All language subtitles for Holy.Hell.2016.1080p.WEBRip.x264

Reklamer for dit produkt eller brand
her – Besøg www.SubtitleDB.org i dag.

At nå hertil, efter så lang en rejse.

Hvor der ikke længere er en rejse tilbage.

Hvor man bliver til ét med det,
man elsker.

Jeg optager.

Jeg hedder Will.

Jeg har altid gerne villet vide,
hvorfor jeg er her.

Hvad er meningen?

Hvordan lever jeg et meningsfyldt liv?

Jeg ville vide det hele.

Har alle ikke stillet sig selv
de spørgsmål?

Sandheden om universets mysterie?

Jeg stod ved min bedstemors åbne kiste,
da jeg var fire,

og jeg blev fascineret
af tanken om liv og død.

Jeg er opdraget som katolik.
Jeg var sågar alterdreng.

Jeg var fascineret af det hele.

Jesus bærer korset.

De nagler ham til korset.

De er på tæt hold, de bløder og...

Jeg begyndte at lave film som dreng.

Jeg fandt et 8mm kamera.

Dengang var de sjove,
fulde af eksplosioner.

Jeg var ret heldig.

Men som barn forekom ingen mig
hverken tilfreds eller glad.

Jeg besluttede, at det var noget dybere.
En hemmelighed, ingen kendte.

Men så tog jeg på college
og begyndte at bruge film

som en måde
at udforske meningen med livet,

udforske min verden.

Men da jeg afsluttede filmstudiet,
vidste jeg stadig ikke, hvem jeg var,

hvad jeg ville, hvor jeg ville hen,
eller, vigtigst af alt, hvorfor.

Jeg flyttede hjem igen efter college.

Min mor blev meget foruroliget,

da hun opdagede, jeg var bøsse.

Hun bad mig skrubbe af
og forsørge mig selv.

Det førte mig til mit store eventyr.

Det her er historien om,
hvad der skete for mig

på min 22-årige jagt på sandheden.

SKREVET & INSTRUERET AF
Will Allen

år 1

Det var i midten af 80'erne
og yuppie-generationen.

Vi søgte alle sammen efter noget,
der var anderledes.

Det var slet ikke min vej.

Jeg blev optaget på kandidatstudiet.
Jeg ville have en Ph.D. i børnepsykologi.

Hele mit liv var planlagt.
Og så mødte jeg nogle af de folk.

De var så levende, de levede fra hjertet.

De legede og sprang ud i iskolde floder

og vandrede i skoven om natten.

Gud, hvor jeg også vil det!

Nogle af dem var de klogeste,

smukkeste mennesker,
jeg har mødt i mit liv.

Vi grundlagde det. Det var, hvad vi ville.

Det var vores lille Utopia
midt i den enorme by.

Ens sjæl blev konstant næret

af kærlighed og inspiration og

ærefrygt.

Jeg ønskede, at alle,

alle i hele verden, kunne opleve det.

Jeg følte mig meget tilfreds.

Jeg sagde:
"Far, jeg vil give mit liv til Gud."

Han tog det næste fly derud

for at hente mig.

De folk, der var der, søgte åndelighed.

Men pludselig havde man
en indbygget familie.

Hvad vil I gerne overgive lige nu?

Og personen i midten vil sige,

hvad de overgiver.

...mine behov

...mine ønsker

...tilknytning til penge

...til sex

I renser personens krop.

Vi fjerner din tilknytning.
Kast den op i luften, kast den bort...

Jeg blev en del af de mest fantastiske
mennesker, jeg nogensinde har mødt.

Det var min søster, Amy,
der fortalte mig om sine venner,

der kaldte sig Buddhafield.

Folk spurgte mig hele tiden:
"Hvordan endte du der?"

EMILIANA
tidligere "amy" - wills søster

Jeg gik i katolsk skole,

og jeg havde altid
mange spørgsmål til nonnerne.

Når jeg kom hjem og fortalte min mor,
hvad jeg spurgte om, sagde hun:

"Det kan du da ikke spørge om!"

Jeg svarede: "Jo! Jeg vil vide det."

Jeg ville lære mig selv at kende

udover den overfladiske verden,
jeg levede i.

Livet kan ikke bare bestå af arbejde.

Der må være noget mere.

Jeg voksede op i en familie

af meget udtryksfulde,
kunstneriske hippie-typer.

Ingen vejledte mig.

Jeg voksede op i en del af Chicago,
der var meget voldelig.

Da jeg kom til Buddhafield,
vidste jeg ikke, hvad kærlighed var,

og jeg kom til at føle meget dybt.

Jeg længtes efter at vide,
hvorfor vi er her.

Jeg voksede op i en fundamentalistisk

kirke med svovlprædikant,
hvor man frygtede Gud og alt det.

Min mor smed mig ud, da jeg var 15.

Så jeg ledte efter stabilitet.

Da jeg kom til gruppen, føltes det,

som om det ville vare hele livet.
Det var som et ægteskab.

Jeg havde problemer med myndighedsfigurer.

Store problemer.

Det har faktisk ikke ændret sig,
hvis jeg skal være ærlig.

Da jeg var meget ung,
ville jeg være forsker.

Så ville jeg være kunstner.

Den røde tråd var,

at jeg ønskede oplysning.

Jeg følte mig meget fortabt.

Og jeg følte mig tom.

Som om der manglede noget.

Som barn
foregik der mange ting i min familie.

Selvmordsforsøg hver anden måned,
mange overgreb.

Jeg ville være politiker.

Jeg ville være fri.

Jeg ville gerne være fri af jeg'et.

Vi gav slip på vores sind.

Vi gav slip på vores egoer.

Jeg begyndte at opleve
en højere del af mig selv,

der gik ud over alt andet.

Og det var læreren, der ledede os

på hvert skridt af vejen.

WEST HOLLYWOOD, CALIFORNIEN
satsang-møde

Første gang, jeg mødte læreren,

var til et af Buddhafields ugentlige møder

i West Hollywood,
der blev kaldt for satsang.

Jeg fik at vide, at han hed Michel.

Han var meget blød,
og hans energi var bare

stille.

Jeg tænkte: "Hvilken smuk mand."

Tænker du på morgendagen, er du ulykkelig.

Tænker du på fortiden,
kan du få det skidt.

Lykken er, hvor du end er.

Hvor du end er, befinder lykken sig.

Han talte, som om han havde været
ude i kosmos og var kommet tilbage,

og nu var her her for at fortælle os
om det og tage os med dertil.

Har du kontakt med det evindelige?

Eller er du stadig besat af det momentane?

Hvornår vågner du?

Hvornår vil du indse, hvad du laver

med den dyrebare energi?

Med den dyrebare chance?

Han fortalte os, at han havde en mester,

der havde ledt ham til en stor,
åndelig åbenbaring.

Bliver du her,

og hører, hvad der siges til dig,

så vil du opleve frihed.

Så meget kan jeg sige dig.

Jeg ville have en åndelig leder,

der kunne lære mig at være fri.

Jeg ville have en mentor.

Jeg ville have en, der ville lede mig.

De gør det i Indien. Der findes guruer.

Det her er bare en moderne version i USA.

"Det er så nemt at være forelsket."

"Det er så nemt at være forelsket."

"Jeg har fundet..."

"Jeg har fundet svaret."

"Og svaret er..."

"Jeg er Gud."

Han var moderne.

Han var ikke en lille, gammel mand
med gråt skæg, der sad i en dhoti.

Han gik med Speedos og Ray-Bans.

Han dansede, og han lavede moderne musik.

Han talte fire eller fem sprog.

"Italiensk"... ingen "spansk"...
Kun mennesker.

Han var meget humoristisk, vittig.

Meget legesyg, som et barn.

Han gjorde ting, hvor man tænkte:
"Tænk, at han gjorde det."

Han kunne danse. Han var kunstnerisk.

Han var alle de ting,
vi alle gerne vil være.

Han var ulig nogen anden, jeg havde mødt.

Han opfordrede mig til at opgive
alle idéer om, hvad jeg skulle være.

Jeg følte endelig,
at jeg var på rette vej.

Jeg deltog i alle møder
og i alle gruppeudflugter.

Jeg deltog sågar i Michels ugentlige,
individuelle hypnoseterapi-sessioner,

såkaldte rensninger.

Jeg følte virkelig,
at der skete noget vigtigt i mit liv.

Namaste.

Se, hvem der er kommet.

Hvad laver det hellige selskab?

Jeg blev først forelsket i andre.

- Hvad laver I?
- Vi laver ikke noget.

Vi var sammen døgnet rundt.

Vi levede sammen, vi spiste sammen,

vi legede sammen.

Alle, jeg kendte, var med i Buddhafield.

Min kreds, min familie, var Buddhafield.

Jeg levede sammen med omkring otte andre.

Det var varmt og trygt.

Ingen sultede.

Ingen var hjemløse.

Man havde altid et sted at være.

Alle hjalp hinanden, hjalp med maden,

hjalp med madlavningen.

Det var meget idyllisk.

Jeg drak ikke koffein,

jeg drak ikke vin.

Jeg kan ikke forestille mig et renere liv.

Vi blev opfordret til at dyrke motion
og passe på os selv.

Det var en livsstil.

Vi boede i huse, vi betalte huslejen,

vi havde arbejde.

Jeg var personlig træner.
Jeg havde min egen forretning.

Jeg tjente godt.

Havde jeg arbejde,
gik mine penge selvfølgelig

til husleje og mad.

Men når der skulle købes eller bygges
noget, bidrog vi alle og betalte for det.

Jeg har brug for hjælp.

Endnu et eksempel på service.

Service var en uselvisk handling.
Det var for andre, for Gud.

Jeg elskede tjeneste.

Jeg regnede ud,
at jeg udførte tjeneste 40 timer om ugen

plus mit arbejde.

Vi begyndte at gøre tjeneste

for et par handicappede,
der var involveret i gruppen.

Vi hjalp dem igennem deres dag.

Mit liv fik et formål.

Da jeg var sidst i tyverne,

havde jeg påtaget mig rollen
som gruppens de facto filmskaber.

Det bliver jeres første engagement,

hvor I dedikerer jer til
at tjene The Knowing

og jeres åndelige mesters arbejde
på denne jord.

Mine film var til som en måde
at give tilbage til gruppen.

De var det perfekte medie
til at dele Michels lære.

Jeg instruerede sågar
en reklame for Wings,

et hårprodukt, der blev lavet
af nogle medlemmer af gruppen.

Overskuddet gik til at støtte Buddhafield

og mesterens rejser.

Der var nok støtte i gruppen til,
at jeg kunne gøre, som jeg ville:

At indfange vores erfaringer
og dele Michels kærlighedsbudskab.

I begyndelsen lavede vi sjov med,

at hvis det var en kult,
var det i det mindste en god kult.

En af de første,
jeg hjalp med at komme ind i gruppen,

var min mellemste søster, Lori.

Min bror og søster sagde:
"Du skal komme herop.

"Her er smukt.
Her er den healing, du har brug for."

CRISTALA
tidligere "lori" - wills søster

"Bliv healet fra din spiseforstyrrelse.
Bliv healet fra din voldtægt."

Jeg trængte til healing.
Jeg var følelsesmæssigt forstyrret.

Det har jeg altid vidst om mig selv.

Vi støttede Will, Amy og Lori i
at gøre det, de ønskede.

De havde behov for flere svar.

Min mand og jeg mente,
vi havde givet dem svarene.

GINA wills mor

Men vi gjorde tilsyneladende ikke nok.

De havde brug for noget, de ikke fik.

Der skete noget.

Noget dybt inde i mig sagde:
"Jeg rejser aldrig herfra."

En dag spurgte jeg en,

om der var noget, jeg kunne gøre for ham.

Det lyder af så lidt. Han sagde:

"Du kan lave frugtsalat til mig
hver morgen."

Jeg gik ud for at handle,

og jeg købte den smukkeste frugt,
jeg kunne finde.

Jeg skar Buddha'er ud af papaya.

Jeg skar Den sidste nadver i frugt.

Jeg brugte timer på det,
og det var en del af mig,

at jeg lavede frugtsalat til Gud.

En dag kom jeg hjem, og min sambo,

der tjente mesteren på nært hold,

tog en af mine frugtsalater,

hældte den i en blender
og lavede en smoothie.

Jeg var bare...

GOD BEDRING

Jeg fortsatte, selvom jeg vidste,
at han ikke spiste dem.

For der var ikke andre måder,
hvorpå jeg kunne give ham noget.

ARCATA, CALIFORNIEN
shakti-fristedet

Shakti er overførslen
af energi fra mesteren

til disciplen.

Når vi tog derfra,
var vi lykkelige og høje.

Uden stoffer.

Min krop fik krampetrækninger,

og der begyndte at ske en masse ting.

Når han rørte ved mig,
var jeg ikke længere mig selv.

Det var en dybtgående oplevelse,

hvor jeg mærkede en strøm,

som var der elektricitet til stede.

Jeg så en form for glimtende lys.

Ligesom et lyn.

En meget høj lyd, ligesom et jetfly.

Det er ret vanedannende.

Jeg oplevede en LSD-lignende tilstand.

Farverne bevægede sig rundt om ham.

Nu var der et fænomen forbundet med det.

Det var ikke bare en god følelse.

Der opstår et glimtende lys inden i mig.

Mere end shakti.
Der var en større oplevelse,

som kun Michel kunne åbenbare for os.

Det var det ultimative skridt,
der skulle føre os til oplysning.

År 4

MAMMOTH LAKES, CALIFORNIEN
knowing-fristedet

Vi fik at vide,

at han ville sætte en dag af,

hvor vi kunne spørge om
en direkte oplevelse af Gud.

Han kaldte det for "Knowing".

The Knowing var baseret
på bogen Bhagavadgita,

en hinduistisk bog, hvor Krishna afslører

en direkte oplevelse af Gud
for sin discipel, Arjuna.

Jeg tænkte: "Ja."

Det vakte genlyd hos mig.

Jeg vidste, at det var muligt.

The Knowing var erkendelsen af

at være i stand til at se,
høre og smage Gud.

Hvis I blot kan forstå, hvad det betyder,

at Gud endelig afsløres for jer

i sin reneste form... endelig!

Jeg følte, at jeg havde ledt efter det

hele mit liv.

Jeg havde studeret, jeg havde en eksamen,
jeg havde et godt job, jeg var forlovet.

Men da det skete, var det,

som om det slet ikke betød noget.

Hvem vil bede om The Knowing i dag?

En af de ting,
der gjorde The Knowing fascinerende, var,

at ikke alle var i stand til
at modtage det.

Jeg ville gerne have det,
jeg troede, han havde.

Jeg ville have The Knowing.

Jeg ville have løftet om oplysning.

I løbet af nogle dage
ville der finde en ceremoni sted,

hvor enkeltpersoner kunne spørge,
om de var parate til The Knowing.

De udvalgte
ville modtage oplevelsen af Gud.

Han sagde: "I skal opgive alt,
og jeg vil vide det,

"for I vil blive spurgt,
før I modtager oplevelsen.

"Jeg vil vide,
om I fortæller sandheden eller ej."

Jeg tænkte, at jeg hellere måtte
lave noget selvransagelse.

Selvom jeg var så hengiven, som jeg var,

var jeg stadig nervøs for,
om han ikke troede, jeg var klar.

En aften talte han alene med mig.

Han havde noget,
han havde brug for at fortælle.

Han fortalte, han havde været oppe
hele natten og skændtes med Gud,

hvor han kæmpede for mit liv.

Min skæbne var at komme ud for en ulykke,
hvor jeg ville dø.

Han sagde, at hvis jeg fulgte
hans vejledning, ville jeg klare mig.

Det var svært at tro på,
men jeg stolede på ham.

Næste dag ville jeg finde ud af,
om jeg modtog The Knowing.

Den dag skulle jeg møde Gud.

Ikke præsidenten, ikke Brad Pitt, men Gud!

Det tager man ikke let på.

Vi er oppe i skoven,
og han ser ind i ens øjne,

det er som meditation med åbne øjne.

Det er meget overvældende.

Han sagde: "Hvad ønsker du?"

Jeg fortalte,
at jeg gerne ville opleve The Knowing.

Han sagde...

Men det var meget tvivlsomt.

Han legede med det for mig.

Han sagde: "Buk dig", og det gjorde jeg.

"Du vil modtage The Knowing,
og du vil lære Gud at kende direkte."

Og han sagde:

"Jeg tror, du er klar til det."

Noget i mig ændrede sig, og i tre dage

troede jeg, at jeg var på et syretrip.

Jeg mærkede atomer, og jeg så ting.

Jeg blev ved med at spørge mig selv:
"Sker det virkelig?"

Hver gang jeg skaber
en forbindelse til lyset...

Jeg er helt overvældet.

Der er ikke bare lys,

der er farver og mønstre,
og de ændrer sig konstant.

Det er som dambrætter, der drejer rundt.

De klareste små prikker,
som alle har en lille regnbue,

og så flyver der
små elektroner over det hele.

Man stolede ikke nok på mig til,
at jeg fik The Knowing afsløret.

Han sagde: "Ikke denne gang, Emiliana.

"Du er ikke helt klar endnu."

Min søster havde knoklet der
som en slave i seks år.

Jeg mener, som en slave.

Jeg følte mig utilstrækkelig.
Alt, hvad jeg ønskede, var

at blive til et med Gud og forsvinde.

Jeg så rundt på folk,
der ikke havde været der så længe som mig.

Det blev forklaret med:
"Deres sjæle er ældre."

Det var meget svært.

Han holdt hende bare for nar.

Det var især svært for mig, da min bror
fik The Knowing, men jeg ikke gjorde.

Jeg fik endelig set The Knowing,
og det var ikke, hvad jeg forventede.

Jeg så lys og hørte lyde.

Det kunne ikke benægtes,
at jeg oplevede skønhed.

Men jeg var overvældet
af de store krav til mig,

og jeg var for opslugt.

Det er ægte beruselse.

Beruset af det Guddommelige.

Hvis det, der sker her,
kunne indgå i historiebøgerne,

vil de sige...

Om 50 år fra nu af vil de sige:

"Der var engang..."

"hvor en mester gik på jorden..."

"og han havde mange disciple..."

"og de blev meget fulde!"

Men de vil ikke vide det her.

Det her kan ikke beskrives
i historiebøger.

Men det er den ægte oplevelse...

der tæller.

MORNING GLORY'S DANCE
kortfilm, 1989

Jeg elskede at gøre tjeneste og til sidst

trak Michel mig tæt ind til sig
for at tjene ham direkte.

Jeg fik at vide, at det var en ære at
tjene ham, og jeg følte mig privilegeret.

Jeg kunne spørge ham om alt,
og jeg havde nem adgang til ham.

Jeg begyndte at lære detaljer om hans liv.

Udover at være skuespiller
havde han været danser i Oakland Ballet.

Han dansede og trænede konstant.

Jeg blev en af dem,
der gav ham massage og justeringer,

dem, vi kaldte "body workers".

Jeg flyttede ind i lejligheden
ved siden af sammen med Phillipe.

Vi omdannede vores stue
til en dansestudie, han kunne bruge.

Jeg er et meget hengivent menneske.

Jeg elsker at ære. Jeg begyndte
at lægge al energi over på ham.

Han sagde:
"Du bruger mig som en undskyldning."

Alle har undskyldninger.
Folk bukker sig for Buddha og for Jesus.

Det bruger du mig som.
Jeg er ikke noget særligt.

Vi følte os som noget særligt, vi var
vigtige og elskede og vi fik støtte.

Vi fortalte ham konstant,
hvor meget vi elskede ham,

hvor fantastisk han var,
og hvordan vi ikke kunne leve uden ham.

Når omkring 150 mennesker
fortæller en det hver dag,

så er det ret stærkt.

Michel var meget disciplineret.

Ballet var et dagligt ritual for ham.
Det blev også vores.

Jeg elskede det. Jeg var i himlen.
Det var min yndlingsting.

Halvfems procent af de andre hadede det.

Dans var et levende helvede.

Stop så.

Vi har ikke tid til det pjat.

Lav dansen igen.

Og gør det rigtigt!

Det var som at gå i skole igen.

I bør vide det!

Vi har 20 forskellige ting,
vi skal huske.

Der var folk, der græd. Det var intenst.

Og vær sammen!

Han gav dem kærlige øretæver.

Hvad?

Flere bolsjer?

Den eneste, der må begå fejl, er mig.

Har I set noget mere fjollet
end to mennesker, der dyrker sex?

Han bad mig rent ud om
at afholde mig fra sex.

Jeg kunne ikke engang have
et forhold i gruppen.

Han sagde, det var for farligt,
og at min energi skulle højere op.

Hvad sker der under en orgasme?

En lille død.

Men orgasmen ved meditation
er den største orgasme.

Jeg kan huske, at han sagde,
at sex var lav energi.

Jeg havde ikke sex i tre år.

Dem, der havde været der i lang tid,
var kommet over det.

Det blev til Bootyfield.

Efter et stykke tid blev det
et åndeligt fristed

af smukke mennesker,
der sagde, de ikke dyrkede sex."

I virkeligheden knaldede alle med alle.

Men det skete i hemmelighed.

Han tog mig med ud at rejse
sammen med nogle få andre hjælpere.

Gør nu ikke kameraet vådt!

Okay.

Udover alle de sjove oplevelser
og meditation

havde vi
vores sædvanlige pligter for Michel.

Jeg var hans massør,
og jeg havde vagt døgnet rundt.

Jeg havde aldrig haft det så godt før.

Jeg var sund, kærlig og elsket.

Jeg havde mine tvivl, men jeg arbejdede
hårdt på at overkomme dem.

At være en person er at være en maske.

Man ved aldrig,
hvem man taler til bag masken.

Den ægte person er inde i masken.

Man skal stå nøgen foran Gud,

som han skabte en, i lysets krop.

Mesteren repræsenterer kun Gud på Jorden.

Kan man ikke stå nøgen foran mesteren,

kan man ikke stå nøgen foran Gud.

Det skal I vide.

Læreren var hypnoterapeut.

Han inviterede mig til terapi,
som han kaldte "rensende".

Han tog 50 dollars per session.

Vi havde alle terapi hver uge.

I regressions-hypnoterapi
går man tilbage til traumer,

genlever dem, hvorpå man ændrer dem
og finder styrke i dem.

Han ville sige: "Jeg tæller til 10,
så går du ned ad trapperne."

Han havde en meget dyb, hypnotisk stemme.

"Luk øjnene."

"Gå tilbage i tiden. Ned ad trapperne."

Så knipsede han med fingrene og...

"Nu er du der. Hvor gammel er du?"

"Hvor er du nu?"

Indenfor få minutter hylede og græd jeg,

som jeg aldrig før havde grædt i mit liv.

Man rammer puden og skriger og græder.

Når det var overstået, svævede man
bogstaveligt talt ud fra stedet.

Det var fantastisk.

Jeg afslørede alle hemmeligheder,
alle tanker, al frygt,

jeg afslørede det hele.

OPTAGELSE FRA HYPNOTERAPI
"renselse"

Det, der foregår her

mellem dig og mig, bør gemmes her.

Har du nogen, som du taler med om,
hvad du laver, tænker eller siger?

Min mor var meget involveret i vores liv,

og mange af mine renselser

gik tilbage til min barndom.

Derfor var det naturligt,
at der opstod en distance.

Michel gav os nye navne,
så vi kunne komme ud over fortiden

og skabe en ny måde at se os selv på.

Det var almindelig praksis i gruppen.

Amy hed nu Emiliana.

Lori hed Cristal.

Og jeg hed Francesco.

De kom hjem og fortalte,
at de havde skiftet navn,

og at det var, hvad de gerne ville kaldes.

Jeg sagde: "Nej, det kalder vi jer ikke.

"Vi gav jer jeres navne,
og det vil vi kalde jer,

"og det kan I lige så godt vænne jer til."

De kom til middag og sagde: "Vi er her,

"fordi vi vil fortælle,
at vi trækker os fra jer."

"Hvadbehager?"

Jeg nægtede at tro det.
"Vil I trække jer fra familien?"

Vi havde
sådan en lykkelig barndom med de børn.

Min far, som jeg havde
et nært forhold til, var døende.

Han sagde, at jeg ikke måtte besøge ham.

Det var for,
at jeg skulle bryde båndet med ham.

Jeg reserverede flybilletter,
og jeg græd og græd,

og så afbestilte jeg dem.

Men det var virkelig svært.

Jeg... Min intuition arbejdede på overtid.

Jeg mistænkte, at det kunne være en kult.

Nej, jeg følte ikke,
at jeg var med i en kult.

WEST HOLLYWOOD, CALIFORNIEN
satsang-møde

Han sagde altid,
at vi var en ikke-gruppe, anti-kult.

- Namaste.
- Namaste.

Hvis I er blevet tryllebundet
af den der...

kontrollerende...

hjernevaskende fyr...

Så beder jeg jer:

Forsvind.

Min familie havde hyret
en privatdetektiv til at følge efter mig.

De opdagede,
at jeg var med i den her gruppe.

Han sagde til min familie: "Det er
en harmløs gruppe, de er ikke farlige.

"Det vil blive sværere at få hende væk.
Lad hende være."

Min familie flippede ud og sagde,
at jeg var hjernevasket.

De ville hyre en til at afprogrammere mig.

Jeg var voksen, de kunne ikke gøre noget.

Vi gjorde grin med det. Vi vidste, det så
spøjst ud at følge en mand i badebukser.

Men det viste sig, at nogle
ikke så det på samme måde, som vi gjorde.

År 6

En mand, Kenny,
blev forelsket i en pige fra gruppen.

Hun var den smukke modeltype.

Han var ikke med i gruppen.

Han var ikke modeltypen.

Og han var ikke ret behagelig.

Han stalkede hende.

Han ville splitte gruppen ad,
så han kunne få pigen.

Kenny begyndte at angribe Michel,

kaldte ham en kultleder, der fortalte os,
hvad vi kunne og ikke kunne.

Han opsøgte Cult Awareness Network,
en organisation ledet af Rick Ross.

Massakren i Jonestown
fører til kultvidensnetværk

Når man har ledere,
der hævder at tale for Gud,

og som ikke kan udspørges
af deres følgere,

og som ikke kan stilles til regnskab,
er det en farlig blanding.

Han blandede
Cult Awareness Network ind i det,

for at få det til at se ud,
som om vi holdt hende fanget.

Forældre betalte Cult Awareness Network

for at bortføre deres børn
og afprogrammere dem.

Det var Michels største skræk,
at Buddhafield blev kaldt en kult.

Nu talte man ikke længere om The Knowing,

man talte ikke længere
om Gud og kærlighed.

Man talte om, hvad vi skulle gøre.

Han sagde: "Det er ikke mere muligt

"for mig at arbejde i det her miljø.

"Vi må væk herfra."

Michel advarede ikke rigtigt nogen.

Midt om natten greb han fat
i mig og kokken

og sagde: "Pak jeres ting, vi rejser.

Jeg spurgte: "Hvor skal vi hen?"
"Vi skal bare af sted."

Jeg havde ikke noget kreditkort,
ingen penge, bankkonto eller telefon.

Jeg levede under jorden sammen med ham.

Alle de andre blev i Los Angeles
indtil videre og afventede instrukser.

Til sidst besluttede han,
hvor de skulle tage hen.

Namaste, Michel.

VIDEOBESKED TIL MICHEL

Tak fordi du minder mig om
at være 1.000 procent discipel.

Jeg er dybt forelsket i dig.

Mit liv giver ikke mening uden dig.

Hvad der end kræves
for at være sammen igen,

så er jeg villig til
at gå igennem hvad som helst.

Tak for mit liv.

Namaste, mester.

Det var som at miste
min familie en gang til.

Man vil ikke opgive det og blive
kastet tilbage til det ækle Los Angeles.

Jeg var totalt knust.

Vi blev bare efterladt.

CHRIS - jeg kan ikke sige andet end "tak".

JULIAN - Tak fordi du lod mig
elske så meget.

VERA - mit hjerte tilhører dig, min herre.

Jeg ville med ham.
Jeg ville ikke leve uden ham.

Vi besøgte en masse steder
for at finde ud af,

hvor vi skulle bo,

og hvordan vi kunne beskytte os selv.

Hans adfærd fik karakter af tvangstanker.

Han overbeviste os om,
at alle Kristus-skikkelser,

der havde levet, var blevet dræbt,

fordi de kom med radikale ideer,
som samfundet ikke brød sig om.

Derfor dræbte de ham.

Jeg var meget tæt på ham,
men jeg vidste stadig ikke, hvem han var.

Jeg tror ikke,
nogen rigtig vidste, hvem han var.

Jeg tror måske,
hans mor døde som meget ung.

Hans bror døde, da han var meget ung.

Jeg vidste, han kom fra en rig familie.

Han havde boet
nogle år i San Francisco i 60'erne.

Det sagde han i hvert fald.

Nogle grupper med sort magi.

Han kom til USA for at blive filmstjerne.
Han ville være berømt.

Hans navn var Jaime Gomez.
Scenenavn Michel Rostand.

Teenage-idol
"Jaime Gomez Fanklub"

hyldet som "typisk amerikansk dreng"

Han var skuespiller.
Jeg gik ud fra, han nok var dygtig.

Indtil jeg så noget af det,
han havde lavet.

Han var med i Rosemary's Baby.

Bed for Rosemarys Baby.
Rosemary's Baby

Han var med i filmen Rosemary's Baby.

Han var med i Rosemary's Baby.

Hele rollen bestod af et kort sekund

til sidst i filmen,
hvor han ser ind i kameraet.

Ifølge nogle, der havde besøgt os,
havde de set ham i pornofilm.

Jeg tænkte, det var noget vrøvl.

Hr. Rostand laver
skuespiller-workshop i Florida.

Han blev aldrig stjerne,
trods intentionen.

Tidligere Hollywood casting-chef
og dramalærer

Han brugte hypnose,
hans åndelige forståelse

og sine skuespilmetoder,

og det hele blev blandet sammen
til hans måde at komme til Gud.

Vi rejste rundt i et halvt år,

mens vi ledte efter et sted,
hvor vi kunne slå os ned,

og hvor hele gruppen kunne slå sig til os.

Han besluttede,
at Austin i Texas var stedet.

En af hans disciple købte
et hus til ham i forstæderne.

Han ændrede navn, så alle,
der ledte efter Michel Rostand,

ikke kunne finde ham,
for nu hed han bare Andreas.

Efter at vi havde holdt lav profil
længe nok,

følte Andreas,
at det var på tide at samle alle igen.

Alle skulle flytte ud i små grupper.

Folk brød deres huslejekontrakter,

solgte deres hjem og ejendele
og begyndte at pakke.

Folk sivede ind i Austin,
og vi genskabte Buddhafield.

Der dukkede nye op hele tiden.

Vi delte den kærlighed,
som vi oplevede med andre folk.

Jeg ville bruge ordet "rekruttere".
Vi rekrutterede.

Jeg rekrutterede mange personligt.

Han ledte efter folk, der var åbne.

Det var hans instrukser.

Så begyndte han at rekruttere folk,
der dyrkede ballet,

for han elskede ballet.

Han brugte yogatimer
til at rekruttere flere medlemmer,

så der altid var flere folk på vej ind.

Det var en interessant gruppe folk,
for de var alle smukke.

Disse smukke kroppe i små badebukser,
og pigerne var så smukke.

Man kunne ikke overse dem.

Selvom han gerne ville have nye disciple,

tøvede Andreas stadig med
at lade nogen komme tæt på.

Han blev ved med at sige,
at der var meget at være bange for

i verden udenfor.

År 8

Som man kan se, har ild

omslugt størstedelen af området.

De seneste tal...

Waco fandt sted
bare 160 kilometer nord for os.

Vi så skrækslagne på,
da 72 medlemmer af en formodet kult døde

under et politiangreb.

Det skræmte ham,

for han troede, at det, der overgik
David Koresh, ville overgå ham.

Det var en åndelig gruppeleder,
der blev dæmoniseret.

Han frygtede,
at folk ville trække paralleller,

og at de ville betragte ham på samme måde.

Jeg følte nogle gange,
at jeg måtte beskytte ham.

I Austin hed det: "Hold gruppen hemmelig.
Den er hellig,

"og hellige ting skal hemmeligholdes."

Vi lavede øvelser sammen

for at øve os i tilfælde af,
at FBI pågreb os.

"I skal fortælle dem,
at I ikke kender en Andreas,

"I kender ikke nogen."

Jeg vidste ikke, om FBI var ude efter os,

men jeg ville gøre hvad som helst
for at beskytte ham eller gruppen.

Selvom jeg ikke var god til at lyve,
gjorde jeg det.

Jeg havde ingen integritet overhovedet.
Jeg løj for min mor.

Vi blev instrueret i,
at vi skulle lyve for mine forældre.

Jeg talte sjældent med nogen
uden for gruppen.

Selv mine forældre,
der boede i Fort Worth i nærheden,

anede ikke, at jeg var i Austin.

Min bror levede tre timers kørsel
fra mine forældre.

Der var ingen grund til
at opretholde løgnen.

De ville ikke komme
og inspicere din ashram.

Jeg måtte finde på indviklede løgne.

Jeg fortalte, jeg flyttede til Atlanta,
til Mexico,

hvor som helst,
så de ikke forventede at se mig.

Han havde folk, der rejste til Europa,

købte postkort og sendte dem
til mine forældre.

Her er et postkort, jeg sendte
fra Firenze, mens jeg var Francesco.

Han sendte en masse små gaver
fra forskellige steder,

og han skrev breve til mig.

Men jeg gennemskuede det.

Det var trist,
og det knuste vores hjerter.

Farvel, Will.

Vi håbede på, at det ville gå godt.

Tak for besøget.

Min rolle blev større i Buddhafield.

Jeg havde nye disciple,
der var ivrige efter at gøre tjeneste.

Beskæring, rense dame, rive, klippe græs.

Jeg satte mig for at gøre vores hus
i Austin til et fredfyldt, smukt sted.

Hurtigt, saml det op.

Da vi var færdige,
havde vi ikke bare en kæmpe have,

men også et voliere med påfugle,
eksotiske fugle, sågar en wallaby.

Haven blev vores fristed,

og hans hus blev
et tilflugtssted fra verden udenfor.

Det hele blev mere afslappet.

Tiden gik, og vi hørte ikke meget
til Cult Awareness Network.

Vi troede,
livet var ved at blive normalt igen,

men kravene fra Buddhafield,
og Andreas blev større og større.

Voliererne med fugle og kaniner
tiltrak en masse rotter.

Når vi løftede en sten,
løb hundredvis af rotter ud.

Han bad os dræbe rotterne.

Vi bevæbnede os med skovle.

Jeg ramte dem i hovedet,
eller vi huggede hovederne af dem.

Drabene på de små pelsskabninger
blev ved og ved.

Det var, som om han legede med os,

som om han gjorde os til sine egne
personlige, små krigere.

År 12

Andreas elskede at danse.
Han ønskede sig et teater.

Jeg fandt en pragtfuld grund,
som han bad mig købe.

Han sagde:
"Lad os designe og bygge et teater."

Læreren kom engang imellem, han så på det

og sagde: "Jeg kan ikke lide bagsiden.

"Jeg kan ikke lide vinduerne,

"jeg kan ikke lide væggene. Fjern dem."
Og det gjorde vi.

Vi ville bogstaveligt talt
pille bygningen ned

og bygge den op igen,
så han kunne komme og se på den.

Han talte til mig på kontoret:

"Hvorfor er I så længe om at bygge det?

"Var det mig,
havde det været færdig for et år siden.

"I forsinker mit arbejde. I skaber karma."

Jeg var chokeret.

Han sagde: "Lad det være dig en lære.

"Pyt med, hvornår bygningen er færdigt.

"Det afgørende er,
at du vågner under processen.

"Er det ikke færdigt i næste uge, så..."

Jeg tænkte: "Skete det virkelig?"

Da teateret var færdigt, begyndte Andreas
at koreografere balletter.

Vi øvede i timevis hver dag.

Folk ville opgive alting,
inklusive deres jobs,

for at nå til træning.

Det var forbløffende balletter.

Der blev bestilt stoffer fra Los Angeles,

så vi kunne have udsøgte kostumer.

Kulisserne blev skabt.
Det var ud over det sædvanlige.

Alle var involveret.

Vi øvede hver ballet i et år,
lavede kostumer og det hele,

og den blev opført én gang,
for os selv, og det var det.

Han levede et liv som mangemillionær
i den mest enkle form.

Han havde chauffør. Jeg kørte ham rundt.

Han havde en kok.
Folk lavede mad og gjorde rent for ham.

Hvor han end var i offentligheden,
medbragte jeg en særlig stol.

Den var enorm.
Den var i en rygsæk på den her størrelse.

På den ene side er han totalt paranoid

og prøver at være hemmelig.

På den anden side
har han en hel gruppe af ledsagere,

der opstiller en trone til sig,
hvor han end er offentligt.

Han ville ringe til mig og spørge:
"Hvad laver du?"

"Jeg ligger i sengen."

"Se at komme ud af den seng.
Du skal gøre tjeneste."

Det var skabt til at vise,
hvor hengiven man virkelig var.

Han ville kontrollere alles privatliv,

hvad alle foretog sig.

Det blev præsenteret som åndelig
vejledning, hvad der er bedst for sjælen.

Vi måtte ikke læse bøger,
se tv, høre radio,

og det gjorde jeg heller ikke.

Han blev vred en dag,
da jeg fortalte, jeg havde købt et tv.

Senere sagde han:
"Det gjorde du bag min ryg."

Jeg sagde: "Jeg vidste ikke,
at jeg skulle fortælle dig,

"at jeg havde besluttet at købe et tv."

På et tidspunkt fik jeg en hund.

Det var ikke acceptabelt.
At have hund var ikke i orden.

Jeg endte med at levere hunden tilbage.

Den offentlige ydmygelse blev for intens.

Jeg følte mig som en dårlig discipel,
fordi jeg havde købt

en hundehvalp uden hans tilladelse.

Han brød sig ikke om hunde.

Min veninde Danielle... Når han blev skør

og lavede alle de der underlige udtryk,

så kiggede hun på mig
tværs igennem rummet:

"Vi skal være her resten af livet."

Det var rart i begyndelsen,

hvor det ikke bare handlede om
at forgude ham.

Det handlede om
at opnå en åndelig udvikling,

ikke at slikke hans fødder.

LA FEMME FATALE musikvideo, 1999

"Er man indespærret i en kvindes krop,

"kan man være en gopi

"eller man kan være..."

Alle mænd er en mulighed!"

Hun er meget sexet, hun flirter, det hele.

Og alle andre er...

Femme Fatale var en sang, Andreas skrev,

om den negative indflydelse
sex har på åndelighed.

Jeg tog imod muligheden for at lave noget,

der ikke bare handlede om Buddhafield.

Men sangen var også satirisk
over for kvinden,

som Andreas mente, var for seksuel.

Jeg ville ikke være en del af et angreb,

men jeg lavede alligevel en sjov video,

der blev til et stort hit.

Han brød sig ikke om,
at man havde et normalt, naturligt sexliv.

Han behandlede seksualitet generelt
på en umoden måde.

Der var en ung kvinde i gruppen Sophia.

Hun var fantastisk.
Hun ville være ballerina.

Hun dansede smukt.
Han gjorde hende til sin prima ballerina.

Andreas ønskede, at hun var sammen
med mig, at vi havde et nært forhold,

men ikke sex.

Han vidste,
at jeg var ved at blive forelsket i hende,

for det fortalte jeg ham.

Fem kvinder havde fået at vide,
at et forhold

ville være skadeligt
for min åndelige udvikling.

Det er et forvirrende emne.

Der var mange blandede signaler
omkring seksualitet.

Vi fik at vide, at vi ikke er vores krop,

at vi ikke skulle sidde fast i sex
og vores sanser,

men at det skulle transcenderes.

Men alligevel var vi alle
besatte af vores udseende.

Kvinderne gik med makeup,
folk fik plastikkirurgi,

mændene dyrkede styrketræning
folk fjernede hår med voks.

Han brød sig ikke om fede mennesker.
Han ville ikke have nogen i gruppen,

der ikke var attraktive.

Alle skulle være attraktive.

Han foreslog, at en fik lavet øjne,

eller at en anden fik ordnet kindben,

eller at en tredje fik lavet hagen.

Han blev besat af det.

På hans badeværelse

fandt vi stakkevis af mascara,

kunstige øjenvipper og concealer.

Han gik med makeup hver eneste dag.

Engang var jeg i vandet sammen med ham,

og han havde en øjenvippe på kinden.

Jeg prøvede at signalere,
at han skulle fjerne den.

Jeg kendte ikke til plastikkirurgien,
men det begyndte at være tydeligt.

Han sagde altid, at det her var kroppen,

som ville blive til et ådsel en dag,
den ville dø.

Og her står han så, han laver øjne,

øjne, og her og læberne.

Han får konstant lavet noget ved kroppen.

Optager du?

Ja.

Men han begyndte at se deform ud.

Skræmmende faktisk.

Det var den totale modsætning
til hans lære.

Jeg vidste, at han lod andre
få plastikkirurgi først,

så han kunne se, hvordan det så ud,
og om det var sikkert.

Jeg stillede aldrig spørgsmål ved det.

Ingen ville sige: "Din makeup løber."

Det vovede ingen. Jeg vovede det ikke.

Nu kommer han, Francesco!

Der fik du mig næsten.

Forstår du, hvad du gjorde?

Du åbnede døren og ramte mig næsten.

Jeg slukkede altid for kameraet,
når Andreas råbte.

Vi brugte udtrykket:

"Du skal droppe tankerne."

Det ville han sige til folk.

Og det var et kritisk øjeblik.

Det betød: "Du er ikke på linje med,
hvad der foregår her."

Man vil ikke være i hjernen.
Ingen tanker. Tænker man,

er man ikke forbundet
til meditation og til Gud.

Der findes et udtryk,
indbyrdes kompleksitet.

Man kan ikke have en lærer uden følgere.

Fordelene opvejede det skøre.

Man accepterede de tvivlsomme ting.

Man accepterede det bare.
Ligesom i en familie.

Jeg tror, mange af os inddelte det i rum,

vi rationaliserede altid.

Og han hjalp os med
at rationalisere alting.

Den eneste sandhed, der er tilbage,
er den, jeg får at vide.

Og hvem er højeste myndighed i gruppen?

Det er mesteren.

Vil du gerne have børn?

Nej.

Godt.

Åndelig udvikling og børn

passer ikke altid sammen.

Jeg fortalte, jeg var gravid.
Han sagde: "Få en abort."

Jeg ville ikke have en abort,
men jeg kunne ikke blive i gruppen,

hvis jeg fik barnet.

Jeg fik en abort.

Lige så snart jeg hørte hans stemme,
overgav jeg mig

og gjorde, hvad han sagde.

Jeg var sammen med en i gruppen,

som jeg var dybt forelsket i.

Jeg arrangerede,
at jeg ville blive gravid,

fordi jeg troede, det var i orden.

Andreas fortalte ham,
at han ville blive sparket ud,

hvis han ikke overtalte mig til abort.

Så jeg fik endnu en abort.

I alle de år, vi var sammen,
blev der ikke født et eneste barn.

År 16

Nogle gange fløj fuglene ud,
når vi fodrede dem,

og de fløj deres vej.

Derfor måtte vi beskytte dem
for deres eget bedste.

Bare fordi døren er åben,

betyder det så, at man skal flyve igennem?

Nej.

Hvis døren fjerner en?

Nogle gange er en åben dør et lukket rum.

Et fængsel.

Der var mange, der ikke blev.

De blev selvfølgelig dæmoniserede.

Da jeg forlod gruppen,
fik alle noget skrækkeligt at vide.

Vi fik at vide, vi ikke måtte tale med
dem, for de var i deres tankers vold.

Der forlød rygter om,
at jeg var blevet prostitueret,

eller at jeg drev et bordel.

Når folk begyndte at hævde
deres uafhængighed,

blev han streng.

Det forlød, at hvis man rejste,

ville der ske dårlige ting.

Hvis jeg forlod gruppen,
ville jeg være død inden for et år.

Hvorfor? Fordi jeg ikke længere
ville være under hans beskyttelse.

Han havde fortalt mig et par gange,

at var jeg ikke sammen med ham,
ville jeg få AIDS og dø.

Og jeg troede på ham.

Sagen var, at han var hypnoterapeut.

Han havde en finger i psyken
hos alle i gruppen.

Han håndterede hver person anderledes.

Han manipulerede
hver eneste personlighed på den måde.

I har kun en mulighed
for at være sammen med mig.

En gang i livet.

Det var bogstaveligt talt hjernevask.

Vi lavede hypnosearbejde hver dag.

Det er hjernevask.

År 20

Jeg lavede nogle af filmene til gruppen.

MIDWAY STATION kortfilm, 2005

Min figur er ude midt i ørkenen,
verden er gået under.

I scenen bøjer han sig ned
for at tage vand, men så indser han,

at han ikke er alene, at mesteren er der.

Her står vi som skuespillere
foran kameraet,

men der sker noget med shaktien.

Jeg var ikke sikker på,
om det var skuespil,

eller om det var ægte.

Så begyndte jeg at tænke,
at det hele måske var skuespil.

Der er noget galt.

Der kom tanker hele tiden.
Jeg fik budskabet,

men jeg valgte ikke at lytte.

Jeg tænkte:
"Hvad fanden har det udviklet sig til?

"Det er blevet et cirkus."

Den guddommelige moders shakti
er blevet til...

det jeg er.

Nogle af dem,
der havde været med fra begyndelsen,

så på hinanden og sagde:

"Jeg hørte ikke, hvornår det ændrede sig
til at handle om ham

"i stedet for ens indre oplevelser."

Værsgo!

Jeg vil ikke omtale ham
som andet end det, han var:

En arbejdsløs skuespiller,
der faldt over sit livs rolle.

År 21

En af dem, der havde været med længe,

skrev en e-mail.

Kære Buddha Field,

ulovlig adfærd
psykiske og fysiske overgreb

Han sendte den til alle i Buddhafield.

Der blev udsendt en e-mail
om en masse ting.

Seksuelle forhold til disciple

Jeg tænkte: "Hvad fanden er det?"

tvang heteroseksuelle
kontrollerede psyken

Forfatteren forlod gruppen.

Han kom
med alvorlige anklager mod Andreas.

Den værste anklage var,
at Andreas i årevis

havde tvunget unge, mandlige disciple
til uønsket seksuel kontakt.

Andreas fortalte straks alle omkring sig,

at brevet var fyldt med løgne.
Man skulle ikke læse det.

Pludselig skete der en opdeling.

Nogle troede ikke på det. Andre gjorde.

Det var bare et brev.
Folk kan skrive, hvad de vil.

Jeg har ingen grund til at tro på de ting.

Nogle folk samledes omkring ham.

Det gjorde jeg selv i begyndelsen.
Jeg skrev en tilbagevisning.

Det var løgn.

Jeg havde haft
et seksuelt forhold til ham.

Jeg vidste,
at alt, hvad der stod, var sandt.

Det begyndte
i de private terapi-sessioner.

Som ung mand
og ny i forhold til seksualitet,

har man mange spørgsmål.

Man taler med sin terapeut om de ting,

og han har en mappe med information om en.

Har du dyrket sex med en fyr?

Nej.

Har du haft lyst til det?

Du kan være meget ærlig.

På et tidspunkt begyndte han

at spørge til homoseksuelle fantasier.

"Hvem synes du, er tiltrækkende?"
Jeg nævnte nogle kvinder.

"Nej, jeg mener mænd."

Som om det ingen gyldighed havde
at være tiltrukket af kvinder.

Fantaserer du?

Ja.

Hvad fantaserer du om?

Hvordan det vil være.

En dag...

Det var efter en terapi-session,

bad han mig kysse ham.

Jeg var chokeret.
Jeg havde ikke lyst til det.

De moralske ting er blevet anbragt
i dit hoved.

Det er ikke din stemme.

Du skal finde det, der er autentisk.

For du bærer rundt på meget,

der er programmeret.

Det første, han fik mig til,
foregik omkring kroppen.

"Du skal ikke være så snerpet
omkring din krop.

"Se, du kan tage tøjet af
og være afslappet.

"Det er ikke vigtigt."

I begyndelsen følte jeg,
at det var åndeligt arbejde.

Så lød det: "Kom tættere på mig."

Han sad på sin trone, meget rank,

og jeg sad foran ham på knæene.

Han sagde:
"Bare gør, hvad du har lyst til,

"hvad der falder dig naturligt."

Det, der faldt mig naturligt, var,
at jeg ville væk derfra.

Han begyndte at dyrke sex med mig.
Ikke den dag, men i løbet af en periode.

Det blev en fast ting:

Hver tirsdag og lørdag lige efter træning.
Det gik som efter en snor.

Jeg var aldrig blevet kneppet før.

Og...

Jeg brød mig ikke om det.
Jeg hentydede til det, og jeg sagde det.

Men han ignorerede det fuldstændigt.

Forestil dig at dyrke sex med en,
mand eller kvinde,

og de ligger bare der,

som var de bevidstløse,
uden at lægge mærke til en.

"Kan du lide det?" Og man svarer:

"Ja ja."

Og de fortsætter med at kneppe en,
for de er sgu ligeglade.

Man er bare en klump kød.

Der begyndte jeg at hade ham.

Jeg gjorde modstand.

Jeg ville ikke være sammen med ham.
Nogle gange græd jeg.

Så sagde han: "Rolig.

"Lad os gå ned af en lang trappe
tilbage til din barndom.

"Hvem er det, du gør modstand mod?"

"Dig. Jeg vil ikke have sex med dig."

"Nej, nej, lad os gå tilbage
til din barndom,

"hvor nogen ville have dig til
at gøre noget, du ikke ville."

Han var en mester i at få det,
han ville have.

På en eller anden måde
endte jeg med at bukke foran hans fødder:

"Mange tak. Du bringer mig altid tilbage
til det her smukke sted."

Og så blev jeg kneppet igen.

Man kan ikke sige nej.

Nej er imod reglerne.

Og jeg skulle betale ham.
Jeg skulle betale for den skide terapi.

Halvtreds dollars hver gang.

Her er din elendige terapi,

vi skal kneppe, giv mig 50 dollars.

Kan I forestille jer sådan et scenarie?

Det fandt sted hver eneste mandag

i fem år.

Jeg hjælper manden med hans stol hver dag,

med alle detaljer i hans liv,
og jeg hader ham.

Jeg er stadig med i gruppen,
hvor jeg automatisk tjener ham.

Det var...
Jeg følte, jeg var ved at blive skør.

Og...

Ja.

Jeg følte,
jeg var ved at blive skide skør.

Sophia reddede mit liv.

Tusind tak, Sophia.

Hun vidste, der var noget galt med mig.

Hun vidste, da Andreas sagde,
hun skulle holde sig fra mig,

at der var noget galt.

Så hun ignorerede ham.

Vi udviklede et romantisk forhold.

Som 28-29-årig var hun min første kæreste,

min første rigtige kæreste.

Hvordan kunne du gøre det?

Vi stolede på dig.

Vi...

Vi stolede på dig.

Jeg følte stadig, at jeg skyldte ham alt.

Det føles tåbeligt at sige det,
og jeg var så dum.

Jeg tænkte: "Wauw, han gør det for mig."

Jeg fortalte det aldrig til nogen.

Ikke før alting faldt fra hinanden.

Jeg vidste det. "Nu ser jeg det.

"Jeg ser, hvad han har gjort."
Det fremstod så klart.

Gardinet var blevet trukket fra.
Gardinet stod åbent.

Du knuste mit hjerte. Du sårede folk.

Den ene efter den anden begyndte unge mænd
at fortælle historier om overgreb

til venner og fortrolige i gruppen.

Alle de her drenge stod frem.

Alle de her drenge.

Den ene efter den anden,
med tårer i øjnene,

stod frem og sagde: "Det her skete
for mig, og det her skete for mig."

Det eskalerede, og det blev værre.
Jeg hørte flere og flere historier.

Mange af brødrene var heteroseksuelle.

Han misbrugte dem,
han havde analsex med dem.

Jeg er her ikke
for at konkurrere med nogen

om noget som helst.

For jeg har ikke en dagsorden.

Bortset fra, at hvis du oprigtigt

ønsker at blive voksen,
så kan det blive tilbudt.

Forstår du mig?

Han tog 120 sind og manipulerede dem
alle i hver deres historie.

Ingen andre vidste det.
Ingen kendte til, hvad der foregik.

Jeg vidste ikke, hvad du blev udsat for.

Jeg kendte dig godt i 25 år,
men jeg vidste ikke, at du led.

Aldrig. Havde jeg vidst, at du led,
så meget som du gjorde,

eller at mine andre brødre led,
så meget som de gjorde,

så havde jeg stoppet det fra begyndelsen.

Det er sandt.

Han begyndte at have sex med mig,
da han tog mig med til Hawaii.

Jeg forstod ikke, hvad der skete.

Han sagde,
at alt, hvad han gjorde, var for mig.

Han fortalte, hans mester
havde bragt ham tæt på på samme måde,

og at det var noget særligt.

Han sagde, han reddede mit liv.
Uden ham ville jeg dø.

Han var stadig den person i mit liv,
der kunne føre mig til Gud.

Og mit sind afhang af ham på grund af det.

Og selvom jeg mistænkte,
at jeg ikke var den eneste,

tav jeg og beskyttede ham.

Jeg kunne ikke vise noget,
hvad jeg følte, eller hvad jeg gennemgik.

Trods det,
at hele Buddhafield var min familie,

var jeg alene.

Han sagde,
at han kun arbejdede med mig på den måde.

Jeg kunne ikke sige det til nogen,
for de ville misforstå det.

Ingen havde den fulde historie.

Nogle vidste nogle ting,
andre vidste andre ting.

Jeg vidste, hvad jeg vidste,

men ingen måtte tale med hinanden om det.

Jeg anede ikke, han havde forført

så mange mænd i gruppen.

Da jeg hørte historier om,
hvad der rent faktisk skete,

tænkte jeg: "Dit store svin."

Sammen med bekendelserne om sexovergreb
kom der andre historier.

Han bad mig sige, jeg havde kræft.

Jeg skulle sige det til mine venner,
til min elsker, alle.

Det skulle være en hemmelighed,
så han kunne være den store healer,

der healede mig for kræft,
der ikke eksisterede.

Jeg tænkte: "Tager du pis på mig?"

Var 70 procent en løgn? Var 80?

Til sidst opdagede vi, at rygterne om,

at han var pornoskuespiller
faktisk var sande.

Jo flere der opdagede sandheden,

begyndte nogle få at konfrontere Andreas.

Jeg sagde: "Det kan I ikke.

"Det er vores fællesskab,
og I ødelægger det."

Jeg konfronterede ham: "Hvad gør vi?"

Han benægtede det fuldstændigt.

Han sagde: "Radhia, jeg ved,
at du har hørt om det,

"men det har jeg ikke gjort."

Han havde en iboende tro på,

at hvis man gentager historien,
vil de tro på den.

Jeg måtte sige fra.

Der var mange nye, uskyldige folk,

der slet ikke ville forstå,
hvad der foregik.

Jeg tænkte: "Nu er det nok."

Det var,
hvad jeg havde brug for til at rejse.

Det nåede til et punkt,
hvor jeg var ligeglad.

Jeg tænkte: "Måske er jeg død om et år,

"men det er bedre
end at blive her et øjeblik til."

Jeg sagde: "Ikke mere.

"Jeg er ikke dit sexlegetøj.

"Det er slut. Jeg vil ikke mere."

Han så på mig, og hans øjne blev sorte.

Hans øjne og ansigt blev anderledes,
det var skræmmende.

Da jeg så på ham, indså jeg,
at jeg stod over for en galning,

der greb efter halmstrå i forsøget på
at holde sammen på alting.

Der blev fortryllelsen brudt,

og jeg tænkte:
"Du har ikke noget til mig længere."

I løbet af en uge...
Pludselig rejste alle.

Han var overrasket. Han trak i land.

Buddhafield faldt fra hinanden.

Det var rystende
at se mine nærmeste venner rejse.

Jeg mærkede behov for at tage med dem.

Men selvom jeg prøvede

at fjerne følelsen,
følte jeg mig forpligtet over for Andreas.

Han benægtede stadig alt.

Han ville fortælle sin side af historien
til dem, der ville lytte.

Han bad mig tage kameraet en sidste gang.

Vi blev "indkaldt" til et hus en aften,

at der ville være et budskab fra Andreas.

De opsatte en stor videoskærm,

og de viste en video.

Det her

kan ikke skrives i en biografisk

skrivelse.

Det behøver ikke et resume om en historie.

Det her

er frit.

Uberørt,

uforurenet...

Ikke en undskyldning.

Der var nogle folk,

der rejste sig i en forsamling
for første gang.

Omkring 10-20 mennesker gik,

mens videoen blev afspillet.

For det var så foruroligende.

Jeg er i dig.

Men sandheden er,

at hverken du eller jeg findes.

Så kom.

Må alle væsener

vågne.

Man kunne høre en knappenål falde.
Ingen troede på det.

Alle stillede spørgsmål i deres tanker.

Men så gjorde han noget,
der overraskede os alle.

Han besluttede, efter 17 år, at det var
tid til endnu en Knowing-session.

Nogle få loyale medlemmer
tog imod tilbuddet,

deriblandt min søster Amy,

der stadig ikke vidste,
hvad jeg var blevet udsat for.

Nu var han desperat efter at holde fast
i os, der stadig stolede på ham.

Han afslørede The Knowing.
Og han var forfærdelig.

Han var slet ikke forbundet til mig.

Dagen efter gik vi en tur.

Han kom op til mig
og lagde hånden på mit håndled.

Han sagde: "Emiliana,

"de her mennesker prøver
at ødelægge din mester,

"og jeg har brug for at vide,
om du kender nogen,

"eller om du kan finde en måde
at få dem væk på,

"skaffe os af med dem.

"Kan du ikke det,
så find nogen, der kan ødelægge deres liv

"igennem IRS eller et eller andet."

De mennesker, han ønskede at ødelægge,

var de to personer, der stod bag

at afsløre sandheden om,
hvad der virkelig foregik.

Ham, der skrev brevet, og Radhia.

Hvordan gik det i stykker?

Hvordan gik alting i stykker?

Hvordan endte jeg med at være så hadet,

så udstødt og dæmoniseret,

når jeg elskede en så højt

og gav mit liv til det i så lang tid?

Jeg ved ikke,
hvem han var på det tidspunkt.

At se det og langt om længe begynde

at indse, at alt, hvad Andreas gjorde,

var manipulationer

med et narcissistisk, manisk mål.

Det var ødelagt.

Nogle medlemmer advarede Andreas om,
at hvis han ikke stoppede,

ville de indgive en politianmeldelse.

Vi lovede, at han ville blive ladt i fred,

hvis han lovede
at stoppe med at undervise.

Jeg ville ikke se ham gjort fortræd,
men det skulle høre op.

Derfor flyttede jeg nødtvungent
med ham og få andre til Hawaii.

Nu vendte jeg tilbage til det sted,
hvor overgrebene begyndte.

Men denne gang
var jeg endelig færdig med løgne.

Og jeg var færdig med ham.

Så efter 22 år rejste jeg,

uden at sige farvel.

År 22

To hundrede af mine nærmeste venner,
som jeg betragtede som familie, var væk.

Det var, som om en bombe var eksploderet.

Og at den landsby, hvor jeg boede,
var blevet udslettet.

Sådan føltes det.

Jeg savner det fællesskab.

Det var, som om hele ens familie

døde på en gang.

Jeg tjente ham så meget
og bekymrede mig så lidt om fremtiden,

at da det var slut,

havde jeg 45 dollars.

Jeg havde ingen bankkonto, ingenting.

Jeg lå bare på gulvet i fosterstilling.

Det var,
som om jeg faldt igennem en faldlem.

Der var sort, og der var ingen bund.

Hvor finder jeg den ærefrygt?
Hvem skal få mig til at danse i skoven?

Hvem

skal gøre mig villig til at synge,
når jeg ikke kan?

Jeg stillede spørgsmålstegn ved alt,
da jeg kom ud af gruppen.

Jeg solgte mit hus

og fik et job som udsmider

for at bringe min maskulinitet
på ret køl igen.

Jeg var meget vred.

Jeg var meget bitter og kynisk.

Jeg kunne ikke stole på noget.

Alle os, der forlod gruppen,
trængte til at læges.

Som mange af mine venner

prøvede jeg at reparere de forhold,
jeg havde opgivet i fortiden.

Vi tog imod dem.
Vi fortalte dem, at vi elskede dem.

Vi opgav dem aldrig.

Jeg bad til, at de kom tilbage,
og det gjorde de.

Det var slet ikke til at tro,
hvad de havde været igennem.

Jeg var glad for,
at de var kommet af med den mand.

Jeg føler et dybt had,
og det burde jeg ikke.

Jeg bør ikke hade, men jeg føler, at...

Han er virkelig ond.

Virkelig ond.

Der sker et vekselspil mellem
meget gensidigt afhængige personer

og sygelige narcissister.

Hvem vil give en person, der kræver
konstant beundring og opmærksomhed...

Hvem vil give dem det uophørligt?

Nogen, der er afhængig af ham
som kilde til selvværd.

De vil sige: "Du virker til at være
et rationelt, intelligent menneske...

"Hvordan kunne det ske for dig?"

Det var svært for mig at indrømme,

at jeg blev hjernevasket,
og at jeg var i en kult.

Når jeg ser tilbage, gjorde han mange ting
for at trække en til sig.

Elskelige ting. Han fik en til at føle sig
som noget særligt,

og man følte sig elsket.

Når man ser andre mennesker,
der er hengivne,

så tænker man: "De virker ikke skøre."

Sådan gør vi,
hver gang vi møder en religion.

Vi ser deres tro som sandheden.

Man vil gøre alt for
at forsvare den sandhed.

Man bøjer sin egen tarv
i religionens interesse,

for gruppen, for selskabet.

Sådan foregår det
i et gruppetænknings-system.

Derfor holder det på en. Det holdt på mig.

Jo bedre man har det,
jo mere engagerer man sig.

Og så kan nogen få en til
at gøre hvad som helst.

Jeg ville have dræbt
eller afgået ved døden for ham.

Det er almindeligt. Det er alle vegne.

Der findes en kult i din by.

Det garanterer jeg næsten.

OAHU, HAWAII
lanikai-stranden

5 ÅR SENERE

INGEN ADGANG

- Jeg kan se dem alle.
- Der er Andreas.

Andreas har lavet en ny gruppe,
og den har nu over 100 følgere.

Jeg tror, han har skabt den der form

for hyperbeskyttelse omkring sig igen.

Andreas kaldte sig nu for "Reyji,"

hvilket betyder "gudkonge".

Selv den dag i dag forstår jeg det ikke.

Der var nogle, der blev.

De blev, selvom de hørte sandheden.

Uden de folk, der blev der,

ville han ikke kunne
have genskabt gruppen.

Det gør ondt at se,
at han stadig manipulerer.

Det er trist,
for folk opgiver deres liv og deres magt.

De vil benægte deres ambitioner,
evner og talenter for ham.

Alt vil blive gjort for ham.

Det, jeg ville sige til dem,
hvis jeg troede, de kunne høre det, var:

"Han er ikke den rette. Han er der kun
for sin egen skyld, ikke jeres."

Kunne de høre det? Nej.

Jeg kunne ikke høre det i 22 år.

Er vi kørt forbi?

- Ja.
- Tror du?

Han er der.

Uskyldige mennesker kommer stadig
den dag i dag.

De er meget oprigtige,
og de bør have besked.

De bør kende sandheden.

Men vi kan kun komme til ham...

under dække.

Ser han et kamera, vil han...

forsvinde.

I begyndelsen,
da jeg ankom til Buddhafield,

troede jeg, at jeg fandt
en dybere sandhed i mine film.

Jeg troede, jeg indfangede livet
og udtrykte kærlighed.

Men i virkeligheden
gav jeg blot næring til hans sag

og bidrog på min egen måde til
at gøre folk,

som jeg elskede, ondt.

Prøve...

- Hvad tænker du?
- Ja.

Jeg flipper sgu ud.

Hvornår kom du hertil?

Min fødselsdag.

Jeg bor derovre.

Hvad laver du?

Jeg lever og nyder livet.

Også jeg.

Jeg mener, det har ikke været nemt.

Forstår du, hvad jeg mener?

Du har mange disciple, kan jeg se.

Nej.

Folk kommer og går.

Det er mest folk, der er på gennemrejse.

Godt.

Opfører du dig som en god dreng?

Nej.

Jeg ved ikke, hvad det er.

Tror du ikke, du burde lære, hvad det er?

Godt og dårligt...

jeg bør vide, hvad der er bedst.

Ja.

Har du gjort dit bedste?

Jeg er bare.

I årevis føltes det,
som om jeg ingen magt havde.

Ingen stemme.

Men jeg tog fejl.

Beklager, Andreas,
men nogen bør stoppe dig.

For du har gjort min bror ondt
og du har gjort mine andre brødre ondt

på en måde, de aldrig kommer sig over.

Og du skal forsvinde,

din grimme, syge skid.

Fuck dig.

Det er en kedelig proces
at gennemgå alting.

At se på det gode
og give slip på det negative.

Der er meget godt.

Jeg ser tingene mere klart,
med større viden og større bevidsthed,

end jeg ville have gjort, hvis jeg ikke
havde gennemgået den oplevelse.

Jeg tænker ikke på det dårlige.
Det er ikke en del af min bevidsthed.

Jeg husker kun, hvad der var godt for mig,
og hvad der hjalp mig.

Det, der hjalp mig, var den forbindelse,
vi havde til hinanden.

Den skyldtes ikke læreren,
den skyldtes os.

Det var en smuk, skør,
vanvittig og skrækkelig oplevelse,

der har gjort mig til den, jeg er i dag,
men jeg forstår det ikke helt.

Jeg er glad for den, jeg er nu.
Jeg er glad for mit liv.

Jeg har et fantastisk rigt, smukt liv.
Jeg har en fantastisk...

Jeg fortryder det og så alligevel ikke.
Jeg er meget taknemlig for...

...og lykkelig for, hvem jeg er nu.

Så måske var det det værd.

Måske var det det værd.

I 2006 optog jeg videoportrætter
af nogle af mine venner.

Da videoen var færdig i 2007,

var Buddhafield, som jeg kendte det,
gået fra hinanden.

DO YOU REALIZE?
Kortfilm, 2007

Nogle fulgte læreren til Hawaii,

men de fleste rejste.

Det var en forvirrende tid.

REJSTE

REJSTE

BLEV

BLEV - REJSTE

REJSTE

REJSTE

REJSTE

REJSTE

REJSTE

REJSTE

REJSTE

BLEV - BLEV

REJSTE - REJSTE

REJSTE

REJSTE

REJSTE

REJSTE

BLEV

REJSTE

BLEV

REJSTE

REJSTE

REJSTE

REJSTE

BLEV

REJSTE

Siden 2007 er over ti tidligere medlemmer
trådt frem med historier

om psykisk og seksuelt misbrug.

I dag har mange af de folk,
hvor der står "blev" i videoen

enten forladt gruppen eller læreren.

Tak til alle mine modige venner
der fortalte deres historier

CHRIS forsker i nyreligiøse bevægelser
og holder foredrag om sine oplevelser.

Han bor i san francisco
med sin kæreste igennem tre år.

DANIELLE ejer et kæledyrsbureau
i austin, texas.

Hun vil flytte tættere på faren i florida.

DIMITRIUS er personlig træner
og skuespiller.

Han bor stadig i austin
og planlægger at flytte østpå.

VERA samler og sælger
vintagetøj og smykker.

Hun er uddannet kok og bor i new york
sammen med sin familie.

RADHIA er diætist og formand
for et webbaseret tv-netværk.

Hun spiller i et 70'er
coverband og elsker stadig at meditere.

DAVID er enlig far.
Han bor i austin, texas.

Han er skuespiller
og producerer bevidste film.

AMY bor i fort worth, texas,
hvor hun plejer vores forældre.

Hun designer lykønskningskort
og laver smykker.

JENNIFER er psykoterapeut med speciale
i religiøse overgreb og traumer.

Hun bor i austin sammen med sin forlovede.

MURTI underviser i yoga og tantra

sammen med sin hustru, Larina.

De bor sammen i honolulu på hawaii.

ALESSANDRA elsker at sælge huse
i austin i texas.

Hun mediterer stadig og danser ballet.

GREG er massør.

Hans youtube-videoer er blevet set
mere end 45 millioner gange.

PHILLIPE bor sammen med sin partner, max,
og radical faeries of north carolina.

Han er kunstner, forfatter
og sex-positiv underviser.

CRISTALA er bodyworker og urtekyndig.

Hun bor i new mexico
og holder foredrag i hele landet

om cannibis' helende egenskaber.

JULIAN bor i los angeles.
Han har grundlagt en organisation

for hiv-positive.

Han passer sin 87-årige tante,
der var med i buddhafield.

Sangen er skrevet og opført af
CABOT BUDLONG

tidligere medlem i 20 år,
misbrugt, overlever stadig...

Støt os og bliv VIP medlem for
fjernelse af reklamerne www.SubtitleDB.org