arthur...

Han var jordens bedste menneske.

Han stak hovedet op af skyttegraven
og fløjtede Lincolnshire Poacher.

- Han var frygtløs.
- Hvorfor græder du?

Det ved jeg ikke.

Det nytter ikke
at græde over spildt mælk.

- Han blev skudt til sidst.
- Blev han? Nå ja, det blev han jo.

Derovre, mener jeg.
En snigskytte fik ram på ham.

Det var det sidste, vi så til ham.

Han fik en metalplade i knolden.

Folk gør da også
de værste ting mod hinanden.

Skulle vi ikke...?

- Hvad?
- Skulle vi ikke tage at begrave ham?

- Nej, jeg vil ikke røre ved ham.
- Sæt nu, han ikke er død.

Han er død.
Det må han helt sikkert være.

Ja... Vi må hellere
glemme alt om ham.

- Vi lever fra hånden i munden.
- Tik, tak.

- Hvad?
- Tik, tak, for satan.

Nemlig. Glem det hele.
Det er den eneste løsning.

Forfølger mig

Hvorfor forfølger du mig?

Du er ej tæt på mig

Men du binder og hindrer
jeg bli'r aldrig fri

Åh, sikken et liv

Du gør mig sensitiv

Selv om du er langt fra mig

Ser jeg dig, hør' jeg dig
du er altid hos mig

Jeg har sågar

fundet en ny hjertenskær

men ved måne
og mælkevej

du hindrer mig

Du forfølger mig

Hvorfor skal du plage mig?

Er det en umulighed

så slip dit greb
og forfølg mig ej mer'.

Vi kan ikke blive her.
Vi tager hans ting og stikker af.

- Her skal nok blive fint.
- Det er det dummeste, jeg har hørt.

- Hvor skal vi så tage hen?
- Til Chicago.

- Hvordan?
- Vi kan jo ikke gå derover.

- Har du et pas?
- Nej.

Du går mig på nerverne.
Det var umenneskeligt at skyde ham.

- Problemet med dig er, at du er fej.
- Din lille luder!

Det var søreme pænt sagt.
Tusind tak.

- Jeg, der lige havde det så godt.
- Alfons!

- Luder!
- Åh, Arthur...

Det er vores første skænderi.

Er det...?

Det er det da også.

Vi er kommet tæt på hinanden.

- Som i film.
- Ja, ikke sandt?

- Som når konen er gravid.
- Og han ikke forstår noget af det.

Han siger: "Mener du..."
Og så omfavner de hinanden.

Jeg er dog ikke med barn.
Så det...

Det er det samme i sangene.
Ligesom i filmene.

Dem kan man lære et og andet af.

Når man får dem på hjernen,
giver de en et nyt syn på livet.

Jeg får dem i hvert fald
altid på hjernen.

- Jeg foretrækker film.
- Musik og en historie er bedst.

Som når en varieté ikke har en scene
og er nødt til at bruge en lade.

- Hvilken lade?
- Hvilken som helst. Som den derude.

Så kommer de store producenter,
og så er succesen hjemme.

Vi lavede en god forestilling
ude i laden, ikke?

Mener du vores lille eskapade?

- Generede det dig, at han så på?
- Det ved jeg ikke rigtig...

- Det gjorde ikke mig noget.
- Heller ikke mig.

- Det havde jeg aldrig troet.
- Men det er da forkert, ikke?

Jeg ved ikke længere,
hvad der er rigtigt og forkert.

Jeg har hørt, at der findes film
med mænd og kvinder, der gør det.

- Sådan rigtigt?
- Ja. Det har jeg i hvertfald hørt.

- Det er da ulækkert.
- De er værre end dyr.

- Tænker du nogensinde på døden?
- Hvad?

- På døden.
- Jeg kan ikke høre, hvad du siger.

Pyt.
Jeg sagde ikke noget.

- Gid her var en radio.
- Vi må gå tidligt i seng.

Og af sted i morgen. Til et sted,
hvor de ikke kan finde os.

- Du bliver jo ved.
- Et sted, hvor der er en radio.

- Og en biograf?
- Ja. Ellers kan man lige så godt dø.

Hvor mange penge har vi?

Med guldmønterne og pengene
for uret er der omkring 50 pund.

- Det er jo meget.
- Ja.

Vi kan også pantsætte
ting og sager herfra.

- Bestikket og hans orden.
- Ikke hans orden.

Ikke tale om.
Er du da fuldstændig hjerteløs?

- Hvis du har noget imod det, så...
- Det har jeg.

- Du kan anlægge skæg.
- Ja, så bliver jeg ikke genkendt.

Kan vi så vende tilbage til London?
Det er der, jeg vil bo.

- Det er farligt for mig.
- Jeg kan tjene penge der.

- På hvad?
- Ja, hvad tror du?

Så skal jeg kun ud på gaden,
når vi skal i biffen.

- Vi kunne få det rigtig godt.
- Måske...

- Det kan Vida.
- Er det så en aftale?

Vi skal være modige.
Intet er gratis.

- Svæv af sted, måne gul.
- Svæv af sted til min sang.

- Jeg er med, min tøs.
- Sådan skal det lyde.

Vi begynder på en frisk.

Jeg synes nu,
vi skal tage hans orden med.

Ja, det har du nok ret i.
Den kan nok indbringe en hel del.

- Vi skal være os selv nærmest.
- Ja, for ingen andre er det.

Vi skal have en god radio
i valnøddetræ.

Ja, og en rigtig god grammofon.

Du' mig kær, du' mig kær
det ved jeg

Magnifik, romantik
det ved jeg

Men hver gang jeg ta'r
det mindste skridt mod dig

slår hjernen alarm og si'r til mig
at jeg er kommet på afvej'

Men jeg vil og jeg kan
og jeg ved

at vor flirt har sin pris
det ved jeg

Jeg gi'r dig et kys
Og begiver mig på vej

Men jeg' dum, hun er min
det ved jeg.

- Hvorfor stopper du?
- Tossen.

Hvad er der?

- Jeg syntes, at jeg så...
- Hvad?

Ikke noget.

Kom nu!

Det er sgu typisk.

Arthur...

Ja, men hvorfor
stak De pludselig af?

- Det kan jeg ikke forklare.
- De må da have gjort noget.

- Ikke nødvendigvis.
- Tror De, at vi er dumme?

Hvis De gerne vil have en omgang,
kan det godt arrangeres.

Jeg sagde det ikke
for at være fræk.

Nå...
Hvorfor stak De egentlig af?

- Det er lidt pinligt.
- Fortæl mig hvorfor.

Jeg var trængende.

Jeg havde diarré.

Det er rigtigt. Maven havde rumlet
hele formiddagen.

Jeg standsede ikke der
for at nyde udsigten.

Damen har fortalt,
at det ikke er Deres bil.

- Aldrig! I så fald lyver hun.
- De har ingen registreringsattest.

Jeg vil tale med min advokat.
Løslad mig. Jeg er uskyldig.

- Løslad mig eller tiltal mig.
- Sæt dig ned.

- Der er kommet svar på telegrammet.
- Hvilket telegram?

Det skal du ikke
bekymre dig om, Arthur.

Hvorfor kalder De mig nu Arthur?
Jeg hedder Reginald... eller Reggie.

Arthur Parker, du er anholdt for
drabet på Amy Farr den 17. maj 1935.

Alt, hvad du siger,
kan blive brugt imod dig.

- Jeg har jo sagt, jeg er uskyldig.
- Hvad sagde han?

- Han tilstod det, chef.
- Din forbandede...

Du bliver hængt, dit udyr!

Du skulle have skåret dem af
efter det med den blinde pige.

Afskum!

- Du behøver ikke at sparke ham.
- Det er i orden.

Men når man tænker på det,
han gjorde ved pigen...

Vi bærer ham ind i cellen, Bob.

Vejen er lang, prærievogn,
vejen er lang

og til hjulenes knirken
synger jeg en sang

pi'r i byen de er fin'
men nu skal jeg hjem til min

Vejen er lang, prærievogn,
vejen er lang

Vi skal hjem, prærievogn,
vi skal hjem

Jeg er cowboy
men trænger til et klem

Vejen føles lang for mig
hjem til ranchen og til dig

Vejen er lang, prærievogn,
vejen er lang

Zippety Ayo, gamle ven

Snart kan jeg skimte
ranchens dør

Zippety Ayo, gamle ven

Hold mig hjemme
ellers bliver jeg ør

Vejen er lang, prærievogn,
vejen er lang

kør mig hjem
til et sted uden enegang

pi'r i byen de er fin'
men nu skal jeg hjem til min

Vejen er lang, prærievogn,
vejen er lang

Zippety Ayo, gamle ven

Jeg vil hjem til ranchen min.

Lad os komme i gang, gamle jas.

Hvad har tiltalte at anføre?
Skyldig eller ikke skyldig?

Det var ikke mig, der gjorde det.

- Er Deres navn Eileen Everson?
- Ja.

Var De og tiltalte sammen,
da han blev anholdt?

Hvilket forhold har De til tiltalte?

- Jeg var hans rejseledsagerske.
- Jaså.

- Og De har været lærerinde?
- Ja.

- Hvorfor forlod De stillingen?
- Jeg sagde op.

- Hvorfor sagde De op?
- Fordi jeg gerne ville.

- Var det, fordi De var gravid?
- Det kommer ikke andre ved.

Vær venlig at svare.
Var De ikke gravid?

Jo, jeg var.

Kan De sige noget om -

- hvem der skulle have været
far til barnet?

- Det vil jeg helst ikke svare på.
- Sig det nu.

Afbryder De igen, bliver De ført ud.
Jeg har advaret Dem før.

Og det her er sidste advarsel.
Fortsæt.

Skal jeg gentage spørgsmålet?
Hvis ikke, vil jeg have et svar.

- Har De i sinde at svare?
- Ja, høje ret.

Så vil jeg bede Dem om at gøre det.
De re jo ikke på anklagebænken.

Jeg hævder, at Arthur Parker
var far til barnet. Er det rigtigt?

- Nej.
- Husk på, at De har aflagt ed.

Jeg blev gjort gravid af major og
parlamentsmedlem Archibald Paxville.

- Hvad lavede De i musikforretningen?
- Hvad mener De?

- De hævder jo, at De var derinde.
- Ja, for at sælge nodeblade.

Lykkedes det?
Eller var De en dårlig sælger?

Jeg var formentlig en af de bedste.
Jeg kunne afsløre en "Vovse".

Hvad er en "vovse"?

Jeg kender kun de firbenede,
som kan gø.

En Vovse er en sang, der er et flop.
Det kalder vi dem i branchen.

Det må være den slags sange,
som katte synger om natten.

Hvis De var en dygtig sælger,
solgte De vel ikke nogen af dem?

- Nej, de kom ikke ind i kennelen.
- Svar i stedet for at lave ordspil.

Undskyld. Men så skal De også
lægge Dem på hylden.

Var de noder, De havde med,
også dem, de solgte?

Og det var det, De gjorde
i Gloucester den 17. maj?

- Den dag, pigen blev dræbt.
- Ja, det har jeg jo sagt.

Hvor mange gange skal jeg sige det?
Ja, jeg solgte sange.

- Hvilke sange?
- Det kan jeg da ikke lige huske.

- Det kan De ikke lige huske...
- " Roll Along Prairie Moon."

- Den solgte jeg et par snese af.
- Var det så det eneste, De solgte?

- Det er der ingen, der kan leve af.
- Hvad så mere?

"Yes, Yes, My Baby Said Yes, Yes".

- Vil De godt gentage det?
- "Yes, Yes, My Baby Said Yes, Yes."

Er det en "Vovse"
eller lyden af en tæve i løbetid?

Fik De så en bestilling på
"Yes, Yes, My Baby Said Yes, Yes"?

Ja, ja... Ja.

De har lige fortalt,
at De den 17. maj fik en bestilling -

- på mindst to sangtitler.
Passer det ikke?

- Jo, det har jeg sagt flere gange.
- Må jeg bede om bilag F?

Den omtalte forretnings ordrebog.

Her er noget ret ejendommeligt.

Den 17. maj 1935...

Her er flere bestillinger, men ingen
på "Roll Along Prairie Moon" -

- og ingen på
"Yes, Yes, My Baby Said Yes, Yes".

Sælgernes navne er noteret i bogen -

- men den dag,
lige netop den dag -

- står der ikke "Arthur Parker".
Kan De forklare det?

Ja?

- Nu er De nok ikke så kry.
- Han må have glemt det.

Kan det skyldes, at De ikke var der
og først ankom til Gloucester senere?

Nej, jeg var der. På ære.
Hvis ikke, må jeg falde...

De vendte tilbage til gerningsstedet
den 20. maj.

Jeg vendte ikke tilbage.
Jeg stoppede for at...

Ganske enkelt bare for at pisse.
Det var et tilfælde.

Var det første gang,
De gik væk fra vejen, åbnede to led -

- og gik ned ad en skråning -

- til det sted,
hvor pigen blev voldtaget og dræbt?

Ja, første og eneste gang.

Og De havde altså hverken truffet
eller talt med pigen?

- Nej, aldrig.
- De lyder usikker.

Nej. Hvor skulle jeg i øvrigt
have truffet hende?

Kender De børstesælgeren
Alfred Starkey? Eller blot Alfie.

Ja, vi støder af og til på hinanden.
Vi er begge handelsrejsende.

Mindes De en samtale på en pub
i Gloucester, sidst I mødtes?

- To handelsrejsende...
- Hvorfor skal Alf trækkes ind i det?

Alf, som De kalder ham,
kan huske, at De var...

Hvad skal vi kalde det?
De var betaget-

- af en smuk pige.
En smuk, blind pige.

- Stop en halv! Vi var berusede.
- De sagde... Og jeg citerer:

Nå, ja...

"De ville tage trusserne af hende."

- Sagde Alf det?
- Nej, det sagde De.

Og det har mr. Starkey fortalt.
Det var Dem, der sagde det.

Ja?

Det var om en anden pige,
så vidt jeg husker.

- Jaså... om en anden pige.
- En helt anden pige. Naturligvis.

- En anden blind pige?
- Slet ikke samme type.

- Men hun var blind?
- Ja, hvis jeg har sagt det.

- Så De hende i Gloucestershire?
- Jeg blander grevskaberne sammen.

På en mark langs med A40?

- Jeg ved godt, det lyder slemt...
- Ikke flere spørgsmål.

- Det er ikke retfærdigt!
- De er færdig i vidneskranken.

Ærede nævninge.

Ærede nævninge.

De har med stor tålmodighed lyttet
til en usædvanlig modbydelig sag.

En ung og køn, men hjælpeløs pige,
som var blind -

- blev voldtaget og dræbt
af en brutal og hjerteløs voldsmand.

Anklagede har ønsket at bevise,
at den skyldige -

- er Arthur Parker,
som nu sidder på anklagebænken.

Lad os gennemgå de fakta,
vi har fremlagt under retssagen.

Men inden da bedes De
iagttage tiltaltes fremtræden.

Han er det, som man i hans kredse
kalder "fræk", temmelig "fræk".

Vi har set en, mere korrekt udtrykt,
skamløs løgnhals.

Hans naboer og kolleger,
forretningsindehavere -

- og et harem af kærester,
elskerinder og prostituerede -

- har forklaret,
at han har udgivet sig for at være:

Ugift, enkemand,
succesrig sangskriver-

- radioproducer
og i et enkelt tilfælde -

- tidligere centerforward
i fodboldklubben Arsenal.

Selv her i retssalen har han
lagt sig ud med sin forsvarer-

- flere vidner, dommeren,
og i mindst ét tilfælde -

- har han blinket indsmigrende
til jer nævninge.

Da han blev irettesat, påstod han,
at det var nervøse trækninger.

Et minde fra kampene
i skyttegravene i Flandern.

Vi kunne senere vise,
at Arthur Parker -

- blev stillet for en krigsret og nær
var blevet skudt som desertør.

Forholdet mellem hans påstande
og de faktiske omstændigheder-

- er det, hans forklaringer
hele tiden strander på.

Følgelig hævder han, at han
den 17. maj, da drabet blev begået-

-tog imod bestillinger på noder-

- i en forretning i Gloucester.

Men der var ingen bestillinger.
Grossisterne fik ingen ordrer.

Vi kan derfor konkludere, at han ikke
var i en forretning i Gloucester.

Hvorfor skulle man opdigte et alibi,
hvis man ikke havde grund til det?

Vi må konkludere,
at han havde en grund. Men hvilken?

Benægter man det, benægter man,
at æg bliver hårde i kogende vand.

Under hele retssagen har tiltalte
mindet mig om en, som...

Lad mig udtrykke det sådan her:

Går fløjtende gennem byen
og ser månen over skyen

Jeg går rastløs gennem byen
og fløjtende gennem byen

Fløjter ligesom lærken
min sang får vinger som en fugl

i kærlighedens pariserhjul
mens jeg går fløjtende gennem byen

Hvem hører teksten
i min sang?

Hvem ved at jeg beder til
at jeg møder en engang?

Slentrer i en park
og har ej noget at lave der

det' er mørkt og solo er jeg her
når jeg går fløjtende gennem byen.

Ro i retten. Ved næste afbrydelse
bliver dørene lukket.

Det er en retssal.
Ikke en varieté.

- Tak, høje ret.
- Det var så lidt, gamle ven.

- Fløjtede jeg godt?
- Fremragende, høje ret.

Forstod nævningene,
hvorfor jeg fløjtede?

Var meningen tydelig nok?
Fortsæt.

Har tiltalte ikke "fløjtet" for at få
os til at tro på sine historier?

Hvem ved... Og nu beder jeg
nævningene høre efter.

Hvem ved, at jeg beder til,
at jeg møder en engang?

Var det ikke sådan, tiltalte tænkte,
da han parkerede bilen den 17. maj-

- i det stille Gloucestershire,
gik gennem to led -

- for at lægge sig på lur i græsset
og vente på -

- at han skulle møde en engang?

En, der kunne stille hans sult
og trang til at dræbe.

En, der var ung og køn.

En, der var hjælpeløs.

Anklagemyndigheden hævder,
at det er bevist.

Kan der være en rest af tvivl
i jeres sind?

Formentlig ikke.

Helt sikkert ikke.

Må jeg bede nævningeformanden
om at rejse sig op?

Kender nævningene tiltalte
skyldig eller ikke skyldig?

- Skyldig.
- Og det er en enstemmig afgørelse?

Ønsker tiltalte at tilføje noget,
før der afsiges dom?

Ja, høje ret,
hvis De ikke har noget imod det.

Værsgo.

Regn er altid lutter

manna fra himlen

Hver en sky er fyldt med

manna fra himlen

Din lykke siler

Ii' så stille ned

Husk paraplyen

den ska' også med

Byt den ud med megen

solskin og roser

Vil du gerne vær' rig

kræver det jo hoser

Men når du hør' et dunder

hold dig fra træ'ed på din vej

Så får vi manna fra himlen

båd' du og jeg.

- Er De færdig?
- Ja, høje ret.

De stod tiltalt ved retten,
og nævningene kendte Dem skyldig -

- i drabet på Amy Farr.

Det er nu min pligt at idømme Dem
den eneste straf, loven foreskriver-

- for en så modbydelig forbrydelse.

Arthur Parker, retten beslutter,
at De skal føres til et fængsel -

- og videre dertil,
hvor der udføres henrettelser.

Der skal De hænges,
til døden indtræffer.

Derpå skal De begraves -

- ved det fængsel, hvor De sad inde,
indtil De blev henrettet.

Må Herren være Deres sjæl nådig.

Tusind tak, dit gamle fjols.

- Han er godt nok heldig.
- Ja, du vinder jo hele tiden.

Held i spil,
men ikke i kærlighed.

- Et slag til?
- Nej, jeg får hele tiden spar es.

- Du kan da ikke vinde hver gang.
- Jo, mod jer to.

Jeg er træt af at spille kort.
Der er for få jokere.

- Hvad har du så lyst til?
- Ikke noget, Arnold.

Jo, en tur til Piccadilly
ville ikke være af vejen.

- Må vi tage med?
- Ja, hvis I tager uniformerne af.

- Skal vi spille dam?
- Hvad sker der...?

- Det skal du ikke tænke på.
- Det kan du sagtens sige.

Men når jeg synker,
bevæger adamsæblet sig.

- Og?
- Det er som en bedre elevator.

- Hvad er du bekymret for?
- Når jeg får rebet om halsen...

Ligger det enten
over eller under adamsæblet.

Når lugen åbnes,
går hængningen galt.

Rebet rammer hagen,
og så gør det satans ondt.

De tager hensyn til adamsæblet.

Ligesom hvis man har struma.
De tager hensyn til den slags.

Det vigtigste er,
at det går hurtigt.

- Jeg vil ikke hænge og danse der.
- Det går du ikke. Det går stærkt.

Jeg kan godt lide at danse.
Quickstep, foxtrot og sågar tango.

Men gulvet skal være godt. Ahorn
som gulvet i Hammersmith Palais.

- Der har jeg aldrig været.
- Det er et rigtig pænt sted.

Der er basunengle og glassøjler,
røde, blå og gule lamper.

- Er det rigtigt?
- Ja, det er alle tiders.

Et godt danseorkester
får en til at smide hæmningerne.

- Hvad er klokken?
- Lidt i fem.

Femten timer tilbage.
Det er ikke meget.

- Nævn et godt danseorkester.
- Hvis klokken er fem i otte...

Hvad hedder ham der...?

Sæt, jeg skulle på wc fem i otte.
Ville de så vente?

- Roy Fox' orkester skulle være godt.
- Ville de det?

Det synes jeg, man burde.
Det ville være det mest værdige.

Det bliver ikke noget problem.

Hvis man rakte hånden op,
fordi man skulle på wc i timen -

-fik man et rap over knoerne.

Man måtte holde sig
eller gøre i bukserne.

- Vi holdt tissekonkurrencer.
- Det gjorde vi sjovt nok også.

Det gjorde vi også.

Det var tider.

- Vi stoppede nedløbsrørene til?
- Hvorfor dog det?

Når det så regnede,
gav det et værre svineri.

En af vores lærere talte altid
hen over hovedet på os.

En dag fortalte han
om en hindu-fakir.

Da Billy Tranter så kom hjem,
sagde hans far:

"Hvad har du lært i skolen i dag,
min dreng?"

Billy svarede: "Alt muligt om,
hvor fakirerne skal hen, du."

Hen, du... hindu.

Billys far sagde...

Hvordan har du det, Arthur?

- Helt fint.
- Udmærket.

Jeg sagde jo,
at jeg ville blive berømt en dag.

Hvis jeg var i dit sted, ville jeg
sælge huset og flytte til Australien.

Jeg er ked af...

det hele, Arthur.

Det er jeg også. Du var nu god nok.
Jeg kan ikke klage.

Jeg glemmer dig aldrig.

Omstændighederne taget i betragtning
er det ret pænt af dig.

Hvornår gik det galt, Arthur?

Da jeg blev født.

- Er du bange?
- Mig? Mener du det?

Et nyt liv venter.

Efter døden.

Ingen harper, tak. Tromboner
og klarinetter, men ingen harper.

Alle får fred. Tænk på det.
Et sted uden smerte og lidelse.

Og uden det frække. Det er slut.
Der er ikke mere af det til mig.

- Har du ikke såret mig rigeligt?
- Undskyld. Det mener jeg.

Farvel, skat.

Farvel, min elskede ven.

- Gud velsigne dig.
- Giv et kys. Så er du sød.

Jøsses! Hvorfor har du ikke sagt,
at du kunne kysse sådan?

- Tuttelut, gamle skurk.
- Farveller, gamle heks.

Det var tider, ikke?
Da vi var børn.

Jeg kunne tisse højest.

Ikke så højt som mig.
Det vil jeg godt vædde om.

Ikke så højt som mig.
Det vil jeg godt vædde om.

Den store gyldne bue...

Jeg ynder
at drømme mig tilbage

mindes min barndoms by

den er lidt klejn
men den er min eg'n.

Den er mit himmerige
og der trives jeg

Jeg ynder at drømme
jeg vandrer

der hvor roser slynger sig
og gror

Jeg ynder
at drømme mig tilbage

og mindes min ungdoms ven.

"Jeg er opstandelsen og livet."

"Den, der tror på mig, skal leve,
om han end dør." Er det din tro?

Må jeg præsentere
mr. Peterstow, Parker?

Davs.

Det her er ikke særlig rart.

Fat mod, min dreng.

Vent, det klør på snuden.
Gider I klø mig på næsen?

For pokker da...

Det er mørkt
Du og jeg

Ikke en lyd
ingen på min vej

Bare hjertet der slår
mens det' mørkt

Snart er dansen til ende

man hører os ikk', tys, tys

Tro ej at jeg spiller

Jeg vil godt ha' et kys

Det er mørkt
men vi har

Det de andre ikke ta'r

Dansen går, du er min

Det er mørkt.

En...

...to...

...tre...

fire...

fem...

seks...

...syv...

otte...

Farvel, Arthur.

- Vent lidt.
- Arthur!

- Hvad laver du her?
- Jeg er som en prop.

Jeg kommer hele tiden
optil overfladen igen.

Min elskede!

Det er nødt til at ende godt
efter alt det, vi har været igennem.

Sangen slutter,
men melodien fortsætter.

Man må give en smule
ta' en smule

og lade hjertet lide en smule

Det må man regne med
for at få plads til kærlighed

Man skal grine en smule
græde en smule

før skyerne
forlader deres hule

Det må man regne med
for at få plads til kærlighed

Bare vi kan være du og jeg
så går det hele som en leg

Men når vi ikke lever mer'
er tosomheden der

Man må vinde en smule
tabe en smule

og altid tvivle en lille smule

Det må man regne med
for at få plads til kærlighed.

Tekster: Martin Ringtved
PrimeText International

Tekstadmin.: www.primetext.tv
PrimeText International