Original subtitles

Ser jeg okay ud?

Fint.

Jeg har det sært. Ser jeg sær ud?

- Har du vasket den? - Det er et italiensk snit.

- Er det? - Ja.

- Okay. - Fedt,

- så du siger... - Nej, du ser godt ud.

Nej, jeg har det dårligt.

- Sæt, jeg kaster op under ceremonien? - Det gør du ikke.

Det ved du ikke.

Det gør jeg da.

- Det skal nok gå fint. - Adam...

Jeg ved ikke, om jeg kan.

Du kan godt huske, det er mig, der skal giftes, ikke?

- Ja. - Det er ikke dit bryllup. Det er mit.

Ja, men det er mig, der har ansvaret.

- Det ved jeg godt. - Jeg er forloveren.

Jeg skal tage mig af ringene, talen, det hele.

- Det skal nok gå godt. - Okay.

Er du sikker på, det er klogt at gifte dig?

- Ja da. - Er du sikker?

Ja, jeg er sikker.

- Adam, kig på mig. - Ja?

Hvis præsten spørger, om nogen har indvendinger,

og at de skal tale nu eller tie, skal du bare blinke, hvis du vil ud,

og så ved jeg det.

Nej, for jeg er jo nødt til at blinke, så...

Gift dig ikke med Sarah.

- Hvorfor ikke? - Hun er fra Bulgarien.

- Jeg er ikke... - Jeg elsker det.

Kan du huske den bulgarske stripper, der knuste mit hjerte?

Bavnesh Patel, du er min bedste ven. Jeg har brug for dig i dag. Okay?

- Kan du være der for mig? - Ja.

- Okay? - Undskyld.

- Jeg er bare nervøs. - Det ved jeg.

- Hun er faktisk rigtig sød. - Det er jeg glad for at høre.

Du ser godt ud.

Flot klaret.

- Jeg lader den stå åben. Det ser bedre ud. - Ja.

Lad os gå. Efter dig.

Har forloveren ringen?

Forloveren? Ringen.

Pis, det er mig, ikke? Undskyld.

Jeg finder den. Den ligger her.

Du har den, ikke?

Ja, jeg er ikke idiot, Adam.

Jeg har ikke glemt den derhjemme.

Har du tabt den?

Den koster 3.000 pund.

Har du taget den?

Selvfølgelig ikke.

Har du den, fader?

- Nej. - Du har den.

Jeg ville ikke jo have ansvaret.

Skal jeg hente den?

- Nej. Vi er midt i ceremonien. - Okay.

Vent. Jeg har den. Hvad var I så bekymrede for?

Panikken er forbi. Undskyld, venner. Her.

Lort.

Åh gud.

Er ringen vigtig?

- Spørgsmål. - Ja.

- Hvad er der med dig og Bav? - Hvad mener du?

Har han pinlige billeder af dig nøgen,

- eller afpresser han dig med dem? - Du ved, hvordan det er.

- Nogle mennesker er som familie. - Virkelig?

Før jeg rejste til Amerika, var vi altid sammen.

Vi er som brødre.

Så jeg har giftet mig med en ekstremt tolerant person.

Det er sandt. Jeg tolererer dig.

Ja, og du gik lige med til det for resten af livet.

Så... Sur røv.

Okay.

Hej. Mit navn er Bav.

Og jeg og Adam har været venner, siden vi var børn.

Da vi var fem, kaldte vi os De uadskillelige.

Og vi svor, at intet eller ingen ville komme imellem os.

Selvom Adam flyttede til Amerika og efterlod mig.

Selv da forblev vi nære venner.

Bedstevenner for evigt.

Der var denne ene periode,

da Dan Simmons dukkede op og troede, at han var Adams bedste ven.

Men Adam indså snart, at han var en kæmpe nar og droppede ham.

Daniel Simmons, hvor er han nu?

Han døde.

- Han døde. - Ja, det gjorde han. Det havde jeg glemt.

Okay, venner,

jeg husker lige, at han faktisk døde.

Så det er jeg ked af.

Det er ret trist. Måske kunne vi holde et øjebliks stilhed for ham.

Måske kan I bøje hovedet.

Det er nok. Det er normalt aldrig et minut.

Det er trist, men han var lidt en nar.

Han var lidt en nar.

Han virkede bare sær.

Apropos døden,

min mor døde faktisk for ikke så længe siden.

Det var ret traumatiserende og trist for mig.

Til sidst var hun helt til rotterne.

Hun måtte gå med ble i voksenstørrelse.

Ikke? Og Adam er sådan en god ven,

at han kom og hjalp mig med at vaske hende,

også de ædlere dele.

Og det var ikke kønt. Det var ret forfærdeligt.

Det var en gyserfilm dernede.

Han skrubbede virkelig til.

God ven. God kammerat.

ØKONOMIKLASSE BOARDINGKORT

- Har du passet? - Ja.

Har du bestilt taxaen?

Ja, den er her klokken to.

Og, i øvrigt, jeg fik en tanke.

- Vi besøger San Rocco-galleriet, ikke? - Ja.

Måske kunne vi møde kuratoren der

og se, om de kan skaffe dig en udstilling i London.

- Seriøst? - Ja.

- Ja. - Det var klogt at gifte mig med dig.

- Det sagde jeg også. - Uanset hvad de siger.

Det var en vittighed, ikke?

- Jo. Sådan da. - Sådan da? Okay.

Hvad mener du med "sådan da"?

- Hvad laver du her? - Slap af, okay?

Vi er da gift,

ikke?

Jo, det er vi vel.

Sarah, et sekund.

- Bav. - Selvfølgelig.

Han kan ikke undvære dig.

Jeg må svare,

for han har en evaluering på arbejdet, og jeg er nervøs.

Og han elsker virkelig det job.

- Så jeg... - Svar.

- Ja? Er du sikker? - Ja.

I det mindste har vi to uger uden ham.

Hallo?

- Bav? - De fyrede mig.

De fyrede mig sgu.

Hvad?

Okay, måske...

- Okay... - Hej.

- Hey, hey. - Vent lige.

Undskyld. Jeg ved ikke...

Vent lige. Jeg må gå. Højst et kvarter. Undskyld.

Jeg er straks tilbage.

Så du gik ud til træet?

Fingertræet. Klassisk sted.

Kan du huske i 2004, da jeg gav fire piger finger her?

Nej.

Jo, kan du huske det?

Jeg gjorde det så meget, jeg fik gigt den sommer.

- Ja. - I den her finger.

Hvad skete der? Hvad gjorde du?

Hvorfor antager du, det var mig? Det er victimblaming.

Hvad gjorde du?

De spurgte, hvad nogle af mine svagheder er.

Jeg sagde, nogle mener, min penis er for stor.

Hvorfor sagde du det til en arbejdsevaluering?

Jeg troede ikke, hun ville blive fornærmet.

"Hun"? Man taler aldrig om sin penis til en evaluering.

Grundlæggende. Især med kvinder.

Det var en satsning, der ikke gik. Jeg har forstået.

Nu kalder de mig kvindefjendsk. Mig?

Jeg elsker kvinder.

- Jeg prøver at bolle dem allesammen. - Sandt.

Det burde jeg ringe og sige.

- Jeg tror ikke, det vil hjælpe. - Jeg er sådan en idiot.

Jeg er ikke god til det her liv.

Måske ville det bare være bedre, hvis jeg ikke var her.

Hvad?

Når du kommer tilbage fra bryllupsrejse,

skal du ikke blive trist, hvis jeg ikke er her, okay?

- Hvad? - Du har Sarah nu,

du ville klare dig uden mig.

Men gør mig en tjeneste.

Når jeg ikke er her mere,

så kom tilbage til fingertræet, og tænk på mig.

Tænk på de gode tider.

VENEDIG

Adam, hvor fanden er du?

Bilen er her snart.

Sarah, vi har et problem. Jeg har en løsning,

men du må lige sætte dig.

VENEDIG, ITALIEN

Venedig!

VI SES NÆSTE TIRSDAG

Venedig! Venedig! Venedig!

Gondol.

Interessant T-shirt, Bav.

Tak. Ja, det er "C U NEXT TUESDAY."

Altså C-U-N-T. Det står faktisk...

Vi ved, hvad det står for.

Den passer til dig.

Tak.

Hvor var det heldigt, at der var en billet til mig.

Virkelig heldigt.

- Ikke? - Så heldigt.

- Hvad synes du så? - Det er pragtfuldt.

- Er det godt? - Elsker det.

- Jeg går ud og gør mig klar. - Okay.

Ja. Okay, jeg kommer.

- Jeg skal bruge dit badeværelse. - Hvorfor? Hvad er der galt med dit?

Mit er tilstoppet. Du vil ikke vide det.

- Det var muslingerne. - De serverede ikke muslinger.

Jeg havde dem med. De stod ude for længe.

- Bare brug et nedenunder. - Der er ikke tid.

Der er ikke tid.

Nej, nej!

Sarah! Sarah!

Sarah, åbn døren.

Jeg skal bruge toilettet.

- For fanden! - Åh gud.

Luk nu op!

Jeg er ikke klædt på. Jeg kan ikke.

Jeg har set patter før. Luk nu op.

Det er mere ude end i lige nu.

Skrid, Bav!

- Jeg skider i bukserne. - Fuck!

Ikke skide på gulvet. Stop med at banke.

- Sarah, åbn døren! Luk op! - Stop med at banke!

Jøsses!

Kom ud, kom ud.

- Sarah, undskyld. - Hvad fanden, Adam?

Hvad fanden?

Han brasede bare ind. Han har diarre. Han har spist muslinger.

- De serverede ikke muslinger på flyet. - Han havde dem med.

Åh gud.

Sjovt. Jeg morer mig.

Kan et menneske lugte sådan?

Det kommer ud af mig, hvordan tror du, jeg har det?

Luk mig ind, jeg skal kaste op.

Jeg anbefaler ikke at komme herind.

Det er en krigszone herinde.

Kom ikke ind, det er for dit eget bedste.

- Nej... - Undskyld.

Undskyld.

Spiser du ikke den?

Jeg har mistet min appetit.

Det er en buffet. Du skal spise så meget som muligt.

Nej, det er meningen, du skal spise så meget, du vil.

- Der er en forskel. - Ja, men det er gratis mad.

Der er børn, der sulter i Afrika.

Adam, vi ses udenfor.

- Ja. - Cool.

Hvad er der med hende?

Vi tilbringer dagen alene i dag, okay?

Fedt. Hvad skal Sarah lave?

- Hvad mener du? - Vi tilbringer dagen alene.

Nej. Sarah og jeg tilbringer dagen sammen.

- Hele dagen? - Ja, hele dagen.

Hvad skal jeg? Sidde hjemme med tommelfingeren i røven?

Det er min og Sarahs bryllupsrejse.

Ja, det siger du jo konstant.

- Det trænger bare ikke ind. - Så gå.

Gå, nyd din "bryllupsrejse".

Vi ses senere.

- En hel fridag. Bare dig og mig. - Gudskelov.

Sig til Raffi, at hvis han ikke tager til Slovenien i morgen,

brækker jeg nakken på ham.

Og jeg skærer hans nosser og pik af.

Og så propper jeg dem op i røven på ham.

Hold op med at tale om at proppe ting i røve!

- Jøsses! - Giorgio, Raffi tager ikke til Slovenien.

Din far går amok, hivs det fejler.

Vi finder en anden.

Hvad har jeg gjort for at fortjene jer to?

Jeg vil tilbringe dagene med en kvinde, jeg elsker, ikke to klovne.

Vil du have en kvinde?

Vil du have en kvinde?

- Luigi, ring til bordellet. - Hvor mange vil du have?

- Ikke kvinder for penge. - Vil du have det gratis?

Jeg mener noget autentisk.

Noget rent.

Noget rigtigt.

Så da jeg så Tintorettos malerier, var jeg bare

besat af hans brug af lys og farve.

Det er banebrydende for sin tid.

Du.

- Hører du efter? - Jep.

Totalt.

Du taler om Tintin eller noget.

Tintoretto, en af de største, italienske kunstnere nogensinde.

Okay. Jeg googler det, når vi kommer tilbage.

Adam.

Adam!

- Adam! - Du tager da pis på mig.

- Adam. - Nej. Vi anerkender ham ikke.

- Nej. - Adam!

Adam!

Adam!

Adam!

De er mine venner.

Adam!

Adam!

Adam!

Sarah!

Sarah!

Sarah!

Adam og Sarah!

Adam og Sarah!

- Adam og Sarah! - Hvad?

Jeg har købt den her T-shirt.

Jeg har også én til dig!

Matchende tvillinger.

Lov mig, at du aldrig går med den T-shirt.

De er mine venner.

Mine venner.

Skal du have luderne?

Undskyld!

Jeg bestilte en voksenkop.

Den her er vist til et lille barn.

Tak.

De har små kopper i Italien, ikke?

Ja, hvad handler det om?

- Kender jeg dig? - Dit ansigt ser så bekendt ud.

Laver du porno?

Nej.

Det kunne du bestemt.

Jeg ved ikke, hvor stor din penis er, men du har SPE.

- SPE? - Stor pik-energi.

Okay.

Det kræver én at kende én.

Nej, ikke rigtig. Jeg rødmer. Min er ikke så stor.

Den er meget bred, men ikke så lang.

- Jeg har store nosser, men en lille pik. - Nu er jeg nysgerrig.

- Vi er på bølgelængde. Bav. - Giorgio.

Rart at møde dig.

En fornøjelse.

Er du her alene?

Jeg er sammen med et par på bryllupsrejse.

De må holde af dig, hvis de tager dig med.

Ja.

Jeg vil gøre noget romantisk for dem, en romantisk gestus.

Noget, der gør deres bryllupsrejse speciel.

Ved du hvad? Jeg havde bare en fantastisk idé.

Undskyld mig. Jeg er straks tilbage.

-Selvfølgelig -Okay.

Undskyld mig.

Her er det.

San Rocco-galleriet.

Åh nej.

"Lukket resten af sommeren."

Det er jeg ked af.

Det er ikke så vigtigt.

Vi kommer en anden gang.

- Ja. - Ja.

Undskyld.

Tak. De vil elske det her. Okay, kom.

Derinde.

Vi gemmer os herinde og venter på, at de kommer,

og når jeg siger: "En, to, tre," springer vi ud

og giver dem deres livs mest romantiske overraskelse.

Tag den på.

- Virkelig? - Ja.

Okay.

Jeg kan høre dem.

- Okay. - Hvordan kan jeg tjene Dem, frue?

- Du er en nar, er du ikke? - Ja.

Vær et æsel, og få mig til at grine.

- Vil du ride på mig? - Den her, klarinet.

Hurtigere! Hurtigere! Hurtigere!

Hurtigere.

Hurtigere. Hurtigere.

Hold nu kæft.

- Hørte du det? Hvad var det? - Stille.

Og en, to, tre.

Vi tog kun med, fordi du lovede aldrig at nævne,

hvad du så resten af dit liv, ikke?

- Ja, det lover jeg. - Okay.

Men det var underligt.

Og virkelig foruroligende. Hvorfor et æsel?

- Du har lige lovet det. - Okay! Undskyld.

Så underligt.

Ti nu stille.

Hold da helt kæft.

- Hvem er din ven? - Huset er større end forventet.

Jeg har forbindelser.

- Bav. - Hej Giorgio!

Min ven.

Er alt okay?

Det er mine venner.

Hej. Adam.

Sådan. Fedt.

Sådan. Okay.

Hvorfor kysser du mig?

- Undskyld. - Din mund er våd.

Spyt, fordi jeg er spændt.

Bav fortalte mig alt om dig.

Men jeg er vred, fordi du ikke sagde,

at du havde en gudinde med.

Hvem snakker du... Sarah?

Selvfølgelig, Sarah.

Så du er gift, ikke? Med ham?

Det er jeg. Ja.

Utroligt!

Kærlighed har ingen logik, ingen grund. Det er... En ting i hjertet.

Hvad siger... Hvad?

Kom, lad mig vise dig det.

Der er venner her, men bare slap af.

- Hvad taler han... - Det er for dybt for dig.

Tøser. Tøser. Tøser.

Jeg får sikkert et skrald i aften.

Flere! Flere tøser!

Godt, kunsten her er fantastisk.

Kom og se.

Ads, jeg er død og kommet i himlen.

Hende der kigger på mig.

Hun kigger på sin telefon. Hvad...

Hvad er det?

Pis af.

Du prøvede. Du gjorde dit bedste.

Det er de originale prototyper af de venetianske masker

fra 800 år siden.

De må være en formue værd.

Uvurderlige.

Hvad er manuskriptet?

Det her? Det er et brev skrevet af pave Gregor til en af mine forfædre.

Et af mine mest værdifulde ejendele.

- Jeg går på toilettet. - Gangen til venstre.

Det er ligesom karate. Det er nærmere en slags sindstilstand.

Det er en livsstil. Lad mig vise dg noget.

Ja?

Undskyld, jeg ledte efter badeværelset.

Du ved, folk slår sådan her... Nej.

Drej! Sådan her.

Ikke? Drej...

Hvad fanden?

Uppercut.

Så ryger hovedet.

Helt af.

Bav, i øvrigt.

- Hvad? - Hør på mig.

Det er alvor. Vi skal væk.

Jeg taler med Angelina.

Jeg er ligeglad med Angelina, okay?

Bliv her. Jeg henter Sarah. Bare hold kæft. Vent her.

Undskyld.

Nå...

Hej. Hej.

Kan du tro det? Giorgio vil hjælpe mig med at få en udstilling.

Ja. Det er genialt. Tak. Desværre er vi nødt til at gå.

Mange tak for den store aften.

Og... Ja.

- Går I allerede? - Ja.

Klokken er kun tre.

Ja, vi skal noget i morgen. En anden gang.

- Meget gerne. - Bav, kom.

Jeg viser hende lige nogle tricks. Giorgio, se her.

Jeg kan ikke tro det.

Det kan jeg.

Har du aldrig haft et uheld?

Ikke sådan, Bav.

Ikke sådan.

Giorgio.

Vi må dræbe dem.

Rico, hvor mange gange skal jeg sige det?

Vi slår ikke mine venner ihjel.

Venner? Du har lige mødt dem.

- Du kan lide blondinen. - Ja, og hvad så?

Hvad gør vi? Din far går amok, når han finder ud af det.

Han bliver også sur over det med Slovenien.

- Jeg har en idé. - Hvad?

Han får ideer...

- Jeg synes, vi skal gå. - Giorgio bad os vente her.

Har du ikke fattet det?

Han er derinde med alle figurerne fra Sopranos.

Bare fordi vi er i Italien, er alle i mafiaen?

- Ved du hvad? - Ja?

Det er stereotypt og lidt racistisk.

De er narkohandlere.

Hvem har ikke solgt nogle stoffer? De er ikke voldelige. Er det et skudhul?

- Lad os komme væk. - Ja.

Venner!

Går I allerede?

Hej Giorgio.

Vi skal afsted, vi har det der i morgen.

- Sid ned, tak. - Og...

Ja.

Tak, Rico.

Vi skal snakke.

Om den ødelagte kunst og sådan?

Ja, om ødelagt kunst og sådan.

Ja. Bav er virkelig ked af, hvad der skete.

- Ja. - Er du ikke?

Jo, meget.

Jeg talte med pigen og ville vise hende nogle tricks.

Jeg lavede et cirkelspark... Helt ærligt, undskyld,

men alt stod meget uforsigtigt. Spred det lidt ud,

for det venter bare på et uheld.

Når min far finder ud af det, mister han besindelsen.

Og det vil ikke være godt for nogen.

- Der skal betales for det. - Med forsikring?

Der er ingen forsikring.

Det er mærkeligt.

- Hør, jeg har en idé. - Ja.

Vi er helt tæt på den slovenske grænse.

- Okay? - Jeg har en pakke,

som jeg skal have leveret.

I afleverer pakken i Slovenien,

får pengene, kommer tilbage,

og så kan vi måske tilgive den ødelagte kunst.

Fint, men problemet er, at jeg har en politik

mod at fragte mystiske pakker over landegrænser.

Måske ændrer du den politik.

Det kunne være stoffer.

- Selvfølgelig er det det. - Aftale.

Adam, Bav.

I tager til Slovenien med pakken, og jeg beholder Sarah som garanti.

- Aftale. - Vent, hvad?

- Hvad? - Ja, hvad?

Jeg bliver ikke her.

Men hvis du ikke bliver, hvordan ved jeg så, at I ikke stikker af?

- Fordi vi lover det. - Men folk bryder løfter.

- Jeg bliver ikke. - Ja, jeg efterlader hende ikke her. Så...

Vi kunne vælge den alternative mulighed, som mine mænd her fandt på.

Hvad er det?

At køre en tur til vandet med jer,

skyde jer i hovedet og kaste jer i kanalen.

Tag et par minutter, og tænk over det.

Okay.

Okay.

Åh gud. Hvad fanden?

Jeg vidste, der var noget lusket ved Giorgio, så snart jeg mødte ham.

Men du tog os stadig med herhen?

Han er så charmerende. Han ligner James Bond.

Du kom da fint ud af det med ham.

Ja. Indtil du hærgede hans kunstsamling som Mr. Bean.

Hvad er det fede også ved kunst?

Det er bare former og størrelser. Små pikke,

statuer med små pikke. Hvad er det?

Bav, jeg slår dig ihjel.

- Hvad? - Jeg slår dig ihjel.

Hvad laver du?

- Sarah, hold op! - Jeg...

Sarah, hold op!

Sarah!

Sarah!

Sarah, få... Sarah. Stop!

Jeg vil aldrig se hans dumme fjæs igen.

- Dumme fjæs? - Dit dumme idiotfjæs.

Tag det nu bare roligt.

Nej, jeg tager det ikke roligt, for det her er også din skyld.

Er det min skyld?

Fordi du sagde, det var en god idé

at tage den idiot med på vores bryllupsrejse.

- Okay, okay. - Hvad laver han her?

Lad os tale om det, når vi ikke blive truet på livet.

- Fint. - Okay.

- Vi... - Bare gå!

I to kan endelig være sammen, hvilket du tydeligvis vil.

- Sarah, jeg forlader dig ikke, okay? - Vi har ikke noget valg.

Medmindre vi skal ende i en kanal.

Venner!

Har I besluttet jer?

Ja, vi har besluttet os for muligheden, hvor vi ikke bliver myrdet.

Sikken lettelse.

Ja. Jeg...

Jeg hader, når folk, jeg kan lide, bliver myrdet.

Lad os gøre jer klar.

Kan vi ikke lægge det i bagagerummet?

Desværre har de vejspærringer og gennemsøger bilerne.

Det er sikrere sådan.

Skal vi tape det på huden?

Ja. Rico giver jer instruktioner og adressen.

- Er du okay? - Jeg har haft det bedre.

- Kom tilbage så hurtigt som muligt. - Det skal jeg nok.

- Okay. - Undskyld.

Jeg kan love dig, at jeg vil passe godt på Sarah.

Hvis I tænker på at ringe til politiet eller gøre noget...

Ja, du ved...

Okay.

Hvordan kan han true os og stadig være så charmerende?

Ren karisma.

Her er adressen.

Sæt, vi bliver fanget?

Hvis du vil se din kone i live igen, så lad være.

- Han er mindre charmerende. - Lad os få det gjort.

I det mindste sørgede Giorgio for en lækker bil.

- Skal vi tænde for radioen? - Nej.

Bare rolig. Det skal nok gå.

Han lovede at passe på Sarah, og jeg tror på ham.

Jeg ved, hvad han har i tankerne.

- Er han vild med hende? - Tydeligvis.

Han sværmede om hende fra starten.

Måske, men jeg tror ikke, at hun er interesseret.

Selvom han er latterligt flot.

Og han er så charmerende, og han er vildt rig.

Han minder mig om en italiensk filmstjerne.

Pointen?

Jeg siger, du er hendes mand. Okay?

Hun er bundet til dig, om hun kan lide det eller ej.

Hvis du bliver sulten senere, har jeg nogle sandwicher.

- Skinke og æg. - Vi er ikke på hyggetur!

Det er ikke en sjov roadtrip. Vi smugler stoffer.

Vi risikerer livet og potentielt fængsel,

mens min kone bliver holdt som gidsel af en flot, italiensk narkobaron.

- Han er flot. - Så tilgiv mig, hvis jeg ikke vil

høre radio og æde sandwich.

Okay. Undskyld...

- Giv mig den med æg. - Den ville jeg have.

Giv mig den med æg, for fanden!

- Pak den ud for mig. - Fint. Undskyld.

Her.

- Stop! - Okay. Undskyld.

Den er varm. Hvorfor er den våd?

Jeg har haft den i lommen. Jeg mener...

Sikket spild.

Klamt.

- Giv mig skinken. - Skinke?

Ja.

Hvorfor gør vi det igen? Vi har lige prøvet det.

Hej. Se ikke så trist ud, smukke.

Lyt til mig, hvis du

eller nogen anden vil røre mig, bør I vide,

at jeg kan 15 forskellige drabsteknikker i selvforsvar,

inklusive en tommelfinger i øjnene.

Han rører dig ikke.

Hvordan ved du det?

Fordi han er homoseksuel.

Er du?

Kan narkohandlere ikke være homoseksuelle?

Har du fordomme om homoseksuelle?

Dyr!

SLOVENIEN

Her er fantastisk, ikke?

Kan du huske de skoleudflugter, vi havde i Lake District?

Det minder mig om det.

Med mindre forskelle.

Ja, sandt.

Men det var en fantastisk tid.

Mig, dig, Rajesh, Magdis.

Det var dagene, før piger blev involveret.

Var det ikke den tur, hvor jeg snavede med tre piger?

Gud, så begynder vi.

- Ja. - Det gjorde du ikke.

Jeg snavede med trillinger.

- Er de nu trillinger? - Ja.

- Du bygger altid ovenpå. - De har altid været trillinger.

Vi var 12. Læreren holdt øje med os.

Nej.

For fanden. Det er en vejspærring.

Hvad gør vi?

Bare slap af.

Men det er svært,

når man har kokain for 200.000 pund tapet til testiklerne.

De stopper bilerne og taler med folk.

Vi er så døde.

Fjern det "Jeg er en skyldig narkosmugler" -fjæs.

- Det er mit ansigt. - Lad os melde os.

Hvad? Så gør de Sarah fortræd.

Nå, ja. Det skal nok gå.

Hold kæft. Hold kæft.

Hej betjent.

Må jeg spørge, hvad formålet med jeres rejse til Slovenien er?

Vi er på ferie.

Ja. Bryllupsrejse.

Altså ikke vores.

Nej, der er ikke noget galt med det, hvis I er det.

Men han er på bryllupsrejse med sin kone. Bella.

Men hun er her ikke.

Nej. Nej, hun er her ikke. Hun er...

Hun er i Venezia.

- Venedig. - Venedig.

Så du tog på bryllupsrejse med din kone,

og så tager du på tur med ham?

Ja. Det er underligt.

Du kan nok forestille dig, hvor vred min kone er.

Har I nogle forbudsvarer med?

- Nej. - Dyr?

- Nej, nej, nej. - Narkotika?

Narkotika?

Nej. Hvordan...

Jeg har aldrig nogensinde rørt et stof i mit liv.

Nej.

Okay, jeg tog kokain engang ved et uheld.

Min ven ramte mig med... Og det gjorde sådan...

Men er alkohol et narkotika?

- For jeg har drukket alkohol. - Folk anser det for ét.

Så spær mig inde, og smid nøglen væk.

Men ulovlige stoffer?

Aldrig i mit liv, jeg sværger ved Gud, jeg sværger at...

Vær sød at holde ind til siden.

Betjent, jeg vil gerne undskylde for min ven.

Han har noget med hjernen.

Hold ind derovre, tak.

Ja, selvfølgelig. Intet problem.

- Hvad fanden? - Jeg ville forvirre ham.

Du kastede det nærmest i fjæset på ham.

- Hvad gør vi nu? - Vær rolig og gør præcis, hvad han siger.

Træd ud af bilen.

- Ja. Kommer. - Kommer.

Bav, du lækker kokain.

Bare løft armen, og hold den oppe.

Hold den højt oppe.

Kan I komme med mig, tak?

- Hvorfor? - Hvorhen?

Kom med mig.

Åh gud.

Er der et problem, betjent?

Ja, vi har et problem.

Du har ikke det rette pas til at køre i Slovenien.

I skal bruge et toldmærkat.

- Åh, gudskelov. - Jeg skal bare underskrive den.

- Har du brug for en kuglepen? - Ja.

- Jeg har faktisk en. - Han har en kuglepen.

Åh, gud, jeg føler mig så levende.

- Undskyld! - Han ved det.

Hvorfor kommer han efter os?

- Hov! - Han må have set det.

Vi skal i fængsel, og de dræber Sarah.

Han kommer. Hurtigt!

- Giv den gas! - Jeg kører.

Hvad fanden? Åh gud!

Hurtigt!

Åh gud. Er han bag os?

Det tror jeg, bare kør videre!

- Hvad nu? - Kan du se sidevejen?

- Ja. - Skrid ind på den.

Jeg er sgu da ikke Vin Diesel.

Drej 230 grader klokken tre.

230 grader... Hvad snakker du om?

- Det er sgu da et sving. - Jeg gør det.

Sådan. God dreng.

Få det ud. Hellere ude end inde, sagde min mor altid.

Fuck af!

Jeg tror, det var det hele.

Hvad fanden laver du?

Jeg brænder bilen.

- Hvorfor? - Har du aldrig set en film?

De har vores nummerplade. Den er bevismateriale.

Og der er vores DNA over det hele.

- Nej, nej, nej. - Løb.

- Løb, for fanden! - Gud!

Bav.

Et problem?

Ved du hvad?

Tag I jer bare god tid.

Overnat der.

Ja. Cool.

Ja. Nej, nej, nej.

Nej. Forstået.

Ja, undskyld. Ja. Okay, tak.

Farvel.

Var Sarah okay?

Sikkert. Jeg spurgte ikke. Men Giorgio var cool.

Han er ved godt mod. Han sagde, vi kunne aflevere

tingene i morgen, så han skaffer et sted at overnatte.

- Overnatte? - Ja. Undskyld.

Hold nu kæft.

Han sagde også, at hvis vi nosser i det, er vi døde.

Men på en Giorgio-måde. Han er så charmerende.

- Det var humlen. - Hvor er det sted så?

- Det er 22 kilometer herfra. - Hvad?

Skal vi gå 22 kilometer?

Vi tager det bare trin for trin.

Hallo!

Hallo!

Hej. Undskyld.

Giorgio har sendt os.

- Hej. - Hejsa.

Okay. Mange tak.

Tak, frue.

Gud.

Hvad fanden var det?

Hvorfor spyttede hun så meget?

Der er kun en seng.

Vi kan bare 69'e, ligesom da vi var børn.

Mener du top til tå?

Det er det samme, du forstod mig jo.

Det er ikke det samme.

Så siger vi det. Jeg går på toilettet.

Okay.

Skynd dig lidt.

Okay.

Bav, jeg har brug for hjælp.

Okay. Er du sikker?

Ja.

- Okay. - Okay.

- Klar? - Ja.

Tre, to, en, nu.

Okay, på tre.

En, to...

For helvede!

Okay. Skal jeg ordne dig nu?

Nej, jeg går ind på toilettet.

Dampen vil løsne det lettere. Ellers ender man sådan.

Hvorfor sagde du ikke det?

Fuck!

- Alt i orden? Det tog sin tid. - Ja, alt i orden.

- Fik du tapen let af? - Ja.

- Det gik af... Nå! - Bav, hvad laver du?

- Jeg sover altid nøgen. - Ikke i den her miniseng med mig.

- Tag noget tøj på. - Okay. For helvede.

Jeg bure være sammen med Sarah på et smukt hotel lige nu.

I stedet er jeg på verdens værste hotel.

Er det slemt at indrømme, at jeg ikke har det værst?

Det er rart at tilbringe lidt tid sammen, lidt rigtig dig og mig-tid.

Det har vi ikke gjort i årevis.

Jeg tænkte på vores geografilærer.

Hvad hedder han? Hr. Barker.

- Underlig... - Underligskæg.

Fordi han var underlig og havde skæg.

Kan du huske, da du lagde noget på hans stol? Var det en børste?

- Det var en grankogle. - Fantastisk.

Gud, du fik så meget ballade det år.

De ville have bortvist dig, hvis de vidste det.

Du tog skylden, gjorde du ikke?

Ja, jeg fik en uges eftersidning.

Hvorfor tog du skylden for mig, Bav?

Hvad mener du? Jeg er din bedste ven.

Hej.

Hallo? Undskyld mig.

Ivan.

Okay.

Ja.

Jeg tror, du er på det forkerte værelse.

Det forkerte... Du er vist gået forkert,

hr. Ivan, fordi vi...

Godmorgen, min kære.

Har du sovet godt?

- Underligt nok ikke. - Heller ikke mig.

Jeg blev inspireret.

Jeg tegnede noget til dig.

Fedt.

Spis noget morgenmad. Og så har jeg planlagt en tur.

Hvilken slags tur?

Du vil synes om det. Og vi er hjemme i tide til Adam og Bav.

Flyt dig.

Flyt dig fra mig.

Pis, undskyld.

- Du vejer sgu et ton. - Det er bare julevægt.

Julevægt? Det er juli!

Jeg har ikke smidt den endnu, okay? Du må ikke bodyshame.

- For helvede, Bav. - Hvad?

Har du jern på?

Det er morgenjern. Det er ikke over dig.

Nu ikke så selvglad.

I det mindste slog ham særlingen os ikke ihjel.

Hej Bav.

Når jeg kommer tilbage, skal den være væk.

Hvad fanden?

Mange tak, fordi vi måtte være her.

Virkelig...

Ja...

Ja...

Og det var et meget behageligt ophold og...

Så tak.

Ja. Okay. Tak.

Adam.

Adam, godt nyt. Ivan kører os til afleveringsstedet.

Er det godt?

Det er bedre end at gå.

- Hvordan gjorde du det? - Jeg sagde, du gav ham 500 euro.

- Kom. - Fem hundrede euro?

Hvordan endte du på 500 euro?

Jeg pruttede ham ned fra 800.

Hej Ivan. Hvordan går det?

Tak. Måske kan vi tale om...

Er der ikke noget forsæde?

Virkelig? Bilen er ikke 500 euro værd.

Hvad er det for en lugt?

Det er dem her.

Ja. Det er Ivans lorteunderbukser.

Hvorfor har han en pose med lorteunderbukser?

Her er lukket.

Ikke for mig.

Virkelig?

Ivan!

- Ivan! - Hvad?

Kan du skrue ned for musikken?

Tak.

Jeg drømte noget. Jeg ved ikke, om jeg bør sige det.

- Så lad være. - Du burde vide det.

- Okay. - Jeg vil ikke såre dig.

Så lad være.

Men så føler jeg, at jeg holder ting fra dig.

Sig det, eller lad være. Jeg er ligeglad.

Okay, så siger jeg det. Jeg drømte om Sarah i nat,

og Giorgio tog hende bagfra.

En ordentlig omgang.

Og pludselig spurgte hun efter mig.

Hold nu kæft!

Jeg ville ikke være med, men Sarah insisterede på,

at Giorgio og jeg tog hende på alle tænkelige måder.

Og det var derfor, jeg havde jern på i morges.

Hvad fanden er der galt med dig?

- Jeg kan ikke styre mine drømme. - Lad være med at fortælle om dem.

Bare hold dem for dig selv.

Du har ikke slået nogen ihjel for det her, vel?

Nej.

Godt.

Jeg elsker Tintoretto.

Deler Adam din kærlighed til kunst?

Han prøver, men ikke rigtig.

- Hvad lever han af? - Han er marketingmanager.

Er det spændende?

Spændende? Det er det vel ikke.

I det mindste er han ikke en skide forbryder.

Jeg skal på toilettet.

Åh gud.

Sikken hørmer.

Hør, når vi skal aflevere det,

- hvis der sker noget... - Tal ikke sådan.

Nej, men hvis de dræber os eller hugger hovedet af os,

så skal du vide, at jeg ikke kunne have bedt om en bedre ven.

Godt at vide. Men der sker ikke noget.

Vi giver dem stofferne, tager pengene, og det er det.

Du har sikkert ret.

Men...

Men?

Du bør nok vide, at der kan være

et lille problem med stofferne.

Hvilket lille problem?

Da jeg gik i bad og prøvede at få pakkerne af,

sivede noget af vandet ind i pakkerne, og nogle af dem...

Faktisk mange af dem er

ret smadret.

Hvad?

Undskyld.

Det...

Ja, undskyld. Det blev blandet med vandet.

Det blev til en underlig grød.

Hvad fanden, Bav?

- Undskyld. - Hvad fanden?

- Din halvdel er okay. - Vi skal bruge det hele.

Hvad vil de sige, når de ser det?

- Jeg har tænkt over det. - Og?

Ingenting. Jeg har kun tænkt over det.

Slap af! Jeg tager mig af det.

Vil du tage dig af det?

Ja! Stop med at være så neurotisk!

Er jeg neurotisk?

- Du er en skide neurotisk særling. - Ja?

Tænk ikke engang på det.

Gør det ikke.

Tager du pis på mig?

- Ja! - Det gør ondt!

Hey, hey, hey!

Hvad laver du? Stop!

Stop det! Bruger du det gode?

- Måske. - Er du skør?

Det var sgu dig, der startede!

Gjorde jeg? Undskyld, sgu.

God skider?

Lad os køre.

Nu er vi helt på røven.

- Det var dig, der kastede det. - Hold kæft.

Min mor plejede at vise mig alle renæssancekunstnerne.

Havde tingene været anderledes, ville jeg måske være maler.

Hvorfor ikke?

Min far ville have, at jeg overtog familieforretningen.

Og du kunne ikke sige nej til ham?

Han er ikke en let mand at sige nej til.

Det må være hårdt, at dit liv bliver kontrolleret sådan.

Du har måske alverdens penge, men...

...hvis du ikke har friheden til at være, hvem du er, hvad nytter det så?

Kom, jeg...

...har en anden overraskelse.

Hvad i helvede?

Det er mit yndlingssted i hele Venezia.

Kan du lide det?

Selvfølgelig. Det er fænomenalt.

Jeg talte med galleriets kurator.

Hvad du end har brug for til din udstilling i London,

har du det.

Hvorfor gør du alt det her?

Jeg vil bare kompensere for alt det, der er sket.

Hvis du vil undskylde mig, skal jeg lige ringe.

Hallo?

Slovensk politi?

Jeg kan ikke lide det her sted. Lad os tage hjem.

Og efterlade Sarah med Giorgio?

Du kan bare finde en anden kone.

Vi afleverer stofferne og henter pengene.

Fuck.

- Kom nu. - Skal jeg gå med?

Selvfølgelig, alt det her er din skyld.

- Tag Ivan med i stedet. - Hvad?

- Hvorfor det? - Vi ligner hinanden,

og han har mindre at miste.

Kom ud af bilen!

Okay!

Fuck.

Ivan, vent her. Vi kommer om fem minutter.

Det her er sgu sindssygt.

Hvordan overtaler vi dem til at tage posen med lort?

Vi har stadig noget af det. Det skal nok gå.

Jeg er underligt sikker.

Fordi du fik en masse kokain i næsen.

Det er ham. Bare opfør dig normalt.

Ja.

Hej. Vi kommer fra Giorgio.

Giorgio sendte os.

Gud. Hvad er det for et sted?

Det er okay. Det skal nok gå.

- Måske bør vi bare indrømme det. - Jeg har en plan.

Bare slap af. Lad mig om det.

Lad mig føre ordet.

- Hvad vil du sige? - Bare slap af.

Har I sagerne?

Jeps.

Jeg har sagerne.

Men må jeg spørge om noget?

Har du virkelig brug for al den kokain?

Hvad?

Du ved, hvad det gør ved folk, ikke?

Det ødelægger folks liv.

Ja. Og hvorfor?

For penge?

For en ny bil?

En flot, ny pistol?

Du kan ændre dit liv lige nu.

Da du var en lille bambino, ville du så være gangster?

Nej, jeg ville være soldat.

Ja. Det er et ædelt erhverv.

Fordi jeg ville dræbe folk.

Giv mig så posen.

Giv ham posen.

Giv mig posen.

Giv ham nu posen, Bav. Okay?

- Jeg vil ikke. - Giv mig den fucking pose!

Ja, helt sikkert.

Okay, så...

- Hvad er det? - Lad mig forklare.

Det er den nye kokain på gaden. Alle børnene bruger det.

Det er kokain 2.0. De kalder det chocolate chip.

Der er små stumper chokolade i.

I vil tjene så meget på det. Det er pissegodt.

Det er virkelig godt.

Vil du kneppe mig?

- Kneppe dig? Nej. - Nej.

Slet ikke. Nej. Vi havde bare et uheld.

Vi prøver at redde situationen.

Lad mig forklare. Min ven, ikke?

Han gjorde lidt af kokainen våd,

- fordi den... - Han kastede den efter mig.

Vi vidste ikke...

- Du skal ikke bebrejde mig. - Lad være med at...

- Hold kæft! - Okay, okay.

Åh gud! Lad være.

Lad være! Okay.

Fuck!

- Hvad var det? - Jeg kan se Ivans bil, kom!

Vi skal have pengene.

Det er sgu da en krigszone!

Vi skal have pengene, så de lader Sarah gå.

Det er kokainen, der snakker! Kom nu!

Adam!

Kom nu!

Skynd dig!

Adam! Skynd dig!

Gud! Det var pissefedt! Kom så. Vent.

Du er blevet skudt.

Bare rolig. Jeg suger kuglen ud.

Hvad? Hvorfor?

Den snittede dig bare, heldige skid.

- Gid, jeg ikke havde gjort det. - Afsted.

Kom, Bav. Afsted. Op.

Jeg kan ikke komme igennem!

Kom igennem, makker!

Kom nu!

Kom nu!

- Jeg kan ikke! - Afsted! Kom nu!

Bav?

Gud! Bav!

Er du okay?

Undskyld.

Løb.

- Løb! - Vent.

- Kom nu. - Det er for meget.

- Hvad laver du? - Jeg kan ikke.

Bare efterlad mig.

Hvad laver du? Kom nu.

- For pokker! Nej! Åh gud. - Det er for meget.

Lort.

Åh gud!

Han skyder!

Rejs dig op.

Kør! Sømmet i bund!

Gå.

Åh gud.

Åh...

Kør, Ivan. Kør.

Vi gjorde det.

- Vi gjorde det faktisk. - Ja.

Vi gjorde det fandeme, brormand!

- Åh gud. - Åh gud.

Ivan, til Venedig.

Jeg har fået hentet nogle kjoler, hvis du vil skifte til middagen.

Kun hvis du vil, selvfølgelig.

Luigi, Rico, dæk bordet.

Hvorfor? Står der tjener i panden på mig?

- Gør der? - Nej.

- Godt så! - Men det gør der på mig?

Okay, kom så!

Svar mig!

For fanden.

Okay.

Okay. Mange tak, Ivan, og bare...

...held og lykke med livet og sådan.

Tak, min ven. Tak.

Kom så, Bav. Tag tasken med.

Jep. Farvel, Ivan.

Held og lykke, gode ven.

- Okay. Er du klar? - Ja.

Hvad er det?

- Jeg tog Ivans lorteunderbukser. - Ivan!

Ivan!

Ivan, vent! Vent, vær sød!

Vent! Fuck!

Gud.

Din komplette sinke!

- Hvad skal vi gøre nu? - Adam, jeg er så ked af det.

Hvad er dit forslag?

Måske skulle vi bare give Giorgio Ivans taske med underbukser.

Den tror jeg ikke, han vil have.

Selvfølgelig vil han ikke have Ivans lorteunderbukser.

Hvorfor skulle han...

Adam, kammerat, undskyld.

Adam.

Adam. Makker.

Adam.

Adam, vi kan løse det her.

Det gør vi altid. Vi er De uadskillelige.

Tror du, det er godt for mig? At være De uadskillelige?

Tror du, det er noget godt for mig?

- Er det ikke? - Nej, det er ej.

Det er det ikke.

At være i De uadskillelige med dig føles som en livstidsdom.

Ikke en livstidsdom i et normalt højsikkerhedsfængsel.

Jeg mener en livstidsdom i en sibirisk gulag

med opslidende arbejde og gentagende slag i fjæset

uden grund.

- Du skal dreje armen... - Luk nu røven!

Fatter du, hvor drænende det er at omgås dig?

Og jeg taler ikke kun om den måde, du konsekvent nosser i alt.

Jeg taler om skyldfølelsen. Jeg kan ikke mere.

Jeg kan ikke være bekymret for, at du slår dig selv ihjel.

Hvorfor skulle jeg gøre det?

Du sagde, at du ville.

- Gjorde jeg det? - Ja.

Du sagde, at jeg ikke skulle være trist, hvis du var væk, når jeg kom hjem.

- Jeg ville tage ud og rejse. - Rejse?

Besøge min onkel i Indien i nogle måneder.

- Du... - Vent.

Tog du mig kun med, fordi du troede, jeg ville begå selvmord?

Hallo! Ja, selvfølgelig. Hvorfor skulle jeg tage dig med på min bryllupsrejse?

Fordi jeg er din bedste ven.

Åh gud, makker.

Er du sur, fordi jeg ikke slår mig selv ihjel?

Det er sgu sygt, Adam!

Her er, hvad der er sygt. Det her. Os.

Jeg har også villet sige noget til dig.

Siden du tog til Amerika, har du forandret dig.

Og jeg mener ikke din dumme accent.

- Jeg har ikke en dum accent. - Jo, du har.

- Du kan ikke sige "aluminium". - Jo.

- Så sig det. - Aluminum. Aluminum-inium.

Sørgeligt.

Du kan ikke engang sige "aluminium".

For sidste gang, jeg ønskede ikke at flytte til Amerika.

Hvorfor tog du af sted? Hvorfor forlod du mig så?

- Det var ikke mit valg. - Du forlod mig.

- Mine forældre besluttede for mig. - Jeg havde ingen.

De rejste sgu.

Jeg skulle med. Jeg var et barn.

Og jeg kan ikke bøde for det resten af mit liv.

Gud.

Vi plejede at være gode venner.

Men måske er det bedst, at vi accepterer, at vi er anderledes nu.

Vi går hver til sit, og du lader mig være i fred.

Hvad sagde jeg lige? Lad mig være i fred.

Du skal ikke vende dig om! Gå!

Måske skulle jeg bare begå selvmord.

- Det må du ikke sige. - Jeg har intet liv. Jeg har ingen kæreste.

Jeg er bare en kæmpe idiot.

Du er ikke kæmpe.

Det er bare julevægten.

Jeg ved ikke engang, hvorfor jeg tog med.

Nok fordi jeg troede, at det var den sidste chance

- for at være lidt sammen med dig. - Hvorfor?

Du ved, hvordan det er.

Du og Sarah flytter væk sammen.

I får masser af fantastiske babyer.

Jeg begynder at se dig mindre og mindre.

Livet ændrer sig bare, men du vil altid være vigtig for mig.

Tak.

Men jeg er nødt til at forsøge at redde Sarah.

Jeg går selvfølgelig med.

Vi er De uadskillelige.

Du er smuk.

Jeg har kun kjolen på,

fordi mit andet tøj begyndte at stinke,

og fordi det er en pissefed kjole.

Okay. Er du klar?

- Ja. - Du behøver ikke gøre det her.

Jo, det gør jeg.

- Ninjatilstand. Kom så. - Ninjatilstand?

Hvad er ninjatilstand? Nej!

Sarah, jeg er nødt til at være ærlig.

Jeg tror, jeg forelsker mig i dig.

Du har fortryllet mig,

og jeg synes, du fortjener noget meget specielt i livet.

- Hold kæft! - Okay, fint.

- Kom så. - Vent.

Før vi gør det her.

- Ja? - Jeg har en tilståelse.

- Hvad? - Jeg snavede ikke med de tre piger.

Det ved jeg godt.

Jeg snavede kun to, men de var tvillinger.

Okay. Det var bare en. Men hun var en svensk model.

Okay, jeg snavede ikke nogen.

- Tænker du mindre om mig? - Nej.

Sarah.

Du gør mig til en bedre mand.

Er du skør?

Du tror virkelig, jeg ville falde for dig,

fordi du tog mig med på kunstgalleri og gav mig en pæn kjole på?

Jeg er sgu da gift.

Med en fantastisk fyr.

Og du er psykopat!

- Pruttede du lige? - Ja, jeg er bange.

Bare riv gitteret af.

Giv det et godt træk.

Hvad laver I?

Hej.

Giorgio!

- Hvad laver du? - Undskyld.

Hvad er der?

Disse idioter forsøgte at klatre ind.

Hvordan er I kommet ind?

Hvor er Sarah?

Hvor er pengene?

Dem har vi mistet lidt.

Mistet?

Synd. Hvis I har mistet pengene, er vi nødt til at slå jer ihjel.

- Vent. - Vent!

Hvis du dræber ham, må du også slå mig ihjel.

Det havde de også tænkt sig.

- De ville slå jer begge ihjel. - Undskyld.

Fuck.

Fuck! Vent.

Sig til Sarah, at hun ikke skal sørge over mig. Okay?

Sig til Sarah, at hun ikke skal sørge over mig.

Lidt, selvfølgelig, men ikke for meget.

Og...

Og bede hende om at finde en anden. Men en, der virkelig fortjener hende.

En, der forstår hendes lidenskab, som jeg aldrig ville,

hvor meget jeg end forsøgte.

Og sig, at hun skal sikre sig, at han støtter hendes drømme.

Okay? Og sig, at hun skal få masser af børn, hvis hun kan.

Hun bliver bare den bedste mor nogensinde.

- Og sig... - For helvede. Skal jeg hente en blok?

Hvordan kan jeg huske alt det?

Jeg kan huske det første om drømmene,

- Rico kunne huske den anden del. - Bare...

Du får kun en besked.

Okay, fint. Så...

Bare...

Bare sig, at jeg elsker hende.

Okay?

Jeg er nødt til at gå. Jeg magter ikke al den vold.

Åh gud.

Så er det nu, Bav.

Så er det nu.

- Vent. - Hvad?

Får jeg en besked?

Okay, til hvem?

- Til Adam. - Hvad?

- Men han er lige her. - Han skal dø.

Ja. Sandt.

Kom nu, sig det nu.

Nu ved jeg det ikke. Man kan ikke tisse på kommando.

Nu er jeg under pres. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

Lad os dræbe dem, kom nu!

- Rico! - Løb!

Kom nu!

Jeg klarer det, løb!

Bav, kom nu!

Løb, løb, løb!

Jeg viser jer!

Herind! Ind!

Kom, afsted.

Der er et vindue. Afsted!

Jeg smadrer den! Åbn døren!

Lås døren.

- Der er ingen lås. - Hvad?

Der er ingen lås!

Åbn døren!

Din skid. Åbn døren, eller jeg skyder jer!

Åbn, eller jeg skyder!

Smut med jer, før de kommer ind.

- Dig? - Jeg holder den med min julevægt.

- Gå. - De kommer ind og slår dig ihjel.

Det er bedre, end at vi alle tre dør.

- Nej. Kom nu. - Adam, vær sød.

Hele situationen er min skyld. Okay? Vær nu rar.

I får fantastiske liv sammen.

Lad mig for én gang skyld gøre noget godt med mit.

Men du er... Du er min bedste ven.

Du er også min bedste ven. Vi vil altid være De uadskillelige.

- Gå nu! Vær sød at gå. - Men jeg...

- Gå! - Okay.

Gå!

Bav?

Bav?

- Ja? - Åbn døren, Bav!

Skyder du mig så?

- Ja. - Så glem det, din nar.

Nej. Vent, Sarah.

Jeg kan ikke bare gå.

Det ved jeg.

Jeg ved det godt!

Kom.

Åbn døren, Bav!

Du er en ond James Bond. Ond James Bond.

Skyd gennem døren.

Adam, tag pistolen.

Spark ham i nosserne!

- Nej, lad være! - Lad være!

Sarah, flyt dig.

Flyt dig!

Efter jeg har tilbragt tid med dig, har jeg set en god mand i dig.

Jeg har set en kunstner, der bare sælger narko og dræber folk.

Men, Giorgio,

hvis nogle af de følelser, du havde for mig, er ægte,

så lad os gå.

Lade jer gå?

Hvad står jeg så med?

Uden penge eller stoffer.

Mere ødelagt kunst.

Ikke engang et lig. Hvad vil min far sige?

Måske er det i dag, du siger fra overfor din far.

For pokker!

Bare gå.

Fuck, gør du virkelig det?

Gå, før jeg ombestemmer mig.

Gå!

Bav?

Bav!

- Åbn døren. - Hvem er det?

- Det er mig... Det er Adam. - Ikke Giorgio med en falsk accent?

- Åbn døren, det er mig. - Undskyld.

Han lader os gå.

Jeg ved det ikke.

- Tak. - Tak.

Tak.

Hej. Er du okay?

- Det er jeg. - Ja?

Gud, jeg elsker dig så højt.

Jeg elsker dig så højt.

- Jeg var så bekymret for dig. - Også mig.

- Bav. - Ja.

Hvad du lige gjorde derinde,

var det modigste, jeg nogensinde har set.

Jeg ved ikke, hvad der gik af mig. Midlertidig sindssyge.

Kom her.

- Kom herover. - Kom her.

- Bav. - Ja?

Har du pisset i bukserne?

Hvorfor siger du det?

Fordi jeg kan mærke noget vådt på mit ben og lugte pis.

Ja, jeg tror, jeg har pisset i bukserne.

Jeg døde jo næsten.

Det er vel fair nok.

- Okay. - Okay.

Det er pis. Kan du lugte det?

Jeg behøver ikke... Jeg lugtede det i krammet.

- Åh gud! - Undskyld.

- Det er pis. Undskyld. - Igen...

Jeg behøver ikke lugte til det. Kan vi gå?

- Ja. - Ja. Lad os få fat i en taxa.

- Flot kjole, forresten. - Tak.

Nå...

- Så er det nu. - Jeg glemte at give dig din T-shirt.

Ja, sejt.

- Du behøver ikke bruge den. - Jeg vil gerne.

- Er du sikker? - Ja. Hold da op.

Der var to for éns pris.

Hey.

- Tvillinger. - Tvillinger.

Hvor skal du hen?

Jeg ved det ikke. Jeg ser, hvor vinden bærer hen.

Tjekke et par seværdigheder, men...

Jeg giver jer lidt tid alene.

Tid til jer selv, ikke?

- Okay. - Ja.

Pas godt på dig selv.

Pas også på dig selv, makker.

Vi vil altid være De uadskillelige.

Det er okay.

Og, Sarah, du må ikke savne mig for meget.

Jeg skal prøve.

Det var ikke den bryllupsrejse, jeg planlagde,

men den har bestemt været mindeværdig.

Har du noget imod at tage trøjen af?

Ja, selvfølgelig.

Er det bedre?

Gud, jeg... Undskyld.

Undskyld.

Er du okay? Undskyld.

Dit ansigt er så bekendt.

Vent lige. Er du pornostjerne?

Ja.

Virkelig?

Nej, dumme!

Det var gas.

Den er falsk.

- Finto? - Falsk.

Nej, den koster da 20 euro.

Sjovt.

Bav. Rart at møde dig.

Skal du denne vej?

- Du... - Ja.

Skal vi måske følges?

Okay.

- Ja? - Ja.

Okay.

Okay så!

Kan du lide karate? Karate?

SLUT

- Min drømmepige? - Ja, hvem er det?

Jeg har ikke en, men hvis jeg havde,

ville det være en, der forstår mig...

Vi ville være et team.

En, der støtter mig og elsker mig, som jeg er, ikke?

Måske nogen med mørkt hår.

Én, jeg har været forelsket i længe.

Skal vi gifte os?

Laver du sjov?

Nej, jeg mener det.

Tag den af.

Jeg ryster.

- Se lige. - Du ryster.

Åh gud.

Gud. Laver du sjov?

Okay, tilbage til arbejdet.

Tekster af: Anders Langhoff

Kreativ supervisor Toni Spring