Original subtitles

Da Sylvester var på toilettet, kiggede jeg i hans jakke.

- Hans tegnebog var der ikke. - Men du fandt noget andet?

- En halskæde. - Jeg gjorde noget virkelig dumt.

- Hvor har du gjort af hammeren? - Jeg smed den i havet.

Ved han det? Den svage mand?

110.000 inden næste torsdag. Hver uge koster dig 10.000 ekstra.

Inden næste gang skal du gå ud og spise alene.

Tror du, jeg er en skide morder?

- Jeg er så træt af løgnene. - Jeg kan ikke klare dit pis.

Din far har trukket sit vidneudsagn tilbage.

Nu kan du måske fortælle, hvad du lavede efter festen.

Jeg var i dårligt humør, okay?

Jeg var til festen, og der blev ballade.

Og ja, jeg blev smidt ud.

Jeg var ikke fin nok til deres skide villafest.

- Jeg gik ud for at klare tankerne. - Hvor gik du hen?

- Jeg gik bare rundt i byen. - Mødte du nogen?

- Nej. - Hvorfor bad du din far om at lyve?

Jeg vidste, at I ville komme efter mig som en flok skide vampyrer.

Jeg havde ikke gjort en skid.

Så kommer politiet og giver mig skylden for noget.

Det er altid det samme. Jeg får altid skylden for alt.

Så du var vred på Benjamin efter festen?

Nej, det sagde jeg ikke. Jeg var vred på den idiot, der holdt festen.

Han løj om sit alibi. Kan vi ikke bruge det til noget?

Nej, det bliver svært. Han var 16. Han var bange.

Det er ikke usandsynligt, at han gik i panik.

Er der en forbindelse mellem Alex Persson og Sylvester Jonsson?

Sylvester ringede måske og bad Alex om at skille sig af med liget.

Ikke hvad jeg har fundet, men jeg leder videre.

Godt.

Vi må tale med Sylvester igen.

Vent. Liget er ikke identificeret endnu.

Og vi er helt sikre på, at det er Benjamin Serén?

Vi kan ikke sidde og trille tommelfingre -

- mens NFC nedprioriterer uopklarede sager.

Giv ikke mig skylden, når det går galt.

Hvad er du mest bange for? At jeg spilder vores tid -

- eller at jeg løser en sag, der var din, før den blev henlagt?

Hallo, det er mig. Har du udskiftet låsen? Hvad fanden? Seriøst?

Jeg ved, du er derinde. Kan du ikke bare åbne?

Undskyld, okay?

Jeg skammer mig over, at jeg stjal fra dig.

Du må ikke tro, at jeg er en skide morder.

Far?

Du må ikke tro, at jeg har myrdet nogen.

Jeg beder dig. Vil du ikke nok åbne døren?

Tillykke med fødselsdagen, mor.

- Ja? - Rovan, hør godt efter.

Vi havde en aftale, du og jeg. Du sagde, at du var grundig.

- Hvad er der sket? - Politiet har fundet liget.

Jeg gav dig en helvedes masse penge, så det her ikke skulle ske.

Nu må du stå frem og tage skraldet. Det forstår du godt, ikke?

- Jeg kan ikke tale nu. - Rovan?

- Far, hvem var det? - Forkert nummer.

Næsten som om det var mor, der ringede.

Ja, ikke?

Værsgo, mor.

- Velkommen. - Tak.

Hej. Iris Broman, ikke?

- Og Jens Mikaelsson, ikke sandt? - Det er rigtigt.

Jeg glemmer aldrig et navn. Værsgo, sid ned.

Genkender du ham?

Nej, desværre.

- Er du sikker? - Jeg har aldrig set ham. Beklager.

Hvad med den her?

- Hvad er det? - Hvad tror du?

Et smykke.

Den halskæde, du beskyldte Claire Boström for at stjæle.

Hvem?

Jeg troede, at du aldrig glemte et navn.

Du hentyder til den prostituerede, I stillede spørgsmål om sidst, ikke?

Hvorfor opsøgte du hende for at få halskæden tilbage?

Jeg har aldrig mødt hende. Det sagde jeg også sidste gang.

Hun påstår det modsatte.

Hvordan skulle jeg vide, hvad hun siger? Det passer i hvert fald ikke.

Kig igen. Kan du se, at der er en rille?

Dna'en kan sidde fast i den.

Er der grund til at tro, at din dna bliver fundet der?

Nej.

- Er du sikker på det? - Ja.

Ja, vi får se.

- Jeg har sovet dårligt. - Hvad skyldes det?

Det var en skide natravn, der skræppede op uden for vinduet i nat.

- Natravn? Hvad er det? - En fugl.

Jens. Isabell har kontaktet os angående liget i skoven.

- Åh nej. - Hvem er Isabell?

Et medium.

Hun læste om efterforskningen og fornemmede et par øjne -

- i nærheden af, hvor liget blev fundet.

- I laver sjov, ikke? - Nej.

Isabell har hjulpet os flere gange.

- Et par øjne? - Ja.

Det lyder underligt, men vi drukner ikke ligefrem i tips.

Hvad nu, hvis der er noget, og vi ikke undersøger det?

Okay, så tager vi hende med.

- Er det Isabell? - Ja. Hvad havde du forventet?

Det ved jeg ikke.

Isabell bryder sig ikke om -

- at man taler til hende, når hun mærker energien.

Godt. Jeg vil ikke høre, hvor mit chakra er blokeret.

- Her lufter jeg mine hunde. - Jaså. Har du mange?

To. Irske settere.

- Kan du lide hunde? - Det kan jeg faktisk ikke.

- Hvorfor ikke? - Jeg blev bidt som barn.

Okay. Der er hunde, og så er der hunde.

Måske.

Her.

Har du fundet noget?

Et par briller.

Der er ikke nok glas tilbage, ellers kunne vi spørge optikeren.

Hvad tror du?

NFC kan komme med en mere sikker udtalelse.

Men spørger du mig, er det de samme.

Kan I se ridsen på højre side af stellet?

Den er identisk med ridsen på Benjamins briller.

Vi må udvide søgeområdet. Lad os undersøge skoven en gang til.

- Som om vi har ressourcer til det. - Vi har tydeligvis overset noget.

Ellers havde brillerne ikke ligget der.

Det er på et spinkelt grundlag, indtil vi får resultatet fra NFC.

Hvad gør vi?

Vi kunne have bedt Missing People om hjælp.

- Kan de samle et hold til i morgen? - Helt sikkert. De kan lide mig.

- Jeg ringer til dem. - Godt. Godt, Nina.

- Tak, Tomas. - Ja.

Anton, kan du give mig en 13 millimeter?

- Den der? - Nej, ikke den. En større en.

Tak. Perfekt.

Skal du ikke tage den?

Nej. Det er ikke noget vigtigt.

- Hallo, det er Adam. - Hej.

Jeg ville bare høre, hvordan efterforskningen går.

Intet nyt. Hvad med dig? Har du fået talt med nogen?

Jeg behøver ikke tale med nogen.

I skal fange de møgunger, så de kan udpege van Voorst.

- Iris, hvordan har du det? - Jeg har det fint. Vi tales ved.

Okay, vi tales ved.

- Hvem talte du med? - Ikke nogen.

Men van Voorst, er det ikke ham, der ...

Jeg vil ikke tale om det.

Iris. Jeg savner også Christian.

- Hvor længe bliver I her? - Det ved jeg ikke.

- Skal børnene ikke i skole? - De har ferie i to uger.

Og man kan altid tage et par dage mere.

- Det er noget med Didier. - Nej, det er det ikke.

Vi er her for dig, så længe du har brug for os.

Det er interessant, at alle ved, hvad jeg har brug for.

Jeg har brug for fred og ro.

Derfor spørger jeg, hvornår I tager tilbage til Paris.

- Iris, kom nu. - "Kom nu, kom nu, kom nu."

- Iris. Kom tilbage. - For helvede da.

Pis.

- Jeg tog et billede. Vil du se det? - Ja.

Jeg lod, som om jeg tog en selfie, men jeg vendte ikke kameraet.

Mor. Det havde jeg ikke forventet af dig.

Jeg er flov, men jeg ville så gerne have et billede.

- Han er virkelig lækker. - Ja, ikke?

Kig op.

- Hvor gammel er han? - På min alder.

- Har han børn? - Nej, det har han ikke.

- Hvor bor han? - Det ved jeg ikke.

- Men han bor her i Malmø? - Ja, det går jeg ud fra.

For at være helt ærlig så talte vi ikke meget om ham.

Han stillede mest spørgsmål om mig.

- Ikke selvoptaget. Det kan vi lide. - Ja.

Nej. Han er for god til mig.

Hold op, mor. Du fortjener det. Jeg mener det. Du ser godt ud.

- Okay. Tak. Jeg er sent på den. - Hyg dig.

Vi får se, om jeg kommer hjem i aften.

Hvad? Fejrer vi noget?

Jeg vil tilbringe resten af mit liv med dig.

Politi! Stop!

Jeg vil dele mit liv med dig.

Politi! Stop!

- Resten af mit liv. - Stop!

Tak skal du have.

- Hej. - Hej.

- Nej. Få dem væk. - Kom her.

Jeg var nødt til at tage dem med. Der er kennelhoste i hundepasningen.

Det er okay. Det rammer kun hunde.

Jeg finder en anden løsning til i morgen.

Godt. Kan du lægge den her i din bil? Tak.

- Hej, Fredrik. - Jeg ved, hvad du vil sige.

- At jeg ikke burde være her. - Nej.

Men jeg er nødt til det. Jeg kan ikke bare sidde med hænderne i skødet -

- når Benjamins morder er derude. Det kan jeg ikke.

Hold dig tæt på de andre. Rør ikke ved noget.

Finder du noget, så råb efter hjælp. Lov det.

Det lover jeg. Tak, Iris.

Vi har fundet noget!

Fredrik.

Genkender du skoen her? Kan det være Benjamins?

Det ved jeg ikke.

- Kan du ikke genkende den? - Nej.

Spørg Åsa. Hun har mere styr på Benjamins ting.

- Okay. - Brie.

Brie!

Jeg kan ikke finde Brie. Jeg kan ikke gå, før hun er tilbage.

Men vi behøver ikke være to om at tale med Åsa, så tag bare bilen.

- Her. - Nej, du får nok brug for den.

Jeg kan tage en taxa. Jeg håber, du finder den hund.

Kom. Brie!

Brie!

- Hallo! - Hej.

- Hej. - Hej.

- Det må være dig, der er Liv. - Ja.

Jeg hedder Peter.

Din mor sagde, at jeg kunne blive hængende.

Men hvis jeg havde vidst, du kom så tidligt, så var jeg smuttet.

- Det er helt fint. - Okay.

Det føles lidt weird at stå her uden tøj på.

To sekunder.

Jeg tror, du har vendt vrangen ud på T-shirten.

Ja, det er faktisk meningen.

Det gør alle i Danmark lige nu. Det er fashion.

Okay.

- Må jeg spørge dig om noget? - Ja.

Dater hun mange, din mor?

Nej. Men jeg håber, at du mener det seriøst.

Jeg er seriøs.

Ser jeg ikke sådan ud? Okay.

Altså, vi har jo ikke set hinanden i så lang tid, men ...

Men jeg ved ikke ... Det føles bare rigtigt. Kender du det?

Godt.

Jeg vil vise dig en genstand. Fortæl mig, om du genkender den.

Ja, okay.

- Har I lige fundet den? - Genkender du den?

Ja. Det er ...

... Benjamins yndlingssko. Jeg måtte ikke smide dem ud -

- selv om de var ... helt ødelagte.

- Men nu virker det. Rigtig godt. - Nej.

- Jo. - Der er ingenting her.

- Mor rider en tur. - Okay.

Julie, du tager dig af din lillesøster. Kys, kys!

Kys, kys.

- Hvad vil du? - Bare vide, hvornår du er tilbage.

Det rager ikke dig.

Du kan ikke bare tage børnene med. Det er kidnapning.

Det er mine børn. Og jeg tager, hvorhen jeg vil med dem.

- Pis. - Læg ikke på. Katarina.

Kom så.

Hvordan går det?

Fandt I den i samme skov som liget?

Ja, 300 meter væk i et buskads. Benjamins mor siger, det er hans.

Muligvis, men jeg tror ikke, den har ligget udenfor i 18 år.

- Hvad? Hvor længe tror du? - Højst et par måneder.

Pis.

Fredrik.

Jeg forstår, at du vil vide, hvad der skete med din søn.

Derfor vil jeg give dig en chance for at sige sandheden.

Var det dig, der plantede skoen?

Bare sig det. Var det dig?

I kan ikke lukke efterforskningen igen. Ikke igen.

- Brillerne, var det også dig? - Hvilke briller?

Benjamins briller. Lagde du dem her?

- Har I fundet Benjamins briller? - Svar nu bare. Var det dig?

Nej. Nej, det sværger jeg på. Skoen. Kun skoen.

Du bringer efterforskningen i fare. Det forstår du godt, ikke?

Men hvis I har fundet Benjamins briller, har I et spor og kan ...

Hør her. Alt, hvad man finder her, kan anfægtes i retten.

Er det det, du vil?

Vil du have, at den eller dem, der gjorde det, skal slippe godt fra det?

- Selvfølgelig vil jeg ikke det. - Nej.

Så er du nødt til at holde dig til sandheden.

Er der andet, Fredrik?

Den aften, han ringede ...

Det, han egentlig ville have, var, at jeg skulle hente ham.

- Og gjorde du det? - Nej. Jeg nægtede.

Fordi jeg havde drukket. Så sagde han til mig: "Far."

"Hvad nu, hvis jeg bliver slået ned?"

"Berøvet. Myrdet, så jeg aldrig kommer hjem igen."

Og jeg sagde ... Jeg sagde:

"Så bliver du vel det."

Hvordan fanden kan man sige det til sin egen søn?

Hvordan skal man kunne leve med, at man har sagt det?

Det ved jeg ikke. Det ved jeg ikke.

Jeg går. Undskyld.

- Ja, det er Iris. - Tomas fra retsteknisk.

Jeg har undersøgt brillerne, der kom ind i går.

Ridsen er åbenbart en fabriksfejl.

Der er hundredvis af stel med den samme defekt -

- så det er umuligt at sige, om de tilhørte Benjamin.

- Hørte du det? - Ja. Tak skal du have.

Brie!

- Brie! - Vi er ved at være færdige.

- Okay. Fandt I andet? - Hvad? Nej.

Brie! Bare hun ikke er løbet ud på motorvejen.

Nej, det ville vi have hørt.

Måske skulle jeg køre med en anden i stedet.

Hvad? Nej, jeg kører.

Bella skal have mad. Jeg må komme tilbage senere.

Kan du så ikke bare sætte Bella ind i bilen?

- Hun er allerede i bilen. - Nej, hun er her.

Brie. Brie. Hej. Hvor har du været?

Du kan ikke bare stikke af. Jeg var så bekymret.

Ballademager.

- Hallo. - Hej.

Ja, det er den der. 777.

- Nej, men ... - Hej.

- Hej. - Sidder I her?

Ja, jeg ville have smuttet tidligere, men så kom Liv hjem.

- Nu hjælper han mig med lektierne. - Det er godt.

- Hej. - Hej.

Hvad skal vi have til aftensmad? Du spiser vel med?

- Vil du det? - Hvis det ikke er til besvær.

Nej. Jeg har købt ind. Men det bliver bare enkel pasta.

Jeg elsker enkel pasta.

Jeg hjælper til. Men vi skal lige lave den her først. Kom så.

På samme måde som før. Du skal bare sætte ti ind i stedet.

Okay, ja.

- Du må gå til bekendelse. - Jeg kan ikke. Det går ikke.

Rolig nu. Jeg hjælper dig.

Sådan her. Du siger, at det ikke var med vilje -

- men i selvforsvar. Jeg skaffer dig en god advokat. Den bedste.

Du bliver ikke dømt for mord.

Du ryger i fængsel i et par måneder, og så er du fri.

Fri for mig, fri for alt.

Jeg sørger for, at det er det værd. Du skal aldrig arbejde mere.

Anton har været nok igennem. Han skal ikke også miste mig.

Hør godt efter. Der er kun to måder at gøre det på.

Enten gør vi det på min måde -

- eller også får politiet et anonymt tip og finder mordvåbnet hos dig.

Hvad tror du, Anton ville sige til det?

Har du det stadig?

Jeg kan være din ven eller din værste fjende. Det er dit valg.

Det ville være forfærdeligt, hvis lille Anton kom ud for en ulykke.

Så tænk lidt over, hvordan du vil have det.

- Julie, hørte du det? - Hvad?

Ja, det hørte jeg.

Det er mors hest.

- Det er Iris. - Det er Eva fra hospitalet i Ystad.

- Vi har en Katarina Bignola her. - Det er min lillesøster.

Hvad er der sket?

Hun kom ind akut efter et fald fra en hest.

Jeg kommer.

Hun bad mig sige, at du skulle tage hjem til børnene.

- Hvad? Er de alene? I huset? - Ja, sådan forstod jeg det.

Ja. Tak. Fandens.

Der er hun!

- Mor! Mor! - Hej, skattebasser.

- Forsigtig. - Vi ventede jo på dig.

Skat. Lille skat.

- Tag dem. - Tak, skat.

Nu skal I i seng.

Men vi vil gerne se mere på tabletten.

Nu skal I tage det roligt, for mor har store smerter.

- Iris, hjælp mig med skoene. - En halv time?

Julie. Tag din lillesøster med ud og børst tænder.

- En halv time? - Nej. Nu gør I, som jeg siger. Av!

Nu gør I, som mor siger.

- Jeg kommer og siger godnat. - Er du okay?

Jeg elsker jer.

Fik du fat i Didier fra hospitalet?

- Ja. - Hvad sagde han?

- Om hvad? - Hvornår kommer han?

Du kan jo ikke passe børnene nu, så hvornår kommer han?

Han undersøger det.

Han har travlt på arbejdet, men det skal nok gå. Kan du lige ordne ...

Tak.

- Av! Av. - Er du okay?

Nej, det er jeg ikke. Forsigtig. Okay.

- Jeg lægger det her op. - Meget forsigtigt.

Sådan.

Åh gud. Hvorfor får man altid kvalme, når man har smerter?

Skal jeg ringe til Didier?

Vil du være sød at hente et glas vand? Jeg er så tørstig.

Ja. Undskyld.

Hør ... Jeg har tænkt på noget.

Skal vi ikke tage til Bangkok under alle omstændigheder?

- Vi kan besøge din familie. - De ville blive så glade.

Godt. Jeg sørger for billetter.

Hej, Inger. Det er mig.

Jeg har brug for, at du passer Anton igen.

Jeg tror, at det bliver lidt længere end normalt.

Ja. Tak for alt det, du gør.

Jeg sætter stor pris på det. Du skulle bare vide.

- Er det allerede i morgen? - Nej, der er mange timer tilbage.

Sov bare.

- Hej. - Hej. Er du Iris Broman?

- Ja, det er det, Gunnar. - Okay. Du har besøg.

Hej.

Er det dig, der efterforsker det lig, der blev fundet i skoven?

Ja.

Det var mig.

Det er mig, der dræbte ham.

Det er mig, der gjorde det.

Fortæl mig, hvad der skete fra start til slut.

Jeg havde drukket en øl med nogle venner og var på vej hjem ...

... da den her fyr pludselig sprang på mig.

Jeg prøvede at gå, men han løb efter mig.

Så jeg slog ham.

Han må have været høj, for han gav sig ikke.

Han var helt væk.

Uanset hvor mange gange jeg slog, blev han bare ved.

Jeg havde min hammer i bæltet og slog ham med den i selvforsvar.

Og så var han død.

Jeg gik i panik.

Jeg tog min bil og kørte ud i skoven og begravede ham.

- Og hvor havde du været? - På restaurant Golden.

Jeg tog tit derhen efter arbejde. Der var altid en, jeg kendte.

Hvem var der den aften?

Det kan jeg ikke huske.

Kan du udpege, hvor du begravede ham?

Cirka der.

Cyklen, hvor efterlod du den?

Hvilken cykel? Der var ingen cykel.

Jeg er straks tilbage.

Er det ham, du dræbte og begravede i skoven?

Nej.

Hvem er det? Ham har jeg aldrig set før.

Liget er ikke Benjamin.

- Efterforsker vi to sager nu? - Det har jeg jo sagt hele tiden.

At vi ikke skulle gå ud fra, at det var Benjamin.

Nu har hun virkelig dummet sig.

Forhøret er afsluttet klokken 11.15. Jeg er straks tilbage.

Jeg har slået alle de savnede op i Skåne.

Ingen andre passede på omstændighederne.

Så må vi udvide. Halland, Blekinge, Småland.

Og så må vi se, om vi kan identificere ham.

Det kan ikke vente længere. Ikke når vi har en person -

- der tilstår et helt andet mord.

Han er ikke bare psykisk syg og vil have opmærksomhed?

Han udpegede præcist, hvor liget blev fundet.

Han kan have set afspærringerne.

- Måske var han med Missing People. - Det er sandt.

Hav mig undskyldt.

Jaså. Er jeg den eneste, der er glad for en tilståelse?

Hej, Adam. Kan jeg ringe tilbage senere?

Jeg skynder mig. Det handler om de møgunger, der skød Christian.

Vi har fanget en af dem.

Fyren ... Hallo, Iris? Hørte du, hvad jeg sagde?

Vi har måske pågrebet Christians morder.

Tekster: Helle Cathrine Østergaard Iyuno

Tekster: Helle Cathrine Østergaard Iyuno