Original subtitles

Varm, varm...

Jeg kan huske, at mor altid bad mig om at fortælle hende en historie.

Jeg vidste ikke hvorfor.

Måske for at få hende til at smile.

For at distrahere hende.

Her kommer hun!

Honnør.

Det var først meget senere, at jeg indså-

-at de historier, jeg skulle fortælle, intet havde med hende at gøre.

Da jeg indså, at de vigtigste historier, vi har at fortælle...

...er dem til os selv.

-Bøh! -Åh! Det var så skræmmende!

Hallo, Bjørn, vi snakker her.

Abracadabra!

Bea, det er fantastisk!

-Farvel, bedstemor. -Vi elsker dig.

IF: FANTASIVENNER

Jeg ved ikke, om du så ham. Kom ind.

Han hjælper mig med at parkere bilen.

Det var heldigt, at vi fandt en plads, for sidst på eftermiddagen-

-er der ofte ikke nogen. Så må jeg køre rundt og rundt om karréen-

-og jeg er meget heldig, hvis jeg finder en.

Du godeste.

De trapper!

Altså...

Godt så.

Så er vi her.

Kom indenfor. Ja, kom ind.

Det har ikke ændret sig meget, tror jeg.

Undtagen...

Var den sofa her sidst?

Det tror jeg ikke.

Sådan.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg spørger dig, for du var så lille.

Jeg har købt lidt ind, fordi...

Er du sulten? Hvis du...

Du siger bare til, hvis du er-

-for køkkenet er lige her.

Nå...

Og her...

Der er friske lagner-

-og selvfølgelig nogle friske håndklæder her på stolen.

Herovre er der noget særligt, du måske kan huske.

Jeg beholdt hvert eneste maleri, du malede den sommer.

Jeg kunne knap nok følge med alt det, der foregik i dit lille hoved.

Bedstemor?

Jeg er 12 år.

Jeg maler ikke rigtig mere.

Selvfølgelig.

Selvfølgelig.

Jeg lægger bare alt det her-

-herind.

Godt.

Sådan.

Vi må hellere komme af sted, for din far venter.

Du vil nok gerne spise med ham.

Du må gerne få noget her. Skal jeg lave noget?

Hvor er mine nøgler? Jeg lagde dem et sted.

Nøgler, nøgler...

Jeg kommer straks.

STOLTHED OG FORDOM

SMIL

-Hvordan har du det? -Godt.

Jeg fortæller lægen, at du er her.

Ja, sig det, og så tager vi den derfra.

Hvordan kom du ind?

Undskyld hende.

Jeg kan ikke danse i min tilstand.

Men hvis vi skal danse, så gør vi det rigtigt, okay?

Vil du det?

Okay, hun vil danse. Så danser vi.

To, tre, fire, fem, seks.

Ja, sådan.

Sådan, ja. Nemlig.

Hvad? Stor afslutning. Kom så, tøs!

Vi har ikke øvet det.

-Tak, dommere. Vær venlige. -Ja!

Bifaldet holder mig ung.

Bea, det er Janet. Janet, min datter, Bea.

Dejligt at møde dig. Din far har fortalt så meget om dig.

Rart at møde dig.

-Hvad giver de dig? -Den her.

Magi.

Jeg lader jer snakke. Har du brug for noget, Bea?

-Mangler du noget? -Nej tak.

Bare en burger. Ekstra ost, bacon. Kolesterol.

-Far. -Ja?

Okay, hun har ret. Broccoli.

Kun broccoli.

Og vand måske. Undskyld, hun plejer at være sjovere.

Hvordan var turen?

Undskyld, at jeg ikke kunne hente dig.

Harriet kunne kun øve der.

-Hun er lidt en diva. -Far.

Du behøver ikke at gøre det her.

-Gøre hvad? -Behandle mig som et barn.

Livet behøver ikke altid at være sjovt, vel?

Det er sandt.

Meget sandt.

Det forhindrer os ikke i at prøve.

Men ved du hvad?

Du har ret.

Livet er ikke altid sjovt. Som at være her igen.

Det minder os om mor igen, ikke?

Og måske gør det endda dig bekymret for, at det kan ske igen.

Men den gode nyhed er...

Jeg er ikke mor.

Jeg er ikke syg.

Jeg er bare...

...i stykker.

Og jeg kan repareres.

Se på mig.

Det er en simpel operation.

Jeg skal nok klare det.

Det lover jeg.

Okay.

Men du skal love mig noget.

At du ikke bliver her.

At du går derud...

...og morer dig.

Du må da indrømme...

...at det bliver noget af en historie.

Hvad? At bo i New York?

At være barn.

Vi to kører måske en lille tur senere.

Det vil jeg gerne.

Det er længe siden, vi har kørt en tur. Du er meget sød og betænksom, Veta.

Vent nu på mig, Elwood. Jeg kommer straks.

Sæt dig godt til rette, Harvey.

Sådan. Går det?

Veta vil snakke med os.

Hallo?

Hvad? Kan du...

Du godeste.

Du godeste, du godeste...

Ikke godt, ikke godt...

Og hun følger efter mig.

Hallo!

Åh, du godeste. Nej, nej...

Bliv der!

-Vent! -Du godeste.

Så mange trapper. Så... mange... trapper.

-Hun fulgte vist efter mig. -Hvad mener du med det? Hvornår?

-Lige nu. -Hvad mener du med "nu"?

Lige nu. Nu nu. For jeg tror, at hun...

-Hun så mig. -Hvad mener du?

Lige i øjnene. Bom!

Og så løb, løb... Og så trapper, trapper...

Men hun er der, og hun kommer.

Hun er større og hurtigere, og jeg tror, at hun...

Hallo?

Gå venligst din vej.

Jeg...

Jeg prøvede bare at hilse på din lille pige.

Her er ingen lille pige. Vær rar at gå!

Okay.

Jeg er lige flyttet ind nedenunder, og jeg har ikke nogen at snakke med.

Hvem...

-Hvem er det? -Undskyld, jeg...

Nå, det er dig.

Du må hellere gå ned igen. Det er for sent at være heroppe.

Javel.

Harvey!

Harvey?

SOLSKIN OG REGNBUER

Hej!

Hej.

Er de til mig?

-Nej, de er til min far. -Det var bare for sjov.

Vil du spille skak? Fjernsynet er i stykker.

Undskyld?

Det er okay. Det er ikke din skyld. Derfor har min mor taget skak med til mig.

Dam.

Hvad er der sket?

Jeg faldt.

Jeg falder tit.

Denne gang brækkede jeg mit ben og mit...

Halv...

Have... Nej, halben?

Haj...

Jeg brækkede bare min numse.

Og din arm? Hvad faldt du ned fra?

-Nå, det var en anden gang. -Okay.

Jeg hedder Benjamin.

-Jeg hedder Bea. -Fedt!

Hvad står B for?

Ikke noget. Min mor kaldte mig bare Bea.

Det kan jeg godt lidt. Bare B.

-Det var rart at møde dig. -I lige måde.

Du ved, hvor jeg er!

Jeg er stukket af. Ikke et ord til Janet. Held og lykke som voksen! -Far.

Hej.

Du skal stoppe.

Aldrig.

Puha, så mange trapper.

-Vi skal gå lige nu. -Jeg går ingen steder. Jeg har lige...

Det er ham.

Åh nej.

Det her er altså sidste gang. Aldrig mere.

Min skyld? Hvordan det? Lader du billederne ligge fremme, finder han dem.

-Jeg sagde, at det ikke var. -Jeg hører ikke efter.

-Undskyld. -Jeg lod aldrig...

Han er for stor. Han er bare for stor.

-Og alt andet! -Han er enorm. Hvordan kom han derop?

Smukt hus.

Tænk dig bare. En dag...

-På første sal. -Som om jeg ved, hvordan han kom derop.

-Okay, du går den vej... godt. -Gå nu bare.

Du er så grov.

Blå!

Blå?

Så er det nok.

Jeg sværger...

Hvis du ikke svarer mig lige nu-

-bliver forsvinding din mindste...

Hej.

Se nu bare der.

Okay, jeg ved godt, hvordan det ser ud.

Men sandheden er-

-at hun elsker mig! Vi har det fantastisk!

Virkelig? Jeg hørte, at hun græd i en time.

Lad da være. En time virker som lidt af en overdrivelse.

Ved du, hvor svært det er at græde i en time?

Tag dine ting. Vi går.

Nej, nej!

Tag mig ikke væk. Hun er den rigtige. Hun er perfekt. Det lover jeg.

Snakkede du med hende?

Altså, nej. Det var svært, når hun græd sådan.

Nemlig. Det er ikke godt.

-Så hun dig overhovedet? -Hun var lige ved.

-Var hun lige ved? -Helt sikkert!

Jeg kan næsten garantere det.

Tror jeg.

Hvad skete der?

Hun var ved at lægge den der uhyggelige dukke i seng.

Hun stoppede og så op.

Hun følte helt sikkert noget.

Så jeg gik langsomt hen til hende.

Da jeg kom tæt på...

-Vent. -Jeg...

Hvad laver du?

Nej, nej. Nej, Blå, lad være. Lad være med det, okay?

Blå...

Jeg sværger, jeg aldrig taler til dig igen, hvis du gør det.

Lad nu være. Nej.

Lad nu være. Nej. Nej!

-Lad os lege en leg! -Fantastisk. Ja!

Hej.

Åh nej.

Det ville jeg ikke gøre.

-Hvad var det? -Jeg skifter bare plade!

Han bliver bare så gnaven, når folk rører hans ting.

Rør ikke ved noget!

Se?

-Hvem er du? -Hvad mener du? Jeg... jeg er Blå!

Men du er jo lilla.

-Ja, han var farveblind, så... -Hvem?

Mit barn! Kan du ikke huske det?

-Hvad? -For guds skyld, Blå!

Selvfølgelig kan hun ikke det. Hun tror, at du vil spise hende.

Du må undskylde. Han er den mest nuttede katastrofe-

-men dog en katastrofe.

-Tak! -Det var så lidt.

Vil du nu være så sød at samle vores gæst op fra gulvet?

Sådan, ja. Stor finger.

Flot. Godt klaret, Blå.

Nå, skal vi starte forfra? Hvordan kan du lide din te?

Jeg drikker ikke te.

Hvilken slags pige drikker ikke te?

Du hjælper ikke!

-Jeg hedder Blomst, og Blå har du jo mødt. -Mig igen.

-Og det... -Hun ved, hvem jeg er.

Vi har... Vi har mødt hinanden før.

Det er noget tid siden...

...siden du har været heroppe. Sidst jeg så dig, var du...

...mindre.

Hvad foregår der?

Det er et forståeligt spørgsmål med...

-...og... -Hov!

-"Hov?" -Ja, hov.

Skal vi forklare det hele her i en fin, lille, pink pakke?

-Vi skal prøve. -Undskyld mig.

Hold dog op med at prikke til hende.

Undskyld. Det er bare så spændende.

-Hvad er? -At du er tilbage!

-Blå! Så er det nok. Luk. -Jeg mener...

Hvad er det?

Hvilken del af "rør ikke mine ting" forstår du ikke?

De var i alfabetisk rækkefølge!

-Sagde du dit... -Og farvekoordineret.

-...barn? -Ja. Han hedder Jeremy.

Ja, lad os da høre mere om Jeremy!

Så det hus her til aften...

Var det Jeremys?

Nej, det var noget andet. Det var et potentielt match.

Det kunne have været en succes, hvis det ikke var for du-ved-hvem.

Ved du hvad? Gør det selv.

Okay? Jeg har ikke brug for det her. Intet af det.

Okay. Han har haft noget af en dag.

Men du... Du har sikkert spørgsmål.

-Er der flere af jer? -Sig nej!

-Ja. -Ja da! Mange flere.

Næsten alle børn har en. Havde en.

Havde hvad?

En ven.

En usynlig ven?

Vi kalder det en "fantasiven" eller en IF.

Er du med? En ven "I Fantasien".

Hvad nu hvis...? I fantasien er alt jo muligt!

Av! Okay, lad... Lad os ikke gå for hurtigt frem.

Hendes øjne ser ud til at kunne smelte.

Så... hvad skete der her til aften?

Det var et placeringsforsøg hos et nyt barn.

Vi har startet en lille organisation.

"Vi"?

-Han. -Hvilken slags?

Et slags matchmakingbureau. For at hjælpe IF'er med at finde nye børn.

Nye børn?

-Hvad er der sket med dit barn? -Han blev stor.

-Han behøver mig ikke længere. -Nå?

-Hvor trist. -Nærmere skræmmende.

Åh nej.

For hvis han ikke behøver mig...

-Blå. Herovre, Blå. -...kan han ikke se mig.

-Og kan han ikke se mig... -Se på mig.

...er der ikke andet for end at...

...forsvinde!

Blå.

Find din lykke!

Kaffe og croissanter.

-Godt. -Kaffe og croissanter.

-Kaffe og croissanter. -Okay. Det har været overvældende.

Ja! Ja, det er...

...overvældende.

-For alle. Vi bør slutte her. -Hun klarer det meget godt.

-Tak. -Det var så lidt.

Nå, men jeg synes, det er overvældende og for sent.

Ingen vil være på den forkerte side af døren, når den uhyggelige heks kommer ud.

-Du bør gå. -Kom nu, Cal. Hun er kun et barn.

Jeg er ikke et barn.

Så er det jo afgjort.

Godnat.

Godnat.

Du godeste, du skræmte livet af mig.

-Godmorgen. -Godmorgen.

Nå, du er på vej? Jeg har lavet pandekager.

Åh nej, de sidder vist fast i panden.

Jeg har cornflakes eller grapefrugt.

Jeg er ikke så sulten.

Sig til, hvis du har brug for noget.

-Det skal jeg nok. -Godt.

Jamen dog...

Er der noget mad?

Selvfølgelig. Hvad har du lyst til? Rigtig mad?

Eller junkfood? Ja.

Der er en automat lidt nede ad gangen og til højre.

Sjovt at møde dig her.

Hvad laver du? Kom ud derfra!

Gerne, men jeg kan ikke mærke mine ben.

Åh nej...

Okay, giv mig din hånd.

Giv mig din hånd, giv mig din hånd...

Kom nu. Okay, kom nu.

-Kom nu. -Lad være.

-Rejs dig nu op. -Okay, vent.

Okay.

Du er stærk!

-Kan vi gøre det igen? -Op. Op med dig.

Er det et hotel?

-Hvad laver du her? -Hvad laver du her?

-Jeg besøger min far. -Nå ja, din far har et knust hjerte, ikke?

Det må være skræmmende.

Hvad? Nej.

Hvad laver du her? Ingen må se mig snakke med dig.

Hvorfor ikke?

Fordi her er rigtige mennesker. Jeg ser tosset ud!

Kom nu, du er bare et barn.

Hej!

Hvem snakker du med?

Okay...

Luk op!

Luk op! Jeg har din...

...ting.

-Hvad er du egentlig? -En IF.

Det ved jeg. Men hvad?

Det ved jeg ikke.

-Endelig! -Nå, det er dig?

Hej.

-Det skal stoppe. -Hvor forfærdeligt. Jeg laver te.

Hun sagde tydeligt, at hun ikke...

Lige meget.

Hvad skal stoppe?

Det hele. Jeg har ikke brug for det her.

Tja, hvad jeg skal sige? Sådan fungerer det ikke.

Hvad fungerer ikke sådan? Hvad sker der med mig?

-Du er den udvalgte. -Nej, lad os ikke give hende nykker.

Hun slår rigeligt gnister allerede.

Udvalgt til hvad?

-Det er en forbandelse. -Nu er du med.

Nej, nej... du kan gøre så meget godt. Du kan redde... os alle!

Alle hvem?

Sig ikke IF'er.

Du bør nok lade ham sige det. Ellers eksploderer hans hoved nok.

Fint.

IF'er...

Tak.

Hvordan kan jeg hjælpe?

-Det kan du ikke. -Selvfølgelig kan hun det.

Der er intet, vi ønsker mere end at være hos vores egne børn.

Men vores børn...

De har glemt os.

Så vi har brug for nye.

Du kan hjælpe os med at finde dem.

Som jeg altid siger:

"Det er bedre at have et nyt barn, end ikke... ikke at have et... et barn."

Det har han aldrig sagt.

Tja... jeg har tænkt det.

Så jeg hjælper dig med at finde nye børn til dem-

-og så er det slut? Bliver alt så normalt igen?

Pas på, hvad du ønsker dig.

HUSKER DU? ÆLDRECENTER

-Så vil jeg møde dem. -Hvem?

Alle de IF'er, du hjælper.

Det umuligt.

-Hvorfor? -Fordi...

-Jeg kan ikke tage dig... -Hvorhen?

-Ingen steder. -Du har brug for hjælp.

Du aner ikke, hvor sandt det er.

Men ikke sådan, som du tror.

Du viste i aftes, at du ikke aner, hvordan du skal placere dem.

-Jaså? -Jeg kan hjælpe dig.

Hvordan?

Fordi jeg er et barn.

Tja... Så er det afgjort.

Hvor skal vi hen?

-Vi skal have hjælp. -Af hvem?

En, der er mere kvalificeret.

For det her er langt over min formåen.

-Det er rigtig sødt af dig i øvrigt. -Hvad er?

At du hjælper dem.

Jeg har faktisk ikke noget valg.

De går aldrig.

Hvor længe har du kunnet se dem?

Så længe jeg kan huske.

Hvor bor de?

"Bor" er vist relativt, men som regel der, hvor børn er eller har været.

Er det...

...magisk?

-Hvad? -Det, vi laver?

Engang var det.

Vi skal af her.

-Vent, jeg har været her før. -Har du det?

-Ja, min mor tog med herhen engang. -Husker du det hele nu?

Vent.

-Bor IF'er her? -Det håber jeg.

Men der er låst.

Du får et øjeblik til at overveje det.

Vent her, så smutter jeg om efter en nøgle.

Skal jeg vente alene?

Du er aldrig alene! Det troede jeg, du havde indset nu.

HUSKER DU? ÆLDRECENTER

-Er du sikker på, at du vil det her? -Ja.

Vi kan ikke vide, hvem der venter bag den dør i dag.

-Er nogle af dem skræmmende? -Værre endnu.

Desperate.

Vicki. Hvordan går det?

Er det en ny parfume? Den dufter...

Okay, grænser, selvfølgelig.

Jeg vil gerne tale med Il Capitano. Ja, den gamle bamsebjørn.

Okay.

Kom så.

Det er højt.

Og du brugte hendes budgetkonto.

Din mand siger, at din datter ikke boede i...

Hallo!

Kom nu.

Hvorfor er det her?

Hej, Todd!

Okay, lad os begynde, som vi plejer.

Træk vejret dybt ind. Og ud.

Og ind.

Og ud.

Smukt.

Hvem vil starte?

Jeg...

I sidste uge havde jeg det helt fint.

Nu ved jeg ikke, hvad der er sket.

-Det er okay. -Jeg er bare helt fra den!

-Så kører bussen. -Ja, gang i violinerne. Ikke, Terry?

-Kom nu. -Ted, du ved, at hun er en bratsch.

Det er ikke pænt. Det gør ingen glade.

Alle sammen.

Vi må videre fra idéen om, at vores børn vælger at glemme os.

De gennemlever alle noget, der får dem til at glemme.

Bare jeg kunne se ham én gang til.

Bare jeg kunne fortælle ham, at jeg er lige her!

Jeg har altid været lige her!

Hov, hov! Ikke på kappen.

Det er giftigt.

Vi får nogen til at tørre op.

Hør nu. Jeg betaler for det her, og den slimbold bruger al tiden.

Dok, jeg har et spørgsmål. Er det muligt, at børn bare er forfærdelige?

-Er det et barn? -Hvad?

Hold da fast!

Hvordan ser huden ud?

Hvordan føles den?

Er der genskin fra lyset?

Eller er det ikke? Ja.

-Hej. -Dæk dig bare til, Judith.

Fem minutters pause.

-Hej, Cal. Du skylder mig for skumfesten. -Nå ja.

Vi aftalte ikke at tale om det... med ord.

Jeg skal finde en, men det skal foregå i stilhed, okay?

-Hej. -Hej.

Hej.

-Er det... -Nej.

-Ja. -Åh åh.

Jeg skal snakke med Lewis. Hvor er Lewis?

Ja, klart. Jeg så ham vist gå ned mod poolen.

-Poolen, okay. Af sted. -Klart, ingen problemer. Held og lykke!

Kom nu, det har vi talt om.

Det er ikke snacks, men kunst.

Hvordan føles det? Begynder fortrydelsen at boble i halsen?

-Hej, Cal! -For pokker, Cos!

-Hvem er hun? -Hvad fejler du?

-Hej, lilleput. -Hun er en ven.

-Hvilken slags ven? -Så!

-Du er stærkere, end du ser ud. -Så!

-Jeg finder ud af det. -Nå? Hvad så?

I ser mig aldrig!

Derfor bor jeg alene.

Keith!

Hvilket barn skaber en usynlig IF?

-Lå han ned? -Hvem ved?

Ned og op og ned og op...

...og ned og op...

Bøj i knæene, d'damer!

-Er jeg rød? -Ja.

Gudskelov!

Kom.

Lewis? Der er en, du skal møde.

Hej, Elizabeth.

-Det er meget rart at møde dig. -Tak.

-Har han vist dig rundt? -Lidt.

Hvad synes du?

Det er ikke helt, hvad jeg forventede.

Nå?

Hun vil hjælpe med placeringerne.

Jaså.

Lewis her er 93. Han startede stedet her og kan lære dig alt.

-Ikke sandt, Lewis? -Calvin.

Han har ikke altid været sådan.

-Har han ikke? -Næ.

Gamle Calvin her var klovn. Har han fortalt dig det?

-Nej. -Det er sandt.

Før alt det her var hans eneste job at få en til at smile.

Ikke længere.

Godt så.

I har vist styr på det her. Han viser dig, hvad du skal.

Du skal nok vokse en bil eller noget.

Hvis han ikke vil vise dig rundt-

-kan du jo vise ham rundt.

Undskyld, hvad?

Stedet her kan være lige, hvad du ønsker.

Du skal bare bruge lidt fantasi.

Nej...

Nej, nej... lad være.

Vis os, hvordan det så ud i dit hoved.

Sådan.

Nej.

Hvad er der sket?

Ikke noget, Matt. Lad os få dig herind igen. Sådan.

Hvad laver du, Prosit? Hjælp mig lige.

-Der sker noget! -Der sker ikke noget!

Ja!

-Ind med dig. -Nej, nej, jeg vil se det!

Nej, jeg vil se det!

-Ind med dig! -Det kilder.

Hold da op!

Hold da fast!

Jamen dog, det er som en drøm!

BLÅS BAGERI

Jamen dog! Er det poolen?

-Hvor er den fin. -Vent...

Undskyld.

Cal?

Cal?

Er alt vel?

Hvor kom du fra?

Nej, nej, ikke frugten!

En palet på to ben.

Rolig... rolig.

Din tåbe! Pokker tage dig!

Hvor har du været? Du er fem minutter forsinket!

-Du er på! -Hvad mener du?

Kom nu, ud med dig!

Kom så!

Kom så!

Pas på!

Se, hvem der er tilbage.

-Du er tilbage. -Går det?

Det var sjovt!

-Du er helt væk. -Er du okay bagi?

Sagde du G-4? Jeg har banko!

Det var den særeste jobsamtale, som jeg har deltaget i.

Godt! Dejligt, at du morer dig.

-Er vi så partnere? -Lad os nu ikke komme for godt i gang.

Keith!

Vi ses i morgen.

Ingen fortæller en, at der ikke er noget godt at læse på hospitaler.

-Hvordan går det med din historie? -Det har jeg ikke tid til.

-Jeg har fået et job. -Godt så. Jeg må vel ikke spørge om noget?

-Nej. -Fortsæt.

Se?

Vi har stadig en chance.

Hej!

-Har du superhørelse? -Nej, jeg ventede bare på dig.

-Fjernsynet duer stadig ikke. -Det burde de få ordnet.

Helt ærligt tror jeg, at min mor er involveret.

-Din mor? -Ja.

Hun siger, at skærme forvandler min hjerne til grød.

Måske ødelagde hun det.

Ved du hvad? Jeg har fået et job.

Vildt. I en isbod?

Nærmere et matchmakingbureau.

Uanset hvad er du sikkert god til det. Held og lykke.

Tak.

-Hej. -Ja?

Har du nogensinde haft en usynlig ven?

Nej.

Vil du have en?

Ja da!

Han er otte eller ni, så vi bør gå efter hobby.

-Godt. -En med erfaring med magi eller fantasy.

Fantasy er en Pandoras æske.

-Måske var deres person til superhelte. -Han er.

-Eller kunst. -Ja, elsker kunst.

-Eller tv. -For sidste gang...

-Tag bukser på. Du giver alle myrekryb. -Bukser.

-Hvordan har I det? -Godt.

-Har du det godt? -Ja, så godt som forventet.

Det er dit show. Sæt i gang.

Send dem bare ind.

Okay, skal jeg bare sidde her? Godt så, jeg er med.

-Perfekt. Hej. -Hej.

Hej! Jamen dog! Det er bare så spændende!

Hvad hedder du?

Jeg hedder Ally.

Sunny.

Andromedus den Tredje. Søn af...

Steven.

Pop, fordi... Nogle gange når jeg bliver nervøs...

Åh nej.

Vær ikke nervøs. Du klarer det fint.

Hun er så sød.

Min lille pige hed Tabitha.

Hun kaldte mig Uni, fordi... fordi...

Fordi jeg er en enhjørning!

Undskyld, jeg er så nervøs.

Hvor kommer du fra?

Oprindeligt? Storbyen.

DeKalb, Illinois.

En lille forstad.

Hvor kragerne vender. Ingen kommentarer.

Mest El-gigafanten.

Lad mig se, vi flyttede i 83. Nej! 84? Ja, det var hårdt.

FLYTTEDE

Virkelig hårdt.

Bøhlandet? Kom nu, far!

Det kunne have været månen, ikke?

Det er ikke sjovt.

-Er du klar? -Til hvad?

Hvad som helst.

Vi plejede at lave shows hver dag.

Nogle gange flere shows! Hør her...

De blev ved med at bygge mig og bygge mig igen, ikke?

Men vi fik aldrig mine øjne til at skyde med laser.

Jeg vil ikke sige, at det ikke var hårdt, for det var det.

Men lyden af publikums brøl... jeg siger jer!

Onklerne...

Onklerne var de bedste.

Okay, jeg har en masse venner her.

-Sig bare, hvem du kan se. -Klart.

Godt, kan du se ham her?

Nej.

Ingenting?

-Intet problem. -Hvem er det barn?

Ingenting?

Det sværeste for mig var nok sengetid.

Mor fattede det bare ikke. Altså...

Lad mig fortælle jer noget om mørke, ikke?

Alle børn er bange for mørke. Alle sammen!

Selv hvis de ikke indrømmer det. Hvorfor? Fordi natlamper ingen forskel gør. Derfor!

NAVN: ALLY FORMÅL: BESKYTTER

Ja, mor, du har et job. Du gør det godt.

Men lad mig lige høre: Når du lægger ungen i seng-

-hvem skal så passe på Bøhlandet?

Kan du se ham her!

Så er det nu!

-Nej. -Hvad sagde du?

Spørg ham igen.

Spørg ham igen.

-Seriøst? -Nej.

Jeg tager mig af det her.

Mor sagde, at slik er dårligt for maven, men jeg...

Åh nej!

Mine øjne kan smage det.

Undskyld.

Kan I ikke smage det i øjnene?

Jeg kan finde alle.

-Hvor som helst! -Nej! Okay, okay...

Men hvor er du fra?

-Som om jeg fortæller dig det. -Som om han fortæller dig det.

STED: UKENDT

Mange tak.

-Køn, men dum. -Jeg fik ham i munden.

Du virker som en sød pige, så lad mig være ærlig.

I begyndelsen tænkte jeg, at han måske havde skabt mig som metafor.

Måske er han faktisk et geni, ikke? Nej.

Det var Heden, og han var tørstig. Så det var det.

ISTERNING TØRST

Se... Se ham ikke i øjet.

-Hvilket? -Det ved du udmærket.

Jeg vil bare sige tak, fordi I gør det her.

Det betyder meget for alle.

Nej.

Jeg tror ikke, at han ved, hvad han vil. Hvad pokker vil du?

Hvem er den næste?

Keith!

-Nej. -Jeg er enig.

-Ja, den er bare forvirrende. -Keith er den værste.

Hans yndlingssnack var croissanter.

Det var lidt snyd-

-for hans forældre ejede et bageri lige nedenunder.

Det var belejligt!

Så vi spiste mange croissanter.

Og brød. Kulhydrater, mange kulhydrater.

Ikke pasta. Hvilket er interessant.

Men alt andet, de lavede, var en lækker lugte-fest.

Nej, nej!

Hallo!

Okay, I så det! I ser det her!

Det er mit liv i en nøddeskal, okay?

Næ.

Er der flere?

Nej.

Det virkede ikke.

Beklager.

Det er okay. Jeg har stadig dig!

-Det er udmattende at glæde sig. -Lad os få dig i seng.

Hvordan gik det så?

Det fungerede ikke.

Tja... måske var det bare ikke meningen.

De brugte så meget tid på at finde nye børn-

-at de holdt op med at lede efter deres.

Men deres børn er blevet store. De behøver dem ikke længere.

Alle børn behøver deres usynlige venner.

Især når de bliver store.

Men de har glemt dem.

Intet, man elsker, kan glemmes.

Man kan altid komme tilbage.

Hvordan?

Minder.

De lever for evigt. Lige der i dit hjerte.

Nogle gange skal du bare finde en måde at invitere dem frem på.

For mig er det duften af havluft.

Eller lyden af fodtrin mod promenaden.

Så lukker du bare øjnene-

-og lader det hele strømme tilbage.

-Skal vi? -Jeg troede, du aldrig ville spørge.

Vent på mig!

Ret godt, ikke?

-Den er fantastisk. Se. -Hold da fast!

-Er det en blomst? -Den er fin.

Min! Jeg vil smage!

Mange tak, den herre.

-Se her! -De ser gode ud.

Bedste aften nogensinde!

VIDUNDERHJUL

Se mig!

Videre, kære venner!

-Fantastisk! -Må jeg bare smage?

Så er det slukketid.

Du bør hvile dig. Du har en stor dag i morgen.

Hvorfor? Hvad skal der ske?

Hold så op.

Aldrig.

Jeg var ude at svømme en sidste gang, før jeg skulle i lufthavnen.

Normalt kommer man bare op, ikke?

Bare... og så kommer benene op. Det kunne jeg ikke med et brækket ben.

Vil du have mere?

Jeg vidste ikke, hvilken slags du kan lide.

-Jeg købte det hele. -Det var lækkert.

Du gjorde det godt.

Godt.

Godt så.

Bedstemor?

Må jeg spørge om noget?

Selvfølgelig. Hvad som helst.

Hvad ville du være...

...da du var barn?

Ja...

Hvad? Jo...

Det er et godt spørgsmål.

Tja, jeg...

-Jeg drømte altid om at blive danser. -Virkelig?

Se ikke så overrasket ud. Din bedstefar syntes, at jeg var ret betagende.

Så han dig danse?

Selvfølgelig! Jeg har noget her.

Nå ja. Åh, du godeste.

Det er bedstemor.

-Du er smuk. -Ja, det syntes han.

Faktisk rystede jeg i bukserne den dag.

Eller i mit skørt.

-Gjorde du? -Ja.

Det var den vigtigste dag i mit liv-

-for der var kun... jeg mener, at seks skoler blev valgt til at optræde-

-på den anden side af floden i et smukt lille teater.

Jeg kan stadig huske-

-hvordan trægulvet knirkede.

Musikken nærmest tumlede fra orkestret som en bølge.

Og hvordan støvet fangede lyset, når det faldt.

Det gav mig følelsen af-

-at drømme.

Hvad skete der så?

Jeg blev større, søde pige.

For høj.

For akavet.

Og for gammel.

Lad os nu være ærlige. Hvem vil se en gammel kvinde danse?

Nå...

Vil du have lidt dessert?

Jeg har is. Eller jeg tror, at jeg har is.

Hvis der ikke er iskrystaller på...

Hvorfor kommer der iskrystaller på is?

-Savner du os allerede? -Er hun her?

-Hvem? -Blomst.

Hej! Jeg har kun lavet nok til to.

Jeg laver mere.

-Du er hendes. -Er det en gåde? Jeg elsker gåder.

Min bedstemor. Du er hendes IF.

Ja, selvfølgelig er jeg det.

Djævelsk stil, kær accent. Det burde have været åbenlyst.

Så kom. Hun er lige nedenunder. Hun vil ikke tro det.

Bea, det er ikke, fordi vi ikke prøver.

Jeg har været dernede hver dag.

Jeg læser og ser fjernsyn med hende.

Jeg var endda med i hendes pilatesfase.

Hun kunne ikke se mig.

Der er intet at gøre, hvis de ikke kan huske.

Så må vi hjælpe.

Elizabeth.

Bea!

Hvad laver du?

Hvad laver vi? Det er fjollet!

Hvad i alverden laver du?

Bea?

Bea?

Hvor har du dog været?

Dit værelse? Det er fint. Gammeldags.

Jeg fandt ham. Han arbejder i byen. Jeg kan jo finde hvem som helst.

Held og lykke, stump. Det er op til dig.

I ser mig aldrig!

Bare det virker.

TOPHEMMELIGT

Der står den næste karré.

Vi må skynde os.

Okay, lad os opsummere.

Skal vi rent faktisk se ham?

-Ja. -Okay.

Hold da fast. Lige nu!

-Ikke hvis det står til dig. -Men du ved...

-Hvordan ved vi, at det er ham? -Det står i filen.

Ja, det er ham.

Hold da fast.

Jeg er så ikke klar til det her. Jeg tror, at jeg kaster op.

-Kan du se ham? -Han er på vej. Kom!

-Hvor? -Kom så. Skynd jer.

Bare jeg havde jakkesæt på.

Næste!

Hold nu fast.

Han ser...

...fantastisk ud!

Se ham lige!

Så flot!

Han plejede at ligne... mig mere.

Han har vist gjort noget med håret.

Jeg tror, at det er sved.

Jeg er så oppe at køre!

Nu har vi chancen.

Okay, ind med dig.

Vent, hvad?

Jeg kan ikke gå derind alene.

Du går med.

Det er desværre ikke på menuen.

Offentlige toiletter er ikke mit værste mareridt, men de er i top-en.

Hun gjorde det. Ind med dig.

"20% af tredje kvartal til næste år..."

"20% af tredje kvartal til næste år. Hvordan det er muligt?"

"Hvordan det er muligt..." Kom nu, mand. Tag dig sammen.

Kom nu!

Det er nu.

"20% i tredje kvartal til næste år."

"Hvordan jeg ved, at det muligt?"

Du kan godt.

Okay? Du klarer den.

Græd ikke.

Græd nu bare ikke.

Kom nu. Se på mig! Græd ikke.

Kom så.

Kom så, kom så...

Åh nej.

Hvordan gik... Åh, du godeste!

Kom.

Jeg trådte i den.

Ad. Kom.

Er det slut?

-Cal, er jeg ved at forsvinde? -Det fungerer vist ikke sådan.

Puha! Jeg tror, at jeg skal kaste op.

Nå... Vi gjorde vores bedste.

Det virkede ikke. Jeg forstår det ikke, for de stod lige ved siden af hinanden.

Ja, jeg skal kaste op. Eller jeg skal have en snack. En af de to ting.

Måske var atmosfæren forkert. Musikken var forfærdelig.

Jeg skal helt sikkert spise noget.

Jeg er så sulten.

Det er det.

Hvad er?

Hold øje med ham.

Kan jeg hjælpe dig?

Ja.

Jeg skal aflevere noget.

NAVN: BLÅ FARVE: LILLA

PERSON: JEREMY *HAVDE ET BAGERI

Hold da fast.

Hr. Griffith.

Du kan gå ind.

Du kan godt.

Okay.

Hej, og tak, fordi jeg måtte komme. Jeg er så spændt på at være her.

Det bliver godt.

Hold da fast.

Det var bare...

Det var bare så...

TILLYKKE

Tillykke.

Du gjorde det.

Vi gjorde det.

Vi er et ret godt hold, ikke?

Ja, vi er.

-Okay! -Lavede du armbåndene?

Ja, selvfølgelig. Hele min arm var fuld af dem.

Mange tak.

Hvor har du været?

Undskyld, jeg var ude med nogle venner.

Kom ind, kom ind.

Det er okay, bedstemor. Jeg har det helt fint.

Ikke dig.

Din far. Han har det sikkert fint.

Bare tag det, du har brug for, så snakker vi i bilen.

Nøgler... hvor er mine nøgler?

Jeg kan ikke.

Jeg kan bare ikke.

Det er okay.

Du er okay.

Du må hjælpe dig.

Jeg er lige her.

-Jeg kan ikke igen. -Hvad kan du ikke?

Sige farvel.

Så lad være.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Hvad skal jeg sige?

Fortæl ham en historie.

Tak.

-Vent her et øjeblik. -Ja. Tak.

Bea. Din far har haft en lang dag.

Han skal bare hvile sig.

Hej.

Nå, men... Jeg har arbejdet på den historie.

Jeg er klar til at fortælle den.

Den handler om...

...en lille pige.

En lille pige, der var så trist...

...og så bange...

...at hun gjorde alt for at lukke verden ude...

...så hun aldrig skulle føle noget igen.

Men det kunne hun ikke.

Det kunne hun ikke, for hun har en...

En magisk person.

...som...

...uanset hvor meget hun skubbede ham væk...

...og prøvede at blive stor...

...ikke gav hende lov.

Han holdt bare fast i hende...

...hårdere og hårdere.

Og det sjove er...

Det er det eneste sted, hvor hun virkelig føler sig tryg.

Det er det eneste sted, hvor hun vil være.

Så du må ikke gå.

Jeg er kun et barn.

Kom nu, far. Kom nu.

Kom nu.

Det er en rigtig god historie.

Hvad sker der så?

Jeg elsker dig.

Han er vågen!

Hallo.

Luk døren op.

Hallo?

Hvem er det?

Luk døren op.

Vil du gerne derind?

Ja, min ven bor her.

Din ven?

Han hjalp mig, så jeg vil bare takke ham.

Beklager, men...

Der er ikke nogen her.

Godt så.

Det er vist det hele.

Du... vi kan altid komme tilbage.

NAVN: BLÅ FARVE: LILLA

PERSON: JEREMY *HAVDE ET BAGERI

NAVN: BLOMST BARN: MARGARET

ELSKER: EFTERMIDDAGSTE FORMÅL: DANS

NAVN: LEWIS BARN: CHARLIE

*MAN KAN ALTID KOMME TILBAGE

Har du det hele?

Godt så. Jeg kommer straks.

MOR MIG FAR

Jeg var lige på vej ned.

Det var dig.

Det var altid dig.

Undskyld, jeg ikke huskede det før.

Du tror sikkert...

At jeg ikke har brug for dig mere. At jeg er blevet stor.

Så...

Jeg måtte bare fortælle dig...

...at jeg altid har brug for dig.

Især når jeg bliver stor.

Jeg skal bare...

...lukke øjnene... og lade det hele strømme tilbage.

Ad.

Jeg kan huske, at jeg fortalte en historie, da jeg var lille.

Med alderen ser jeg ofte tilbage og sætter spørgsmålstegn ved visse detaljer.

Men hver gang det sker, minder jeg mig selv om at trække vejret...

...og spørger blot mig selv...

Hvad nu hvis...?

De skal nok klare den. Hun skal nok klare den.

Nå...

...skal vi gå ind?

Selvfølgelig.

IF: FANTASIVENNER

Jeg er tilbage!

Lækkert skæg. Hvor gammel er du?

I ser mig aldrig!

Lige meget.

Kom så.

Du kan godt.

Kom så.

Hej.

Må jeg indrømme noget?

Jeg ved ikke, hvad en pizzasnegl er. Jeg burde have indrømmet det før, men...

-Er den tung? -Lidt.

Nå? Bare rolig, jeg har resten.

-Okay? -Okay.

Hej, Keith.

Trine Nørgaard Berthelsen Iyuno

Til kærligt minde om vores ven Louis Gossett Jr.