All language subtitles for Very Scary People s01e01-da

af Afrikaans
ak Akan
sq Albanian
am Amharic
ar Arabic
hy Armenian
az Azerbaijani
eu Basque
be Belarusian
bem Bemba
bn Bengali
bh Bihari
bs Bosnian
br Breton
bg Bulgarian Download
km Cambodian
ca Catalan
ceb Cebuano
chr Cherokee
ny Chichewa
zh-CN Chinese (Simplified)
zh-TW Chinese (Traditional)
co Corsican
hr Croatian
cs Czech
da Danish
nl Dutch
en English
eo Esperanto
et Estonian
ee Ewe
fo Faroese
tl Filipino
fi Finnish
fr French
fy Frisian
gaa Ga
gl Galician
ka Georgian
de German
el Greek
gn Guarani
gu Gujarati
ht Haitian Creole
ha Hausa
haw Hawaiian
iw Hebrew
hi Hindi
hmn Hmong
hu Hungarian
is Icelandic
ig Igbo
id Indonesian
ia Interlingua
ga Irish
it Italian
ja Japanese
jw Javanese
kn Kannada
kk Kazakh
rw Kinyarwanda
rn Kirundi
kg Kongo
ko Korean
kri Krio (Sierra Leone)
ku Kurdish
ckb Kurdish (Soranî)
ky Kyrgyz
lo Laothian
la Latin
lv Latvian
ln Lingala
lt Lithuanian
loz Lozi
lg Luganda
ach Luo
lb Luxembourgish
mk Macedonian
mg Malagasy
ms Malay
ml Malayalam
mt Maltese
mi Maori
mr Marathi
mfe Mauritian Creole
mo Moldavian
mn Mongolian
my Myanmar (Burmese)
sr-ME Montenegrin
ne Nepali
pcm Nigerian Pidgin
nso Northern Sotho
no Norwegian
nn Norwegian (Nynorsk)
oc Occitan
or Oriya
om Oromo
ps Pashto
fa Persian
pl Polish
pt-BR Portuguese (Brazil)
pt Portuguese (Portugal)
pa Punjabi
qu Quechua
ro Romanian
rm Romansh
nyn Runyakitara
ru Russian
sm Samoan
gd Scots Gaelic
sr Serbian
sh Serbo-Croatian
st Sesotho
tn Setswana
crs Seychellois Creole
sn Shona
sd Sindhi
si Sinhalese
sk Slovak
sl Slovenian
so Somali
es Spanish
es-419 Spanish (Latin American)
su Sundanese
sw Swahili
sv Swedish
tg Tajik
ta Tamil
tt Tatar
te Telugu
th Thai
ti Tigrinya
to Tonga
lua Tshiluba
tum Tumbuka
tr Turkish
tk Turkmen
tw Twi
ug Uighur
uk Ukrainian
ur Urdu
uz Uzbek
vi Vietnamese
cy Welsh
wo Wolof
xh Xhosa
yi Yiddish
yo Yoruba
zu Zulu

Original subtitles

For mig var klovneri en måde afslapning for mig.

Du faldt tilbage i barndommen. Du var i stand til at slappe af.

Og du kunne være fjollet, hvis du ville.

Og stadig havde du facaden af dit ansigt er dækket.

Velkommen til "meget skræmmende mennesker."

Jeg er Donnie wahlberg.

Det var i midten af ​​1970'erne, år før sætningen

"seriemorder" var endda blevet opfundet.

Så ingen i Chicago kunne have forestillet sig

der levede en iblandt dem.

Og det er bare sådan John Wayne Gacy ville have det.

Om dagen var han en elsket frivillig i samfundet,

en venlig nabo, og en succesrig forretningsmand,

selv en professionel klovn der fik børn til at grine.

Men om natten, John Wayne Gacy blev et mareridtsstof,

sejler rundt i Chicagos gader leder efter bytte.

De ting Gacy gjorde for hans ofre var ubeskrivelige.

Hvad gjorde denne tilsyneladende normal fyr

ind i sådan et fordærvet monster?

Og hvordan ville politiet i sidste ende opdage hans onde hemmelighed?

Jeg kan huske, at jeg lå i sengen.

Min mor kom ind på mit værelse og sagde:

"ved du hvor er din bror?"

Jeg sagde nej."

Og hun sagde, "han kom ikke hjem."

Det var bare ikke noget, vi var vant til.

Og straks ringede hun til politiet,

og de sagde til min mor:

"Nå, hvad vil du have os at gøre ved det?

17-årige er fjollede.

De løber alle væk.

Men de kommer tilbage."

Det var mantraet.

"Han kommer tilbage. Du skal ikke bekymre dig om det."

70'erne var en anden tid.

Børn løb væk hele tiden.

I Chicago tusindvis af tusindvis af unge mænd

og kvinder forsvinder.

James Byron Haakenson forsvandt

kort efter flytningen til Chicago.

John butkovich, en 18-årig nordsideungdom,

der forsvandt den 31. juli 1975.

Forsvundne personer. Polito. Kan jeg hjælpe dig?

Politiet var underbemandet

når det kom til ungdomsafdelingerne.

Og det var meget svært at forsøge at spore løbsk.

Typisk i dette tilfælde, og i mange tilfælde,

familier går til politiafdelingen,

eller de ringer og siger: "min søn er forsvundet"

og de siger, "godt, vent 12 timer.

Nå, du ved, han kan komme hjem.

Bare fortæl os det."

Min mor blev ved med at sige, "der er noget galt.

Der er noget galt."

Det er der ingen måde min bror ville være gået.

Min bror på det tidspunkt tænkte han var på sky ni

fordi han havde en kæreste.

Han fik en bil, som han altid har ønsket sig.

Han fik et job med 5 dollars i timen.

Han havde arbejdet for det her entreprenør i cirka en uge.

Vi kontaktede nogen det ville have

en forbindelse med min bror.

Min mor gik over til entreprenørens hus.

Og hun bankede på døren.

Og hun sagde: "min søn har været forsvundet."

Har du nogen idé hvor kunne han være gået hen?

Entreprenøren sagde, "Du ved, det er virkelig mærkeligt

at han efterlod en besked på min telefonsvarer,"

og min mor sagde: "Nå, lad mig høre det."

Han siger: "Jeg har allerede slettet det."

Og han sagde, ligesom politiet sagde,

"Du ved, børn på 17... De løber væk hele tiden.

Du skal bare give det tid.

De kommer tilbage."

Men dagen efter,

da min mor kørte rundt i nabolaget,

hun fandt hans bil parkeret

på en parkeringsplads to miles fra vores hus.

Bilen blev låst op,

og inde i bilen var hans pung.

Det er der ingen måde min bror ville have forladt

uden at tage sin bil, sit kørekort.

Hun vidste, at der var noget galt

fordi det var hans stolthed og glæde...

Denne bil, han lige har fået.

Det her er så ude af karakter.

Dette er ikke din bror.

Hvad ingen vidste på det tidspunkt

var det mange af disse børn var ikke løbsk.

De var blevet bortført, og alt sammen af ​​samme mand.

Han var på jagt at finde folk at have sex med.

Han kunne godt lide unge mænd mellem 14 og 20,

kort, pasform, men ikke muskuløs.

Og han ville finde sig selv krydser gaderne

hvor de unge hustlere var.

Og han ville hente dem.

Træk til hjørnet, rul ned vinduet, og bare sig,

"hej, knægt, vil du tage en drink?

Vil du have en øl? Vil du have noget arbejde?"

Du ved, "kom nu. Kom ind. Lad os tage en tur."

Og han ville finde et sårbart barn

hvem ville være modtagelig til denne form for sympati.

Efter at have taget barnet til sit hjem,

han ville undertrykke dem med et trick.

Han ville narre sine ofre i håndjern.

Han ville vise dem et magisk trick,

og han satte håndjern på sig selv.

Og så gik han rundt, vendte sig om,

og tag håndjernene af.

Presto-change-o.

Han ville dreje håndjernene

rundt på fingerspidsen.

Nu er offeret fascineret.

"Hvordan gjorde du det?"

Og han siger: "Jeg skal vise dig.

Ræk hænderne frem."

Altså hans ofre med andre ord lod ham tage håndjern på.

Og når du først er i håndjern, du kan ikke kæmpe tilbage.

Så siger han, "Jeg kan ikke komme ud af de her ting.

Hvad er fidusen?"

Og han trækker en nøgle frem... En håndjernsnøgle...

Og han siger, "tricket er du skal have nøglen."

Han havde en anden måde,

som jeg vil gætte på, han ansatte da han blev frustreret

og han kunne ikke finde et barn som var sårbar,

hvilket er, at han ville lade som om at være betjent.

Hans store, sorte oldsmobil at han narrede ud

at få det til at ligne en politibil.

Han ville have en læderjakke på, en bomber-jakke af læder.

Så han kunne se ud som om han var en undercover betjent.

Og han ville sige, "Jeg er betjent. Sæt dig ind i bilen."

Og han tog håndjern på barnet eller sådan noget.

Sådan skræmmer dem, men så sig, "bare rolig.

Alt bliver okay."

Og jeg tror, ​​han blev meget selvsikker

at han kunne gøre, hvad han ville

og ville slippe afsted med det.

Engang fik han dem i håndjern,

han ville gøre smertefulde seksuelle ting for at...

Til dem gennem...

... forfærdelige tortur.

Han ville drukne dem i badekarret, træk dem ud.

Han ville brænde dem med sine cigarillos.

Han ville vise dem tricks... Klovne tricks,

magiske tricks, ting han havde lært.

Kun de viste sig at være dødelige ting

der endte deres liv.

Kort efter jeg satte mig ind i bilen med ham,

han lagde en klud over mit ansigt.

Han svæver ind og ud af bevidstheden,

og begynder endelig at bede om at blive dræbt

fordi det han går igennem er så forfærdeligt.

Han havde det ned til en videnskab.

1970'ernes Chicago...

...unge mænd forsvandt.

Og for det meste er de løbet væk.

Og du er politibetjent...

Det gør du ikke rigtig se for dybt på det.

Chicago politiafdeling blev oversvømmet.

Folk vidste i Chicago

at drenge forsvandt.

Men selvfølgelig, hvis du har en dreng forsvinder

og der går en uge og en anden forsvinder,

det tager lang tid før et mønster opstår.

Men ingen i Chicago ved det at forklaringen

for alle disse drenges forsvinden

er det en seriemorder opererer i disse tilholdssteder.

Denne fyr... Han hed Jeff rignall.

At gå udenfor en bar en nat...

...når en fyr i sort oldsmobile hentede ham,

spurgte om han ville dele en joint.

Han var en pæn mand.

Og jeg satte mig ind i bilen med ham.

Og kort efter Jeg satte mig ind i bilen med ham,

han lagde en klud over mit ansigt,

hvoraf viste sig at være chloroform...

...og gik videre at have en længere køretur.

Hver gang jeg kom til,

kluden ville gå tilbage over mit ansigt.

Og jeg kan huske, at han bar mig ind i sit hus.

Drengen vågner op i en mands hus.

Det må han selvfølgelig ikke have haft nogen idé om, hvor han var.

Men han bliver tortureret af denne mand

der bare gør uudsigelige ting for ham.

Han gav udtryk for, at han dukkede op at blive nærmest et monster.

Hans ansigt ændrede sig. Hans øjne ændrede sig.

Og han blev en fuldstændig uigenkendeligt væsen.

Han svæver ind og ud af bevidstheden

og begynder endelig at bede om at blive dræbt

fordi det han går igennem er så forfærdeligt.

Og så for nogle bizar grund... hvem ved?

Manden satte ham tilbage i bilen

og kørte ham til en park,

ikke dræbte ham, dumpede ham af.

Det er det sidste jeg husker indtil jeg... fandt mig selv,

omkring 5:00, 5:30 om morgenen på trapperne

lige ved Lincoln park,

halvt påklædt, mit ansigt brændte helt.

Han bløder fra ryggen,

og han har fået forbrændinger i ansigtet fra chloroformen.

Fyren kommer til sin kærestes hus.

Hun tager ham til et hospital.

Han går til politiet, og politiet tror ikke på ham.

Så nu er han fast besluttet på at finde denne mand, der gjorde dette mod ham.

Hvad jeg gjorde, siden politiet tog sagen

meget, meget let...

Jeg lejede en bil og sad hvor jeg troede jeg var,

rundt regnet, venter på at hans bil kommer forbi,

venter på en meget særpræget bil...

En sort firedørs sedan med nummerpladerne pdm42.

Så jeg bare... tog mig omkring en uge for den bil at passere.

Og jeg fulgte den bare til huset.

Det var bare en almindelig, gammelt hus i ranchstil,

en meget ubestemmelig slags hus.

Jeff rignall rapporterede adressen til politiet.

Så går han til politiet og siger:

"det er manden, der overfaldt mig"

men politiet bringer ikke afgifter, fordi de tænker

vi har en noget etableret borger i vores samfund.

Historien ser bare ikke ud at kvadre med billedet

som vi har i vores samfund af denne mand.

Her var en fyr, der var respekteret i hans nabolag.

Alle kendte John Wayne Gacy.

Han var i politik.

Han var involveret i bowling ligaer,

nabofester til den 4 juli...

Temafester... Hawaii, italiensk festival,

nogle gange 400 mennesker til festerne...

Vigtige mennesker.

Han havde en kontrakt firma kaldet p.D.M...

Maling, dekoration og vedligeholdelse.

Hvis John gik ned ad lasalle street

og borgmesteren gik den anden vej,

borgmesteren ville sige hej til John.

Han havde fingrene i alt.

Og alle syntes, han var fantastisk.

Og han lavede en masse funktioner for velgørenhed

det involverede han klæder sig ud som klovnen.

Han elskede at gøre det.

Han var faktisk en rigtig klovn...

...der lavede tricks for små børn.

Og han var i en fagforening og alt det der.

Han fik børn til at grine. Han havde små hånddukker.

Han havde en knirkende stemme som ville tale med børnene,

og de ville tale tilbage.

Klovnen Pogo var den klovneri, jeg gjorde

til velgørende hospitalsarbejde for det demokratiske parti.

"Pogo" kommer fra at være polsk og på farten hele tiden.

Så det er po-go.

Han fik glæde ud af at optræde for mennesker,

især små børn på hospitaler.

Han ville se denne knægt, der har leukæmi

og er, du ved, diagnosticeret uhelbredelig.

Han ville lave sin klovneskue og græde på deres vegne.

Han blev direktør af den polske dagsparade.

Det er en stor sag i Chicago.

På en af ​​dem mødte han rosalynn Carter,

præsidentens hustru af USA.

Så det er egentlig ikke så mærkeligt med sådan et ry,

det efter denne fyr Jeff rignall gik til politiet,

at selvom de anklagede Gacy,

anklagen gik ingen vegne.

Jeff rignall rapporterede dette

til Chicago politiafdeling,

og det havde Jeff virkelig ikke så meget information.

Så de kunne ikke gøre for meget ved det.

Han viste sig at være et individ

som politiet ikke troede på.

Men hvad ingen vidste på det tidspunkt,

og ville aldrig have gættet, er det Jeff rignall

var virkelig den heldigste af alle Gacys ofre

fordi Gacy aldrig viste ham hans mest uhyggelige trick.

Det sidste trick var reb-tricket.

Reb-tricket var en ting, han udviklede.

Sæt rebet om barnets hals,

og han ville bruge, som håndtaget til en hammer

eller enhver form for stærkt stykke af træ, som han havde ved hånden...

...og drej det så, drej det, drej det.

Han havde arrangeret det sådan

den sad fast mod barnets ryg.

Jo mere han kæmpede, jo strammere blev det.

Og han blev så god til dette reb-trick.

Ved hver halv omgang,

kroppen ville begynde at reagere lidt anderledes,

og han vidste præcis hvad han kunne gøre eller ikke

med kroppen på det tidspunkt.

Så han havde det ned til en videnskab.

Ret uhyggeligt og ret uhyggeligt.

Vi har fået en anmeldelse om en savnet person.

Der var tilsyneladende noget ondt

det var sket.

Det tror jeg, at alle var enige om

der var mere i dette end en løbsk,

og det er lige begyndt at bygge op.

Ingen vidste, at Gacy fandt en niche

hvor han opererede.

Jeg blev tildelt detektivenheden.

Vi har fået en anmeldelse om en savnet person...

Robert piest.

Rob piest var en 15-årig knægt der var aktiv i gymnasiet,

et godt barn med en kærlig familie.

Han arbejdede på et apotek kaldet nisson apoteket

i des plaines.

Han arbejdede på deltid som aktiedreng,

og hans ene ønske var at købe en bil

da han var 16 og kunne køre bil.

Den aften, hvor Rob Piest forsvandt,

hans mor var kommet for at hente ham i slutningen af ​​hans vagt.

Det var hans mors fødselsdag den pågældende dag.

De skulle hjem og fejre hendes fødselsdag.

Hun ventede udenfor på parkeringspladsen.

Rob gik derud og sagde: "Jeg er tilbage om et par minutter.

Jeg vil bare tale med denne fyr om et job."

Hun sagde, "intet problem. Vi ses om et par stykker."

Der var en entreprenør i butikken.

Han var der og lavede et skøn for ejerne af apoteket.

Denne entreprenør havde ansat unge mennesker,

og han betalte dem ret godt.

Da han hørte, at han kunne måske tjene $5 i timen,

for stort set at fordoble, hvad han lavede,

han var begejstret og ville at henvende sig til ham for et job.

Og det er det sidste nogen så af Rob piest.

Han var ikke den slags ung mand

som man kunne forvente at løbe væk eller bare forsvinde.

Så der var tilsyneladende noget ondt

det var sket.

Ejeren af ​​apoteket havde identificeret denne entreprenør

som John Wayne Gacy.

Detektiverne gik ud til sit hjem den følgende morgen

og talte med Gacy,

i håb om, at han havde set den unge dreng.

Han nægtede enhver indblanding eller enhver kontakt med Rob piest.

Vi havde virkelig ikke noget stort at gå efter.

Alt hvad vi havde hvad angår beviser var Rob piest på vej ud

at tale med John Gacy

og aldrig ses igen.

Nogen tid efter det,

en kontrol blev foretaget på Gacy.

Der var ikke internet på det tidspunkt,

så det tog lidt tid at få retsprotokoller

og at sende kundeemner til lokale politiafdelinger

at finde ud af mere om ham.

John Gacy var gift til en meget smuk ung dame.

Han havde to børn med hende, en dreng og en pige.

Han sagde, at han kunne lide at spille

en slags faderrolle.

Og det insisterede han på, at han var en meget varm og kærlig far.

Var du streng over for dem?

Nej, jeg tror ikke på at slå børn.

Jeg tror ikke på at forkæle et barn.

Han var yderst vellykket.

Hans kone, marlynns, far

havde tre Kentucky fried chicken stands,

og John blev ansat at styre alle tre stande.

I Waterloo kom John med juniorhandelskammeret.

Han gjorde meget arbejde for jcs.

Han var præst i et stykke tid.

Hvis du tjener andre mennesker,

det kommer tilbage for at tjene dig, ved du?

Jeg har altid troet på den måde med generøsitet.

Der var nogle beviser i de år

at John ville være en normal forstadsmand.

Efterforskere i Chicago opdagede, at John Wayne Gacy

havde anklager i Iowa for 10 år siden

stammer fra hans første ægteskab.

John Wayne Gacy havde en ret omfattende rekord...

Mindre typer ting, dybest set...

Du ved, batteri, uorden.

Men en dom var for sodomi,

og det fik man at vide, at det var opført mod en ung dreng.

Den dag han blev dømt,

hans kone søgte skilsmisse, forlod ham, tog hans to børn.

Han så aldrig nogen af ​​dem igen.

Det endte hans vidunderlige liv han havde i Waterloo, Iowa,

fordi han endte i et tugthus.

Efter at have afsonet mere end et års fængsel,

John Wayne Gacy flytter til Chicago at starte et helt nyt liv,

og ingen ved noget om hans ternede fortid.

Han lever under radaren i årevis

indtil Rob Piest forsvinder.

Og så des plaines politi endelig har en mistænkt.

Jeg tror, ​​at alle var enige

at der var mere i dette end en løbsk.

Og det begyndte bare at bygge sig op.

Det var kort tid efter det vi fik den første ransagningskendelse

leder efter Rob piest.

Vi havde virkelig selvtilliden at vi havde den rigtige fyr,

men at sætte det sammen

hvor vi havde en slags straffesag,

vi havde ingenting.

Efterforskerne vidste det ikke

hvad de var ved at gå ind i.

Hårene på ryggen af mit hoved gik lige op.

Velkommen tilbage til "meget skræmmende mennesker."

Efter at Rob piest forsvandt fra sit job på nisson apotek,

Detektiver finder ud af, at John Wayne Gacy

var den sidste kendte person, der så ham.

De lærte også, at Gacy havde en straffeattest

for seksuelle overgreb en anden 15-årig.

Nu var de ret sikre de havde deres mand,

men de skulle stadig finde et spor

det bandt Gacy til drengens forsvinden.

Og mens efterforskningen fortsatte,

de indså, at de handlede med noget, og nogen,

langt mere uhyggelig end nogen af ​​dem nogensinde havde forestillet sig.

Des plaines politiet fik en ransagningskendelse tidligt

for at ransage John Wayne Gacys hus.

Det blev bestemt, at han holdt tilbage,

kidnapning af Rob Piest,

og det var den dreng muligvis stadig tilbageholdt i sit hus.

Under ransagningsordren, en række genstande

blev fundet i hans hus... Noget pornografi, noget sexlegetøj,

og de fik nogle tilbage kørekort til unge drenge

og nogle smykker.

Mens der blev taget mange beviser fra den bolig,

Rob piest blev ikke fundet.

Af de genstande, der blev taget, og der var mange,

to skiller sig ud i mit sind.

Maine west class ring.

Rob piest var rejst til Maine vest.

Så vi følte, "åh, mand, er det overhovedet en mulighed

at der er to eller tre eller fire andre ofre?"

Så det var bare utænkeligt i sig selv.

Der var en anden ting der som politiet kom tilbage med,

og det var en delvis kvittering fundet i Gacys affald.

Det var en afhentningsseddel til en rulle film

der var ved at blive udviklet på nisson apoteket.

Og det var apoteket, hvor Rob piest forsvandt fra.

Et døgn efter den første ransagningskendelse,

Jeg spurgte politiet hvis de ville sætte

en 24-timers overvågning af Gacy med forhåbninger om, at

han ville vende tilbage til hvor end Rob var nu.

To 12-timers vagter, to fyre...

De så ham døgnet rundt.

Min partner og jeg...

Vi havde virkelig ingen præcis retning

hvor skal man hen med denne sag,

andet end faktum at vi ikke skulle miste ham.

Jeg bestemte mig stort set at den første nat, hvor vi var ude,

at hvis Gacy gik ind på et offentligt sted,

Dave og jeg ville gå ind og følge ham.

Det ville vi ikke lad ham være i fred i et minut.

Uanset hvad det tog, vi skulle bo hos ham.

Den anden nat, hvor Mike og jeg var på overvågning,

Gacy var ude sent om aftenen.

Han går over til en restaurant. Han sidder ved et bord.

Han er helt alene.

Og vi sidder ved et bord et par borde væk fra ham.

Og ret hurtigt siger han, "hej, gutter,

så længe du vil følge mig,

hvorfor slutter du dig ikke bare til mig?"

Så Mike og jeg sluttede os til ham.

Og vi udviklede lidt af et forhold.

Men livet er en serie af kurvebolde,

og det var en kæmpe kurve, der kom til mig

for min første gang på bat.

Jeg havde planlagt at være så rig,

succesfuld personskadeadvokat.

Jeg sidder på mit nye kontor at jeg lige havde åbnet op,

forsøger at finde ud af hvad jeg ville sætte på min væg.

Og telefonen ringer.

"Hej, Sam, hvordan har du det?" Jeg sagde, "hvordan har du det, John?"

Han var sådan en fyr... "Åh, ja, John Gacy?

Jeg kender John Gacy."

Så det var sådan.

En nabo, en god bror, en god fætter,

nogen der er hjælpsomme hele tiden...

Jeg mener, det var det ry, han havde.

Han sagde, "kan du gøre mig en tjeneste?"

"Selvfølgelig, John. Intet problem. Hvad har du brug for?"

Han sagde, "kan du venligst finde ud af det

hvorfor des plaines politi hale mig?

De er over mig. De ødelægger min forretning."

Jeg var chokeret over det og meget nysgerrig

at vide, hvorfor de halede ham.

Jeg sagde: "John, jeg ved det de politibetjente.

Jeg kender chefen derovre. Jeg vil spørge ham.

Jeg finder ud af, hvad der foregår."

Gacy var ikke en skræmmende person.

Der var ingen grund til at tro

han ville have gjort noget kriminelt eller forkert.

Og jeg ville bare hjælpe ham.

Han havde brug for en tjeneste, og det var hvad jeg ville gøre.

Det viste sig at være

mit første tilfælde i privat praksis.

Gacy gik ind i rummet,

folk tiltrak ham bare.

Jeg mener, han var meget populær, meget vellidt,

og meget respekteret.

Alle de talte med

har lige svoret op og ned at Gacy var,

som den bedste fyr, de nogensinde har kendt.

Han var ligesom den bedste nabo, den bedste kollega,

bare en fantastisk fyr.

Og det var den vej han kom over for mig selv og min partner.

Han var meget sjov at være sammen med.

Hans samtaler var sjove og sjov og ubekymret.

Vi måtte ved mange lejligheder minde hinanden om,

hvis man fik lidt for behageligt,

du ved, den anden ville minde ham om,

"hej, det ligner måske denne fyr er involveret

med måske et drab her eller et par.

Så lad os prøve at holde os skarpe.

Lad os ikke falde i nogen dårlige vaner her."

Denne ene særlige gang, vi fulgte ham rundt,

og han går ind i hele natten restaurant til morgenmad.

Så vi sidder alle sammen et bord, der bare diskuterer

alle mulige forskellige ting... Ferier og you name it.

Og han begynder at opdrage han er en registreret klovn.

Og han sagde, "Jeg skal fortælle dig, Dave",

denne registrerede klovne ting er ret sejt.

Faktisk, Jeg kan gå på en paraderute

og jeg ville være i mit klovnetøj, og hvis jeg ser en sød pige,

Jeg kan gå op lige ved siden af af hende, sæt dig ned,

"læg min arm om hende, og få en lille fornemmelse."

Han siger, "det er hvad klovne kan slippe af sted med.

Faktisk kan klovne slippe væk med mord."

Og han stirrede mig bare i øjnene og sagde det til mig.

Jeg prøvede at forblive cool.

Du ved, jeg prøvede bare at lade det gå hen over mit hoved,

men mand, hårene på ryggen af mit hoved gik lige op.

Politiet halede ham,

og de vidste bestemt meget mere end jeg vidste om det.

Jeg kom helt kold ind.

Og det troede de oprigtigt på han havde kidnappet Robbie piest.

Og jeg sagde, "åh, kom nu. Det gjorde han ikke."

Men det havde de selvfølgelig allerede undersøgte hans baggrund.

De kendte til sodomi-dommen.

Vi var på toppen af ​​noget det var bare for meget

at tro selv.

John og jeg fortsatte med at mødes,

og jeg ville spørge ham og igen hvad der skete.

"Gjorde du dette? skete dette?"

På det kraftigste, utvetydigt afvist.

Vi besluttede at anlægge sag

mod des plaines politiafdeling

i den føderale domstol for at stoppe dem, fasthold dem

fra at krænke vores klients borgerlige rettigheder

ved at hale ham uden nogen grund.

Vi var bekymrede for, at hvis der var en føderal retssag

og en ordre mod os, at vores sag ville være forbi.

Vores undersøgelse kunne virkelig ikke gå andre steder hen.

Han endte med at komme tilbage og fortæller os,

"mand, jeg lugter døde kroppe derinde."

Og jeg sagde, "drenge, vi har måske at gøre

med meget mere, end vi tror."

Efter fuldbyrdelse af ransagningsordren,

politiet gennemgik alt at de kom sig.

Nu havde vi så meget bogstaveligt skrammel fra Gacys hus.

Junk viste sig at være bevis som vi skulle igennem.

Tingene gik ikke så hurtigt tilbage derefter at forsøge at identificere smykker

eller en licens eller nogen af ​​den slags ting.

Vi havde derinde bl.a.

en klassering, der havde initialer på.

Klasseringen, der gjorde ikke bære Gacys initialer

sagde "js."

Så hvad lavede Gacy med det?

De kørte den ring ned,

og de fandt ud af det at den ring kom tilbage

til en ung dreng ved navn John szyc.

John szyc var blevet meldt savnet,

og han var en tidligere ansat hos Gacy.

De fastslog, at nogle af disse kørekort

der blev fundet i Gacys hus var fra unge drenge

der var meldt savnet.

Der var alt for meget, der kom tilbage

på den første ransagningskendelse

for os at tro, at vi var leder bare efter Rob piest.

Og jeg sagde, "drenge, vi har måske at gøre

med meget mere, end vi tror."

Og vi anede ikke hvor det skulle ende.

Helt naturligt, nogle af de første veje, vi gik

skulle forsøge at interviewe nogle af de mennesker, der arbejdede for Gacy.

Og en af ​​de vigtigste ting at de fandt ud af det

var, at han havde instrueret disse medarbejdere

at gå ind i sin krybekælder og grave skyttegrave.

Og han påstod, at det var fordi de havde et spildevandsproblem

og at han prøvede at løse det problem.

Og af og til, lugten ville komme op igen,

så han ville instruere dem at gå derind med lime

og spred kalk dernede,

som ville dække over den lugter i et stykke tid.

De var bestemt hjælpsomme med at fortælle os

som vi egentlig nok ønskede at komme ned til krybekælderen.

Så en rigtig kold Chicago-nat,

Gacy inviterede faktisk overvågningshold ind i sit hjem.

Gacy prøvede at få det til at virke

som om han var venner med politiet

og at der ikke var nogen grund

at de skulle overvåge ham.

De gik til Gacys hus.

Gacy inviterede dem ind, tilbød dem en drink.

Selvfølgelig politiet betjentene var glade

ikke kun at gå ind i et varmere sted,

men at gå ind i huset hvor Gacy boede.

De talte med ham.

John ville tale. John vil tale dit øre væk.

Og en betjent sagde, at han ville at gå på toilettet.

Han undskyldte sig for at gå på toilettet,

som er i den ældre del af huset.

Da han var på badeværelset, varmen startede,

og denne lugt kom op fra varmeventilerne.

Og han sidestillede det med lugten

at han ville lugte på lighuset.

Hvis du nogensinde har været det til et lighus, omkring et lig,

det er en lugt, som du aldrig vil glemme.

Han var endt kommer tilbage og fortæller os,

"mand, jeg lugtede døde kroppe derinde."

Vi kom nu til den absolutte konklusion

at denne fyr skulle stoppes.

Vi skulle have en anden ransagningskendelse

at komme tilbage til Gacys hus.

Du kan ikke bare begynde at rive fra hinanden

nogens krybekælder på grund af en dårlig lugt.

Du har brug for en domstolsgodkendelse, så du skal have en kendelse.

Problemet med at få en kendelse er, at du skal tilslutte

John Wayne Gacy til Rob piest den nat han forsvandt.

Han ringede til mig og sagde: "det er meget, meget vigtigt

Jeg taler til dig."

Og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle tænke.

Jeg havde en zillion ting går gennem mit hoved, som

"Åh gud. Hvad skal jeg gøre?"

Ingen kunne have forudset dette.

Dette er mere end folk ville nogensinde har troet muligt.

Som beviserne var bygger op mod Gacy,

blev det klart, at han var det begynder at mærke varmen.

Det begyndte vi virkelig se hans opførsel ændre sig en del,

sige fem eller seks dage ind i efterforskningen.

Typisk tidligt, han ville komme ud af sit hus,

og han ville sige, "hej, det vil jeg tjek et job, dette og dette,"

og han tog afsted, og vi fulgte efter ham.

Men nu ser han ud til det ikke fortælle os det,

og på vej til arbejdspladser, faktisk forsøger at miste os,

kører som en gal mand gennem byen.

Han kørte 75, 80 miles om time gennem et boligområde.

Mange gange var vi nødt til at afskære ham

og trække ham ud af bilen

og ryste ham rundt en lille smule og sige,

"Gacy, du ved, du vil såre nogen.

Du kører som en gal mand. Du skal sætte farten ned.

Du ved, det vil vi ikke arrestere dig for dette."

Gacy ringede til mig og sagde, "det er meget, meget vigtigt

Jeg taler til dig.

Jeg er nødt til at fortælle dig noget."

Jeg siger, "okay, John. Det må hellere være vigtigt."

Det må hellere være nyt fordi du fortæller mig

det samme gamle lort hele tiden.

Jeg vil ikke høre det." "Nej, det er noget nyt.

Det er noget vigtigt Jeg er nødt til at tale med dig om."

Han kommer ind på kontoret, og jeg bliver sur

fordi han fortæller mig de samme gamle ting

han havde fortalt mig.

Jeg tabte det. Jeg tabte det.

Og jeg begynder at banke i hånden på bordet,

dunker rigtig hårdt.

Jeg sagde: "John, fortæl mig sandheden.

Det er tyr.

Jeg vil ikke høre det længere."

Han siger, "okay, har du det noget at drikke her omkring?"

En af mine efterforskere i det offentlige forsvarskontor

tilfældigvis gav mig en flaske v.0.

Den dag i julegave.

Og jeg havde den i min bil.

Jeg løb ud til bilen, og jeg går ind med flasken.

Gacy siger, "fyld den op."

Vi skålede alle sammen.

Gacy... glug, glug, glug, glug... drak det.

"Fyld den op igen."

Skænkede en anden lille ting.

Vi havde hver et skud. Glug, glug, glug, glug.

Og han kigger på mig og siger:

"Jeg vil fortælle dig det hele historie fra begyndelsen.

Jeg har været dommer, jury og bøddel

af mange, mange mennesker.

Nu vil jeg være min egen dommer, jury og bøddel."

Mit hjerte begyndte at hamre,

ligesom, ba-bum, ba-bum.

"Hvad snakker du om, John?"

Og han siger: "Jeg vil ikke have dig at blande sig.

Jeg vil bare have dig til at lytte til det, jeg har at sige."

I mellemtiden på tværs af byen, politiet fik et stort gennembrud.

Det fandt de endelig ud af den fotokvittering

de fandt i Gacys affald

tilhørte en kvinde ved navn Kim byers,

og det var hun tilfældigvis en kollega til Rob piest

på nisson apotek.

Og historien bag det var Kim byers

skulle ud og holde en pause,

og hun spurgte Rob hvis hun kunne låne hans frakke.

Og lige før hun gjorde det,

hun behandlede en rulle film og tog filmkvitteringen

og læg den i jakken af Rob piests frakke.

Rob lånte til sidst sin frakke tilbage.

Hvordan ville det billede kvittering

det var i Rob piests jakkelomme

er endt i Gacys hus,

medmindre de to krydsede stier den nat?

Så nu har politiet beviset og de beviser, de har brug for

for at få den ransagningskendelse at gå tilbage til Gacys hus

at undersøge den krybekælder.

Så måske seks timer, han talte konstant,

beskriver hvert mord.

Han huskede hver eneste detalje

om hvert eneste mord.

Det var ved at blive dagslys.

Han afsluttede sin tale.

Hans hoved faldt bare.

Han begyndte at snorke.

Så nu sidder jeg der ser Gacy sove.

Lige pludselig satte han sig op helt lige

og så på mig, men ligesom,

kiggede lige igennem mig, som om jeg ikke engang var der.

Og jeg siger, "John? John? John, er du vågen?"

Han rejser sig,

og han begynder at gå hen imod mig.

Jeg har altid et baseballbat omkring mig.

Jeg gik over, og jeg samlede denne flagermus op.

Og jeg går baglæns.

Og han satte sig, og han begyndte at snorke igen.

Og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle tænke.

Jeg havde en zillion ting går gennem mit hoved,

som "åh, min gud. Hvad skal jeg gøre?"

Det var skræmmende.

Denne fyr fortalte os det lige han dræbte alle disse mennesker.

Han er skør.

Han er skør, og politiet er derude.

Hvad skal vi gøre nu?

Og jeg var i panik.

Jeg tror, ​​jeg... Jeg dræbte ham.

Jeg havde aldrig set noget lignende før.

Jeg havde aldrig hørt noget sådan før.

havde jeg aldrig oplevet noget lignende før.

På vores arbejde, ser vi en række forfærdelige ting,

men dette var ud over normen.

Identitet ukendt,

ofre for en mand, der sandsynligvis kendte ikke deres navne.

Du ser kroppe i din søvn.

Du ser ham i din søvn.

Det er bare for meget.

Det var meget uhyggeligt

fordi du ved præcis hvad der skete.

Ingen kan forklare, hvad han gjorde.

Hvem kan forklare det?

John Wayne Gacys detaljerede tilståelse

til en grufuld syv-årig drabsrunde

var næsten umuligt at tro.

Men inden for 24 timer,

politiet ville lære sandheden at kende for dem selv.

Spørgsmålene i alles sind var,

"hvordan blev Gacy så ond?

Og hvordan slap han af sted med at dræbe

så mange mennesker i så lang tid?"

Den chokerende konklusion.

"Ond hemmelighed" næste.

Jeg er Donnie wahlberg.

Tak fordi du kiggede med.

Can't find what you're looking for?
Get subtitles in any language from opensubtitles.com, and translate them here.