Original subtitles

Custers sidste kamp. Juni 1876.

366 mænd fra det 7. kavaleri -

- angreb en indianerby med 2.000 krigere.

To tredjedele af soldaterne mistede livet.

Navnet George Armstrong Custer blev synonymt med forfængelighed -

- og dumdristighed.

Men ny forskning har afsløret en uventet sandhed.

Custer var på vippen til at sejre, mod alle odds -

- og hans handlemåde byggede på en enkel og brutal -

- men langt fra ærefuld plan.

Slaget ved Little Bighorn har altid set ud som en massakre.

Blandt Montanas bløde bakker er der rejst gravstene over de faldne.

Men Michael Donahue, har arbejdet på slagmarken i næsten 20 år -

- og mener at det er en forkert måde at tolke det der skete -

- den der skæbnesvangre søndag i juni 1876

Han har studeret dokumenter og materiale med tilknytning til slaget -

- og han mener at alt peger på -

- at Custer var tæt på at vinde en enestående sejr.

Man plejer at mene at Custer stod overfor en overmagt fra starten af.

Af en eller anden grund valgte han at gå i stilling på en bakke, -

som let kunne omringes. Det virker jo nærmast fatalistisk.

Men ifølge udgravninger og indianernes beretninger -

skete der meget ved Custer Hill

Først for nylig kunne slagets vindere komme med deres version.

Aviserne kaldte det massakrer og indianerne dæmoniseredes.

De læste ikke aviser. De vidste ikke -

hvad pressen skrev.

At de blev kaldt "vilde" -

og beskyldtes for at have massakreret det 7. kavaleri.

De vidste bare at de blev forfulgt.

Alt som berettes her bygger på skrevne redegørelser -

- indianske piktogrammer og berettelser -

- og på kommissionsrapporten om slaget ved Little Bighorn.

I sommeren 1876 indgik Custer og det 7. kavaleri i en hær, -

- som skulle tvinge siouxerne ind ireservat.

At Custer ledte operationen -

- viste at den amerikanske regeringen mente det.

George Custer var en berømthed og han kunne lide at være kendt.

Han bar et rødt skærf og uniformsjakke i fløjl.

Han havde krave med stjerner og en stor hat.

Han ville være en inspirerende leder.

Under borgerkrigen var han populær blandt sine mænd.

Han var en naturlig leder, især i kamp.

Custer havde 750 mand under sig.

På de store sletter forsøgte de at finde -

- en af de største indianerstammer i vesten.

Mine herrer, der er mange indianere som venter på os.

Hver mand skal have 100 karabinpatroner -

24 pistolpatroner -

og femten dagsrationer.

Tvebakker, kaffe, sukker. Bacon til tolv dage.

Vi tager 50 ekstra patroner med per man på muldyr.

Sir? - Kaptajn.

Vi kan tage mere end 15 dages proviant på vognene.

Hvilke vogne? Vi skal ikke medbringe vogne.

Alt skal pakkes på muldyr. - 15 dages proviant uden vogne?

Vi jager indianere, ikke kvæg -

og skal være mobile. Vogne forsinker os.

De, der vil kan medbringe mere proviant -

men De er selv ansvarlige for Deres eget kompagnis oppakning.

De må ikke sinke mig. Ingen indianer skal undslippe det 7. kavaleri.

Hvis rationerne bekymrer Dem, så tag mere salt med.

Vi skal måske leve af hestekød.

Sir?

General… - Vi må tale i morgen, mr Kellogg.

En del officerer virker misfornøjede. Men jeg tager måske fejl?

Vil De skrive det? - Jeg gad vide hvordan De ser på det.

Sid ned.

Mark Kellogg fra lokalavisen Bismarck Tribune -

- var den eneste journalist på Custers sidste felttog.

Hans rapporter blev udgivet i New York Herakt.

Præsidenten havde forbudt hæren at lade reportere følge med.

Men Custer indså værdien af publiciteten.

Custer var vant til at omgive sig med reportere.

Der taltes om en karriere som forelæser for Custer -

og han vidste at pressen ville kunne være godt for karrieren.

Vil man fange indianere, må man være hurtig som dem.

Det her er deres land og de kender det bedst.

Lad læserne vide at det 7. kavaleri vil tage dem!

Hvad er værst ved at kæmpe mod dem? Generalen har vel set en del?

Det er ikke passende læsning. - Giv mig en chance.

Vi drager ud i krig, mr Kellogg. Det handler ikke om hvide mod hvide.

Ikke om nordstaterne mod sydstaterne. Indianere følger ingen regler l krig.

Men det er ikke hvordan de slås der er værst, men hvordan de ikke slås.

Indianerne skammer sig ikke over at tage flugten.

En god indianer er en død indianer.

Det er en udbredt mening, men enfoldig efter min mening.

Var jeg indianer ville jeg foretrække vidderne frem for et reservat.

Men det vil læserne nok heller ikke læse.

Mine ordrer er klare, mr Kellogg.

Indianerne skal besejres og føres til sit reservat.

De tager meget ammunition med. - Den kan blive nødvendig.

Tryk det.

"Nu nogle ord om et mærkeligt geni i hæren."

"Elegante Custer er klar til en hård dyst med de røde djævle."

"Ve de skalpejægere, der støder på Custer og hans modige mænd," -

- "der uden at tvivle ville følge ham ind i helvedets gab."

Custers ry som indianerdræber -

- var grundlagt otte år tidligere ved slaget ved Washita.

Washitafloden ligger i nutidens Oklahoma.

Cheyennerne havde slået lejr da Custer angreb -

- den 27. november 1868.

De fleste krigere blev dræbt og byen raseret.

Dermed var der kun kvinder og børn tilbage.

Custer vidste ikke at tusinder af indianere lå i lejr ved floden.

Custer var afskåret fra sin proviant og troppen var for lille.

Situationen så håbløs ud.

Hvornår bliver det mørkt? - Om nogle timer.

Opstilling. Placer gidslerne forrest.

Fremad march.

Custer løb en stor risiko. Men det fungerede.

Indianerne angreb ikke.

Skjoldet af kvinder og børn -

- hjalp Custer med at undgå et næsten sikkert nederlag.

Følge vor tro stod kvinder -

skaberen nærmere end mænd nogensinde kunne gøre.

Vi troede at mænd må forsøge finde en mening l livet visioner -

mens kvinder, som kunne give liv, skabe liv -

var mere hellig og åndelig -

end mænd nogensinde kunne blive. Vi højagtede kvinderne.

Her er de tilfangetagne indianere på et samtidigt fotografi.

Custer beholdt dem til indianerne vendte tilbage til reservatet.

Gidseltagningen var den måde han løste en frustrerende situation på.

Hvordan skulle han få dem til reservatet?

Custer ville forsøge at manipulere indianerne.

En lille gruppe krigere kunne, hvis brugt rigtigt, være værdifulde.

Så idéen med gidseltagning voksede frem ved Washita.

Men Custers sejr ved Washita havde sin pris.

En enhed under major Joel Elliotts befaling blev isoleret og omringet.

Aviserne skrev om massakren.

"Mændenes lig lå i en fille cirkel."

"Deres hoveder var knust nogle var hugget af. "

"En del havde fået adamsæblet skåret af."

"Nogle havde fået hænder og fødder hugget af."

"De få tre kilometer fra det sted hvor Custer sejrede ved Washita."

"Hvorfor fik vores mænd ikke nogen hjælp?"

"De rasende indianere, hvis familier var fanget, omringede Elliots trop" -

"mens Custers soldater, kun et par kilometer væk" -

"hvilede, spiste og sov."

Sådan skildres Custers sejr ved Washita.

Hvem skrev det her? Det var nogen af jer.

En af jer!

Hvis jeg finder ud af hvem det var...

…lover jeg at give ham en satans omgang.

Det var alt. - Sir...

Det er nok mig De skal… Jeg redegjorde for hvordan jeg ser det.

Oberst Benteen… De skriver ikke i aviserne.

De skriver ikke til venner som skriver til aviserne!

De skriver ikke!

Er det forstået?

Er det forstået? - Det er forstået.

Det er forstået, sir.

Sir.

Oberst Frederick Benteen havde gjort karriere i hæren.

Han havde, ligesom Custer, udmærket sig under borgerkrigen.

Hans afsky for Custer, som han betragtede som ærgerrig -

- skulle plage ham de kommende otte år.

Deres fjendskab skulle komme til at påvirke slaget ved Little Bighorn.

Efter Washita rådede der en skrøbelig fred i vesten.

I Laramie-aftalen gav den amerikanske stat værdiløs jord -

- til stammerne på prærien.

Men i 1874 bidrog Custer af vanvare til at opløse aftalen.

Han førte en ekspedition ind i siouxernes hellige land -

- i nutidens South Dakota og fandt guld.

Tusinder af forhåbningsfulde guldgravere søgte til territoriet.

Nu ville den amerikanske stat have jorden tilbage.

Men indianerne ville hverken sælge eller give den væk frivilligt.

En konflikt var uundgåelig.

Indianerne begyndte at samles ude på slettelandet i foråret 1876 -

- under ledelse af siouxernes medicinmand Sitting Bull.

Hans modstand imod at give efter for regeringens krav -

- gav ham en lederrolle i hans folks modstand.

Jeg hilser jer velkommen, gamle og nye venner.

Den hvide mand vil købe det land hvor vi befinder os nu.

Men vi vil aldrig sælge vort land.

Ikke engang så meget som det her.….

Sitting Bull var først og fremmest en kriger.

Han tragtede som andre unge mænd, efter status -

og det gjorde han ved at deltage i kampe.

Det var derfor de gjorde ham til høvding.

Den hvide mand siger: "Så jer ned i reservatet "

"Lev som den hvide mand."

Jeg vil aldrig leve som den hvide mand.

Jeg kommer aldrig til at leve i reservat.

Den store ånd vil beskytte os -

og dette land.

Og dette land vil være frit.

Indianerne ventede ikke på at Custer skulle dukke op.

De levede som nomader, og flyttede hen hvor der var mad og græsgange.

Det gjorde det svært for Custer.

For hæren var indianernes bevægelighed et problem.

De levede af det jorden gav.

Alt de behøvede var her. De så ikke vesten som vild.

Vågn op! Hvad er der med dig? - Ingenting, sir.

Hvor mange kasser skal vi tappe? - Du der! Hvad laver du?

Jeg laster, sir. - Kan ingen her laste et muldyr?

"En god indianer er en død indianer'? Det siger jeg om journalister.

Er din oppakning i ordning? - Jeg tror det.

Kontroller det. Intet må sinke mig.

Hverken du eller nogen anden!

Hvis vi skal fange indianerne skal vi ride 50 kilometer om dagen.

I dag kom vi to usle 20 kilometer fordi at l ikke kan laste et muldyr!

Sådan må det ikke fortsætte! Løjtnant Mathie skal fra og med nu -

rapportere til mig om hvordan kompagnierne laster.

Det kompagni som laster bedst, må lede det 7. kavaleri.

De, der laster dårligst må ride sidst og æde støv.

Inden De hører det fra anden side, vil jeg sige det.

Før ekspeditionen blev jeg tilbudt maskingeværer og fire kompagnier til.

Jeg takkede nej. - Vi har ikke brug for maskingeværer.

Men fire kompagnier ville gøre os stærkere.

Dem kunne vi have brugt.

Jeg siger til dig som jeg sagde til general Terry: "7. klarer alt".

Det passer nok, men… - Er ikke det sandt?

Generalen sagde at man har klaget på regimentsledelsen.

Jeg vil bare minde om at alle ordrer skal adlydes.

Sir.… - Oberst Benteen.

Må jeg foreslå at De fortæller hvem, der står bag klagerne?

Så slipper vi andre for pisk. - Ingen vil blive pisket.

Dit navn blev ikke nævnt, skal du vide.

Jeg har aldrig hørt dig fremføre nogen kritik… direkte til mig.

Oberst Benteen. - Sir.

Smuk morgen.

Løjtnant Mathie har undersøgt gårsdagens forsinkelser.

Deres muldyr kunne lige så godt have lastet sig selv.

I dag skal l æde støv.

Custers hurtighed begyndte at betale sig.

Langsomt men sikkert nærmede kavaleristerne sig indianerne.

De fandt næsten dagligt nye beviser på deres tilstedeværelse.

Men dagen før slaget fandt de noget som bekymrede -

- Custers dygtigste spejder Mitch Bouyer.

Han vidste hvad disse tilsyneladende harmløse bøffelkranier betød…

Sol-dans.

Sol-dansen er et ældgammelt ånderitual.

En ritual som er reserveret for mænd.

Det her var nok den vigtigste soldans i indianernes historie.

Den udførtes af Sitting Bull, som blev malet gul -

- solens farve, og han var smykket med symboler.

Sitting Bull ville have åndelig vejledning og skue ind i fremtiden -

- for at styrke sit folk til den ventende konflikt.

Ritualet indledtes med at et stykke kød blev skåret ud.

Derefter mere og mere.

Til den store høvdings arme var farvet røde.

Vi tror at det eneste vi ejer her i verden -

er vores krop. Intet andet.

Alt andet som vi har erhvervet ser vi som gaver fra Skaberen.

Når vi siger: "Jeg skænker dig, Farfar…vi siger ikke Skaber…."

"Jeg skænker dig, Farfar, det eneste jeg ejer, dele af min krop."

"Det gør jeg for at vise at bønner er oprigtige."

Altså skænkede han hundrede stykker af sit kød.

Derefter dansede han…

…og dansede…og dansede.

Med sig havde han stammelederne, og det stod på i to hele dage.

Til sidst fik han sin vision.

Store ånd -

i solens indre så jeg soldater…

Som græshopper -

myldrer de ind en landsby.

De falder omkuld, med fødderne mod himlen og hovedet mod jorden.

Selv indianere falder med fødderne mod himlen og hovedet mod jorden.

En røst. Store ånd!

"De her soldater har ingen ører."

"De hører ingen snak om fred. Jeg giver dem til jer."

Sejr! Sejr!

Men med visionen kom en advarsel.

"Tag ikke krigsbytte fra soldaternes lig."

Sitting Bull sagde at de, der døde i lejren -

ikke måtte berøves nogle ejendele.

Til krig hører det at man tager deres våben, deres ammunition -

deres tøj. Det bliver trofæer, krigsbytte.

Sådan har alle hære gjort. Det var praksis -

men han bad sit folk om ikke at plyndre de, der døde i deres lejr.

Ellers ville vort folk blive ramt af stor lidelse.

Visionen var så kraftfuld -

- at indianerne huggede den ind i Deer Medicine Rock ved deres by.

Indianerne forvandlede også Sitting Bulls profeti til kunst.

Den kraftfulde vision æggede indianerne.

For stammerne på sletterne hang den åndelige verden sammen -

- med den almindelige verden.

Visionen var ikke skabt af Sitting Bulls fantasi -

- med en forudsigelse om fremtiden.

Han havde drømme og profetier -

som slog til gang på gang.

Så når han udførte soldansen og folk hørte om hans vision -

samlede de sig for de vidste at tidligere visioner var blevet virkelige.

Så den her vision om en stor sejr betød at folk samlede sig.

I solopgangen var der klar sigt. - Jeg ser ingenting.

Det er en stor landsby! - Der er intet der.

Se efter jord som bugter sig. Det er hesteflokken.

Er der ikke flere indianere i dalen end De nogensinde har set, så hæng mig.

Det hjælper vel næppe noget!

I dag hviler vi. I nat omringer vi dem.

Ved morgengry går vi til angreb.

Vi har set siouxer. De så os nok. - De så indianerne, ikke soldaterne.

Han siger at De bør angribe i dag. - l dag hviler vi.

I morgen skal vi overraske dem.

Så må vi regne med kamp. - Det havde jeg tænkt mig.

Et muldyr har tabt sin last. - Vi har sendt mænd efter den.

De har fundet den. Sammen med to indianere.

Blev de ordnet? - De slap væk.

I hvilken retning? Vend tilbage til dine mænd.

Det her var et tilbageslag for Custer.

Indianerne kunne advare byen om at soldaterne var tæt på.

Mine herrer, spejderne har opdaget indianere her i området.

Vi ved ikke hvor mange de er, men vor tilstedeværelse kan være røbet.

Derfor må vi angribe l dag. - Mændene behøver hvile.

Hvis vi venter kan landsbyen sprede sig.

De kan sågar angribe os. Forbered Deres mænd.

Ironisk nok vendte de indianere, der fandt lasten, først tilbage efter slaget

De stammer som samledes ved floden Little Bighorn den 25 juni -

- vidste ikke at Custer var så tæt på.

Oberst Benteen, drej af til venstre med kompagni HD og K.

Venstre? Mener De virkelig det?

De kan overrumple mindre lejre eller fjender på flugt.

Bør vi ikke holde regimentet samlet? - Gennemsøg bakkerne til venstre.

Giv besked, hvis De finder noget. - En så stor by, kræver mange folk.

Oberst Benteen, De har fået Deres ordrer.

Indianerbyen var enorm. Der var mindst 2.000 krigere.

Indianere havde forladt reservatet for at deltage i sommerjagten.

Nogle var bevæbnede med våben de fået af ansvarlige for reservatet.

Våben som var beregnet til bøffeljagt.

Våben som kunne bruges når de forsvarede sig -

- mod dem som uddelte dem.

Mens indianerne installerer sig ved floden Little Bighorn -

- nærmer Custer sig, og nu er han meget tæt på.

Siouxindianere foran os.

De red hurtigt væk. - Major Reno!

Byen virker til at være på vej væk herfra. Angrib med tre kompagnier.

Er De bagved som støtte? - Du leder angrebet.

Hvor er oberst Benteen? - Du har dine ordrer. Led angrebet.

Vi holder sammen.

Custers styrke er nu delt i fire dele.

Sidst kommer muldyrene med al ekstraammunitionen.

Benteen gennemsøger bakkerne vestpå.

Custer gør sig klar til at følge Reno ind i dalen.

Er De klar til kamp, mr Kellogg? - Det er jeg vel.

Leder De angrebet, mr Kellogg? - Hvad?

Jaså sporerne… Dem fik jeg af en spejder.

De er mere sikker længere bagude. - Det sagde han også.

Men jeg skal jo rapportere. - Fjender.

Angrib!

Han må have undret sig over de 60 krigere.

Var de lokkemad? Ventede der 3.000 krigere bag bakketoppen?

Her begår Custer en fejl.

Han meddeler ikke Reno at han skifter kurs.

Reno forventer at han vil følge ham ned i dalen.

Custer indhenter ikke indianerne.

Men jagten fører op på en ås.

Der kan han for første gang se hvor stor byen under ham er.

En hel by. - Se her.

Kvinder og børn. Ingen krigere.

Ingen krigere…

De kan være væk på bøffeljagt. - Vi så flere kadavere i går.

Bevæg dig hen til den næste ås, og se hvad du kan se derfra.

Mine herrer.. Vi skal erobre byen i et hug.

Vi tager kvinder og børn som gidsler. Krigerne vil ikke røre os.

Vi overrumpler dem!

Hvor er oberst Benteen?

Så afslutter vi det her, så vi kan vende hjem. Mod floden!

Samtidigt som Custer søger en vej over floden -

- forbereder Reno og hans 90 mænd et angreb i dalen.

Beskyt os, Herre.

Hvide soldater!

Hvad Custer ikke ved er at byen har sovet længe -

- og at hundreder af krigere gør sig klar til kamp.

Den største ære vandt man -

ved at røre ved fjenden i kamp.

Så når det trak op til kamp -

var det svært at tøjle de unge krigere.

De ville vinde ære ved at røre ved en fjende -

og var oftest de, der først kastede sig ind i en kamp.

En af dem var Crazy Horse, siouxernes mest berømte kriger.

I dag bliver din vision sand. - Det tror jeg også.

Hvide soldater er på vej nedad bakken.

Jeg vil føre vort folk i sikkerhed og derefter vende tilbage.

Det er en god dag til kamp.

En god dag at dø.

Holdt!

Sid af! Kæmp til fods!

900 mod 90 kavalerister var overvældende odds.

De fleste som var med mente at hvis de havde redet 100 meter til -

så havde ikke én eneste mand overlevet.

Retræte til træerne!

De underlegne soldater sig trak tilbage til en gruppe træer.

Renos chok resulterer i -

- at kvinder og børn flygter fra kampene.

Dem får Custer øje på.

Han håber at finde en vej over floden på stedet.

De 40 mænd i Grey Horse Company skal finde et vadested.

Det ser ud som han har kvinder og børn i sin vold.

Soldater!

En håndfuld krigere slår Custers fortrop tilbage, -

- som stødte på et uventet problem.

Kavaleristerne kom ikke over fordi at jorden var så sumpet.

Hos undersøgelseskommissionen 1879 var meningerne delte.

Mange af dem som vidnede sagde at den anden side var sumpet -

og at det var svært at komme over her hvor Custer forsøgte.

Benteen, som kunne komme over hvor som helst sagde at der var kviksand.

Selv mange af indianerne sagde at der var kviksand på den anden side.

Under angreb beslutter Reno at forsøge at komme op på en høj.

En tredjedel af hans mænd mister livet i det blodbad som følger.

Renos kaotiske retræte over foden og op på høj -

- skildres i piktogram som indianere lavede året efter slaget.

Mens Renos kavalerister mejes ned -

- sender Custer en kurer til Benteen som var på rekognoscering.

Sir.

"Stor by. Kom hurtigt. Tag forsyninger med."

Kom hurtigt…

Det her er Custers besked til Benteen.

En lap skrevet i al hast som opfordrer til et hurtigt svar.

Da Benteen fik den var han en halv times hurtigt ridt fra Custer.

Men obersten tog det roligt.

Indianerne spreder sig. - Det var gode nyheder.

Har hesten klaret sig? - Ja, sir.

Vi ved jo ikke hvad, der rørte sig l Benteens hoved.

Vi ved det ikke, men han tænkte måske at Custer måtte klare sig selv.

Da Benteen endelig rider til slagmarken -

- jager Custer kvinder og børn og forsøger at komme over floden.

Her er den vej kvinder og børn tog.

Og det her er den vej Custer fulgte.

Han ser de ikke-kæmpende flygte ned til dalen.

Crazy Horse har berettet at Custer var på vej mod kvinderne og børnene.

Det tyder hans forflytninger også på.

Måske kan han gå af med sejren hvis han får fat i nogle ikke-kæmpende.

Vi går over floden her. - Det går ikke.

Vi finder et tørt sted. - Det er ikke problemet.

Vent her, mr Kellogg.

Det kan blive svært at ride ned her. - Ja, vi må længere op.

Her har vi de unge indianere.

Der er vadesteder i floden, og indianerne kender dem.

De krydser floden, for at angribe Custer.

Sid af! Kæmp til fods!

Custer trækker op på højen, efter fiaskoen nede ved floden.

Han har stadig situationen under kontrol, men det skal blive værre.

Hans heste skræmmes af krigere og af kvinder, der vifter med tæpper.

Med hestene mistede Custer sin mobilitet -

og halvdelen af sin ammunition, og situationen var håbløs.

Hans offensiv vendes til defensiv.

Tilbage! Hold stillingerne.

Fart på! - Brug sporerne.

Mark Kelloggs notesbog blev senere fundet på slagmarken.

"Når De læser dette er vi stødt på de røde djævle."

"Med hvilket resultat står tilbage at se."

"Jeg følger med Custer ind i døden."

Custers trop tækker sig tilbage op på det her højdedrag.

Han forsvarer sin position og venter på at Benteen skal komme.

Indianerne, der angreb Reno har nu vendt sig mod Custer.

Renos mænd bruger pausen til at tage sig af de sårede.

Deres kommando er nær et sammenbrud.

Afsidning!

Er rødhuderne besværlige?

Hvor er Custer? - Han lader vel hestene græsse.

Det gjorde han ved Washita. Han efterlod Elliotts mænd.

Oberst. Hør…

Det er Custer. Det må det være. Han behøver vores hjælp.

Hodgson!

Løjtnant Hodgson! - Han er en kær ven, jeg må finde ham.

De har kommandoen her, major.

Oberst… Hvis Custer har hele byen mod sig, skal hele regimentet bruges.

Det har De selv sagt. - Hodgson!

Her har major Reno kommandoen.

I en halv time ledte Reno efter Hodgsons lig.

Samtidig kæmpede George Custer for sit liv.

Custer forlader sin position -

- for at rense det som nu kaldes Last Stand Hill for indianere.

Han har omkring 30 mænd med sig.

Dan skyttelinje!

Hvor er Benteen? Hvad siger du, soldat?

Ifølge indianske redegørelser viste Crazy Horse mod -

- ved egenhændigt at gå til angreb på soldaterne.

Da Crazy Horse havde udvist mod -

ville de unge krigere gøre det samme.

Hvor er de andre i troppen? - Det er dem alle.

De tre kompagnier Custer efterlod da han red ned mod floden -

- er besejret og udryddet.

Skyttelinjen stod ved kanten af åsen.

Man har fundet mindst 40 hylstre her. Så her var kampen hård.

Custer indser nu at uden hjælp vil han næppe overleve.

Fortsæt skydningen!

Vi må derhen!

Muldyrene er her ikke endnu. - Vi har ammunition nok.

General Custer har brug for os.

Sir!

Jeg tager af sted. - Kompagni, fremad!

Kaptajn Weir!

Weir er blot 5 kilometer fra Custer på Last Stand Hill.

I galop skulle han være der på 15 minutter.

Stil op i skyttelinje!

Fortsæt skydningen!

Fortsæt skydningen!

Fortsæt skydningen!

Et flag! Det er Custer.

Fremad! - Sir...

Kaptajn Weir.

Det er bedst at De trækker Dem tilbage og redder Deres mænd.

Det her er et satans sted at slås mod indianere.

Næste dag angreb indianerne Reno og Benteen.

Men de overlevede blodbadet ved Bighorn -

- og kunne give sine versioner til undersøgelseskommissionen.

De mænd som blev på slagmarken havde ikke det samme held.

De havde ikke mere ammunition og måtte løbe for livet.

Custers bedste spejder, Mitch Bouyer var en af de sidste.

Jeg beder jer, dræb mig ikke. Jeg har en hustru og jeg har børn.

De behøver mig.

Jeg beder jer, dræb mig ikke.

Dræb mig ikke.

Hvorfor vil du så gøre vores hustruer og børn ondt?

SPEJDEREN MITCH BOUYER FALDT HER DEN 25 JUNI 1876

Ingen i Custers afdeling overlevede slaget ved Little Bighorn.

Alle 210 blev dræbt.

Det var indianernes største sejr i vestens historie.

Men for Sitting Bull som ikke selv deltog i kampen -

- gav slagets efterspil triumfen en bitter eftersmag.

Plyndr ikke de døde soldater.

Plyndr ikke de døde soldater.

Folk hørte ikke på Sitting Bull.

De tog alt de kom i nærheden af.

Derefter jagede de os overalt i det her land og også ind i Canada.

Og lige siden da har vort folk haft det svært.

Nyheden om Custers uventede nederlag spredes over landet.

Jeg sammenligner det med John F. Kennedys død.

De, der hørte om det, troede ikke det var sandt.

Hvordan kunne Custer med sin velbevæbnede styrke -

blive besejret af præriens urbefolkning? Det var ufatteligt.

Kongressen vedtog straks kraftige tiltag.

Enheder, såkaldte "Custers hævnere" -

sendtes ud for at tvinge indianerne ind l reservatet.

Over de 60 indianerkrigere som døde er denne skulptur rejst.

Det samme år var de fleste indianere fra slaget tilbage i reservatet.

Året efter overgav helten Crazy Horse sig -

- og blev dræbt i et slagsmål med sine vagter.

Sitting Bull flygtede til Canada, men vendte senere tilbage til USA -

- og deltog i Buffalo Bills Wild West Show -

- hvor han optrådte i showet om slaget ved Little Bighorn.

Han døde i et indianerreservat.

GENERALMAJOR G. CUSTER USA's 7 KAVALLERI FALDT HER

I del to præsenteres Billy The Kid, den mest kendte af alle lovløse.

Allerede som 17-årig slog han ihjel for første gang.

Han skød en sherif ned.

De fire sidste år af sit liv dræbte han seks mænd.

Hvorfor er New Mexicos guvernør så villig til at benåde Billy The Kid?