Afrikaans
Akan
Albanian
Amharic
Arabic
Armenian
Azerbaijani
Basque
Belarusian
Bemba
Bengali
Bihari
Breton
Bulgarian
Cambodian
Catalan
Cebuano
Cherokee
Chichewa
Chinese (Simplified)
Chinese (Traditional)
Corsican
Croatian
Czech
Esperanto
Estonian
Ewe
Faroese
Filipino
Finnish
French
Frisian
Ga
Galician
Georgian
German
Greek
Guarani
Gujarati
Haitian Creole
Hausa
Hawaiian
Hebrew
Hindi
Hmong
Hungarian
Icelandic
Igbo
Indonesian
Interlingua
Irish
Italian
Japanese
Javanese
Kannada
Kazakh
Kinyarwanda
Kirundi
Kongo
Korean
Krio (Sierra Leone)
Kurdish
Kurdish (Soranî)
Kyrgyz
Laothian
Latin
Latvian
Lingala
Lithuanian
Lozi
Luganda
Luo
Luxembourgish
Macedonian
Malagasy
Malay
Malayalam
Maltese
Maori
Marathi
Mauritian Creole
Moldavian
Mongolian
Myanmar (Burmese)
Montenegrin
Nepali
Nigerian Pidgin
Northern Sotho
Norwegian
Norwegian (Nynorsk)
Occitan
Oriya
Oromo
Pashto
Persian
Polish
Portuguese (Brazil)
Portuguese (Portugal)
Punjabi
Quechua
Romanian
Romansh
Runyakitara
Russian
Samoan
Scots Gaelic
Serbian
Serbo-Croatian
Sesotho
Setswana
Seychellois Creole
Shona
Sindhi
Sinhalese
Slovak
Slovenian
Somali
Spanish (Latin American)
Sundanese
Swahili
Swedish
Tajik
Tamil
Tatar
Telugu
Thai
Tigrinya
Tonga
Tshiluba
Tumbuka
Turkish
Turkmen
Twi
Uighur
Ukrainian
Urdu
Uzbek
Vietnamese
Welsh
Wolof
Xhosa
Yiddish
Yoruba
Zulu
- Vi behøver ikke gå ind nu. - Du er så pisseirriterende.
Stop! Politi!
Iris ...
Nej!
- Hej, Tove. - Tror du, jeg er dum?
- Hvad? - Urnen. Jeg ved, at du tog den.
Du har ikke mere ret til den end os. Jeg ringer til politiet.
- Ja, gør det. Hils dem fra mig. - Du er en skide ego...
Toget fortsætter mod Simrishamn. Det er vores endestation.
Næste stop, Ystad station.
- Hvor fanden er vi? - Du vender det på hovedet.
Du er jo retarderet. Bare giv mig det.
- Vi skal den vej. Ikke? - Hvad mener du? Det ved jeg ikke.
- Hul i det her. - Hvor skal du hen?
- Tilbage. Jeg klarer ikke mere. - Vi mangler kun to kontrolposter.
- Gjorde vi det så for ingenting? - Ja.
- Forlod du hende bare? - Ja. Jeg frøs.
Jeg sagde jo, at I skulle blive sammen.
Det er Zarah. Jeg kan ikke tage telefonen. Læg en besked.
- Hvor efterlod du hende? - Det ved jeg ikke.
Tag dig sammen, Vera. Hun må ikke forsvinde. Hører du mig?
- Se på kortet igen. - Måske der.
- Iris Broman, sagde du? - Ja.
- Så må jeg bede om din legitimation. - Ja.
Jeg ved, at jeg ikke ser klog ud, men det er jeg.
Der er ingen med det navn.
Jo, jeg står lige her. Jeg er den nye leder af Uopklarede Sager.
Okay. Så må jeg ringe.
- Hej, Iris. Velkommen. - Hej.
Jens Mikaelsson. Du husker mig ikke.
- Jo ... - Nej, det gør du ikke.
Vi mødtes til en konference i København. Det er vel to år siden.
Du holdt et interessant foredrag om kriminelle netværk.
- Ja, det er rigtigt. - Vi er glade for, at du starter her.
- Jeg er også glad. - Vi har lige fået en ny sag.
Det lader til at være vores. Jeg var på vej ud.
Er det okay, hvis jeg tager med?
- Hvornår kom du herned? - I går aftes.
- Hvor bor du? - Jeg låner et hus uden for Ystad.
Lækkert.
- Fucking små kællinger! - Unger, så er det nok.
- Se de små kællinger. - Vera.
- Jeg kan mærke likes'ene rulle ind. - Ja, 100 procent.
Åh gud ...
Jeg fatter ikke, hvad de tænker.
De ser en død person, og det første, de gør, er at tage et billede.
De har fjernet det nu, men det var blevet delt 150 gange -
- så det er bare et spørgsmål om tid, før journalisterne ringer.
De svin.
Hallo. Hej.
- Hej, Tomas. - Hej, Jens.
Det er rigtigt.
- Hej. - Det er Iris Broman, vores nye chef.
- Hej. Tomas. - Hej. Rart at møde dig.
- Hvad ved vi? Mand eller kvinde? - Det er for tidligt at sige.
Intet, der kan identificere personen?
Nej, desværre ikke endnu.
Men kraniet har revner, der tyder på flere hårde slag.
- Det er næppe et fald. - Okay.
Hvad ville du sige helt spontant? Hvor længe har det ligget der?
Det bliver et rent gæt. Mellem 15 og 20 år.
- Ved vi noget om alderen? - Ung. I tyverne, vil jeg tro.
Politiet bekræfter, at der er fundet et lig i skoven uden for Klagshamn.
Nogle skoleelever på orienteringsløb fandt liget.
Politiet mistænker mord, men vil ikke gå i detaljer.
- Her er vi. Hej, Nina. - Hej.
Nina Malek, analytiker. Rart at møde dig.
- Hej. Iris. - Det er godt, at du er her.
Jeg har slået savnede personer i området op. Vi er heldige.
Der er kun én forsvundet person i området her.
En Benjamin Serén.
Han forsvandt den 29. maj 2004. Sagen blev lukket i 2008.
- Og han var 16 år? - Ja. 16 år gammel.
Ja, jeg henter ... Det er intet problem.
Det er Kerstin Julin. Hun arbejder sammen med os.
Det var Kerstin, der havde sagen.
Jeg har forberedt et lokale.
Ja, det er Iris. Okay. Ja, jeg kommer ned.
- Hej. - Hej.
Er du ansvarlig for de uopklarede sager?
- Ja. - Det er Benjamin, ikke?
- Hvem er du? - Undskyld.
Frederik Serén. Jeg er Benjamins far.
- I havde fundet et lig. - Ja, men vi ved ikke, hvem det er.
Benjamin forsvandt i det område. Det må være ham.
Er der en chance for, at jeg kan se liget?
Det kan tage tid at identificere ham.
Jeg har altid følt, at det ikke var en ulykke.
At nogen har gjort det.
Når jeg kører forbi det sted, hvor I fandt cyklen -
- så føler jeg, at der et sted derude er en, der er skyldig.
Jeg forstår dine følelser.
Men som sagt ved vi endnu ikke, hvem det er.
Jeg går ingen steder. Ikke før du siger, at I genåbner sagen.
Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan. Det lover jeg.
Lover du det? Det har jeg hørt mange gange. Det betyder ikke noget.
Når jeg siger, at jeg lover det, så lover jeg det.
Det er godt at være her. Lad os tale om det praktiske senere.
Grovboller? Jeg har selv bagt dem. De er lækre.
- Tak. - Ellers tak.
- Nej tak. - Hør engang.
Benjamin-sagen. Han forsvandt altså i samme område -
- hvor ligdelene blev fundet i dag.
Så har vi kun det at gå ud fra, indtil vi har en identifikation.
Det kan tage tid. Uopklarede sager er jo ikke en prioritet.
Nej, men så bruger vi den tid.
Der er andre tekniske muligheder i dag.
Og Missing People eksisterede ikke dengang.
Kerstin, som leder af sagen kan du så ikke fortælle lidt?
Jo. Benjamin havde været til fest i Malmø og var på vej hjem på cykel.
Men han kom aldrig hjem.
Cyklen blev fundet i skoven mellem Malmø og Klagshamn.
Uden et lig kunne vi ikke påvise en forbrydelse.
Ingen spor førte nogen vegne.
Derfor besluttede jeg, at sagen skulle henlægges.
Ja, vi kom bare ikke længere.
Åsa, din mand er her. Han venter i lobbyen.
- Sagde du, at du var min mand? - Hej. Undskyld, det var dumt.
- Hvad vil du? - Det drejer sig om Benjamin.
- Nej, Fredrik. - De har fundet et lig.
- Der er en ny betjent, der lover ... - Hold nu op.
Du kan ikke bare komme her og grave det hele frem igen.
Nu kan vi måske holde en ordentlig begravelse.
For sidste gang: Jeg vil ikke se dig her igen.
Du skal slet ikke opsøge mig. Forstår du det?
Fredrik Serén, Benjamins far, kontaktede mig i dag.
Allerede? Den skøre skid. Han ringede mindst en gang om ugen -
- for at høre, om vi var kommet nogen vegne, år efter år.
Ja, det kan man jo godt forstå.
Men vi ved jo ikke, om det er Benjamin.
Nej, men hvis det er Benjamin, ved vi nu, at det ikke var en ulykke.
Ifølge teknikerne var offeret blevet slået i hovedet flere gange.
Var der nogen i den sidste efterforskning, der havde et motiv?
- Havde I en mistænkt? - Ja, der var en fyr. Alex Persson.
Han var til festen, men blev smidt ud efter et skænderi med Benjamin.
- Hvad skændtes de om? - Ingen vidste det.
Men flere vidner til festen hørte dem skændes.
Men det er lige meget.
Alex havde et alibi. Han var hjemme, inden Benjamin forlod festen.
Det blev også bekræftet af hans far.
Er der andre mistænkte?
Det hele står her. Og I kan også se afhøringerne, hvis det morer jer.
Ja, selvfølgelig.
Jeg kommer!
- Hej. - Hvorfor har du ikke nøglen?
Jeg glemte den. Undskyld. Men jeg har en gave med.
Jeg sætter dem i køleskabet, hvis du ikke vil have en nu.
- Jeg venter, til de er kolde. - For fanden, far.
Har du ikke repareret din dørtærskel endnu?
Tak, jeg klarer det selv nu. Tak.
- Jeg tager en med det samme. - Ja, selvfølgelig.
- Hvor er dine papirer? - I kurven.
Det nytter ikke noget.
- Du har ret til støtte. Du er jo ... - Bevægelsesudfordret. Ikke invalid.
De skal stadig ordne lejligheden.
Jeg hørte i radioen, at de fandt et lig uden for Klagshamn.
Den slags går de op i, politiet.
Et gammelt, råddent lig.
Men svinet, der skød mig i ryggen ...
Den sag har de lukket.
- Ja, det er Alex. - Jens Mikaelsson fra politiet.
Vi vil gerne tale med dig om Benjamin Sirén-sagen.
- Kan du komme herind? - Ja. I morgen ved middagstid?
Ja, det er fint. Farvel.
- Hvem var det? - Det var bare arbejdet.
En, der ville bytte vagt.
Édith Piaf est une légende française -
- dans tout le monde. "Non, je ne regrette rien".
- Vera? - Hvad? Jeg forstår det ikke.
- Kan du ikke tale svensk? - Altså ...
"Je ne regrette rien." "Jeg fortryder intet."
Jeg mener ... Hallo. Hvorfor er det så svært at forstå?
Hillevi. Jeg har ondt i hovedet. Det var hårdt at finde et lig.
- Måske har vi brug for krisehjælp. - Jeg vil hjem.
- Det vil jeg også. - Ja, ved I hvad?
Bare gå. Timen er slut.
- Må vi gå nu? - Fedest!
Benjamin Serén forsvandt i dette område i 2004.
- Kan det være ham? - Vi afventer identifikation.
Men Benjamin-sagen er selvfølgelig interessant -
- fordi det er i samme område.
- Tror I, at I kan løse sagen? - Selvfølgelig håber vi det.
Der er helt andre tekniske muligheder i dag.
Vi beder folk om at komme ind med tips -
- hvis nogen har hørt eller set noget i dette område.
Kan folk huske det efter al den tid?
Ja, når der er gået noget tid, sker der noget.
Folk kan være villige til at tale om ting, de ikke ville tale om før.
Så den eller de skyldige skal ikke føle sig sikre.
Der er ikke forældelsesfrist på mord, så vi stopper ikke -
- før vi har hele sandheden. Tak.
Iris. Hvordan går efterforskningen af mordet på din mand i Stockholm?
- Hvad er det for et spørgsmål? - Har I nogle nye spor?
Det er ikke min efterforskning.
Men gerningsmændene er på fri fod. Hvordan har du det?
Iris?
Iris?
- Hallo! - Hej, hej.
- Hej. - Hej.
- Endnu en hård dag? - Ja.
Jeg så, at nogle elever på din skole havde fundet et lig.
- Ja, under orienteringsløbet. - Var du der?
- Så du liget? - Hold nu op. Jeg orker det ikke.
Okay. Undskyld.
Kan du i det mindste ikke bare sætte den i opvaskemaskinen?
- Det er rent. - Men så tømmer man den.
- Det når jeg ikke. - Hvad skal du?
- Ud. - Du er jo ude hver aften.
Kan du ikke blive hjemme bare én aften og se en film med mig?
Mor, du er nødt til at få dig et liv.
Og find et andet job!
Benjamin ringede hjem klokken kvart i et om natten.
Hvorfor ringede han?
Han sagde, at han var på vej hjem.
Så du hentede ham ikke, selv om du havde lovet det?
Nej, det gjorde jeg ikke. Det skulle jeg have gjort. Det ved jeg.
Hej.
- Jeg ville høre, hvordan det går. - Godt.
- Hej, Iris. - Hvad laver du? Klæd dig på, Didier.
- Ja, det skal jeg nok. - Undskyld. Hvordan er det i huset?
Fint. Stille og roligt, bortset fra musene.
Jeg ved det. Der er en byggefejl. Var der mange?
- Ja, det kan man godt sige. - Hvor klamt.
- Er du ikke bange, når du er alene? - Nej.
Jeg har jo hemmelig adresse. Det skal du ikke bekymre dig om.
- Okay, godt. - Hvordan går det hos jer?
Det er kaos som altid.
Børnene havde maveonde og lus på samme tid.
Didier arbejder hele tiden, og vi har en ny au pair, Marit.
Hun er deprimeret og gemmer sig for mig hele tiden.
"Åh, Kattis, det er så mørkt, jeg vil ikke leve længere."
"Kan du lave en kop varm chokolade?"
Det føles, som om det er mig, der arbejder for hende.
Det er hårdt. Har du nu brug for en au pair?
- Eller har du fået et job? - Nej, jeg har ikke fået et job.
Og ja, det gør jeg. Alle har en au pair her. Hvad mener du?
- Var der andet? - Du ringede til mig.
Hvad spiser du?
Chokoladekage fra fryseren. Må jeg ikke det?
- Hvor meget har du spist? - To bidder. Og hvad så?
Hold da op. Måske bør du ikke spise mere. Det er ...
Det er en ... ekstra sjov kage, om man vil.
- Hvad er der i? - Det er en hashbrownie.
Hvad fanden? Du er ikke rigtig klog.
Undskyld. Jeg havde helt glemt, at den stadig lå der.
- Jeg skal på arbejde i morgen. - Det er helt fint.
Måske bliver du lidt træt og falder i søvn. Det er helt fint.
Gå i seng!
- Nej. - Didier? Didier? Marit?
Jeg er nødt til at lægge børnene i seng. Ring, hvis du er ensom.
Du må gerne låne bilen. Nøglerne hænger i gangen. Vi ses til sommer.
Kys, kærlighed, farvel.
Stop!
God påske! Vi vil have slik!
- Hvad? - God påske! Vi vil have slik!
- Jeg har ikke noget slik. - Kan vi så få penge?
Så hør dog efter, hvad jeg siger. Gå et andet sted hen.
Pis!
Næste stop, Malmø Central.
Flyt dig.
Du! Stop!
Hvad laver du? Hvad har du gang i?
Undskyld. Jeg troede, du var en anden. Jeg beklager. Undskyld.
- Hvad synes I om Siri? - Mener du Iris?
- Ja. - Jeg kan lide hende.
Ja, det gør jeg også.
Ja. Men spørgsmålet er, hvordan hun har det. Hvad tror I?
Havde det været mig, havde jeg været på psykiatrisk afdeling.
Undskyld, jeg kommer så sent. De tog er altid forsinkede.
Her er listen, du bad om.
- Jeg har også sendt den på e-mail. - Godt. Tak. Kom så.
- Boede de også her dengang? - Ja. Her boede Benjamin.
Han fyldte år i sidste uge. 34. Det er absurd. En voksen mand.
- Vil I have et stykke kage? - Tak, men jeg springer over.
Den har stået i køleskabet hele tiden. Hvad med dig?
Den ser god ud, men jeg har lige spist morgenmad.
Når man genoptager en gammel sag, er det som at starte forfra.
Så ... hvordan var Benjamin som menneske?
Han var sød. Dygtig. Lidt stille, måske.
Introvert, sagde lærerne, men han var samvittighedsfuld og vellidt.
Og hvornår så du ham sidst?
Han skulle til klassefest i Malmø.
Klokken var lidt i seks.
Jeg kan huske, at jeg spurgte, om han kom for sent.
Det vidste han ikke.
Hvordan var jeres forhold?
Det var godt.
Eller ... Ja, vi skændtes af og til.
Men det gør alle forældre vel med deres børn.
Ifølge opkaldslisten ringede Benjamin hjem kvart i et om natten.
Hvad ville han?
Han sagde, at han var på vej hjem.
Hvad skete der så?
Jeg gik i seng og faldt i søvn.
Og så vågnede jeg ikke før næste dag klokken 11.
Jeg troede, at Benjamin var kommet hjem og lå og sov.
Og det var først der, du indså, at han aldrig var kommet hjem?
Ja.
Så ringede jeg til Åsa.
Og så ringede jeg til jer. Politiet.
- Var han interesseret i sommerfugle? - Natsværmere.
Det var noget, vi gjorde sammen.
Indtil han fik andre interesser.
- Hvilke interesser? - Det ved jeg faktisk ikke.
- Tak, fordi du kom, Alex. - Intet problem.
Det drejer sig om Benjamin-sagen, som du kender til.
Du og Benjamin, var I venner?
Overfladisk.
- Hvordan kendte I hinanden? - Vi kom i de samme kredse.
- Hvordan var Benjamin? - Ligesom de andre. En snob.
- Men du hang ud med ham? - Vi kom til de samme fester.
Jeg er med.
Der er vidner, der siger, at du og Benjamin skændtes.
Det må du spørge dem om. Det kan jeg ikke huske.
Du fik en betinget dom for besiddelse af narkotika for et år siden.
Ja, men det er et år siden. Jeg er færdig med den slags.
Det er godt.
Da du var til festen, solgte du da stoffer til Benjamin?
- Nej. Hvem har sagt det? - Måske var det det, I skændtes om?
Nej, jeg har aldrig solgt ham noget.
I de gamle afhøringer står der, at du forlod festen klokken 0.30.
- Hvad gjorde du så? - Jeg tog hjem.
Min far var også hjemme. Det har han også sagt, ikke?
Alt det her ved vi.
Alex var hjemme, inden Benjamin forlod festen.
Vi skal også tale med din far igen.
- Ja, ja. Fint. - Tak for din tid.
- Vent, skal jeg hjælpe dig? - Ja, gerne. Tak.
Er det hele om Benjamin?
Ja. Og det er ikke en af de største efterforskninger, vi har.
Vi har 132 uopklarede sager.
- Har du arbejdet her længe? - To år.
Så ... Ja. Jeg elsker mit job.
Hvornår talte du sidst med Benjamin? Tag dig god tid.
I fredags, om eftermiddagen.
Jeg ringede hjem for at høre, om alt var i orden.
Benjamin var sur på Fredrik.
- Sagde han hvorfor? - Nej.
Benjamins mor? Ja, hende husker jeg.
Min ene søn var på samme alder som Benjamin.
Hvordan er Fredriks og Benjamins forhold?
Godt.
De skændes af og til.
Hvordan er dit og Benjamins forhold?
Vi skændes aldrig.
- Har du børn? - Hvad? Nej, og det er mit valg.
Ved du, om Benjamin har en kæreste?
Jeg har fire børn. Og otte børnebørn.
Jeg er både farmor og mormor. Det er helt fantastisk.
Tillykke.
Tror du, at hun har noget at gøre med Benjamins forsvinden?
Jeg forsøger at danne mig et indtryk af det.
Nå, så vil jeg ikke forstyrre.
Det kommer jo ikke til at give mere, end vi allerede ved.
Vi får se.
En nat var jeg væk. Fredrik lovede, at han ville ...
- Det er hans skyld. - Hvad mener du med det?
Jeg forstår ikke, hvorfor det er så vigtigt.
Jeg har lagt det bag mig. Det har taget mange år.
Kan det ikke være en lettelse at finde ud af, hvad der skete?
Hvorfor? Benjamin kommer jo ikke tilbage.
Men den eller de skyldige må stilles til ansvar.
Er I sikre på, at I opklarer sagen denne gang?
Vi har jo genåbnet sagen, så vi tror, at der er en chance.
Tror?
I de gamle afhøringer antydede du, at det var Fredriks skyld -
- at Benjamin forsvandt.
Ja. Hvis jeg havde været hjemme, var det ikke sket.
Hvor var du da?
Jeg var sammen med min veninde på hendes landsted.
Det skulle have været hele weekenden, men ... Ja.
Fredrik havde lovet, at han ville hente Benjamin.
Hør, den bule i din bil ... Hvordan opstod den?
- Hvilken bule? - Der var en bule foran.
Det kan jeg faktisk ikke huske.
I rapporten stod der, at du var kørt ind i noget -
- i et parkeringshus. Det var et par dage før.
Så var det vel det. Hvilken forskel gør det nu?
Jeg er nødt til at tage den.
Hej. Hvordan gik det?
Hvor er det fint. Ja, jeg kommer og henter dig.
Jeg elsker også dig. Vi ses om lidt.
Hej.
Det var min søn Johan. Jeg må gå nu. Var der mere?
Jeg ville spørge, om du har nogle gamle film med Benjamin -
- som vi må låne.
Ja.
- Mange tak. - Tak. Farvel.
Jeg ville nok have reageret på samme måde.
Prøve at glemme det og komme videre.
Men den bule ... Ville man ikke kunne huske det?
- Det ville jeg have gjort. - Også mig.
Benji, vær sød at smile lidt.
Smil lidt. Du ødelægger alt, når du gør det.
Når du bliver ældre, vil du måske være glad for at have gamle film.
Tillykke, min skat. Værsgo.
Skal du ikke åbne den?
- Hvad er det? - Vi har hentet en saks.
Han behøver ingen saks.
Hvad fanden?
Jeg har ikke noget slik! Forsvind!
Hej. Hvad sker der?
Det er bare moster Iris. Hun bider ikke.
Okay, ind med jer. Du bider ikke, vel?
Hvad laver I her?
Sikke en varm velkomst i mit eget hjem.
I skulle jo først komme til sommer.
Ja, men jeg tænkte, at vi kunne bruge en ferie.
Og måske trængte du til selskab. Jeg har ikke set dig siden begravelsen.
Jeg kommer også for at tage mig af dig.
Vil du hjælpe mig med taskerne?
I guder, flyveturen var et mareridt. Jeg har pakket alt for meget.
Vi ville bare se, hvad der var indeni.
- Undskyld. - Nej!
Stop. Rør ikke ved noget. Forbandede møgunger. Forsvind.
Hvad sker der?
- Skal jeg hente støvsugeren? - Nej, ikke støvsugeren.
Er det Christian?
Åh gud. Jeg anede ikke, at du havde urnen med.
Jeg tog den fra Tove, fordi hun ville begrave ham i familiegraven.
Hold da op.
Jeg køber en ny. En magen til.
Vi ... Jeg finder ud af det.
Lad os finde noget at lægge ham i nu.
- Hvad med en plastikpose? - Ja.
Hej, du har ringet til Cecilia. Læg en besked efter tonen.
Hej, Cilla. Det er Åsa.
Det er længe siden.
Jeg må bede dig om en tjeneste.
Ring til mig, helst i dag.
Farvel.
Tilgiv mig, Jesus. Tilgiv mig mine synder.
- Hallo? - Ja.
Jeg vil i kontakt med en betjent.
Sig, at det drejer sig om liget, de har fundet.
Jeg ved, hvem morderen er.
Tekster: Helle Cathrine Østergaard Iyuno
- Hallo? - Ja.
Jeg vil i kontakt med en betjent.
Sig, at det drejer sig om liget, de har fundet.
Jeg ved, hvem morderen er.
Tekster: Helle Cathrine Østergaard Iyuno
Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.