Original subtitles

TWA Præsentere - THE NORTHMAN

Hør mig, Odin, -

- gudernes alfader.

Hidkald fordums tiders skygger, -

- da de trådspindende norner herskede over menneskers skæbne.

Hør om en prins' hævntørst, der blev stillet ved Hels ildport.

En prins, hvis skæbne det var at drage til Valhal.

Hør mig.

DET NORDLIGE ATLANTERHAV

ÅR 895

Han er kommet.

Han er kommet.

Mor! Far er kommet!

Du må aldrig komme herind uden min tilladelse!

Kongen, frue. Kongen.

- Kom. - Odin har ført ham hjem.

Hil dig, Ravnkonge!

Valravn! Hil dig!

Hil dig, min herre!

Hil dig, Valravn!

Hil dig, Ringskænker!

Fremad, bror!

Af sted!

Hil dig, kong Ørvandel Valravn! Hil dig!

Som en krigshund, der vender hjem til sin herre, -

- er jeg kommet for at blive lænket af min dronnings lyse lokker.

For evigt vil vort bånd vare, min herre.

Prins Amled.

Du er blevet for gammel til at blive hilst som et barn.

Hil dig, min herre konge.

Men...

en far bliver aldrig for gammel til at gribe sit barn i et favntag!

Jeg har savnet dig, min søn.

Vil din bror ikke ære os med sin tilstedeværelse?

Tænk ikke på Fjølner. Han vil snart være blandt os.

Dette hang om halsen på en prins, da jeg fandt det, -

- men dets skæbne var at tilfalde denne prins.

Du skal altid bære det med min kærlighed.

Tak, far. Min konge.

- Fjølner. - Fjølner er kommet tilbage.

Den brutale mand er her.

Hil dig, herre konge.

Skænk denne modige kriger mjød, så jeg kan skåle for ham.

Tag mit bæger, frænde.

Min frue.

Se, hvorledes dronningens bæger vådtes for andre mænd end kongen.

Med hvilket metal kan man mon købe sig en tår?

Sødmefyldt sølv eller stift jern?

Stille, din hund!

Ved Frej, du sværter din herre og frue til!

Jeg beder dig, bror. Det er blot en spøg. En spøg.

Heimir har en skarp tunge, men han står mit hjerte nær.

Kom, bror.

Her er en til, der mere end mig har brug for din beskyttelse.

Thórir.

Thórir! Min søn!

Skål for min bror, Valravnen!

Skål for kongeriget Hrafnseyri!

Skål!

Fjenden fik ram på min lever.

Er du såret?

Næsten nok til at gøre Amled til min efterfølger.

Jeg så, hvor uskyldig han er, i aften.

Han skal vide, hvad der venter ham.

Han er en hvalp.

Han er lige så gammel som min bedstefar, da han tog tronen.

Det var noget andet.

Han måtte dræbe sin onkel først.

Du har ikke set din dronning i en hel årstid.

Kom.

Lad mig føre dig til vor seng.

Nej.

Må lykkeånderne føre mig til mange valpladser, når dette sår er helet.

Jeg vil ikke dø af en sot -

- eller leve en gråskægget mands skamfuldt lange liv.

Jeg vil dø af et sværdhug.

Jeg vil dø med ære.

Frygt ej.

Du vil dø på valpladsen.

Valhals port venter dig.

Denne sti betrådte jeg også med min far, -

- og han betrådte den med sin far.

Nu er det os, der skal betræde den.

Odin.

Frygt ej, Amled. Gør, som jeg gør.

Hvem er det, der galper op?

Er det Den højes ulve?

Eller det landsbyens hundes glammen?

Hør mig, I tobenede køtere.

Drik skjaldemjøden og se visdommens syner.

Så kan I lære, hvad det vil sige at leve og dø med ære.

At blive fældet på valen og i døden blive belønnet af valkyrierne.

Krigermøerne vil bære jer til Valhals glitrende port.

I er køtere, der ønsker at blive til mænd.

Bevis, at du ikke er en køter.

Ikke alene er du en mand, du spiser også som en konge.

Og dig, lille hvalp, hvad er du?

Jeg kan lugte en dygtig lærling.

For hvert nyt skridt bør man skue rundt.

Se, uden at grue, rundt.

For en fjende kan skjule sig på gulvet.

Vis bør en mand være, men dog vis nok til at være en dåre.

Vis nok til at være en dåre.

Hvordan Odin mistede sit øje?

For at kende kvindernes trolddomskunst.

Søg aldrig kvinders hemmeligheder, men sid dem ikke overhørig.

Det er kvinder, der kender mænds mysterier.

Nornerne, der spinder og væver ved skæbnebrønden.

- Lev med ære. - Lev med ære.

Beskyt din æts blod - Beskyt din æts blod.

Ved du, hvad det betyder, Amled Ørvandelsøn?

Dør jeg for fjendens sværd, så skal du hævne mig -

- eller leve i evig skam.

Det vil jeg gøre, far.

Mit sværd helmer ikke, før det har smagt hans blod!

Lev altid uden frygt!

For din skæbnetråd er vævet, og du kan ikke undslippe den.

Sværg det.

Det sværger jeg.

Dette er den sidste tåre, du vil fælde af svaghed.

Du vil få den tilbage, når du mest har brug for den.

Sku nu grant som en mand.

Træd nærmere, Amled.

Og i vort blod skal du skue kongernes træ.

Far!

Fly! Fly!

Kom og kræv jert kadaver, niddinger!

Du skuer ind i din brors øjne med forbavselse.

Det vidste jeg, du ville.

En skam, at du aldrig før har givet en halvblods øjne opmærksomhed.

Sku nu, hvor hurtigt din bror svinger sværdet.

Hug til, bror. Hug til.

Men vid, at en stjålen ring ikke gør en horeunge til konge.

Er den smurt ind i mit blod, -

- vil den snart glide af din arm som en slange.

Du vil ikke herske længe.

Lad denne misdåd hjemsøge dig hver nat, -

- til en flammende hævn fortærer dit kød!

Hug.

Hug!

Til Valhal!

Kong Ørvandel er død!

Længe leve kong Fjølner. - Længe leve kong Fjølner!

Hil dig, herre konge! Hil dig, herre konge!

Bring mig drengens hoved.

Søg overalt!

Af sted! Til højre!

- Kan du se ham? - Jeg leder!

- Derovre! - Afskær ham vejen!

Jeg gør det langsomt.

Hil Fjølner hin broderløse!

- Hil kong Fjølner! - Hil Fjølner!

Hil kong Fjølner!

Kong Fjølner har fundet sig en dronning.

Fjølner! Fjølner, min herre!

Drengen! Drengen.

Den lille dreng er død. Død i havet!

Han sank som en sten.

Jeg vil hævne dig, far! Jeg vil redde dig, mor!

Jeg vil dræbe dig, Fjølner!

Jeg vil hævne dig, far! Jeg vil redde dig, mor!

Jeg vil dræbe dig, Fjølner!

Jeg vil hævne dig, far! Jeg vil redde dig, mor!

Jeg vil dræbe dig, Fjølner!

Jeg vil hævne dig, far! Jeg vil redde dig, mor!

Jeg vil dræbe dig, Fjølner!

RUSLAND

FLERE ÅR SENERE

jeres bjørnesind brænder i jeres menneskekrop

Fenris' sønner bryd fri af jert kød

ulvene hyler i Odins uvejr

krigere falder når bjørnen slår til

vi kæmper til vi når Valhal!

Indtil vi atter tager menneskets form, -

- skal vi frygtløst drikke blod fra vore fjenders sår.

Sammen går vi bersærkergang på den lig dække de valplads.

Krigens fader byder os det. Skift jeres ham, brødre!

Blodtørstige ulve! Bersærkere, bliv ét med vreden!

Til Valhal!

Hvad laver du? Kom nu. Kom nu.

Kom så. Kom så.

Ind med dig, din gamle kælling.

De vilde er et fint bytte, ikke, Bjørnulf?

Vi har klaret det godt.

Vi har aldrig kæmpet bedre.

Da vi fandt dig som hvalp...

da så jeg straks, at dit hjerte er lavet af koldt jern.

For svage!

Jeg vil have de stærke! Ikke de svage!

Mor!

Mor!

Mor!

Mor!

Mor!

Mor!

Mor!

Spil, dit fjols! Spil!

Lusk omkring i skyggerne, du mit folks banemand.

Skjul dig.

Selv om dine brødre tog mine øjne, -

- så kan jeg se dig.

Jeg er ingens bror.

Det er ikke nok at være den, der aldrig fælder tårer, prins Amled.

Prinsen, der vendte sig bort fra sin skæbne.

Et udyr uden bånd til nogen.

Et udyr, der vrider tårer ud af menneskers øjne.

Husk, for hvem du fældede din sidste tåre.

Husk, at du svor at gøre uret til ret.

Husk Ravnkongen. Husk ham.

Husk ham.

Den indeholder det salte hav, du må krydse -

- for at nå til verdens ende.

Den nærer den frosne flod af had, der fylder mine årer.

Den vil føre dig til en ø mod nord, -

- hvor en brændende sø vil finde sit udspring -

- på et sort fjelds tinde.

Der vil jeg drukne min fars banemand.

Følg rævens hale til den oldgamles bo -

- for at finde det sværd, der passer til din brutale vrede.

Hvorfor spår du om min skæbne, heks?

Der, hvor din askedækkede sti ender, -

- vil en anden begynde sin færd.

En mø-konge.

Lad mig gå.

Du kan ikke undslippe nornernes skæbnetråd.

Gå nu!

Disse trælle skal til Uppsala.

De skal til markedet i Kyiv.

Send dem til Konstantinopel.

Og disse stærke trælle -

- bør kunne klare rejsen til Fjølners gård i Island.

Hvem er denne Fjølner? - Fjølner hin Broderløse.

Han fik sit navn, efter han dræbte sin bror Ørvandel Valravn.

Ham kender jeg til.

Hvorfor skal hans trælle til Island? Fjølner hersker over Hrafnseyri.

Han flygtede til den afkrog med sin kone og søn, -

- efter kong Harald af Norge tog hans rige.

Fjølner dræbte sin bror forgæves. Nu er han fårebonde.

Far.

Frygt ej. Når jeg møder din ejer, vil jeg takke ham for din varme.

Kom med de to reb.

Dine fåreklæder skjuler dig ikke, nordbo.

Hvad siger du, troldkvinde?

Du ønsker at være træl.

Du vil skjule dine evner.

Du vil vise hyrden, at du er et får.

Jeg vil vise hyrden til dødsriget.

Hold rakken!

Kom herover!

Hold jer på fødderne!

Tag min hånd!

Jeg har dig!

Jeg vil hævne dig, far. Jeg vil redde dig, mor.

Jeg vil dræbe dig, Fjølner.

ISLAND

Ind på række!

Op! Af sted!

Derovre.

Af sted!

Lad ham rådne op!

Mågerne vil æde ham! De er sultne.

Af sted, I svin!

Hvorfor være blind passager på en færd til dette grumme sted?

Der er ondskab i jorden her.

Min skæbne har ført mig hertil, -

- så jeg kan finde det, der blev stjålet fra mig.

Og hvad er det?

En mor, en far, et kongerige.

Er dette dit kongerige?

Han, som stjal mit rige, flygtede hertil, da en anden tog det fra ham.

Jeg drager herfra, når jeg er færdig med ham.

Jeg er Olga af Birkeskoven.

Jeg sværger også, at jeg vil forlade denne ø.

Så må du møde mange farlige fjender.

Ligesom dig.

Men du må møde dem alene.

Din styrke kan knuse mænds knogler.

Jeg ved, hvordan man knuser deres sind.

I to! Hold kæft!

Videre!

- Hvorfor gør vi det her? - Hvad?

- Det her. - Hvad?

Det er trællearbejde.

Du er stormand.

Det er din offerplads, og jeg skal arve dine besiddelser.

Ingen mand ved, om han vil fejre næste solhverv som konge eller træl.

Det er bedst at være beredt på begge dele.

Og for at forhindre det sidste -

- bør du vise dine trælle, at du er lige så stærk som dem.

Men der er ingen, der kigger på os.

Hent noget valle. Tænk over, hvad jeg har sagt.

- Op med skjoldarmen. - Den er oppe.

- Nej. - Lad os se!

Nej! Nej!

Fjølner, min herre.

Her kommer dine trælle.

- Vis mig dem. - Hvor er resten af dem?

- Op at stå! - Op at stå!

- Op at stå! - Op, trælle!

Ind på række, køtere!

Ynkeligt. De kan ikke engang stå op.

De klarer ikke vinteren.

Sælg dem alle sammen.

Lad mig se ham der.

Vi har beholdt dem, der var værre.

Jeg er ikke imponeret.

Han stinker.

Du skal aldrig se mig i øjnene, træl.

Gad vide, hvad de kalder en som dig i Rusland?

Jeg er Bjørnulf.

Alene på navnet kan man se, at han er stærk som en bjørn.

Men hvis du er upålidelig som en ulv, så dræber jeg dig selv.

Vi beholder ham her.

Resten kan sælges.

Men mor skal bruge to til at lave mad og en til at vaske tøj.

- Og to mand til at høste. - Ja ja.

Disse to skal lave mad, og hun kan vaske tøj.

Og vælg to mænd til markarbejdet.

Og også hende der.

Hold hendes arme hvide...

og hendes hår langt.

Vil du prøve at klatre ud, Bjørneulv?

Selv hvis du slap væk fra denne gård, -

- ville du ende som føde for de blå ræve og sælfolket.

Øen her er en gold ødemark.

Du må hellere få noget søvn.

Væk! Væk! Væk!

Tyvagtige kællingeånd!

Væk! Væk!

Væk med jer.

Væk! Forsvind!

Væk med jer.

Jeg vil hævne dig, far.

Jeg vil redde dig, mor.

Jeg vil dræbe dig, Fjølner.

Her. Af sted.

Gå hen og pis.

Derind.

Stop der.

Du der! Kom i gang!

Hvad er dit hoved fuldt af?

Vend dig om.

Luk døren.

Fandt du det?

Det, du har mistet.

I huset i dag. Var det der?

Ja.

Og mere til.

Det er en ond drøm.

Så må du vågne op.

Det er deres mareridt.

Du der!

Kvinde, kom med os.

Du hører ikke til her. Fjølner vil have dig hos sig.

Hvis du mister mig, vil du så også søge efter mig?

- Vil du det? - Her.

Sæt dig, Amled Ørvandelsøn.

Fortalte vores hønseædende ven dig om mig?

Nej.

En, der taler meget mere.

En gammel dåre.

Stakkels Heimir.

Han taler om fordums dage...

og om dage, der endnu skal komme.

Fjølner skar hans tunge af -

- og prikkede hans øjne ud, -

- før han dræbte ham.

Men jeg lavede nye til ham.

Min gode frænde.

Jeg vil også hævne dig.

Jeg er bange for, at du må tale til mig.

Jeg lavede ham desværre ikke nye ører.

De mødte også Fjølners klinge.

Så er det nok! Du ved, hvorfor jeg er kommet.

Du er stadig et udyr forklædt med menneskekød.

- Tal, troldkarl. - Nuvel, træl!

Vandrende seer!

Vågn nu...

af dit mord.

Hør mig!

Heimir... er her.

Hej, hvalp.

Jeg søger det våben, nornerne har bestemt for min hævn.

Hør mig.

Smedet af de mest dødbringende våbensmede, -

- som nogensinde er kravlet ud fra under Midgårdsormens mave, -

- et sværd skabt af det mest hemmelighedsfulde og sjældne jern.

Skabt med jætteknogler. Det tynger ikke hånden, -

- men som en drages hugtand kan den altid bide i kødet.

Det kan ikke brydes eller bøjes.

Dets klinges tørst kan kun stilles med menneskeblod.

En krigsflamme uden lige.

Dets navn er...

Draugr. Gengangeren.

Det er skæbnebestemt.

Men sværdets natur er vanskelig.

Det kan kun drages frem i nattens mulm og mørke -

- eller ved Hels sorte porte.

Hels porte. Der vil mit sværd lade retfærdigheden ske fyldest.

Indtil da vil jeg nyde at lade Draugr mæske sig om natten.

Så vil du også nyde det øjeblik, hvor du må vælge -

- mellem omsorg for dine ætlinge og hadet til dine fjender.

Det er intet.

Mit hjerte kender kun til hævn.

Vis mig det.

Du må opsøge Draugrs ejer, han, som bor i gravhøjen.

Mærk dig fuldmånens skær, -

- for skyggerne er ikke gæstfri.

Mærk dig fuldmånens skær!

Thórir udvælger vores stærkeste.

I morgen viser vi, at Håkon Jernskægs mænd er mudderfødninger.

Ja.

Og der vil ikke værre andet end mudder tilbage af dem.

Rakki!

Rakki.

Rakki.

Tag Rakki med hjem.

- Og I to... - Rakki, kom.

Det er næsten daggry. Kom ind og sov.

Vågn op.

Hent hende. Du ved godt hvem.

Ja.

Vågn op, Olga. Vågn op. Op at stå.

En valkyries hår.

På en vild slavisk kælling.

En smule blod.

Urene hore!

Du får hende på rette tanker, for ellers er I begge døde.

Tak nornerne, at kvindens tidevand er det eneste blod, der udgydes, kujon.

Jeg er en dåre.

Det blev spået, at jeg skulle dræbe min fars morder i en brændende sø.

Indtil den dag kommer, -

- vil jeg pine den mand, som gjorde mit liv ulideligt.

Sov godt, nattesværd.

Ja. Vi tørster efter hævn, -

- men vi kan ikke undslippe vores skæbne.

Få dem ind på række! Kom så!

- Hold den! - Kom i gang!

De er til festmiddagen på søndag.

Hvor fører de os hen?

De sagde noget om stormandens festmiddag.

Jeg så ham sammen med dig i nat.

Så ved du, at Fjølners hænder er væk, når jeg forlader øen.

Du har gennemskuet ham.

Og jeg har fundet det kolde jern, som vil fælde ham.

- Hvornår gør du det? - Når tiden er inde.

Indtil da vil jeg hjemsøge denne gård som en genganger.

Fjølner tror, at Amled er død.

Ja, men hvad med din mor?

Hun vil nyde Fjølners pinsler.

Hun foregiver at elske ham for sit barns skyld.

- Vil hun ikke...? - Drengen kommer med.

De har flyttet mig tilbage til køkkenet.

- Vores plan må vente. - Bjørnulf! Kom så!

Du kan fejre det efter legen, træl. - Om bagerst!

Thórir, min herre. Vi mangler én mand.

De er til festmiddagen på søndag.

Jeg er ikke et lille barn. Det er mit hår.

Jeg kender voksne mænd, som har brug for en kvinde til at ordne deres hår.

Få dem ind på række!

I kan fejre det efter legene, træl. Kom så!

Min herre.

Thórir, min herre.

Kan du kæmpe, træl?

Kig mig i øjnene, træl.

Jeg spurgte, om du kan kæmpe.

Hvad er det?

Har du aldrig set et knatttré før?

Ved aftentide vil du have set mange af dem.

Lad blodet flyde!

Op. Over.

Du kaster skam over din families navn!

Vi skal bruge flere mænd!

Nej! Nej!

- Gunnar! - Nej!

Stop spillet! Stop spillet nu! - Rør ham ikke!

- Gunnar! - Stop spillet!

Gunnar! Gunnar!

- Dumme hvalp! - Nej!

Fjølner, kald ham tilbage.

Gunnar! Gunnar! - Vågn op. Dumme dreng, vågn op.

- Gunnar. - Gunnar.

- Vågn op. - Gunnar. Gunnar. Gunnar.

- Gunnar. Gunnar. Gunnar. - Vågn op. Vågn op!

Vågn op.

Vandt vi?

Du taler som en sand stormandssøn.

En brav dreng. En brav ung mand.

Du der.

Denne vej.

Du var brav og loyal.

Når vi kommer tilbage til gården, vil du få visse privilegier.

Du vil få færre byrder. Du får kommandoen over andres byrder.

Og, Bjørnulf, -

- som belønning for, at du vandt kampen for os, må du vælge en kvinde.

Selv den slaviske kælling, du har haft et godt øje til.

Far syntes, hun var for...

ubøjelig.

Men vi vil aldrig gøre dig til en fri mand.

Stanken af en træl af lav byrd hænger ved ham.

Ja.

Tak.

Vi kommer til at savne dig. - At du vasker skideskuret.

For min søn, Gunnar.

- Skål! - Skål!

Olga.

Du fandt mig.

Var du blevet borte?

Kun hvis du søgte efter mig.

Moder Jord, hør din datters bøn.

Vis mig, hvordan vi kan udslette dem, der trælbinder os, -

- og befri min elskede fra hans brændende sorg.

Hvad er det, du gør?

Her, hvor skæbnens tråde har bundet os sammen -

- i et favntag under træerne.

Her taler jeg med Moder Jord.

Hvad siger hun til dig?

Hvordan vi kommer til at tale med din mor.

Min jordmagi vil nære dit sværds flammer.

I morgen nat vil du og jeg...

lade denne onde drøm begynde.

Og forvandle Fjølners liv til kaos.

NATTESVÆRDET MÆSKER SIG

Gør det færdigt.

Tilbage til indhegningerne.

Du der.

Frejs tjenere.

Læg dem for foden af vor herre.

Din svækling.

Frygt ej. Du er den første af mange. - Nej! Du får din frihed!

Jeg finder den, der gjorde det her.

Jeg finder dem og flår øjnene ud på dem!

Og jeg river tungerne ud på dem!

De kommer til at søbe mad i Hel.

Se, far! Se, hvad der er sket med mine brave venner.

Kristne uhyrer! Uhyrer!

Uhyrer! Var det dig, der gjorde det, Skægløs?

Svar mig! Svar mig!

- Stop så! - Min søn!

Find roen igen.

De var gode drenge.

Ved Frej, vi skal hævne dem.

Før ham bort.

Har Thórir ret? Kunne det være de kristne svin?

Deres gud er et lig naglet til et træ.

For hvad?

Drengene rørte dem aldrig.

Og hvordan skulle de have fundet våben?

Nej.

Disse sår er ikke af denne verden.

Denne forstyrrede ånd vil ride igen.

Den kæmper med et hungrende sværd.

Af sted. Jeg bereder en ofring.

Videre, blodsugende kristne!

Gør, som I får besked på.

Af sted.

Svampene. Jeg har dem.

Ikke i aften. Ånden vil ride og udgyde mere blod.

Sorte hun-ånd, find hvile.

Bring dette offer til din herskerinde.

Og kald din rasende dødningehund tilbage.

- Rakki. - Rakki!

- Hvad er der, Rakki? - Rakki!

Læg dig, Rakki! Rakki! Ra...

Rakki! Rakki!

Befri hende.

Det ser ud til, at Frej selv har udvalgt sit offer.

Blindet af blodet.

Lad os håbe, at hans hunger nu er stillet.

Dette er ikke min guds værk.

Det er troldværk.

I nat får I våben, så I kan forsvare gården, -

- for dette er også jert hjem.

Hvordan kan vi stole på, at de vil beskytte os?

Din far ønsker ikke, at trællene skal gøre oprør.

- Betvivl ikke hans visdom. - Af sted!

Sorte drømme, stig op.

Trælle, jeg kan godt lide jeres stave.

Held og lykke med at bekæmpe ånden med den der.

Her.

Er du sulten?

I aften er det dig, der bliver serveret.

Gå ud og få lidt luft. Jeg gør arbejdet færdigt her.

Gå med jer.

Få hende væk!

Rør dem ikke. Kig dem ikke i øjnene.

Nattens ånder bruger dem som ham og har grebet deres væsen.

Thórir?

Væk, diser! Forsvind!

Vi mødes før daggry.

Far.

Gå blot.

- Sikke et langt sværd. - Ikke spøge.

Jeg er din søn.

Amled?

Er du stadig i live?

Et liv fyldt med død.

Men jeg svor, at jeg ville overleve, så jeg kunne opleve dette.

I morgen vil jeg have udført min dåd med ære.

Kun da kan jeg finde ud af, om jeg holder af at leve.

Du er din mors søn.

Og min fars.

Jeg er kommet for at hævne kong Ørvandel.

Jeg vil drukne min svigefulde onkel i hans eget dødsblod -

- og befri dig.

Du har arvet din fars simple natur.

Hvad siger du? - Jeg sørgede aldrig over ham.

Du var hans dronning.

Din far holdt mig ud...

fordi jeg gav ham en søn.

Nej.

Han holdt kun af sølv og at pløje sine horers skræv.

- Jeg ved ikke, om han elskede dig. - Ti.

Han var en nidding, der lod, som om han var konge.

Han var blot endnu en hovmodig, begærlig trælleejer.

Var din mund!

Du spytter din døde husbond i ansigtet.

Men hans bror...

Hans smukke bror.

En horeunge skammer sig ikke over sig selv eller sine dåder.

Din onkel elskede mig, endskønt han kendte min fortid.

Amled.

Selv nu tror du på den skrøne, jeg fortalte dig?

"En ædel brud fra Bretagnes land"?

Først var jeg ikke hans brud.

Så let vi bliver til prinsesser, når udyrene tager os som deres viv.

Ja.

Du blev påtvunget din mor.

Gunnar fik jeg med min gode vilje og af kærlighed.

Nej.

Og vid dette.

Jeg tryglede på mine knæ Fjølner om at dræbe kong Ørvandel.

Jeg pressede mine læber mod hans stærke, søde hånd.

Jeg kyssede den, og jeg tryglede.

Og for at denne dag aldrig skulle komme, -

- beordrede Fjølner dig dræbt med din mors velsignelse.

Men jeg så det.

Jeg så Fjølner bære dig væk. Skrigende.

Skrigende?

- Jeg grinede. - Du lyver!

Nu du er her, hvad gør vi så?

Jeg burde dræbe dig og alt, du holder af.

Men du elsker mig.

En søn elsker sin mor, og en mor elsker sin søn.

Og du reddede din brors liv. Du...

Du elsker.

Du...

elsker.

Ingen ud over mig ved, hvem du er.

Og du brænder efter hævn.

Et barn født af grusomhed.

Hvis du dræber Fjølner, -

- hvis du dræber Thórir, -

- og hvis du er så utæmmet, at du dræber min Gunnar, -

- ville du blive min nye kong Amled, -

- og sammen...

vil vi herske.

- Kælling! - Du stinker af din hæslige far!

Du skulle være død som ham. - Dine ord er edder!

Jeg er din død!

Dø!

Hvor er din mor?

Sig det.

Hvor?

Hun er lige så ond som Fjølner.

Jeg vil udslette ham og alt, hun elsker.

Jeg vil blive til et haglende uvejr af jern og stål.

Jeg vil tage min hævn og mere til.

Hvad skal vi så gøre nu?

Jeg må drage op i fjeldene.

Min mor ved, hvem jeg er. Snart ved alle det.

- Jeg drager med dig. - Nej.

De må ikke vide, du er min sammensvorne.

- Når dagen gryr, vil de jage mig. - Hvorfor?

Har du dræbt hende?

Jeg ville aldrig dræbe en kvinde. Ikke engang hende.

Thórir er død for min rasende hånd. - Det er kun godt.

Vil du vende tilbage i morgen nat og dræbe Fjølner?

Hvis skæbnenornerne tillader det.

Hvad end der sker i morgen, så vær klar til at fly.

Hans hjerte. Den har taget hans hjerte!

Hvad er det for en ondskab?

Hvilken ondskab æder brave, unge mænds hjerter?

Frej, hører du mig?

Opfør dig som en mand foran dine undersåtter.

Der er ingen ond ånd på spil.

Jeg sagde det jo.

Det er min fordømte søn, Amled.

Ham gjorde vi det af med, da han var dreng.

Du må tro mig. Han er her.

Ørvandels afkom lever stadig.

Jeg frygter, at han blev ført hertil af din døde brors ravneånd.

- Det kan ikke være sandt. - Tænk dig om.

Han har dræbt dine mænd. Han har myrdet din ældste søn.

Og han helmer ikke, før du er død -

- og vores egen Gunnar ligger livløs ved din side.

Det er Amled.

Ingen gud kan hjælpe dig med dette.

Du må finde min søn og dræbe ham selv.

Lad mine ord hvæsse dit frådende raseri, -

- for nattens misdåder var ikke én mands værk.

Find de trælle, som er på hans side.

Find dem!

- Ned på knæ! - Ned med jer!

Ned med jer alle sammen!

Jeg ved ikke og kerer mig ikke om, om trællen stod bag min søns død, -

- men det bliver jer skæbne, hvis I ikke siger frem.

Nej?

Jeg kan se, at du ikke længere frygter en kvindes blod.

Dig. Selvfølgelig er det dig.

Fjølner, lad hende være!

Jeg tilbyder dig din søns hjerte for hendes liv!

Jeg er Amled Bjørneulv, -

- søn af kong Ørvandel Valravn!

Og jeg vil hævne ham!

- Dræb ham! - Bring ham til mig!

- Dræb ham! - Han er min!

I sidste ende...

er du lige som din far.

Ondskab avler ondskab.

Hvordan kan du vide, at det er din søns hjerte -

- og ikke hjertet fra en gal hund, som blev dræbt for to nætter siden?

Hvor er det?

Du kan ikke dræbe mig.

Selv hvis du huggede med dit sværd, -

- så ville det ikke bide på mig.

Min tid er ikke oprunden.

Jeg skal dø i kamp.

Hvor er min søns hjerte?

Alfaderen Odin vil besejre din gud for opsvulmede pikke.

- Frygt ham... - Ti!

Jeg kommer tilbage efter dit hjerte.

Og så vil din mor og jeg æde det.

Odin, lad valkyrien, din skjoldmø, -

- flyve mig til dine skinnende porte.

Jeg kan se min far og mor.

Jeg kan se mine døde ætlinge.

Jeg kan se min herre i Frejs sal.

Han hidkalder mig.

Efter i nat sørger vi ikke længere over Thórir.

Må halsmjøden fra denne hurtige ganger -

- føre dig til den øverste gren på krigernes træ, bror.

Du er nu vor eneste arvtager.

Min sorgens stund er nu forbi.

Tiden for hævn omspændt af raseriets flammer -

- er nu oprunden!

Dette er ikke Valhal.

Så langt bar jeg dig ikke.

Jeg er ikke en valkyrie.

Dine drømme om efterlivet må vente.

Desuden...

så er jeg ikke færdig med dig endnu.

Skæbnen førte mig til Island, så jeg kunne indfri mit løfte om hævn.

Men skæbnen...

beredte mig ikke på, at jeg skulle finde dig.

Jeg troede, at jeg altid måtte vogte mit hjerte med en skal af sten.

Jeg troede ikke, at jeg ville åbne det for en mand fra nord.

Du ofrede dig, så jeg kunne fly.

Og du kom tilbage efter mig.

Jeg har aldrig følt mig knyttet til et andet menneske.

Ikke siden jeg var barn.

Jeg forbander din mors ondskab.

Hun myrdede min fortid.

Kan det ikke være, at dine norner -

- har spundet en ny tråd, du kan følge?

Hvad fortæller dine jordguder dig?

At hvor end jeg skal hen, så må jeg have dig med mig.

Jeg har ætlinge på Orkneyøerne.

Vi kunne finde... Vi kunne finde et skib og sejle dertil.

Sammen.

Trods det kan jeg ikke tro, at du har slukket hævnens ild.

Jeg har aldrig kendt til andet end had.

Men jeg ville ønske, jeg kunne blive fri for det.

Det vælger du selv.

Lad os finde vor fremtid.

Velkommen, søfarere.

Dette dæk vil være den eneste grund under jeres fødder i 21 dage.

Hvis lykkeånderne er os venligt stemt.

Jeg havde ventet flere af Fjølners mænd.

Hans søn skulle med.

Thórir tog tidligere af sted på sit eget skib.

Op med ankeret! Ned med sejlet!

- Sur vanterne! - Vanterne er surret!

Hold hende i vinden, rorgænger.

Dine sår.

De er intet imod det, vi har været igennem.

Jeg har allerede glemt det.

Min families blod...

Mit eget blod er inden i dig.

Du er kilden, vort rige vil udspringe af.

Du skulle først vide det, når vort barn var uden for fare.

Så længe Fjølner lever, er vore børn ikke uden for fare.

Hvis han kendte til det her, ville han jagte dig.

- Det kan ikke vente. - Hold inde.

Der er nu spundet en levende tråd mellem os.

Jeg var en dåre.

Jeg ville fly fra min skæbne sammen med dig.

Jeg så i mit syn, at du vil få to.

Og mit sværd vil redde dem.

Men du skal komme med os. Det skal du!

Det blev spået, at jeg må vælge...

mellem omsorg for mine ætlinge og hadet til mine fjender.

Se, hvilket håb vi har nu.

Jeg vælger begge dele.

Sejl hende til Orkney.

For denne ring vil mine ætlinge give dig nifold dens værd.

Nej! Nej! Amled!

Du bliver mor til en konge!

- Vi kan ikke undslippe vor skæbne. - Nej!

Amled!

Rid med mig, nordenvindens døtre.

Bær mig og mine til mine børns ætlinges kyster.

Der vil jeg så jer en birkeskov -

- med utallige grene, som jeres vinde kan danse med, -

- fulde af ekstase med jer ånde i ryggen.

Han er derovre. Skynd dig hen til Fjølner.

Det er ham.

Luk huset!

Hvalpen, du engang jagtede, åd af din næse.

Nu er ulven voksen.

Og den hungrer efter resten.

Uanset hvad du hører, så må du holde dig skjult.

Hold ham uden for fare.

Hold jer begge uden for fare. - Det gør jeg.

Tag jer frihed...

og gør med den, hvad I vil.

Fjølner!

Aldrig!

I hjertet.

Tak.

Mor!

Jeg vil møde dig ved Hels port.

Ved Hels port vil du finde mig.

Og der vil du dø.

For din fars banemands hånd.

HELS PORT

Dræbt af jern.

Vi vil alle mødes igen i alfaderens fæstning.

Jeg vil hævne dig.

Jeg vil ære vort blod.

Jeg vil kappe skæbnetråden over.

Jeg vil hævne dig.

Jeg vil ære vort blod.

Jeg vil kappe skæbnetråden over.

Jeg vil hævne dig.

Jeg vil ære vort blod.

Jeg vil kappe skæbnetråden over.

Jeg vil hævne dig.

Mit blod vil leve videre!

Valhal venter mig!

Den tråd, der forbinder os, kan aldrig blive brudt.

Vi er uden for fare.

Drag nu ud på din færd.

TWA - THE NORTHMAN

Rippet og tilpasser af Flake / TWA

Oversættelse: Jesper Buhl Scandinavian Text Service