Original subtitles

Jeg vurderer mit liv på en måde-

-en gang om året. Jeg stopper op og tænker på, om jeg er på rette spor.

Her er spørgsmålet, jeg må besvare hvert år:

Er det liv jeg har nu værd at have dræbt for?

Det er nemt at se tilbage og sige, det var det forkerte valg.

Folk taler om anger, og om jeg ikke har det skidt med det, der skete.

Jo, jeg har det skidt med det, der skete.

Jeg følte ikke, at jeg havde et egentligt valg dengang.

ERIC WITTE SAD I FÆNGSEL I 11 ÅR-

-FOR DET HAN GJORDE, DA HAN VAR 15 ÅR

Folk må forstå, at der findes ondskab overalt.

Vær opmærksom på din verden og folk omkring dig.

Ondskaben findes overalt.

Vær opmærksom.

HVAD HVIS PERSONEN TÆTTEST PÅ DIG...

...VAR EN DJÆVEL I FORKLÆDNING?

VILLE DU KUNNE SE TEGNENE?

Alle forældre bør passe på-

-for man ved ikke altid, hvad man lærer fra sig.

Jeg tror ikke, at noget barn vokser op-

-uden at føle, at deres forældre er deres guder.

Jeg blev forrådt af min barndoms guder.

De her mennesker skulle bringe mig ind i verden-

-beskytte mig og opfostre mig, så jeg kunne fungere i den.

ERIC FORSTOD IKKE ONDSKABEN I FAMILIEN, FØR DET VAR FOR SENT

MEN FRA BEGYNDELSEN AF-

-MÅTTE DER HAVE VÆRET-

-TEGN

Der var stunder, hvor livet var fantastisk.

Min far og jeg tog ud og camperede.

Når det kun var os to, var det fantastisk.

Det er nok det tætteste på lykke, jeg kan mindes.

Kan du se det her blink? Mit favorit. Det har jeg fanget mange fisk med.

Men der var en gang, hvor jeg sagde noget-

-hvor han følte, at jeg svarede flabet.

- Giv mig den sovepose. - Ja, når jeg er klar.

Og så fik jeg en på kassen.

Du gør, som jeg siger, knægt. Forstået?

Man skal ikke være flabet. Svarer du igen, får du tæv.

Når jeg beder dig om at gøre noget, så gør du det med det samme.

Han var en meget stor og stærk person.

Et slag fra ham var ikke en lille ørefigen. Ikke fra ham.

Han anså det som disciplin.

Men der var andre gange, hvor vi havde det fint sammen.

Jeg opfatter det aldrig som andet end, at han er min bedste ven.

Når det går godt, glemmer man nemt de dårlige ting-

-for en kort tid.

ERIC BLEV HYPPIGT MÅLET FOR SIN FARS VREDE

Man forventede ikke, at min bror gjorde noget.

Min far brugte al sin energi på sin førstefødte søn.

Jeg fik al opmærksomheden-

-men hvert år blev disciplinen værre-

-og fiasko har konstant større omkostninger.

Der var en gang, hvor far ville have, at jeg støvsugede spisestuen.

På et tidspunkt tog jeg en lille skruetrækker op og lagde i lommen.

Mens jeg støvsugede, faldt den ud af min lomme.

Min far kom ind for at se, hvordan det gik, så han tjekkede hele gulvet-

-og så gik han helt amok.

- Har du støvsuget hele stuen? - Ja.

For hvordan kunne jeg overse skruetrækkeren-

-midt på gulvet, hvis jeg havde støvsuget det?

Hvad er det her?

Så tog han bæltet af... og begyndte at slå.

Jeg har sagt til dig, at du aldrig skal lyve for mig.

Han gik amok og fortsatte med at slå.

- Du lærer det aldrig. - Stop.

Tror du, jeg har lyst til det her? Det er for din egen skyld.

Lyv ikke for mig. Aldrig.

Mens det stod på, gik min mor ind i et andet rum og ventede.

Det var formålsløst for hende at gribe ind-

-for det eneste der ville ske var, at hun blev slået.

Men hver eneste gang-

-jeg endte med at blive tævet-

-kom min mor ind bagefter og gjorde, så jeg fik det bedre.

Undskyld.

Min mor kom plaster på eller hjalp til med is-

-eller kørte mig på hospitalet, hvis det var nødvendigt.

Hun trøstede mig altid. Hun sagde: "Gør som han siger, svar ikke igen."

Hun ansporede mig til at undgå det.

Det skal nok gå, ikke?

Det var altid mig og min mor.

MEN EN DAG ÆNDREDE ALT SIG

Da jeg gik i fjerde klasse, dumpede jeg i en staveprøve.

I stedet for at vise far karakteren, som skolen ellers krævede-

-for den skulle underskrives og leveres tilbage-

-ændrede jeg karakteren eller underskrev selv prøven-

-og afleverede den på skolen.

Kort tid derefter fik rektor fat i min far-

-og fortalte ham om det. Far blev så vred.

Ikke alene dumpede jeg-

-men det der var endnu værre var, at jeg skjulte det og løj for ham.

Og det gjorde, at jeg blev straffet.

Han blev ved, til jeg ikke længere kunne stå op.

Han brugte mig som en piñata.

Det eneste jeg tænkte var: "Stop nu."

Til sidst blev han forpustet og fik ondt i armen.

Da min mor kom hjem, satte hun mig i badekarret med iskoldt vand-

-for at prøve at dæmpe hævelserne.

DA ERIC SAD I KARRET, HVISKEDE HANS MOR NOGET TIL HAM

"Han skal stoppes."

"Ville det ikke være bedre, hvis han var død?"

Vi ville være så lykkelige.

Det skal nok gå, ikke? For du er stærk.

Jeg sidder i et kar med is, og jeg har ondt.

Og... jeg hader virkelig min far.

Hun sidder og siger: "Du må gøre noget ved det."

"Det kan ikke fortsætte. Ville det ikke være bedre, hvis han var død?"

Vi ville være så lykkelige.

Jeg gik kun i fjerde klasse. Hvordan skal man reagere på det?

Jeg sidder der, og det der ikke er følelsesløst af is, gør ondt.

Det er ikke et stort spring: "Jo, det ville være bedre, hvis han var død."

Du kan godt klare det.

Forslaget i badekarret ændrede alt for mig-

-fordi jeg gik fra at bare prøve at overleve det, der skete-

-til at finde ud af, hvordan jeg fiksede fremtiden.

Du ved, hvad du skal gøre.

Efter badekarret satte vi os ned og fik en lille snak.

Eric, kom her.

Hun spurgte mig om, hvordan vi kunne stoppe ham.

Og det tog form i mit sind-

-at det var mig, der måtte gøre det. Jeg måtte finde en løsning.

Har du fundet ud af, hvordan vi slipper af med ham?

Vi gennemgik flere scenarier og muligheder.

Hun spurgte: "Af alle de måder du kan dræbe ham på-

-hvilken en synes du så er bedst?"

"Godt så. Hvad har du brug for for at gøre det?"

Det handlede ikke så meget om måden, men mere om-

-hvordan vi slap for at komme i fængsel resten af livet.

Hvordan vi endte med at ikke dø.

Hvis man prøver, og han overlever, kan der straks være konsekvenser.

Og dem overlever man måske ikke. Det var ikke uden risici.

Man skal finde ud af, hvad og hvordan man vil gøre det-

-hvornår man vil gøre det, og hvordan det ikke bliver opdaget.

Jeg kan huske, at jeg tænkte-

-at jeg kunne komme en masse fyrværkeri i bilsæderne-

-og føre en ledning hen til baglyset-

-så det antændte fyrværkeriet inde i bilen.

Men det værste var, at hun var med på den, så hun købte fyrværkeriet.

Jeg kunne have bedt om plutonium, og så havde hun bestilt det.

Så længe hun ikke skulle dræbe ham, havde hun støttet mig i alt.

Når vi planlagde det, talte vi helt afslappet om det.

Vi kunne tale om at komme rottegift i pillerne-

-som hvis vi talte om at tage i tivoli og spise candyfloss.

Og det var ikke kun én samtale, det foregik i flere uger.

Og så fandt vi ud af, at det bedst var at forgifte ham.

Vi skulle bare finde noget, man ikke kunne påvise.

Der begyndte forsøgene.

Eric, jeg har en plan, som jeg tror, vil fungere.

Han tog mange vitaminer. Min mor fandt tomme kapsler-

-der lignede dem, han plejede at tage.

Hun begyndte at fylde dem med alt fra rottegift til valium.

Jeg kom ind en gang og så, at hun samlede dem og fyldte glasset.

Da det var gjort, fulgte der nogle intense timer-

-for ville det virke eller ej? Ville han finde ud af det?

Han rejste sig op og sagde, at han følte sig svimmel og syg.

Ved han det?

Grunden til at jeg hjalp min mor var-

-fordi jeg altid havde fået at vide-

-at man skulle-

-beskytte, forsvare og støtte ens familie mod alt og alle.

Hvis min definition på familie virker sær, fordi det udelukkede min far-

-så blev han udelukket, fordi han var en trussel.

DA DEN ENE GIFT IKKE VIRKEDE, PRØVEDE ERICS MOR EN ANDEN

Der var så mange gange, hvor jeg kom ind, hvor hun tilsatte noget.

Fra kartoffelmos til dåsetun.

"Stil den på bordet. Tag det her glas ud til din far. Drik ikke af det."

Vi sad ved bordet og spiste aftensmad-

-men spiste han sovsen, og hvad var der kommet i den?

Kartoffelmosen var måske i orden, men hvad er det hvide der?

Hun prøvede at forgifte ham i 7-8 år.

Det kræver tålmodighed og planlægning at gøre det hver eneste dag.

Men jeg tror ikke, at han mistænkte, at hans mad var forgiftet.

Han troede nok ikke, at hun turde dræbe ham.

SYV ÅRS FORSØG MED AT FORGIFTE HANS FAR MISLYKKEDES

Det virker ikke, Eric. Det gør det bare ikke.

Ved alle forsøgene der mislykkedes-

-blev jeg altid presset til at gøre noget direkte og ekstremt.

Du må finde på noget, der kan fjerne problemet for altid.

Med forgiftningen kunne hun sige, at hun gjorde, hvad hun kunne.

"Hvorfor har du ikke gjort det, du skulle?"

Tag dig sammen.

"Hvornår tager du dig sammen og skyder ham? Hvad er problemet?"

Du må gøre det her. Og du må gøre det nu.

Ikke mere nølen.

"Hvorfor gemmer du dig ikke bag døren, så han ikke ser, det sker?"

ERIC BESLUTTEDE, AT DET VAR TID TIL AT GØRE NETOP DET

Planen var, at jeg skulle stå bag døren-

-og når han kom hjem, gik han ind-

-og når han lukkede døren, ville jeg kunne se ham klart bagfra.

Da jeg stod bag døren, var jeg fuldstændig rædselsslagen.

Han kom hjem og gik ind af døren. Jeg kunne ikke røre mig.

Det vil ikke fungere.

Da jeg stod bag døren, var jeg fuldstændig rædselsslagen.

Han kom hjem og gik ind af døren, og jeg stivnede. Jeg kunne intet.

Han var så stor, og pistolen var så lille.

Jeg var bange for at ramme forkert.

Jeg var helt handlingslammet.

Han går ind og lægger sig på sofaen for at få sig en lur-

-og jeg står fast ved døren.

Jeg prøver at snige mig ud, da jeg endelig hører ham snorke.

Jeg kan huske, at jeg talte med mor bagefter-

-og hun spurgte, hvad der var sket. Jeg sagde, jeg ikke kunne gøre det.

"Hvorfor ikke?" "Jeg kunne bare ikke gøre det."

Hun fik mig til at falde til ro og sagde-

-at det ville være nemmere i morgen.

"Vi gør det sammen."

MEN ERICS MOR VAR BLEVET UTÅLMODIG

Presset voksede.

Hvis jeg skulle være manden i huset, måtte jeg beskytte dem.

Jeg er den eneste, der kan gøre noget ved det.

Det endte med, at hun sagde, at hvis der ikke snart skete noget-

-rejste hun, og hun kom ikke tilbage, før han var død.

Hun ville tage sine ting, og så måtte vi klare os selv med ham.

Den aften han døde, handlede det om at hun rejste.

Og... så ringede telefonen.

"Jeg er tilbage, om 10-15 minutter."

"Hvis han ikke er død, rejser jeg."

"Jeg er færdig."

Min far sov på sofaen.

Jeg stod... en meter fra hans hoved.

En del af mig ville godt hæve pistolen og skyde-

-og en anden del af mig havde svært ved at trykke på aftrækkeren.

Når jeg trykkede på aftrækkeren, ville alt ændre sig.

Så ser jeg lyset, og jeg ved, at det er hendes bil, der kommer.

Jeg vidste helt sikkert på det tidspunkt-

-at hvis han ikke var død, når hun kom ind af døren-

-valgte jeg at være hos ham for evigt. Sådan var det bare.

Så jeg trykkede på aftrækkeren.

Da jeg havde skudt ham, gik døren op-

-og min mor tog pistolen fra mig.

Du gjorde det. Bliv der. Giv mig den...

Hun går over for at sikre sig, at han er død.

Hun tager telefonen og ringer til politiet.

Hun talte hele tiden, mens hun ventede på, at politiet kom.

Sig det.

Find på noget og hold dig til det.

Jeg fandt en pistol, jeg snublede med den-

-den gik af, vi ringede til politiet.

Det var alt.

Hvis jeg sagde det, kunne de ikke anklage hende-

-og i værste fald ville jeg komme i ungdomsfængsel-

-og komme ud, når jeg blev 18 år-

-for de kunne ikke sigte mig som en voksen.

Og jeg var villig til at betale den pris for min mor og min bror...

...så alt kunne fortsætte, og vi kunne få et godt liv.

Det var flot, min dreng. Du gjorde det.

Politimanden afhørte mig.

Jeg ved godt, det er hårdt.

Var din mor hjemme, da du skød din far?

Hun pressede på for, at alt blev sagt.

Nej, hun kom kort efter.

Jeg følte ikke, at hun var stolt, fordi jeg havde dræbt ham.

Men senere den aften da politiet endelig sagde-

-at det lignede et uheld, var hun stolt af mig.

Jeg havde holdt mig til planen.

Bagefter følte jeg mig følelsesløs og ligeglad.

Det var kun rart, det var overstået. Jeg følte ingen skyld over det.

På det tidspunkt kunne jeg kun se-

-at jeg havde gjort det, der var nødvendigt.

Kendte jeg forskel på rigtigt og forkert? Ja.

Vidste jeg, at mord var forkert? Ja.

Folk taler om anger, og om jeg ikke har det skidt med det, der skete.

Jo, jeg har det skidt med det, der skete.

Jeg følte ikke, at jeg havde et egentligt valg dengang.

Jeg savner de gode stunder, jeg havde med min far.

Jeg må stå op hver eneste dag velvidende...

...at jeg dræbte en af de vigtigste personer i mit liv.

Nu kan jeg kun leve mit liv-

-og gøre det godt, fordi det har kostet mig meget at få det liv.

- Lad os tale... - Kan vi stoppe et øjeblik?

ERIC OG HANS FAMILIE FLYTTEDE IND HOS HANS FARMOR, ELAINE

Hun blev kaldt farmor. Min mor lod, som om hun kunne lide Elaine.

Hun røg de samme cigaretter som Elaine.

Og de nød at sidde og drikke drinks sammen.

De skændtes aldrig.

EN DAG SÅ ERIC, AT MODEREN GJORDE NOGET VELBEKENDT

Jeg husker, at jeg så, at hun kom noget i en drink, hun lavede.

Hvad foregår her?

Drabet på far skulle have gjort, at vi fik en lys og lykkelig fremtid.

Problemet var, at hun ikke kunne affinde sig med-

-at bare have et rart liv.

Jeg havde forskrækket hende, da hun kom noget i Elaines drink.

Hvad laver du?

Jeg kan ikke huske, hvilken grund hun gav til, at Elaine skulle dø.

Hør her. Din far var ikke den eneste, der fortjener at blive straffet.

Jeg var ligeglad med grunden.

Hun kunne ikke give mig en grund, der gjorde det i orden.

Min far var en åbenlys fysisk trussel.

Elaine kunne aldrig blive en trussel.

ERIC INDSER, AT HVIS FARMOR SKAL LEVE, MÅ HAN FORSVINDE

Hun ville ikke risikere sit eget liv.

Hvis jeg ikke var der til at skyde hende, skete der intet.

Hun ville ikke gøre noget.

Jeg nåede frem til, at hvis jeg ikke var der, skete der ikke noget.

Det handlede kun om, hvordan jeg slap væk.

Jeg meldte mig til flåden.

Jeg var ikke engang kommet igennem træningslejren-

-før det hele faldt fra hinanden.

Jeg ringede hjem.

Jeg sagde hej, og så hørte jeg, at der var sket en ulykke.

- Hvad? - Din bror og jeg behøver din hjælp.

Jeg måtte tage hjem.

- Nu? - Ja, lige nu. Vi har brug for dig.

Elaine var død.

Jeg prøvede at komme væk, så det ikke ville ske-

-men jeg havde ikke tænkt på-

-at hun ville få min bror til at gøre det.

Jeg ved ikke, hvad min mor havde fortalt ham-

-men hun havde sikkert haft samtaler med ham, som hun havde haft med mig-

-for at skubbe ham i den retning. Hvad gør vi nu?

ERIC FIK ORLOV FRA FLÅDEN FOR AT TAGE HJEM

Da jeg tog fra træningslejren og kom hjem-

-gik jeg og min mor nedenunder, hvor hun viste mig fryseren.

Der var kæder rundt om den og en stor hængelås med en nøgle.

Hun skal fjerne det hele for at åbne den.

Hun får den endelig åbnet, og fryseren er fuld af affaldsposer.

40 poser med farmor.

Hvad fanden...

Hvad er der galt med dig?

Det her er din skyld.

Hun prøvede at give mig skylden for, at det var kommet ud af kontrol-

-fordi jeg ikke havde gjort det, så min bror måtte gøre det.

Og hvad ville jeg gøre ved det nu?

Vi er sammen om det her, så find en løsning på problemet.

Jeg kunne kun tænke på at få ro på situationen.

At få det til at se ud, som om Elaine var på ferie et sted.

Og ikke gøre noget for at tiltrække sig opmærksomhed.

Jeg ved stadig ikke, hvad der skal ske med liget.

Jeg er ligeglad med, hvordan du ordner det. Men få det ordnet.

På det tidspunkt ville jeg bare væk.

ERIC TOG TILBAGE TIL FLÅDEN

Jeg tog bilen og kørte.

Da jeg kom til Tennessee, kan jeg lugte noget stygt.

Der er en fryseboks-

-med en meget bekendt pose indeni.

Jeg kører med et lig igennem landet.

Hun stillede boksen i bilen.

Hun havde ikke advaret mig om det. Det var en overraskelse.

Jeg kan ikke bare smide det ud et sted eller begrave det.

Jeg kunne kun opbevare det, så ingen andre fandt det.

Så jeg fortsatte til San Diego.

Jeg kørte ned af hovedvejen, og pludselig ser jeg lys blive tændt.

En betjent trækker mig ind til siden.

Hvad skal jeg gøre?

- Hvad er der i fryseboksen? - Ikke meget.

Javel... jeg ser lige efter.

Alt er nu ved at blive afsløret, og det hele eksploderer.

På det tidspunkt var jeg klar til at skyde ham-

-og stoppe det i at ske.

Man kan ikke længere vende om.

Så kommer en fartsynder forbi.

Det ændrede alt.

Betjenten stopper med at undersøge, hvad der er galt hos mig-

-og kører efter fartsynderen.

Fantastisk.

Det var godt. Nu skulle jeg bare videre, før betjenten kom tilbage.

Da jeg nåede frem til San Diego, lejede jeg en lagerenhed-

-og stillede fryseboksen i den.

Der gik et par uger, hvor jeg ikke talte med min mor.

Så jeg tænkte, at alt var i orden, og det var sikkert.

Men så kom min mor.

Vi var nødt til at komme. Du ved ikke, hvad der sker derhjemme.

Folk spørger om, hvornår Elaine kommer hjem.

Din bror er rædselsslagen.

Hun kunne ikke blive ved med at sige, at Elaine var på ferie.

Alt er ved at bryde sammen.

Et familiemedlem havde ringet til politiet.

Og ved et tilfælde havde de fået fat i den samme politimand-

-der efterforskede min fars dødsfald.

Han var ikke tilfreds med noget, så han begyndte at undersøge det.

Det er din skyld. Du må hjælpe os. Ryger vi, så ryger du med.

På det tidspunkt var jeg klar til at forlade flåden og løbe langt væk.

Eric, vi rejser nu. Kom så.

ERICS MOR VIL STOPPE VED EN BANK, FØR DE TAGER TIL MEXICO

POLITIET VAR DER OG VENTEDE PÅ DEM

Det er mig. Og det er min mor i baggrunden.

Hun står lige bag mig og hvisker i mit øre:

"Fortæl dem ikke noget. Du skal ikke samarbejde."

"Forhold dig tavs og se, hvad der sker."

Så jeg samarbejdede selvfølgelig ikke med dem.

Vi blev ført væk hver for sig med det samme.

Min bror begyndte at tale cirka en time efter, vi var blevet anholdt.

Men jeg kan ikke bebrejde ham det, for han var kun 15 år-

-og han skulle måske i fængsel mere end halvdelen af sit liv.

Så han sagde det, de ville høre.

Min mor havde de bedste advokater, hun kunne få fat i.

Hun gav mig skylden for alt.

På det tidspunkt var det endnu ikke gået op for mig-

-at jeg burde lave en aftale og samarbejde.

Som barn lovede jeg at følge det til dørs.

Jeg lovede at påtage mig skylden.

Og at prøve at overbevise mig selv om 7-8 år senere-

-at jeg måtte bryde det løfte, var ikke let.

Det var nok et af de sværeste valg, jeg har måttet tage.

ERIC GIK ENDELIG MED TIL AT VIDNE IMOD SIN MOR

HILMA MARIE WITTE BLEV DØMT TIL 90 ÅRS FÆNGSEL-

-FOR MORDET

ERIC OG HANS BROR FIK HVER 11 ÅRS FÆNGSEL

Jeg vil aldrig sige, at det er min mors skyld-

-at jeg skød min far-

-for når alt kommer til alt, så traf jeg et valg.

Hun må leve med de valg, hun traf. Det var hende, der bar nag.

Det var hende, der ønskede ham død.

Der er hun. Det er min mor.

Jeg har ikke set et billede af hende i 20 år. Hun er ved at blive gammel.

De vil se hendes øjne og sige, at det er en trist, gammel dame.

Men det er hun ikke. Hun er en, der smeder rænker.

Kroppen er måske gammel, men hadet er der stadig.

Hun har ikke ændret sig eller er blevet rehabiliteret.

Hun ser ikke sig selv som ond-

-men se på alle dem i hendes nærhed.

Begge hendes børn kom i fængsel. Hendes mand er død.

Der var ikke nogen i hendes liv, der ikke var et af hendes ofre.

Vi har alle måtte betale. Nogle betalte med deres liv.

Men alle måtte betale noget.

Danske tekster: Www.btistudios.com

\h