All language subtitles for The wild west - s01e01.da

Custers sidste kamp. Juni 1876.

366 mænd fra det 7. kavaleri -

- angreb en indianerby
med 2.000 krigere.

To tredjedele af soldaterne
mistede livet.

Navnet George Armstrong Custer
blev synonymt med forfængelighed -

- og dumdristighed.

Men ny forskning
har afsløret en uventet sandhed.

Custer var på vippen til at sejre,
mod alle odds -

- og hans handlemåde
byggede på en enkel og brutal -

- men langt fra ærefuld plan.

Slaget ved Little Bighorn
har altid set ud som en massakre.

Blandt Montanas bløde bakker er der
rejst gravstene over de faldne.

Men Michael Donahue, har arbejdet
på slagmarken i næsten 20 år -

- og mener at det er en forkert måde
at tolke det der skete -

- den der skæbnesvangre søndag
i juni 1876

Han har studeret dokumenter og
materiale med tilknytning til slaget -

- og han mener at alt peger på -

- at Custer var tæt på
at vinde en enestående sejr.

Man plejer at mene at Custer stod
overfor en overmagt fra starten af.

Af en eller anden grund valgte han
at gå i stilling på en bakke, -

som let kunne omringes.
Det virker jo nærmast fatalistisk.

Men ifølge udgravninger
og indianernes beretninger -

skete der meget ved Custer Hill

Først for nylig kunne slagets vindere
komme med deres version.

Aviserne kaldte det massakrer
og indianerne dæmoniseredes.

De læste ikke aviser.
De vidste ikke -

hvad pressen skrev.

At de blev kaldt "vilde" -

og beskyldtes for at
have massakreret det 7. kavaleri.

De vidste bare at de blev forfulgt.

Alt som berettes her
bygger på skrevne redegørelser -

- indianske piktogrammer og
berettelser -

- og på kommissionsrapporten
om slaget ved Little Bighorn.

I sommeren 1876 indgik Custer
og det 7. kavaleri i en hær, -

- som skulle tvinge siouxerne
ind ireservat.

At Custer ledte operationen -

- viste at den amerikanske
regeringen mente det.

George Custer var en berømthed
og han kunne lide at være kendt.

Han bar et rødt skærf
og uniformsjakke i fløjl.

Han havde krave med stjerner
og en stor hat.

Han ville være
en inspirerende leder.

Under borgerkrigen
var han populær blandt sine mænd.

Han var en naturlig leder,
især i kamp.

Custer havde 750 mand under sig.

På de store sletter
forsøgte de at finde -

- en af de største
indianerstammer i vesten.

Mine herrer, der er mange indianere
som venter på os.

Hver mand skal have
100 karabinpatroner -

24 pistolpatroner -

og femten dagsrationer.

Tvebakker, kaffe, sukker.
Bacon til tolv dage.

Vi tager 50 ekstra patroner med
per man på muldyr.

Sir?
- Kaptajn.

Vi kan tage mere end 15 dages
proviant på vognene.

Hvilke vogne?
Vi skal ikke medbringe vogne.

Alt skal pakkes på muldyr.
- 15 dages proviant uden vogne?

Vi jager indianere, ikke kvæg -

og skal være mobile.
Vogne forsinker os.

De, der vil kan medbringe mere
proviant -

men De er selv ansvarlige
for Deres eget kompagnis oppakning.

De må ikke sinke mig. Ingen indianer
skal undslippe det 7. kavaleri.

Hvis rationerne bekymrer Dem,
så tag mere salt med.

Vi skal måske leve af hestekød.

Sir?

General…
- Vi må tale i morgen, mr Kellogg.

En del officerer virker misfornøjede.
Men jeg tager måske fejl?

Vil De skrive det?
- Jeg gad vide hvordan De ser på det.

Sid ned.

Mark Kellogg fra lokalavisen
Bismarck Tribune -

- var den eneste journalist
på Custers sidste felttog.

Hans rapporter blev udgivet
i New York Herakt.

Præsidenten havde forbudt hæren
at lade reportere følge med.

Men Custer indså
værdien af publiciteten.

Custer var vant til
at omgive sig med reportere.

Der taltes om en karriere
som forelæser for Custer -

og han vidste at pressen
ville kunne være godt for karrieren.

Vil man fange indianere,
må man være hurtig som dem.

Det her er deres land
og de kender det bedst.

Lad læserne vide
at det 7. kavaleri vil tage dem!

Hvad er værst ved at kæmpe mod
dem? Generalen har vel set en del?

Det er ikke passende læsning.
- Giv mig en chance.

Vi drager ud i krig, mr Kellogg.
Det handler ikke om hvide mod hvide.

Ikke om nordstaterne mod sydstaterne.
Indianere følger ingen regler l krig.

Men det er ikke hvordan de slås der
er værst, men hvordan de ikke slås.

Indianerne skammer sig ikke
over at tage flugten.

En god indianer er en død indianer.

Det er en udbredt mening,
men enfoldig efter min mening.

Var jeg indianer ville jeg foretrække
vidderne frem for et reservat.

Men det vil
læserne nok heller ikke læse.

Mine ordrer er klare, mr Kellogg.

Indianerne skal besejres
og føres til sit reservat.

De tager meget ammunition med.
- Den kan blive nødvendig.

Tryk det.

"Nu nogle ord
om et mærkeligt geni i hæren."

"Elegante Custer er klar til en
hård dyst med de røde djævle."

"Ve de skalpejægere, der støder på
Custer og hans modige mænd," -

- "der uden at tvivle ville følge
ham ind i helvedets gab."

Custers ry som indianerdræber -

- var grundlagt otte år tidligere
ved slaget ved Washita.

Washitafloden
ligger i nutidens Oklahoma.

Cheyennerne havde slået lejr
da Custer angreb -

- den 27. november 1868.

De fleste krigere blev dræbt
og byen raseret.

Dermed var der kun
kvinder og børn tilbage.

Custer vidste ikke at tusinder af
indianere lå i lejr ved floden.

Custer var afskåret fra sin proviant
og troppen var for lille.

Situationen så håbløs ud.

Hvornår bliver det mørkt?
- Om nogle timer.

Opstilling.
Placer gidslerne forrest.

Fremad march.

Custer løb en stor risiko.
Men det fungerede.

Indianerne angreb ikke.

Skjoldet af kvinder og børn -

- hjalp Custer med at undgå
et næsten sikkert nederlag.

Følge vor tro stod kvinder -

skaberen nærmere
end mænd nogensinde kunne gøre.

Vi troede at mænd må forsøge finde
en mening l livet visioner -

mens kvinder,
som kunne give liv, skabe liv -

var mere hellig og åndelig -

end mænd nogensinde kunne blive.
Vi højagtede kvinderne.

Her er de tilfangetagne indianere
på et samtidigt fotografi.

Custer beholdt dem til indianerne
vendte tilbage til reservatet.

Gidseltagningen var den måde han
løste en frustrerende situation på.

Hvordan skulle han
få dem til reservatet?

Custer ville forsøge at
manipulere indianerne.

En lille gruppe krigere kunne,
hvis brugt rigtigt, være værdifulde.

Så idéen med gidseltagning
voksede frem ved Washita.

Men Custers sejr ved Washita
havde sin pris.

En enhed under major Joel Elliotts
befaling blev isoleret og omringet.

Aviserne skrev om massakren.

"Mændenes lig
lå i en fille cirkel."

"Deres hoveder var knust
nogle var hugget af. "

"En del havde fået
adamsæblet skåret af."

"Nogle havde fået hænder
og fødder hugget af."

"De få tre kilometer fra det sted
hvor Custer sejrede ved Washita."

"Hvorfor fik
vores mænd ikke nogen hjælp?"

"De rasende indianere, hvis familier
var fanget, omringede Elliots trop" -

"mens Custers soldater,
kun et par kilometer væk" -

"hvilede, spiste og sov."

Sådan skildres Custers sejr
ved Washita.

Hvem skrev det her?
Det var nogen af jer.

En af jer!

Hvis jeg finder ud af hvem det var...

…lover jeg at give ham
en satans omgang.

Det var alt.
- Sir...

Det er nok mig De skal…
Jeg redegjorde for hvordan jeg ser det.

Oberst Benteen…
De skriver ikke i aviserne.

De skriver ikke til venner
som skriver til aviserne!

De skriver ikke!

Er det forstået?

Er det forstået?
- Det er forstået.

Det er forstået, sir.

Sir.

Oberst Frederick Benteen
havde gjort karriere i hæren.

Han havde, ligesom Custer,
udmærket sig under borgerkrigen.

Hans afsky for Custer,
som han betragtede som ærgerrig -

- skulle plage
ham de kommende otte år.

Deres fjendskab skulle komme til at
påvirke slaget ved Little Bighorn.

Efter Washita rådede der
en skrøbelig fred i vesten.

I Laramie-aftalen gav den
amerikanske stat værdiløs jord -

- til stammerne på prærien.

Men i 1874 bidrog Custer af vanvare
til at opløse aftalen.

Han førte en ekspedition
ind i siouxernes hellige land -

- i nutidens South Dakota
og fandt guld.

Tusinder af forhåbningsfulde
guldgravere søgte til territoriet.

Nu ville den amerikanske stat
have jorden tilbage.

Men indianerne ville hverken
sælge eller give den væk frivilligt.

En konflikt var uundgåelig.

Indianerne begyndte at samles
ude på slettelandet i foråret 1876 -

- under ledelse af siouxernes
medicinmand Sitting Bull.

Hans modstand imod at give efter
for regeringens krav -

- gav ham en lederrolle
i hans folks modstand.

Jeg hilser jer velkommen,
gamle og nye venner.

Den hvide mand vil købe
det land hvor vi befinder os nu.

Men vi vil aldrig
sælge vort land.

Ikke engang så meget som det her.….

Sitting Bull var først og fremmest
en kriger.

Han tragtede som andre unge mænd,
efter status -

og det gjorde han
ved at deltage i kampe.

Det var derfor
de gjorde ham til høvding.

Den hvide mand siger:
"Så jer ned i reservatet "

"Lev som den hvide mand."

Jeg vil aldrig
leve som den hvide mand.

Jeg kommer aldrig
til at leve i reservat.

Den store ånd
vil beskytte os -

og dette land.

Og dette land vil være frit.

Indianerne ventede ikke på
at Custer skulle dukke op.

De levede som nomader, og flyttede
hen hvor der var mad og græsgange.

Det gjorde det svært for Custer.

For hæren var indianernes
bevægelighed et problem.

De levede af det jorden gav.

Alt de behøvede var her.
De så ikke vesten som vild.

Vågn op! Hvad er der med dig?
- Ingenting, sir.

Hvor mange kasser skal vi tappe?
- Du der! Hvad laver du?

Jeg laster, sir.
- Kan ingen her laste et muldyr?

"En god indianer er en død indianer'?
Det siger jeg om journalister.

Er din oppakning i ordning?
- Jeg tror det.

Kontroller det. Intet må sinke mig.

Hverken du eller nogen anden!

Hvis vi skal fange indianerne
skal vi ride 50 kilometer om dagen.

I dag kom vi to usle 20 kilometer
fordi at l ikke kan laste et muldyr!

Sådan må det ikke fortsætte!
Løjtnant Mathie skal fra og med nu -

rapportere til mig
om hvordan kompagnierne laster.

Det kompagni som laster bedst,
må lede det 7. kavaleri.

De, der laster dårligst må ride sidst
og æde støv.

Inden De hører det fra anden side,
vil jeg sige det.

Før ekspeditionen blev jeg tilbudt
maskingeværer og fire kompagnier til.

Jeg takkede nej.
- Vi har ikke brug for maskingeværer.

Men fire kompagnier
ville gøre os stærkere.

Dem kunne vi have brugt.

Jeg siger til dig som jeg sagde til
general Terry: "7. klarer alt".

Det passer nok, men…
- Er ikke det sandt?

Generalen sagde at man har klaget
på regimentsledelsen.

Jeg vil bare minde om
at alle ordrer skal adlydes.

Sir.…
- Oberst Benteen.

Må jeg foreslå at De fortæller
hvem, der står bag klagerne?

Så slipper vi andre for pisk.
- Ingen vil blive pisket.

Dit navn blev ikke nævnt, skal du vide.

Jeg har aldrig hørt dig fremføre
nogen kritik… direkte til mig.

Oberst Benteen.
- Sir.

Smuk morgen.

Løjtnant Mathie har undersøgt
gårsdagens forsinkelser.

Deres muldyr kunne lige så godt have
lastet sig selv.

I dag skal l æde støv.

Custers hurtighed
begyndte at betale sig.

Langsomt men sikkert nærmede
kavaleristerne sig indianerne.

De fandt næsten dagligt
nye beviser på deres tilstedeværelse.

Men dagen før slaget
fandt de noget som bekymrede -

- Custers dygtigste spejder
Mitch Bouyer.

Han vidste hvad disse tilsyneladende
harmløse bøffelkranier betød…

Sol-dans.

Sol-dansen er et ældgammelt
ånderitual.

En ritual som er reserveret
for mænd.

Det her var nok den vigtigste
soldans i indianernes historie.

Den udførtes af Sitting Bull,
som blev malet gul -

- solens farve, og han
var smykket med symboler.

Sitting Bull ville have åndelig
vejledning og skue ind i fremtiden -

- for at styrke sit folk
til den ventende konflikt.

Ritualet indledtes med
at et stykke kød blev skåret ud.

Derefter mere og mere.

Til den store høvdings arme
var farvet røde.

Vi tror at det eneste
vi ejer her i verden -

er vores krop. Intet andet.

Alt andet som vi har erhvervet
ser vi som gaver fra Skaberen.

Når vi siger: "Jeg skænker dig,
Farfar…vi siger ikke Skaber…."

"Jeg skænker dig, Farfar, det eneste
jeg ejer, dele af min krop."

"Det gør jeg for at vise at
bønner er oprigtige."

Altså skænkede han
hundrede stykker af sit kød.

Derefter dansede han…

…og dansede…og dansede.

Med sig havde han stammelederne,
og det stod på i to hele dage.

Til sidst fik han sin vision.

Store ånd -

i solens indre så jeg soldater…

Som græshopper -

myldrer de ind en landsby.

De falder omkuld, med fødderne mod
himlen og hovedet mod jorden.

Selv indianere falder med fødderne
mod himlen og hovedet mod jorden.

En røst. Store ånd!

"De her soldater har ingen ører."

"De hører ingen snak om fred.
Jeg giver dem til jer."

Sejr! Sejr!

Men med visionen kom en advarsel.

"Tag ikke krigsbytte
fra soldaternes lig."

Sitting Bull sagde
at de, der døde i lejren -

ikke måtte berøves nogle ejendele.

Til krig hører det at man tager
deres våben, deres ammunition -

deres tøj.
Det bliver trofæer, krigsbytte.

Sådan har alle hære gjort.
Det var praksis -

men han bad sit folk om ikke at
plyndre de, der døde i deres lejr.

Ellers ville vort folk
blive ramt af stor lidelse.

Visionen var så kraftfuld -

- at indianerne huggede den ind i
Deer Medicine Rock ved deres by.

Indianerne forvandlede også
Sitting Bulls profeti til kunst.

Den kraftfulde vision
æggede indianerne.

For stammerne på sletterne
hang den åndelige verden sammen -

- med den almindelige verden.

Visionen var ikke skabt
af Sitting Bulls fantasi -

- med en forudsigelse om fremtiden.

Han havde drømme og profetier -

som slog til gang på gang.

Så når han udførte soldansen
og folk hørte om hans vision -

samlede de sig for de vidste at
tidligere visioner var blevet virkelige.

Så den her vision om en stor sejr
betød at folk samlede sig.

I solopgangen var der klar sigt.
- Jeg ser ingenting.

Det er en stor landsby!
- Der er intet der.

Se efter jord som bugter sig.
Det er hesteflokken.

Er der ikke flere indianere i dalen end
De nogensinde har set, så hæng mig.

Det hjælper vel næppe noget!

I dag hviler vi.
I nat omringer vi dem.

Ved morgengry går vi til angreb.

Vi har set siouxer. De så os nok.
- De så indianerne, ikke soldaterne.

Han siger at De bør angribe i dag.
- l dag hviler vi.

I morgen skal vi overraske dem.

Så må vi regne med kamp.
- Det havde jeg tænkt mig.

Et muldyr har tabt sin last.
- Vi har sendt mænd efter den.

De har fundet den.
Sammen med to indianere.

Blev de ordnet?
- De slap væk.

I hvilken retning?
Vend tilbage til dine mænd.

Det her var et tilbageslag for Custer.

Indianerne kunne advare byen om
at soldaterne var tæt på.

Mine herrer, spejderne har opdaget
indianere her i området.

Vi ved ikke hvor mange de er, men vor
tilstedeværelse kan være røbet.

Derfor må vi angribe l dag.
- Mændene behøver hvile.

Hvis vi venter kan
landsbyen sprede sig.

De kan sågar angribe os.
Forbered Deres mænd.

Ironisk nok vendte de indianere, der
fandt lasten, først tilbage efter slaget

De stammer som samledes ved
floden Little Bighorn den 25 juni -

- vidste ikke
at Custer var så tæt på.

Oberst Benteen, drej af til venstre
med kompagni HD og K.

Venstre? Mener De virkelig det?

De kan overrumple mindre lejre
eller fjender på flugt.

Bør vi ikke holde regimentet samlet?
- Gennemsøg bakkerne til venstre.

Giv besked, hvis De finder noget.
- En så stor by, kræver mange folk.

Oberst Benteen,
De har fået Deres ordrer.

Indianerbyen var enorm.
Der var mindst 2.000 krigere.

Indianere havde forladt reservatet
for at deltage i sommerjagten.

Nogle var bevæbnede med våben
de fået af ansvarlige for reservatet.

Våben som var beregnet
til bøffeljagt.

Våben som kunne bruges
når de forsvarede sig -

- mod dem som uddelte dem.

Mens indianerne installerer sig
ved floden Little Bighorn -

- nærmer Custer sig,
og nu er han meget tæt på.

Siouxindianere foran os.

De red hurtigt væk.
- Major Reno!

Byen virker til at være på vej væk
herfra. Angrib med tre kompagnier.

Er De bagved som støtte?
- Du leder angrebet.

Hvor er oberst Benteen?
- Du har dine ordrer. Led angrebet.

Vi holder sammen.

Custers styrke
er nu delt i fire dele.

Sidst kommer muldyrene
med al ekstraammunitionen.

Benteen gennemsøger
bakkerne vestpå.

Custer gør sig klar til
at følge Reno ind i dalen.

Er De klar til kamp, mr Kellogg?
- Det er jeg vel.

Leder De angrebet, mr Kellogg?
- Hvad?

Jaså sporerne…
Dem fik jeg af en spejder.

De er mere sikker længere bagude.
- Det sagde han også.

Men jeg skal jo rapportere.
- Fjender.

Angrib!

Han må have undret sig
over de 60 krigere.

Var de lokkemad? Ventede der 3.000
krigere bag bakketoppen?

Her begår Custer en fejl.

Han meddeler ikke Reno
at han skifter kurs.

Reno forventer
at han vil følge ham ned i dalen.

Custer indhenter ikke indianerne.

Men jagten fører op på en ås.

Der kan han for første gang se
hvor stor byen under ham er.

En hel by.
- Se her.

Kvinder og børn. Ingen krigere.

Ingen krigere…

De kan være væk på bøffeljagt.
- Vi så flere kadavere i går.

Bevæg dig hen til den næste ås,
og se hvad du kan se derfra.

Mine herrer..
Vi skal erobre byen i et hug.

Vi tager kvinder og børn som gidsler.
Krigerne vil ikke røre os.

Vi overrumpler dem!

Hvor er oberst Benteen?

Så afslutter vi det her,
så vi kan vende hjem. Mod floden!

Samtidigt som Custer
søger en vej over floden -

- forbereder Reno og hans
90 mænd et angreb i dalen.

Beskyt os, Herre.

Hvide soldater!

Hvad Custer ikke ved er
at byen har sovet længe -

- og at hundreder af krigere
gør sig klar til kamp.

Den største ære vandt man -

ved at røre ved fjenden i kamp.

Så når det trak op til kamp -

var det svært
at tøjle de unge krigere.

De ville vinde ære ved
at røre ved en fjende -

og var oftest de, der først
kastede sig ind i en kamp.

En af dem var Crazy Horse,
siouxernes mest berømte kriger.

I dag bliver din vision sand.
- Det tror jeg også.

Hvide soldater
er på vej nedad bakken.

Jeg vil føre vort folk i sikkerhed
og derefter vende tilbage.

Det er en god dag til kamp.

En god dag at dø.

Holdt!

Sid af! Kæmp til fods!

900 mod 90 kavalerister
var overvældende odds.

De fleste som var med mente
at hvis de havde redet 100 meter til -

så havde ikke én eneste mand
overlevet.

Retræte til træerne!

De underlegne soldater sig trak
tilbage til en gruppe træer.

Renos chok resulterer i -

- at kvinder og børn
flygter fra kampene.

Dem får Custer øje på.

Han håber at finde
en vej over floden på stedet.

De 40 mænd i Grey Horse Company
skal finde et vadested.

Det ser ud som han har
kvinder og børn i sin vold.

Soldater!

En håndfuld krigere slår
Custers fortrop tilbage, -

- som stødte på et uventet problem.

Kavaleristerne kom ikke over
fordi at jorden var så sumpet.

Hos undersøgelseskommissionen
1879 var meningerne delte.

Mange af dem som vidnede sagde
at den anden side var sumpet -

og at det var svært at komme over
her hvor Custer forsøgte.

Benteen, som kunne komme over hvor
som helst sagde at der var kviksand.

Selv mange af indianerne sagde
at der var kviksand på den anden side.

Under angreb beslutter Reno
at forsøge at komme op på en høj.

En tredjedel af hans mænd mister
livet i det blodbad som følger.

Renos kaotiske retræte
over foden og op på høj -

- skildres i piktogram som indianere
lavede året efter slaget.

Mens Renos kavalerister
mejes ned -

- sender Custer en kurer til Benteen
som var på rekognoscering.

Sir.

"Stor by. Kom hurtigt.
Tag forsyninger med."

Kom hurtigt…

Det her er Custers
besked til Benteen.

En lap skrevet i al hast
som opfordrer til et hurtigt svar.

Da Benteen fik den var han en halv
times hurtigt ridt fra Custer.

Men obersten tog det roligt.

Indianerne spreder sig.
- Det var gode nyheder.

Har hesten klaret sig?
- Ja, sir.

Vi ved jo ikke hvad,
der rørte sig l Benteens hoved.

Vi ved det ikke, men han tænkte
måske at Custer måtte klare sig selv.

Da Benteen endelig
rider til slagmarken -

- jager Custer kvinder og børn
og forsøger at komme over floden.

Her er den vej
kvinder og børn tog.

Og det her er den vej
Custer fulgte.

Han ser de ikke-kæmpende
flygte ned til dalen.

Crazy Horse har berettet at Custer
var på vej mod kvinderne og børnene.

Det tyder hans
forflytninger også på.

Måske kan han gå af med sejren hvis
han får fat i nogle ikke-kæmpende.

Vi går over floden her.
- Det går ikke.

Vi finder et tørt sted.
- Det er ikke problemet.

Vent her, mr Kellogg.

Det kan blive svært at ride ned her.
- Ja, vi må længere op.

Her har vi de unge indianere.

Der er vadesteder i floden,
og indianerne kender dem.

De krydser floden,
for at angribe Custer.

Sid af! Kæmp til fods!

Custer trækker op på højen,
efter fiaskoen nede ved floden.

Han har stadig situationen under
kontrol, men det skal blive værre.

Hans heste skræmmes af krigere
og af kvinder, der vifter med tæpper.

Med hestene mistede Custer
sin mobilitet -

og halvdelen af sin ammunition,
og situationen var håbløs.

Hans offensiv vendes til defensiv.

Tilbage! Hold stillingerne.

Fart på!
- Brug sporerne.

Mark Kelloggs notesbog
blev senere fundet på slagmarken.

"Når De læser dette
er vi stødt på de røde djævle."

"Med hvilket resultat
står tilbage at se."

"Jeg følger med Custer
ind i døden."

Custers trop tækker sig tilbage op
på det her højdedrag.

Han forsvarer sin position og venter
på at Benteen skal komme.

Indianerne, der angreb Reno
har nu vendt sig mod Custer.

Renos mænd bruger pausen
til at tage sig af de sårede.

Deres kommando
er nær et sammenbrud.

Afsidning!

Er rødhuderne besværlige?

Hvor er Custer?
- Han lader vel hestene græsse.

Det gjorde han ved Washita.
Han efterlod Elliotts mænd.

Oberst. Hør…

Det er Custer. Det må det være.
Han behøver vores hjælp.

Hodgson!

Løjtnant Hodgson! - Han er
en kær ven, jeg må finde ham.

De har kommandoen her, major.

Oberst… Hvis Custer har hele byen
mod sig, skal hele regimentet bruges.

Det har De selv sagt.
- Hodgson!

Her har major Reno kommandoen.

I en halv time ledte Reno
efter Hodgsons lig.

Samtidig kæmpede George Custer
for sit liv.

Custer forlader sin position -

- for at rense det som nu kaldes
Last Stand Hill for indianere.

Han har omkring 30 mænd med sig.

Dan skyttelinje!

Hvor er Benteen?
Hvad siger du, soldat?

Ifølge indianske redegørelser
viste Crazy Horse mod -

- ved egenhændigt at
gå til angreb på soldaterne.

Da Crazy Horse havde udvist mod -

ville de unge krigere
gøre det samme.

Hvor er de andre i troppen?
- Det er dem alle.

De tre kompagnier Custer efterlod
da han red ned mod floden -

- er besejret og udryddet.

Skyttelinjen stod ved kanten af åsen.

Man har fundet mindst 40 hylstre her.
Så her var kampen hård.

Custer indser nu at uden hjælp
vil han næppe overleve.

Fortsæt skydningen!

Vi må derhen!

Muldyrene er her ikke endnu.
- Vi har ammunition nok.

General Custer har brug for os.

Sir!

Jeg tager af sted.
- Kompagni, fremad!

Kaptajn Weir!

Weir er blot 5 kilometer
fra Custer på Last Stand Hill.

I galop skulle han
være der på 15 minutter.

Stil op i skyttelinje!

Fortsæt skydningen!

Fortsæt skydningen!

Fortsæt skydningen!

Et flag! Det er Custer.

Fremad!
- Sir...

Kaptajn Weir.

Det er bedst at De trækker Dem
tilbage og redder Deres mænd.

Det her er et satans sted
at slås mod indianere.

Næste dag angreb indianerne
Reno og Benteen.

Men de overlevede
blodbadet ved Bighorn -

- og kunne give sine versioner
til undersøgelseskommissionen.

De mænd som blev på slagmarken
havde ikke det samme held.

De havde ikke mere ammunition
og måtte løbe for livet.

Custers bedste spejder, Mitch
Bouyer var en af de sidste.

Jeg beder jer, dræb mig ikke.
Jeg har en hustru og jeg har børn.

De behøver mig.

Jeg beder jer, dræb mig ikke.

Dræb mig ikke.

Hvorfor vil du så gøre
vores hustruer og børn ondt?

SPEJDEREN MITCH BOUYER
FALDT HER DEN 25 JUNI 1876

Ingen i Custers afdeling
overlevede slaget ved Little Bighorn.

Alle 210 blev dræbt.

Det var indianernes største sejr
i vestens historie.

Men for Sitting Bull
som ikke selv deltog i kampen -

- gav slagets efterspil
triumfen en bitter eftersmag.

Plyndr ikke de døde soldater.

Plyndr ikke de døde soldater.

Folk hørte ikke på Sitting Bull.

De tog alt de kom i nærheden af.

Derefter jagede de os overalt i det
her land og også ind i Canada.

Og lige siden da
har vort folk haft det svært.

Nyheden om Custers uventede
nederlag spredes over landet.

Jeg sammenligner det med
John F. Kennedys død.

De, der hørte om det,
troede ikke det var sandt.

Hvordan kunne Custer
med sin velbevæbnede styrke -

blive besejret af præriens
urbefolkning? Det var ufatteligt.

Kongressen vedtog straks
kraftige tiltag.

Enheder, såkaldte
"Custers hævnere" -

sendtes ud for at tvinge
indianerne ind l reservatet.

Over de 60 indianerkrigere som døde
er denne skulptur rejst.

Det samme år var de fleste indianere
fra slaget tilbage i reservatet.

Året efter overgav
helten Crazy Horse sig -

- og blev dræbt i et slagsmål
med sine vagter.

Sitting Bull flygtede til Canada,
men vendte senere tilbage til USA -

- og deltog i Buffalo Bills
Wild West Show -

- hvor han optrådte i showet om
slaget ved Little Bighorn.

Han døde i et indianerreservat.

GENERALMAJOR G. CUSTER
USA's 7 KAVALLERI FALDT HER

I del to præsenteres Billy The Kid,
den mest kendte af alle lovløse.

Allerede som 17-årig
slog han ihjel for første gang.

Han skød en sherif ned.

De fire sidste år af sit liv
dræbte han seks mænd.

Hvorfor er New Mexicos guvernør
så villig til at benåde Billy The Kid?