Original subtitles

Hej.

- Hej. - Hvordan ville du komme hjem?

- Det er midt ude i �demarken. - Det er d�r, de bygger dem.

Jeg fik en k�replan.

- Tak for, at du kom. - Ingen �rsag.

- Er alt i orden? - Det f�les anderledes, end man tror.

- At komme ud? - Ja, men det ved du jo.

Det er sv�rt at komme tilbage ud i samfundet.

Du savner vel dine b�rn?

Jeg forestillede mig, at de var kravlet op i min favn.

Deva har det sv�rt. Hun har brug for sin mor.

- Hvordan g�r det med Max? - Han er vild med sit skateboard.

Snart kan du selv se det.

Kan vi f� noget at spise? Jeg er hundesulten.

- Smager det godt? - Husker du f�ngselsmad?

Jeg husker, at direkt�ren havde f�dselsdag eller s�dan noget.

Han ville give os noget s�rligt.

Han f�r kokkene til at lave os nogle store b�ffer.

Med kartofler til og t�rte til dessert.

Nogle inhalerede det. Det var s� l�nge siden.

Nogle satte sig ned, kiggede p� k�det og begyndte at gr�de.

Andre smed b�ffen mod v�ggen.

Stedet kunne rende dem.

- Kom tilbage, Sean. - Jeg har den.

- Det er uretf�rdigt. - Jeg sagde det jo.

- Jeg holder med Sean. - Han ville ikke dele.

- Du tager pigens parti. - Pr�cis...

- Det kunne v�re Banshee. - Det f�les anderledes.

Jeg kan ikke tro det.

Deva havde s�dan en. Hun elskede den.

Hun sov sammen med den og havde den med i skole.

Vi l�ste "The Last Unicorn" sammen. Det var hendes favoritbog.

"Jeg ville tr�nge ind i din s�vn og bevogte dig."

Et eller andet.

- "Men du skal dr�mme om mig." - S�dan.

- Har du l�st den? - F�ngselsbiblioteket var lille.

- Hvad er der? - Ingenting.

Sig det.

Jeg troede, at jeg vidste, hvad jeg gik glip af.

Jeg kendte kun til halvdelen. K�b den til hende.

- Er det en Revell? - Godt set. Bygger du modeller?

Det gjorde jeg engang.

- Hvad koster den? - Ti dollar.

- Byggede du modelfly? - Da jeg var lille.

Jeg var kun sammen med den gamle, n�r vi byggede modelfly.

- Du har aldrig talt om din far. - Der er ingen grund til at starte.

Hvad er der?

Ingenting.

Der er et kamera i �verste h�jre hj�rne.

Ringen om den ydre linse er LED-lamper. Man ses i m�rket.

Men Vicon-kameraet i vinduet er tr�dl�st.

Det er nemt at forstyrre signalet.

- H�r lige dig. - Det er det.

Hvis pengeskabet er samme m�rke, er det ingen sag.

- Men fanges man foran... - Der er nok en d�r ud til gyden.

H�r lige dig.

- Hvad er der? - Den bil...

- Du har set den f�r? - P� den anden gade.

- S� du chauff�ren? - Nej. Jeg henter bilen.

Bag os. Vent her.

- Er alt i orden? - Jeg troede, at det var min vens bil.

Kan du hj�lpe mig?

Jeg k�bte vist lidt for meget.

Tak.

Hvor skal du hen? Motorvejen er i den anden retning.

Jeg t�nkte, at vi kunne k�re en omvej.

- Jeg vil vise dig noget. - Hvad?

Det tager kun et par timer, medmindre du har travlt?

Nej.

Jeg har en gave til dig. Det er der, vi skal hen.

Det er vores hus.

Det er huset.

Jeg t�nkte, at vi kunne forsvinde her.

- Ejer du det? - Jeg k�bte det kontant.

Jeg har en fond til skatterne.

Jeg ville have, at du s� det.

Det var en god plan.

Jeg har t�nkt p� noget.

Det er p� tide, at jeg kommer videre.

Siden jeg kom til Banshee-

- har jeg gjort alt v�rre for dig og din familie.

Det var ikke meningen, men s�dan endte det.

Du fors�gte at fort�lle mig det.

Jeg kan ikke lege politi for evigt.

Nej, men hvor vil du tage hen?

Hvad vil du lave?

Det ved jeg ikke. Jeg vil bare tage af sted.

Jeg kunne m�ske tage her til. Jeg ved det ikke.

Jeg kan ikke forts�tte med at g�re d�t, jeg har gjort ved folk.

Ikke l�ngere.

Ikke l�ngere.

Da jeg fandt dig. Havde du et hjem og en familie.

Alt d�t, vi skulle have sammen.

Det tog livet af mig.

Og s� s� jeg Deva...

Jeg ville ikke af sted.

Jeg sagde til mig selv, at jeg beskyttede dig.

- Fra Rabbit. - Ja.

Og jeg troede virkelig p� det.

Men det var kun mig, han var ude efter.

Ikke dig.

S�...

Det er bedst for dig, at jeg tager af sted.

- Hvad er der? - Nok ingenting. Bliv her.

- Sherif Hood. - Agent Racine. Kom med.

- FBI kom forbi. - Det kan jeg se.

Mrs Hopewell, Tillykke med l�sladelsen.

S�t dig, hvor du vil.

- Den er ikke n�dvendig. - Hvorfor er du her?

- Du fik bes�g i f�ngslet. - H�rte du om det?

Efterf�lgende.

Hvis I kendte mig, ville I vide, at jeg kun er ude efter Rabbit.

Hvorfor? Hvad er der mellem jer?

Som ung agent...

...lykkedes det mig at f� Rabbits sag.

Jeg t�nkte, at jeg kunne skabe opsigt og stige i graderne.

Men jeg knaldede ham for hurtigt.

Hans advokater fik mine aflytninger afvist.

En uge senere blev min meddeler myrdet i Astoria.

Sammen med sin kone og to d�tre.

Pigerne og alle andre, han har myrdet siden da...

Dem har jeg ansvaret for.

Har du et askeb�ger?

Jeg fors�gte ikke engang at holde op.

Nu har jeg ikke lang tid igen. Et halvt �r. Et �r.

Hvem ved, hvad der sker? Jeg vil ikke have alle de liv p� samvittigheden.

Men hvorfor f�lger du efter os?

Jeg t�nkte, at Rabbit ventede p�, at hun blev l�sladt.

Vi er lokkemad? Du tager fejl. Han kommer ikke.

Han er tr�t og udslidt. Han har givet op.

- Tror du, at Rabbit har tilgivet jer? - Nej.

- Ved han mere om min far end jeg? - Det handler om, hvad jeg ved.

- Venter du p� Rabbit? - Jeg vil skyde ham, til han er d�d.

- Og hvis vi bliver dr�bt? - Du var p� skudhold.

- I burde takke mig. - Vi b�r v�re taknemmelige.

- Vi burde samarbejde. - Vi stoler ikke p� dig.

Det burde I. Is�r dig.

Hvorfor?

For det f�rste ved jeg, at du ikke hedder Lucas Hood.

Mit v�ben er i det store rum.

Jeg venter stadig p� en forklaring.

For 15 �r siden. Capital Diamond Company.

- Undskyld? - To tyve, men den ene undslap.

Han eller hun gik fri, men du var ikke s� heldig.

Jeg s�, at politiet forh�rte dig. Du r�bede ingenting.

Vi kender ikke dit rigtige navn, og s� dukker du op i Banshee.

Lucas Hood.

Som sherif.

- Du tager fejl. - Nej. Lad v�re.

Spild ikke min tid.

�t af de opgravede lig blev stj�let.

Det lig skulle forsvinde, f�r man kunne teste DNA'en.

Der var rigeligt med DNA p� t�jet.

Og det tilh�rte Lucas Hood.

Han havde afleveret en blodpr�ve som alle andre i politiet.

Det g�r dig til noget af et mysterium.

Vil du h�lde lidt vand i den her?

- Han ved besked. Han m� ikke g�. - For mange har allerede mistet livet.

N�?

Kan jeg regne med jeres samarbejde?

Ikke igen...

Vi hj�lper dig med at finde Rabbit...

- Og hvad sker der s�? - G�r du det...

S� beh�ver jeg ikke stille det n�ste sp�rgsm�l.

Hvilket sp�rgsm�l?

Hvilket sp�rgsm�l? Hvem er du egentlig?

Er du uskadt? Bliv der.

Jeg t�ller til tre.

Satans.

Rabbit.

Han standser ikke, f�r vi begge er d�de.

Nej.

Jeg er her.

- S� du er tilbage? - Ja.

Er du ikke en dag forsinket?

Jo, vi k�rte en omvej.

Hvordan gik det?

Nogen fors�gte at dr�be os.

Rabbits folk?

Er han stadig derude? Hvad skete der?

Fint.

Jeg antager, at du ikke tager af sted lige nu.

Det kan jeg ikke.

Jeg klager ikke over, at du bliver her lidt endnu.

Du holder mig ung.

Og du er gavmild med min whisky. Is�r den gode.

Hver gang, jeg tror, jeg kender vejen frem...

...bliver jeg v�ltet omkuld igen.

Det er, som om...

- Jeg ved ikke. - Som om du stadig sidder inde?

S�dan nogle som os har ikke brug for tremmer.

Vi bygger vores egne celler.

N�r man lever, som vi g�r, er det klart-

- at man ender ut�nkelige steder-

- og undrer sig over, hvordan man er endt der-

- og hvorfor man ikke kan slippe bort.

Noget er g�et i stykker inden i os.

Vi mangler noget, som andre mennesker har.

De kan falde til ro og dr�mme om et bedre liv.

Folk som dig og mig har ikke r�d til den slags dr�mme.

- Hvorfor ikke? - P� grund af d�t, vi har gjort.

Der er sp�gelser, der ikke vil lade os v�re i fred.

De kan rende mig.

Jonathan Kobylecki www.broadcasttext.com