Original subtitles

Historien bygger på virkelige hændelser.

Nogle karakterer har fået fiktive navne.

Stille. Stille, optagelse.

DRAMATIKEREN OG NYNAZISTERNE

- Ud med den. Bare tryk til. - Og så skyde?

- Kæft, hvor godt. - Fuck!

Sådan. Og så skyder du.

Sådan.

Ja!

UMEÅ 3 UGER TIDLIGERE

Nå. Fint, ikke?

Jo. Det kan man godt leve med.

- Hej. Velkommen. - Hej.

Pænt stort.

- Hvor mange er der plads til? - Hundrede.

Tak, tak. Tak, tak.

Tony ...

Så længe Tony kan huske sine replikker, går det.

Det er sgu da ikke så svært.

Jeg er sulten. Jeg går ud og æder.

- Hyg dig på anstalten. - Vi ses på hotellet i aften.

Præcis. Hvor skal du hen?

- Æde eller noget. - Jeg lægger på.

- Jeg skal jo køre jer til anstalten. - Jeg skal æde. Du må vente.

Du må ikke forlade teaterlokalet. Sådan er betingelserne.

Jeg er tilbage om lidt.

- Du må ikke gå ud herfra. - Tony. Der er premiere i morgen.

Du skal bare skide på, om jeg vil æde. Jeg vil æde.

- Tony, for fanden. - Jeg skal bare æde. Luk nu røven!

- Han må ikke gå. - Jeg snakker med ham, Isa.

Du ved, du bør anmelde det, ikke? Men så bliver der nok ingen premiere.

Tony, kom nu.

Hej. Hejsa. Beklager, I måtte vente lidt.

- Emil, inspektør. - Isa.

I kan se logerne nu.

Hvor er de andre to fang... skuespillere?

De er ikke ... Vi kan bare se logerne uden dem.

- Perfekt. Så kom med mig. - Ja. Fint.

Her. Gå bare ind.

Her har vi to toiletter, et her og et her.

Der er også et rengøringsrum.

Her er så vores største loge hvor vi tænker, I skal være.

- Stor loge. - Isa!

- Øjeblik. Jeg kommer om lidt. - Hallo!

Isa?

- Hej. - Tony. Helt uacceptabelt.

- Der er premiere i morgen. - Det var bare lidt mad.

Alt det arbejde, jeg har lavet, Lars har lavet, og I har lavet ...

Alt det ...

Alt det arbejde risikerer du for en skide burger.

Undskyld.

- Hvad? - Det var dumt.

Undskyld.

Jeg synes, det er helt ... At du alene skal have styr på os er jo ...

Det ansvar er alt for stort for dig.

Isa, jeg fatter ikke, hvordan du kan klare det.

Men jeg er så glad for, du gør det.

- Du er fantastisk. Undskyld. - Tak, Tony.

Og han har selv skrevet det. Rigtig god titel.

- Hej, Isa. - Hej.

- Hvordan går det heroppe? - Det går godt. Ingen problemer.

Hvor godt. Lars Norén.

Værsgo.

En anden god vegetarret, jeg læste om -

- var en russisk rødbedesuppe.

Det hedder borsjtj.

- Hej. Skål. - Skål.

For et udsolgt Umeå.

Han ... bad os gå med ud i køkkenet.

Der åbnede han sportstasken.

I den lå der sedler. Tusindlapper og femhundredlapper.

Godnat.

PREMIERE "SYV TRE" 6. FEBRUAR 1999

Tony, du kan godt replikkerne. Du har dem i dig.

Tro på det.

Jeg har en puls som en jaget antilope.

Hej. De er begyndt at sætte sig dernede.

Jeg vil gerne sige noget. Kan vi holde samling?

Kom, vi tager hinanden i hånden, som vi plejer.

Altså ...

Tænk nu på, hvordan det hele begyndte. På Tidaholm.

Ingen præstation. Vi fortsætter. Det er bare endnu en arbejdsdag.

Tænk på det. Hav det med jer.

Kram.

Ja, vi tager et kram. Ingen præstation. Ingen præstation.

- Så for satan. - Bare sig den første replik.

- Hvad er for sent? - Alt. I hvert fald for mit vedkommende.

- Det er jo kun begyndelsen. - Sygdom og destruktivitet overalt!

Hvordan kan man tro på venstrefløjen? At man kan deles om jordens rigdomme.

Det forstår jeg ikke.

Smukt. Kom så. Træk vejret. Godt.

Kom så.

- Godt. Smukt. Hurtigere. - Slå til, Carl.

Kan du ikke se, hvordan det er gået? Hvor vi befinder os?

Denne epoke bliver betegnet som samfundets og menneskets begravelse.

Sidst jeg havde besøg, var det min søster, der kom.

Jeg kunne knap kende hende. Det var en ung kvinde, der stod foran mig.

Sidst jeg så hende, var hun 12. Hun var kun et barn, da jeg røg ind.

Nu er hun en ung kvinde.

Superflot. Supergodt.

Bravo.

Svært? Ja. Jeg synes, at I var rigtig, rigtig gode.

- Kan I høre det? - I må ind igen.

- Lars og Isa, også jer. - Nej, det er jeres bifald. Ind!

Stående ovationer.

De vil have jer ind igen, drenge. Ind igen, drenge. Kom.

Jeg tager blomsterne. Ind igen.

Ind. Stående ovationer.

- Tager Gunnar ikke pressekonferencen? - Han blev forhindret.

Lars sidder på flyet til Stockholm.

- Så bliver det dig og mig. - Ja, det gør det vel.

Tak for i går, for forestillingen. Det var fint at se drengene.

Men jeg føler mig lidt snydt.

Hvordan det?

Der var meget mere nazisme og provokationer, end vi så på Tidaholm.

Men det opvejes jo af hele fortællingen.

Vi viser forskellige sider af drengene, ikke?

Det må vi tale om senere.

- Hvad har Lars Norén tænkt? - Jeg kan jo ikke svare for Lars.

Men jeg selv synes, at stykket giver et sandt billede af Sverige.

- Det giver en chance for drengene ... - En chance for nazisterne?

En chance for de indsatte at bearbejde det, de har oplevet.

Hvorfor giver Noréns alter ego ikke nazisterne egentlig modstand?

- Det synes jeg nu nok, han gør. - Hvordan ræsonnerede Norén?

De enkelte kunstneriske valg kan jeg ikke udtale mig om.

Det havde vel været mere meningsfuldt, hvis Norén havde været her.

Hvorfor lyttede du ikke?

Vi talte jo om, at I skulle nedtone det med nazismen.

- Må jeg stille et sidste spørgsmål? - Det er nok nu.

Som producent har du et ansvar. Hvad synes du om det her?

Tak for i dag. Vi svarer ikke på flere spørgsmål.

En kommentar ...

Som producent styrer jeg ikke, hvad dramatikerne skriver.

Hvordan tror du, det bliver for Tony og Ola?

Tror du, det her hjælper dem, når de skal integreres i samfundet igen?

Det er jo det, jeg tænker på hele tiden.

Hvordan kan man tro på venstrefløjen? At man kan deles om jordens rigdomme.

Det forstår jeg ikke.

Se. Det er mig i fjernsynet.

Kan du ikke se, hvor vi befinder os, hvordan det ser ud?

Flere, der har skrevet om stykket, har været inde på, hvad man hylder.

Du skrev også om det, Anita Goldman. Hvad er det problematiske der?

Hvis jeg hylder en nynazist, som er imod raceblanding i Sverige -

- det vil sige, at jeg og 1,8 millioner andre svenskere -

- skal smides ud af landet ... så kan jeg ikke hylde ham og sige:

"Hvor er det fint, Lars Norén har mødt den her fyr."

Nej, jeg tager ham alvorligt. Norén udstiller ham nærmest.

Drengene tvinges aften efter aften til at gentage det her.

De kan ikke sige, de har ændret sig. Måske styrkes deres holdninger.

Jeg må sige: "Du er et menneske."

"Du har truffet et ideologisk valg. Ingen har sagt, du skal være nynazist."

Har I læst det? Det var det, jeg sagde.

Nationalsocialismen kommer til at stjæle al opmærksomheden.

Der er jo bunker af gode anmeldelser.

Der skrives lidt på kultursiderne, og så tager debatten om noget andet over.

Lad være med at læse det. Skuespillere læser ikke deres egne anmeldelser.

- Det skal nok drive over. - Måske for dig og Lars og Carl.

Men ikke for mig og Tony.

Vi vil altid være stemplede og blive set som nazister.

Tag det roligt.

- Hvor fanden er Lars egentlig? - Han er taget tilbage til Stockholm.

- Seriøst? - Hvad mener du?

Han er bagud med sin næste opsætning. Han skal skrive.

Så han har bare efterladt os med det her lort?

- Skal han ikke være med mere? - Han er ikke med på turnéen.

Det plejer instruktører ikke at være. Tag det roligt. Vi skal øve nu.

Det er sgu da til grin, Isa. Helt til grin.

- Hold da op, hvor er der optaget. - Vi kan tage det herinde. Her.

Sådan.

Jeg synes, vi skal sætte punktum for projektet. Nu, her, i dag.

Birgitta, vi skal vel ikke lade os styre af skriverier i aviserne?

Vi skal lade os styre af de erfaringer, vi har, med -

- hvad en god kriminalforsorg er. Synes I, det sker?

Det er et ret ensidigt fokus på nazismen i aviserne.

Dels det. Men vi har også Isa, som står for en ... idealiseret godhed -

- og total ansvarsfritagelse fra tidligere handlinger.

- Ikke mindst når det gælder Tony. - Vil du uddybe det lidt?

Isa kan ikke sætte grænser. Hun har ikke den evne.

De bliver mødt af et entusiastisk publikum.

De knytter autentiske relationer til de medvirkende i projektet -

- og det er os, der sætter grænserne.

De får præcis det, du mener, god rehabiliteringsterapi skal indeholde.

Nej, det får de ikke. Jeg er ikke enig med dig, Gunnar.

- Bertel? Jeg er ikke enig med Gunnar. - Nej, jeg ...

Jeg ...

Jeg ræsonnerer som Gunnar i det her tilfælde.

Desuden ville det være et stort nederlag -

- at stoppe efter kun én forestilling.

- Jeg får det sgu dårligt af det her. - Godt, du gør noget.

Jeg fatter ikke, hvordan Lars bare kan skride og lade os i stikken.

Hallo ... Er I med nu?

Nu går vi i gang. Hvad ville du korrigere?

Reaktionen på min monolog i anden akt bliver lidt hængende i luften.

Væk.

Nu er det, som om Tony venter på, at jeg kommer og sætter mig igen.

Tony! Kan du koncentrere dig i to minutter?

Overalt står der "nazisterne Tony Olsson og Ola Svensson". Overalt.

I er jo nazister. Så hvad er problemet?

- Reine ... - Ja, Tony?

- Du er meget lille. - Hvad mener du?

- Hør her. Nu fortsætter vi. - Okay.

Tony, når jeg har lavet min monolog -

- skal din reaktion komme med det samme.

Ja. Det har du sagt.

Men når man er så lille, skal man så ikke passe på med, hvad man siger?

Kan vi ikke bare tage scenen nu? Så tager vi den næste, og så er vi færdige.

Okay, vi tager scenen nu. Du må tage fra "hvorfor er jeg her?" Værsgo.

Begynd dog.

Kom nu, Reine. Lav scenen.

Hvorfor er jeg her?

Fordi jeg kunne være en af jer. Vi er så ens.

Vi bærer stort set på samme barndom og minder.

Men jeg har bare været heldig.

For helvede!

Hvem fanden tror du, du er?

- For helvede, Tony! Tony! - Slip ham!

- Slap af. - Slip mig.

- Tony! - Fald nu ned.

For helvede.

Hvordan fanden kan man opføre sig sådan? Hvem fanden tror han, han er?

Ja.

Ja. Jeg lægger på nu. Hej, hej.

Tony ...

Jeg ved det godt. Det blev for meget.

- Du må ikke lade anmeldelserne ... - Det er ikke dem.

- Det er det, det kan føre til. - Hvad mener du?

Jeg er bange. Jeg er bange.

Ved du, hvorfor du ikke ser skinheads på gaden mere?

De bliver mishandlet, stukket ned og truet, fordi de er kronragede.

Jeg har lidt svært ved at føle sympati for nynazister.

Du kan da føle sympati for mig og Ola. Det her er for mig og Ola.

Det eneste, jeg vil, er at hjælpe dig.

Nu har vi brug for sikkerhed. Du må tænke på Reines sikkerhed.

Du må tænke på publikums sikkerhed. Din egen sikkerhed.

Nu får vi brug for visiteringer. Vi står jo på scenen hver aften.

Publikum kan tage ... Man kan tage hvad som helst med ind.

Hvem snakker du med hele tiden?

Lidt forskellige.

Lars Noréns telefonsvarer. Jeg kan ikke svare lige nu.

Okay. Vi spiller om 30 minutter.

Ingen nazister på vores gader!

Ingen nazister på vores gader!

Ingen nazister på vores gader!

Hej, Lars, det er mig igen. Vil du være sød at ringe, når du hører det her?

Velkommen til Debatt på P4.

I dag skal vi tale om et stykke af Lars Norén -

- hvor to nynazister spiller sig selv.

Jeg kan jo ikke få fat i dig -

- så jeg er nødt til at tage den her beslutning alene.

Jeg aflyser hele turnéen.

Jeg kan ikke garantere for sikkerheden mere.

Hej.

- Isa Stenberg. - Har I afbrudt turnéen?

- Mia Lindgren, Expressen. - Ingen kommentarer.

Er det ikke naivt af Norén at tro, at to nazister er godt teater?

Lars, det er Isa. Vil du åbne?

- Lars Norén, hvorfor gemmer du dig? - Jeg gemmer mig ikke. Jeg bor her.

De har stået derude hele dagen.

Svar på deres spørgsmål, så går de.

Jeg har ingen grund til at forklare mig.

Så bestemmer journalisterne selv, hvad stykket er. Og jeg må svare på alt.

Er det derfor, du har aflyst turnéen? På grund af mediehetzen?

Jeg har afbrudt turnéen, fordi Ola og Tony er bange.

De er bange for, hvad der kan ske.

Jeg foreslår, at vi stryger scene 9 -

- og spiller resten af forestillingerne i Hallunda, hvor vi har kontrol.

Jeg har aldrig ladet mig påvirke af, hvordan man ser på mig udefra.

Eller af mediernes nykker eller tilfældige holdningspositioner.

Hvordan tror du, at Ola og Tony kan stå på scenen, når de er bange?

Måske er det en god idé, at vi kun spiller ude i Hallunda.

Der behøver Ola og Tony ikke være bange. Der er de sikre og trygge.

Men de skal spille scene 9, ellers dropper vi det hele.

Vær nu lidt rimelig. Hvorfor er den skide scene så vigtig?

Fordi den er sand. Ellers bliver forestillingen forløjet.

Vi kan ikke lade deres ængstelse eller mediernes hetz -

- påvirke vores opsætning.

Skal vi gå?

Jeg kan godt forstå, det er svært for dig med alt det, de skriver.

Men ved du, hvad jeg tænker, når medierne går hårdt til mig?

Hvad fanden betyder det, hvad journalisterne synes og tænker?

Ved du, hvad de siger i Finland?

"Dagens avis -

- er morgendagens fiskepapir."

Kom.

Der er manus på hylden ved sceneindgangen.

Isa?

Hvordan går det med Lars og monologen?

Jeg tror, han har haft brug for at sætte den lidt på pause. Han har så meget.

Ja, men hvorfor kommer han ikke her? Han bor trods alt i Stockholm.

Nu fokuserer vi på aftenens forestilling. Der er udsolgt.

Der er naturligvis paralleller mellem vores holdninger i dag -

- og tysk nationalsocialisme, men omstændighederne er anderledes nu -

- historisk og politisk. Men jeg er personligt antisemit.

Jøderne er fremmede, der ikke skal være i vores land ...

Du er fuld af lort!

... fordi de nedbryder vores kultur og fællesskab.

De udsuger os bare.

- Vi ses om nogle dage. - Ja. Tak.

Okay.

Det blev en god forestilling.

- Synes du? - Ja. I var gode.

Publikum var også gode.

Tag jer ikke af, at nogle ikke kan skelne mellem teater og virkelighed.

Hej.

Må jeg spørge dig om noget? Og dig.

Har I noget imod mig?

Eller mine forældre, som blev myrdet i Buchenwald?

Ifølge reglerne må du ikke ...

De tør ikke engang svare, lige meget hvor mange armbøjninger I kan lave.

I står på scenen og udspyr jeres modbydeligheder!

Kom.

Er du snotdum, Isa?

Hvad fanden er det for nogle vagter, I har?

- Hvem kan ellers komme herind? - Jeg gør det, så godt jeg kan.

Hverken Säpo, kriminalforsorgen eller politiet vil hjælpe os. Det ...

Det er kraftedeme til grin! Helt til grin!

For fanden.

Stands, dit svin!

EN UGE SENERE

- Flyt dig, for fanden. - Nej.

Nej ... Nej!

Kom! Kom!

- Hej. - Hej. Hvad fanden, er du vågen?

- Har du hygget dig? - Ja.

Jeg er bare dødtræt og vil sove.

Hvad har du lavet?

Jeg har almindelig udgang, så det behøver jeg ikke fortælle.

- Nej, nej. - Godnat.

For resten ...

Jeg har skaffet en vagt og chauffør.

Som kan køre mig og Carl mellem anstalten og teateret.

Så slipper du for det.

- Okay. - Så får du lidt fri.

- Hvem er vagten så? - Det er bare en, jeg kender.

Men det var okay med kriminalforsorgen. Gå i seng.

Godnat.

"Demokratiets repræsentanter på magtpositioner i Sverige -

- knæler som sædvanligt for den zionistiske okkupationsregering ..."

Skidegodt, Andreas. "... og sørger for, at næsten alle opgaver som deres ..."

"... som deres krognæsede herrer hvisker i deres ører, udføres."

- Det der vil jeg ikke have på teateret! - Mener du det her?

"De overskyller os almindelige svenskere ..."

- Stop. - Du rører ikke avisen.

Stop nu.

- Men det er sandheden, Isa. - Det er nok.

Isa, tag det roligt.

Det er bare en tekst. Han laver sjov med dig.

Få den væk. Og klæd om.

Vi spiller om 30 minutter.

For resten, det er Andreas. Vores nye vagt og chauffør.

Han hjælper til ved indgangen.

Og sørger for, der ikke smutter galninge ind.

Andreas, velkommen til Riksteatern.

Du hører Lars Noréns telefonsvarer. Jeg kan ikke svare lige nu.

Lars, ring til mig.

Ring.

Debatten er blevet lidt mere nuanceret med andre stemmer og synspunkter.

Sådan er det vel altid? Først alarmisme og så plads til eftertanke.

Jeg har prøvet det her så ofte. Alligevel glemmer man, hvordan det ...

- Vi må aflyse stykket. - Aflyse?

Formålet med projektet er vel, at det skal være positivt for drengene.

Der har været negative skriverier, men jeres arbejde er da positivt.

Det er det her had. Had, der er rettet mod Ola og Tony.

Det skræmmer dem. Og det skræmmer mig.

Det cementerer deres fremmedgørelse. Det bliver værre.

Det er jeg ikke enig med dig i.

Jeg tror, at de kommer ud af det her på en anden måde.

Jeg orker ikke mere. Og drengene orker ikke mere.

Hvordan ved du, hvordan det påvirker dem?

Du kan ikke afgøre det her på dit kontor.

Nej.

Okay.

Hvad mener du?

Jeg skal se, hvad jeg kan gøre.

Tag dig af det nu, Isa, og så taler vi sammen senere.

Lad mig se.

Hold op! Hvad fanden har du gang i? Har du jord i hovedet?

Ti stille!

Sådan.

- Se. - Hold nu kæft.

Den er fandeme god.

- Ola. Det er din tur. - Jeg gider sgu ikke.

Hvad? Vi har jo fået fat i Krister.

Hul i det. Jeg har alligevel brug for en pause. Vi tager en smøg.

Olga ... Olga.

Hvad fanden laver du? Du kan også fjerne dine gamle tatoveringer.

- Jeg gider bare ikke i dag. - Ja, men ...

Hvad for nogle roller tror du, du får? Som ikke er nynazist 4.

Tror du seriøst på, at han skriver en monolog til dig?

Jeg synes ... du skal tænke over, hvem du er loyal over for.

Hvis du ikke gør det, kommer du sgu til at stå helt alene.

Er der også en smøg til mig?

- Gør det ondt? - Av! Igen.

- Igen! Hårdere! - Av! For fanden.

- Hej, drenge. - Hej.

- Alt vel, Reine? - Ja, fint.

- Dørene er lukkede. Det er tid. - Tak, Ulla.

Okay, lad os gøre det.

Kom så.

- Tony, hvad har du gjort? - Hvad mener du?

Hvorfor har du gjort det der? "14 words", hvad betyder det?

- Hvad betyder 14 words? - Hvad betyder det?

"Secure the existence of our people and a future for white children".

Det er nazisternes favoritslogan, Isa.

- Tony. Nu tager du T-shirten på. - Hold op. Stop dig selv.

- Tag den på. - Stop.

Det her var ikke aftalen. Tag T-shirten på.

Hold nu kæft, kælling! Stop det. Lad mig være.

Det her er slet ikke det, vi aftalte.

Tag nu T-shirten på.

HADET FORMØRKER MIG STADIG

Aftenens forestilling bliver den sidste, ikke?

Beslutningen om at indstille er vel taget?

Hallo?

Jeg har talt med Lars og mine kolleger i kriminalforsorgsledelsen.

Vi er alle enige om, at stykket skal fortsætte perioden ud.

Men ... Jeg er ikke enig.

Det er mig, der arbejder med drengene. Det er mig, der mødes med dem.

Isa ... Der er kun nogle uger tilbage.

Se det fra kriminalforsorgens synspunkt.

Det ville være en stor fiasko, hvis stykket blev indstillet før tid.

Så ...

Så må I nok klare jer uden mig.

Isa?

Isa?

Jeg kan desværre ikke medvirke i det her projekt mere. Tak.

- Hej, Isa. - Hej.

- Må jeg komme ind? - Det må du selv om.

Jeg så, du havde ringet.

Gunnar fortalte, at du ikke vil medvirke i projektet mere.

Nej.

Hvad er der sket?

- Jeg har ikke tid til at tale om det. - Hvad skal du da?

- Hjem og pakke. Mit fly går i aften. - Dit fly? Til ...?

Til Makedonien.

- Til Makedonien? - Et børnehjem søger frivillige.

Vent. Kan du ikke tage det lidt med ro?

Jeg har nok ikke rigtig forstået, hvor svært du har haft det -

- og hvor ... slemt det har været.

- Så har du ikke lyttet. - Nej.

Det har jeg nok ikke, men vi kan tale nu. Ikke?

Jeg må gå nu.

Ja.

Du må overtage det her.

Ja, du må gå nu. Farvel.

Hej.

Hej, Ola. Hej, Carl. Hej, Tony. Hej, hej.

- Hej, hej. - Godt at se dig.

- Hej, Carl. - Du lever altså?

- Hej. - Hej. Andreas.

Hvad laver du her?

Jeg er her for at fortælle jer, at Isa har taget ferie.

- Hvornår kommer hun tilbage? - Det ved jeg ikke.

- Hun har altså ladt os i stikken? - Nej.

Hun har arbejdet hårdt, og nu er jeg med de sidste aftener.

Havde det ikke været en god idé at sige det til os selv?

Hun skrider bare? Det er sgu så typisk.

- Der er ikke mange forestillinger igen. - Nej, det er fandeme heldigt.

Hun skrider bare.

Det er, som om både du og Isa benytter enhver lejlighed til at stikke af.

- Jeg forstår, det føles sådan. - Ja, sådan føles det.

- Hej. - Hej, Reine. Godt at se dig.

Jeg fortalte lige, at Isa har taget ferie.

Hun havde brug for lidt fri. Så nu er jeg med om aftenen.

Nå.

Du er blevet kritiseret for ikke at deltage i debatten om stykket.

At du ligefrem har undgået den.

Jeg ønskede, at samtalen i stykket -

- skulle bevæge sig ud i samfundet, ud fra teksten.

Og jeg troede op til premieren -

- at vi ville blive mødt af forståelse, af kærlighed for vores arbejde.

Men det har ikke ligefrem været tilfældet.

Hej.

For de her tanker, højreekstremismen, findes jo i Sverige.

Den findes i Europa. Vi ser den i Serbien i dag. Vi ser den i Kosovo.

Man må åbne døren for unge, som føler og tænker sådan.

For udstødelsen og stigmatiseringen i sig selv er livsfarlig.

Den er livsfarlig.

Der bliver de farlige riter født, der bliver de farlige idéer født.

Renheden. Nationaltanken.

Det var det centrale spørgsmål, jeg ville stille med stykket.

Hvad skal vi gøre?

Hej, Tony. Det er Isa.

Jeg tænkte bare -

- at da der blev et så hastigt opbrud ...

Du kan jo ringe, hvis du har tid.

Jeg håber, du har det godt. Pas på dig selv.

Og pøj, pøj med sidste forestilling.

Hej.

Så er det nu.

Det stemmer, ikke? Det eneste, jeg skal bruge ...

Det er et røveri! Ned på gulvet! Læg dig ned på gulvet!

Ingen alarmer! Så sker der ikke noget. Læg dig ned.

Hey! Smut med dig. Skrid! Om bag bilerne.

Fyld den. Begynd med 500-lapperne og arbejd dig nedefter.

Hey! Hvad helvede laver du? Ud med dig. Ud.

Ud, sagde jeg! Ud herfra. Kom så. Ud.

Læg dig ned!

- Har du udløst alarmen? - Nej.

Har du en knap deromme? Sæt dig der. Alle forholder sig i ro.

Væk! Skrid væk fra torvet. Væk.

Hey, hey, hey!

- Politiet! Smid våbnet! - Væk! Jeg er sværtbevæbnet. Væk!

- Hvad sker der? - Kom væk.

Bliv der!

Der er en strisser på trappen. Gå ned. Jeg nakker dig!

Hej? Hej, skat. Jeg skal bare hente mobilen.

Okay.

- Hvad laver du? - Lektier.

Far, køber du kagen efter arbejde?

- Husk det nu. En Sailor Moon-kage. - Det glemmer jeg ikke.

- Vi ses. - Ja. Hej, hej.

5110 og 5140, kør til stedet. Afvent videre information, kom.

- Væbnet røveri i Kisa. - Fandens.

Vi har to vogne mod Kisa.

Fra 5144. Jeg forfølger røveren sydpå ad rigsvej 34.

For helvede!

Bak dog.

- Godt, Tony. - Kom nu.

5144. De skyder. Jeg er blevet beskudt. Jeg gentager. Jeg er blevet beskudt.

50 fra 5320, kom.

- Er der dækning på mobilen? - Ingenting.

50 fra 5320, kom.

- Robban. - For helvede, Olle.

Tænd blinket.

50 fra 5320, kom.

Vi forfølger en mørkegrøn Saab 9000 på Kisavägen mod Malexander.

Forpulede dumme strissersvin!

Jeg ringer til Motala. Skarpt sving. Cyklist, pas på!

To politibetjente blev skudt og dræbt under en biljagt.

Tre maskerede, bevæbnede mænd begik røveri i Östgötabanken i Kisa -

- og under en vild biljagt skød de med automatvåben mod politiet -

- og to betjente blev altså dræbt.

Vores reporter Alexandra Hjelm følger røverjagten. Hvor er du? Hvad sker der?

Jeg befinder mig uden for Malexander, hvor to betjente blev skudt.

Hej, Lars.

- Hallo? - Ja, det ...

- Hallo? - Gunnar ringede.

Nå.

To politibetjente er blevet dræbt.

Hvad snakker du om?

De er blevet skudt ihjel.

Hvad?

Man mener, det er Tony.

Tony Olsson, Andreas Axelsson og Jackie Arklöv fik livstid -

- for drab, drabsforsøg og groft røveri.

Lars Norén og Isa Stenberg gik hver til sit nogle år efter arbejdet med stykket.

Isa Stenberg fortsatte med at producere teater i Sverige og også i Finland.

Lars Norén var aktiv som dramatiker og forfatter frem til sin død i 2021.

Kriminalforsorgen anerkendte mangler. I dag er der strengere udgangsregler.

Tekster: Kai-Asle Sønstabø Dansk Video Tekst