Original subtitles

Du må tage dig af det. Der må jo ikke ske lille Anton noget.

- Hvordan går efterforskningen? - Iris, hvordan har du det?

Vi taler ikke så meget om ham. Han spørger mest til mig.

- Hvor længe skal I være her? - Det er mine børn. Mine børn.

Tror du, jeg er idiot? Jeg ved, det var dig, der tog urnen.

- Er det ham, du dræbte? - Nej. Hvem er det?

Liget er ikke Benjamin.

Vi har fanget en af dem. Vi har måske fanget Christians morder.

- Nej. - Tak, send den næste ind.

- Nej. - Tak, send den næste ind.

Tag dig god tid.

- Det er ham. - Hvor kender du ham fra?

Det var ham, jeg så skyde Christian. Hvis det var fyren, så var det ham.

Christian!

Nej!

Hvad tror du? Jeg sover aldrig godt. Hvad med dig?

- Jeg har altid sovet godt. - Ja, det ved jeg.

- Det er Maja, min nye kollega. - Hej.

- Iris. Rart at møde dig. - I lige måde.

Takket være hende savner jeg ikke min gamle kollega.

Nu bliver jeg misundelig, Adam.

Lader du hende hente kaffe?

Og jeg stryger hans skjorter og pudser hans sko. Gjorde du ikke det?

- Jo, selvfølgelig. - Det tænkte jeg nok.

- Meget morsomt. - Hvordan fik I fat i ham?

Han blev taget for besiddelse, og vi havde et fingeraftryk-match.

- Og pigen? - Okay, vi kommer.

- Så er det nu. Skal vi? - Ja. Rart at møde dig.

Tag det roligt, så opklarer vi det. Hvor længe bliver du?

- Bare en nat. Jeg bor på hotel. - Måske kan vi mødes i aften?

Jeg ringer.

- Held og lykke. - Tak.

Du er mistænkt for mord.

Ofret, Christian Magnusson, blev skudt den 3. juli 2021.

Han døde kort tid efter. Et øjenvidne har udpeget dig.

Har du en kommentar til det?

Nej.

Vi har fundet våbnet, der blev brugt.

Det blev smidt i Djurgårdskanalen. Takket være et vidne fandt vi det.

Vi ved også, at I var to på gerningsstedet.

- Okay. - Hvem var din medskyldige?

Hvad hedder hun?

Hvorfor skød du Christian Magnusson?

Kender du ham?

Han hedder van Voorst. Jeg tror, du kender ham.

Jeg er sikker på, at du kan sidde tavs hele dagen.

Men der er allerede gået 24 timer, og snart kommer abstinenserne.

- Måske i nat? - Eller om et par timer?

- Kan vi ikke lige så godt snakke nu? - Hvad fanden?

Vi kan godt vente. Det er ikke noget problem. Vi går ingen steder.

Okay.

Du arbejdede for Sylvester Johnson mellem 1996 og 2003.

Ja.

Men i august 2003 startede du et bilværksted.

- Ja. - Hvordan fik du råd til det?

Ifølge dit kontoudtog havde du ingen indtægter og ingen banklån.

Jeg spillede på travbanen og vandt.

Jeg solgte kvitteringen og tjente lidt ekstra -

- og så købte jeg værkstedet.

- Og glemte ham, du dræbte? - Hvad?

Jeg har ikke glemt det. Det er bare så længe siden. Det var et uheld.

Et uheld? Flere hårde slag mod hovedet.

Det var uagtsomt manddrab.

- Han lyver. - Han har tilstået.

Ja, men Claire udpegede Sylvester, som har forbindelse til Rovan.

Og det med, at han vandt på travbanen?

Han tager skylden for mordet for at beskytte Sylvester.

Nu lyder du som Iris. Rovan har tilstået.

Hvordan går det med den ukendte mand?

Godt.

Teknikerne prøver at lave et billede af den ukendte mand ud fra kraniet.

Godt. Det kan vi offentliggøre senere.

Og hans dna-profil bliver uploadet til slægtsforskningsdatabasen.

Så vi får måske snart en identifikation.

- Hvad med Benjamin-sagen? - Men nu er det jo ikke Benjamin.

Du ved, at vi ikke har midlerne til at fortsætte efterforskningen.

Vi skal være glade for, at vi har opklaret en anden sag.

Det ser godt ud i statistikken.

Hallo, Gunnar. Ja, jeg kommer.

Hej, Fredrik. Det er længe siden.

Hvor er Iris Broman? Jeg vil tale med hende.

Du må tale med mig i stedet. Vi ville have kontaktet dig.

Liget, vi fandt, er ikke Benjamin. Det har vi fået bekræftet.

Hvad? Men I troede jo ...

Nej. Iris Broman troede det, men hun tog fejl.

Men I leder videre, ikke?

Lige nu har vi ikke mere at gå efter.

Lukker I sagen? Det kan I ikke. Det må I ikke.

Hvis der kommer noget nyt frem, så giver vi dig besked.

Men jeg hører, at du allerede har hindret efterforskningen.

Han er rar. Han er pålidelig.

- Han er meget betænksom. - Jeg stopper dig lige, Hillevi.

Når du taler, så prøv at starte med dig selv.

Start hver sætning med "jeg". "Jeg føler." "Jeg vil."

Okay.

Jeg føler, at når Peter ser mig ...

... så ser jeg mig selv, som han ser mig.

Og hvordan er det?

Som en person, der er værd at elske.

Godt, Hillevi. Godt.

Tak. Hvis du ikke havde bedt mig om at gå på restaurant alene -

- havde jeg aldrig mødt Peter.

Men det vigtige her er ikke Peter.

Det vigtige er, at du tog kontrol over din egen livssituation.

Ja, jeg er helt med.

Skal vi sige samme tid i næste uge?

Jeg tager en lille pause fra terapien.

Hvad med, at vi beholder tiden, og så ser du, hvordan du har det?

Nej, men jeg har det fint nu.

Hillevi, jeg forstår, at du har det sådan.

Men det kan ske, at man får tilbagefald.

Ja, men hvis det sker, så kan jeg bestille en ny tid.

- Okay. - Okay.

- Hej. Er din mor hjemme? - Nej. Undskyld, men hvem er du?

Jeg hedder Fredrik. Jeg var sammen med din mor.

Du husker det nok ikke, men jeg mødte dig, da du var lille.

- Hej. - Okay.

På hendes arbejde sagde de, at hun var hjemme.

Hun er taget tilbage. Hun skulle bare lave frokost til mig.

- Jeg er syg. - Okay.

Sig, at jeg vil tale med hende. De har lukket efterforskningen.

- Hvilken efterforskning? - Benjamins.

Benjamin. Hvem fanden er Benjamin?

Han er min søn og Åsas søn.

- Har Åsa ikke fortalt dig om ham? - Nej.

Det er fandeme langt ude.

Her.

Det er din storebror.

Han forsvandt for 18 år siden, da han var 16.

Hallo?

Ja, kys. Farvel.

Stop! Det er bare mig. Stop, det er bare mig. Det er bare mig.

- Tag det roligt. - Hvad fanden laver du her? Hvad?

Mange tak.

Kunne du ikke have ringet inden?

Jo, men jeg var i Stockholm, og så kom det bare over mig.

Hvad fik dig til at skifte mening?

Christian brød sig ikke om, at vi skændtes over lidt aske.

Sagde han det?

- Sagde han det, efter han døde? - Ja.

Okay.

- Er dit hoved okay? - Ja.

Jeg har desværre ingen is. Jeg vil have nøglerne -

- så jeg undgår flere ubehagelige overraskelser.

Det forstår jeg godt.

Tak.

Beholdt du den alligevel?

Det er min yndlingslænestol.

Det er ikke min skyld, at I ikke skrev testamente.

- Hvem gør det, når man har det godt? - Jeg har brug for lejligheden.

Du ville jo ikke have møblerne, så vi smed dem ud.

Men hvis du vil have den, kan du bare tage den.

Nej, behold den. Det er okay.

Men det er meget storsindet af dig, synes jeg.

Hav det godt.

- Farvel. - Farvel.

- Smager alt godt? - Vidunderligt.

- Hej. Har du ventet længe? - Nej, det er okay.

Hvorfor ville du mødes her?

Det var Christians og mit yndlingssted.

- Ja, det ved jeg. - Det er min form for terapi.

- Vil du ikke have noget at spise? - Nej, jeg spiste sammen med Maja.

Men spis du bare.

Vi sad ved bordet her den aften, han blev skudt.

- Han friede til mig. - Hvad? Gjorde han det?

Han havde købt en dyr ring, og jeg havde ingenting til ham.

- Jeg troede ikke, du var den type. - Det er jeg heller ikke.

Hvordan gik afhøringen?

Han tror, det hjælper at være tavs, men han skal nok tale.

Når abstinenserne sætter ind. Han så ikke ligefrem angerfuld ud.

Da jeg så ham.

Du sad i observationsrummet, da vi afhørte Tim.

Du må forstå, at det er forfærdeligt at være udenfor. Hvad?

Du ved godt, hvorfor det ikke går. Det må du ikke.

Nej.

Men for mig er det eneste, der hjælper, at gøre noget.

Terapi hjælper måske andre, men for mig hjælper det at være med.

Forstår du det?

Det er imod alle regler. Jeg kan ikke.

Det ved jeg, men jeg er helt stille og siger det aldrig til nogen.

Nej. Det bliver over mit lig.

Godmorgen, Tim. Har du sovet godt?

Er der noget, du vil fortælle mig?

Okay.

Kom nu, Tim. Giv os noget, så hjælper du dig selv.

- Det var hende, der skød. - Hvem er hun?

- Undskyld, jeg hørte dig ikke. - Jeg tror, hun hedder Anja.

Andet end Anja?

Det var hende, der skød.

Hvad?

Hun havde pistolen. Det var hende, der skød.

- Men dine fingeraftryk ... - Det var pigen her, der skød.

Men hvorfor er dine fingeraftryk på våbnet?

Fordi hun havde handsker på. Hun gav mig pistolen.

Så Anja skyder og giver dig våbnet. Hvorfor gjorde hun det?

Sig det nu. Hvis det var hende, må du give os mere.

- Kan vi tage en pause? - Nej, det er ikke nok.

- Det var hende, der skød. - Fortæl mere om Anja. Hvor er hun?

Jeg har kvalme. Kan vi tage en pause?

Fortæl mere om Anja. Hvor er hun?

Nej, jeg siger ikke noget. Jeg vil have en advokat.

- Jeg vil have en advokat. - Okay.

Afhøringen er afbrudt klokken 11.05. Vi holder en kort pause.

- Iris! - Hvor er hun?

Hvem fanden er du, din gamle heks? Slip mig, din idiot.

- Sig, hvor hun er! - Iris! Slip ham!

- Hvem fanden er det? - Tag det roligt.

Jeg vidste det. Hvordan kan man være så dum? Pis.

Undskyld. Han kiggede direkte på mig.

Det vil aldrig ske igen. Undskyld. Jeg mistede besindelsen.

Jeg skulle aldrig have ladet dig sidde der.

- Jeg er nødt til at melde det. - Ja, absolut.

Hej.

Måske kom du tilbage for hurtigt? Måske kan du sygemelde dig igen?

Nej, det var en engangsforeteelse. Det bliver bedre, hvis jeg arbejder.

Okay. Men du tager tilbage til Malmø i dag.

- Okay? - Helt sikkert. Godt.

- Pas på dig selv. - Hør ...

Jeg tænkte på noget. Bredäng-området.

Der fandt I Tim. Pigen bor der måske. Har I tjekket området?

Hørte du, hvad jeg sagde, eller skal jeg selv sætte dig på toget?

For helvede da.

- Hvor skal du hen? - Du kan ...

Kør mig til stationen, men først forbi Hotel Birger.

Okay. Intet problem.

Nej, vent. Kør mig til Bredäng.

Hej. Genkender I pigen her?

Kan du lide det?

- Hej. - Hej, skat.

- Hvad laver I? - Vi holder vinsmagning.

Okay.

Vi spytter det meste ud. Vi drikker os ikke fulde.

Ja, ja ...

Hvad skal vi have at spise? Vi har måske noget vin, der passer til.

Peter og jeg skal ud at spise.

- Hvad med mig? - Vi har reserveret bord til to.

- Jeg troede, du skulle ud i aften. - Jeg skal ikke ud.

Men jeg har købt mad til dig, så du klarer dig.

Jaså. Tusind tak. Blæs på mig.

- Okay. Ja. - Nej, men ...

Skal vi ikke blive hjemme? Og spise middag sammen alle tre?

Nej, du skal ikke bekymre dig om hende. Hun klarer sig.

- Er du sikker? - Ja.

Jeg skifter lige, og så går vi.

Hej. Må jeg købe en cigaret af dig?

- Du må få en. - Fedt.

Tak. Har du også ild?

Det koster 20 dollars. Nej, det er bare gas. Her.

Tak. Jeg er faktisk holdt op med at ryge.

- Sådan kan det gå. - Ja.

Jeg ville spørge ... Genkender I pigen her?

- Aner det ikke. - Hvorfor?

- Jeg skal spørge hende om noget. - Nej, desværre.

Hvis det er hende, jeg tænker på, så plejer hun at stjæle i Livs.

Kender du hendes navn?

Ved du, hvor hun bor?

Måske bor hun i et af husene på den anden side af Centrum.

- Jeg har set hende der. - Tak.

Anja?

Stop, politi! Stop! Flyt dig!

Anja! Anja, stop!

Jeg kan hjælpe dig. Det er ham, vi vil have. Han udnytter jer bare.

- Hun kørte den vej. - Hvad fanden laver du?

- Hvad? - Skulle du ikke hjem til Malmø?

- Hvor er Adam? - Du skal ikke handle på egen hånd.

Du ødelægger efterforskningen for os.

Det er bedst, hvis I ikke taler sammen.

- Hvad? - Ja.

- Men hun er lige der. - Ja, det ved vi. Vi skygger hende.

Men nu ved hun, at vi er efter hende, så nu får vi ikke fat i hende. Tak.

Jeg har aldrig arbejdet sammen med dig.

Jeg respekterer det, du gennemgår, men sådan gør en betjent ikke.

For helvede da.

Vi kører.

Fredrik, luk op. Jeg ved, du er der.

Luk så op. Ved du, hvad du har gjort?

Da jeg kom hjem -

- havde Johan låst sig inde på sit værelse og ville ikke tale med mig.

Hvorfor gør du det her? Hvorfor ødelægger du mit liv?

Jeg hader dig. Hører du mig? Dø nu bare.

Tak, fordi jeg måtte komme.

Det var godt, du ringede.

- Og jeg anmeldte det ikke. - Tak.

Det vigtigste nu er, at du får hjælp.

- Ville du virkelig springe? - Nej.

Du har støttet mig gennem årene, så jeg vil hjælpe dig. Men ...

... i morgen tager du hjem. Okay? Det er ikke godt for dig at være her.

Tim skal nok snakke, og vi får fat i Anja, det ved du.

Hvis de vidner, har vi van Voorst.

Vi.

Men ikke dig.

Hvor genkendte du ham fra?

Vi var en bande, der arbejdede på samme byggeplads som ham.

- Var I ansat? - Nej. Penge lige i hånden.

Han så præcis sådan ud.

- Og du kan ikke huske hans navn? - Nej, det ...

Ingen nævnte et navn. Vi var mange.

Talte I sammen? Ved du, hvor han kom fra?

Vi talte kun engelsk.

Men måske var han fra Rumænien eller Litauen.

- Polen, måske. - Tak for din tid.

- Er vi allerede færdige? - Jeg følger dig ud.

- Kerstin? Gav det noget? - Nej.

Han kunne ikke give nogen detaljer.

Han vidste ikke, hvad fyren hed, eller hvor han kom fra.

Han dur ikke som vidne.

- Men der må være noget ... - Undskyld.

Kerstin Julin.

Ja? Ja, det er godt. Tak, det vil jeg gøre.

Vi har fået svar fra retsmedicinsk.

Når anklageren er på sagen, sker der noget.

- Hvad sagde de? - Spor af Rovans dna på liget.

- Okay. - Og Rovan har tilstået.

Så nu forbereder anklageren at rejse tiltale.

- Vi bør nok tale med Iris. - Ja, jeg informerer hende.

Medmindre du vil gøre det.

- Hej. Godmorgen. - Godmorgen.

- Har du sovet godt? - Ja.

- Tak for i går. - Ja ...

Ingen årsag. Eller ... Selv tak, mener jeg.

Morgenmad?

- Jeg og morgenmad, ved du. - Nå ja.

Og jeg har købt billet, så jeg tager tilbage til Malmø om lidt.

- Godt. - Er det okay?

Det ændrer vel ikke noget mellem os?

Nej. Selvfølgelig ikke.

- Godt. Vi tales ved. - Vi tales ved.

- Farvel. - Farvel.

"Ingen årsag."

Så jeg er 50 procent engelsk, 25 procent nordafrikansk -

- 15 procent italiener og så 10 procent finsk-ugrisk.

- Hvad? Hvad er finsk-ugrisk? - Jeg aner det ikke.

Men det er sejt.

Jeg troede, der ville være flere detaljer, men så koster det mere.

- Vil du ikke gøre det? - Det ved jeg ikke. Hvad med dig?

Jeg har ikke fået mine svar endnu. Men jeg vil gerne fortsætte.

- Her arbejder mors nye fyr - Den lækre dansker?

Stille.

- Skal vi gå ind og sige hej? - Ja.

Hej. Undskyld. Jeg leder efter Peter.

- Hvem må jeg sige, det er? - Liv. Han ved, hvem jeg er.

Hvad vil du sige til ham?

"Natasha ville se, hvor lækker du er."

Hold nu op.

- Det er de to. - Hej. Kender jeg jer?

Nej, undskyld. Den anden Peter, der arbejder her.

Der er ingen anden Peter.

Jo, det skal der gøre. Han er dansker.

Mener du Rasmus?

- Nej ... Rasmus? - Han har sagt op.

Vi har kun én Peter her, og det er mig.

- Hej? - Hej. Hør her. Jeg tænkte på noget.

- Har du et øjeblik? - Ja, kom ind.

Jeg har tænkt over det med lænestolen.

Og jeg vil stadig gerne have den.

Det var jo det, jeg sagde. Du kan bare tage den.

Det er godt. Så skaffer jeg en form for transport.

- Det gør jeg. Det finder vi ud af. - Det skal nok gå.

Vi har en dato til urnenedsættelsen.

- Du kommer da, ikke? - Nej, det tror jeg ikke.

Jeg tror, Christian ville have ønsket det.

- Det er jeg ikke helt sikker på. - At vi alle er samlet.

I har aldrig rigtigt kunnet lide mig i jeres familie.

Undskyld, det var dig, der ikke ville have noget med os at gøre.

- Vi har altid stået med åbne arme. - Ja.

Du tror det måske ikke, men hans familie betød meget for ham.

Og han længtes også efter at få sin egen familie.

Men du arbejdede og gjorde karriere.

- Hvad ved du om det? - Jeg har talt med ham.

Han ville gerne have børn.

Men du besluttede, at det skulle I ikke have.

Du er en skide egoist. Du kommer ikke engang, det er jo sindssygt.

Var det ikke for dig, ville Christian stadig være i live.

Tak.

Jeg får brug for, at du køber flere hovedpinepiller og køber ind.

Og jeg tænkte på, om du kunne tage børnene i morgen?

Jeg har haft mange smerter i dag.

- Mener du med på arbejde? - Ja.

- Nej, det går ikke. - Bare en dag.

De ville synes, at det var så spændende -

- at komme med deres moster på arbejde.

- Hvordan gik det med Tove? - Hun fik urnen.

Fattede hun mistanke?

Men så begyndte hun at anklage mig for Christians død.

Fordi jeg bare arbejder hele tiden.

Hun er syg i hovedet. Du må ikke tro hende.

Man kan ikke bare sige sådan noget. Selvfølgelig arbejdede du meget.

Men det er sygt at sige, at det var din skyld, han døde.

Hvad ved du om det?

Om at du arbejdede meget?

Det ved jeg ikke. Christian sagde det vel.

Hvad? Hvornår sagde han det? Talte I om mig?

- Giv mig min taske. - Jeg spurgte, om I talte om mig.

Af og til.

Jaså. Talte I tit sammen?

Vi talte sammen, fordi jeg prøvede at få fat i dig.

Og du svarede aldrig, så jeg talte med Christian, fordi han svarede -

- og så ...

Så begyndte vi vel at snakke og fik en slags kontakt, kan man sige.

Hvorfor har du ikke sagt det?

Fordi jeg tænkte, at det var noget, han burde tale med dig om.

Og visse ting sagde vi vel i fortrolighed.

Hvad sagde han til dig i fortrolighed?

- Hvad? - Det er lige meget nu.

- Jo, sig det. - Det er altså lige meget.

- Sig, hvad han sagde. - Iris.

Sig det.

- Han talte med dig om separation. - Stille!

Stille! Hvornår sagde han det?

Hvornår sagde han det?

- Jeg siger bare, hvad han sagde. - Hvornår? Hvornår sagde han det?

- Iris, lad nu være. - Hvilken dag sagde han det til dig?

Sig, hvornår han sagde det.

- Dagen ... - Sig det.

- Dagen før han døde. - Nej!

- Nej! Nej! Nej! - Kom nu, Iris ...

Tekster: Helle Cathrine Østergaard Iyuno

Tekster: Helle Cathrine Østergaard Iyuno