All language subtitles for A.Difficult.Year.Danish-WWW.MY-SUBS.CO

2013 var et intenst og svært år.

Året var svært for os alle.

1996 var et svært år.

Det år, der nu ender, var svært.

Vi har haft et svært år.

1981 vil blive
endnu et svært år.

1976 har været sværere,
end vi forestillede os.

1974 vil formentlig
blive et svært år.

Hej, alle sammen! Jeg vil lige
forklare, hvorfor vi er her.

Vi vil sætte en stopper for
overforbruget.

Denne maskerade
ødelægger vores klode!

Den ødelægger økosystemer
og menneskeracen. Vi er alle i fare.

Og det symboliseres af
Black Friday.

Vi koger, vi koger,
vi koger mere end klimaet!

-Hvad sker der?
-Det er en blokade.

Ingen kommer forbi.
Vi gør opmærksom på sagen.

-Lad mig komme forbi.
-Kan vi tale sammen?

-Jeg har ikke tid.
-Tænk på Black Fridays aftryk.

Brug lige et minut til
at tænke over det.

Jeg har tænkt over det. Jeg vil ind.
Lad mig komme igennem!

-Stop! Det handler ikke om dig.
-Hold op med at filme.

-Tænk på fremtidige generationer.
-Hvad har de gjort for mig?

-Forbrug gør dig ikke lykkelig.
-Hvor ved du det fra?

-Bliv voksen, før du belærer mig.
-Meget morsomt.

Lad mig komme forbi!
Hold op med at filme!

Hvor skal du hen?

-Om foran.
-Nul. I dag kommer ingen ind.

Skal vi danse?
Hvad går det ud på?

Er det en vals?

Lort, lort, lort!
Drop forbrugerlort!

Det' varmt, det' hot,
det bli'r vores død!

Temperaturen stiger! Vi' i nød!

ET SVÆRT ÅR

-Goddag.
-Det er derinde.

-Farvel.
-Farvel.

-Goddag. Det er vedrørende handlen.
-Selvfølgelig.

Der er kun kort tid tilbage.
Ingen billeder eller video.

Okay.

De har knap nok fem minutter.

-Undskyld, Er De...?
-Hr. Tissot, advokat.

Jeg kommer for at sælge et tv.
Adressen er god nok. Nobru94.

Aha. Nobru94
er sandsynligvis den herre der.

Mine damer og herrer, synet er slut.
Vær venlige at forlade huset. Farvel.

Nu får De fred.

Nobru94? Albert59,
jeg kommer angående annoncen.

Jeg kommer med den
50-tommers fladskærm, du bestilte.

Den står der.
Den er stadig i kassen.

Vi har jo aftalt prisen, så vi kan
gå til betalingen. 300 euro, ikke?

Hallo! Bruno!

Er der nogen hjemme?

Er du okay?

-Hvor skal du hen?
-Jeg vil dø i stilhed.

Spild af tid.
Hvad laver jeg her?

Pis!

Er du okay?

-Hallo?
-Bruno?

-Nej.
-Er du sammen med ham?

-Sådan da.
-Giv ham mobilen.

-Han ringede mange gange lige før.
-Jamen...

Jeg tror, han sover.
Det ser sådan ud.

-Sover?
-Ligger på gulvet med hovedet nedad.

-På gulvet?
-Med ansigtet nedad.

-Hvad hedder du?
-Albert.

Jeg hedder Henri.

Sagde han noget, inden han faldt
i søvn på gulvet med hovedet nedad?

Nej... Jo! "Jeg vil dø i stilhed."

Det er løgn.
Ring efter en ambulance.

Jeg har ikke tid til
at vente på en ambulance.

Okay. Jamen så bliv hos ham.
Jeg kommer.

Undskyld, hvad?!

Hold ham vågen,
forsøg at snakke med ham.

-Om hvad? Jeg kender ham ikke.
-Smalltalk.

Rusk ham! Jeg er på vej.
Du skal nok klare det, Albert.

Kan du høre mig?

Se på mig.
Kan du høre mig?

Beklager, makker.
Giv mig din kode.

Så klarer jeg overførslen
og lader dig dø i fred.

Se på mig. Vi låser den op.
Ser du ordentligt på den?

Smil. Smil mindre.

Hvad er koden?
Kom nu. Giv mig koden.

Koden, kom. 3?

3 og så 4?

Det er den sædvanlige historie.
Tager et lån.

Så et til.
Plus afdragene på huset.

Flere udgifter, faldende indtægt.
En ond cirkel.

En håndfuld forbrugslån
til at fylde hullerne ud.

Så begynder rykkerne at komme.
De akkumulerer sig.

-Så opkald til familie og venner.
-Til kollegerne.

Til kollegerne, ja.
En ond cirkel.

Nogle gange er det bare...
Lån er nemme at få.

Ingen stiller spørgsmål. Kryds af i
boksen, og læs ikke det med småt.

Bum. Så har du penge på lommen.
Sådan er der nogle, der er.

Det er skørt.

Jeg er frivillig for en organisation,
som hjælper folk i gæld.

Så jeg har en del kontakt med folk
med økonomiske problemer.

Jeg får på fornemmelsen,
at gæld, lån og den slags...

...er velkendt for dig.

Man kan hurtigt synke ned i det,
uden nogen opdager det.

-Men man kan kæmpe sig ud af det.
-Hvordan?

Ved at anmode centralbanken om
at få eftergivet sin gæld.

En skam ikke at gå i læ for vinden,
når der er et skur.

Vent nu lidt.
Jeg har det fint.

Jeg er okay.
Jeg kender bare folk...

Det er sket for dem. Ikke mig.

Jeg nikker, fordi jeg kender det
fra venner og bekendte.

Personligt har jeg det fint.

Her er mit kort.

Til dine venner.

-Må jeg tjekke din taske?
-Ja, selvfølgelig.

-Undskyld, men den er for stor.
-Men det er Guerlain.

Det handler ikke om mærket.
Beklager. Hav en god dag.

Ih ja. Det var sgu da utroligt!

-Hvor meget har du?
-300.

-For fanden, Albert.
-Jeg gør mit bedste.

-Det er noget lort. Skriv under.
-Tak.

-Din post er der.
-Tak, Sofiane.

-Jeg smutter. Der er snart gult.
-Tak.

Hold op med at takke.
Betal mig tilbage, og kom op i gear.

-Må jeg?
-Ja, kom bare.

Ses, Moussa.

Hva' så, Roger?
Ikke så ringe, vel?

300 værd, din for 70.

Undskyld, jeg skal forbi.

Et sidste trick. Det enkleste og
mest effektive. Jeg er stolt af det.

-Undskyld, jeg kommer for sent.
-Bare tag min plads.

-Hvor kom jeg fra?
-Tips til supermarkedet.

Ja. Det er meget vigtigt.

Gå aldrig i supermarkedet
lige inden et måltid.

Er I sultne, køber I for meget.
Køb altid ind efter et måltid.

I vil se resultater,
så snart I står ved kassen.

Som altid afslutter vi workshoppen
ved at gentage de tre spørgsmål, -

-I skal stille jer selv
før hvert køb.

Hør godt efter, Albert. Hvem kan
hjælpe her? En af kendingene?

Ja... Hej, alle sammen.
Jeg hedder Bruno.

Det ved vi.
Lad os bare få mantraet.

Nå ja, mantraet. Forstået.
Mantraet er meget enkelt.

Jeg trækker vejret dybt
før hvert køb.

Og så siger jeg højt:
"Har jeg brug for denne ting?"

-Ja, og?
-"Har jeg virkelig brug for den?"

"Og har jeg virkelig
brug for den nu?"

Jeg prøvede det igen den her uge.
Må jeg komme med en hurtig anekdote?

-Nej.
-Jeg ville købe en motionscykel.

Jeg vil holde mig i god form.
Jeg stillede de rette spørgsmål.

"Har jeg virkelig brug for den nu?"

Og da jeg så kom til butikken...

Sådan!
Mange tak. Vi ses i næste uge.

-Han sms'er resten.
-Albert, bliv lige hængende.

Farvel.

-Tror du, jeg kan få den eftergivet?
-Lad mig koncentrere mig.

Ja ja.

Du har sgu nok rekorden
for forbrugslån.

Også lån fra familie og venner?

-Skulle de med?
-Fortæl mig alt.

Jo mere jeg ved, desto bedre
kan jeg hjælpe. Giv mig overblik.

Du skal ikke skamme dig her.

Kom bare. Jeg lytter.

Jeg har lånt penge...
af min familie.

Jeg har også lånt af mine venner.

-Og en smule fra kolleger.
-Okay. Og hvad med naboer?

Ja, men det er tilbagebetalt.

Målet er mine forbrugslån, hvis jeg
kan få det der eftergivelse...

Ja. Jeg kan ikke
give dig nogen garantier.

Vi udfylder skemaet
og finkæmmer det hele -

-og ser,
om vi kan få begæringen antaget.

Undskyld, men...
Bare så jeg forstår det ret...

Hvis den antages,
bliver gælden så eftergivet?

Ikke nødvendigvis.
Men det åbner muligheder.

-For eftergivelse?
-Nemlig.

Din adresse er
c/o hr. Sofiane Slimani i Bondy?

Ja. Det er min kollega.
Min post videresendes, fordi...

Jeg sover lidt rundtomkring.

Fordi det er lidt...
Det er indviklet.

Han hjælper mig.

Han hjælper mig.

Indtil videre
sendes min post til ham.

Alt vel?

-Det skulle jeg spørge dig om.
-Jeg er okay.

Jeg var bare lidt nede,
men jeg har det fint igen.

-Og tak, forresten.
-Selv tak.

Kunne du få trøjen ren igen?

-Den er ren nu.
-Jeg ørlede jo på den.

Vil I ikke have et glas
og diskutere social ulighed?

Det er lige derovre.

-Kommer I begge to?
-Klart.

-Jeg går.
-Vent. Drinks og social ulighed.

-Jeg springer over.
-Jeg giver. Jeg skylder dig tak.

-Stedet er fedt. Og gratis.
-Du giver, men det er gratis?

Jep. Helt rigtigt forstået.

Kom nu. Det ville glæde mig.

-Fedt, I kommer. Man går ind der.
-Jep. Jeg kan godt se navnet.

Vi vil sætte en stopper for, at alle
aktiviteter gøres til en handelsvare.

Vi skal leve mere autentisk.
I dag er alting en handelsvare.

Det er blevet vores eneste måde
at se verden på.

Jeg plaprer løs.
Måske vil I bare have gratis øl.

Nu fornærmer du os. Vi kom
for at diskutere social ulighed.

Ja, det var derfor, vi kom.

Du har da været her før.

-Nej, aldrig.
-Er det rigtigt?

Jeg har.
Sidst var der pistacienødder.

-Og små lune retter.
-Og oliven.

-Hvor blev det af?
-Det er forskelligt, hvad vi har.

-Jeres koncept er fedt.
-Tak.

-Al maden her er overskudsvarer.
-Er det rigtigt?

De chips er lavet af majroer.

-Roechips? Hvem køber dem?
-Ingen.

Så vi redder dem. De er fine
flere måneder efter udløbsdatoen.

-Er de udløbet?
-Ja.

-Quinoa, hun nåede det.
-Tak, Pompon. Jeg må løbe.

Jeg skal præsentere aftenens indlæg
fra vores nonprofit-netværk.

-Vi klarer os.
-Jeg syntes nok, det smagte sært.

Det er ikke et par måneder.
Marts 2017!

Har I noget, der ikke er udløbet?

Ikke hende.
De er sindssyge. Jeg smutter.

Vent. Ateistisk Aktion
har hvidvin og ost.

Okay, men ikke ret længe.

Hvis I ikke er her for øllerne,
så bliv. Kaktus er en stjerne.

Hallo! Kom tættere på.
Tag en stol, hvis der er flere.

Vi begynder, når hun er klar.
Tak.

Hej, venner.
Velkommen til amishfolket.

Det kalder ødelæggerne os,
mens de fortsat ignorerer, -

-at historiens sjette
masseudryddelse er på vej.

-Mennesket er det eneste levende...
-Undskyld, jeg hev dig med.

Nordpolen smelter.
I Afrika udtyndes skovene.

Oversvømmelser bliver voldsommere. Vi
har hyppigere og varmere hedebølger.

Eksperter forudser temperaturer
omkring 45 grader i 2050.

De tager altid fejl med vejret i
morgen. Held og lykke med 2050.

-Vi får aircondition som i Dubai.
-Hun skal høre om Dubai.

Verdens ende er nær,
og hvad gør vi? Vi fortsætter bare.

Fortsætter ind i muren med skyklapper
på og ignorerer videnskaben!

Bliver ved med at akkumulere.
Holder forbruget oppe.

Bliver ved med egoistisk forbrug.
Vi tænker kun på os selv.

Mig, mig, mig! Min personlige lykke!
Vi følger bare flokken som får!

Det er nu, vi skal åbne øjnene.
I dag kan vi ændre noget.

-Går du efter ost?
-Nej, er tilbage om lidt.

Må jeg bede om to øl?

Vi kører med "betal, hvad du kan".
Fra 0 til 5 euro.

Jamen så...betaler jeg 0.

-Tak.
-Okay.

I aften søger vi hjerter,
arme og ben...

-Plaster på såret.
-Antilope og Pompon, så er det jer.

De har masser af idéer.

Jeg hedder Antilope.

For at bekæmpe
akkumulationen af ting -

-og overforbruget
har mig og Pompon en idé.

Vi søsætter nu
Operation Oprydning.

Afhængig af stand
skal man donere eller udsmide -

-de bøger, man aldrig læser,
det tøj, man aldrig har på...

Har de været hos dig?
Den dag, hvor fogeden var der.

Fedt at opfordre til at skære det
overflødige væk og nå ind til kernen.

Når man giver sig tid til
at forklare det for folk, -

-donerer de alt muligt,
også værdifulde ting.

-Vi går.
-Vent. Det er interessant.

Er du interesseret?

Har jeg brug for det?
Ja.

Har jeg virkelig brug for det?
Ja.

Har jeg virkelig brug for det nu?

Ja!

Godaften. Velkommen.
Jeg skal se ID.

-Er Veronica her ikke?
-Nej, hun er på gulvet.

Må jeg bede om ID, tak?

Tak.

FORBUDT KASINOADGANG

-Hr. Tomasi, det går desværre ikke.
-Tak.

De her adresser har sagt ja.
I skal virkelig presse dem.

Pres folk til at give
mere end planlagt. Okay?

Pompon! Del løbesedler ud.
Kaktus og Quinoa, I tager ud.

Fint.

Hvad har du lokket mig med til?
Og skal vi have dæknavne?

-De har spurgt mig tre gange nu.
-Så er vi klar.

Hvad skal vi kalde jer?

Du havde et godt navn.
Jeg sagde, det var fedt.

-Albert?
-Nej.

Det gør dig for gammel.

-Albert? Det er for meget.
-Ja.

Hvis det er dit valg,
respekterer jeg det.

-Kald mig Sveske.
-Fedt!

-Og han hedder Lexo.
-Nej. Det er kun midlertidigt.

Jeg glemmer det.
Det kan ændre sig.

Så er alle klar.
Kører du med mig?

-Nej, med Sveske og Lexo, de nye.
-Lexo er kun midlertidigt.

Okay. Det ændrer jo planen lidt.

De er jo nye.
Hvad med Sirene?

Lexo? Helt ærligt?
Ser du mig som en Lexo?

Navnet kom bare til mig.

-Eller Xanax? Det kom også til mig.
-Hvad tror du, jeg ville kalde dig?

-4. sal er klaret. Hvad så nu?
-Vi mødes med Quinoa ved vognen.

Jeg vidste, de ville give os
deres lort. Vi får smadret ryggen.

Faldt der noget af?

-Alt vel?
-Vi klør på.

Ses vi deroppe? Vi mangler
klædeskabet og betonbordpladen.

Stil den lige lidt.
Pas nu på mine fingre. Pis.

Det dufter godt.

-Velbekomme.
-Tak.

-De havde citrontærte.
-Vil du have noget? Den klarer jeg.

-Velbekomme.
-Tak.

De oste ser lækre ud!

-Vil I ikke spise med?
-Vi arbejder. Men ellers mange tak.

-Tak.
-Er I sikre? Jeg insisterer ikke.

-For anden gang.
-Okay da.

-Hvorfor ikke? I er så rare.
-Jeg henter Kaktus.

-Der er quiche i køleskabet.
-Tak.

Jeg er færdig med det her. Hyg dig
med Bulgur, Cookie og Pikachu.

-Jeg daffer.
-Som du vil.

To mænd og en vogn en hel dag.
Gratis!

Vil du have nogle gryn?
Har du noget på bedding?

Nu skal du bare høre.
Gæt, hvad lampen koster.

-Aner det ikke.
-Se her.

350 dask.
Og bordet deroppe? 560!

Jeg kunne bare mærke det.

Tog du for dig af quichen?

-Nej.
-Du tog noget quiche.

Jeg kan lugte citron og løg.

Lyv ikke.
Jeg fik det lige i ansigtet.

-Tag det roligt.
-Jeg holder det ikke ud!

Lad være med at ånde på mig.
Det er så klamt.

-Er du okay?
-Ja.

-Hvad er der?
-Ikke noget.

-Kortslutter du igen?
-Nej.

Jeg tænker på min søn.
Det er længe siden, jeg har set ham.

-Hvor gammel er han?
-Otte.

Og det her ligner meget hans værelse.

Jeg tømte det lige for nylig...

-Så det rammer mig lidt.
-Op med hovedet.

Alt vel? Hvad sker der?

Det rammer ham indimellem.
Han bliver nedtrykt.

Jeg er helt med, Lexo. Det deprimerer
også mig med alt det ragelse.

Skrækkeligt. Vi opdrager
en generation til tvangsoverforbrug.

-Det er det, som deprimerer ham.
-Slip tanken. Det går også mig på.

Tænk at forkæle børn sådan.
De kan ikke få vejret.

Ved du,
hvad jeg gav mine nevøer i julegave?

Ikke noget ragelse,
de leger med i tre minutter.

Jeg så dem i øjnene og sagde:

"Til jul i år giver jeg jer
al min respekt, -

-al min påskønnelse
og al min opmuntring."

Det er...

-Det er stærkt.
-Ja, det er det rette ord.

-Jeg tænker, de var henrykte.
-Mere end du aner.

Deres små arme omkring mig,
jeg glemmer det aldrig.

Jeg var så stolt.

Tak. Skøn anekdote.
Julen hos dig er noget helt særligt.

-Man får lyst til...
-Ja. Og så er den billig.

-Lexo.
-Det er midlertidigt.

-Hvad med et energigivende kram?
-Et kram?

Med glæde.

Det føles godt.

Jeg er nede.
Jeg har det ikke spor godt.

-Jeg har det ikke godt.
-Har du ikke?

-Han går til læge.
-Hvad fejler du? Kom her.

Er det en joke?
Jeg har det ikke... Kaktus?

-Jeg tager antidepressiva.
-Smut!

-Han tog et stykke af quichen.
-Nej, jeg gjorde ej.

-Så kom da her.
-Hundeånde.

-Kom nu bare.
-Ikke tæt på dig.

Krammetid?

-Det var da en herlig idé.
-Vi skal bære mere ned. Ingen nøl.

Han var lidt nede. Senere.

Undskyld. Det var min skyld.
Jeg tabte klædeskabet.

Er du okay?

-Bare den ikke er brækket.
-Er det for hårdt?

-Går det bedre?
-Ja.

-Skal jeg tage over?
-Nej, bare begynd med damen.

Jeg fik hold i ryggen.
Vil nogen give mig massage?

Senere, med glæde.
Vi er klar om lidt.

Okay, nu får I fred.

-Taler I om mig?
-Nej.

Han er lidt følsom.
Det er noget med...

-Vi er alle følsomme.
-Jeg tager mig af ham.

Vildt.

Hvordan...

Unge mand. Jeg tænkte mig godt om
og fandt den her til dig.

Hvad er det?

Den er sød, tak.

Man idéen er ikke, at De skal
give os Deres gamle...

-Forstår De?
-Det er en bassethund.

Min mand elskede ham. Det er hårdt,
for der er så mange minder.

Han er uvurderlig for mig, men jeg
vil tage afsked med ham. Værsgo.

Jeg tilbød børnene ham.
Men de sagde nej.

Utroligt.

Jeg gik på handelshøjskolen
betalt af mor og far.

Hele livet var planlagt.
Job, boliglån, vaskemaskine.

-Shopping i centret hver søndag.
-Skræmmende.

På tredje år læste jeg den første
rapport fra FN's klimapanel.

Den ramte mig som en lussing.
Har du læst dem?

Kun den første. Man ved hurtigt,
hvor det bærer henad.

-Ja, desværre.
-Undskyld.

Fortsæt.

Jeg begyndte at se videoer om
klimaforandringer over hele verden.

Det gav mig et chok, -

-som forvandlede sig
til regulær angst.

Altså massive angstanfald. Jeg havde
ikke noget at klamre mig til.

Og jeg røg ud i...
en form for depression.

Jeg forstår.

Depression rammer os alle en dag.

Det var et svært år.

Jeg var ung, boede ved Avignon, talte
ikke med mine uforstående forældre.

Min psykologistuderende ven
foreslog terapigruppen -

-Følelser og kollapsologi.
Kender du den?

Nej. Men jeg har været i Avignon.
Er det ikke der, de danser på broen?

Jeg skal bruge en sikkerhedsnål.

Bare tag en.

Jeg tager en.

Jeg er nødt til
at tage den fra den anden side.

Kom bare.

Sådan!

"Tid til forandring".

Derfor er vi imod,
at alt gøres til en handelsvare.

Selv i udvekslinger mellem mennesker,
forhold mellem mennesker.

Folk kommunikerer ikke i dag.

Det er mere sådan:
"Hvad sælger du? Hvad køber du?"

Det er vi imod. Vi er imod alt.
Vi er imod systemet.

Vil du gerne føle dig rig, Bruno?

Ja. Det er da
en tiltrækkende tanke.

-Jeg troede, det var sukker.
-Sukkeret står der.

Hvad ser du her?

-10 dask. Jeg mener 10 euro.
-Hvad ser du ud over pålydende?

Tag den.

En bro?

Hvad ser du på den her?

Tag den.

Sjovt nok endnu en bro.
Og det er ikke den samme bro.

-Korrekt. Den er i gotisk stil.
-Madeleine, jeg elsker den her leg.

Jeg kan blive ved hele dagen.

Nu er jeg nysgerrig efter
broen på 50-eurosedlen.

Må jeg? Lad mig nu se.

Hvordan har du det selv
med klimaet?

Som de fleste elsker jeg varmen.
Sol, strand, liggestol.

Det er ikke en joke.
Nogle tænker stadig sådan.

Sveske, må jeg stille
et personligt spørgsmål?

Vil du engagere dig?

Engagere mig som i...

Gå et skridt længere?

Da du sagde "engagere dig"
og "et skridt længere", -

-så misforstod jeg det. Ikke?

En til bro! Hvor skørt!
Det har jeg aldrig lagt mærke til.

-Ingen lægger mærke til noget mere.
-Så vidt er det kommet.

Men godt, at du nu er
et af de få mennesker, der ved det.

-Det glæder mig.
-Det glæder også mig.

Dem alle sammen?

I har ret. Rigdom er intet værd.
Kun de ting, som hjertet værdsætter.

Det, I gør, minder mig om
historikeren Jean-Pierre Vernant.

Han sagde,
at det at krydse en bro, en flod, -

-krydse en grænse,
medfører at forlade det velkendte, -

-hvor man hører hjemme,
og gå ind i ukendt territorium.

For at være dig selv
må du ind i det ukendte.

Som du gjorde, da du kom her.

Mennesket er en bro.

Bruno, du er en bro.

Det anede jeg ikke.

Tag ham.

Han har stor værdi for mig.

-Jeg har fået nok. Hvad nu?
-Overlad det til mig.

Ryggen er øm, og maven tom.
Skal vi få noget mad?

-Nej.
-Du åd som et svin før.

-Tak, Albert.
-Selv tak.

-Til min mor.
-Hun vil elske den.

-Albert?
-Kommer.

Jeg har set mig omkring.

Sengene, bordet, chaiselongen,
vaserne, lampen og kurvefletstolene.

-Gode valg.
-600?

Alene lampen er en tusse værd.

-600 uden vaserne?
-Solgt.

-Det går strygende. Jeg må videre.
-Fedt.

Jeg har lagt tallene sammen.
Det var slet ikke nogen tosset idé.

-Din del.
-Er alt det min del?

Ikke dårligt!

Tak. Forresten...

-Hvad ser du her?
-En bro.

-Havde du set det?
-Ja. Bagpå er der døre og vinduer.

Det har jeg aldrig lagt mærke til.

-Og hvad med hunden?
-Det ved jeg ikke.

Madeleine var så sød.
Jeg kan ikke bare smide ham ud.

Se bare der. Se de øjne.
Man skulle tro, han var levende.

Lad mig klare det.

Mener du det? Tak.

Han var mig en byrde.
Pas godt på ham.

-Skal du tilbage til Paris?
-Nej, jeg skal ordne noget her.

Du sover ikke her, vel?

Nej nej.
Forestil dig lige det.

-Det var hyggeligt.
-Ja, tak for i dag.

Vi ses, Sveske.
Det passer faktisk godt til dig.

Vi ses, Lexo.
Ja ja, det er midlertidigt.

Meget midlertidigt. Hej.

Hej.

Jeg har travlt. Her.

-Den lå i en kasse. Er det den?
-Ja.

Jeg kunne selv have hentet den.
Og set Jules.

Aftalen var, at jeg kom med den,
og ingen snak.

Ja, det var aftalen.

Øjeblik. Det er til din far.
Jeg vil ikke sende dem med posten.

Et første skridt.

-Et lille skridt.
-Ja.

Det går roligt, men sikkert fremad.
Så er jeg i gang.

Resten kommer...
meget snart.

Den er til dig.

Jules sagde, du var løbet tør.

-Hvad er nu det for noget?
-Det er bare en lille gave.

Jeg tænker på dig.
Det er en lille gave.

Som ikke er indpakket
og er åbnet?

Ved du, hvorfor den er åbnet?

Jeg åbnede den.

Jeg købte den for tre dage siden,
men jeg savner dig, -

-så jeg måtte have
en smule af din duft.

Hver dag tager jeg lidt
på håndleddet. Jeg indånder dig.

Så føles det, som om vi er sammen.
Det føles godt.

Ikke nu igen. Ingen blomster,
ikke mere "jeg elsker dig".

Jeg sagde ikke, jeg elsker dig,
Claire. Det sagde jeg ikke.

Jeg sagde, jeg sniffer dig.
Det er noget andet.

Lidt beslægtet,
men noget helt andet.

Det passer.
Jeg sniffer dig, Claire.

Jeg sniffer dig som en gal.

Jeg har altid sniffet dig.

-Jeg vil altid sniffe dig.
-Hold op.

Jeg skal gå nu.

Hvorfor købte du den?
Var den dyr?

-Hvor meget?
-Spørg ikke, Marco. Det er en gave.

-Nej, den skal returneres.
-Mener du det?

I stedet for at købe det der lort,
så giv mig det, du skylder mig.

Så kan vi bruge pengene på det,
vi vil.

Det er win-win. Du nedbringer din
gæld, og vi kan forkæle os selv.

Hvad laver I?

-Din bror skal ikke ruinere mig.
-Senere. Nu skal vi have kage.

Næste sag, hr. Ambrosi, Bruno.

Goddag, høje dommer.
Jeg har forandret mig.

-De skal stille Dem bag skranken.
-Selvfølgelig. Undskyld.

Goddag, høje dommer.

Lad mig først sige,
at jeg er fuldkommen forandret.

Jeg er slet ikke den samme mand.

Jeg er fuldstændig klar over
mine fejltagelser.

Hr. Ambrosi, jeg stopper Dem.
Tiden er knap.

Dette er ikke stedet til uddybninger.
Hold fokus på fakta.

Udmærket.
Undskyld, men lad mig stoppe Dem.

Det er vigtigt at lytte,
at tage sig tid, høje dommer.

Jeg må opsummere mit liv
på tre minutter.

De bruger to på en dom,
som knuser mit liv. Jeg beder Dem.

-Giv Dem tid.
-Jeg bruger mere end to minutter.

Jeg lytter.

Min kone og jeg kommer fra
to vidt forskellige verdener.

Og jeg ville sikre mig,
at hun aldrig mærkede det.

Kærlighed gør dig gal.
Jeg begyndte at låne penge.

Det var en skrækkelig idé
at låne af min svigerfar.

Men han tilbød det selv.
Og for ham er 50.000 dask småpenge.

Han har social status.
Han er stenrig.

Jeg er ingen stikker,
men han er i gråzonen.

-Det var faktisk 64.000.
-Ja, men tro mig. Ingen forskel.

Han vælter sig i penge.
Jeg ville ikke...

Jeg forstår behovet for at forklare
sig, men jeg ser kun på fakta -

-og vurderer Deres gæld
i forhold til loven.

Forstår De det?

De skal forstå, at jeg var forelsket.
Det var det. Jeg var forelsket.

Sidste år var det
en negleklipper og en schweizerkniv.

Marco og jeg talte om,
hvor du fik de gaver fra.

Og nu en udstoppet hund!

Corinne, jeg går.

Vent.
Jeg kan se, du gør en indsats.

Du prøver virkelig.

Vi holder meget af dig.
Og vil opmuntre dig.

Opmuntre dig til
at betale os tilbage. Hvad?

-Et par sedler er jo langtfra nok.
-Men det er en start.

Vi vil se ægte fremskridt.

Vi ses, Marco.

Ægte.

-Han er muggen.
-Der er snart ægte fremskridt.

Jeg er på vej op.
Se det her fra banken.

Jeg har søgt om eftergivelse.
De bekræfter modtagelsen.

Jeg får snart svar.
Måske vil de eftergive mig min gæld.

En fyr fra en organisation hjælper
mig med at få en chance til.

Dejligt, hvis de kan eftergive
dig gælden. Det kan vi ikke.

-Det ved jeg.
-Marco vil have...

Ægte fremskridt.

Sveske!
Jeg ved, du gør dit bedste.

Sig til, hvis jeg kan gøre noget.

For ikke at nævne mine depressive
episoder. Der har været flere.

Første gang var i 2007.

Jeg fik angst og panikanfald,
som jeg ikke kunne standse.

Så fik jeg antidepressiva.

Så igen i 2008. Jeg var sikker på,
at jeg havde en hjernetumor.

Dopplerundersøgelsen
viste ikke noget.

Jeg havde lette hovedpiner.
Og så kom jeg på paracetamol.

Og så var der også
en episode i 2015, og det var...

Hør her, hr. Ambrosi.
Lad os være ærlige.

For fem år siden blev De tildelt
eftergivelse af al personlig gæld.

Ja.

Vi kan ikke bare viske tavlen ren.

Vi må konkludere, at De intet lærte
af Deres tidligere erfaringer.

De optog forbrugslån i navnet
Ambrosa. De ændrede sidste bogstav.

Et yndet kneb ved tilbagefald.
Vi må betvivle Deres oprigtighed.

Er der sat en dato
for domfældelsen?

Den 21. oktober, høje dommer.

Om to uger er jeg hjemløs,
lever på gaden.

Men det skal De da ikke tænke på.

Hej Sveske, det er Kaktus.
Kom i aften klokken ni.

Jeg kører nu!

Ikke for at være til besvær.

-Men du sagde, jeg måtte sige til.
-Sig frem.

Kan du liste
en af Marcos skjorter ud til mig?

Det er til bankmødet.

-Ægte fremskridt.
-Det er ikke din størrelse.

Det er lige meget.
Måske kan du også studse mit hår.

-Jeg klipper kun i salonen.
-Så jeg ser præsentabel ud. Hip.

En hurtig studsning. Kom nu.

Se den høstak.

-Okay. Vent her.
-Ja.

Hej, Sveske.
Du er tidligt på den.

-Er jeg?
-Det gør ikke noget. Kom indenfor.

-Kaffe?
-Ja, meget gerne.

-Din nye frisure er meget original.
-Er den? Tak.

Der er meget...
ryddet i din lejlighed.

Jeg rydder ud lidt efter lidt.
Jeg prøver at være konsekvent.

Meget konsekvent.

-Vil du ikke sidde ned?
-Jo. Men...

Hvor?

Okay, på gulvet.

For fanden da.

Lidt hårdt,
men det vænner man sig til.

Jeg vil gerne undskylde det sidst.

Det var klodset af mig. Pinligt.

Det er glemt.

For at gøre det godt igen. Her.

Tak, men den kan jeg ikke tage imod.

-Det er ikke noget særligt.
-Jeg vil ikke have noget nyt ind.

Det samme her. Intet nyt.
Kun genbrug.

Måske kunne du åbne den?
Se, om du kan lide den.

Det er meget originalt.
Ingen har givet mig en passer før.

Sømænd brugte dem
til at navigere i havet.

Jeg er med. En hentydning til
min tid uden fast holdepunkt.

-Ja, det er klart.
-Tak.

Det havde jeg ikke forventet.

Men et dilemma med mit princip. Intet
kommer ind, uden noget kommer ud.

Det er reglen.
Jeg er nødt til at styre det.

Jamen hvis det er reglen... Svært
at finde noget, der kan undværes.

Ved du hvad?

-Jeg vil tage imod din gave.
-Og hvad med reglen?

Jeg kan tage din kop.

Eller et gulvbræt?

Giv mig din hånd.

Giv mig din hånd.

-Kan du lide det?
-Meget.

Venter du nogen?

Mine ben sover.

Gud, hvor er jeg ude af form.

Pis.

-Hej, Sveske.
-Er du her?

Fed frisure. Du ligner min
tante Yvonne. Passer godt til mødet.

-Hvad for et møde?
-Det var bare for sjov.

Sveske, sæt dig ned.

Jeg har ringet til dig to gange.
Du tog den ikke.

Når jeg ringer til aktivister, og de
ikke tager den, hvad gør vi så?

-Sveske, lukker du op?
-Ja.

Det er vigtigt.

-Hvad laver du her?
-I lige måde.

-Jeg er til mødet.
-Hvad har du gjort ved håret?

Du ligner Angela Merkel.

Er det et G20-topmøde?
Nej, du ligner mere en munk.

-Er der mad?
-Salat og ingen stole. Kom ind.

Jeg er dødsulten.

-Godaften, hr.
-Er Veronica her ikke?

Hun har fri i dag.
Må jeg se ID, tak?

Bare ti minutter.
Ind og ud.

-Beklager. Jeg...
-Fem minutter? Tak.

-Djib!
-Hr. Tomasi. Jeg genkender Dem.

Ja ja! Ja ja.

Alle har hørt nyheden.
Ingen er overraskede.

Den klimaplan, regeringen vedtog
i går, er et røgslør. Den er en joke.

-Det er værre end at gøre ingenting.
-De trækker det i langdrag.

De vil se ud, som om de
bekæmper global opvarmning.

Men de gør ikke en skid.

Det er tankevækkende.
De holder os for nar.

-De gør os usynlige, stumme.
-Men vi er her, vi kan gøre noget.

Det er jo derfor, vi er her.

Tak, alle sammen, fordi I så hurtigt
svarede på min sms.

Det er sådan, det skal køre.

En sms med tid og sted, og vi mødes,
så det ligner en form for date.

Så lægger vi et slør ud.

Som I ved, er der planlagt
store aktioner over hele landet.

Jeg vil samle en gruppe,
der koordinerer aktionerne.

-Fed lejlighed.
-Den er storartet.

Hvis I også er trætte af klimamarch
og underskriftsindsamlinger.

Et nytteløst spil for galleriet.

Målet er enkelt:
Vi skal råbe vagt i gevær.

Vække folk,
ikke mere fornægtelse.

Jeg skal bruge et stærkt hold
til provo-aktioner.

Hvis nogen bliver anholdt, laver vi
et system, så nogen besøger dem -

-med kager, krammere
...og trøst.

-Vi går. Mine ben er følelsesløse.
-Vent nu lidt. Ti stille.

Hvem er med mig?

-Hvad?
-Op med hånden.

-Hvorfor?
-Op med hånden.

Genialt! Tak!

Mine damer og herrer!
I undrer jer over, hvorfor vi er her.

Hvorfor vi blokerer trafikken.

Vi er her i dag
for at skabe opmærksomhed.

Vi er den første generation,
som lever med klimaforandringerne.

Og den sidste, der kan handle!

-Hør på os! Giv jer tid!
-Goddag, hr.

-Vi skal på arbejde.
-Ja, men klimaet er vigtigt.

Jorden har en grænse.

Se ikke bare på!
Nej, kom nu med!

Det' varmt, det' hot,
det bli'r vores død!

Temperaturen stiger!
Vi' i nød!

Det' varmt, det' hot,
det bli'r vores død!

Temperaturen stiger!
Vi' i nød!

Vi koger, vi koger!
Vi koger mere end klimaet!

Kom så.

Hvorfor har du T-shirt på?
Alle tog deres af.

-Så batter det mindre.
-Jeg er genert.

-Kom nu!
-Han vil ikke smide sin T-shirt.

Du beholder da også din på.

-Sådan. Kan du mærke, det batter?
-Det mærker jeg klart.

Kom så.

Lexo, stop. På med bukserne.
Det er en blufærdighedskrænkelse.

Det forplumrer budskabet.

Nej, tværtimod. Så trænger
budskabet da virkelig igennem.

Men du bestemmer.
Jeg kan nøjes med bar overkrop.

Jeg tager mine underbukser på.
Hvor lagde jeg dem?

Det er greenwashing!

Vågn op! Modeindustrien er en dræber!

Tænk på vores børn!

Svin! Svin!

NØGEN FREMTID

MODEINDUSTRIENS OFRE

OVERFORBRUG = UDSLETTELSE

Vi er alle
modeindustriens ofre!

Kom så.

Til venstre.

Det er en ikkevoldelig protest,
der fordømmer regeringens inerti -

-over for udslettelsen af millioner
af dyreracer og menneskeheden.

Hvad skal det nytte?

Vi vil gerne opfordre til
en helt ny samfundsorden.

Vores nuværende livsstil
skaber store problemer.

Vi er her for at skabe opmærksomhed
om en ny måde at leve på.

-Vi opfordrer alle til ulydighed.
-Og...

Vækstmål er dumme
og fører ingen vegne hen.

Det er dumt
og fører ingen vegne hen.

-Det... Det er bare dumt.
-Nemlig.

-Fortryder du ikke noget?
-Slet ikke.

Ikke et sekund.

-Det er megastærkt, ikke?
-Megastærkt.

-Det her er vildt.
-Ja.

-Red...
-Kloden!

STOP DEN SJETTE
MASSEUDRYDDELSE

Vi går nu videre til sag nummer 17.
Hr. Albert Laprade.

Det er hans første begæring
til centralbanken.

Ansøgeren arbejder i
Charles-de-Gaulle-lufthavnen.

Indkomst 1.670 euro om måneden.
Negativ betalingsevne.

Over 44 forbrugslån.
Noget af en rekord.

Hans gæld løber i alt op i
86.000 euro.

Han søger eftergivelse
eller henstand.

-Hellere eftergivelse end henstand.
-Naturligvis.

-Hr. Galois, for kreditorerne.
-Jeg kan bekræfte, han har rekorden.

Han har fremlagt falske lønsedler, -

-dårligt photoshoppede,
hvor han benævner sig "copilot."

Ja, det er korrekt,
at han arbejder i lufthavnen.

Og...

...mere rundt om flyene
end i dem, så vidt jeg ved.

-Han er ikke pilot?
-Nej, han er ikke pilot.

Til sagen. 20 måneders husleje
i restance giver 44.000 euro.

Han flyttede
for flere måneder siden.

Og oveni kommer privatlånene.

Må jeg henlede opmærksomheden på, at
hans udgifter overstiger indtægten?

Han har knap nok til føden.

Og må jeg påpege, -

-at herren ifølge udlejeren kom
og så på lejligheden i pilotuniform?

Klædt som en pilot.
Eller formodentlig copilot.

Jeg indstiller ham naturligvis
til et afslag.

Naturligvis.

AFSLAG

Venner.

Vi må slå hårdere til.

Slå hårdere til og ramme dem,
hvor det gør ondt.

Ramme banker, som investerer i
fossile brændstoffer.

Olie, gas og kul. De er ansvarlige
for den globale opvarmning.

Hvor meget investerede franske banker
i fossile brændstoffer sidste år?

Kom med et gæt.

-200 milliarder?
-Mere.

-250 milliarder?
-Mere!

-300 milliarder?
-Mindre.

Sig det nu bare.

295 milliarder.

Tænk lige over det.
295 milliarder!

Et kæmpe beløb.

Kun én institution har mulighed for
at standse de investeringer. Hvilken?

-Den franske centralbank?
-Bingo, Sveske. Centralbanken.

Og den har intet gjort ved det! Den
har tværtimod opfordret dem til det.

Så jeg foreslår,
at vi slår til mod kilden.

Personligt foreslår jeg, -

-at vi slår til mod kilden...

-Finansiel...
-Finansiel.

Kilden til det finansielle system,
som er...dødeligt.

-Dødbringende.
-Et dødbringende finansielt system.

Dødbringende
og på katastrofekurs.

Det er vores næste mål.
Centralbanken.

-Rigtig god idé.
-Tak.

-Synes jeg.
-Mange tak.

Hvem er med?

Mig!

Hvem mere?

-Mig!
-Hvem mere?

Ja, ja, ja.

Tak.
Tak på klodens vegne.

-Tak.
-Bravo. Kom her.

DEN FRANSKE CENTRALBANK

Godmorgen.

NÅR I INVESTERER
LIDER KLODEN MERE

Vi koger!
Vi koger mere end klimaet!

Vi koger, vi koger!
Vi koger mere end klimaet!

Når I investerer,
lider kloden mere!

-Luk op!
-Jeg kan ikke få vejret!

De har gasset os. Luk op!

-De er gale.
-Få os i sikkerhed.

Revisor Didier Bartouche.
Vi er på jeres side.

Følg mig. Skynd jer!

-Kom!
-Godmorgen.

-I er i sikkerhed her.
-Du godeste.

Goddag, alle sammen.
Har I set, hvad der sker udenfor?

-Ja, vi venter på, vi får fred.
-Undskyld, jeg er Dalliday.

Jeg er fra Rigsrevisionen,
Region Syd.

Clément.

-Ja?
-Deres mobil.

Hvem kan det være?
Midt i det her? Gudfader!

Ja, Jeanine?
Ja, jeg er inde i bygningen.

Jeanine, træk vejret.
Tag det roligt. Hvor er du?

Hvor er du?
Hos Gældskommissionen?

Kommissionen...

Jeanine er helt ude af flippen.

Det er løgn! Hvor er hun?

På Gældskommissionens kontor.
Hvor de igangværende sager er, ikke?

Jeg ved, hvor det er.
Jeg kan vise Dem derhen.

-Alle tiders! Går De med?
-Jeg bliver her.

Gør De? Okay.

Men...
Kan De da ikke yde førstehjælp?

Tænk Dem om. Hvis De kan,
så gå med mig til Gældskommissionen.

For at hjælpe Jeanine.

-Jeg går med.
-Flot! De er med mig!

Frue, Clément, så går vi!

Bevar roen. Stå langt fra vinduerne.
Åh gud! Hun hyperventilerer!

Vi er på vej! Hurtigere, frue!

-Jeg kan ikke løbe hurtigere.
-Sprint!

Jeg prøver!

-Er der langt?
-Nej. Sidste dør på venstre hånd.

-Vent. Hvad hedder du?
-Sidonie.

Sidonie, tak. Det var modigt af dig.
Du tilbød at hjælpe en vildfremmed.

Havde jeg tid, tog vi til Montmartre
og spiste vaniljeis.

-Du har ikke tid?
-Desværre. Ved du hvad, Sidonie?

-Hvad nu?
-De kommer!

Gå tilbage til de andre.
Jeg kan ikke blive hos dig. Sidonie!

Tilbage til de andre.
Løb i sikkerhed nu!

-Ja, løb!
-Der er de! Hold op med at angribe!

Løb, Sidonie!

Det er her.

For fanden da, det er dem!

Kom.

Hvad gør vi?

Følg mig.

SAGSARKIV

Begynd derovre.

-De er sorteret efter årstal.
-Og alfabetisk.

-Årstal og alfabetisk.
-Se ikke bare på, kom nu med!

Hvor er Lexo og Sveske?
Vi skal have billeder.

-Aner det ikke.
-Nu står der 29 milliarder.

Vi skal have et billede til pressen.

-Her!
-Fandt du den?

Jeg kan ikke finde min.

Nu fandt jeg også min.

To sager på mig? Vildt.

-Din er tyk.
-Ja, hårdt arbejde.

GODKENDT

Pis! Jeg kom til at slette for meget.

Så står der "odkendt".
Jeg kradser det af.

-Det ser man ikke.
-Fedt, det er fint.

Pust!

Pust også på min.

-Vi er godkendt.
-Godt at møde dig.

I lige måde, Godkendt.
Og så på plads.

-De er væk.
-Det var sgu da utroligt!

Vi sagde, de skulle være her.
De er nogle spader!

Der er de!
Hvor fanden har I været?

-Lige her.
-Indtag jeres pladser.

Følg loven, og spred jer!

Når I investerer,
lider kloden mere!

295 milliarder!

Får du det?
Får du hele budskabet med?

-Fik vi det?
-Ja.

Vi er i mål! Kom ned!

-Nøglerne!
-Øjeblik.

-Jeg kan ikke finde dem.
-Det er da løgn?

-Led efter dem!
-Det gør jeg.

-Skynd jer!
-Øjeblik.

-Se bedre efter!
-Jeg kan ikke finde dem!

-Så må vi efterlade dem.
-Sådan noget pis med de nøgler!

Ikkevold! Ikkevold!

Sidste advarsel,
før vi anvender magt!

Ved I hvad?

Vi bliver her.
Kom og tag os!

Vi kommer ikke ned. Vi kommer
ikke ned! Kom og tag os!

Vi kommer ikke ned!
Kom og tag os!

Kom og tag os!
Vi kommer ikke ned!

Efterlad dem her.

-Nej, kom.
-Hvad laver du?

Kaktus!

Kom og tag os!
Beklager, nøglen er væk.

Jeg har mistet nøglerne!

Det nytter ikke noget.
Jeg har ikke nøglerne!

Væk!

Lad hende være.

Bær mig, bær mig.
Har I mig? Pas på mine ben.

Det mener I ikke?
Jeg mistede bare nøglerne.

Politi overalt!
Ingen retfærdighed!

Politi overalt! Ingen retfærdighed!
Politi overalt!

Nej, jeg vil ikke ind!
Det er politivold!

Det er politivold!
Slip mig!

Slip vores venner!

Nu kommer han.

Ser man det?

Bruno Jean-Patrick Ambrosi?

Albert Pierre
Marcel Célestin Laprade?

Valentine Ségolène
Jeanne de Cresquère?

-Må vi tage hjem nu?
-Nej. Især Deres sag vokser sig tyk.

Det vil tage noget tid.
Jeg kommer igen om lidt.

Undskyld, jeg anede ikke,
at Albert var dit rigtige navn.

For ham var det nok
en lettelse at få et dæknavn.

Hyggeligt at møde dig,
Albert Pierre Marcel.

Glem ikke Célestin.
Det kan noget. For dælen da.

Hyggeligt at møde dig,
Valentine... Ségolène...

De Cresquère. Også et godt navn.

-Jeg kan godt lide Albert.
-Jeg foretrækker klart Célestin.

Jeg kan godt lide Valentine.

Du er vel klar over,
at vi alle tre har...

...røvsyge navne?

Det var et helvede.
De gik hårdt til os.

Kaktus var helt utrolig.

-Dit hus er virkelig imponerende.
-Jeg går meget ind for at rydde ud.

Du skærer hårdt fra. Jeg har aldrig
mødt en så gennemført minimalist.

Det er let, når man indser,
hvad der er overflødigt.

-Og jeg flytter ud i næste uge.
-Hvorfor det?

Stedet passer mig ikke længere.
Jeg skal finde noget nyt.

-Der er plads i mit bofællesskab.
-Det er jeg for gammel til.

-Det kommer an på huslejen.
-Man betaler, hvad man vil.

Det kunne måske godt fungere for mig.

Valentine. Jeg føler stærk trang til
at engagere mig her.

Bliv nu ikke stram.

Jeg har lært
ikke at prøve på noget.

Jeg kunne prøve
at komme tættere og tættere på.

Strejfe din hud, dufte til dig. Men
det er klogere at lade dig føre an.

Albert, jeg er jo ikke dum.

-Jeg kan se, der er noget mellem os.
-Men...

Der kommer ikke til at ske noget
mellem os.

Hvorfor?
Tænder du ikke på mig?

Jo jo. Jeg mener...

-Det er ikke det, der er problemet.
-Hvad er så problemet?

Det er svært at forklare.

Min lyst er slukket. Jeg er ikke
i kontakt med mine følelser.

Det kan jeg ikke mærke.

Mine følelser
flugter med verdenssituationen.

Global opvarmning, kollaps...

Min psykolog siger,
at jeg har klimaangst.

Jeg føler mig
som både offer og forbryder.

Hvornår begyndte det?

I 2016. Min første Black Friday.

Da jeg så folk vælte rundt som vilde
dyr for et åndssvagt fladskærms-tv -

-og kæmpe for dem.

Lexo, et kram
eller min hjemmelavede kage?

Kage.

-Et kram, men meget hurtigt.
-Okay.

-Er det en aftale?
-Ja.

Hvor skal den hånd hen?
Nej! Ingen baller!

-Nej, selvfølgelig ikke.
-Det er ikke godt nok.

Valentine, jeg har ikke travlt.

Jeg kan vente på dig.

Måske kan du komme med en dato.

Bare et slag på tasken.

Jeg er positivt anlagt.
Jeg vil gerne tættere på dig.

Jeg klynger mig til en
smuldrende klippe. Giv mig en hånd.

Selvom det er...
Føler du lidt? Intet?

Når vi får en bedre verden.
Og jeg kan trække vejret frit.

Når byerne stopper op.
Når butikkerne trækker gitrene ned.

-Og åbner vores øjne.
-Så det er ikke snart.

Der er ikke nogen dato.
Mine udsigter er ikke gode.

Nej.

-Nej! Nej.
-Ja ja.

Okay? Jeg har sagt det før.
Drop det. Det er kun en krammer.

-Jeg er vild med dig.
-Jeg er lunken.

-Mere lun end kold?
-Lidt lun. Altså meget kold.

Kun en smule varm.

Sirene, seriøst!
Det er på grænsen til et overgreb.

Kom ind. Vi viser filmen nu.
Kom indenfor.

Find en plads. Vi begynder nu.

-Vi glæder os.
-Så går det løs.

Hva' så, Kroko?

Red kloden! Red kloden!
Red kloden nu!

Tænk på vores børn!

Det er mig!

-Vi opfordrer alle til at...
-Quinoa! Quinoa!

Vi viser den nøgne sandhed!

Svin! Svin!

Sveske! Sveske! Sveske!

Den er ikke slut.
Jeg har gemt det bedste til sidst.

-Vent, frue. Tag det roligt.
-Jeg vil igennem!

20 dask for at komme igennem.
Har du 20?

-Det mener du ikke alvorligt?
-Det koster 20 dask.

For at vise,
du støtter bevægelsen.

Lad ham køre. Hans kone føder.

Luk op! Luk op! Luk op!

Som om en blokade redder kloden.
Drøm videre. Hold op med at filme.

Svesken på disken.

Med slettelak?
Centralbanken indkaldte mig til møde.

Der var sjovt nok
kun rørt ved jeres sager.

-Det kræver intet detektivarbejde.
-Vi skulle have gjort mere.

Så vi har ramt bunden af tunnelen?

Nej, jeg har lært, at der altid
er lys for enden af tunnelen.

Men her...

Her er slet intet lys. Det er slut.

Beklager,
at jeg lægger fløjlshandskerne, -

-men jeg rammer et punkt,
hvor...

Slettelak!

-Hvad gør du nu?
-Det ved jeg ikke.

Undskyld, hr.? Undskyld?
Er De venlig at give mig Deres plads?

Mange tak.

Ned!

-Hvad gør vi nu?
-Bevarer roen og venter.

-Det er for risikabelt.
-Vi venter. Og holder kæft.

Duk jer!

Pis.

Afsted! Kom, kom, kom!

Pis!

Ind med jer.

-Hvad laver han her?
-Det er sgu da lige meget.

Er I med på aktionen eller ej?

Tør I ikke?

Ind.

Tag den her på.

-Hvad skal I?
-Ham den nye skal se terminalen.

-Jeg er ikke informeret.
-Bare et hurtigt smut.

Rocky til Sveske.
Rocky, modtager du?

-Ja, Sveske.
-Lasten er klar.

-Nogen info?
-Bane 2 om fem minutter.

-Bane 2 om fem minutter.
-Vi er på vej. Tak, Rocky.

-Så er det nu.
-Hold fast!

Er det den?
Vi er fremme, venner.

Stop. Det er her.

Kom så!

Stands! Stands!

Stop! Stop!

Stands! Stop!

Vi bestemmer!

Kom ned på jorden!
Om bag mig!

Nej! Vi er ikke voldelige.
Vi er ikke voldelige, for fanden!

Vi er ikke voldelige!

Slip mig!

-Jeg er færdig, Albert. Bare gå ind.
-Tak.

-Ses vi til mødet?
-Ja. Lige om lidt.

Jeg er her. Jeg går ingen steder.
Jeg passer på dig.

Sadia, for dig gælder
ligesom for Marina, -

-at dine udgifter
skal tilpasses din indtægt.

Jeg gentager,
for det gælder jer alle, -

-at det vigtigste er
at huske på, -

-at indtægten minus faste udgifter
udgør jeres tilbagebetalingsevne.

Godt. Et lille trick er, -

-at I før hvert køb
stiller jer selv disse spørgsmål.

Har jeg brug for den?
Har jeg virkelig brug for den?

Har jeg virkelig brug for den nu?

Det har jeg allerede lært dem.

Alle tiders.
Det er bare alle tiders.

Jeg smutter. Jeg har budget-workshop
med anæstesiafdelingen.

Ja, de venter på dig.
Jeg har fikset stue 403 til jer.

Udmærket.
Det var en fornøjelse, Valentine.

Farvel, Albert.

Jeg har fået en skør tanke.

Tænk, hvis hun vågner,
ser dig...

...og afviser dig.

-Altid skønt at tale med dig.
-Ja, ikke?

Alt bliver godt, Sveske.

-Er du stadig i bofællesskabet?
-Nej, pigerne ændrede reglerne.

Man må ikke give 0 euro
fire måneder i træk. Sær regel.

Så jeg sover lidt rundtomkring.
Du kender rumlen.

Ja.

Heldigvis er der en fra gruppen,
som giver mig en håndsrækning.

-En, jeg kender?
-Ja.

-Ret godt faktisk.
-Hej, Albert.

Det er Solange.
Sirene hedder rigtigt Solange.

Hej, Solange.

-Jeg har bagt kager til dig.
-Heldige asen. Du forkæler ham.

-Vores tanker er hos Kaktus.
-Tak, Solange.

-Vi er alle med dig, Albert.
-Tak.

-Jeg kommer lige om lidt.
-En vennesnak.

-Bare fem minutter.
-Vi ses udenfor, skat.

Jeg kommer om lidt.

Hvad?
Hvad sker der?

Jeg bor hos hende. Hvad?

-Jeg hørte da "skat", ikke?
-Nej.

-Ikke "skat"?
-Nul.

Hun sagde ikke:
"Vi ses udenfor, skat"?

-Vi lever vist i paralleluniverser.
-Hun sagde "skat".

Frøken?
Kan du høre mig?

Frøken?
Du får behandling på hospitalet.

Ved du, hvad du hedder?

-Sadia? Hvor er Albert?
-Aner det ikke.

Find ham.
Træk vejret stille og roligt.

Giv min hånd et klem,
hvis du kan høre mig.

Rigtig godt.
Træk vejret stille og roligt.

Sådan, ja. Flot.
Tag det roligt.

Stille og roligt.

Så skete det.
Hun er vågen.

Giv hende ikke for meget info.
Jeg henter lægen.

Vær nænsom.

Kaktus.

Sveske.

-Der kan du se.
-Der kan jeg se hvad?

Der kan du se. Byer er lukket ned,
butikker er lukket.

Ingen biler.
Ingen motorcykler.

Selv flyene holder stille.
Og sådan er det over hele verden.

Hvad mener du?

Du sagde jo til mig, -

-at vi skulle kunne trække vejret
bedre, lukke butikkerne.

Og budskabet er gået mainstream.

Hele befolkningen er bag os.
Folk går ikke ud.

Tiden er kommet.
Det er nu.

Ingen grund til at tage til Mars.

Så måske er der endda
en chance for os to?

Skal vi tage den vals?

Mor!

Mine kære landsmænd
her til lands og i udlandet.

Som alle ved,
bliver de kommende uger svære.

Oversættelse: Malene Hollnagel
Scandinavian Text Service