Original subtitles

MADRID 2016 - VINTER

Kan du smile med øjnene?

Slap af i ansigtet, se væk og så hen mod mig igen.

PARALLELLE MØDRE

Hvil armene på bordet.

Hagen... Uden at mase den. Flot. Og den anden.

Flot.

Kan du smile lidt?

Se på mig.

Se ind i kameraet.

Værsgo. - Janis, vil du have kranierne nu?

Det ved jeg ikke. Jeg giver dig besked senere.

Skal vi sætte os? - Ja.

Hvad er kranierne til?

De bad om en Hamlet-positur. Sådan her med kraniet.

Men jeg synes, at en retsantropolog med et kranium er alt for åbenlyst.

Vi gør det ikke. - Det er jeg glad for.

Redaktøren sagde, at du ville spørge mig om noget.

Ja. Hvis du har et øjeblik bagefter. - Ja. Intet problem.

Jeg ville spørge dig om udgravningen af en massegrav.

Sig frem.

Uden for min hjemby er der en grav med ti lig. Et af dem er min oldefar.

Siden loven om historisk hukommelse kom, har vi løbet panden mod en mur.

Og nu er det værre. Støtten er væk. Præsident Rajoy pralede med,

at der på statsbudgettet var afsat nul euro til historisk hukommelse.

Derfor ville jeg spørge dig til råds.

I min hjemby har vi detaljerede oplysninger om graven.

Ved du præcis, hvor den er? - Det gør hele byen.

Derfor er den urørt. Bedstemor efterlod udførlig dokumentation.

Her er graven.

De tog min oldefar i begyndelsen af krigen. Den første uge.

Hvordan kan I være så sikre på stedet?

Et af ofrene, som falangisterne begravede,

- Manuel Blanco Trujillo, var ikke død, kun alvorligt såret.

Om natten kom han ud af graven, tog hjem og fortalte det hele.

Før han flygtede, fortalte han, hvem ofrene var, og hvor graven var.

Min oldefar. Han var lærer og fotograf.

Før krigen havde han tilfældigvis fotograferet alle dem, der døde.

Nicasio Sanz García, carlisten.

Facundo Nuño Tomé.

José Gutiérrez Castro og Francisco Alonso González.

Gregorio Sánchez Muñoz, "Braktud".

César Cruz Arranz. Hans datter, Brígida, lever stadig.

Teófilo Robles García.

Pepe Medina Sánchez og Benito García Rodríguez.

Min bedstemor. Hun skrev navnene ned på alle dem, der forsvandt.

Jeg viser dig notesbogen senere.

Nogle familier bor stadig i byen. Der bor også nogle i nabobyen.

Alle de oplysninger gør det meget nemmere.

Vores forening har sparet lidt op i årenes løb.

Vi vil gerne vide, hvad det ville koste at hyre dig til udgravningen.

Ingenting. Men jeg kan ikke gøre det alene.

Hele byen kan hjælpe.

Der er brug for specialister i arkæologiske udgravninger.

Man kan ikke gøre det med hakke og skovl.

Under alle omstændigheder står hele byen klar til at hjælpe.

Nu improviserer jeg lige. Jeg er medlem af en privat fond,

Foreningen for Genoprettelse af Historisk Hukommelse.

Det vidste jeg godt. Men jeg turde ikke spørge.

Skal jeg skænke op? Det er en videnskabelig fond,

som undersøger alt, der vedrører vores kulturelle rødder.

Vi åbner egentlig ikke grave, men vi har deltaget i en udgravning.

Det afhænger af, om det giver os nye oplysninger om krigen.

Det faktum, at jeres grav stammer fra krigens første dage, er interessant.

Det var den 25. Juli om aftenen ifølge min bedstemor og de andre.

Du kan sende projektet til bestyrelsen.

Jeg skal nok sørge for, at de i det mindste overvejer det.

Det sætter jeg stor pris på. - Det ville ikke blive med det samme.

De vælger projekterne mange år i forvejen. Men det er forsøget værd.

Selvfølgelig. Tusind tak.

Jeg skal gå klokken fire i dag. Jeg skal med min mand til lægen.

Hvordan har han det? - Han er lidt nervøs.

Den stakkel.

Hallo? - Hej, Janis. Hvordan går det?

Hej, Arturo.

Fonden har modtaget projektet. De kontakter dig.

Jeg sendte dem det hele tre dage efter fotograferingen.

Jeg skal foretage en besigtigelse i Madrid i næste uge.

Jeg tænkte, at vi kunne mødes, hvis du har lyst.

Hvornår er det? - Næste onsdag.

Jeg er fri om eftermiddagen. - Jamen så ses vi på onsdag.

FØDEAFDELING

Træk vejret gennem næsen.

Dybt.

Ikke sådan her... Det er det værste.

Sådan.

Sådan.

Du skal ikke være bange. Det skal nok gå godt. Vent og se.

Er du gift? - Nej. Er du?

Mig? Nej.

Så er vi begge to enlige mødre.

Min var et uheld, men jeg er så glad.

Min var også et uheld.

Jeg fortryder det ikke.

Det gør jeg.

Det må du ikke sige. Det skal nok gå. Vent og se.

Du er ikke alene, vel? - Nej, jeg har min mor.

Hun har ikke vænnet sig til tanken. - Det skal hun nok gøre.

Ana! - Hej.

Burde du ikke ligge ned?

Det er godt for hende at gå. Det hjælper barnet ned.

Jeg hedder Janis. Vi deler stue. - Jeg er Teresa, hendes mor.

Hvor er stuen? - Derhenne.

Skal vi gå derhen? - Okay.

Stille og roligt.

Din far kan ikke komme. - Det tænkte jeg nok.

Han ønsker os held og lykke og siger, at du ikke skal bekymre dig.

Ja ja.

Så er jeg her. - Hej.

Hej, søde. - Hvordan har du det?

Har du meget ondt? - Ja.

De giver os snart epiduralblokaden.

Jeg glæder mig til at se lille Cecilias ansigt.

Hvad ville din bedstemor ikke have givet for at være her?

Det er Ana og hendes mor, Teresa. Elena er min bedste veninde.

Det er også lige oppeover, hvad? - Ja.

Nu presser jeg.

Flot.

Slap af og træk vejret. Træk vejret langsomt.

Jeg kan ikke. - Jo. Du klarer det så flot, skat.

Her er hun. Man kan se hovedet. Man kan se håret.

Hun har hår! - Det er imponerende.

Vær ikke bange. Hun er her. Et sidste pres.

Træk vejret. En, to...

Og pres hårdt. Kom så, kom så.

Pres hårdt, skat. Pres!

Det var det. Nu er hun her.

Hej, min skat. Du klarede det så flot.

Så, så, min skat.

Ja?

Sygeplejersken sagde, at du var her. - Ana. Kom og sæt dig.

Jeg er glad for at se dig.

Hvordan har din pige det? - Godt. Hun er under observation.

De lod hende kun ligge på mig ganske kort.

Er det ikke vidunderligt at høre hendes hjerte slå oven på dit?

Jeg længes efter at få hende tilbage. - Er din også under observation?

Ja. - Det må være normalt.

Hun var dårligt tilpasset til livet uden for livmoderen, sagde lægen.

Det begynder vel nok godt, sagde jeg, for det er det liv, der venter hende.

Det er vist ikke alvorligt. Hun havde svært ved at styre vejrtrækningen.

Hvad er der med din? - Blodsukkeret er vist lidt lavt.

Men de sagde, det ikke var alvorligt. - Sikkert ikke.

Jeg giver dig mit telefonnummer.

Nu, hvor vi er i samme situation, kan vi snakke med hinanden.

Hvornår får du hende? - I aften, tror jeg.

Eller allerede i eftermiddag. - Også jeg.

Lad mig se.

Mobilnummeret er mit. Jeg giver dig også fastnetnummeret.

Ja? - Hej. Må jeg komme ind?

Hej, min skat.

Hvordan gik prøven? - Fantastisk.

Den varede lige indtil nu. Jeg skulle spille en af veninderne,

men jeg bad instruktøren prøve mig til rollen som Rosita.

Den havde jeg forberedt hjemmefra. - Men det er jo hovedrollen.

Ja. Han lod mig aflægge prøve, og han blev ellevild.

Så bad han mig læse en svær scene. Han gav mig to-tre anvisninger, -

og straks fik jeg kontakt til det falmede og frustrerede i figuren.

Hvor godt, mor.

Han bad mig lære nogle flere scener for at fortsætte prøven i morgen.

Jeg overfaldt ham lidt, men han kunne lide det.

Og han var overrasket. Jeg kunne se det på ham.

Tænk, hvis jeg skal spille frøken Rosita.

Tillykke. - Det er ikke sikkert endnu.

Han har en anden til rollen, men jeg har jo lov at drømme.

Jeg er glad på dine vegne, mor. - Tak, skat.

Har I det godt? - Ja.

Kroketter. Clarissa har lavet dem.

Og hvordan har pigerne det? - Godt. De er under observation.

Jeg går. Vi ses i aften. - Hej hej, Deborah.

Jeg fatter ikke den ordning. Hun bor her og rører ikke en finger.

Om dagen skal hun studere.

Det er den eneste måde at få en barnepige om aftenen på.

Hun går over stregen. Og hun æder som et tærskeværk.

Taler hun meget i telefon? - Konstant.

Du slider min finger op.

Hvor er hun bare kær!

Forsigtig, mor. Hun er lige faldet i søvn.

Vi ses i aften. Ring, hvis der er noget.

Tænk, at de gav hende rollen. Jeg synes, hun overspiller.

Hun er meget glad.

Hver dag, der gik, var som et stykke undertøj, der blev flået af min krop.

I dag gifter en veninde sig. Og en til... og en til.

Og i morgen har hun en søn. Og han vokser.

Og han kommer og viser sine eksamenskarakterer.

Og de bygger nye huse og skriver nye sange.

Og jeg er den samme.

Med den samme skælven.

Den samme.

Og en dag går jeg ned på promenaden og opdager, at jeg ikke kender nogen.

Unge mænd og piger, som jeg ikke kan følge med, fordi jeg bliver træt.

Og en af dem siger. "Der går hun, gammeljomfruen."

Og en anden, en smuk ung mand med krøllet hår, siger.

"Hende gider ingen sætte tænderne i."

Og jeg hører ham.

Og jeg kan ikke skrige, men bare gå videre

med munden fuld af gift

og en enorm lyst til at stikke af.

Til at sparke skoene af...

og slappe af...

og aldrig mere bevæge mig ud...

fra mit lønkammer.

Du er klar til premieren, Teresa. Vi er færdige for i dag.

Apropos premieren, så er det stadig om en måned, men ikke i Madrid.

Teatret er ikke ledigt, så vi lægger ud med en turné i provinsen.

I hører mere i løbet af ugen. - Er premieren udskudt?

Nej. Det bliver bare et andet sted, i Bilbao eller Valencia.

Så får vi også finpudset forestillingen inden Madrid.

Det kunne du godt have sagt før. Jeg har planer her i Madrid.

Jeg har lige fået det at vide. - Jeg kan ikke rejse fra Madrid.

I morgen får I flere detaljer. Har I nogen problemer, må I løse dem nu.

Vi ses i morgen.

Jeg kan ikke rejse fra min teenagedatter og hendes baby.

Du må løse det. - Du sagde, premieren var i Madrid.

Ja, men det kan ikke lade sig gøre. Beklager.

Jeg skal se, hvad jeg kan gøre.

Ana, teatret i Madrid er ikke ledigt,

så vi skal turnere i provinsen i nogle måneder.

I nogle måneder? - Ja.

Jeg er ked af det, men jeg har ventet på en chance som den her hele livet.

Det kan ændre min karriere.

Men hvis du beder mig blive, så bliver jeg.

Det ved du godt, at jeg ikke vil bede dig om.

Hvad siger du til at flytte tilbage til din far? Han ville blive henrykt.

Over at have mig og den lille der? Hold nu op, mor.

Siger jeg nej, er min karriere forbi.

Desuden er jeg ikke væk hele tiden. Vi arbejder ikke mandag til onsdag.

Så gør det. Men jeg har brug for hjælp.

Clarissa skal kunne holde pause, så du skal hyre en barnepige.

En af hendes kusiner vil gerne. Hun er sød og erfaren.

Det skal ikke være en fremmed. Tal med hende.

Og bed far om penge. Mind ham om, at jeg stadig er mindreårig.

Du skal ikke bekymre dig om penge.

Ana burde flytte tilbage til Granada. Hun kender ingen her.

Det vil hun næppe. - Bed hende pænt om det.

Sig, at det er det bedste for hende. Vis lidt interesse for staklen.

Det vil bare rode op i det hele.

Jeg kan ikke lade chancen gå fra mig. - Spørg hende, om hun vil komme.

Jeg vil gerne høre, at du er bare lidt interesseret i, at hun kommer.

I lovens øjne er hun dit ansvar, Alex. Du tog hende fra mig.

Husk, hvordan jeg fik hende tilbage. - Det er ikke det, vi taler om nu.

Nu ved du, hvordan sagerne står. Ring og fortæl mig din beslutning.

Hej. - Hej, Janis. Hvordan har du det?

Jeg har travlt, som du nok kan forestille dig.

Jeg er i Madrid. Må jeg komme forbi og se Cecilia?

Jeg er ikke præsentabel, og jeg har virkelig travlt.

Giv mig en time, okay? - Fint. Tusind tak.

Vi ses om lidt.

Janis, må jeg sige noget til dig?

Når jeg er færdig med spansk filologi,

vil jeg gerne studere klassisk litteratur.

Må jeg blive boende her? - Det ved jeg ikke.

Så skal du høre bedre efter. Du er meget distræt, Deborah.

Og ingen hovedtelefoner om aftenen. Du gør bare, hvad der passer dig.

Jeg åbner. Lad os være alene. Du skal ikke vise dig.

Hej. - Hej.

Tillykke. - Det er ikke min fødselsdag.

Det er et år siden, vi gik i seng med hinanden første gang.

Er der noget i vejen?

Jeg er gravid.

Hvad har du tænkt dig at gøre? - Beholde det.

Jeg har vendt og drejet det. Jeg troede aldrig, det ville ske,

- men jeg har altid villet have børn, og jeg er snart 40 år. Uret tikker.

Undskyld. Jeg er lidt chokeret.

Jeg vil gerne have et barn med dig, men jeg kan ikke tillade mig det nu.

Vi skal ikke tillade os noget. Det er her allerede.

Ikke endnu. Der er alternativer. - Nej, jeg vil beholde det.

Min kone har kræft. Hun er i kemo. - Det ved jeg godt.

Jeg kan ikke fortælle hende det nu.

Jeg syntes, at du skulle vide det, men jeg frigør dig fra alt ansvar.

Jeg bliver enlig mor ligesom min mor og min bedstemor.

Janis, jeg beder dig. Overvej i det mindste ikke at beholde det.

Skat... vi kan gøre det i fremtiden. - Det her er fremtiden.

Arturo, vores forhold var klart fra begyndelsen. Ingen forpligtelser.

Jeg fortryder intet. Jeg har været lykkelig sammen med dig.

I lige måde. Derfor vil jeg forsvare det her.

Jeg tror ikke, vores forhold kan overleve det her.

Hvad foreslår du?

At vi gør det forbi. Uden bitterhed.

Hvis jeg skal klare det her, bør vi ikke se hinanden længere.

Det må du ikke sige, Janis.

Vi ville blive ved med at knalde,

og om nogle måneder ville vi have samme snak igen.

Det er bedst, at vi slår op nu.

Hej. - Hej.

Det er længe siden. - Jeg har mistet at tidsfornemmelse.

Den her er til jer. - Tusind tak. Hvor er den sød.

Du ringede aldrig, så her er jeg. Må jeg se hende?

Ja. Hun sover. - Jeg vækker hende ikke.

Se.

Må jeg røre ved hende? - Selvfølgelig.

Hun bliver meget mørk ligesom dig. - Ja, hun er meget mørk.

Hvem synes du, hun ligner? - Jeg tror, hun har min fars træk.

Jeg troede ikke, du kendte ham. - Nej, jeg var kun et par måneder.

Min bedstemor sagde, at han var en flot venezuelaner med mandeløjne.

Hun har de samme øjne. - Ja, hun bliver også meget køn.

Nå...

Nå... Hvordan går det med dig? - Godt.

Jeg har meget arbejde som altid.

Mangler du noget?

Nej. Jeg har en irsk au pair, som hjælper med den lille, -

- og jeg har sparet nok op til, at jeg kan holde fri et par måneder.

Vil du have noget at drikke? - Nej. Jeg skal tidligt op.

Jeg ville bare lige hilse på. Jeg går nu.

Godt så... - Hun er smuk.

Det har du gjort godt, Janis. - Tak.

I morgen eftermiddag er jeg på det sædvanlige hotel.

Ring, hvis du har lyst. - Okay. Hej hej.

Hej. - Hej, Arturo.

Kom ind, kom ind.

Giv mig lige et øjeblik. Jeg er ved at sende en mail.

Sæt dig ned.

Sådan. Vil du have noget at drikke? - Nej.

Sig frem.

Jeg havde glædet mig til, at du kom, selv om vi havde besluttet at slå op.

Det var din beslutning.

Ja, men jeg forestillede mig, du havde lyst til at se din datter.

Det havde jeg også.

Jeg havde modstået fristelsen til at ringe i alle de måneder.

Jeg var vildt spændt på at se hende og dig.

Hvad skete der så i aftes? Sig ikke, at der ikke skete noget.

Jeg tror ikke, at hun er min. - Hvad?

Jeg kunne ikke genkende hende. - Hvad skal det betyde?

Det var det, jeg følte. - Det er ikke særlig videnskabeligt.

Jeg tror ikke, hun er min. - Siger du, hun er en anden mands?

Det må du fortælle mig. - Jeg har kun været i seng med dig.

Synes du, hun ligner din far?

Jeg kendte ham ikke. Og bedstemor mødte ham aldrig.

Men har du ikke et billede af ham? - Nej, ingenting.

Hvis jeg var ude på at narre dig, hvorfor skulle jeg så gøre det forbi?

Så ville jeg have holdt på dig. Jeg bad dig ikke om noget.

Hvorfor skulle jeg narre dig nu? - Jeg fatter det heller ikke.

Lad mig tage en faderskabstest for at udrydde enhver tvivl.

Nej. - Janis, jeg beder dig.

Det er vist bedst, at jeg går.

Ring ikke til mig. Få en anden til at ringe om graven.

Jeg er ked af, vi stadig har den sag. - Lad os ikke blande tingene sammen.

Og glem din stolthed. Ved tvivl må man tage en test.

Jeg er ikke i tvivl. - Jamen det er jeg.

Janis.

Du har næsten ingen taletid.

Hvad skal jeg gøre med den her fod? Skal jeg spise den?

Hallo? - Janis? Det er Ana.

Ana hvem? - Vi fødte sammen.

Åh, Ana! Undskyld. Jeg har skændtes med Cecilias far, og jeg er rasende.

Var han ikke ude af billedet? - Jo, virkelig.

Det sker ikke igen. Hvordan har du det? Og Anita?

Jeg er ved at skifte hende. Hun er vidunderlig.

Hvad siger du? - Jeg kan høre hende.

Jeg er lidt træt, men jeg har det godt.

Hjælper din mor dig ikke?

Min mor kommer og går. Nu er hun på turné i provinsen

med "Frøken Rosita". Hvad? Nej.

Du har vel en barnepige? - Ja ja.

Clarissa, husholdersken, hjælper også til.

Du havde ret, Janis. Anita er en gave.

Hun er det eneste, der betyder noget. - Sådan er det.

Hvordan har din det?

Hun er skøn. Jeg besøger dig, så de kan møde hinanden.

Det vil jeg meget gerne. - Jeg er nødt til at løbe.

Ring til mig, når du har lyst.

Det var godt at høre fra dig, selv om du er sur.

Kys, kys. Farvel.

Sov nu, min skat.

Jeg tager på hospitalet. Vaskemaskinen kører.

Når hende den anden kommer, kan hun hænge tøjet til tørre.

Hvordan har han det? - Det ser skidt ud.

Så, min skat. Nu skal du sove.

Dna-testkit Faderskab eller moderskab

Personer, som skal afgive prøve

Person 1: Mor

Person 2: Datter

Navn og adresse

Send

Hvordan går det med hjemmesiden? - Godt.

Hvor mange besøgende i dag? - 3000 indtil videre.

Undskyld mig et øjeblik. Ja, Janis?

Har du et øjeblik?

Nej, men sig bare frem. - Jeg vil begynde at arbejde igen.

Jeg bryder mig ikke om ireren. Jeg vil ansætte en ordentlig barnepige.

Hvis du mangler penge, kan jeg hjælpe dig.

Tak, Elena. Men jeg har brug for at arbejde. Har du noget her og nu?

Ikke lige her og nu. De store opgaver er afsat.

Hvad har jeg tilbage? Billeder af accessories.

Sko, smykker, bælter... Det er alt.

Jeg vil gerne fotografere sko og bælter.

Det er du alt for dygtig til. - Jeg har brug for at arbejde.

Hvis det ikke er uden for Madrid, tager jeg billeder af hvad som helst.

Jeg kommer forbi, og så snakker vi om det.

I kunne bo hos mig et stykke tid. Jeg har masser af plads og en have.

Vi kan holde hinanden med selskab.

Tak, men det er for meget bøvl, og det er meget langt væk.

Jeg er godt organiseret her. - Okay. Vi ses senere.

Har I brug for noget? - Nej tak, Deborah.

Jeg kan ikke udstå hende. - Se, hvor hun nyder det.

Lad os få dig op, så du ikke bliver kold.

Hvor er hun bare nuttet.

Hun bliver mere og mere etnisk.

Hun ligner din far på en prik. - Jeg ved ikke, hvordan han så ud.

Han var colombianer, ikke? - Venezuelaner. En pusher.

Det sagde bedstemor. Men hvem ved? - Jeg troede, du var sikker.

Kunne hun ligne en anden end antropologen? Hun ligner ikke ham.

Nej. Jeg har kun haft sex med Arturo. - Så må hun ligne din far.

Ikke, Cecilia? Du ligner din bedstefar.

Jeg går. Vi ses i morgen angående billederne.

Der skal nok dukke noget op.

Overvej at flytte ind hos mig. - Nej.

- Hvor er du stædig. - Vi ses i morgen.

Du...

De små englehænder.

Lad os se dig posere for mor.

Uh, hvor bliver hun vred.

Ej, hvor er du sur.

Der er kommet en pakke. - Tak.

Se hende lige. Smukkere end en grisling.

Det sagde de om mig, og se lige, hvor smuk jeg er.

LabGenetics.

Bær handsker. Ingen rygning. Ingen madrester i munden.

Vi må vente til i morgen.

Lille skat.

Hvad?

Hvad?

Lad os så se, lille pus.

Den her side. Den her side, min skat.

Sådan, skat. Det var det. Så vi kan få ro i sjælen, skat.

RESULTAT AF MODERSKABSTEST

Janis Martínez er IKKE biologisk mor til Cecilia Martínez.

IKKE biologisk mor

med 100 % sikkerhed

Advokat Méndez' kontor. - Må jeg tale med advokat Méndez?

Han er i retten. Vil De lægge en besked?

Nej tak. Jeg ringer igen senere.

Hallo? - Må jeg tale med Ana? Det er Janis.

Ana er ved at bade den lille. Hun ringer til dig bagefter.

Det behøves ikke. Jeg ville bare høre, hvordan den lille havde det.

Hun giver os lidt bøvl om natten, men hun er skøn.

Og Ana er en fantastisk mor. - Selvfølgelig.

Tusind tak. Farvel.

IKKE biologisk mor

Hallo? - Hej, Janis. Har du ringet?

Nej. Måske ved et uheld. Jeg har lige lagt den i tasken.

Det sker en gang imellem. Men har du det godt?

Det er kaotisk. Jeg skiller mig af med au pairen og...

Bare huslige problemer. - Du lyder oprevet.

Det er bare, fordi jeg travlt. Jeg kan ikke tale nu.

Farvel, Arturo. Og tak, fordi du ringede.

Jeg sover sammen med den lille i nat.

Skal jeg hjælpe dig? - Nej tak. Jeg tager hende.

Kom her. Kom op til mor.

Kom her, min skat.

Jeg er vild med farven. - En fornøjelse som altid.

Hej. Jeg vil gerne skifte nummer.

Hvilken telefon har du? - Den her.

Men jeg vil beholde alt på den. - Det er ikke noget problem.

Hovedtelefonerne igen!

Du skal lægge hende på siden. Hvis hun kaster op, bliver hun kvalt!

Kom her, min skat.

Forstår du ikke, hvad jeg siger?

Du har ikke lært noget. Jeg vil ikke have, at du bliver.

Jamen jeg har indskrevet mig. - Jeg er ligeglad.

Jeg vil ikke lade hende være alene med dig en nat til.

Jamen dog.

Hej. Kom indenfor. - Her kommer jeg med Cecilia.

Hej, Cecilia. Læg bæreselen her.

Jeg lukker lige døren.

Så, min lille skat. Hun er lidt sur, for hun er lige vågnet.

Det gør ingenting. Kom her, Cecilia. Hvor er du smuk.

Jeg er meget nervøs. Det er første gang, vi er adskilt.

Bare rolig. Jeg holder øje med hende hele tiden.

Her... Sådan.

Efterlader du hende bare sådan? - Ja.

Nu bestemmer hun selv, hvordan hun ligger bedst.

Jeg har de ting med, du bad om. Vådservietterne, en ren body,

sutteflaskerne, cremen og... Og det var det.

Perfekt. - Ring, hvis der er det mindste.

Min skat!

Jeg henter dig senere, mus. Jeg elsker dig.

Jeg elsker dig.

Tak. - Selv tak. Vi ses senere.

Undskyld.

Jeg har en lille datter.

Hvad skulle det være? - Kaffe med mælk og en blåbærmuffin.

Ana, er det dig? - Ja, Janis.

Hvad laver du her? - Arbejder.

Jeg kunne slet ikke kende dig. Hvor ser du godt ud.

Jeg kommer med din kaffe, okay?

Må jeg slå mig ned lidt? - Selvfølgelig.

Hvor længe har du arbejdet her? - Næsten en uge.

Så er vi naboer. Sikke et tilfælde.

Sandheden er, at jeg kom for at besøge dig.

Men jeg kunne ikke få mig til at ringe på, og så gik jeg herhen.

Overtjeneren tilbød mig arbejde. Tja, jeg spurgte også.

Og nu bor jeg hos ham. - Og din mor?

Hun spiller teater i Barcelona. Det kører for hende.

Endelig har hun succes. - Har hun ladt dig alene?

Jeg ringer til hende, men jeg har ikke fortalt, at jeg er flyttet.

Og jeg har bedt Clarissa holde mund. Hun får sig en overraskelse.

Så du er stukket af.

Jeg er myndig nu. Og jeg er en byrde for hende.

Hvad med din far? - Han ved stadig ingenting.

Sikke en redelighed. - Jeg er vant til det. Jeg er flad.

Men for første gang er jeg herre over mit eget liv, og jeg klarer mig.

Jeg kan ikke blive. En taxa venter på mig. Øjeblik.

Det skal du ikke tænke på. Jeg giver. - Mange tak.

Hvornår har du fri? - Klokken ni.

Skal vi mødes hjemme hos mig? Du kender adressen.

Det var godt at se dig. - I lige måde.

Tak for kaffen og...

Goddag. Hvor skal vi hen?

Quintiliano 17, tak. - Javel.

Hej. - Hej. Tak for invitationen.

Sikke en fed lejlighed. - Tak.

Jeg nåede slet ikke at spørge til din datter.

Hvad gør du med hende nu, hvor du arbejder?

Sender du hende i vuggestue? Det er mange timer, ikke?

Hvad er der i vejen, Ana? - Anita er død.

Det må du ikke sige.

Hun ser da ud til at have det godt. Hvad skete der?

Vuggedød.

Men af hvad? - Vuggedød. Det kalder man det.

Hun døde, mens hun sov.

Hvilke symptomer havde hun?

Ingen.

Hun var perfekt.

Hendes hjerne glemte at trække vejret.

Umoden hjerne, sagde lægen.

Umoden?

I det første år er børns hjerner tilsyneladende ikke udviklet.

Og de kan glemme at give besked om at trække vejret.

Kan man ikke forhindre det? - Nej, det sker meget sjældent.

Det sker for en ud af en million. Men hun havde det godt. Det så du.

Undskyld mig.

Hun er så smuk.

Vil du se hende? - Ja tak.

Har du sovet godt, min skat? Se. Vi har besøg af en ven. Ana.

Må jeg tage hende op? - Ja da.

Vil du op til mig? Hvor er du smuk!

Hvor er hun stor.

Hvor er du køn.

Hvor er du fin.

Ja? - Det er cafébestyreren.

Jeg skulle mødes med Ana. - Jeg giver hende besked.

Ana? Cafébestyreren vil have, at du kommer ned.

Nå ja. Jeg er nødt til at gå. - Hun kommer ned nu.

Hun er en vidunderlig pige, Janis. - Tak.

Vil du sende mig billedet af Anita? - Selvfølgelig.

Men du må have fået nyt nummer. - Ja. Jeg skriver det ned til dig nu.

Jeg henter min rygsæk.

Værsgo. - Jeg sender det med det samme.

Det gør mig virkelig ondt, Ana.

Tak.

Godt... Farvel, smukke. - Farvel.

Farvel, Ana.

Kom her, min skat.

Så ses vi hjemme hos mig klokken ni?

Okay, Ana. Vi ses. Farvel.

Er alt i orden? - Ja.

Du virker bekymret. - Vi er bagud.

Jeg ser, om Dana er klar. - Skal vi spise sammen i aften?

Jeg kan ikke i aften. Jeg går ind og skynder på dem.

Wow! Du bliver nem at tage smukke billeder af.

Jeg er lidt nervøs. - Det bliver meget nemt.

Det er første gang, jeg skal på forsiden af et dameblad.

Det er på høje tid.

Skal vi begynde med, at du ligger ned?

Sig til, hvis det er ubehageligt. - Sådan her?

Ja, det er godt til at begynde med. Den der klæder dig vildt flot.

Du kan bare bevæge dig frit.

Flot. Hold den stilling.

Perfekt.

Flot.

Det er Ana.

Hej. Hvordan går det? - Jeg laver kartoffelomelet.

Vil du hjælpe mig? - Selvfølgelig.

Hvor er den lille? - Hun er lige faldet i søvn.

Du kan se hende senere. Har du skrællet kartofler før?

Nej. Appelsiner og æbler... - Det er ikke det samme.

Tag den her, og se, hvordan jeg gør.

Sådan, ja.

Det er nemt. - Meget nemt.

Så skyller du dem.

Ryst dem sådan her. Fjern jorden.

Sådan.

Det vigtigste er måden, man skærer dem på. Tag den lyserøde kniv der.

Det afgørende er tykkelsen på skiverne.

Se her.

Sådan her. Meget tyndt. - Ja, uden at skære dig.

Hvor meget tjener du i baren? - 500 euro plus drikkepenge.

Dolores stopper snart, for hendes mand er meget syg,

og hvis jeg vil fortsætte med at arbejde, skal jeg finde en ny.

Jeg kunne give dig 800 euro. Uden drikkepenge, men med kost og logi.

Tilbyder du mig arbejde her? - Ja.

Hvad skal jeg lave? - Se efter Cecilia og lejligheden.

Aflevere og hente hos dagplejemoderen.

Tage dig af hende om natten, for jeg er træt. Jeg hjælper, når jeg kan.

Selvfølgelig, Janis. Det er en aftale.

Tænk over det. Det er ingen loppetjans. Jeg udnytter dig snarere.

Jeg behøver ikke tænke over det. Jeg vil virkelig gerne.

Se, hvor flot den er.

Jeg ved ikke, om jeg er klar til det, du beder mig om, Janis.

Jeg lærer dig at holde hus og lave mad.

Men lige nu har jeg mest brug for, at du tager dig af den lille.

Hvis du ikke kan lide det, kan du vende tilbage til baren.

Men du skal love at blive i mindst en uge.

Jeg er henrykt. Virkelig.

Se lige den smukke pige.

Og hun kan rigtig godt lide dig. - Hun er så sød... så dejlig.

Flot! - Hvor er du dygtig, min snut.

Hvad med din mor? - Jeg har fortalt, at jeg er flyttet.

Hun fik et chok. - Det tror jeg gerne.

Hun blev meget vred på mig. - Det forstår jeg. Hun er jo din mor.

Som tog på turné, mens jeg var deprimeret.

Jeg havde det forfærdeligt, men nu vil jeg leve.

Det er det eneste, jeg har lært af min mor.

At leve mit liv og være fri.

Det er, hvad hun altid har gjort.

Og jeg har fortalt min far, at jeg bliver i Madrid.

Hvad sagde han?

Han blev virkelig vred, men jeg er ligeglad med ham.

Måske skifter jeg telefonnummer, så jeg ikke behøver høre på ham.

Trækker du kameraet ud af stikkontakten?

Kom.

Vent. Jeg hjælper dig.

Læg dine ting i skabet. - Okay.

Jeg har også en sideseng. Og en klapvogn.

Jeg har det hele. Vil du have noget, kan jeg hente det hjemme hos min mor.

Jeg har nøglerne. - Tak.

Har du en skråstol? - Nej.

De elsker skråstole. Anita nød at sidde i den.

Den lugter sikkert stadig af hende.

Det tænkte jeg ikke over.

Janis. Er du okay? - Ja.

Jeg savnede hende.

Vil du have hende ind til dig? - Nej.

Jeg skal vænne mig til det. Og sove. Jeg er virkelig i søvnunderskud.

Er du sikker på, du har det godt? Du sveder.

Læg dig lidt her sammen med os.

Kom.

Har du spist morgenmad? - Nej.

Børstet tænder? Tygget tyggegummi? - Nej. Hvorfor?

Jeg tager en spytprøve, okay? Åbn munden.

Mere. Det er til en analyse.

Gør de det sådan nu? - Ja.

Jeg bestiller en fuld analyse. Også af den lille.

Også dig, min skat.

Også dig.

Hvor er du dygtig.

I dag skal du med Dolores, så du kan se, hvor og hvad hun køber ind.

Fint. Jeg skriver det hele ned.

Jeg kommer tilbage om lidt.

Janis, vi går nu.

Jeg afleverer den lille i dagplejen, og så tager vi på indkøb.

Et kys til dig, min skat. - Sig farvel.

Hav det godt. - Farvel, mor.

RESULTAT AF MODERSKABSTEST

Ana Manso er biologisk mor til Cecilia Martínez

med 99,9999999 % sikkerhed.

Teresa? - Hej, Janis. Forstyrrer jeg?

Jeg arbejdede. - Undskyld. Er Ana her?

Nej. - De sagde i baren, at hun var her.

Ja, hun kommer tilbage om lidt. Men kom indenfor, Teresa.

Det er min fridag. Jeg kom med toget. I morgen skal jeg spille i Barcelona.

Vil du have noget at drikke? Kaffe? - Cognac?

Jeg tror, Dolores har noget.

Hun tager sommetider et glas, for hendes mand er meget syg.

Ryger du? - Så lad gå.

Men vi går ud på altanen. - Selvfølgelig.

Jeg henter lige en jakke.

Jeg ved ikke, hvad Ana har fortalt om mig.

Meget lidt.

Jeg giftede mig for at komme væk hjemmefra. Et år senere fik jeg Ana.

Men jeg ville hverken være mor eller hustru.

Jeg ville spille teater. Jeg gjorde det på universitetet.

Jeg blev skilt via den kirkelige domstol.

Du aner ikke, hvordan det er. Det er en forfærdelig ydmygelse.

Man skulle praktisk talt sige, at man var luder.

Jeg lod mig ydmyge, så jeg kunne blive fri og hellige mig skuespillet.

Heldigvis var penge ikke et problem.

Anas far fik forældremyndigheden. Han giftede sig straks igen -

- og stiftede en ny familie i Granada. Der er han stadig.

Men du så stadig Ana, ikke?

Han brugte Ana til at hævne sig. Han lod mig sjældent se hende.

Han lagde forhindringer, for at jeg skulle lide.

Jeg spillede små teater og tv-roller og led, fordi jeg så hende så lidt.

Til sidst var det ikke savnet værd.

Jeg begyndte sent som skuespiller. Det er sent at begynde som 30-årig.

Og det hjælper ikke at ligne et overklasseløg.

Alle skuespillere er venstreorienterede.

Hvad er du? - Apolitisk.

Mit job er at behage alle.

Hvordan fik du Ana tilbage? - Han sendte hende herop gravid.

Du kunne have udnyttet chancen til at vinde hende tilbage.

Ja. Men jeg er klodset.

Og det var lidt sent.

Ana var traumatiseret.

Vi var to fremmede.

Jeg gjorde, hvad jeg kunne, men efter nogle måneder fik jeg Lorca-rollen.

Og bagefter den modsatte figur:

Junkie-moderen i "Lang dags rejse mod nat".

Jeg kunne ikke sige nej, Janis. Jeg er 47 år,

og jeg måtte bevise, at jeg ikke er en fusentast.

At jeg er en talentfuld skuespiller.

Jeg var verdens værste mor. Det ved jeg godt.

Jeg er ikke som dig. Jeg har ikke moderinstinkt.

Det lyder skrækkeligt.

Jeg har ondt af Ana.

Hun har været meget uheldig med både sin far og mig.

Ingen fortjener det, hun har været udsat for.

Da Anita døde, spillede jeg i Madrid.

Men en måned senere skulle jeg rejse, og det skar mig i hjertet.

Jeg rejste, fordi Ana lod til at være ligeglad.

Tror du, at pigen døde på grund af jeres situation?

Nej! Har Ana ikke fortalt dig det?

Vuggedød, sagde lægen. En time tidligere havde hun det fint.

Vores familie er ikke forbilledlig, men pigen manglede ikke noget.

Ana var sammen med sin datter dag og nat.

Ana overraskede mig meget.

Efter fødslen blev hun med ét slag en voksen kvinde.

Ansvarsfuld.

Den lille manglede aldrig noget.

Måske var det derfor, jeg tillod mig...

Så er vi tilbage!

Mor, hvad laver du her? - Jeg er kommet for at besøge dig.

Vil I ikke sidde inde på værelset? - Nej, vi går udenfor.

Ja.

Tak, Janis. Tak for det hele. - Det var så lidt.

Kommer du ikke til at fryse? - Nej. Jeg elsker den her jakke.

Du behøvede ikke flytte hjemmefra for at skifte frisure.

Bor du her? - Ja, hos Janis.

Og hvad laver du? - Ser efter lejligheden og den lille.

Er du tjenestepige? Det var da utroligt.

Vi har givet dig en uddannelse. - Jeg er nødt til at arbejde.

Din far kan skaffe et job i Granada. - Tal ikke om min far eller Granada.

Hej, Ana. Hvad skulle det være?

En kop te, tak. - Jordbæris.

Tak.

Efter Anitas død hørte jeg dig skændes med far i telefonen.

Det passede ingen af jer at tage jer af mig.

Så snart jeg havde kræfter til det, flyttede jeg ud,

og jeg flytter ikke hjem igen. Og slet ikke hjem til ham.

Jeg er voksen, mor. I må leve jeres liv, og så lever jeg mit.

Vi lægger fisken oven på kartoflerne.

Hvis den bliver meget tør, tilsætter vi lidt vin.

Okay.

Det er min mor. Hun siger undskyld.

Svar hende.

Jeg vil ikke være mere led mod hende.

Så skriv det. "Mor, jeg vil ikke være mere led mod dig."

Kom så. Det bliver hun glad for.

Hvem er den hippie? - Min mor.

Og babyen er dig? - Ja.

Jeg er kun nogle uger gammel der. Vi er på Ibiza.

Ved du godt, at hun opkaldte mig efter Janis Joplin?

Hvem er Janis Joplin? - Hende, der synger.

Og ligesom Janis Joplin døde min mor som 27-årig af en overdosis.

Det var sommer, og livet var ikke nemt.

Jeg var fem år, men jeg boede allerede hos min bedstemor.

Er det din bedstemor? - Nej, det er min oldemor.

Og det er min bedstemor Cecilia. Hun tog sig af mig og opdrog mig.

En dag skal du se huset, hvor vi boede.

Når du vil.

Skål for din bedstemor Cecilia.

For din mor.

For din datter.

Og for dig.

Og dig.

Det er her.

Har du fortalt faderen, at hun er død?

Jeg ved ikke, hvem det er. - Har du ikke lyst til at vide det?

De var tre. Skolekammerater.

Vi var fulde og skæve hjemme hos en af dem. Ham, jeg kunne lide.

Hans forældre var bortrejst i weekenden.

Jeg var totalt blæst.

Jeg kneppede med ham, jeg kunne lide, men de andre havde filmet det.

De ville lægge videoen på nettet, hvis jeg ikke også kneppede med dem.

Jeg var nødt til det. - Jamen det er jo voldtægt.

To dage senere sagde de det igen.

Enten kneppede jeg dem, eller også kom videoen på nettet.

Jeg sagde det til min far. - Meldte han dem?

Nej. Han ville undgå en skandale.

Han tænkte også på mig. - Dig?

Ja, så jeg undgik presset fra medierne og alt det.

Da jeg opdagede, at jeg var gravid, sendte han mig hjem til min mor.

I skulle have meldt dem. De kunne fortsætte med at voldtage.

Jeg magtede det ikke.

Jeg var rædselsslagen for en retssag, for politiet og for pressen.

Jeg ville ikke genopleve det igen og igen.

Se.

Er det dem?

Ja.

Så er det sovetid. Giv hende et kys.

Kom så, dit fjollehoved. Nu skal du sove.

Elena? - Hun ville have ringet.

Jeg går ud og ser. - Jeg putter hende.

Så er det slut med at lave fis.

Hvem er det? - Det er Arturo.

Jeg har ringet flere gange, men der er noget galt med dit nummer.

Ja, jeg har fået nyt nummer.

Jeg har en god nyhed at fortælle, men vil gerne se dit ansigtsudtryk.

Vent på mig i baren. Jeg kommer med det samme.

Hvem var det?

En gammel ven. Jeg skal mødes med ham.

Han kunne ikke ringe til mig, så han kom direkte herhen.

Hvorfor inviterede du ham ikke op? - Jeg trænger til lidt frisk luft.

Hvad med aftensmaden? Spiser du her?

Det tror jeg ikke.

Hvad ønsker den unge dame? - Et glas kold hvidvin. Tak.

For at fejre det, du har at fortælle. Du lovede, at det var godt.

Fonden vil åbne jeres grav i juli.

Vil I åbne vores grav? Jamen det er jo om tre måneder.

Bestyrelsen ringer til dig, hvis du giver mig dit nummer.

Du får det med det samme.

Har du en kuglepen? - Ja.

I juli?

Jeg leder udgravningen. Fonden bidrager med folk og udstyr.

Hvordan skal jeg takke dig? - Der er ikke noget at takke for.

Derfor vovede jeg at komme direkte hjem til dig.

Her er mit nye nummer.

Ville du undgå mig? - Ikke dig, nej.

Det er en lang historie. En dag fortæller jeg dig den.

Du ser godt ud. Går det godt? - Ja. Jeg arbejder meget.

Og den lille? - Hun har det fantastisk.

Og dig? Din familie? - Godt. Min kone er erklæret rask.

Det glæder mig. - Vi er separeret.

Jeg har fortalt hende om os. - Nu? Hvorfor?

Jeg kunne ikke lide at holde det skjult og lyve for hende.

Du må ikke vågne.

Du lugter af alkohol. - Jeg har drukket lidt vin.

Læg dig nu til at sove igen.

Jeg er ikke vågen.

Jeg drømmer.

Den er lækker. Vinen er lækker.

Læg dig til at sove igen. Det er meget sent.

Jeg er træt.

Har du været sammen med din ven hele tiden?

Ja.

Knaldede du med ham? - Nej. Hvorfor siger du det?

Du havde masser af tid til det.

Vi snakkede og drak. Jeg havde glemt, hvordan det var.

Hvem var ham i aftes?

Han hedder Arturo og er min datters far.

Du sagde, at du ikke ville se ham igen.

Vi havde meget at tale om.

Er du jaloux? - Det ved jeg ikke.

Hvad snakkede I så meget om? - Det fortæller jeg en anden gang.

Jeg skal mødes med Elena, og jeg skal gå nu.

Og hvad med Elena? - Hvad?

Jeg tror, hun er lun på dig. - Vi er barndomsveninder.

Men jeg tror, du har ret.

Men hun respekterer mig, hvis det er det, der bekymrer dig.

Jeg er nødt til at gå, skat. Sig til, når du gerne vil gå ud.

Du skal ikke være her som en fange.

Jeg vil gå ud sammen med dig, så du kan vise mig nye steder,

og så vi kan drikke os fulde sammen.

Vi må drikke os fulde her. Hvem skal ellers passe den lille?

Nu må du ikke sinke mig mere.

Janis, du får mig til at drikke på gaden igen.

Vil du ikke fortælle mig om din ven fra forleden?

Arturo? - Ja.

Arturo er retsantropolog. Han er medlem af en fond,

som vil åbne den massegrav, min oldefar ligger i.

Det snakkede vi om forleden. Og vi fejrede det.

Du er besat af den grav, og det udnytter han.

Hvad?

Man skal se fremad. Det andet åbner bare gamle sår.

Hvem har sagt det? Din far? - Ja.

Synes du også det?

Jeg har aldrig tænkt over den slags.

Det er på tide, at du indser, hvad for et land du bor i.

Jeg kan ikke lide, at du taler sådan til mig.

Din familie har vist ikke fortalt dig sandheden om vores land.

Over 100.000 personer er begravet i grøfter eller tæt på kirkegårde.

Deres børnebørn og oldebørn vil gerne grave dem op

for at give dem en værdig begravelse, for det har de lovet.

Før vi gør det, er krigen ikke slut. Det er på tide, at du finder ud af, -

hvor din far og hans familie var under krigen,

så du kan beslutte, hvor du vil være.

Jeg vil kun være, hvor du er. - Det er ikke relevant nu.

Er du ligeglad med, at jeg vil det? - Drop det.

Kommer du ikke og spiser? - Jeg er ikke sulten.

Du er træt af mig, ikke?

Nej.

Hvad er der så med dig?

Har du været i seng med Arturo og tør ikke fortælle mig det?

Nej.

Problemerne er med mig selv.

I alle de her måneder...

har jeg holdt noget skjult for dig.

At du ikke elsker mig og vil have, at jeg flytter?

At du vil være sammen med Cecilias far?

Nej. - Hvad så?

Kom.

Nu skal du være meget opmærksom. Det er meget vigtigt.

RESULTAT AF MODERSKABSTEST

Janis Martínez er IKKE biologisk mor til Cecilia Martínez.

Forstår du, hvad der står?

Der står, at Janis Martínez ikke er biologisk mor

til Cecilia Martínez.

Jeg er ikke Cecilias mor.

Jeg forstår det ikke.

Se den her anden rapport.

Ana Manso er biologisk mor til Cecilia Martínez.

"Biologisk ..."

"Ana Manso er biologisk mor til Cecilia Martínez."

Jamen Ana Manso er jo mig.

Cecilia er din datter.

Hvad?!

Jeg antager, at...

de forbyttede dem efter fødslen.

Ana Manso er biologisk mor

til Cecilia Martínez.

Jeg forstår det ikke. Jeg har aldrig fået foretaget en moderskabstest.

Jeg gjorde det for dig.

Kan du huske det? Med gummihandskerne?

Hvorfor har du ikke sagt det før?

Den lille.

Jeg ser til hende.

Hej, lille prinsesse.

Min pige.

Er du min lille pige?

Janis, jeg er ved at blive skør.

Taler rapporterne sandt? - Hvorfor skulle jeg lyve om det?

Jamen hvor er din datter? Hvad har du gjort med hende?

De forbyttede dem. Det har jeg jo sagt.

Mener du, at min Anita var din?

Jeg er helt sikker.

De må have forbyttet dem den dag, hvor de var under observation.

Hvor længe har du vidst det?

Da du kom her, vidste jeg, at jeg ikke var Cecilias mor.

Arturo og jeg var i tvivl. Derfor tog jeg testen.

Så du vidste det allerede, da jeg fortalte, at Anita var død?

Ja.

Jeg havde tænkt mig at fortælle dig om min mistanke.

Jeg ringede til dig, da jeg fandt ud af det, men så fik jeg kolde fødder.

Da jeg inviterede dig hjem, efter at jeg mødte dig på caféen,

havde jeg tænkt mig at fortælle det.

Men da du fortalte mig, at din datter... altså min...

var død...

så kunne jeg ikke.

Jeg var rædselsslagen for at miste dem begge to på én gang.

Tænkte du slet ikke på mig? - Hele tiden.

Du satte dig aldrig i mit sted. Vi boede sammen, sov sammen...

Du holdt mund i alle de måneder og var bare skideligeglad med mig.

Var det derfor, du fik nyt nummer? For at jeg ikke skulle finde dig.

Det var det vel.

Ja, mor. Jeg forklarer dig det hele.

Jeg tager også den lille med.

Ikke moderen. Bare mig og hende.

Nej, jeg tager en taxa.

Okay. Hej hej.

Hvad gør du?

Jeg tager hjem til min mor med den lille. Hun blev meget glad.

Har du fortalt hende det? - Ikke endnu.

Vil du ikke nok blive?

Giv mig tid til at vænne mig til tanken.

Det er bedst, at vi går hver til sit, så jeg kan fordøje alt det her.

Kan vi ikke analysere situationen her sammen

som to voksne mennesker?

Det sværeste var at fortælle dig det.

Og det har jeg gjort nu.

Jeg kan ikke bære, at du tager hende med.

Du har gjort det hele for indviklet. Vi får tid til at snakke senere.

Kom. Op med dig.

Vil du tage taskerne?

Kom, så går vi.

Min skat. Jeg elsker dig meget højt.

Farvel, smukke.

Hallo? - Arturo, er du i Madrid?

Ja. - Vil du være sød at komme?

Hun har nogle af min mors træk.

Det var forfærdeligt at finde hende, da hun allerede var død.

Hej. Har jeg vækket dig?

Ana... Jeg er groggy på grund af de beroligende piller.

Undskyld, at jeg gik på den måde, men...

Det var en vanskelig situation, og det er min skyld.

Jeg fortjener at blive straffet. - Jeg straffer dig ikke.

Du kan se den lille, når du vil. - Tak.

Jeg er meget mere rolig nu.

Det tager tid at begribe det hele. Men jeg er bekymret for dig.

Vi må løse det her sammen.

Det værste var i aftes.

Nu må jeg løsrive mig fra Cecilia lidt efter lidt.

Jeg ville gerne besøge jer lige nu, men jeg må hellere vente nogle dage.

Du kan ikke bare holde op med at se hende.

Selvfølgelig ikke. Jeg ringer, når jeg er i stand til at se jer.

Janis, vi skal også tale om os to. Jeg er totalt forvirret.

Ja. Vi taler om det hele, når du vil.

Kys, kys.

Her. De sagde, at det var her.

Vi besøger først den syge dame. - Ja. Tante Brígida.

Hun overlever måske ikke til juli. Der er også to børnebørn.

Janis! Hvor dejligt! - Hvor er det godt at se jer!

Hvor ser du godt ud.

Det er Arturo. Han skal lede udgravningen.

Hvor er jeres bedstemor? - Indenfor. Hun faldt i søvn.

Hun har ikke lukket et øje i nat af bare spænding.

Bedstemor, de er kommet. - Tante Brígida!

Rejs dig ikke op. - Jeg troede ikke, I ville komme.

Sæt jer ned. - Det her er Arturo.

Han skal lede udgravningen. - Vi tager nogle spytprøver.

Skal I stikke mig? - Nej nej.

Stik bare, hvis det er nødvendigt. Jeg er som en nålepude.

Hun er syg. Det har jeg fortalt dig, Janis.

Åbn munden, tante. Flot.

Flot. Det var det.

Jeg er meget syg, Janis.

Jeg har kun ét håb: At de finder far og begraver ham sammen med mor.

Der skal vi også begrave hende. - Jeg har ikke langt igen.

Det må du ikke sige, bedstemor. - Kræften æder mig op.

Men min drøm er at forene familien.

Så vil vi i det mindste være sammen i døden.

Fortæl mig om din far.

Jeg var fire måneder, da han døde. - Og alligevel kan hun huske ham.

Jeg kan huske det, min mor fortalte mig.

Og hvad fortalte hun? - Mange ting.

Da de kom efter ham, havde min far mig i favnen.

Han legede med mig.

Min mor fortalte mig, og det er, som om jeg selv kan huske det,

- at det sidste, min far gjorde, var at lege med mig.

Jeg havde en rangle.

Vi så den aldrig igen.

Mor ledte overalt efter den, men hun fandt den aldrig.

Jeg antager, at han tog den med.

Hej!

Hej, Herminia. Hvordan går det? - Godt.

Det er Arturo. Han skal lede udgravningen i juli.

Det bliver helt utroligt.

Kom ind. - Tak.

Sikke en smuk gård I har. - Sæt jer ned.

Vafler! Sådan nogle har jeg ikke set længe.

De er til jer.

Kan I huske noget om jeres bedstefar? - Meget. Men vi kendte ham ikke.

Bedstemor fortalte om ham, da hun besluttede sig for at tale.

Indtil kort før hun døde, åbnede hun ikke munden.

Af frygt. Vi var alle sammen så bange.

Bedstefar var høj og flot med smukke øjne.

Kun ét øje. Det andet var af glas.

Man bemærker det ikke på billederne.

Min oldefar tog det billede.

Var der noget, han altid havde på sig?

Et ur, en fyldepen, en pibe, et smykke?

Han tog aldrig sin vielsesring af, ikke engang i marken.

Indeni var bryllupsdatoen og min bedstemors navn, Josefa, graveret.

Han havde træsko på, da de tog ham. De gav ham ikke tid til at skifte.

Bedstemor arvede huset efter sin mor, og jeg har arvet det efter hende.

Her boede jeg som barn.

I det her værelse blev min bedstemor født.

Og min mor.

Her er noget.

Se. Det er et patronhylster.

Hvordan gik turen? - Godt.

Der har vi Cecilia. Hej, Elena. - Hej.

Hej, Cecilia. Hvad så? Giver du mig et kys?

Hun er lidt sur. Hun kan ikke lide bilen.

Hvordan går det for jer? - Godt.

Vi har ventet mange år på det her øjeblik, Arturo.

Det betyder utrolig meget for os. - Også for os.

Trænger I til noget? - Nej. Vi spiser i byen.

Jo, kaffe og vand. - Det skaffer jeg.

Det her kommer til at trække ud. - Hvor længe?

Det afhænger af dybden, men tre-fire dage.

Men kom, når I vil. Også de andre fra landsbyen.

Lad os tage hjem. Ses vi senere? - Ja.

Jeg kommer med drikkevarerne om lidt.

Jeg tager lige et smut hjem.

Vi kan tage derhen i eftermiddag. - Sig til, når det passer jer.

Er du okay, Elena? - Jeg har lyst til at græde.

Giv mig besked senere.

Hvor rustikt. - Ja, meget.

Jeg har ikke villet modernisere det. - Jeg er vild med det.

Kan du lide det, Cecilia? - Jeg viser jer rundt senere.

Okay. - Okay.

Du skal være storesøster, Cecilia.

Ved du, hvad det bliver? - Nej, jeg er kun tre måneder henne.

Har du tænkt på navne? - Hvis det er en pige: Ana.

Det kan jeg godt lide.

Hvis det er en dreng: Antonio ligesom min oldefar.

Kan du godt lide det?

Her spiste min oldefar sammen med min oldemor, Paca,

og min bedstemor, Cecilia, som kun var ti år,

- da tre falangister kom og tog ham. De lod ham ikke engang spise færdig.

Da han kom tilbage ved daggry, var han bleg og dækket af mudder.

Han havde gravet sin egen grav hele natten.

Næste aften hentede de ham igen. Men denne gang kom han ikke tilbage.

Hvorfor flygtede han ikke efter den første nat?

Han ville vel ikke skilles fra sin kone og sin datter.

Og så var det vel af stolthed og værdighed. Jeg ved det ikke.

Skal jeg tage den nu?

Hvis lårbenet ligger i den retning, bør bækkenet være der.

Så pas på med hakken, for kraniet bør ligge i det område.

Skal vi fortsætte? - Ja.

Et fingerled.

Og en knap.

De bandt dem på hænderne med pigtråd.

Ranglen.

Arturo, jeg sætter en markør her. - Så tager vi et billede senere.

Goddag.

Det her er jeres øjeblik. Vi trækker os tilbage.

"Ingen historie er stum."

Uanset hvor meget de brænder den, knuser den eller lyver om den, -

nægter menneskehedens historie at holde mund. (Eduardo Galeano)

Oversættelse: Rasmus Riis Scandinavian Text Service