Original subtitles

ISRAEL - 23. SEPTEMBER, 1963

Hannah, gider du lige?

Det, jeg vil fort�lle dig, er selvf�lgelig tophemmeligt.

Egypterne har raketter ved Helwan.

M�lene er Akra, Haifa, Tel Aviv-Jaffa.

Det bliver f�rste b�lge.

Anden b�lge vil d�kke hele landet.

Raketterne vil have s�rlige spr�nghoveder.

De vil indeholde byldepest og strontium 90.

Hvis det lykkes, bliver det enden p� Israel.

De venter blot p� f�rdigg�relsen af et fjernstyringssystem...

uden hvilket de ikke kan sigte med raketterne.

Jeg har modtaget dette.

Forskere arbejder p� fjernstyringssystemet...

et sted i Tyskland, i d�kke p� en lovlig fabrik.

De kan ikke klandres, for de ved ikke, de arbejder for Odessa.

De er n�sten f�rdige med opgaven.

David, vi m� finde den fabrik, hurtigt.

Jeg flyver tilbage i aften.

Denne film er baseret p� veldokumenterede unders�gelser.

Der var virkelig et hemmeligt selskab der hed Odessa,

der forbandt tidligere medlemmer af Hitlers morderiske SS,

blandt dem Roschmann, "slagteren" fra Rigas koncentrationslejr.

Nasser fors�gte virkelig at skabe en angrebsstyrke p� 400 raketter

for at udradere Israel.

De fleste af hans n�gleforskere kom fra Hitlers tidligere raketprogram.

Af indlysende grunde er navne p� nogle personer og steder

blevet �ndret. Frederick Forsyth

HAMBORG - 22. november, 1963

Dette er den vesttyske radiofoni.

Vi afbryder vores program for at g� direkte til USA...

til endnu en rapport om pr�sidentens tilstand.

Dette er Washington.

Vi har lige modtaget bekr�ftelse p�, at pr�sident Kennedy er d�d.

Pr�sident John F. Kennedy d�de p� Parkland Hospital...

efter et skudattentat i Dallas tidligere i dag.

Fru Kennedy var ved sin mands side...

mens l�ger udf�rte en n�d-blodtransfusion.

Men det var ikke muligt at redde pr�sidentens liv.

Vi vil...

Begivenheder, der kan �ndre historien, sker tit ved rene tilf�lde.

Var jeg ikke trukket ind til siden, ville jeg ikke v�re stoppet ved trafiklyset...

eller have set ambulancen...

og aldrig have h�rt om Salomon Tauber og Eduard Roschmann.

Ikke v�re blevet involveret med agenter fra Israel...

eller med de dystre og d�delige m�nd bag Odessa.

Den aften var jeg blot en journalist med n�se for en mulig historie.

Presse!

Beklager, du m� ikke komme derind.

- Hvad sker der? - Sp�rg p� politistationen.

- Hallo! - L�g den v�k. Det er ikke noget.

Hvad er der sket?

Selvmord. En gammel mand har gasset sig selv.

Det er ikke to linier v�rd.

Har du h�rt om Kennedy?

Ja.

Lige et �jeblik.

- Hvad har du der? - Noget af den gamle mands affald.

- L�g det p� mit skrivebord. - Ja.

Folk d�r over hele kloden i aften...

men det eneste, folk gider l�se om i morgen, er Kennedy.

Jeg m� hellere g�, Peter.

Pas p� dig selv.

Om bord p� flyet, der fl�j John Kennedys lig til Washington...

blev den nye pr�sident taget i ed.

Med en stemme, der dirrede af bev�gelse...

fremlagde en kvindelig dommer fra Dallas den officielle ed for ham.

Fru Kennedy bar stadig den blodplettede kjole...

i hvilken hun havde holdt sin d�ende husbond i armene.

Det er s� frygteligt.

Ved du, hvad man kan f� for fotografiet...

af manden, der affyrede skuddene?

Med syndikatrettigheder, m�ske to millioner D-mark.

Sikke noget at sige lige nu.

Du er en meget skr�mmende person.

Hvad har jeg sagt?

Du ved ikke, hvad du sagde?

Du er en snylter!

Du lever af andre menneskers problemer.

Det er den gamle snak om arbejdet om igen.

Er det det, det er?

- Kom nu, Sigi. - Jeg er tr�t. Jeg har arbejdet hele aftenen.

Og hvad er det, dit arbejde?

Danse halvn�gen rundt foran en masse gamle m�nd!

Jeg tjener mere p� en uge, end du g�r p� en m�ned!

Og desuden er de ikke gamle.

Nogle af dem er flottere, end du er.

Jeg er oprigtigt glad p� dine vegne.

Jeg tror ikke, nogen ville betale dig for at danse halvn�gen rundt.

Du skulle have taget det faste arbejde p� "Komet"...

s� havde jeg m�ske ikke beh�vet arbejde p� klubben.

Vil du g�re mig til et k�lhoved?

Du er et k�lhoved.

Jeg er freelancer.

Det er ikke fast arbejde, men n�r jeg tjener penge...

kan jeg tjene en masse penge.

Jeg kan li' mit arbejde.

Jeg er samvittighedsfuld, og jeg er ambiti�s.

Men jeg er freelancer, og det vil jeg ikke opgive.

Monika og jeg er meget glade for Sigi.

- Jeg er meget glad for dig og Monika. - Vil I ikke have b�rn?

Du er meget god til b�rn, Peter.

Andre folks b�rn.

Har du en grund til at invitere mig til frokost? For...

hvis vi forts�tter denne �gteskabssnak meget l�ngere...

kan det v�re enden p� et smukt venskab.

Jeg ville give dig denne her.

- Hvad er det? - Noget at l�se i.

Det l� ved siden af liget af den gamle mand, der gassede sig selv.

- Hvad er der med det? - Det opdager du.

Men det er politiets ejendom.

Jeg burde ikke give det til dig, s� hold det for dig selv, okay?

Det g�r jeg altid, Karl.

Tak.

Salomon Taubers dagbog

Mit navn er Salomon Tauber.

Jeg har levet s� l�nge, fordi der var en ting til, jeg gerne ville.

De venner jeg har haft, de lidende og ofrene i lejren, er for l�ngst d�de...

og kun forf�lgerne omgiver mig nu.

Jeg ser deres ansigter p� gaderne om dagen...

og om natten ser jeg ansigtet p� min kone, Esther.

Jeg mindes, hvordan hun klyngede sig til mig p� toget...

da vi k�rte ind p� stationen ved Riga.

Vi havde tilbragt tre dage og tre n�tter i den kv�gvogn fra Berlin...

uden mad og vand.

De d�de, og der var mange af dem, l� rundt omkring blandt os.

Det var der, jeg s� ham f�rste gang.

Kaptajn Eduard Roschmann, lejrens SS-kommandant.

"Slagteren."

Hver dag bragte endnu en last af fanger.

Roschmann lod mange af kvinderne, b�rnene og de gamle...

henrette ved ankomsten.

De var mere v�rd d�de.

Deres t�j, deres h�r, deres t�nder var kontante aktiver.

Men Esther og jeg overlevede det �r.

Jeg havde v�ret arkitekt inden krigen...

og kendte nok til t�mmerarbejde til at f� godt arbejde.

Vi arbejdede 12 timer om dagen i lejrens v�rksteder...

og ellers p� t�mmerv�rkerne i de fugtige, kolde skove ved kysten.

Flere gange den f�lgende vinter troede jeg, Esther skulle d�.

Sulten, kulden, de konstante brutaliteter...

lod til at have nedbrudt hendes gejst og hendes livsvilje.

Sammenlignet med andre var vi dog heldige.

Mange af fangerne fik slet ingen mad...

indtil de d�de af sult.

Roschmann havde en hobby.

Han kunne lide at nedbryde mennesker.

F�rst deres sj�l, derefter deres krop.

Somme tider morede Roschmann sig...

med at sparke til dem, der skulle d�, mens de klumpede sig n�gne sammen...

uden v�rdighed og h�b.

"Han kunne lide at se hundene spise af dem", mens de stadig �ndede.

Vi havde set en s�r lastbil...

gr�lakeret, vente ved lejrens porte.

Den havde f�et malet falske vinduer p�.

Der var billeder af mennesker, der lo og spiste.

For arbejderne p� markerne uden for lejren...

n�r lastbilen k�rte forbi...

m� det have lignet en ferierejsefest...

hvor der blev spist og drukket indenfor.

Nogle musikere blandt fangerne blev sat til at spille...

for at h�jne festlighederne.

Men vi fandt snart ud af, at lastbilen havde et helt andet form�l.

Roschmann havde ladet den bygge om til et gaskammer.

Udst�dningsr�ret var blevet f�rt tilbage ind i lastbilen...

s� alle indenfor blev kvalt af gasserne.

Udtrykket i Esthers �jne er blevet hos mig lige siden.

Efter hendes d�d d�de min sj�l inden i mig.

Men min krop og min forstand forblev i live.

Jeg var st�lsat p� at overleve...

og en dag fort�lle verden om, hvad Roschmann gjorde ved vores folk her.

Peter?

Klokken er over otte.

- Skal du ikke v�re i klubben? - Jeg ringede efter en taxi, men fik ingen.

En taxi? Hvad skal du med en taxi? Plejer jeg da ikke at k�re dig?

Mellem 1941 og slutningen af krigen...

blev over 200.000 tyske j�der bragt til Riga.

400 kom ud i live.

Sent i 1944 begyndte vi at h�re lyden af mort�rild.

Der l�d rygter om, at russerne havde taget Rigas forst�der...

og at den tyske h�r ville blive tvunget til tilbagetr�kning.

Den 11. oktober blev 50 af os overlevende f�rt til havnen.

Vi hjalp s�rede soldater med at komme om bord...

da Roschmann ankom i en personelbil...

og gav ordre om, at de skulle bringes i land igen.

Han ville beslagl�gge skibet til SS.

Kaptajnen var d�d, inden han ramte jorden.

Medaljen, der faldt af ham ned i sneen...

var Ridderkorset med egetr�sbladklyngen.

Tidligt i 1945, et par uger inden befrielsen...

besluttede kaptajn Roschmann fra SS sig for at forsvinde.

Han smuttede stille v�k i en bil med to andre officerer.

Han bar en korporalsuniform.

Jeg s� ham k�re, og var fast besluttet p�, en dag at bringe ham for en domstol.

Men nu ved jeg, jeg aldrig kommer til det.

Jeg f�ler hverken had eller bitterhed mod det tyske folk.

Folkeslag er ikke onde. Kun individer er onde.

Hvis denne dagbog bliver fundet og l�st efter min d�d...

vil en venlig sj�l s� godt fremsige Kaddish for mig?

Stadig v�gen?

Ja.

Har du det godt?

Nej.

Jeg har noget, jeg skal.

Du ved ikke engang, om denne Roschmann stadig lever.

Men hvis han nu for eksempel gemmer sig et sted, og jeg finder ham...

ville det s� v�re din investering v�rd?

D�de j�der s�lger ikke aviser.

De mennesker, som Roschmann dr�bte...

det var ikke russere eller polakker, det var tyskere.

Tyske j�der.

- Men stadig tyskere. - Tragisk.

Det er en syg verden, ikke sandt?

Det her er de bedste, vi kan f� af "Lady Bird" Johnson.

Og du synes, at jeg skal give dig bemyndigelse...

p� grund af, at ofrene i Riga var tyske j�der?

Ja.

Folk er ligeglade, Peter. Det er en d�d sild.

- Det er det ikke for mig. - Lyt til mit r�d. Lad det ligge.

Men hvorfor?

Hvorfor vil du pludselig g�re det her?

Det er slut.

Ingen �nsker de forf�rdelige retssager l�ngere.

Det g�r folk urolige.

Folk burde ikke blive urolige af sandheden.

Hvad er sandheden?

Hvad ved I unge mennesker virkelig?

I var for unge til at forst�, hvordan det var.

Jeg laver kaffe.

Mor...

hvordan var det for dig?

For mig?

Vi boede i Perfallstrasse dengang.

Du var cirka s� stor.

Der blev bombet hver nat.

En nat, da vi forlod k�lderen, var hele gaden borte.

Der var brandbomber overalt.

Jeg fors�gte bare...

Jeg fors�gte bare at d�kke dine �jne...

s� du ikke s�, hvordan folk br�ndte som fakler.

Da din far kom tilbage p� orlov...

tog det ham tre dage at finde os, fordi vi var flyttet.

Vi boede hos en familie i den anden ende af byen...

i Altona. Det husker du m�ske.

Hvordan var min far?

Var han lidt ligesom mig?

Han var altid...

meget vis p� sig selv.

M�ske var han lidt mere sikker.

Lad mig sige dig noget.

Far ville have v�ret den f�rste til at sige: "G�r det."

Jeg kan ikke lide pressen.

Det er ikke til besv�r. Det er bare en slags historie...

et personportr�t, De ved?

Du kan ikke g� derop. Jeg har lejet v�relset ud igen.

Havde han nogen ejendele?

Ejendele?

- De er ude bagved. - M� jeg se dem?

M�ske.

Er dette hans kone?

Jeg ved det ikke.

Havde han venner?

- Jeg s� aldrig nogen, ud over gamle Marx. - Marx?

De plejede at hente deres folkepension sammen.

Kan De beskrive ham?

Gammel. Tynd. Langt, hvidt h�r.

G�r altid med et gr�t halst�rkl�de.

"Herr" Marx?

M� jeg s�tte mig?

Jeg vil gerne tale med Dem om Deres ven, Salomon Tauber.

- Han er d�d. - Ja, det ved jeg.

Er du embedsmand?

Nej.

Du er ikke fra myndighederne?

- Politiet? - Jeg er journalist. Peter Miller.

Inden Deres ven tog sit eget liv...

nedf�ldede han sine oplevelser fra Rigas koncentrationslejr.

En dagbog.

Var De ogs� i Riga?

Auschwitz.

I dagbogen skrev Deres ven om en SS-officer...

ved navn Roschmann.

Kaptajn Eduard Roschmann.

Jeg vil finde ud af alt, jeg kan om ham.

M�ske endda, at han stadig lever.

Noget.

Roschmann lever stadig.

- Hvordan ved De det? - Salomon s� ham.

Ja, det l�ste jeg om. Det var i 1945.

Det er tre uger siden. Her i Hamborg.

Er De sikker?

Han s� ham komme ud fra operaen med nogle venner.

Hvorfor gik han ikke til politiet?

Det gjorde han. Han anmeldte det.

Men politiet sagde, han ikke havde beviser.

Derfor tog han livet af sig.

Ser du, han var kommet op imod Odessa.

Odessa?

Han skulle have v�ret som jeg.

Det eneste, jeg �nsker, er at komme p� en b�d til Israel, det er alt.

Odessa? Jeg ved ikke, hvad du taler om.

Helt �rligt, Karl.

Det er en hemmelig organisation af en art.

Hvor meget har du h�rt om den?

Blot historier, hvisken, rygter.

Lad det ligge, Peter, h�rer du.

Hvor er dagbogen?

- Den er et sikkert sted. - Jeg vil have den tilbage.

Hvad er der? Fortryder du, at du gav mig den?

Du fik den, fordi der m�ske var en historie med et menneskelig aspekt...

ikke en unders�gelse.

Du gav mig dagbogen, fordi du var r�rt, og t�nkte at jeg ogs� blev r�rt af den.

- Det er jeg. - Det er politiets ejendom.

Du vil ikke, at jeg f�lger op p� det, eller g�r efter Eduard Roschmann?

Monika, vi er optaget.

B�rnene ville bare sige godnat til onkel Peter.

- S� sig godnat. Men hurtigt. - Godnat, Erik!

Godnat, onkel Peter!

- Godnat, onkel Peter. - Godnat, lille Gretel.

S�, i seng.

Jeg kommer op og slukker lyset.

Hvorfor er du s� bange?

Jeg siger dig, bland dig ikke i det. Det er ikke din sag.

Krigsforbrydere er en politisag, men politiet vil ikke g�re noget ved det...

s� det g�r jeg.

- Justitsministerens kontor. - Hvilken afdeling?

- Krigsforbrydelser. - F�rste sal, v�relse 223.

Mange tak.

Riga, og navnet var?

Roschmann, Eduard.

Hvad foreg�r der her?

- Denne herre �nsker... - Jeg h�rte det godt.

Hvem har sendt Dem hertil?

Jeg er journalist.

Kom ind p� mit kontor.

M� jeg se Deres kort?

Hvorfor er De s� interesseret i kaptajn Roschmann?

Foreg�r der unders�gelser omkring ham?

- Hvorfor vil De vide det? - Det er i offentlighedens interesse.

Vi unders�ger mange ting...

men vi kan ikke oplyse om fremskridt i vores efterforskning.

Jeg vil bare vide, om der er en efterforskning.

Det er hemmeligt. Jeg kan ikke diskutere det.

Ja? Stil ham igennem.

"Herr" general. En dejlig overraskelse.

Og det er godt at h�re Dem, hr.

Selvf�lgelig kommer jeg. Jeg har invitationen lige foran mig.

Den ene aften om �ret, jeg ikke vil g� glip af.

Jeg henter Dem, hr. Skal vi ikke sige det?

KI. 19, s� f�lges vi ad.

Fint.

Jeg b�r nok advare Dem, Miller.

Det er en alvorlig forseelse at kaste grus i retf�rdighedens maskineri.

P� 13 �r har Deres kontor form�et at stille tre SS-folk for en dommer...

og alle tre var menige. P� 13 �r!

- H�r nu... - Retf�rdighed.

�RSM�DE - DIVISION SIEGFRIED

Det har v�ret en god aften, m�nd, og det har v�ret godt at se jer.

De kan ikke sl� os ihjel, kan de vel?

Aldrig, "Herr Oberst"!

Og der er major Krantz.

Han ser ikke et �r �ldre ud.

Der er mange af os tilbage.

Jeg byder jer alle velkommen til vores 18. �rlige genforening.

Nu skal vi h�re et par ord fra en, der ikke har v�ret blandt os...

i adskillige �r.

M� jeg bede om jeres opm�rksomhed til general Greifer, vores general.

Kammerater...

i aften er vi samlet her.

Men hvorn�r er vi adskilte?

Intet forandrer sig for os.

Tyskland tror, hun ikke har brug for os nu...

men en dag vil hun vide, at det har hun!

Vi bliver igen s� m�gtige som nogensinde!

Det vil tage tid...

men idealerne vil v�re de samme.

N�r trommerne lyder og orkestrene spiller...

og vores flag igen vajer...

og hele vores nation igen er forenet...

skal vi marchere sammen til verdens ende!

Et folk. Et Tyskland. En f�rer!

Det er godt at v�re tilbage, selv om det blot er for et par timer.

Greifer gik for langt i aften.

Meget uklogt.

Han bringer sig selv i problemer igen. Advar ham.

Ja, "Herr General".

- Tag din frakke af, Werner. - Ja tak.

- Whisky? - Bare en lille, tak.

- Ferdinand? - Ingenting, ellers tak.

- Ingenting. Is? - Nej tak.

Hvad skete der ved m�det?

En ung journalist. Vi kender alt til ham.

Hvad ville han?

Han har stillet sp�rgsm�l om Eduard...

men han kommer ingen vegne.

- Der bliver taget h�nd om det. - Det h�ber jeg.

Den eneste grund til min visit er at v�rne om dette projekt.

- Sid ned, d'herrer. - Tak.

Deadline for Nassers raketter er skudt frem...

til 1. marts.

Det er afg�rende...

at fjernstyringssystemet er f�rdigt mindst seks uger inden den dato.

Stol p� det, "Herr General". Det er det.

Jeg h�bede, at Kennedys d�d ville give os mere tid...

men det ser ud til, at pr�sident Johnson...

vil fremskynde den tyske v�benhandel med j�derne.

S� vi har tre m�neder til at holde vores l�fte til Egypten...

hvis raketterne fra Helwan skal flyve...

imod Israel.

Du skulle have set dem. Den samme gamle mentalitet.

Jeg troede, det var slut, men det foreg�r stadig.

- Har du sagt det til politiet? - Sagt hvad?

Om overfaldet. Om det smadrede kamera.

De siger bare, jeg ikke skulle have v�ret til m�det.

S� har de ret.

Beklager med den gamle mand, men siden du begyndte p� det her...

har du kun haft problemer.

Hvem bekymrer det?

Det bekymrer mig!

Jeg f�ler et ansvar.

Et ansvar for hvad?

Noget nyt for mig, hva'?

Lad os lade det ligge.

I morgen st�r jeg tidligt op.

Vi g�r ud og k�ber julegaver sammen.

Erik, Monika og Karl.

- Andre? - Der er stadig din mor.

- Ja, mor. - Jeg synes, vi skulle have k�bt de �reringe.

Hun ville ikke g� med dem. Hun g�r ikke med det, jeg k�ber hende!

Jeg burde k�be hende noget, jeg selv kan bruge.

Okay, s� k�ber vi �reringene. De ville kl�de dig.

Jeg k�ber en natkjole mere til hende.

Jeg har det fint. Jeg har det fint.

M�ske var det et uheld.

Det var ikke et uheld. Det ved du lige s� vel som jeg.

Han skubbede dig!

Jeg er ligeglad. Jeg har f�et nok.

Du har f�et nok?

Jeg blev skubbet ud foran et tog, og du har f�et nok?

Peter, vil du ikke nok lade det ligge? Jeg er bange.

Jeg kan ikke stoppe nu!

Fint.

Hvis du tager nogen steder i morgen, s� tager jeg med dig.

Du skal ingen steder!

Peter, hvorfor g�r du det her?

Lad v�re med at sp�rge mig om det.

Jeg m� g�re det her, og jeg m� g�re det alene.

Jeg ved ikke, om jeg er her, n�r du kommer tilbage.

V�r her, h�rer du?

WIEN - 7. december

En masse mennesker �nsker Simon Wiesenthals adresse...

- men vi oplyser den ikke til nogen. - Jeg m� se ham. Det er vigtigt.

Det er det altid. Beklager.

Men, ser De, ud over Eichmann...

har Wiesenthal bragt et tusinde krigsforbrydere for retten.

Det er tusinde grunde til, hvorfor vi m� passe p�.

Kan De se de der?

De er alle adresserede til Wiesenthal.

Men de bliver ikke leveret, f�r de er kontrollerede.

Kontrolleret for hvad? Bomber?

Det lader vi politiet om.

De ved, hvad de leder efter.

M�ske vil De se mine papirer.

Papirer?

PRESSEKORT

"Herr" Bichler, denne herre vil netop til at g�.

Vil De f�lge ham ud ad bygningen?

Pas p�, s� politiet ikke fatter interesse for Dem.

Selvf�lgelig vil ingen oplyse den! Hvad regnede du med?

Hvad vil du med Simon Wiesenthal?

Jeg m� se ham snarest. Har du hans adresse?

Jeg kan skaffe den.

Men, Peter, dette er sidste gang, jeg hj�lper dig.

Ring tilbage kl. 15, og husk, det er hemmeligt.

Hvad drejede det sig om?

Min journalistven ringede fra Wien.

Ja? Stil ham igennem.

Jeg g�r det f�rdig senere.

Ja, jeg lytter.

Nej, det var godt, De ringede.

Hold n�je �je med Braun, indtil jeg har arrangeret noget.

Giv mig dr. Schultz' nummer i Wien.

"Koden er 432," Herr "Deilman."

Nummeret er 5-1-7-2-6-5.

O-D-E-S-S-A.

Organisationen af tidligere SS-medlemmer.

Den blev dannet i slutningen af krigen...

for at hj�lpe SS-folk med at forsvinde.

For at f� dem ud af Tyskland. Skaffe dem nye identiteter.

Tusinder har f�et udleveret falske dokumenter.

Krigen har v�ret slut i over 20 �r.

Men Odessa er vokset, som et spindelv�v.

Det breder sig over mange lande:

Argentina, Egypten, Spanien, Paraguay.

Og centrum er i Tyskland...

i dag.

Efter krigen...

begyndte de p� at infiltrere alle facetter ved livet.

Handel, dommere, advokater...

Lokaliseringer, selv politiet.

Det kr�ver mange penge.

Penge?

De har millioner!

SS smuglede det meste af deres guld og kunstskatte ud...

lige inden Tyskland kollapsede.

En stor del af det ligger i bokse...

under fortovene i Z�rich i Schweiz.

Ja, de har masser.

Genkender De dem her?

Medlemmerne af Hamborg politi.

Spred nu papiret ud.

SS, SS, SS, SS...

og disse to, Odessa.

Interessant, hva'?

Der er tusinder af disse mennesker p� fri fod.

Hvad er s� interessant ved Roschmann?

"Herr" Wiesenthal...

De har l�st dagbogen.

Roschmann, Eduard. Bl� mappe.

Forbryder p� fri fod.

Roschmann blev fanget af briterne...

den 20. december, 1947, i Graz.

Med eskorte blev han sat p� et tog til M�nchen.

Han slap fra sine vagter, da han gik p� toilet.

De slog d�ren ind, men vinduet var �bent...

og Roschmann var v�k.

De fandt hans fodspor i sneen.

Han var �benbart kommet til skade.

Men han slap bort og tog kontakt med Odessa.

De ville give ham et af disse.

- Et pas? - Ikke et almindeligt pas.

Et falsk pas til en i Odessa.

Og med det en ny identitet.

En ny f�dselsattest, et nyt arbejde, et nyt liv.

For resten blev ham her fanget.

Find manden, der tager sig af disse ting...

s� er De t�ttere p� at finde Roschmann.

Jeg ved end ikke, hvordan Roschmann ser ud.

Roschmann.

- Hvorn�r er dette taget? - For ni �r siden i Sydamerika.

Manden, der tog fotografiet, siger, han haltede.

Muligvis et resultat af hans fald fra toget.

M� jeg l�ne det?

Jeg laver en fotokopi.

312, tak. Jeg rejser i dag.

"Herr" Miller? "Herr" Peter Miller?

- Ja. - Kunne vi tale sammen et sted?

- M�ske p� Deres v�relse? - Vi kan tale her.

Selvf�lgelig. Mit navn er Schmidt. Dr. Schmidt.

- Hvad vil De? - Hvis vi kunne sidde ned.

Et meget behageligt hotel.

- Lidt for voldsomt for mig. - Hvad er det, De vil?

De er journalist, h�rer jeg.

Omd�mmet siger, De er meget grundig, meget vedholdende.

Venner af mig har h�rt, at De er ved at unders�ge...

begivenheder, der foregik for l�nge siden.

- De mener Eduard Roschmann, ikke sandt? - Det g�r jeg.

- Det g�r jeg bestemt. - Og?

Eduard Roschmann er d�d!

- Det vidste jeg ikke. - Selvf�lgelig ikke.

Der er ingen grund til, at De skulle.

Jeg t�nkte, jeg ville n�vne det, s� De ikke skulle spilde Deres tid.

Sig mig noget, dr. Schmidt, hvorn�r pr�cist d�de han?

I maj 1945, i kamp mod den amerikanske fremrykning.

Beklager. Det m� De g�re bedre.

Roschmann blev taget til fange af briterne i december 1947.

Har Deres venner ikke instrueret Dem ordentligt, da De fik dette �rinde?

Lad unders�gelsen ligge!

Roschmann blev set i live i Hamborg i �r!

Det er aldrig bekr�ftet. De har lige bekr�ftet det.

Goddag, "Herr" dr. Schmidt.

- Bliv, hvor De er! - Biln�gler.

For sidste gang:

Hvad kender De til Odessa?

Kun, hvad Simon Wiesenthal har fortalt mig.

Hvorfor er det s�, efter De talte med Wiesenthal...

at De kontaktede Ferdinand Schultz?

Dr. Schmidt. Han pr�senterede sig selv som dr. Schmidt...

og jeg kontaktede ikke ham.

Han kontaktede mig!

David, giv os 15 minutter, s� har vi sandheden.

Jeg siger sandheden.

Jeg har sagt sandheden.

De siger, han truede Dem.

Ja.

Hvorfor?

Jeg ved ikke, hvorfor.

P� grund af Deres interesse i denne dagbog.

Ja, ja!

Peter Miller er sidst set i Wien for to dage siden.

En af vores "Kamerater" talte med ham p� hans hotel.

Derefter tabte vi ham af syne.

Hvem havde ansvaret?

Jeg har ansvaret!

Her er oplysningerne.

Hans venindes adresse, Millers lejlighed i Hamborg.

Der er ogs� en liste over folk, som st�r til Deres r�dighed.

Lad mig vide, hvor De er, hvert skridt.

Vi ville ikke have ringet til Dem, hvis ikke det var af yderste vigtighed.

Og n�r jeg finder ham?

Dr�b ham!

Hvorfor l�ber du?

- Hvorfor er du bange? - Lad mig v�re. Det g�r ondt.

S� fort�l mig, hvor din k�reste er.

- Jeg ved det ikke. - Kom ikke med s�dan noget.

Hvor er han? Hvor er Miller?

- I Wien. - Nej, han er ej.

Han rejste for fem dage siden.

- Hvor tog han hen? - Vidste jeg det, ville jeg ikke sige det!

Du m� ikke misforst� mig.

N�, hvor er s� Miller?

Stop! Lad mig komme ind, hurtigt.

Hvad er der sket?

En mand overfaldt mig.

Hvor bor De? Jeg k�rer Dem hjem.

Mange tak.

Jeg har fortalt, vi tilh�rer den israelske efterretningstjeneste.

Jeg m� ogs� fort�lle Dem, at vi to gange har fors�gt...

at infiltrere Odessa.

Sp�rgsm�let er: Hvor langt vil De g� for at finde denne mand?

Vil De risikere Deres liv?

Det har jeg allerede gjort.

De har st�rst chance for at finde ham...

ved at g� ind i Odessa.

De ville have nogle fordele i forhold til de andre to.

Hvilke fordele?

For det f�rste er De ikke j�de, og...

Hvad skete med de andre to?

Den f�rste fandt vi druknet i Elben.

Den anden forsvandt sporl�st.

Men vi har l�rt af vores fejltagelser.

Vores kontakter er bedre, end de var engang.

En af dem er ekspert i alle SS-procedurer.

Han ville kunne briefe Dem meget grundigt.

Kan man stole p� ham?

Lige s� meget, som vi kan stole p� Dem.

- Hvad f�r I ud af alt dette? - Oplysninger om Odessa.

Alle de oplysninger, De vil kunne forsyne os med.

Okay, jeg g�r det.

Det er det rigtige valg.

Lad os komme i gang. Vi skal n� meget.

Vi begynder med Hartstein p� Bremen Centralsygehus.

ARKIV

Jeg skal bruge l�gejournalen p� Rolf Gunther Kolb.

Kolb?

Arcadia-klinikken - Delmenhorst

Hvorn�r er kommiss�r Braun tilbage?

N�ste uge, m�ske. Han er ude p� en sag.

Er der nogen, der kan bo hos Dem et par dage?

Der er Peters mor, men hun bor i Ahrensburg.

Jeg vil helst ikke g�re hende urolig.

De b�r virkelig ikke v�re alene.

Jeg kunne arrangere at der kom en og boede hos Dem.

- Jeg tror ikke, jeg vil have en fremmed... - En kvinde. En politikvinde.

De vil f�le Dem sikker hos hende.

- Mener De virkelig, det er n�dvendigt? - Ellers ville jeg ikke foresl� det.

Jeg sender hende hen til Dem s� hurtigt som muligt.

G� ikke mere ud af huset end n�dvendigt.

Bliv v�k fra natklubben, og hold t�t kontakt med os.

Og hvis De h�rer fra k�resten, s� lad os vide det.

- Navn? - Rolf Gunther Kolb.

- SS-nummer? - 6-2-1-8-0-2.

- Rang? - "Unterscharf�hrer."

- Enhed? - 22. SS-S�rbataljon...

tilknyttet Flossenb�rg Koncentrationslejr.

Sig mig, "Unterscharf�hrer" Kolb, hvad er en arier?

En arier er uovervindelig! Naturens udvalgte hersker!

Hvad er den forventede levealder for en KZ-lejrfange?

Fra �n dag til ni m�neder.

- Hvorn�r lod De Dem hverve? - Januar 1944.

Hvem var Deres kommandant i Flossenb�rg Koncentrationslejr?

Major Max Koegel.

- Hvad er SS' motto? - "Min �re er min loyalitet."

- Lejrens motto? - "Der findes en vej til friheden.

"Dens milestene er lydighed, flid, �rlighed, orden...

"renlighed, m�dehold, oprigtighed, opofrelse...

- "og k�rlighed til Faderlandet." - Godt, "Unterscharf�hrer" Kolb.

Hvordan kan vi fremvise profitmargin ved en fanges d�d?

Ved kommerciel udnyttelse af liget.

Guldfyldninger, t�j, h�r.

Men hvert lig betyder tabet af to D-mark...

p� grund af prisen p� en kremering.

Hvis sminken kan ses, skal vi ikke bruge sminke.

- Men vi skal �lde ham med ti �r. - Peter, tr�d ind i lyset.

Ser du, han har et ungt ansigt, ung hud.

Nuvel, ingen sminke, men jeg kan g�re noget omkring �jnene.

- Beklager, men som jeg sagde... - Oversk�gget er godt.

Kolb var tatoveret med en SS-blodtype...

og han ville have f�et den fjernet, hvis han var p� flugt...

s� du skal have arret.

- Jeg forst�r. - Oster, vi g�r det nu.

Tag din jakke af.

Kom med din arm.

Knyt din h�nd s� h�rdt, du kan.

Det f�rste, de ser efter, er arret.

Pr�cis som jeg gjorde.

Hvorfor skal jeg l�re det s� grundigt?

Kolb har ikke v�ret i SS i over 20 �r!

Han er bager nu, ikke soldat.

Saml pistolen op.

Han er en 40-�rig, der har haft en svulst.

Det her er vanvid! Jeg er f�rdig med det. Jeg er tr�t.

Det, jeg pr�ver at l�re dig, kan redde dit liv.

Saml den pistol op.

Jeg skal bruge to uger til.

- Han er ikke klar. - Vi har ikke mere tid.

- Han er klar. - Men David...

- M� jeg komme ind? - Her er vores nye mand.

- Hvordan f�les det? - Skr�mmende.

- S� sker det. - Sk�l!

N�, her er der penge.

K�rekort og det ur, du bad om.

Dette er et brev skrevet af din chef, Eberhardt...

fra bageriet, p� hans eget brevpapir.

Han er bortrejst p� ferie i tre uger, og de kan ikke kontakte ham.

Det er alts� det, du har.

Tre uger.

Du kender din kontakt i M�nchen, men Ackermann er kl�gtig.

Husk Jernkorset, og glem ikke at samle daggerten op.

- Kan jeg hj�lpe? - Jeg ser, De s�lger krigsmedaljer.

Jeg er interesseret i et Jernkors, Anden grad. Et originalt.

Som souvenir?

Til min samling.

Anden grad.

Der er intet hagekors i midten.

Det er den eneste slags, vi har lov til at s�lge.

Undtagen til vores venner, "Herr" Ackermann.

Jeg blev bedt om at give Dem dette.

Et �jeblik, tak.

Amerikanske turister k�ber dem som brevknive.

Jeg tror, jeg m�ske kan hj�lpe Dem. Kommer De indenfor?

Ja?

Mit navn er Kolb.

Kom venligst indenfor.

Beskriv Deres uniform, Kolb.

Gr�gr�n uniformsfrakke og ridebukser.

- Kn�st�vler, sort l�derb�lte. - 22. bataljon?

Ja, hr. Tilknyttet Flossenb�rg Koncentrationslejr.

Forbliv i retstilling, Kolb.

Dette brev siger, De har v�ret p� hospitalet.

Jeg har haft en mavesvulst, hr.

Forts�t.

Jeg fik foretaget pr�ver, og denne port�r blev ved med at stirre p� mig.

Jeg genkendte hans ansigt.

Jeg kunne huske, han havde v�ret fange i Flossenb�rg.

Ja?

Han var en af de j�der, vi havde beordret til at br�nde ligene af...

admiral Canaris og de andre...

vi sk�d for deres mordfors�g p� der F�hrer.

De var en af dem, der henrettede Canaris?

Jeg anf�rte henrettelsespelotonen, hr.

S� s� port�ren dette her, mit SS-blodtypebogstav.

Siden har jeg f�et det br�ndt v�k.

Lad mig se.

Jeg tog ingen forholdsregler omkring det, jeg troede ikke...

nogen kunne have interesse i en sergent.

Nu taler de om Canaris og de andre...

som var de helte.

- De var forr�dere, alle som en, svin. - S� er det nok!

Hvilket hospital l� De p�?

Bremen centralsygehus, hr.

Afdeling?

Prinsesse Louise.

Denne port�r, hvad hed han?

Hartstein.

Jeg var i Flossenb�rg mange gange.

Jeg kendte det ganske godt.

Jeg husker Dem ikke, hr.

Nej.

De virker nerv�s.

Er De nerv�s?

Jeg har v�ret bekymret de sidste par uger.

Okay. Hvad skete der s�?

Jeg blev overf�rt til at rekreationshjem.

Hvilket?

Arcadia-klinikken i Delmenhorst.

S� fik jeg et anonymt telefonopkald...

det l�d meget officielt...

med en advarsel om, at denne j�de havde oplyst justitsministeriet om mig.

- Jeg m�tte forsvinde. - Deres chef, Eberhardt?

Han kom for at bes�ge mig p� plejehjemmet.

Da jeg fortalte ham om det skete, tilb�d han at hj�lpe.

- Han gav mig det brev. - Hvorfor kontaktede han os ikke selv?

M�ske ville han ikke bruge telefonen i s�dan et anliggende.

Han skulle v�k p� sin �rlige ferie.

Ja, det har vi unders�gt.

Et krydstogt til Vestindien er ganske dejligt p� denne �rstid.

Ja, hr.

Jeg vil have disse telefonnumre.

Tag Deres jakke p�.

Sort uheld, ikke sandt?

Undskyld?

16.000 indsatte i Flossenb�rg.

Kun 700 overlevede.

De skulle g� hen og blive set af en af dem.

Ja, hr. Det var sort uheld.

"Unterscharf�hrer" Kolb, vend Dem og se p� mig!

Har De modtaget Deres daggert?

Ja, hr. Fra major Max Koegel.

Der er en inskription p� klingen.

"Blod og �re", hr.

Sig mig, hvori bestod bekvemmelighederne i Flossenb�rg?

- Bekvemmeligheder, hr? - Faciliteterne.

To kasernebygninger, en gymnastiksal, en garnisonsbutik, et horehus...

Som alle havde adgang til?

Nej, hr. Officererne havde deres eget.

N�r man s� op fra et hvilket som helst sted i lejren, hvad s� man s�?

Himlen.

V�r ikke dum!

N�r man s� op?

Mener De slotsruinen, p� toppen af bakken, hvor vi holdt hundene?

Kom og sid ned.

Bremen Centralsygehus?

Prinsesse Louise-afdelingen, tak.

Dette er Socialforvaltningen, Kontoret for Folkepension.

Jeg skal have bekr�ftet, at der er en port�r...

ansat hos Dem ved navn Hartstein.

Ja, vi har en Jacob Hartstein.

Mange tak.

Vil De stille mig om til Registraturen?

Ja Rolf Gunther Kolb.

Hans svulst reagerede p� behandlingen.

Han blev overf�rt til et rekreationshjem.

Kan De fort�lle mig navnet?

Selvf�lgelig. Arcadia-klinikken i Delmenhorst.

Mange tak.

Arcadia-klinikken.

Kolb?

�h, ja, et �jeblik.

- Er der noget galt, hr? - Det finder vi snart ud af.

Hallo, dette er dr. Reitlinger. Hvad kan jeg hj�lpe med?

Jeg har en foresp�rgsel om en patient ved navn Gunther Kolb.

Er han stadig hos jer?

Han udskrev sig selv i sidste uge.

Han havde det meget bedre.

Det var en forn�jelse. Farvel.

Deres svulst er tilsyneladende i bedring.

Jeg har ikke mange smerter nu, hr.

De har brug for en ny identitet.

Og et nyt pas.

Jeg sender Dem hen til en af vores m�nd i Bayreuth.

Han hedder Klaus Wenzer.

Han er specialist i den slags ting.

Muligvis den bedste.

N�r han har skaffet Dem papirer...

sender han Dem videre til en, der fort�ller Dem, hvad der sker derefter.

Bring "Herr" Kolb til baneg�rden og s�t ham p� toget til Bayreuth.

- Vi k�ber billetten til Dem. - De har v�ret meget venlig, hr.

Bare rolig, Kolb. En dag beder vi Dem om hj�lp.

- Vi m� hj�lpe hinanden, ikke sandt? - Ja, hr.

Toget til Bayreuth k�rer om en halv time fra perron tre.

- Jeg venter med Dem. - Det er i orden. Jeg kan klare mig selv.

Mange tak.

Ja?

Sigi?

- Er det Peter? - Hvem er dette?

Et �jeblik, jeg henter hende.

Sigi, Peter er i telefonen.

- Hvorfor kaldte du ikke? - Det g�r jeg jo.

- Peter? - Sigi?

- Peter! - Sigi, er det dig?

Selvf�lgelig er det mig. Hvor er du? Det er en frygtelig d�rlig forbindelse.

Jeg har det fint. Det er sk�nt at h�re din stemme.

Hvem var den pige?

H�r, jeg blev overfaldet i Elbe-tunnelen, og gik til politiet.

Jeg kan ikke h�re dig.

- Har du det godt? - Nej, jeg har det ikke godt.

Jeg er vred og bange, og jeg vil have, at du kommer hjem.

- Hvor er du? - Jeg st�r p� M�nchen baneg�rd.

Jeg skal et par ting til, men det tager ikke lang tid.

Hvad laver du p� M�nchen baneg�rd?

- Jeg synes, du skal komme hjem. - Sigi, hvem var den kvinde?

Jeg kan ikke h�re dig.

- Peter! - Jeg er n�dt til at g� nu.

Sigi, jeg elsker dig.

Er du sikker p�, pigen forstod det korrekt?

Fra M�nchen baneg�rd for en time siden?

Det var en stor hj�lp. Mange tak.

Ja?

Det er Werner. Vi har et problem, og jeg beh�ver din hj�lp.

Vi leder efter en ved navn Miller, Peter Miller.

Han var p� M�nchen baneg�rd for en times tid siden...

hvorfra han ringede til Hamborg.

Et �jeblik.

Fredrich?

Ja, hr?

Du siger, "Herr" Kolb ringede fra baneg�rden?

Ja, "Herr" Bayer, lige inden han steg p� toget.

- Undskyld mig, "Herr" Wenzer? - Ja?

Rolf Gunther Kolb.

Ja, jeg har ventet Dem, "Herr" Kolb.

De har lige ringet for at sige, at De kom.

Men jeg regnede ikke med, De ville v�re her s� hurtigt.

- L�ser De ikke brevet? - Selvf�lgelig. Brevet.

Kom ind p� kontoret.

- Hvor l�nge har De v�ret her? - Jeg kom direkte fra baneg�rden.

Godt. Har De et k�rekort?

Beklager, jeg burde tilbyde Dem en cigaret, men jeg ryger ikke.

Jeg synes, rygning er skidt for helbredet...

- s� jeg ryger ikke og drikker ikke. - Jeg ryger heller ikke.

Nej, nej, naturligvis ikke.

Jeg er n�dt til at beholde dette.

Undskyld mig.

F�l Dem hjemme.

Det er min mor. Hun er meget syg.

Hun burde v�re p� hospitalet, men De ved, hvordan de er.

- De er ikke s� opm�rksomme som jeg. - Nej, selvf�lgelig ikke.

Vi har altid st�et hinanden n�r, mor og jeg.

Hvor lang tid tager det med papirerne?

Det kommer an p�. F�rst skal jeg bruge fotografier.

- Ham, jeg bruger, er bortrejst i weekenden. - Det haster.

Ja, selvf�lgelig.

Men der er ogs� forskellige tekniske forberedelser.

Nej, De m� blive p� hotellet indtil mandag.

Excelsior, det er ikke s� langt herfra.

Det er ikke noget s�rligt, men det er p�nt, og De er i sikkerhed der.

- De m� v�re t�lmodig. - Trykker De alt her?

- Her, ja, alt her. - Hvorn�r ser jeg Dem igen?

Mandag morgen kl. 10.

Vi kunne m�ske m�des i weekenden.

- Snakke om gamle dage. - Beklager.

Det er ret sv�rt med mor.

Det forst�r De nok.

Det ligger blot 300 meter nede ad vejen, p� venstre h�nd.

Vi ses mandag kl. 10.

- Er han g�et? - Ja, mor. Han er g�et.

En af dagene g�r de ved dig...

hvad de gjorde ved din far.

Det var ikke dem, mor.

De dr�bte ham, da han ikke l�ngere var til nytte for dem.

De dr�bte ham.

- Far d�de i en bilulykke. - Og de g�r det ved dig.

Du ved for meget. Ligesom ham.

G�r du stadig, hvad jeg sagde til dig?

Ja, mor. Altid.

Og jeg t�ver ikke med at g�re brug af det, hvis der er problemer.

Lad v�re med at bekymre dig.

- Hallo? - Kolb?

Det er Wenzer.

Det er lykkedes mig at f� fat p� fotografen.

Han kan v�re her om en time og tage et foto af Dem i aften.

I aften?

De sagde trods alt, at det hastede, og jeg har lagt mig i selen.

Det er over midnat.

Vi er heldige, at han ikke rejser f�r i morgen tidlig.

Han er p� vej lige nu. Jeg synes virkelig, De skulle komme.

Okay, jeg kommer.

Godt. S� ses vi om en time.

Hvad sker der s� nu?

Du skal ikke v�re her, n�r han kommer.

- Men jeg kan ikke forlade mor. - Jeg holder �je med mor.

Jeg er god til syge mennesker.

- Kom igen i morgen tidlig. - Hvorfor kan jeg ikke blive i huset?

Der kan komme lidt blod.

Hvad, hvis der sker noget med hende, mens jeg er v�k?

Nu ingen vr�vl, Wenzer.

Okay.

Jeg g�r lige op og ser til hende, og siger, hun kan v�re helt rolig.

Du har 15 minutter.

Undskyld?

Jeg vil gerne telefonere.

M� jeg l�ne telefonbogen, tak?

- Lokalt eller nationalt? - Lokalt.

Sluk lyset.

Lad d�ren st� �ben.

Tak.

"Hil dig, Maria, Herren er med dig! Velsignet er du blandt kvinder...

"og velsignet er dit livs frugt, Jesus.

"Hellige Maria, Guds Moder, bed for os syndere...

"nu og i vor d�dstime..."

Hvem er det?

Fader, der skal messes over min dreng.

De dr�bte Viktor, og nu vil de dr�be min Klaus.

Jeg ved det, Fader.

Hvem vil dr�be Klaus?

Odessa.

- Hvor er Klaus? - I skjul. Han skjuler sig for dem.

- Hvor? - Han forlader mig ikke. Han vender tilbage.

Hvis de truer ham, benytter han sig af kartoteket.

Hvilket kartotek?

I boksen. Jeg har fortalt ham om det, som beskyttelse.

- Klaus skal bruge kartoteket. - Ja, ja.

- S� g�r de ham ikke noget. - Jeg kan tage kartoteket med mig.

Klaus har brug for beskyttelse.

Hvad er nummeret p� boksen?

Fort�l mig det. Jeg henter kartoteket.

- Telefonen... - Nej, ikke telefonen.

Boksen.

Sidste fire cifre i telefon...

NY IDENTITET: HANS JOSEF KIEFEL

- Hallo? - Sigi, h�r efter og stil ingen sp�rgsm�l.

Du skal g�re noget for mig. Noget meget vigtigt.

Men fort�l det ikke til nogen, forst�et?

Ikke til mor, ikke til nogen.

Ja, jeg forst�r.

Ja, jeg ser frem til det.

Vi skal nok f� en dejlig dag sammen.

Du skulle have ladet mig tage den. Hvem var det?

Bare Peters mor. Hun kommer og bes�ger os n�ste torsdag.

Sigi, hvad i alverden g�r du?

�bn d�ren!

Dette er en ud af halvtreds.

- Og jeg har dem alle. - Hvordan fik du fat i dem?

Wenzer stolede ikke p� sine kammerater.

Han havde kartoteket som beskyttelse, hvis de skulle vende sig mod ham.

Ja, og hvor er resten af kartoteket?

Jeg har det et sikkert sted.

Hvis jeg gav jer det nu, ville I ikke have brug for mig mere...

og I kunne m�ske selv g� efter Roschmann.

Det var vores aftale, at jeg selv skulle tage mig af Roschmann.

Ja, og hvis det sl�r fejl?

Det er der taget h�nd om.

Hvis der sker mig noget, f�r I kartoteket.

Men hvis du ikke giver os det nu, hvorfor kom du s�?

Jeg vil have min bil, mit eget t�j, 1.000 D-mark til at d�kke udgifter.

Og jeg vil have Taubers dagbog igen.

HEIDELBERG - 9. januar

Hvem er det?

Det er mig, Sigi.

Er der nogen sammen med dig?

Kun portieren. �bn d�ren.

Tak.

M�ske skulle du pakke ud.

Ja, det vil jeg g�re.

N�, nu ved du det hele.

Det hele, det sv�rger jeg.

Hvorfor sagde du det ikke til at begynde med?

Hvorfor stolede du ikke p� mig?

Jeg ville �nske, jeg havde.

Hvad er klokken?

Den er mange. Jeg er n�dt til at g�.

S� tidligt?

Den officielle �bning af Kiefel Elektronikmesse...

er klokken 10.

- Peter, jeg er bange. - Bare rolig.

H�r godt efter.

Hvis jeg ikke er tilbage i morgen tidlig...

hvis jeg skulle blive forsinket...

skal du tage toget til M�nchen.

Her er en n�gle til en af boksene p� baneg�rden.

Der st�r et tal p� den.

I boksen finder du kartoteket.

Du skal tage direkte til Wien og aflevere det til Simon Wiesenthal.

Her er et brev til ham. Adressen st�r p� kuverten.

Der er ogs� nogle penge.

Se ikke s� bekymret ud. Det er bare forholdsregler.

P� vegne af Kiefel Elektronik vil Hans Josef Kiefel indbyde Dem...

vores s�rligt indbudte og medlemmer af pressen, til en demonstration...

af vores avancerede elektroniske udstyr.

F�rst er vi stolte af at kunne sige velkommen til de fornemme �resg�ster...

som vil erkl�re denne messe for �ben.

Raimond, n�r "Herr" Deilman ankommer, s� send ham op med det samme.

Skal ske.

L�g det r�r!

Tr�d v�k fra skrivebordet!

L�ngere v�k.

Fint. Der.

Ja, politiet er udenfor, men pr�v ikke at ringe til dem.

Jeg har ingen planer om at ringe til dem.

Hvad vil De?

Mit navn er Peter Miller, og Deres er Eduard Roschmann.

Tr�k gardinerne for.

Og de andre.

De fik den halten ved en flugt fra briterne i 1947, ikke sandt, Roschmann?

Da De hoppede af toget.

Jeg ved faktisk ikke, hvad De taler om.

Jeg hedder Hans Josef Kiefel, og hvem er den mand...

Riga, jeg taler om Riga...

hvor De var ansvarlig for mordene...

p� 80.000 m�nd, kvinder og b�rn, "Herr" Kommandant!

Er det i orden, hvis jeg ryger?

G�r nu ikke den fejltagelse ikke at tage mig alvorlig, Roschmann.

Jeg tager Dem skam alvorlig.

Der blev ikke afskaffet 80.000 ved Riga.

Ikke engang 70.000.

70.000, 60.000. Tallet er ikke afg�rende for, hvor mange De dr�bte.

Tr�d v�k fra den der.

Det er netop pointen.

Det er ikke afg�rende. Ikke nu. Ikke dengang.

Unge mand, jeg ved ikke, hvorfor De er kommet efter mig, men jeg kan g�tte.

En eller anden har fyldt Deres hjerne...

med en masse sentimentalt nonsens om s�kaldte krigsforbrydere og s�dan noget.

Der er noget nonsens, absolut nonsens. Hvor gammel er De?

Har De v�ret indkaldt til milit�ret?

Det m� De have v�ret.

Ved De, hvordan h�ren er?

En soldat f�r ordrer. Han adlyder ordrerne.

Han sp�rger ikke, om de er rigtige eller forkerte.

Det ved De s�vel som jeg. Jeg adl�d blot mine ordrer.

Sammenlign ikke Dem selv med en soldat. De var skarpretter.

For at sige det ligeud var De massemorder, en slagter!

- Kald mig ikke slagter! - Kald ikke Dem selv for soldat!

Hvor vover De at kalde mig slagter!

Jeg var soldat. Det var vi alle. Ligesom de andre.

I unge tyskere forst�r ikke, vil ikke forst�, hvordan det var.

S� fort�l mig det. Jeg er interesseret i Deres indfaldsvinkel.

- Er De interesseret? - Hvordan var det?

Hvordan var det?

Det var som at regere verden.

For vi regerede verden, vi tyskere.

Vi havde nedk�mpet alle de h�re, de kunne smide efter os.

I �revis s� de ned p� os, og vi viste dem...

ja, dem alle, at vi var et stort folk...

og vi er stadig et stort folk!

Og vi fra SS var eliten.

Nu jagter de os ganske vist.

F�rst de Allierede, og nu de pjokkede, gamle koner fra Bonn.

De vil knuse os, de vil knuse Tysklands storhed...

som vi stod for, og stadig st�r for. Derfor delte de landet op.

I unge i dag...

er ikke klar over, hvad det betyder at v�re stolt af at v�re tysker.

De taler ikke p� Tysklands vegne, ikke l�ngere.

Nej? Se engang p� vore dages unge.

St�rke og sunde. Virile. En ny generation.

Og hvem skabte denne nye generation?

Det gjorde vi, ved at bortluge de syge og underlegne.

Se p� Dem selv.

St�rk og sund. Viril. Blond, bl� �jne.

Det er det, vi arbejdede for.

Og det lykkedes!

De burde ikke kritisere os. De burde v�re taknemmelig.

S�t Dem ned.

De kan pege p� mig med pistolen, men vi er i virkeligheden p� samme side.

Samme sk�bne. Samme folk.

Hvad bekymrer det Dem, hvad der skete med et par s�lle j�der?

L�g Deres pistol, unge mand, og g� hjem.

Jeg sagde: "S�t Dem."

L�g armene p� arml�nene.

H�r, Tyskland blev knust i 1945.

Og nu rejser vi os igen. Langsomt og sikkert.

Og hvoraf kommer det hele?

Disciplin! Disciplin og ledelse.

Streng disciplin og streng ledelse, jo strengere, jo bedre.

Ser De alt dette?

Huset, ejendommen, Kiefel Elektronik...

der hver eneste dag spr�jter elektricitet og kraft ud.

Min fabrik og hundreder af andre som den. Hvem tror De lavede alt dette?

Det gjorde vi! De burde t�nke mere praktisk, unge mand!

De burde v�re mere realistisk.

De burde anerkende vore dages fakta.

Den fremgang, Tyskland oplever nu om dage...

h�nger sammen med millioner, der arbejdede h�rdt, og aldrig dr�bte nogen.

Det er nonsens, gennemf�rt nonsens!

Husker De en mand ved navn Tauber?

- Hvem? - Salomon Tauber.

Han var tysker og j�de.

En af Deres fanger i Riga. Pr�v at mindes, Roschmann.

Jeg kan ikke huske alle fangernes navne.

Han d�de i Hamborg sidste november.

Han gassede sig selv. Lytter De?

Hvis jeg skal.

Ja, De skal.

Okay, jeg lytter.

- Han efterlod sig en dagbog. - Er det derfor, De er her?

P� grund af en gammel j�des dagbog?

En d�d mands dagbog er ikke noget bevis.

I dagbogen var der en dato, som jeg vil minde Dem om.

Noget, der skete i havnen i Riga...

den 11. oktober, 1944.

Og hvad s�? Manden slog mig.

Han adl�d ikke mine ordrer.

Jeg havde ret til at udkommandere skibet.

Er det den mand, De dr�bte?

- Det husker jeg da ikke! Det er 20 �r siden. - Er det den mand?

Okay! Det er ham. Hvad s�?

Det er min far.

Deres far.

S� De kom slet ikke p� grund af j�derne.

Jeg forst�r.

Nej, De forst�r intet!

Det, De og Deres slags gjorde ved de mennesker...

gjorde hele menneskeheden syg ved tanken.

- Men jeg er her for min far. - Hvordan kunne De vide det?

Hvordan kunne De overhovedet ud fra den dagbog regne ud...

at den mand var Deres far?

11. oktober, samme dato, samme sted.

Ridderkorset med egebladsklyngen...

den h�jeste udm�rkelse for mod p� slagmarken. Kun uddelt til f� kaptajner.

Samme rang, samme dekorering, samme mand!

Jeg husker det slet ikke.

De dr�ber mig ikke. Det kan De ikke.

De kaldte mig slagter.

Dr�ber De mig, er De vel ogs� selv slagter?

Hvad er forskellen?

Jeg ville ikke dr�be et menneske.

- Jeg ville dr�be et... - H�r, jeg var kun kommandant...

indtil november '43. S� kom der en anden.

Krause. Han overtog. Kurt Krause.

- Det var ham, der dr�bte. Ikke jeg! - Jeg ved, hvad De er, Roschmann.

H�r, jeg er enig. Det var frygteligt, men...

jeg gjorde det ikke. Jeg kunne ikke engang skyde lige.

Hvis De dr�ber mig, dr�ber De den forkerte.

De er frast�dende.

Men jeg siger jo, det var Krause!

Det kan De fort�lle det tyske folk, Roschmann.

- Det skal jeg nok. - De er ikke engang en kugle v�rd.

Jeg har beviser for det, jeg siger. En kvinde skrev til mig fra New York.

Jeg havde kun kommandoen i 11 m�neder, uden �n h�ngning eller skydning imens.

Men hvorfor?

Jeg sad i forvaring i tre uger, og blev s� l�sladt.

Jeg var forvirret over, at der aldrig kom nogen alvorlige anklager mod mig.

Jeg vidste ikke, hvor meget der var sket mens jeg blev tilbageholdt.

Som et resultat af Wenzers omhyggelige optegnelser om Odessa...

skred man straks til handling for at f� en masse nazistiske krigsforbrydere d�mt.

I den f�rste uge af februar, 1964...

udbr�ndte forskningslaboratorierne hos Kiefel Elektronik.

Man havde mistanke om ildsp�s�ttelse, men det blev aldrig bevist.

Men Nassers raketter fra Helwan fl�j aldrig.

Endelig, om for�ret, befandt gamle Marx sig...

i Mindehallen i Jerusalem, hvor han fremsagde en b�n...

for sin gode ven, Salomon Taubers, sj�l.

Jeg f�ler hverken had eller bitterhed mod det tyske folk.

Folkeslag er ikke onde. Kun individer er onde.

Hvis denne dagbog bliver fundet og l�st efter min d�d...

vil en venlig sj�l s� godt fremsige Kaddish for mig?

Translation by Bettina Loehmann

SubtitIes by SOFTITLER