Original subtitles

HERMELINEN

Jeg tror, jeg g�r hjem.

Jeg har kuldegysninger og �mme led.

- Det er forh�bentlig ikke influenza? - Jo, det tror jeg.

- Hvor er vidneprotokollatet? - Lige foran Dem.

- Jeg m� hjem og l�gge mig. - Ja, skynd Dem hjem under dynen.

- Godaften. G�r det godt? - Godaften, monsieur Racine.

Jeg spiser ikke hernede i aften.

Vil De komme op med en suppe og en mineralvand?

- Ja. Hvad tid? - Klokken syv.

"En h�ndsr�kning" hedder det rehabiliteringsprojekt for kvinder-

-som holder marked i Dunkerque.

Det hele skal p� plads p� under et d�gn.

Alle kvinderne, hvoraf en stor del er indvandrere, er i gang.

"Kl. 23.45 ankom Martial Beclin til politistationen p� rue Gambetta."

"Det havde regnet hele dagen i Boulogne-sur-Mer."

"Han kom for at anmelde, at hans syv m�neder gamle barn var d�dt."

"Kriminalkommiss�r Massimet tog imod hans vidneforklaring."

Slap af, men sp�nd op i ballerne.

G� hjem i seng, og skru op for varmen, s� du ligger og sveder hele natten.

Hold sengen i morgen, s� er det v�k om et par dage.

Jeg har en n�vningesag, som starter i morgen.

- Voldt�gter igen? - Nej.

En fyr i milit�rst�vler sparkede sit syv m�neder gamle barn ihjel.

Du f�r �t ark Captagon, men du m� ikke tage mere end to om dagen.

Ellers kan du ikke sidde stille p� stolen under retssagen.

Kan du se ham med det r�de halst�rkl�de?

- Det er retsformanden. En plus ti'er. - Hvad vil det sige?

At han aldrig giver under ti �r. Han er elsket og hadet.

- Kan De lide ham? - Ikke videre godt.

- Godmorgen, hr. formand. - Jeg har influenza.

- Er De i behandling? - Ja. Og De ville?

Advokat Gerbelle assisterer mig i denne sag.

Jeg m� g� i perioder, da jeg er civil part i finansministeriets...

Udm�rket. Hav en god dag. Farvel.

- Goddag. - Goddag, hr. advokat.

- G�r det godt? - Ja. Ogs� hos dig?

"Kl. 23.45 ankom Martial Beclin p� politistationen..."

- Hvordan har Racine det? - Racine...

Han sover d�rligt for tiden. Kan du holde p� en hemmelighed?

Ved midnatstid s� Lalanne ham forlade en luderbar ved Saint-S�pulcre.

- Han kunne ikke st� p� benene. - Racine?

- Han r�rer ellers ikke alkohol. - Det p�st�r han.

Han vil ikke v�re savnet her.

- Ved du, hvem der efterf�lger ham? - Nej.

S� er det alts� sandt, at Racine er flyttet hjemmefra og p� hotel.

Det er konens hus.

Og hun har �benbart smidt ham ud.

- Har alle n�vningelisten? - Jeg vil gerne have en. Min er v�k.

Ogs� jeg. Tak.

- Har De f�et n�vningelisten? - Nej. Tak.

Flere kvinder end m�nd. Den bliver h�rd.

- Chantal, Florence, Gabrielle... - 21 ud af 35.

Der bliver ogs� flere og flere kvindelige jurister...

Derimod er ni ud af ti tiltalte m�nd.

- Ikke i kriminalretten. - Nu kommer Racine som en iskold vind.

Goddag.

Jeg har en slem influenza, s� hold Dem hellere p� afstand.

- Har De influenza? - Ja, den kom i forg�rs aftes.

- Der er mange, der er syge. - Jeg m�tte g� ud midt om natten.

Det er umuligt at finde et �bent apotek i Saint-Omer midt om natten.

- Midt om natten? - Ja, ved midnatstid.

Jeg gik rundt omkring r�dhuset...

Apoteker henviser ellers altid til det n�rmeste, der har nat�bent.

- Er tiltalte kommet? - Ikke endnu. Jeg siger til.

N�, men nok om min influenza.

Vi sidder p� forsvarets side. Der sidder tiltalte og advokaterne.

Herfra kan vi h�re n�sten alt, hvad de taler om.

Der i midten sidder retsformanden med sine to meddommere omkring sig.

Og de sidder omgivet af n�vningene.

- I den side sidder statsadvokaten. - Ham, der kom ind der?

Og det er formentlig barnets mor.

- Hvad venter vi p�? - Advokat Malsherbes. Hun er p� vej.

Det var da utroligt.

Undskyld, jeg kommer for sent. Jeg repr�senterer tiltalte...

- Lad os nu bare komme i gang. - Mange tak.

- Er der noget, De vil sige, Fournier? - Nej, hr. retsformand.

Hvorfor stirrer De s� p� mig?

Alle bedes rejse sig!

Jeg erkl�rer hermed retsm�det for �bent.

Retsbetjent, vis den tiltalte ind.

V�r venlig at blive st�ende.

S� lidt st�j som muligt, tak.

Kan jeg ikke h�re, hvad tiltalte siger, er jeg n�dt til at t�mme retssalen.

Navn, alder, besk�ftigelse og adresse, tak.

- Martial Beclin... - Vend Dem venligst mod dommerne.

Martial Beclin, 27 �r, arbejdsl�s.

Jeg m� igen bede Dem om at vende Dem mod dommerne.

Tak.

Martial Beclin, 27 �r.

Arbejdsl�s. Jeg bor i Boulogne-sur-Mer i Bel-Air-kvarteret.

Udm�rket. Tak. V�rsgo at s�tte Dem.

Vil De r�be de potentielle n�vninge op, fru retsskriver?

Madame Jeannette Marot.

Dommeren er i rigtigt d�rligt lune. Jeg ville n�dig v�re tiltalte.

Madame Chantal Anon-Lesel. Mademoiselle Isabelle Barceau.

N�, nu er n�vningeopr�bet startet. Ja, ja. Jeg har f�et mailen.

Ja, der skal omg�ende svares. Tal med Fran�ois, og send ham en kopi.

Mademoiselle Coralie Marciano.

Afvist.

Forsvaret kan ikke afvise flere, hr. retsformand.

De har afvist Mme Colmart, Mme Versati, Mlle Verchuren...

Godt. Mlle Marciano, De er n�vning nr. 6.

G�r venligst et notat om-

- at vi n�ste gang m� holde advokat Jourd'hui orienteret per sms.

P� baggrund af sagsfremstillinger fra tiltalte, anklagemyndighed og forsvar-

- og i overensstemmelse med artikel 296 i retsplejeloven-

- beg�rer retten nu, at der ud over de seks udvalgte n�vninge-

- udv�lges yderligere tre reserven�vninge-

- som skal deltage i alle retsm�der indtil domsafsigelsen.

Madame Ditte Lorensen-Coteret.

Monsieur Serge Debruyne.

De �vrige n�vninge har fri indtil n�ste sag p� fredag.

De kan blive eller g�, som De vil.

Retten tager et kvarters pause.

- Plejer man at tage pause s� tidligt? - Nej.

- Det plejer at v�re lidt senere. - Efter opl�sning af anklageskriftet.

Anklageskriftet er dommerens sammendrag af tiltalepunkterne.

Der er to slags dommere: Dem, der afbryder debatter-

- beskriver h�ndelserne indg�ende, refererer til alle vidneudsagn-

- g�r i detaljer med forunders�gelsen og fylder meget.

Og s� er der dem, der fatter sig i korthed-

- og giver parterne mere taletid, s� retssagen bliver mere levende.

- Hvilken slags er vores? - En, der afbryder.

- Afbryder? - Nej, han har levende debatter.

Han foretr�kker n�vninge over 60, s� han selv f�r flere tissepauser.

- Tissepauser? - Ja, det er vigtigt.

I Saint-Omer. I retten.

Ja, jeg blev udtaget. Tre dage. Er professor Leiris i n�rheden?

Om forladelse.

- Hvad er det for en accent? - Dansk. Jeg er f�dt i K�benhavn.

- Er De fransk statsborger? - Ja.

Vi genoptager retsforhandlingerne.

De m� undskylde den pludselige pause-

- men jeg har f�et influenza og skulle have mine aspiriner.

Hvis De vil komme med mig, s� forts�tter vi.

V�r venlig at stille Dem hen til Deres pladser i en fart.

Vi kan nemlig ikke s�tte os, f�r alle er p� plads.

F�r vi starter, vil jeg gerne l�se et brev fra tiltalte op.

"Jeg skriver for at meddele Dem noget, som jeg har t�nkt meget over."

"Jeg har besluttet, at jeg under retssagen, ikke svarer p� noget."

"Jeg vil besvare alle sp�rgsm�l med, at det ikke var mig."

"Jeg sparkede hende ikke. Jeg slog ikke Melissa ihjel."

"Jeg er uskyldig, og det fastholder jeg. Med al respekt..."

Tiltalte bedes rejse sig op.

Har De sendt det brev?

- Ja, hr. dommer. - "Ja, hr. retsformand," tak.

Retten �nsker at vide, om De har samme holdning som i juni.

Ja, hr. retsformand.

Jeg �nsker alligevel at h�re om Deres personlige forhold.

Retten har brug for at vide, hvem De er, og hvilken baggrund De har.

Jeg starter med at sp�rge ind til Deres baggrund.

Hvor blev De f�dt?

Vil De ikke sige, hvor De blev f�dt?

Jeg slog ikke Melissa ihjel.

De blev f�dt i Arleux den 21. december 1986.

Vil De sige et par ord om Deres opv�kst?

- Hvad Deres for�ldre lavede? - Jeg slog ikke Melissa ihjel.

Deres far arbejdede for et firma, der pudsede facader-

-og ligeledes lagde tagbekl�dning.

Den 6. januar 1989 faldt han ned fra et stillads-

- og br�kkede ryggen. Da var De tre �r gammel.

L�gerne fors�gte at redde Deres far, men han overlevede desv�rre ikke.

Deres mor var i sjette m�ned. Kan De huske, da Deres s�ster blev f�dt?

Jeg slog ikke Melissa ihjel.

V�rsgo at s�tte Dem.

Retsbetjent, vil De hente madame Elodie Touret-

- som har lavet en personlighedskarakteristik?

Jeg ved ikke rigtig...

- Alt vel? Skal vi snart spise frokost? - Gerne.

Han ville uddanne sig til t�ppemont�r-

- men havde sv�rt ved at tilpasse sig undervisningen.

Rektor beskriver ham s�ledes:

"Manglende boglighed samt modstand mod autoriteter."

Efter tre m�neder forlod han erhvervsskolen.

Det var heldigt, for Martial viste sig at v�re allergisk over for st�vmider-

- og det er jo ikke ideelt for en t�ppemont�r.

Nu har De v�ret ude i Bel-Air-kvarteret.

Hvad sagde naboerne om monsieur Beclin?

Naboerne og beboerne i de andre boligblokke-

- beskriver ham som en anonym person, der snakker og hilser.

Et par, der udadtil virkede normalt og s� ud til at have det godt.

Udm�rket. Sp�rgsm�l?

- Mange tak. - Selv tak. Farvel.

Martial Beclin, v�r venlig at rejse Dem op.

�nsker De at tilf�je noget eller at p�pege un�jagtigheder?

Jeg slog ikke Melissa ihjel.

Ved at n�gte at udtale Dem vanskeligg�r De vores opgave.

N�vningene har kun politiets vidneforklaring at holde sig til.

- Det er deres problem. - Hvabehar?

- Det er deres problem. - Deres?

Jeg ville sige, at det var Deres. De risikerer 20 �rs f�ngsel.

- Vi f�r at se. - Hvabehar?

Vi f�r at se.

Jeg beder Dem for sidste gang om at fort�lle retten og n�vningene-

- hvad der rent faktisk skete den 24. april 2013.

Det var ikke mig, der sparkede Melissa.

Hvem var det da?

Jeg sparkede hende ikke.

Retten er h�vet. Forhandlingerne genoptages kl. 13.

Det skider jeg p�.

- G�r De? - Jeg skal lige forbi derhjemme.

Ved De i �vrigt, hvad n�vningene g�r, Pauline?

Spiser frokost.

- Ved De hvor? - Henne p� "Spey River".

- Er De sikker? - Ja, det vil jeg tro.

Ja, men s� velbekomme.

Der har vi jo min hund.

Nej, ud med dig.

- Goddag, Th�r�se. - Goddag. Jeg har lige vasket gulv.

Jeg beklager.

- Man kan se, De ikke g�r rent. - Vi har hver is�r vores opgaver.

H�r, Th�r�se, kunne De ikke l�gge lidt �bler til side til mig?

- Men de skal ikke v�re ormstukne. - Jeg er ikke �bleekspert.

Bare giv mig nogle gode �bler. Nogle, der ikke er st�dte.

Hvad vil De have? Sidst bad De om nedfaldsfrugt.

Skal det v�re plukkede eller nedfaldsfrugt?

- Hvad er forskellen? - De plukkede er ikke s� modne.

G�r, som De vil. Jeg skal tale med fruen.

Jeg regner med Dem, Th�r�se.

Goddag, mademoiselle.

- Hvem er De? - Laura Blancard.

- Hvad laver De? - Jeg er den nye reng�ringshj�lp.

- Hvorn�r er De startet? - F�rst p� m�neden.

Jeg skal v�re f�rdig med...

Michel? N�, der er du. Godt.

- Jeg har influenza, Marie-Laure. - Du ser ogs� skidt ud.

- Tager du noget? - Panodil, C-vitamin... Hvad er der?

- Hvad har du lavet? - Jeg faldt.

- Slog du dig? - Nej. Hvad ville du tale med mig om?

Jeg har talt med notaren. Det g�r hurtigere end forventet.

Jeg skriver under p� salgskontrakten p� fredag.

Og jeg flytter fra Saint-Omer sidst p� m�neden.

Flyttefirmaet lavede et overslag i dag.

Jeg kan ikke have alle m�blerne i Honfleur.

Jeg mailer en liste med det, jeg efterlader, hvis du vil have noget.

- Sidst p� m�neden? - Jeg klarer ikke en vinter mere her.

- Farvel, monsieur. - Farvel, Th�r�se.

- Hvem starter? - Vi kan tr�kke lod.

- Skal vi tage en runde? - Ja.

Skal jeg starte? Yacine Balaoui, 65 �r, pensionist.

Er det dit nummer? Michel Racine.

...og ni b�rneb�rn. Jeg bor i Loos-en-Gohelle ved mineskakt 11.

- I slaggedyngernes skygge. - Slaggedyngerne er vores bjerge.

Ja.

R�mi Kubiack, 43 �r, gift...

Jeg har to b�rn og er landskabsarkitekt.

- Hvor bor du? - T�t p� Le Touquet i Marles-Les-Mines.

- Ikke s� fint, men f�rre idioter. - Nemlig.

- Kan vi lige...? - Mig?

Jeg ved det, fordi jeg er fra Auchel.

Jeg hedder Marie-Jeanne Metzer.

- Jeg er 49 �r. Snart 50. - Det kan man ikke se.

Du kommer ingen vegne med smiger.

Jeg bor i n�rheden af Tatinghem i Saint-Omer.

Jeg er arbejdsl�s p� a-kasse.

Jeg har to b�rn og tre b�rneb�rn. Nej, det skulle man ikke tro.

Jeg kan ikke lide fodbold, men elsker eddike p� mine fritter, og ellers...

Det er vist ogs� nok. Nej, fis...

- Du er rigtig sjov, hvad? - Det er bare for at f� brudt isen.

Vi er ogs� ved at d� af grin. S� er det dig, min pige.

Jeg hedder Nacera Boubziz. Jeg er 25 �r og hjemmehj�lper.

Hjemmehj�lper. Og du er den f�rste reserven�vning.

S� deltager du ikke i vur... S� deltager du ikke i vote...

- S� deltager du ikke i voteringen. - Det er sv�rt at sige.

- Hvor bor du? - I Fr�thun. Det g�r min kusine ogs�.

- Jeg k�rer for hende. - Jeg dumper til teoripr�ven hver gang.

Hvis du bor i Fr�thun, kan du k�re med mig.

Jeg bor i Calais, s� det er p� vejen. Jeg kan hente og bringe dig.

Det vil hendes mand ikke have. Da hun blev indkaldt, gik han til politiet-

- som sagde, at det var obligatorisk, men ellers mange tak.

Jeg kan da forklare ham det.

Det g�r alts� ikke. Han er lidt speciel. Ikke helt rask.

Skal vi forts�tte runden?

Skal vi...? H�r nu her... Skal vi forts�tte runden?

Lad nu v�re. V�rsgo.

Jeg hedder...

...Ditte Lorensen-Coteret. Jeg er 45 �r.

- Det skulle man ikke tro. - Tak.

Jeg er fraskilt og har to b�rn. En dreng og en pige.

- Jeg er narkosel�ge i Lille. - Hold da op.

- Og De er f�dt i Danmark. I K�benhavn. - Ja.

- Hvor ved du det fra? - Jeg er fransk statsborger.

- Jeg kan l�se og skrive. - Betryggende, n�r De er l�ge.

Og som os andre er De ikke straffet.

Ellers sad hun ikke her.

- Har De boet i Frankrig l�nge? - I 20 �r.

- Jas�? De har ingen accent. - Overhovedet ikke.

- Og... Coralie? - Coralie Marciano.

- Marciano. Det er italiensk. - Jeg ville have sagt korsikansk.

Det er italiensk, men det kan man ikke se mere.

Hvad skal jeg sige? Jeg er 29 �r. Jeg bor i Coquelles ved Calais.

Og jeg arbejder i en bank.

- Skal jeg sige hvilken? - Det m� De selv om.

Men jeg m� godt? I CIC.

- De er alle sammen ens. - Ja.

Og hvad kan jeg ellers sige?

- Jeg er single og har ingen b�rn. - Rigtig single eller...?

Hvad rager det dig? Han er slem.

- Hun kan da umuligt v�re single. - Nej, jeg har en k�reste.

Men han er sergent og er i �jeblikket udstationeret i Mali.

Der hugger de hovedet af folk.

- Er det ikke h�rdt? - Det g�r.

- Saint Omer? - Mig!

Og der er en mere.

- Skal du ikke have noget, min pige? - Jeg har mit vand.

Jeg var blevet under alle omst�ndigheder.

Jeg m� vide, hvordan man kan finde p� at sparke et sp�dbarn ihjel.

Hvem siger, at han gjorde det? Han siger jo, at han er uskyldig.

- Han sagde, at det var ham. - Politiet tvang det m�ske ud af ham.

Det er for let. Jeg kunne ogs� bare sl� en ihjel, og s� n�gte det bagefter.

- Vi m� ikke diskutere det. - Han tilstod.

Vi m� ikke diskutere det. De aflagde ed.

- De l�ftede h�jre h�nd. Vi m� ikke. - Vores samtaler er fortrolige.

- M� vi tale om retsformanden? - Ja.

S� vil jeg gerne h�re, hvad I synes om ham.

Han virker ikke s�rlig hjertelig.

Han skulle v�re et rigtig dumt svin.

- Hvorfor siger De det? - Det siger min s�sters svoger.

Han er vagt i retten.

- Tror De p� det? - Hvorfor skulle han lyve om det?

Han siger, at han har et frygteligt omd�mme, og at ingen kan udst� ham.

- Nu kender vi ham jo ikke endnu. - Nej, det g�r vi ikke.

Ingen i retten kan klare ham.

Kom ind.

- S� er alle her, hr. retsformand. - Jeg kommer.

Fort�l med Deres egne ord, hvad der skete den dag.

Melissa havde gr�dt hele formiddagen. Hun havde kastet sin flaske op.

Jeg gik en tur for at tr�kke lidt frisk luft.

- Og s� kom De tilbage? - Ja.

Der s� jeg Martial. Han var inde i spisestuen.

Han sagde, at der var sket en ulykke med Melissa.

Hvordan var hans tilstand? Havde De indtryk af, at han havde drukket?

Nej, ikke specielt.

Det sagde han til politiet, da de afh�rte ham.

At han havde v�ret totalt beruset og ikke anede, hvad han gjorde.

Forts�t bare.

Jeg gik ind i sovev�relset.

Der s� jeg Melissa. Hun l� p� ryggen.

Der l�b blod ned ad hovedet p� hende.

Hun var stadig varm.

- Sagde han, hvordan det var sket? - Han talte om pulterkammeret.

- Deres kl�deskab? - Nej, det er st�rre end et skab.

Han havde lukket hende inde der for at slippe for at h�re p� hende.

Hun havde jo ondt i maven og...

...hun gr�d mere og mere.

Og han r�bte h�jere og h�jere ad hende gennem d�ren.

Forts�t.

Og s� var det... at han �bnede d�ren.

V�r s�d at forts�tte.

De sagde?

Han lagde hende i pulterkammeret, hvor han ikke kunne h�re hende.

Hun havde ondt i maven s� hun gr�d h�jere og h�jere.

Og han r�bte h�jere og h�jere ad hende.

- Og s� �bnede han d�ren, ikke sandt? - Jo.

Efterforskerne, som unders�gte Deres lejlighed, fandt ingen blodspor-

- hverken i pulterkammeret, badev�relset eller p� d�ren.

Der var kun blod p� sengen, hvor Deres datter l�.

Hvordan vil De forklare det?

- Det ved jeg ikke. - Det ved De ikke.

- De havde ikke selv t�rret noget op? - Nej.

S� De Martial Beclin t�rre noget op?

- Det kan jeg ikke huske. - Det kan De ikke huske?

Fra det tidspunkt, hvor De vendte hjem-

- og indtil tiltalte gik til politiet, var der g�et over ti timer.

Hvad foretog De Dem i mellemtiden?

- Jeg gr�d rigtig meget. - Det kan vi forestille os.

Jeg vil bare bede Dem om at gentage det for retten og n�vningene-

-som De fortalte politiet.

Martial ville melde sig, men det var jeg imod, for det var jo en ulykke.

Hvorfor var De imod det?

Det har jeg jo lige sagt. Det var en ulykke.

Det er ikke nogen begrundelse.

De sagde, at De havde overvejet at smide liget ved udmundingen af Liane-

- s� man ville tro, at hun havde v�ret ude for en ulykke eller var forsvundet.

Sagde De ikke det?

Jo, men vi ville ikke... Vi gjorde det ikke.

Det er vi alle sammen klar over, eftersom liget l� p� Deres seng.

Jeg vil bare gerne vide, hvem der fandt p�, at hun skulle skaffes af vejen.

Det ved jeg ikke. Det var os begge to. Men vi ville have, hun blev begravet.

- Vi ville ikke drukne Melissa. - Det forst�r jeg godt.

Lad os lige vende tilbage til den medicin, De tog.

Det var �benbart i store doser, for da politiet kom, sov De.

Ja. Det var sovepiller og beroligende piller.

- Tager De ofte sovepiller? - Ja.

- Hver dag? - Ja, for jeg kunne ikke sove.

- Hvabehar? - Jeg kunne ikke sove.

De kunne ikke sove. Hvorn�r havde De taget dem den dag?

Det ved jeg ikke.

- Jeg kan ikke huske det. - De kan ikke huske det?

Tog De dem f�r eller efter, at tiltalte gik?

Jeg ved det ikke. Jeg kan ikke huske det.

De kan ikke huske det?

Godt. Anklager? Hr. statsadvokat?

Ingen sp�rgsm�l fra n�vningene?

S� giver jeg ordet til forsvaret.

Jeg har et sp�rgsm�l i forbindelse med barnets gr�d.

If�lge punkt D973 i Deres vidneforklaring fortalte De politiet-

- at Deres barn gr�d d�gnet rundt. Fastholder De det?

Ja. Hun gr�d hele tiden.

Det var "uudholdeligt", sagde De. Kunne De ikke holde Deres barns gr�d ud?

Det var utrolig h�rdt for Martial og mig.

- Mange tak. - Tak, advokat.

Ingen sp�rgsm�l fra n�vningene.

- Jeg vil gerne sp�rge om noget. - V�rsgo.

Goddag. Mit navn er Ditte Lorensen-Coteret.

Hvor langt var De henne, da det skete?

- I femte m�ned. - Og forl�b f�dslen godt?

- Ja, helt normalt. - Normalt?

Og det var en lille dreng, ikke?

Og han har det godt og gr�der ikke?

- Det g�r godt. - Det g�r godt? Det var rart.

Da han blev f�dt, sad hans far i f�ngsel.

Har han m�dt sin far? Har faderen set sit barn?

Nej.

Tak.

Tak skal De have. De kan s�tte Dem tilbage p� Deres plads.

Vi forts�tter med vidneafh�ringerne.

Kald f�rste vidne ind, retsbetjent.

- Goddag. - Goddag, hr. dommer.

Retsformand, tak. Deres navn, besk�ftigelse og adresse?

Christine Roland.

Jeg bor i rue Georges Cartiaux 227 i Blendecques.

Jeg er 57 �r og arbejder p� b�rnehjemmet "Mor SOS".

Kendte De tiltalte forud for h�ndelsen?

- Ja, hr. dommer. - Hr. retsformand.

Er De i familie med eller relateret til ham eller sags�ger?

Nej, ikke direkte, men alligevel p� sin vis.

- Godt. Kender De Jessica Marton? - Ja, hr. dommer.

Hun kom til b�rnehjemmet, da hun var to �r.

- Knyttede De Dem til hende? - Ja, meget.

- Mere end til de andre? - Ja. Hun er min pige.

Hun er som en datter for mig.

Og De h�rte f�rst senere om, at hun havde giftet sig med tiltalte?

Jeg var imod det, men sagde ikke noget.

Men jeg t�nkte ved mig selv, at hun ville blive ulykkelig.

- Hvorfor det? - Han virkede... dominerende.

Det var ham, der bestemte. Hun havde intet at skulle have sagt.

- Og De kan ikke lide dominerende m�nd? - Han ville bestemme.

Var Martial g�et, havde jeg set det. Han vinker altid.

- Nogle gange stopper han og snakker. - Det var ikke det, jeg spurgte om.

S� De Martial Beclin forlade kvarteret den dag?

Ja.

Og nej. Jeg ser alle komme og g�-

- men jeg sidder jo ikke ved vinduet d�gnet rundt.

De sagde jo netop, at De ser alle komme og g�.

- Ja, det vil jeg tro. - Det vil De tro.

Alts� ikke ja eller nej, men "det vil jeg tro".

- Ja, det er korrekt. - Godt.

S� De ham g� den dag?

Jeg er ikke helt sikker, hr. retsformand.

Retten vil gerne vide, om Deres sovev�relse-

- ligger lige op til Deres nabo, monsieur Beclins.

Dagligstuen og spisestuen ligger op til deres sovev�relse.

- Du tager fejl. - Er det dagligstuen, der ligger...?

Sovev�relset g�r, men ikke dagligstuen.

Deres sovev�relse ligger op til vores stue.

Ude fra gangen ligger stuen til venstre og sovev�relset til h�jre.

Undskyld, er det sovev�relset eller spisestuen?

- Spisestuen. - Nej, sovev�relset.

- Nej, siger jeg jo. - Du sagde til h�jre.

Vent nu lige lidt... Undskyld.

Retten vil bare gerne vide, om De kan h�re st�j inde fra naboerne.

- Ja. Masser af skrig og skr�l. - Skr�l og skrig.

Ogs� om natten. Uoph�rligt.

Fra morgen til aften var der gr�d og r�beri.

For�ldrene r�bte og skreg. Vi blev helt stressede af det.

- Hele natten igennem? - D�gnet rundt.

- De har jo n�rmest lidt af s�vnmangel. - Utvivlsomt.

- De er alts� Martial Beclins halvbror? - Korrekt.

- Hvor stor er aldersforskellen? - Ni �r.

Behandler han Dem som en halvbror eller som en rigtig bror?

- Som en bror. - De har ikke f�lt Dem som en halvbror?

Nej, vi har f�lt os som br�dre.

Han har altid v�ret fin over for mig. Behandlet mig som en bror.

Han har v�ret der for Dem. De kan ikke se mange fejl hos ham.

Nej. Ingen.

Det er us�dvanligt med fejlfri mennesker.

Hvad fik Dem til at f�le, at Deres bror passede p� Dem?

Han har altid st�ttet mig.

Han p�tog sig rollen som min far og er som en far for mig.

Hvordan virkede hans og Jessica Martons forhold?

Samment�mret.

- Hvad holdt Dem sammen? - Deres datter.

Jeg kan slet ikke se, hvad han laver her.

Han ville aldrig dr�be sin datter og har ikke noget at g�re her.

Tak. Vi har h�rt det sidste vidne og tager et kvarters pause.

Jeg forst�r ikke forsvarsadvokaterne.

Ham med telefonen, der render frem og tilbage, vil da bl�se p� sin klient.

Ikke nok med det. Tiltalte n�gter at udtale sig.

Forsvarsadvokaterne betragter klienten som deres v�rste fjende.

Hellere en tavs klient end en, der �vler l�s og �del�gger det hele.

Skal vi m�des der, hvor De spiste frokost i dag? Michel Racine.

- Det er alts� en taktik? - Ikke n�dvendigvis.

Forsvaret afventer politiets forklaring i morgen.

De vil h�vde, at de fremtvang en tilst�else.

Tiltalte sagde, at han ved et uheld havde ramt barnet, s� det d�de.

Efter syv timers forh�r tilst�r han, at han sparkede hende.

- Uden videre. - Efter syv timers krydsforh�r.

- Vi starter igen om fem minutter. - De fremtvang alts� en tilst�else?

Aner det ikke, men det vil forsvaret h�vde.

Pausen er slut, hr. retsformand. Vi forts�tter.

Tak, Pauline. Jeg kommer.

Det kan vi godt.

Sv�rger De, at De vil samarbejde efter bedste evne?

Ja. Det drejer sig om pylorusstenose.

Vil De forklare, hvor pylorus sidder, og hvad dens funktion er?

Det er en indsn�vring af den nederste del af maves�kken.

Maden har sv�rt ved at passere.

Den har alts� ikke nogen s�rlig funktion?

Pylorus er bare en del af maves�kken.

- Den nederste del. Den er en muskel. - Og?

Hvad sker der s� i systemet?

Steno...

Maden har sv�rt ved at komme gennem tarmene.

- G�r det ondt? - Ja, og ikke nok med det.

Barnet br�kker sig i kaskader, hver gang det har spist.

Den forreste fontanelle, som forener pandeben og isse, lukker sig-

-n�r barnet er halvandet til tre �r.

Indtil da er kraniet skr�beligt.

De mener alts�, at barnet er d�d som f�lge af spark?

- Det er umuligt at svare p�. - Hvilket slutning drager De s�?

Jeg vil ikke udelukket, at barnets d�d kan tilskrives-

- et slag fra en d�r, der er blevet �bnet i hovedet p� det.

Men hypotesen om en skoh�l er lige s� plausibel.

Barnet kan ogs� have sl�et hovedet mod en bordkant.

Ingen sp�rgsm�l fra n�vningene? Tak, professor Mignaret.

Retten er h�vet til i morgen tidlig kl. 9.30.

- Jeg skal bede om en underskrift. - Kan vi g�re det i morgen?

Hav en god aften.

- Har De ventet l�nge? - Nej.

- Jeg satte mig lidt afsides, s�... - S� hvad?

S� vi ikke bliver set. En retsformand fra kriminalretten og en n�vning.

Ikke retsformand i kriminalretten, men i n�vningeretten.

Det er us�dvanligt og m�ske utilr�deligt, men ikke ulovligt.

- Hvad drikker De? - Chablis.

- Mademoiselle. En mineralvand, tak. - Det skal De f�.

De skal have tak for, at De ville m�des.

- Har De stadig ondt i hoften? - Ikke noget videre.

I regnvejr g�r den lidt ondt, men ellers fungerer jeg helt normalt.

Hvis jeg blev overfaldet, ville jeg nok ikke kunne fange gerningsmanden.

Jeg har nu aldrig v�ret nogen hurtigl�ber.

Men der er �n ting, jeg ikke kan klare efter ulykken, og det er trapper.

Det er kommet dertil-

- at jeg kun bes�ger venner, der bor i stuen eller har elevator.

Det er ogs� en m�de at v�lge sine venner p�.

- En mineralvand. - Den er til mig.

Tak.

Var De klar over, at jeg var retsformand?

- Overhovedet ikke. - Og hvis De havde vidst det?

- Det havde ikke �ndret noget. - De havde ikke meldt Dem syg?

Man kan finde p� en undskyldning eller f�r en l�geerkl�ring.

Alle sagde, at jeg skulle g�re det, b�de afdelingsledere og kandidater-

- men en veninde fortalte ogs� om, at hun havde v�ret n�vning.

Hun sagde, at det havde v�ret en utrolig st�rk oplevelse.

Hun havde netop t�nkt over-

- hvordan dommere og advokater undgik at lade sig p�virke af sagerne.

Vi er h�rdede. Jeg lukker af for det om aftenen.

T�nker De p� Deres patienter?

Ja. Altid.

Og hvis jeg ikke g�r, bliver jeg ringet op fra hospitalet-

- eller ogs� ringer jeg og h�rer, hvordan det g�r.

Gud v�re lovet-

- s� ringer de tiltalte ikke til mig fra f�ngselscellen.

De har nu mobiltelefoner, men jeg er p� den r�de liste.

Den r�de liste? Det hele skal v�re r�dt.

Hvad mener De?

- Deres halst�rkl�de, dommerk�ben. - Ja, mit halst�rkl�de og dommerk�ben.

- Hvor har De det r�de halst�rkl�de fra? - Hvad mener De?

- Har De det altid p�? - Hvorfor? Generer det Dem?

Jeg bryder mig ikke om det. Det virker ekshibitionistisk.

Ekshibitionistisk?

Det er f�rste gang, nogen kalder mig ekshibitionistisk.

Arrogant kan jeg forst�, men ekshibitionistisk?

Min kone tror, at jeg kun g�r med det for at hidse folk op.

Ikke helt galt.

Jeg forst�r bare ikke at kl�de mig. Det har jeg aldrig gjort.

Halst�rkl�det tiltr�kker opm�rksomhed, s� folk ikke ser resten.

Det er mest for at undg� at blive set.

De er til geng�ld altid meget elegant.

Selv i hvid kittel er De utrolig elegant.

Hvorfor svarede De ikke p� mit brev?

Hvilken forskel havde det gjort?

De fik det alts�?

Ja.

Da De ikke svarede, inviterede jeg Dem ud at spise. Kan De huske det?

Jeg var for genert til kun at invitere Dem, s� jeg inviterede dr. Malar med.

Den frygtelige dr. Malar.

Han �vlede om sine huse p� Korsika og jetski og sv�mmep�ler. Frygtelig mand.

Men det var ham, der opererede Dem.

Han havde ikke beh�vet, at tage sin r�dselsfulde kone med.

Hun snakkede i �t v�k.

Under middagen underholdt hun-

- om sin f�dsel uden epiduralblokade. Kan De huske det?

Hvis hun havde sagt "moderkage" eller "episiotomi" �n gang til-

- havde jeg sl�et hende med min krykke.

- Ingen ville have anmeldt mig. - Jo, hun ville.

Nu siger jeg godt nok det her, men faktisk...

Jeg h�rte ikke efter. Jeg t�nkte kun p� Dem.

Jeg sad bare og betragtede Dem. Jeg havde ikke set Dem i over en m�ned.

Jeg kiggede p� Dem. Jeg kan huske den kjole, De havde p�.

- En hudfarvet blondekjole. - Ja, den har jeg stadig.

Med hulm�nster og t�tsiddende. Den fremh�vede Deres former.

Vi forlod restauranten og sagde farvel og stod ude p� fortovet.

Jeg sendte Dem en sms, hvor jeg skrev: "Jeg savner Dem frygtelig meget."

Og De svarede:

"Det var en uds�gt middag og v�ldig hyggeligt."

"Det var en uds�gt middag og v�ldig hyggeligt."

Jeg var helt knust.

Kan De forestille Dem det?

Det var vanskeligt for mig... at svare p� din sms.

Hvad skulle jeg svare?

At du savnede mig. At du savnede mig meget.

Jeg fortjener ikke det her. Du kender mig ikke.

Du ved ikke, hvem jeg er. Du s� mig bare i en arbejdssituation.

Jeg bestilte ikke andet end at kigge p� dig.

Jeg lod, som om jeg sov-

- indtil du kom hen til min seng og holdt mig i h�nden.

- Det g�r jeg med alle mine patienter. - Ja, men ved du hvad?

N�r man ikke er forberedt p� det, g�r det et stort indtryk.

Det kan g�re en mand helt vild, som det skete i mit tilf�lde.

Det var ikke hensigten med det.

Kan man ikke tage en patients h�nd bare for at v�re flink?

Nej. M�ske i Danmark, men ikke i Frankrig.

S� var det forkert af mig. Det m� De meget undskylde.

Undskyld.

Hvorn�r kommer du hjem?

- Er der nogen, der venter dig? - Ja, min datter.

- Hvor gammel er hun? - 17 �r.

Bor hun stadig hjemme?

Der er ikke andre?

Nej, ingen andre.

Der var du heldig, at jeg var hjemme.

- Hvor skulle du ellers v�re? - Jeg laver sjov.

Har du lavet mad?

Fort�l. Hvordan ser han ud?

Middelh�j, slank. Helt kortklippet.

Meget indesluttet og ansp�ndt. M�rkh�ret.

Det er underligt at g� i retten i joggingbukser.

Det har man p�, n�r man dyrker sport eller ser flimmer, men ikke i retten.

Han ligger bare i cellen uden at foretage sig noget.

- Det synes du ikke, der er stil over? - Nej.

- Hvad havde hans kone p�? - Er det det eneste, du t�nker p�?

Det siger meget om folk. Du tog da ogs� skjorte og nederdel p�.

For at g�re indtryk i retssalen.

Du gik p� scenen og ville v�re smuk. "Se! Jeg er den smukkeste."

- Nej. - Jeg kender dig.

- G�r jeg m�ske s�dan? Nej. - Men du var nok den smukkeste.

- Nej. Jeg gjorde ikke s�dan. - Du tog dem garanteret med storm.

Gider du godt at holde op?

- Kan jeg g�re for, at min mor er smuk? - Nej.

Hvad havde hun s� p�? Sig det nu.

Jeg s� det ikke.

Hun sad der p� b�nken hele dagen med b�jet hoved-

- og gemte sig bag sit h�r. Jeg kunne ikke se hendes �jne.

P� et tidspunkt rejste hun sig op for at vidne...

- Jeg m� ikke tale om sagen. - Bare sig, hvad hun havde p�.

Det kan da v�re lige meget. En lille detalje.

Hun var... Jeg ved ikke.

Jeg s� det ikke. Lidt som dig. Pyjamasstil.

Jeg var optaget af hendes �jne, hendes ansigt.

- Hendes eks stirrede konstant p� hende. - Tiltalte?

Hans blik var h�rdt. Som om han var vred p� hende.

M�ske var det hende, der havde rusket barnet for h�rdt.

Hvorfor g�r han s� i f�ngsel for det?

- For at sk�ne hende. - Hvem siger, hun var r�get ind?

Hvis man dr�ber sit barn, ryger man da i f�ngsel.

Ikke altid. Du er ikke ved politiet. Det ved du da ikke.

Hold dog op. Det er irriterende.

Hold op. S�dan er jeg ikke.

Nej, hold op med at kilde. Nej!

Hold op, dit uhyre!

Jeg tror godt, man kan dr�be sit barn uden at ryge i f�ngsel.

Hr. retsformand!

- Har De det bedre? - Ja. Og De?

Det skal jeg sige Dem, n�r vi kommer hen i retten.

- Vil De ikke vide hvorfor? - Nej.

Jeg har v�ddet med Kubiack. N�vning 1, De ved.

N�r vi kommer frem, finder jeg ud af, om jeg har vundet eller ej.

- Det er endnu koldere end i g�r. - Synes De?

Godmorgen, Pauline.

- G�r det noget, jeg bruger k�leskabet? - Overhovedet ikke.

- Hvad er det for en champagne? - N�vningene skal drikke den i morgen.

- For at fejre hvad? - De har indg�et et v�ddem�l.

N�vning 2, De ved. Den unge, der aldrig siger noget.

Bem�rkede De, at han havde milit�rst�vler p�?

Lidt malplaceret. Kubiack holder p�, at han har dem p� igen.

Det tror Orvieto ikke. Det er p� det plan.

- Hvad venter vi p�? - Aner det ikke.

VI er ikke g�et i gang, s� han skal ikke ringe f�r efter kl. 11.

Hun tager ikke sin mobil. Skal vi vente?

Hvor irriterende. Jeg kigger lige.

Goddag. G�r det godt?

- Har De f�et det bedre? - Ja tak.

Coralie Marciano er ikke kommet. De er f�rstereserven�vning-

- s� n�r vi starter, beder jeg Dem om at rejse Dem op og tage hendes plads.

Har De nogen sp�rgsm�l? S� g�r vi ind.

Sid, hvor De plejer, og n�r han siger Deres navn, tager De Coralies plads.

Alle bedes rejse sig.

Retten er sat.

F�r vi forts�tter, skal vi have erstattet en n�vning-

- som er forhindret i at komme, med den f�rste reserven�vning.

Madame Nacera Boubziz, vil De tage Madame Coralie Marcianos plads?

Kald det f�rste vidne ind, retsbetjent.

Goddag. Navn, besk�ftigelse og adresse?

Jean-Michel Massimet. Jeg er 32 �r, kriminalkommiss�r og bor i Saint-Omer.

- Kendte De tiltalte? - Nej.

Er De i familie med eller relateret til ham eller sags�ger?

Sv�rger De at fort�lle sandheden og kun sandheden?

Problemet var, at han hele tiden �ndrede forklaring.

Til sidst sagde han, at d�ren til pulterkammeret �bnede indad.

Men han huskede ikke-

- om det var den d�r eller badev�relsesd�ren, der ramte barnet.

Han sluttede af med at sige, at han havde drukket t�t den dag.

Han br�d helt sammen. Den var seks om morgenen.

Og s� sagde han, at han havde sparket barnet.

Han kunne ikke huske, om det var med st�vlesnuden eller h�len.

- Stillede De sp�rgsm�let? - Nej.

Kriminalinspekt�r Le Gal spurgte, om han havde sparket barnet i hovedet.

Han svarede ikke med det samme, s� inspekt�ren spurgte igen.

Til sidst sagde han, at han havde smidt st�vlerne i Liane-kanalen.

Det taler vi med Le Gal om. Han skal vidne efter Dem.

- Har De noget at tilf�je? - Nej, det var vist alt.

Sp�rgsm�l? Hr. statsadvokat.

N�vningene? Forsvaret?

Forsvaret har nogle sp�rgsm�l, hr. retsformand.

- V�rsgo. - Goddag, kriminalkommiss�r Massimet.

- De er ny i Saint-Omer, ikke sandt? - Jeg kom i marts 2013.

- F� dage f�r h�ndelsen? - Ja.

Havde De oplevet s�dan en afh�ring f�r?

- Vend Dem venligst mod dommerne. - Undskyld.

Syv timers afh�ring af en mand, der m�ske har dr�bt et sp�dbarn.

En forbrydelse, der kan give 20 �rs f�ngsel.

- Nej, det var f�rste gang. - En gang skal jo v�re den f�rste.

- Alts� Deres f�rste barnedrab? - Ja.

Jeg har l�st Deres vidneforklaring. Den er utrolig velskrevet.

Man kan n�sten sige, at den har litter�re kvaliteter.

Det er bare ikke tiltaltes ord, og det generer mig.

N�r jeg l�ser den, er det ikke min klient, jeg h�rer, men Dem.

Et eksempel blandt mange er punkt D327, hvor De skriver:

"Jeg er klar over, at d�ren ikke kan have p�f�rt hende slaget-

-idet den �bnes udad og ikke indad."

"Deraf konkluderer jeg, at det d�delige slag faldt i badev�relset."

"I forvirringen m� jeg have taget fejl."

"Deraf konkluderer jeg..."

Hvem konkluderede det? Gjorde De, hr. kriminalkommiss�r, eller min klient?

- Tiltalte. - Men det er ikke hans ord.

- Jeg tolkede dem, s� godt jeg kunne. - Ingen har bedt Dem om at tolke.

Det er bedrag. Man kan ikke bare l�gge folk ord i munden.

Et andet eksempel er punkt D432.

"I forvirringen kan det t�nkes, at jeg..."

Bem�rk konjunktiven, som min klient jo er en ivrig bruger af.

"... kan det t�nkes, at jeg sparkede hende en eller to gange."

Det kan t�nkes, monsieur Massimet-

- at det her f�r det til at l�be koldt ned ad ryggen p� mig.

Der ligger meget i "det kan t�nkes". Man f�r en mand til at sige alt.

P�tage sig skylden for enhver forbrydelse.

Det er ogs� muligt, monsieur Massimet, at De h�rte forkert.

Det er muligt, at manden var s� ude af sig selv og fortvivlet-

- efter at havde mistet sin lille datter-

- at han nu sidder anklaget, fordi han til sidst sagde det, De ville h�re.

Det var alt for i dag.

Tak, hr. advokat. Er der andre, der har sp�rgsm�l?

Nej?

Det er der ikke?

- S� var det vist alt. - Tak, hr. retsformand.

Nej, vent lidt.

Lige et sidste sp�rgsm�l.

De milit�rst�vler, som tiltalte sagde, at han havde smidt i Liane-kanalen...

- Ledte De efter dem? - Ja.

- Vi ledte, men vi fandt ikke noget. - Det kan jeg t�nke mig.

Men De sagde, at de st�vler, han henvendte sig til politiet i-

-ikke var dem, han sparkede med.

Korrekt.

Spurgte De ham, hvor mange par milit�rst�vler han havde?

Nej.

- Det gjorde De ikke? - Nej.

Natten mellem den 24. og den 25. april 2013 tilstod en mand-

- at have sparket sit barn ihjel med milit�rst�vler.

Han var if�rt milit�rst�vler, og s� unders�gte De ikke, om det var dem?

Hvis vi...

Han sagde jo, at han havde smidt dem i kanalen.

- Og det troede De p�? - Ja.

Men da han sagde, at det var, da han �bnede badev�relsesd�ren-

- at den ramte barnet i hovedet, s� troede De ham ikke.

Nej, ikke rigtig. Han sagde som sagt hele tiden sig selv imod.

Nogle gange tror De ham, andre gange g�r De ikke.

Sl�r De plat og krone om det?

Naturligvis ikke. Vi...

Kriminalinspekt�r Le Gal og jeg... Det var os begge.

Vi havde p� fornemmelsen, at han ikke fortalte os alt.

Det var derfor, vi spurgte, om han m�ske havde sparket barnet.

Var det Dem eller tiltalte, der begyndte at tale om spark?

Det er jeg ikke helt sikker p�.

Det var os, men tiltalte bekr�ftede det straks.

Tak. Martial Beclin, v�r venlig at rejse Dem op.

Tak. Hvor mange par milit�rst�vler har De?

�t par.

Det par, De m�tte aflevere, da De kom til arresten-

- og som figurerer p� listen over Deres ejendele?

Ja.

Hvorfor sagde De s�, at De havde smidt de st�vler i Liane-kanalen?

Jeg afventer Deres svar.

Jessica Marton, v�r venlig at rejse Dem op.

Tak. Jeg har et enkelt sp�rgsm�l.

Deres �gtef�lle h�vder, at han kun har et par milit�rst�vler.

Er det sandt?

Jeg afventer Deres svar.

Er det sandt eller ej?

- Han har kun �t par. - Tak, madame Marton.

Retten holder 20 minutters pause.

- De milit�rst�vler �ndrer alt. - Overhovedet ikke.

Det beviser ikke, at han ikke sparkede barnet.

Hvorfor skulle han kyle dem i kanalen? Det er da for langt ude.

S�t Dem i hans sted, hvis han havde sparket hende.

- Hvad ved De om det? - Det er en hypotese.

Lad os nu sige, at han sparkede hende. Betjenten ser milit�rst�vlerne-

- og sp�rger, om han dr�bte hende med dem.

Der kan jo v�re blodspor eller h�r p� dem.

- Men han siger, det var et andet par. - Og det er ikke logisk.

Han har meldt sig selv, s� hvorfor lyve om st�vlerne?

- Det er jo ikke logisk, vel? - Nej, det er det m�ske ikke.

Det andet par kan jo v�re noget, han fandt p�.

- Hvorfor? - For ikke at f� taget sine st�vler.

Der er ikke noget at grine af. Der er en lille pige, der er d�d.

I kan alle sammen have lidt ret-

- men i bund og grund �ndrer st�vlerne i f�ngslet ikke noget.

De beviser hverken hans uskyld eller hans skyld.

Sagen tog bare en uventet drejning. Det nummer ynder Racine at lave.

N�r man mindst venter det, vender han hele sagen p� hovedet.

Det plejer at g� ud over forsvaret, men i dag var det anklageren.

- Det er �n stor teaterforestilling. - Vi ved jo faktisk ikke ret meget.

Ud over l�gnen om st�vlerne har vi kun vidneforklaringerne.

M�ske har han hele tiden skjult sandheden.

Han og �gtef�llen kan v�re blevet enige om en forklaring.

M�ske var han slet ikke hjemme, da datteren d�de.

- Vi kommer ingen vegne med teorier. - Vi ved ikke noget.

- Jeg tror, det var hende. - Hvorfor?

- Hun er s�r. - Ja, hun er underlig.

- Ja, ikke? Hun er underlig. - Hun har jo mistet sit barn.

- Hendes barn er d�dt. - Og hun er bed�vet af medicin.

- Hvorfor p�tog han sig s� skylden? - For at undg�, at hun kom i f�ngsel.

For at sk�ne hende for retssagen og for at skulle f�de i f�ngslet.

- Hun var gravid. - Ja, hun skulle ikke f�de i f�ngslet.

Han havde m�ske ikke lyst til, at hun f�dte nummer to i f�ngslet-

- og tog livet af barnet i f�ngselscellen.

Derfor meldte han sig, og s� gik det helt galt.

- Er der problemer? - Nej, det g�r fint.

- Vi er bare i tvivl om nogle ting. - Ja, det er da klart.

Der er to ting, jeg gerne vil sige, f�r vi forts�tter.

For det f�rste, at sagen har taget en vigtig drejning, men ikke er afgjort.

Det afg�rende �jeblik er i morgen, n�r vi skal votere.

Den anden ting er, at vi m�ske aldrig f�r sandheden at vide.

Vi f�r m�ske aldrig at vide, hvad der skete den 24. april 2013 i Bel-Air.

Det m� De acceptere uden at blive frustrerede over det.

De eneste, der kender sandheden, er Martial Beclin og Jessica Marton.

Og det kan vi ikke engang v�re sikre p�.

Var Martial Beclin alene, kan han have fortalt sin �gtef�lle hvad som helst.

Men var han alene?

Det er ikke til at vide. Vi har kun de to personers vidneudsagn.

Det er ikke retsv�senets opgave at f� sandheden frem.

Vi skal blot stadf�ste lovens principper.

Minde alle om, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er.

Og udm�le den rette straf.

N�r vi i morgen tr�kker os tilbage, for at diskutere skyldssp�rgsm�let-

- ved jeg ikke, hvad De beslutter Dem for.

Hvis De mener, han er uskyldig, g�r tiltalte fri.

Men et sp�dbarn p� syv m�neder er d�dt.

Anklagemyndigheden vil appellere dommen-

- og s� kommer der en ny retssag om et par �r.

Det er m�ske det, vi kan h�be p�.

Sandheden kommer m�ske for en dag, eller ogs� g�r den ikke.

Skal vi g� ind?

- Har De tid et �jeblik? - Ja.

Jeg er bekymret over det, der er kommet frem, og mener, at efterforskningen...

- Og? - Jeg har i sinde at beg�re...

Det vedkommer ikke mig.

De repr�senterer anklagemyndigheden og udl�gger loven p� Deres m�de.

Pas De Deres-

- og s� passer jeg mit, indtil rettergangen er slut. Godaften.

Goddag.

Ann, min datter.

Michel Racine, retsformand i n�vningeretten.

Ann overraskede mig.

- Forstyrrer jeg? - Nej, nej. Hun kom til retssagen.

- Du elsker jo overraskelser. - Ja, men ikke, at du pj�kker.

- Det var gymnastik. - Det er stadig en time.

- Vi skal l�re at danse salsa. - Salsa? Det m� jeg nok sige.

Det er en fors�gsordning. Vi danser salsa, tango...

- Er det et fag? - Det er i gymnastik.

Er salsa gymnastik? Og det kan De ikke lide?

Jo, men man danser med drengene i klassen.

De er 17 �r og ikke s�rlig udviklede.

- De synes, de er umodne? - Nemlig.

Det er bare en veninde, der sp�rger, hvor jeg er.

S�dan er det nu om dage.

S� De havde lyst til at overv�re en retssag?

Nej. Jeg ville bare se, hvordan det var.

Se den tiltalte og hans dame og mor p� scenen.

- P� "scenen"? - Hvad kalder De det da?

Ja, hvad kalder vi det egentlig?

Der er et publikum, og De er if�rt kostume og har en tekst.

N�r De kommer ind, rejser alle sig op, men man m� ikke klappe.

- Hvorn�r kom De? - I pausen.

- Du gemte dig godt. - Nej, du s� mig bare ikke.

- Der var det. Se. - De har da ikke filmet rettergangen?

- Jo. Se mor. Der er stil over hende. - Det er strengt forbudt.

- Det skal ikke p� Facebook. - Jeg er ikke dum.

- Dommen kan blive underkendt. - Ja, det er forbudt.

Du tager gode billeder.

Hvad �nsker De, monsieur?

- Har De f�et det samme som i g�r? - Ja.

- En mineralvand? - Nej, kan jeg f� en toddy?

Men uden rom.

- I var her alts� ogs� i g�r? - Ja.

Du sagde, du var forbi hospitalet. Ikke at du var ude med retsformanden.

Du skal ikke vide alt.

Jeg inviterede Deres mor ud, fordi jeg blev forbavset over, hun var n�vning.

Jeg var ude for en ulykke for nogle �r siden, og Deres mor genoplivede mig.

- Ja. Monsieur Racine l�... - Monsieur Racine?

- L� De en m�ned p� hospitalet? - Syv uger.

- S� kan I vel godt v�re p� fornavn? - S� godt kender vi ikke hinanden.

I er sammen hele dagen og g�r ud sammen om aftenen.

Ja, men i retten... Han er dommer, og jeg er n�vning.

- Vi taler ikke sammen. - Det her er ikke retten.

- Nej, men inden da var det hospitalet. - Hvor jeg bare var patient.

Der blev jeg kaldt monsieur Racine. Deres mor passede mig.

En nerve bag p� l�ret var beskadiget, og det var meget smertefuldt.

- De fik morfin. - Morfin? Det er h�rd narko.

Ja. Jeg gav smertelindring hver dag og...

- Hun er fantastisk. - Jeg vidste ikke, at hun kom.

- S� livlig. - Ja, men nysgerrig.

Pas p�. Hun er som en blodt�rstig haj.

- V�rsgo. - Mange tak.

- Hun er charmerende og livlig. - Ja, men hun skal k�res lidt stramt.

- Ellers snor hun en om sin lillefinger. - Hun er charmerende.

- Det har hun fra sin far. - Det er en charme...

Taler I om mig? Det var for sjov.

- Jeg sagde til Deres mor... - Hun hedder Ditte.

Jeg sagde til Ditte, at sk�nheden findes.

Jeg har moret mig med at lave en liste over ting, der betyder noget.

Ting, der g�r livet smukkere. Jeg er glad for et digt af Antoine Pol-

- som Georges Brassens har sat i musik, og det handler om kvinder.

- "De forbipasserende". Kender De det? - Nej.

"Dette digt tilegner jeg alle de kvinder-

- vi elsker i nogle f� hemmelige �jeblikke."

"Dem, vi knap kender, som sk�bnen videre sender-

- og som vi aldrig mere skal se. Dem, vi ser i et glimt i et vindue..."

- Sammen med min mor og hendes ven. - Brassens gik vist ikke rent hjem.

Hun pj�kker og...

Der er en anden ting-

- der g�r, at mit liv f�les perfekt.

Det er Deres ansigt.

Det er Deres ansigt b�jet ind over mit.

Da jeg l� p� opv�gningsstuen p� hospitalet-

-�bnede jeg �jnene og s� Deres ansigt.

Det var en �benbaring. De lyste op.

Det her er livet, t�nkte jeg.

Det var det smukkeste, jeg nogensinde havde set.

De var p� morfin. Det var derfor, De syntes, at jeg var s� smuk.

Jeg synes stadig, du er smuk. Verdens smukkeste kvinde.

- Og nu har jeg bare h�j feber. - Stadig?

Jeg overdriver som s�dvanlig. 38 grader, vil jeg tro.

I morgen er der votering.

P� fredag starter der en ny retssag. Du bliver m�ske afvist som n�vning.

Men jeg vil gerne have, at du er der. Jeg har brug for at m�rke dig i salen.

Brug for at m�rke dit blik p� mig. Det har jeg brug for.

I sp�rgsm�let om, hvorvidt tiltalte er skyldig i fors�tlig vold-

- med d�den til f�lge, uden at dette var tilsigtet-

- har n�vningeretten kendt tiltalte ikke skyldig.

Retten frikender s�ledes Martial Beclin-

-og kr�ver ham omg�ende l�sladt.

- Hr. retsformand. - Goddag, Pauline.

Jeg fik ikke sagt det i g�r efter frikendelsen af Martial Beclin-

- eller jeg turde ikke, men jeg satte stor pris p� Deres behandling af sagen.

Det var en kompliceret sag med lang votering.

Jeg er utrolig glad for udgangen.

- Er De ikke glad? - Glad? S� ambiti�s er jeg ikke.

- Er de tiltalte kommet? - Nej, men deres advokater er.

Alle bedes rejse sig!

Retten er sat. V�rsgo at s�tte Dem ned.

F�r de tiltalte ind.

Vi starter med at udv�lge seks n�vninge-

-samt deres reserver.

Monsieur Pierre Verstraten.

Mademoiselle Coralie Marciano.

Afvist.

Madame Ginette Laudran-Carcot.

Madame Nacera Boubziz.

Afvist.

- Monsieur Franck Lowen. - Afvist.

Monsieur Gilbert Gontard.

De �vrige n�vninge har fri indtil n�ste sag p� fredag.

De kan blive eller g�, som De vil.

N�vningene bedes rejse sig op.

N�r De h�rer Deres navn, bedes De h�ve h�nden og svare: "Det sv�rger jeg"-

-til f�lgende ed.

"De sv�rger p� grundig vis at unders�ge-"

- anklagerne mod Laloui, Kamara og Gelinski-

- uden hensyntagen til had, ondsindethed, frygt eller �mhed-

- og med tanke for, at de tiltalte er uskyldige til andet er bevist-

"- og at al tvivl b�r komme dem til gode."

"At De p� grundlag af tiltale og forsvar skal beslutte Dem-"

- i overensstemmelse med Deres samvittighed og overbevisning-

- med den upartiskhed, retskaffenhed og ufravigelighed-

- der s�mmer sig for et h�derligt, fritt�nkende menneske-

"- og holde voteringen hemmelig ogs� efter n�vningegerningen."

.:: F�rst p� www.hounddawgs.org ::.

Tekster: Lisbeth Beierholm Oneliner