All language subtitles for The.Count.of.Monte.Cristo.2002.720p.BluRay.X264-AMIABLE

Alexandre Dumas'
Greven af Monte Cristo

I 1814, var den franske kejser
Napoleon Bonaparte i excil på øen Elba,

ud for Italiens kyst. Af frygt for
at nogen ville befri ham, ville hans

brittiske vogtere skyde alle
som kom i land...

...lige gyldig hvor uskyldig eller desperat.

Idioter.

Tag kaptajnen med omkring revet
til vi får tilladelse til at gå i land.

I et sekund troede jeg
at du ville forlade mig.

Fernand Mondego forlader ikke
hans venner i tilfælde af stor fare

Som Monsieur Morell's
officielle repræsentant på denne tur, Edmond,

må jeg officielt fortælle dig
at du er gået for langt som anden mand.

Officielt. Der
Jeg har dækket mig selv ind.

Hvis vi ikke får ham til en læge,
vil han dø. Forstår du mig?

Selvfølgelig forstår jeg.
Du skal bare ikke regne med at jeg vil gøre dette ædru.

- Godt

Engelske dragoner.

Hallo!

Dantes, nej.

- En smule skødesløst,
synes du ikke? - Vi må tale med nogen.

Jeg ved det, men..

Vi er franske sejlere!

- Vi søger lægehjælp!
- Kom nu. Kom nu.

- Vi kommer med fred.
- Kom nu.

Vi gør ingenting!

Edmond

Kom nu! Kravl op!

Pas på!

Fernand

Godt. Du ramte
endelig noget.

Løjtnant Graypool.

Hvis jeres tørst for spænding kræver
disse sølle fjolsers død,

så skyd dem dog.

Men gør det med den viden
at de ikke er nogle af mine agenter.

Forklar jer selv nu
eller bliv skudt.

Sir, jeg er Edmond Dantes,

anden mand på handelsskibet
Pharaon, på vej hjem til Marseilles.

Dette er skibsejerens repræsentant,
Monsieur Fernand Mondego,

søn af Grev Mondego.

Vores kaptajn har fået hjerne feber,
så vi kom her for at få hjælp

Hvis hans koma er ægte,
vil han ikke kunne mærke min kniv, vil han?

Kun en rift.

Edmond!

- Løjtnant Graypool!
- Vi kom til dig i god tro!

- Det er for mine skadede mænd.
- Og skadet ry, uden tvivl.

Det har været en begivenhedsrig aften.

Hvis jeg ikke havde dræbt de dragoner,
havde du måske lagt i småstykker på stranden lige nu.

- Jeg fik os næsten dræbt.
- Ja, du gjorde.

Men... vi overlever.

Donne-moi encore
une bouteille du vin

- Whoo-hoo!

Donne-moi encore
une bouteille du vin

Kongen til dig, Mondego.

At være din ven
er altid et eventyr.

- Ja, det er, er det ikke?

Det er en skam at eventyrer
ikke altid kan venner, huh?

Hvad?

Det vil ikke altid
være sådan her, vil det?

- Hvad snakker du om?
- Ingenting. Drik ud.

Vi drikker
Napoleon Bonaparte's vin.

Jeg tror I vil finde
1806 som et bedre vinår.

Så længe du stadig er oppe,
Monsieur Dantes, jeg tænkte...

om jeg måtte tale lidt med dig.

Jeg er nysgerrig. Hvad er meningen
med denne skak brik?

Det er bare noget
vi har gjort siden vi var børn.

Når en af os havde haft en sejr,
konge for tiden.

- Konge for tiden?
- Ja.

I livet, er vi alle
enten konger eller bønder.

Jeg er rørt af din indsats for at rede
din kaptajns liv, Dantes.

Han er min kaptajn...
og min ven, Din Højhed.

Loyale venner
er sjældne.

Det er faktisk derfor
jeg gerne vil tale.

Jeg har skrevet et ellers personligt
brev til en gammel kammerat i Marseilles.

Jeg ser helst at
britterne ikke får det at se.

Da de har til vane
at åbne min post,

jeg tænkte om du kunne
aflevere det for mig.

Oh, jeg ved ikke...

Det er bare et brev
fra en gammel soldat til en anden.

Det er totalt uskyldigt,
det lover jeg dig.

Men mere vigtig,
det er den pris jeg kræver for brugen af min læge.

Så gør jeg det gerne.

Godt.

Du skal aflvere brevet
til Monsieur Clarion.

- Kan du huske det navn?
- Monsieur Clarion. Hvordan finder jeg ham?

Oh, han vil finde dig.

Jeg ønsker ikke at nogen kender til dette brev.

Heller ikke din kollega der ovre.
Forstår du?

Jeg er en mand af mit ord,
Din Højhed.

Ja, jeg, uh--
Jeg tror du er.

Hvad ville han?

Oh, um, nyheder fra Frankrig.
Det var alt.

Det er på tide at I tager af sted
Jeres kaptajn har været død i en halv time.

Er du sikker?

Når du har gået på
så mange krigsmarker som jeg, unge Dantes,

kan du føle døden.

Konger og bønder, Marchand.

Kejsere... og fjolser.

Marseilles

Kom igen!

Kør hurtigere.

Danglars, hvad er der sket?

Kaptajn Reynaud er død, sir,

og Edmond Dantes
adlød ikke mine ordre.

Kom op til mit kontor
og aflæg report, Danglars.

- Og dig Edmond.
- Behøver du mig, Monsieur Morell?

Gå.

Mercedes.

- Hvor er han? Hvor er Edmond?
- Det er også godt at se dig.

Du missede ham lige,
er jeg bange for.

Det kan tage noget tid.
Jeg tror han er i problemer.

Han sagde han ville møde os
ved klippen. Kom nu.

Jeg sagde til Dantes
at han ikke skulle gå i land.

Er det rigtig?

Jeg acceptere
hele skylden.

Det skulle du også.
Det var hele hans ide, monsieur.

Det skulle have
været din ide.

Gå i land på Elba reddede ikke
kaptajnens liv, monsieur.

- Jeg beskyttede varene.
- Du beskyttede dig selv...

ved at gemme dig bag din rank
og blev tilbage ombord.

Edmond Dantes, jeg gør dig
til ny kaptajn af Pharaon.

Forsøger du at degradere mig?

Der er ingen degration.

Du vil stadig være første mand
under kaptajn Dantes.

Hvis du ellers ikke, selvfølgelig, ønsker
at søge et andet mandskab.

Jeg kan forestille mig at der er
en bestemt ung dame...

som gerne vil
høre nyheden.

- Tak.

Monsieur Morell?

- Jeg forstår du havde et skib
som lige er kommet hjem fra Elba, monsieur. - Ja.

Var der nogen ombord som
gik i land?

Det var der, men de er
her ikke lige i øjeblikket.

Tak, monsieur.

- Må jeg sige hvem der har spurgt efter dem?
. Clarion.

Navnet er Clarion.

- Elsk med mig.
- Vil du nogensinde give op?

- Han behøver ikke at vide noget.
- Jeg vil.

Det vil jeg også.

- Det ville være vores lille hemlighed.
- Jeg tror ikke på hemligheder.

Tror du Edmond ikke har hemligheder?
Han har. Spørg ham.

- Jeg ved hvad du vil have, Fernand.
- Gør du?

Kan du huske da vi var børn og
Edmond fik den fløjte til hans fødselsdag, og du fik en pony?

Du var så sur. Edmond
var gladere med hans fløjte end du var med din pony.

Jeg vil ikke være
din næste fløjte.

Hvor længe tror du der går
før han har råd til at få sig en kone?

To år.
To år. Det er alt.

Så får han hans kaptajns papirer,
og vi kan blive gift.

To år. Jeg kunne ikke vente
to år for noget som helst,

især en brud som dig.

Hej!

- Der er han.
- Hej!

- Whoo!
- Mercedes!

Jeg har savnet dig.

Savnet er ovre nu.

- Er du i problemer?
- Nej. Jeg er kaptajn. Kom nu.

Monsieur Morell
gav mig Pharaon.

Edmond!

Kongen til mig.

Du er en sand velsignelse, Edmond.

Kom nu.

- Du er stadig den bedste mand.
- Det ved jeg.

Kom nu!

Stop det der.
Du bliver skaldet.

Holder du hemligheder for mig?

Hemligheder? Nej.

Hvorfor?

Spørg mig om hvad som helst
og jeg vil fortælle dig det.

Vi behøver ikke at vente
to år mere.

- Så snart jeg har råd til ringen,
gifter vi os... - Jeg behøver ikke nogen ring. Det gør jeg ikke.

Det her vil være min ring.

Og lige meget hvad der sker,

vil du aldrig se den
af min finger.

Aldrig.

Hallo, min fine unge gentlemand.

Har du løst til at holde mig ved selskab?

Fortæl mig, Mondego,

hvordan er du nogensinde
blevet venner...

med den retfærdige lille alfons,
Edmond Dantes?

Han siger at han er min ven,

alligevel har han den frækhed
at holde hemligheder skjult for mig.

Hvilke hemligheder?

Til den nye kaptajn
af Pharaon.

Alt hvad jeg er,
skylder jeg dig, far.

Må denne lykkelige stund
blive begyndelsen...

til et langt og vidunderligt liv
for jer begge.

- Hvem af jer er Edmond Dantes?
- Det er jeg.

Edmond Dantes,
du er anholdt af ordre fra domstolen i Marseilles.

- Anholdt?
- På hvilken anklage?

Den information er
fortrolig. Tag ham.

Jeg kræver en forklaring.
Jeg kræver en forklaring!

Jeg er tilbage i aften.
Du skal ikke være urolig, far. Det er en fejl.

Mon Dieu.

Jeg må sige, Dantes,
du ligner ikke en forrædder.

Forrædder?

Forstå mig vel, Dantes,
for dit liv afhænger måske af det.

Havde du nogen personlig kontakt
med Napoleon da du var på Elba?

Elba, ja, det havde jeg.
Vi havde.

Jeg var med Grev Mondego's søn,
Fernand, næsten hele tiden.

- Kender du Fernand?
- Han er et meget kendt ansigt, ja.

Oh, der har du det.
Han vil stå inde for mig.

Ingen tvivl om det, men du sagde,
"næsten hele tiden."

Bortset fra da Napoleon spurgte
mig om at aflevere et personlig brev til en ven i Marseilles.

Dantes, det er for at
have accepteret denne meddelelse...

at du er blevet angivet
af din egen første mand, en Monsieur Danglars.

- Hvad?
- Afleverede du brevet?

Nej, sir, der var nogen
der skulle finde mig.

Det er... Det er stadig
i min jakke. Her.

- Har du læst det?
- Nej, sir, jeg kan ikke læse.

Dantes,
dette brev er til en af Napoleons agenter.

Det angiver tiderne og
positionerne af de britiske strandpatroljer på Elba.

Sir, jeg sværger ved min mors
grav, jeg havde ingen anelse.

Han sværgede at indholdet
var uskyldigt.

Nej, det er dig
som er uskyldig.

Dum og uskyldig.

Jeg tror det er de
værste beskyldninger der kan blive lagt på dig.

Heldigves, har jeg
stoppet dette dokument, så der er ingen skade gjort.

Gud ved hvordan
du vil overleve i denne verden, Edmond Dantes.

Men du er ingen forrædder.

Du må gå.

Tak, sir.

Vent, uh, fortalte Napoleon
hvem der skulle have brevet?

Monsieur Clarion.

Hvilket navn sagde du?

Monsieur Clarion.

Har du nævnt
det navn til nogen?

Monsieur Mondego
eller nogen?

Nej, sir, faktisk,
Monsieur Mondego kender ikke til dette brev.

Det er meget farligt information.

Man kan aldrig være for sikker
i disse tider.

- Synes du ikke?
- Jo, sir.

Mm-hmm.

Jeg har givet dig
en ret stresfuld tid.

Jeg tænkte om, som en undskyldning
at jeg kunne tilbyde dig min karet hjem.

- Det er lige igennem her.

Tak

Monsieur Villefort?
Monsieur Villefort?

Monsieur Villefort!

Hvor tager I mig hen?

Det er en fejltagelse.

- Jeg har lov til at tage hjem
- Fra nu af, er dit hjem fængslet Chateau d'If.

- Nej! Nej! Nej!

- Hey!

Skyd ham nu!

Sadl up!
Kom efter ham!

Fernand! Fernand!

- Monsieur?- Det er all right. Han er lige her. Fernand!

Jeg er blevet arresteret for forrædderi.
Det lykkedes lige for mig at undslippe.

Da vi var på Elba,
gav Napoleon mig et brev.

Jeg fortalte det ikke til dig
fordi han fik mig til ikke at gøre det.

Han sagde at det kun
var en besked til en gammel ven.

Men svinet løj for mig!
Han løj.

Det var til en af hans agenter.

På en eller anden måde fandt myndighederne ud af det.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Der er vagter på
hesteryg lige bag efter mig.

All right.
Vi må tænke os om.

Jeg håber jeg ikke har
belejliget dig.

Jeg håbede at din far
kunne hjælpe mig.

Han er i Paris.
Han er meget syg.

- Hvor langt væk er vagterne?
- Minutter.

- Mangler du penge?
- Ja, tak.

- Har du en pistol?
- Selvfølgelig ikke.

Godt.

Stop det, Fernand.
Jeg har ikke tid til det her.

Jeg så Napoleon
give dig brevet.

Det var dig?

Det var ikke kun mig.
Det var Danglars's ide.

Hvorfor kom du ikke
til mig først?

Hvorfor holdt du det hemligt for mig?
Jeg troede du var min ven.

Jeg har sagt at jeg gav Napoleon mit ord.
Han løj for mig!

Jeg ved det, Edmond.
Jeg læste brevet.

Du... Du læste...

Hvorfor gør du det her?

Oh, det er kompliceret.

Kompliceret.

Vær nu ikke latterlig.

- Gå væk fra mig.
- Jeg kan ikke lade dig gå, Edmond.

Gå væk fra vinduet.

Få mig ikke til at
skære din hånd af!

Hvorfor? I Guds navn, hvorfor?

- Fordi du er søn af en pøbel!

Og det er ikke meningen
at jeg gerne vil være dig.

- Her inde!
- Her inde!

- Tag!
- Vent.

- Hold det. Hold det.

Til at huske bedre dage.

Kom nu!

Jeg sagde jo at det ikke altid
vil blive ved med at være på denne måde, Edmond.

Far! Hvor er han?

Læsestuen.
Hvad har han nu gjort?

Nu hører du på mig, far.
Jeg er chef dommeren, en fuldmægtig i det nye regime.

Jeg har ikke råd til at min egen far
er indblandet i forrædderiske affærere!

Du ved...

Til slut, er forrædderi
et spørgsmål om datoer.

Jeg vil være en patriot,
og du en forræder, når kejser vender tilbage.

Stop det. Stop det.
Din gamle ruin

De dage er ovre.
Napoleon Bonaparte er ikke længere kejser af noget som helst.

Hvis du bliver ved med
at fumle i denne sindsyge, løber du en stor risiko...

ved at blive arresteret og ødelægge
hele vores familie, bare på grund af din ideotiske sympati.

Jeg har i det mindste sympati.

For guds skyld, far,
alt hvad Valentina siger...

er at som en familie
er vores skæbne sammenslynget.

- Det må du da kunne se.
- Se? Ah!

Jeg er en gammel ruin.

Jeg ser ikke så godt som jeg gjorde.
I må undskylde mig.

Chateau d'If

- Afsted.

Gå.

Velkommen, Monsieur Dantes.

Jeg er Armand Dorleac,
bestyrer af Chateau d'If.

Monsieur, jeg ved at du må
høre dette en hel del,

- men jeg lover dig at jeg er uskyldig.

Alle må sige det,
det ved jeg, men jeg er virkelig.

- Uskyldig.
- Ja.

Det ved jeg.
Det ved jeg virkelig.

- Gør du grin med mig?
- Nej, min kære Dantes.

Jeg ved præcis godt
at du er uskyldig. Hvorfor ville du ellers være her?

- Hvis du virkelig var skyldig,

er der hundrede af fængsler i Frankrig
hvor de ville låse dig inde,

men Chateau d'If er hvor de
putter dem de skammer sig over væk.

Lad os se på din
celle nu, skal vi?

"Gud vil give mig retfærdighed."

Folk prøver altid at
motivere dem selv.

Eller de holder kalender,
men snart mister de modet eller de dør.

- Der er et vindue.
- Alt hvad jeg har tilbage er en nærmest kedelig mur, er jeg ked af.

Så jeg har fundet en anden måde at hjælpe
vores fanger med at holde styr på tiden.

Hvert år, når de har jubilæum herinde,

gør vi dem ondt.

Normalt giver vi dem kun
en gang tæsk.

Skønt, på deres første dag her,
for dig, i dag,

kan jeg li at gøre
noget mere specielt.

Og hvis du tænker
lige nu,

"Hvorfor mig, O Gud?"

- er svaret,
Gud har ikke noget med det at gøre. - All right?

Faktisk, er Gud aldrig
i Frankrig denne tid af året.

Gud har alt med det at gøre.
Han er over alt. Han ser alt.

All right.

Lad os lave en aftale,
skal vi?

Du spørger Gud for hjælp,
og jeg stopper i det øjeblik han dukker op.

Monsieur Villefort,
har du ikke hørt?

- Napoleon har flygtet fra Elba!
- Hvad?

Landede 100 mil herfra.
Han marcherer videre til Paris!

Pak alle mine dokumenter.
Og sig til den idiotiske assistent at finde protokollen!

Vi er her for at plædere i retsagen
om Edmond Dantes, Dommer.

Ikke nu! Dantes?

Vi har ikke mødt, monsieur.
Jeg er Fernand Mondego, søn af Grev Mondego.

Jeg er her for at sværge
til Edmond Dantes's uskyldighed.

Dette er hans arbejdsgiver,
Monsieur Morell, hans far, og hans forlovet, Mercedes.

Edmond Dantes er sigtet
for stor forrædderi.

- Og stadig står du bag ham?
- Selvfølgelig gør jeg det.

Hvad hvis jeg fortæller dig
at Dantes også er sigtet for mord?

- Mord?
- Edmond ville aldrig gøre sådan noget.

Dantes bar et brev fra
Napoleon til en af hans agenter.

Da vi prøvede at anholde ham,
dræbte han en af mine mænd.

Nej , hvis du kendte ham,
monsieur, ville du vide at det ikke er muligt.

Hav medlidenhed, vær venlig.

Du har beviser
for denne forrædderi?

Det er et statsligt anliggende.

Please. Please,
bare fortæl os hvor han er.

Det kan jeg ikke, mademoiselle.
Han er overladt til kongens mænd.

Jeg kan forstå jeres smerte
ved denne forrådelse.

Men mit råd til jer alle
er at glemme Edmond Dantes,

især dig,
mademoiselle.

Tag del i den komfort
din ven her kan tilbyde..

og måske kan der komme noget godt
ud af denne kedelige affærre.

Nu, vil I undskylde mig.
Jeg har nogle andre ting at se til.

Min søn er ingen forrædder!

Jeg vil prøve at argumentere med ham.

- Lad Fernand om det.
Han kan plædere sagen. - Det er umuligt. Aldrig.

Jeg vil ikke opgive
Edmond endnu.

Jeg vil aldrig
glemme din godhed.

Og jeg skal aldrig
tøve med at give den.

Ikke at jeg foragter
en hver form for forbrydelse,

men alligevel, mord?

Det er meget simpel faktisk.

Da du angav Dantes's´
modtagelse af brevet, til mig,

kunne jeg ikke helt forstå
hvorfor du gik bag hans ryg,

men nu hvor jeg har set
hans enestående forlovet, forstår jeg fuldstændig.

Hvad får dig til at være
så imødekommende?

Sid ned, Mondego.

Kom tilbage!

Kom tilbage!

Hvad er min forbrydelse?
Hvad er min forbrydelse?

Jeg er uskyldig!

Du er hermed informeret om at Edmond Dantes
er henrettet på baggrund af de sigtelser...

han fik den 12 september.
Villefort.

Glædelig jubilæum, Dantes.

Indtil næste år.

Har det virkelig været
fire år, Delius?

- Eller Danton? Hvad er hans navn igen?

Undskyld min indtrængen.

Men jeg troede ellers at jeg...

Jeg gravede
imod den ydre mur.

Parlez-vous anglaìs?

Italiano?

Jeg er Abbe Faria. Jeg har været fange
på Chateau d'If i 11 år.

Fem som er
blevet brug...

på at grave denne tunnel.

Der er 72.519 sten...

i mine vægge.

Jeg har talt dem en masse gange.

Men har du givet
dem navne endnu?

- Shh, shh.

Shh, shh.

Engang var jeg ligesom dig nu.

Men jeg lover dig, at det vil gå over.

Jeg lover dig, jeg lover dig.

Nu, må jeg stå
på dine skuldre?

Tag mig ned.

Vær venlig at tage mig ned nu.
Tag mig ned.

Jeg har ikke set himlen
i disse 11 år. Tak.

Tak, Gud.

Der er ingen snak om Gud
herinde, præst.

Hvad med
.. indskriften?

Den er forsvundet, ligesom Gud
er forsvundet fra mit hjerte.

- Og hvad har erstattet det?
- Hævn.

Hold disse.

Følg mig.

Måske dine tanker
om hævn...

er at følge Guds formål
med at holde dig i live...

disse syv år.

- Til hvad nytte?
- Flygte.

Sådan.

Du snakkede om at flygte.

Yeah.

Der er kun to muligheder
for at nå den ydre mur...

og til sidst at se havet.

Jeg valgte...
Jeg valgte simpelhen den forkerte.

Nu, selvfølgelig,
med os begge,

kan vi grave i
den modsatte retning.

Med os to tilsammen,
kan vi muligvis gøre det på otte år.

Oh, er der noget andet
du skal nå?

Nogle vigtige aftaler,
måske?

Til gengæld... for din hjælp,

tilbyder jeg dig noget uerstatteligt.

Min frihed?

Nej, frihed
kan blive taget fra dig,

som du jo ved.

Jeg kan tilbyde dig viden,
alt hvad jeg har lært.

Jeg vil lære dig, oh, økonomi, matematik,

- philosofi, fysik.
- Læse og skrive?

Selvfølgelig.

Hvornår starter vi?

Jeg har det. Jeg har det.

Sluk lyset. Lyset.

Lad os have dem. Kom nu.

Lugen åbnes to gange om dagen.

En gang for din toilet skål,
som er der hvor vi gemmer jorden.

Kom nu.

Og en gang om aftenen
for din tallerken.

Sluk lyset. Sluk.

Kom nu, præst.

Tak.

Mellem disse to tidspunkter kan vi arbejde hele dagen
uden at blive opdaget.

"Så den udskudte bliver...

vores allierede."

Strålende.

Så du var med i
Napoleons hær.

Vi havde sådan nogle drømme dengang.

Der var, en nat...

mit regiment overrumplede...

en bande guerillaer,

som løb ind i en kirke
for at få asyl.

Jeg blev beordret til at brænde...
kirken ned...

med dem indeni.

Gjorde du det?

Til min allerstørste fortrydelse, gjorde jeg det.

jeg gjorde det.

Hvordan endte du med at komme her?

Den næste dag
deseterede jeg...

for at give mit liv
til at anger...

og til Gud.

Jeg arbejdede som
privat sekratær for...

den enorme rige
Grev Enrique Spada.

Spada var
en retfærdig mand.

Sørgeligt døde han
et par år senere...

tilstod han nogle rygter om at han
havde gemt hans endeløse formue.

- To uger senere blev jeg arresteret.
- Hvorfor?

Napoleon ville have fingrene i
Spada's skat.

Jeg troede ikke på
at jeg ikke vidste hvor den var.

Så han fik mig kastet ind her
for at opfriske min hukommelse.

Og her har jeg været lige siden
sammen med Gud...

som selskab
indtil han sendte mig dig.

Gud er ikke mere virkelig
end din skat, præst.

Måske.

- Ooh! Hurtig. Tag den.

Regn det her ud.

2.500 kubikcentimeter
af sten og støv om dagen...

i 365 dage.

Er lig med tre-og-en-halv
meter om året,

12 fod, en fod om måneden.

Tre centimeter om ugen.

På italiensk.

...endnu tre og en halv meter.

Fråds ikke med lyset.

Du var en soldat, præst.

Så du kender til våbenkamp.

Lær mig det.

Eller grav alene.

Du tvinger mig til at gå
på en spinkel linie, Dantes.

Det er latterligt.

Den stærke fægter
behøver ikke altid at vinde.

Det er hurtighed!

Håndens hurtighed.

Hjernens hurtighed.

Nu, før din hånd
ind imellem disse dråber...

uden at blive våd.

Sådan her.

Hvor lang tid skal jeg blive ved med det her?

Jeg går ned i tunnellen.

Hurtig. Op.

Sådan der.

Tid til at studere.

Definer økonomi.

Økonomi er videnskaben
der handler med produktion,

distribution og
forbrug af varer.

Oversættelse.

Grav først, penge senere.

Tak! Glædelig jul, Edmond.

Giv eller tag en måned eller sådan.

Godt. Hvem slås du imod?
Danglars? Mondego?

Hvem tror du?

Godt! For Godt.

Vi har Newton's tredje lov.

Der er en reaktion
til enhver aktion...

i fysik... og i manden.

Altså min togt for hævn
er en reaktion til aktionen som Danglars og Mondego udførte.

Op, op.

Jeg vil have den plads.

Du fortalte mig engang at Villefort
fik dig genarresteret ligge efter...

han havde renset dig
for alle sigtelser.

Du må gå.

Ja, det er sandt.

Men hvorfor ville han så gå
igennem med den særprægethed...

medmindre han havde en grund til at ændre
hans mening om at lade dig gå?

- Tænk, Edmond.
- Jeg prøver.

- Hvad skete der?
- Han spurgte mig...

Fortalte Napoleon dig
hvem der skulle hente brevet?

- Jeg fortalte ham...
- En Monsieur Clarion.

- Og ikke andet?
- Intet. Han brændte brevet og sagde at jeg kunne gå.

Ah.

Han brændte... brevet.

Ja.

Mærkeligt at chef dommeren
ville brænde bevismaterialet....

til en forrædderisk sammensværgelse...

og så indespærre
den eneste mand...

som var klar over
Monsieur Clarion's indblanding...

til sammensværgelsen.

- Han beskyttede en eller anden.
- Ah.

- En nær ven måske?
- Nej. Nej.

En politiker som Villefort selv
ville have befiret ham selv fra disse venner.

Clarion kunne være en slægtning.

En nær slægtning, sandsynligvis...

Nej!

Villefort's far var
en oberst i Napoleons hær.

Villefort beskyttede ikke Clarion.

Han beskyttede ham selv.

Danglars, som usandt sagde at han så
Napoleon give mig det brev.

Mondego, som fortalte
Villefort at jeg havde det.

Og Villefort selv,
som sendte mig hertil.

Bravo, Edmond, bravo.

Oh, min Gud. Oh, oh.

Oh.

Edmond, lys. Lys.
Hurtig. Lys.

Oh, Gud.
Hvad er det? Se.

Se. Se!
Rødder. Planterødder.

Hvis det her er planterødder,
så har vi kun en måned tilbage.

Ja. Godt gjort, præst.
Jeg vil hente min mejsel.

Godt. Godt.

Præst!

I Guds navn, gå videre.

- Gå videre. Gå videre.

Lungerne...
er punkteret.

- Lad vær med at tale. Lad vær med at tale.
- Hør.

Der er ikke meget tid.

Under di-disse bøger,

er der nogle løse sten.

Bring mig det du finder.

Hurtig, hurtig.

Åben det.

Da jeg fortalte dem
at jeg ikke vidste...

hvor Spada's skat
var, løj jeg.

Løj du?

Jeg er en præst,
ikke en helgen.

Der,

på øen
ud for Italiens kyst.

- Monte Cristo?
- Ja, ja.

Brug... brug dit hoved.

- Følg ledetråedene.
- Tunnellen er blokeret. Jeg kan ikke flygte.

Nej, bliv ved med at grave.

Når du er flygtet, brug det på godhed,
kun godhed.

Nej, jeg vil med sikkerhed
bruge det til min hævn.

Her er nu
din sidste lektion.

Du må ikke begå...

Oh. Du må ikke begå
den forbrydelse...

som du afsoner nu.

Gud siger,
"Hævnen er min."

Jeg tror ikke på Gud.

Det gør ingen forskel.

Han tror på dig.

Præst?

Tallerkenen ud.

Kom med den.

Oh.

Oh. Gud.

- Han er altid vågen.

Første gang i 12 år
har han ikke sagt "tak."

- Død.
- Hvordan?

Faldt ned fra hans seng,
gjorde han ikke?

- Han er en del beskidt, er han ikke?
- Det er de allesammen.

Lad os pakke ham ind...

og så se til Dorleac.

En, to, tre.

Godt, lad os hente Dorleac.

- Hvorfor vil du låse den?
Han går jo ikke nogen steder.

Det ved jeg ikke. Vane, tror jeg.

Farvel, præst.

Du er fri nu,

som jeg aldrig vil være.

Så den gamle pave er endelig gået
til Sankt Peter.

Tag ham med.

- Lad os begrave ham, så.
- Er du klar?

En. Det var det.

- Bliv ved.
- Kom nu, kom nu. Jeg har ikke hele dagen.

Faktisk, så har jeg.

Jeg har....

Jeg har al den tid
jeg vil have!

Kom nu.

Kom nu.

Monsieur Dorleac!

Himmelske Far,
vi testamentere til dig...

resterne
af din usle tjener.

Hvad end hans navn var.

Gud, jeg keder mig.

Monsieur Dorleac!

Havde han endog
et kort?

Nej, gov.

Hvor er, uh...

Stop!

Monsieur Dorleac!

Hvad mener du med efter tre?
Kaster vi ham på tre eller før tre?

- Efter tre.
- En.... to....

- Monsieur Dorleac!
- og tr...

- Nej, Mr. Dorleac!
- En...

- to...
- Kast ikke liget ud over kløften!

- Aah!
- tre!

Vi kunne have gjort det
en del bedre.

Tak, præst.

Tak.

So, mi amice,

Jeg ville spørge dig om hvem du er,
men i betragtning af dit slidte tøj...

og at Chateau d'If
faktisk er to mil væk,

hvad ville meningen være?

For mit vedkommen, er jeg Luigi Vampa,
en smugler og en tyv.

Mine mænd og jeg er kommet
til denne ø for at begrave levende en af vores medlemmer...

som prøvede på at beholde
noget stjålet guld for ham selv...

i stedet for, uh, at dele det
med hans kammerater.

Interresant nok, er der nogle
af hans mere loyale venner...

som insisterer
at jeg skal vise ham nåde,

som jeg, selvfølgelig,
ikke kan,

for så vil jeg hurtig miste kontrol
over hele mandskabet.

- Det er derfor at du er
så heldig at finde. - Hvorfor det?

Du giver mig mulighed for
at vise en smule nåde over for Jacopo,

den mide du kan se
bundet der ovre,

som på samme tid ikke ser ud til at være svag.

Og som en ekstra bonus,
vil fyrene få en chance for at se lidt sport.

Hvordan opnår jeg
alt det?

Vi ser dig og Jacopo
slås til døden.

Hvis Jacopo vinder,
byder vi ham velkommen tilbage i mandskabet.

Hvis du vinder, har jeg givet Jacopo
en chance for at leve,

selvom han ikke benyttede sig af den,

og du kan overtage hans plads
på båden.

Hvad hvis jeg vinder,
og jeg ikke vil være en smugler?

Så skærer vi halsen over på dig,
og vi vil være en mindre.

Jeg finder smuglerlivet
er noget for mig...

og vil med glæde dræbe
din ven, miden.

Oh, uh, lige en ting,
Jacopo er den bedste kniv kæmper jeg nogensinde har set.

Måske du skulle
komme lidt mere ud.

Løslad Jacopo
og giv ham hans kniv tilbage.

Så lader vi
kampen begynde.

- Kom op, mide.

- Kom nu, kom nu!

Hvis du ønsker at leve,
skal du ikke bevæge et øjenbryn.

Senor Vampa,
tillad Jacopo at leve.

Han har allerede lidt nok
med udsigten til at blive begravet levende.

De mænd der ønskede
at se noget sport har fået det.

Dem der ønskede nåde
for Jacopo vil få det.

Og ved at beholde mig
og Jacopo,

vil du have endnu en god sejler
og kæmper til dit mandskab.

Det er en aftale.

- Hvad er hans navn?
- Du har fået djævelen, Jacopo!

Hans navn?
Vi vil kalde ham Zattara.

- Lyder frygtløst.
- Det betyder drivtømmer.

Jeg sværger
ved mine døde slægtninge,

også ved dem
som ikke har det godt,

jeg er din mand for evigt.

Det ved jeg.

Tre måneder senere.

Øjne i nakken.

Har du aldrig set
Marseilles før?

Det var mit hjem.

Men du vil ikke tilslutte dig
de andre i land.

- Her ovre!
- Hør på mig, Zatarra.

Hvad der end skete med dig,
kan du ikke gøre noget ved det ved at blive her på denne båd.

Gå. Det er op til dig.

"Vi er konger og bønder,"
sagde en mand engang.

Si.
Hvem fortalte dig det?

Napoleon Bonaparte.

Bonaparte?

Oh, Zatarra,
de historier du fortæller.

En dag kommer jeg måske
for at finde dig.

En mand har altid brug
for gode venner.

Så sandt.

Danglars, Hvad er der sket?

Kaptajn Reynaud er død, sir,
og Edmond Dantes adlød ikke mine ordre.

Zatarra,
er du all right?

Alt er forandret.

Jeg vil købe en båd,
bare en som vi to kan styre.

Vent på mig til jeg kommer tilbage.
Jeg laver mit næste besøg alene.

Er... Er dette huset
hvor Monsieur Morell bor?

Min bedstefar
har det ikke så godt, monsieur.

Selvom han havde,
ville han ikke modtage gæster klokken 11 om aftenen.

Måske vil han gøre
en undtagelse...

for en mand som søger
E-Edmond Dantes.

Jeg undskylder
for tidspunktet.

Gamle mennesker sover aldrig.
Sid ned, sid ned.

- Julianne, noget sherry.

Så, Monsieur Zatarra,

du var venner
med Edmond?

- Monsieur Morell?
- Ja?

Du kendte.. også Edmond?

Som en søn.

Jeg håbede på at du kunne fortælle mig hvor
jeg kunne finde hans familie.

Uheldigvis,
hans far hængte sig selv...

efter han fandt ud
af Edmonds forrædderi.

Jeg forstår.

Jeg forstår.

Og...

denne...
forrædderi du snakker om...

- Hvem beskyldte ham?
- Hvem ved?

Monsieur Villefort,
manden som fik Edmond arresteret,

rejste til Paris kort efter
for at blive...

chef anklager.

Selvfølgelig, shocket fra hans fars
voldsomme mord...

måtte også have haft en effekt
for hans afgang.

Det var en underlig tid.

Du ser ud til at have randt
ind i en svær tid selv, sir.

Efter Edmonds død.
var jeg nødtvunget til at få en partner.

- En af mine kaptajner.

Og så en dag,
tvang Danglars mig ud.

Min skæbne er intet
sammenlignet med Edmonds.

Måske dit held
er ved at vende.

Jeg skal lede efter
Edmonds forlovede.

Du mener
Grevinde Mondego?

- Grevinde?
- Ja.

En måned efter stakkels Edmonnd
blev arresteret,

giftede Mercedes
hans bedste ven.

- Fernand.
- Ja det er rigtig.

Og med hans fars død
og hans brors i krigen,

blev Fernand, Grev Mondego.

De bor i Paris nu.

Grev og Grevinde Mondego.

Er du all right?

Ja. Jeg må gå.

- Jeg er ked af at jeg ikke var til mere hjælp.
- Oh, nej.

Du fortalte mig
hvad jeg havde brug for at høre.

Edmond Dantes er død.

Zatarra.
Zatarra, du vil blive stolt af mig.

Jeg fandt en pæn lille skiff.
Vi havde ikke råd til en sloop.

Fik en rigtig god handel.
Za-Zatarra?

Isla di Monte Cristo.

Hulen med uden tag.
Elefanten.

Indeni masken venter den
hvor grotten er under havet.

Zatarra, båden
kan ikke holde til mere,

og der er mindst
otte bådslæs mere dernede!

Forstår du ikke?

Du er rigere end nogen mand
jeg nogensinde har hørt om.

Hvad end dine problemer måtte være,
er de ovre nu.

Hvad vil du købe?

Hævn.

Okay, hævn. Hvem?

Danglars, Villefort,

Fernand and Mercedes.

Godt.

Vi slår dem ihjel,
og så kan vi bruge formuen.

Nej, vi vil studere dem,
lære deres svagheder.

Hvorfor ikke bare slå dem ihjel?
Jeg vil gøre det.

Jeg tager til Paris...
bam, bam, bam!

Jeg er tilbage enden ugen er omme.
Og vi vil bruge skatten.

Hvordan er det en dårlig plan?

Død er for godt for dem.

De skal lide
ligesom jeg led.

De skal se deres verden,
alle dem de holder af,

taget fra dem
ligesom det blev taget fra mig.

Du vil behøve et bedre navn end Zatarra
hvis du skal opnå det.

Så vil jeg
blive en greve.

Paris.

Jeg byder dem
god eftermiddag, sir.

Jeg er her for at købe
dit elskede hjem.

Hele ejendommen!
Jeg vil få dig pisket!

Forsvind nu fra min grund,
din vagabond,

før jeg pusser hundene på dig,
hører du?

Tak.

Damer og herre,

det er med stor ære
at jeg kan præsentere Hans Nåde,

Greven af Monte Cristo.

Det er flot.

Vær hilset.

Min kære greve, tillad mig at præsentere
dig for min mand,

Monsieur Villefort,
chef anklager.

Det er sødt af dig
at tænke på os.

Oh, det er mig der er beæret
af din tilstedeværrelse.

Nu skal i endelig
hygge jer i aften.

Hvad ved vi om ham?

Ikke nok.

Hvor er de?
Er du sikker på at du inviterede dem?

Ja, Deres Nåde.

Men jeg har lige fået at vide at Grev Mondego
er taget hjem for i aften.

Han har en aftale i morgen tidlig
han ikke kan misse.

Du er tidlig oppe, min kære.

Er vicegreve Tourville død?

Hvis ikke hans hjerte er flyttet til et andet sted
end i venstre side af hans bryst,

tror jeg han er.

Gud giv ham fred.

Han gjorde ikke mere end
at forsvare hans families ære.

Det gjorde ham ikke meget godt.

Hans kone og jeg
var lykkelig i vores lidenskab. Du var lykkelig i din uvidenhed.

Nu kommer vicegrevens
gyldige forsvar til hans ære,

og du er såret.

- Hun er ruineret, og han er død
- Du skal ikke gøre dig bedre end du er.

Jeg var hverken lykkelig
eller uvidende,

jeg har kendt til du sidste tre kvinder
før Madame Tourville.

Jeg er ked af at du
er blevet ydmyget.

Kombinationen af Paris
og mig er næppe en god opskrift til troskab.

Og siden mine forsøg på diskretion
har slået fejl,

er der ikke megen ide i
at blive ved med at forstille noget andet.

Det er faktisk meget...
befriende.

Ville du ikke sige det?

Hans forlovede?

Han taber penge
på de andre kasinoer.

De snyder ham ikke engang.

Har du set på
hans søtransport?

Han fik et bank lån til hans egen båd
for flere år siden.

- Han bruger ikke Danglars.
- Sørg for at vi ejer den bank imorgen.

Fortæl de andre sejladsfirmaer
at de skal holde sig væk fra Mondego.

Jeg vil ikke give ham anden mulighed
end at kravle tilbage til Danglars.

Sig til forhandlerne...
at de skal tage det hele.

Prøv at forstå.

Jeg har et meget stort
læs bomuld som er klar til at blive sendt,

og jeg vil betale min gæld på båden
så snart det er blevet afleveret.

Så jeg behøver tydeligvis fartøjet
for at aflevere det.

Desværre,
kan banken ikke tilbyde flere udsættelser, Grev Mondego.

Jeg foreslår at du finder
en anden til at transportere det for dig.

Nå, nå. Hvad skylder jeg æren,
Grev Mondego?

Kan ikke forstå hvorfor du har undgået
mig i alle disse år.

Jeg er villig
til at overse dine fejl...

og måske genoptage
vores forretninger.

Forretningen går måske ikke
så godt disse dage?

Zatarra?

Jacopo.

Er du faldet ned fra sengen?

Efter at have sovet 13 år
på et sten gulv, kan jeg ikke.

Mi Maria.
Gør det ondt?

Kom du her
for en grund?

Mondego har en søn.

- Albert ønsker at tale med os.
- Ikke nu!

Fortæl ham at jeg prøver
at beskytte hans arv.

Er du bange for at han
vil slantre hans som gjorde med din?

Jeg kan ikke huske at høre dig
klage da jeg løftede dig fra en fiskehandlers datter.

Jeg bliver nødt til at gøre det her færdig,
og derefter skal jeg ud.

Må jeg huske dig på, min elskede,
at i Paris er der mange elskerinder,

men du har
kun den ene søn.

Kom ind, Albert.

- For Guds skyld, vær kort.
- Jeg vil, far.

Nogle af mine venner
tager til Rom i to uger til karnevallet.

- Jeg vil gerne tage med dem.
- Rom?

- Og ingen anstandsdamer? Du er kun 15.
- Næsten 16.

Lad det være min fødselsdagsgave,
Far, kom nu.

- Jeg vil ikke komme i problemer.
- Nej.

Selvfølgelig kan han tage af sted.
Jeg kan bruge noget fred og ro her omkring.

- Rom!

Albert! Albert!

- Her ovre! Her ovre!
- Her ovre!

Milady?

Du kan ikke gemme dig forevigt.

Milady?

Hvem er I, og hvorfor
gør I det her?

- Vi er slemme mænd, og for pengene.
- Mine penge er i min frakke.

Ikke mere.
Desuden, er det ikke dine penge vi er interreseret i.

Du er den eneste søn
af Grev Mondego, er du ikke?

Løsepenge?
Send din besked og bliv forbandet.

Jeg vil ønske at det var så let,
men en besked ville ikke nå din far før om to uger,

og så er der den endeløse
diskution om, om vi skal slå dig ihjel nu.

Nej, en besked har ikke den rette indvirkning.
Måske hvis sendte ham din ring.

Ja. Min ring bær
Mondego mærket.

- Mens den stadig sidder på din finger?

Hør på mig, vermin.

Jeg er Albert, søn af Fernand,
Grev Mondego,

og I har haft den sidste latter
på min bekostning.

- Gør jeres væreste.
Hvis du insisterer. Peppone, kniven.

Skær drengen fri,

eller jeg være nødt til at skære
i jeres miserable kroppe.

Nu!

Følg mig, unge mand.
Ser du den plads? Vent på mig der.

- Jeg ved ikke hvordan jeg skal takke dig.
- Gå. Vi tales ved senere.

Godt gået, gentlemen.

Mange tak, Deres Nåde.

Albert.

Er du ok?

Sir, jeg skylder dig mit liv.

Du har haft lidt af en forestilling.

Du er en yderst speciel ung mand.

Jeg insisterer, du må komme til mit hjem
til morgenmad i morgen.

Vedtaget?

Vedtaget.

Må jeg spørge
hvem er du, sir?

For nu, din ven.
Imorgen, din vært.

For en stund
står formaliteterne os imellem,

Greven af Monte Cristo.

Han er ude i venterummet.

Han viste mod
i tunnellerne.

Han er viljestærk lige til enden.

Ja, Deres Nåde.

Unge mand.

Albert, kom ind. Kom, kom.

Kom ind.

- Du har haft lidt af en nat.
- Ja.

Hvilken oplevelse.

Alle ting er en oplevelse
når man er ung.

- En ting går mig på, sir.
- Hmm.

Hvordan vidste du
at jeg var blevet kidnappet?

Jeg har mange forbindelser,

nogle er mindre respektable end andre.

Jeg betaler for at blive informeret
af alt som har betydning i alle byer jeg er i.

Og kidnapning
af en greves søn er af betydning.

Men hvorfor sætte live på spil
for at rede mig?

Søn af
en magen adelig.

Det var det mindste
jeg kunne gøre.

Fra din karakter at dømme,
er jeg sikker på at du vil have gort det samme.

Din far vil
være stolt af dig.

Du må komme til Paris
og møde min forældre, så de kan takke dig personligt.

Uheldigvis, kan jeg ikke.
Forretning, du ved.

Kom nu, det er
et spørgsmål om ære.

- Jacopo?
- Ja, Deres Nåde?

Spada området...
hvordan står vi?

- Selv nu, guldet...
- Sejladsen?

Oh, det-det er jeg ked af, Deres Nåde.
Skibet er sendt af sted,

uh, ud for Marseilles.

- Og det ankommer?
- Ikke før om tre uger, Deres Nåde.

Tre uger? Det er mere end
nok tid til at besøge Paris.

- Godt.
- Strålende.

- Og du vil være der lige i tide.
- I tide for?

- Tillykke med fødselsdagen.
- Tak.

Greven af Monte Cristo.

Greve!

- Albert.
- Deres Nåde. Far!

Må jeg præsentere
Greven af Monte Cristo.

- Det er mig en fornøjelse.
Fornøjelsen er min, Grev Mondego.

Jeg har set frem
til dette øjeblik for nogen tid.

Du gør mig stor ære,
da det er mig som er i gæld til dig...

da du reddede min søn.

Må jeg præsentere
Grevinde Mondego.

Mercedes.

Grevinde.

Man må være en mor
for at være fuld taknemlig for hvad...

du har gjort
for min søn og mig.

Monsieur, jeg vil aldrig glemme dig.

Tak, madame,

det var ingenting.

Jeg er sikker på at om en måned,
vil du ikke engang huske mit navn.

Hmm?

Må jeg stjæle din kone?

- Undskyld?
- For valsen.

Selvfølgelig.

Er det ikke vidunderligt, far?

- Hvad er der galt?
- Uh, ingenting.

Du minder mig bare
om en fra lang tid siden,

en som var
meget nær til mig.

Jeg beæret.
Hvad skete der med ham?

Han døde.

Men jeg er ikke den mand.

- Monsieur og Madame Villefort.

Hvad laver de her?

Anklager Villefort.

- Hvad laver du her?
- Oh, Madame Villefort, monsieur.

Jeg er så glad for at du kunne komme og se mig
mens jeg stadig er i byen.

- Vi blev glædelig overrasket
over at få din besked. - Tak.

Vil du være så venlig at undskylde
din mand og jeg for et stykke tid?

Jeg har ladet mig fortælle at du er en ekspert
af at tolke loven.

Jeg har et problem
som du måske kunne hjælpe mig med.

Undskyld mig.

Fernand. Fernand!
Talen!

Ikke lige nu.
Jeg har statslig forretning at lave.

Vores gæster forventer det.
Albert forventer det.

Du gi'r den, min kære.
Jeg er sikker på at den bliver god.

Du er hans far!

Det er det mindste du kan gøre.
Du ved hvor meget han ser op til dig.

Så vil han tilgive
min fraværelse.

Men...

Jeg troede at vi aftalte
ikke at mødes socialt.

Hvordan kunne jeg melde pas
til Greven af Monte Cristo?

Rigtig.

- Hvad ved du om ham?
- Han er udenlandsk,

rig.

Jeg hører han hjalp din søn.

- Hvorfor søger han råd fra dig?
- Hvorfor skulle jeg fortælle dig det?

Da min søn
vendte hjem fra Rom,

nævnte han at han havde
hørt Monte Cristo sige at han ventede en last.

Han hørte også ordet "guld"...

og "Spada"

- Hmm.
- Du tror vel ikke...

Monte Cristo har fundet
Spada's skat.

Ikke en time siden,spurgte han mig
om at hjælpe ham med at undgå nogle generende eftersyn...

til en sending som
kommer fra Marseilles.

- Hmm.
- Jeg kunne få ham arresteret.

Lad være med det.
Lad os afsløre ham.

- Hvordan vil du bære dig ad...
- Jeg har en bekendt som sig af den slags.

Fortæl Monte Cristo
du vil hans sending igennem tolden,

men at det skal
blive i havnen natten over.

Jeg vil få det fjernet
og flyttet til mit gamle familiehjem i Bouchon,

hvor vi vil mødes
den næste dag.

Jeg kræver 70 procent.

Og alligevel får du kun 50.

Godt.

Ja, det er, er det ikke?

Ja, jeg ved. Ja.

Damer og herre,

uheldigvis, er min mand blevet
tilbageholdt af forretninger.

Og så er det
op til mig...

at introducere jer...

for Greven af Monte Cristo
endnu engang.

I ser, jeg havde frækheden
til at bede greven....

at give mig lov til
at holde fødselsdagstalen for Albert.

Jeg var så insisterende, at
vores storhjertede vært,

følte sig nødtvunget til at give op
hans faderlige ret...

for at tilpasse en gæst,

selv en så kedelig
som mig.

- Ahh.

Unge Albert
har lært meget...

af den assistance
jeg gav ham i Rom.

Da jeg kom til tunnellerne,

så jeg skurkene,
som havde bundet Albert til væggen,

truede med at skære hans
finger af og sende den til hans far...

som bevis på hans bortførelse.

Men dog!

Drengens svar til alt dette var...
"Gør jeres værreste."

Livet er en storm,
min unge ven.

Du vil danse
i solstrålerne, et øjeblik,

for at blive kastet på klipperne
det næste.

Det der gør dig til en mand...

er hvad du gør
når stormen kommer.

Du må kigge ind i stormen
og råbe, ligesom du gjorde i Rom,

"Gør jeres værreste...

for jeg vil gøre mit."

Så vil skæbnen kende dig
ligesom vi kender dig,

som manden,
Albert Mondego.

Giddap!

Edmond, Villefort fortalte mig
at du var blevet henrettet.

- Gjorde han?
- Oh, Gud.

- Grevinde, du tager fejl.
Tilbage til Mondegoerne. - Njeg!

- Madame, jeg tænker kun
på dit ry. - Jeg ber dig, Edmond.

- Jeg er ligeglad med hvordan du er kommet tilbage.
- Jeg er ikke denne Edmond.

Stop det! Stop det!
Stop det!

Hvad er du så?

En ånd?
Et spøgelse som er kommet for at hjemsøge mig?

Denne Edmond,
du elskede ham?

Ja.

Hvorlænge?

Hele mit liv.

Og hvor længe efter hans død
giftede du dig med greven?

Det er ikke retfærdig.

Vi har nået dit hjem,
Grevinde.

Du har ret.
Du kan ikke være min Edmond.

Der kan du se.
Du sagde det selv.

Edmond Dantes er død.
Godnat.

Grevinde.

Hvis du nogensinde igen
blander dig i mine affære,

vil jeg love dig at jeg gøre
jobbet færdig, jeg startede den dag vi mødtes.

Forstår du?

- Jeg forstår at du er sur.
- Sur?

Mine fjender falder
i mine fælder perfekt.

Sur, Deres Nåde,
for at ignorere dette:

Du har en formue,
en smuk kvinde som elsker dig.

Tag pengene,
tag kvinden og lev livet.

Stop den plan.
Tag hvad du har vundet.

- Det kan jeg ikke.
- Hvorfor ikke?

Jeg er stadig din mand, Zatarra.

Jeg svor en ed.
Jeg vil beskytte dig.

Også selvom det betyder at jeg skal
beskytte dig imod dig selv.

Jeg kører dig hjem nu.

Jeg går.

Sæt to kister
på Pharaon til vores andel.

Mondego vil aldrig lægge mærke til det.

Kom nu.
Kom ombord.

- Philippe Danglars?
- Yeah?

Du er sigtet mod tyveri af gods
fra et bestemt handelsskib.

Det er absurd.

Vi kan løse denne sag let.

Disse mænd vil udføre
en søgning af dit fartøj.

Grev Mondego har snydt mig.

Men jeg vil ikke hænge for ham.

Hvem er du?

Jeg er Greven af Monte Cristo.
Men mine venner kalder mig Edmond Dantes.

Dantes?

Skær ham ned før
han ikke kan tale.

Lad vær med det dreng.
Det er... Det er alt for meget.

Min kære Villefort.

Jeg håber ikke at det gør noget
at jeg tilslutter mig dig et stykke tid.

Deres Nåde.
Jeg ventede dig ikke.

Jeg ville personligt takke dig
for hjælpe mig med min sending.

Det, ja.
- Jeg lavede alle aftalerne tidligere.

Jeg kan forsikre dig at der vil ikke
være flere problemer fra vores side af.

Strålende. Jeg tænke at dette kunne
blive starten på et langt og frugtbart samarbejde.

Apropo det,
må jeg stille dig et spørgsmål?

Ja, selvfølgelig.
Hvad som helst.

Jeg var bare nysgerig.

Hvorfor fortalte du
Grevinde Mondego for 16 år siden...

at Edmond Dantes
var blevet henrettet?

Hmm?

Uh, Jeg forstår ikke.
Hvad i himlens navn taler du om?

Det er et ganske
simpelt spørgsmål.

Hvordan ved du de ting?

- Det er, uh...

Det er nok.

Whew! Du forstår ikke.
Dantes accepterede et brev fra Napoleon.

- Det var tydeligt forrædderi.
- Men vi ved begge at han aldrig afleverede det.

Sende en mand i fængsel
med den viden er slem nok. Men at fortælle...

Deres Nåde, jeg ved ikke
hvad der fremprovokerer denne diskution.

Jeg spørger mig selv,
"Hvad ville min gamle ven Villefort få ud af...

at fortælle Mercedes
at Edmond Dantes er død?"

Svaret er...
absolut ingenting.

Ligesom du siger, ingenting.
Så hvorfor...

Men hvis min gamle ven,
nu chef anklager af Fankrig,

ikke får noget ud af denne løgn,
hvem gør så?

Min kære Greve, det er alt for varmt her inde
og du er klædt fuldt på.

- Det er på tide at vi går.
- Jeg tror den der har fordelen...

er Fernand, Grev Mondego.

Jeg forstår ikke hvad
denne nysgerrighed har med vores forretninger at gøre.

Det skal jeg sige dig.

Sid ned, Mondego.

Jeg er en ambisiøs mand.
Og jeg har fremmet disse ambitioner...

ved at afsløre Bonaparte tilhængere.

Men nu med Napoleon
på fri fod, har jeg,

skal jeg sige,
en torn i siden.

Eller snarere en irritation,
nu nærmest livstruende.

- Vær livstruende på tur.
- Problemet er nu...

at jeg, mig selv,
ikke kan tage mig af det.

Så jeg har et tilbud
til dig.

Hvordan har din far det?

I live, uheldigvis.

Vi deler den samme ulykkelighed.

Husker du?

Hvorfor den her dør låst?

Jeg kræver at du lukker mig ud
fra det her rum, nu.

Du har bevist at du ikke
er en ven af mig.

Din far var en loyal tilhænger
af Napoleon, var han ikke?

Muligvis med til at planlægge
Napoleons flugt fra Elba.

Kejseren ankommer snart!

En ubekvem forældre for
en ambisiøs stats ansat.

Men så døde han, pludselig
og belejligt myrdet, igen omkring 16 år siden.

Kejser Napleon.

Morderen blev aldrig fanget.
Hvor meget ledte du efter ham?

Du har ingen beviser,
ingen vidner.

Du har kun teorier.
K-Kun gisninger.

Tværtimod.
Jeg har Grev Mondego.

Unge Mondego. Hvorfor?

Fordi din søn
ikke havde modet.

Det var Mondego
der trykkede på aftrækkeren!

Han vil ikke tilstå
aldrig!

Du har ret,
det vil han ikke.

- Men det har du lige.

Monsieur Villefort,
du er anholdt for medansvar til mord.

Husker du?

Dantes?

En høflighed for en gentleman.

Du troede ikke
at jeg ville gøre det let, gjorde du?

Hyah!

Edmond?

Jeg troede vi havde
afsluttet vores samtale i kareten.

Det gjorde jeg også.

Indtil at jeg indså...

du sagde navnet "Dantes."

Et navn som
jeg aldrig har nævnt.

Hvad vil du med mig?

Jeg vil være fri fra dig,

ligesom du er fri fra mig.

Kun et par svar fra dig,
og jeg vil være gået forevigt.

Spørg dine spørgsmål.

Hvor har du været?

Tretten år på
Chateau d'If...

og alle andre steder
du kan forestille dig.

Chateau d'If
i 13 år.

Led du?

Er du færdig nu?
Jeg har meget at se til.

- Hvad skete der bagefter?
- Meget.

- Hvorfor kom du ikke til mig?
- Hvorfor ventede du ikke?

Du giftede dig med den mand
der bedrog...

Jeg fortalte dig den nat
på klipperne, kan du huske?

At den aldrig ville forlade min finger.
Og det har den aldrig gjort.

- Hvorfor?
- Du ved hvorfor.

Hvis du nogensinde har elsket mig,

lad...
lad være med at berøve mit had.

Det er alt hvad jeg har.

Lad det forsvinde, Edmond.
Lad det forsvinde.

Jeg ved ikke hvilke skumle planer
du har i dig.

Jeg ved heller ikke hvem der planlagde
at vi skulle...

leve uden
hinanden i disse 16 år.

- Men Gud har tilbudt os
en ny start... - Gud?

Slå ikke hans hånd væk.

Kan jeg aldrig slippe væk fra ham?

Nej. Han er i alt.

Selv i et kys.

My lady?

Hvor er Greven?

Um, Greven ville gerne
hvis du ville komme med ham denne eftermiddag.

- Komme med ham?
- Uh, ja,

med at, uh, forlade landet
med din søn.

Mmm, uh, jeg vil have nogen
til at bringe dig hjem...

og du venter
bare der på mig.

- Og vi vil...
- Tak!

- Ja, ja, men...
- Jeg bliver nød til at tage hjem og pakke.

Ja, ja. My lady...

- Hvor er Greven?
- Ovenpå, my lady.

Hvad er der galt?

Jeg er bankerot.
Al min gæld er blevet kaldt ind.

- Jeg vil også blive arresteret.
- For hvad?

Sørøveri, korruption
og mord.

- Har du gjort alle disse ting?
- Ja.

Der er ikke tid til at tale.
Soldaterne er på vej,

tilsyneladende, så skynd dig
og pak et eller andet.

Jeg tager ikke
med dig, Fernand.

Du er min kone.

Jeg har lavet
flugtplaner for os.

Vi vil ikke komme
til at mangle noget.

Find min søn.

Han er ikke din søn.
- Undskyld mig?

Albert Mondego er søn
af Edmond Dantes.

Hvorfor tror du ellers at jeg skyndte mig
at blive gift med dig, efter at Edmond var taget væk?

Umodenhed.

Det har du gjort godt.

Så han er søn
af en død forrædder.

Han har altid været en skuffelse.

Farvel, Mercedes.
Du tilfredsstillede mig, noget af tiden.

Du tilfredsstillede aldrig mig.

Hvad er dette?

Monte Cristo.

Kongen til dig, Fernand.

Edmond?

Men hvordan...

Hvordan slap jeg fri?
Med besvær.

Hvordan planlagde jeg dette øjeblik?
Med nydelse.

- Så du har taget Mercedes?

Og alt andet...

undtaget dit liv.

Hvorfor gør du det her?

Det er kompliceret.

Lad os bare sige at det er hævn
for det liv du stjal fra mig.

Jeg kan se at der er nogen
der har lært dig at bruge sværd.

Hvordan kunne du nogensinde
kalde dig selv min ven?

- Vi var venner, Edmond.

Du sendte mig til helvede!

Hvorfor?

Tag din hævn.

Men du skal vide at den blod
du spilder er adelig.

Blod som aldrig vil
løbe igennem dine årer.

Du er ikke mere en greve
end jeg er almindelig!

Du har det ikke i dig.

- Rør ham, og jeg vil slå dig ihjel.
- Dreng, lad mig forklare.

Det er blevet forklaret.
Jeg talte med Madame Villefort på gaden.

Hun fortalte mig hvordan jeg var en dum,
naiv knægt som min ven,

Greven af Monte Cristo,
brugte til at komme ind i vores liv.

- Albert, hør på mig.
- Det vil jeg ikke!

Tilgiv mig for at være
sådan et fjols, far.

Du blev bedraget.
Selvfølgelig er du tilgivet.

Du var min ven.
Jeg så op til dig.

Der er en historie her
som du ikke kender til.

Han elskede din mor,
og alligevel valgte hun mig.

- Nu har han i sinde at stjæle hende.
- Løgn. Gå væk!

Dreng, hvis jeg bliver nød til det,
slår jeg dig ihjel.

Jeg vil ikke stoppe nu.

- Det vil jeg heller ikke.
- Så lad det ske.

Nej!

Albert,

jeg fandt beskeden du efterlod
som forklarede hvor du var.

Men nu må jeg
forklare dig noget.

Hvor du virkelig kommer fra.

Albert, du er
søn af Edmond Dantes.

Manden som du kender som
Greven af Monte Cristo.

Jeg er bange
for at det er sandt.

Du er beviset på
at din mor var lige så meget en luder...

i hendes yngre dage
som hun er i dag.

Du...

Du lod mig slås mod ham?

Det gjorde ikke
noget godt alligevel, gjorde det?

Fernand, jeg ber dig.
Ikke mere!

Jeg vil ikke have mere af dette.

Gå bare.
Kald det nåde.

Nåde, Fernand.

Du har kun et skud,
og det vil tage mere end det for at stoppe mig.

Så må jeg hellere
putte det hvor det gør mest skade.

Nej!

Mor! Mor!

Oh, min Gud. Oh, min Gud.
Se hvad jeg har gjort. Jacopo!

Hyah!

En gang til, Zatarra,

Gud ser dig
ud af øjenkrogen.

Hun vil overleve.

- Edmond!

Edmond!

Lad være med
at gå derud. Lad være.

Edmond, lad være med at gå.

Du prøver.
Lad være med at stoppe.

Zatarra,

du må gøre en ende på det.

Selv præsten
vil forstå det.

- Edmond!
Lad være med at gå.

Hold øje med din mor.

Jeg kan ikke leve i en verden
hvor du har alt og jeg har ingenting.

Hvad skete der
med din nåde?

Jeg er en greve,
ikke en helgen.

Chateau d'If
Tre måneder senere.

Du havde ret, præst.
Du havde ret.

Dette lover jeg dig...

og Gud:

Alt hvad der blev brugt
til hævn...

vil nu blive brugt til noget godt.

Så hvil i fred, min ven.

Så, Zatarra,

smertefuldt, huh?

Nej.

Jeg købte det her sted,
for at jeg ville rive det ned en dag.

Men nu de eneste ting
jeg føler for...

tager med mig
væk fra denne ø.

Lad os tage hjem.

Gud vil give mig retfærdighed.