All language subtitles for Of love and shadows (1996).da

11973 tog et militærdiktatur
magten i mit land Chile-

-og erklærede landet i
permanent undtagelsestilstand.

En spærretid blev indført,
og især de privilegerede klasser-

-pålagde sig selv tavshed.

De så, talte og hørte intet ondt-

-så alt kunne fortsætte som før.

Således opfostrede min mor mig
i sikkerheden på The Will Of God-

-vores hus, der var ændret til et
alderdomshjem for pengenes skyld-

-efter min far
forlod os for mange år siden.

Min hund, Cleo, Rosa,
og alle de gamle mennesker:

Don Quijote, obersten, en mand
vi kaldte døden i egen person-

-en gammel skuespillerinde, madame
Josefina, var min ægte familie.

Jeg var forlovet med min fætter,
Gustavo, som var kaptajn i hæren.

og jeg arbejdede på et modeblad.
Min mor styrede mit liv med omhu.

Hun ville sikre os en position
i det bedre selskab.

Og det betød: enten hos de rige
eller hos militæret.

Jeg havde et trygt liv,
indtil jeg begyndte at vågne op.

Se: Belgiske blondekanter,
fransk silke, irsk stof.

- Lige ankommet fra Brasilien.
- Brasilien?

Jeg har bedt Rosa
lægge det hele ind på dit værelse.

- Det er på tide, du sørger for det.
- Jeg får det aldrig strøget.

- Må jeg spørge, hvor du skal hen?
- Ud, med nogle venner.

- Og hvis Gustavo ringer?
- Det gør han ikke.

Kaptajn Gustavo Morante.

- Til tjeneste.
- Omkring.

Holdt.

Præsentér gevær.

Vent.

Træffer jeg Irene Beltran?

Irene?

Denne vej.

Blondiner er på mode i år.

Irene.

- Francisco Leal?
- Miss Beltran.

- Jeg har læst dine artikler, og...
- Du er fotografen.

Undskyld, men jeg må spørge:
Står du på en liste?

Nej.
Jeg står ikke på nogen sort liste.

Godt. Så kan vi tale sammen.

Lad mig vise dig mit arbejde.

- Er du sulten?
- Sulten?

Kom.

Skytten.

Med Skorpionen som ascendant.
Tegnene-

-på sex og død.

Du godeste, hvilken hingst.

Kan du lide Vegetarmad?

Nå... Francisco.

Hvilken af mine artikler
kunne du bedst lide?

Superhormoner
der beskytter mod graviditet.

Der siger du noget interessant.

Du siger: Undfangelsen
er en oprørsk handling.

Siden 1973 har bladet måttet
dække nøgne bryster til.

- Og visse ord er forbudt.
- Såsom?

Det er så barnligt.
Abort, røv.

Frihed?

Tak.

Du var altså psykolog?
Freudiansk?

Freud, Jung.

Marx.

- Skrev han også om psykologi?
- Om falsk bevidsthedsfølelse.

Han sagde: Skam er den eneste
revolutionære følelse.

Er du sikker på,
du ikke er på den sorte liste?

Min far er anarkist.

Han trak sig dog tilbage i Spanien.

Måske min bror, Jose, der er præst.

Måske min ældste bror, Javier,
der var lærer.

Men ikke mig.

Jeg havde min egen klinik.
Jeg arbejdede som psykoterapeut.

Efter '73 blev min form for
psykologi tabu. Og alt for dyr.

Hør...

Jeg søger et respektabelt job.

Jeg vil ikke tage billeder
af bryllupper og fødselsdage.

Hent mig i morgen ved Will Of God.
Så får du en opgave.

Undskyld, jeg lyder som min mor.
Har du en bil?

Nej, jeg har en scooter.

Tak.

Nej, du har intet arbejde.
Jeg betaler.

Min far lærte os, at høflighed
ikke står i vejen for anarki.

Så...

Francisco. Dette er Rosa.
Kom ind.

- Hvad er det for et Spektakel?
- Er det ikke Will Of God-huset?

- Mor, dette er doktor...
- Goddag.

Dette er min mor. Mor,
dette er min kollega, doktor Leal.

- Kollega? Doktor?
- Francisco er fotograf nu.

Og vi skal ud på en opgave.

Irene. Gustavo har sendt noget
til dig. Han kommer i weekenden.

Jeg har ikke åbnet det.

Kaptajn Morante og Irene skal
snart giftes. Rosa, gider du lige?

Hvorfor? En fårekylling
synger indtil sit sidste åndedrag.

Hun taler altid så forvirret.
Nu ser hun serier hele dagen...

-...og spiser.
- Er man svær, er man også kær.

- Hvor skal I så hen?
- Til en helgen i Los Riscos.

- Det siges, hun udretter mirakler.
- Hvilke mirakler?

Hun helbreder søvnløshed
og hikke. Får det til at regne-

-og gør folk unge igen.

Når de levende helgener gør deres
bedste, kan de døde slappe af.

Jeg elsker det.
Det er ligesom en flyvende hest.

Hvem er Gustavo?

Din forlovede.

Min fætter. Vi har været
forlovet siden vores barndom.

- Det lyder ikke særligt seriøst.
- Min kaptajn er meget seriøs.

En dag bliver han general.

Når han bliver voksen.

Han er en rigtig mand.
Lad mig lære dig hans sang.

Jeg er dødens brudgom,
jeg har følt hendes kolde ånde

men jeg holder hende højt løftet
som mit banner

Det er en fascist-sang.

Hvor ved du det fra?

Fra min far. Francos fascister
jog ham ud af Spanien.

"Længe leve døden."
Det var deres motto.

- Gustavo er ikke fascist.
- Er han ikke dødens brudgom?

- Bor Evangelina Ranquileo her?
- Ja.

Men miraklerne
sker først til middag.

Hver landsby havde sin helgen.
Det var ikke nogen god historie.

Men den ville i det mindste
slippe gennem censuren.

- Pigen er tosset. Ikke andet.
- Hvad med miraklerne?

Hvilke mirakler? Du skal ikke
tro på den propaganda.

Det hun har brug for, er en mand.

Klokken er tolv.

- Helbred mine ben.
- Lad dem ikke rekruttere min Juan.

Gud velsigne dig, Evangelina.
Helbred min mand, jeg trygler dig.

Jeg er journalist.
Han er min fotograf.

- Navn?
- Francisco Leal.

- Hvad udpønser De her?
- Hvad sagde De?

- Jeg talte ikke til Dem.
- Men jeg talte til Dem.

- Pradelio.
- Kommandant.

Er det Deres søster?

Ja, kommandant.

I dyr! Det er et mirakel,
at I ikke dræbte nogen.

- Vi skød bare op i luften, skat.
- Kald mig ikke det. Hvad gør I her?

Pradelio sagde, at læger og præster
ikke kunne hjælpe hans søster.

Så sagde jeg:
Dette er et job for militæret.

Rør hende ikke.

Kom her.

Træd an, røvhuller.
Sergent Faustino Rivera...

Kameraet.

Evangelina.

Vil De have lidt
mere saftevand, pastor?

- Gud velsigne os.
- Og beskytte os.

Det var kun nogle skud i luften
og en lemlæstet høne.

Vi tager nogle flere billeder.

- Hvad skal vi her?
- Lejr. Kitch. Surrealisme.

Det skandaløse samfund...
Hvor har du været siden i torsdags?

- Hvor tror du?
- Dødens brudgom.

- Hvor lyder du bitter.
- Undskyld.

- Jeg ville invitere dig på middag.
- Torsdag? Der er jeg fri.

- Er du virkelig det?
- Hvad?

Fri?

- Gustavo, skal du til Panama nu?
- Ja.

Men jeg er snart tilbage igen.

Kaptajn Morante,
dette er dr. Leal.

Grevinde, lyset forsvinder.
Alt smelter. Vi... Undskyld.

Mario, er du blevet præsenteret for
Francisco Leal? Vi arbejder sammen.

Og dette er min forlovede, kaptajn
Morante. Den berygtede Mario.

Desværre. Jeg giver ikke
hånden til... degenererede.

Hvorfor vil De ikke
røre ham, kaptajn?

Er jeres kaserne-kammerateri kun
et dække for en panisk homofobi?

Vi ses i morgen.

Fascist!

Kærlighed?

Jeg laver italiensk mad i aften.
Pasta marinara.

Jeg antager, at du er ledig?

Åbenbart.

Veuve Clicquot Ronsardin.
Le Grande Dame, 1969.

Bytte. Fra generalernes
koner og elskerinder-

-som jeg sminker og pynter op
og børster og strigler-

-og hypnotiserer, så de føler sig
som de smukkeste kvinder i verden.

For jeg lader dem se sig selv,
som de ønsker at se ud.

For illusioner.

For den virkelige verden.

Jeg blev reddet af en prostitueret
og ikke af kirken.

Din historie og lidt mere
af din "Admiralens konkubine".

Min bror førte mig til et bordel,
hvor jeg skulle indvies.

Jeg gik fuldstændig i panik,
da de lod mig være alene med hende.

Hun sad ved siden af mig på sengen
og holdt mig i hånden.

Hun sagde: Dette er ikke noget,
de kan tvinge dig til.

Jeg græd af bare angst.

Tag væk, langt væk, min dreng.

For hvis du bliver,
ender det med, at de dræber dig.

- Jeg forstår.
- Hun reddede mit liv.

Hvis du ikke bliver forelsket,
vil du nå langt, sagde hun.

- Hvor langt er du så nået?
- Tja, ser du...

Militæret foragter min slags.

Men jeg holder masken
og smiler og kryber.

Jeg forstår.

Måske slæber de mig ud af
min salon på paladset en dag-

-og kaster mig ned
i et af deres torturkamre.

Må jeg fortælle dig
noget fortroligt?

Endelig.

- Jeg er uddannet psykolog.
- Ja, det fortalte Irene.

Og nu arbejder jeg som fotograf.

Men jeg er noget
helt andet.

Hvad er du da?

Jeg arbejder i skyggerne.

Forstår du, hvad det betyder?

Hej. Kom indenfor.

Duft. Kaffe fra Venezuela.

Tak.

Irene Beltran, min familie.
Og Javier.

Onkel vil se far.

Bare gå ind.

Om natten vækker hun mig. Så skal
jeg recitere Neruda for hende.

Engang var vi unge i Spanien
midt under borgerkrigen.

Da jeg skulle ud til fronten, låste
hun huset og fulgte efter mig.

Jeg ville være hos ham, hvad enten
det blev sejr, død eller nederlag.

- Ja. Ægte kærlighed der sluttede...
- Begynd nu ikke igen, Jose.

...der sluttede med kraniebrud
og hukommelsestab.

Og en søn, Javier,
født i et sønderbombet kloster.

- Han burde være præst, og ikke dig.
- Så er det nok. Jeg henter maden.

Jeg læser dine artikler.
De får mig til at le.

- Gift dig med hende, Francisco.
- Hun er allerede forlovet, mor.

Vær en mand,
og ikke en psykolog, min søn.

Hurtigt. Ellers når han
at jage hende på flugt.

Denne regnestok er det eneste
jeg tog med mig i eksil.

Min far brugte den til at reparere
bygninger og bygge skyttegrave.

- Hvad bruger De den til?
- Jeg måler perversitet. Korruption!

For én der er flygtet
fra et diktatur til et andet-

-kan afsky for autoriteter
være et alvorligt handicap.

Jeg er lidt for gammel til at
gå rundt med halen mellem benene.

- Hans presse stod i køkkenet.
- Belastende under en politirazzia.

Hvis der skete dig noget, ville jeg
stikke mit hoved i ovnen og dø.

- Derfor er jeg jo også forsigtig.
- Derfor flyttede vi pressen, far.

Men snart tager vi
tilbage til Spanien. ikke, Javier?

Far.

Franco er død, far.
Du kan godt tage tilbage nu.

- For Spanien.
- For Spanien.

Næste år tager vi tilbage.

Amen.
En fornøjelse at møde dig.

Men den mødrene jord er mørk.

Og dybt inde i mig selv
er jeg dunkel.

Jeg er en brønd. Og i vandet-

-efterlader natten stjernerne
og vandrer alene over agrene.

Fordi jeg har levet så længe,
ønsker jeg at leve meget længere.

Aldrig har min stemme været så
klar. Aldrig har jeg været så rig-

-på kys.

Jeg ved ikke
om han kommer tilbage

- Hun er dejlig.
- Det ved jeg.

- Men pas på hendes kaptajn.
- Det ved jeg godt, din præst.

Du kan selv være en præst.

Stop.

Han er fra kardinalens
menneskerettighedskomite'.

Husk: Prøv på at få
bødlernes navne, Francisco.

Maria Elena.

Min bror.

Kom.

Tak, fordi De ville komme.
Jeg...

Jeg kan bare ikke.

Kom nu. Fortæl mig det hele.

Sig det bare.

De arresterede os
og smed os ind bag i en bil.

- Dig og...
- Min mand, Juan.

De kørte rundt i timevis.
sparkede os-

-truede os.

Jeg kunne kun tænke
på min lille Gabriel.

Derhjemme. Helt alene.

Jeg vil bare dø.
Hvorfor døde jeg ikke?

Nej, du skal leve.

Du må være stærk.
Du må kæmpe.

Vi blev skilt ad, og han sagde,
at hvis jeg ikke samarbejdede-

-ville min mand bøde for det.

I cellen ved siden af...
Han rørte mig-

-over der hele.

Jeg kunne kun tænke
på min mands liv.

Jeg ønskede ikke,
at han hørte det.

Han kom tilbage.

En anden stemme.

Flere hænder på min krop.

Inden i min krop.

Jeg ville skrige.

Jeg ville ikke have,
at min mand hørte det.

De gjorde det igen og igen.

Giv slip.

Jeg må være besvimet.

Så så jeg Juan ved siden af mig.

Han hang på en pæl.
Det gjorde jeg også.

De torturerede os begge.

Juan var slemmere tilredt end mig.
Men...

Nej, du må ikke stoppe.
Fortæl det hele. Kom bare.

Gabriel var der. Min søn, deri
torturkammeret. Min lille dreng.

De holdt ham fast i armene
og tvang ham til at se på.

"Hvis I ikke kommer med navnene,
får han også en tur."

Jeg kendte ingen navne.
Det havde jeg aldrig gjort.

Jeg opdigtede navne
som jeg aldrig havde kendt.

Jeg holder det ikke ud længere.
Ikke mere, så er De rar.

- Pastor Leal kan finde dem.
- Han vil blive ved.

Det vil vi alle sammen.

Slap af.

Pas godt på dig selv.
Du må kæmpe og være stærk.

Og husk: glem det aldrig.

Vi vil også have navnene.
Så dette aldrig sker igen.

Aldrig mere.

Vi vil vide navnene, fordi vi
kæmper en stille kamp imod dem.

Vi må have fat i navnene.

Pastor Leal vil hjælpe dig med at
finde din mand og din lille dreng.

Gå nu.
Vi ses i næste uge.

- Hvordan fik du fri på en søndag?
- Min forlovede kunne ikke komme.

- Kommer han da hver weekend?
- Nej, ikke hver weekend.

- Er du blevet nægtet at tage til...
- Panama.

-...uden anstandsdame?
- Doktor.

De tror vel ikke, at jeg
i min alder stadigvæk er jomfru?

- Hvor er Evangelina?
- Min datter...

Hvad er der sket?
Vi De ikke nok fortælle det?

- Han tog hende med.
- Hvem?

Kommandanten.

Og min søn Pradelio
sidder i fængsel.

- Faustino havde tårer i øjnene.
- Hvem?

Faustino Rivera, sergenten.

Jeg har kendt ham,
siden han var lille.

Han holdt fast på hunden, mens
Ramirez slæbte hende ind i jeepen.

Vi kan ikke finde hende
nogen steder.

Vi er fattige.

Vi ved ikke, hvad vi skal gøre.

Vi skal nok finde hende.
Jeg vil hjælpe Dem.

Fire ord der ændrede mit liv.
Sådan startede min rejse.

Evangelina Ranquileo. Hun blev
tilbageholdt og er ikke set siden.

Prøv i forsvarsministeriet.
Der har de den nye liste.

Næste.

Kom tilbage i næste uge
på samme tid.

Spild ikke jeres tid.
Tag direkte til lighuset.

- Du må hellere vente her, Irene.
- Hvorfor?

Har du aldrig set et lig?
En lemlæstet og torteret krop?

- Du behøver ikke at gå med.
- Jeg går med.

Anival, vi går nedenunder.

Irene.
Francisco, følg hende ud.

Det var ikke hende. Det behøver
ikke at have været hende.

I behøver ikke lede mere.
Hun er her ikke.

Vi burde tage tilbage til kontoret.

Det burde vi vel.

Gustavo har ventet på mig hele
sit liv. Jeg skal giftes med ham.

- Det ved jeg godt.
- Jeg mener det.

Vi vil aldrig vende tilbage
til Spanien uden dig-

- Javier Leal.

Jeg har levet så længe,
at de en dag-

-må glemme mig, voldsomt-

-viske mig væk fra tavlen.

Mit hjerte var utrætteligt.

Javier Leal.

Vi lærte, at arbejde er en kilde
til stolthed, til selvrespekt.

Da han kom på den sorte liste,
havde han ingen af delene.

Han kom på den sorte liste,
fordi han troede og underviste.

Du så ikke min bror den aften.
De ødelagde ham.

De dræbte ham, ved at dræbe
alt der havde værdi for ham.

De tog hans arbejde, hans venner,
hans indkomst, hans stolthed.

De gjorde ham impotent.

Jeg tager tilbage til Los Riscos.

Jeg har min mors bil.

Vær forsigtig med, hvad du siger.
Selv til din mor.

Jeg ved det.

Vi ses .

Digna fortalte, hvor jeg kunne
finde Ramirez og Faustino Rivera.

Jeg væbnede mig med
min stands arrogance.

Hun blev tilbageholdt
for et kort rutineforhør-

-og frigivet den følgende morgen.
Vi har rapporten.

- Lod De hende gå uden tøj?
- Hun bar sko og en poncho.

Hvorfor blev hun ikke bragt hjem?

Jeg behøver ikke at diskutere
politiets procedurer med Dem.

Vil De hellere diskutere med
min forlovede, kaptajn Morante?

Han tilhører generalstaben
i Panama.

Sergent.
Kom med dagsrapporterne.

Kom her.

Se selv, her står det.
Sort på hvidt.

Hun tog til hovedstaden
for at finde arbejde.

- Uden penge og halvnøgen?
- Hun var sindssyg.

- Må jeg tale med hendes bror?
- Desværre. Han er forflyttet.

- Hvortil?
- Det er fortroligt.

Vi har undtagelsestilstand.

- Sergent Rivera?
- Til tjeneste.

- Jeg hedder Irene...
- Jeg ved, hvem De er.

- Må jeg byde på en øl til?
- Selvfølgelig. Hvorfor ikke.

En øl, tak.

Jeg bemærkede hvor autoritativt
og roligt De optrådte sidst-

-ude hos Evangelina. De er
fuldstændig anderledes end Ramirez.

- Jeg kender ham kun alt for godt.
- Er han altid så hensynsløs?

Jeg mener, skyderiet var ved
at skræmme livet af mig.

Han har ikke altid været sådan.
Tro mig. Han er ikke en ond person.

For kvinder som Dem.

- Hvordan er han da nu?
- Jeg ved godt, hvorfor De er her.

Bare åbn dem.

- Hvad fejrer vi?
- Uafhængighedsdagem

At være i live.

Min ven...

Kom.

Du er også meget trist... min ven.

Jeg har levet i en drøm.

Jeg er bange for at vågne.

Skaldyr. I må spise noget.

I ser begge så...
Hvad siger man nu?

Nedslidte ud.

Tak, Rosa.

Rivera er fætter til Evangelina.
De legede tidligere med hinanden.

Han førte sin hånd
ned under bordet-

-på mit lår.

Og jeg sagde:
Måske næste gang.

Du er journalist.

Jeg kan aldrig offentliggøre det.
Censuren ville ikke tillade det.

- Hvorfor gør du det?
- Jeg vil forstå.

Hvad der får disse bondesønner
til at blive kriminelle.

Hør her.

Han smækkede døren
og hendes lille underkjole røg ud.

Jeg bad ham om at slappe af,
men han flippede helt ud.

Lort!
Undskyld mit sprogbrug.

De er en kvinde.
En smuk kvinde.

Hun stønnede. Hun levede stadig.

- Han var syg på det område.
- Var det virkelig Evangelina?

Ja. Lyset brændte hele natten. Han
kom tilbage med en hakke og spade.

Han siger, han har en slibrig
notesbog med det hele.

Hvad de gjorde med hende.
Hvor Ramirez bragte hende hen.

Han siger, jeg må gå med ham.
Så kan jeg få den.

- Hvad skal jeg gøre med båndet?
- Giv det til mig.

Nej. Jeg vil ikke
komprommitere dig, Francisco.

Nej.

Giv det til mig.

Min bror arbejder for kardinalens
menneskerettighedskomite'.

De indsamler beviser.

Fryser du?

Jeg er bange.

For at vi skal forsvinde,
ligesom Evangelina?

- Ligesom din far?
- Den charmerende skiderik.

Han forsvandt på grund af min mor.

Digna.
Evangelinas mor.

Sid ned.

- Vil De have lidt te?
- Sæt Dem her.

Har De hørt noget om Evangelina?

Min søn, Pradelio-

-er stukket af fra hæren.
Han er deserteret.

Digna. Han ved, hvad der
er sket med Evangelina.

Faustino opsøgte mig.
I al hemmelighed.

Han sagde...

Han sagde,
at militæret ville jagte min søn-

-indtil de fandt ham.

Jeg er nødt til
at få Pradelio ud af landet.

Kirken kan hjælpe ham.

Men de vil insistere på
at få at vide, hvad der skete.

Her er iskoldt.

Pradelio er heromkring.

- Stop.
- Mor sendte dem.

- Hvorfor er I her?
- Din mor bad om hjælp.

- Hvorfor blev du fængslet?
- Det hele er noget lort.

Deserterede du på grund af din
søster? På grund af Evangelina?

- Hævn er en sag for mænd.
- De leder efter dig overalt.

Jeg må betale for
at gøre det jeg må gøre.

Jeg ved, at når jeg kommer ned
fra dette bjerg, er jeg død.

- Jeg kender en militær hemmelighed.
-vi hjælper, hvis du fortæller den.

- Jeg fortæller det aldrig videre.
- Du fortalte Ramirez om din søster.

Du bad ham om hjælp.
Du så op til ham.

Han behandlede mig som sin søn.

Han sagde:"Du kommer langt,
fordi du kan holde din mund."

-"Fortæl om jeres sorger, mænd."
- Så du fortalte om Evangelina.

Den måde hvorpå hun smed med ham.
Jeg troede ikke, hun var så stærk.

Jeg troede ikke, han ville
medbringe bevæbnede soldater.

Det var det.

Kom, lad os gå.

Pradelio. Bror.

Vent.

Jeg ved, hvor de har
skjult hendes lig.

Den forladte mine
ved Los Riscos.

Jeg er bange.

Det er jeg også.

Irene.

Jeg ved det.

Træk vejret dybt.

Hør efter.

Jeg går ind igen.
Kun et kort øjeblik.

Kan du klare dig?

Der var flere lig.
Rigtig mange...

Rigtig mange.

- Jeg elsker dig.
- Jeg elsker dig.

Vil I gøre noget ved det, min søn?

- Jeg har fotografier.
- Hellige Jomfru, Guds moder.

Hvad fik jer til
at gå ind i den mine?

I burde have taget nogen fra
kardinalens kontor med derind.

Vil kardinalen hjælpe os?

- Vi må offentliggøre dem.
- Så dræber de jer med det samme.

- Det er Mario.
- Min Mario? Kender du ham?

Ja. Han kender ham. Kom.

Vær forsigtig, min søn.

Goddag, grevinde.

Sæt først Irene af.
Vi vil fremkalde filmen.

- Nogen må fortælle det til Digna.
- Jeg taler med hende og Pradelio.

- Du har brug for hvile.
- Er Mario...

- Hvor har du været?
- Du gjorde mig forskrækket, mor.

Jeg måtte tage en
taxi i lufthavnen.

- Du skulle jo først komme i morgen.
- Jeg prøvede at ringe dig op i går.

- Hvor har du været?
- Jeg var ude på en opgave, mor.

I det tøj? Du lyver. Du var sammen
med... Hvad er det nu, han hedder?

Hør her. Du skal ikke
fornærme min intelligens.

Du godeste. Du har blå mærker.
Er du blevet voldtaget?

Jeg har arbejdet, mor. Jeg er
ked af, at du måtte tage en taxi.

Ikke så hurtigt, unge dame. Hos
hvem var du, og hvad har I lavet?

- Hvorfor kom du tidligere hjem?
- Det angår ikke dig.

- Netop.
- Hvor vover du? Jeg er din mor.

Jeg ringer til din forlovede og
be'r ham fastsætte en bryllupsdato.

Så fortæl også om den unge mand,
hvis foto du gemmer i dit undertøj.

Det gør ikke noget, mor.

Jeg forstår.

Jeg vil gerne se folkene
på denne liste i dag.

Pastor Leal, hvordan er
den historie kommet Dem for øre?

En hemmelighed, fra et skrifte,
Deres Eminence.

Og der er andre lister.
Andre navne.

Hvorfor samler De så mange lister?

Vil der ikke komme en regnskabets
time en dag, Deres Eminence?

Nationer gør regnskabet op
hver eneste dag, pastor.

Og de vil fortsat eksistere på
basis af voldsomme erindringer-

-og store forglemmelser.

Hvis politiet beslutter
at forhøre Dem...

-...accepterer de ikke det svar.
- Den risiko må jeg tage.

- De har været arresteret to gange.
- Ja, Deres Eminence.

De burde ikke skabe
opmærksomhed omkring Deres person.

Jeg så helst, at De ikke
gik tilbage til den mine.

Med al respekt, Deres Eminence-

-vil jeg fuldføre dette
med Deres tilladelse.

Vær forsigtig, pastor Leal.

Ikke kun for Deres egen skyld,
men også for kirkens skyld.

Vi ønsker ingen krig
med regeringen.

- Forstår De, hvad jeg mener?
- Fuldkommen, Deres Eminence.

Nogle folk skal bevogte vejen.

Resten bevogter mineindgangen.
Hold de civile på afstand.

Jeg ville ønske, jeg kunne
have dækket denne historie.

Hvad der menes at være resterne af
14 lig blev flyttet her til morgen-

-af kriminalpolitiet
efter ordre fra højesteret.

Nu kommer de ud med flere lig.

Siden i morges er mødre,
familie og venner svømmet til.

Kardinalen vil møde familierne.

Jeg vil ikke høre om det.
Selvfølgelig ville der være ofre-

-i kampen mod
kommunismens kræftsvulst.

Dette er en beskidt krig,
en borgerkrig mod terrorisme.

Hvorfor er du ikke på arbejde?
Giv mig en kop kamillete, Rosa.

- Hvor vover du at stirre sådan?
- Tag det nu roligt.

Har du trukket min datter ind
i denne undergravende virksomhed?

- Mor...
- Hold din mund.

Det skyldes jer journalister.
I vil ikke lade os glemme fortiden.

I bliver ved med at tale om dem
der er forsvundet.

Hvorfor ikke anse dem som værende
døde og fortsætte med livet?

Hvorfor gør du ikke det med far?

Det er din skyld.
Jeg fortæller det hele til Gustavo.

Gustavo ringede.
Han kommer i morgen.

Gudskelov.
Hvornår skal brylluppet stå?

Aldrig.

Jeg måtte fortælle Gustavo om min
beslutning på traditionel vis.

Det var det mindste
han ville forvente af mig.

Det gør mig ondt.

Jeg kan ikke gifte mig med dig,
fordi jeg elsker en anden.

- Er det dit sidste ord?
- Ja.

Kender De til ligene i minen?
Evangelina skulle være iblandt dem.

Dem, der laver problemer, får
røven på komedie. Undskyld, miss.

Det er vores opgave. Ramirez siger,
at man ikke kan stole på civile.

Man må være hårdhændet. Drab skal
være legale ellers er det slagtning.

- Var det ikke et slagteri i minen?
- Det siger landsforræderne.

Et par lig i en mine betyder ikke,
at alle i uniform er mordere.

Hvad nu
hvis generalen blev styrtet?

Så ville marxisterne myrde alle
i militæret og alle deres familier.

- Vi gør kun vores pligt.
- Men landet var jo ikke i fare.

Sergent. ..

- Hvorfor ringede De til mig?
- Fordi...

Fordi vi ikke burde...

Evangelina fortjener retfærdighed.
Hun var som familie for mig.

Også Pradelio.

Alt er beskrevet i den.
Selv vores samtale.

- Vil De vidne i retten?
- Jeg vil gå i retten...

...og sværge ved flaget og bibelen.

Tak.

Josefina gemte hans notater. Jeg
sagde, det var kærlighedsbreve.

- Åndedrættet er ustabilt.
- En klemme til. Vi har en bløder.

- Giv mig en nummer fire.
- Nummer fire.

Hvor synd for Beltran-pigen.

Sådan en klog pige.

Hvad har hun nu rodet sig ud i?

Forestil dig: man har skudt hende
ned på gaden. Terroristerne.

Sådan en køn pige.

Kaptajn Morante bliver rasende.
Men hendes mor er en luder.

- Vi ved ikke, om hun klarer den.
- Doktor, kom hurtigt.

Nu!

Min Gud. Du elsker hende, ikke?

Find notesbogen.
Og skyd den hund.

- Hvad nu?
- Hun har kun fået fire sting.

Huset er gennemsøgt. De sagde,
de kom fra sikkerhedspolitiet.

Politiet kom og gik
og gav mit hoved denne bule.

Kaptajn.

- Kommandant?
- Hun er under bevogtning.

- Bevogtning?
- Notesbogen, sir...

- Hvad skal vi gøre, general?
- Hvad vi altid gør, kommandant.

Leal, jeg vil tale med Dem.

- Hvad er der præcist sket?
- Hvorfor spørger De mig om det?

- Fordi De er ansvarlig.
- Hvad med Dem selv?

- Hvad mener De?
- Deres folk er ansvarlige.

- Vil hun overleve?
- Jeg ved det ikke.

Spørg lægerne.

Eller er De bange?
Bange for at De bliver stemplet.

Er hun ved bevidsthed?

Svar mig!

- Jeg er ikke sikker.
- Jeg kunne ordne Dem så let.

- Det ved jeg godt.
- Jeg må vide det.

Morante, vil De høre
sandheden om militæret?

Så lad mig fortælle Dem den.

Hun har fået det lidt bedre.
Og hun kaldte på Francisco.

Og Gustavo.

Gå bare.

Irene.

Irene.

Du havde ikke behøvet at lade dig
skyde for at åbne mine øjne.

For hvis du
havde givet mig en chance-

-havde jeg åbnet den grav
med mine bare næver.

Jeg må gå.

Jeg kan ikke beskytte hende mere.
Få hende væk hurtigst muligt.

Det skal jeg gøre.

Francisco?

- Er hun...
- Hun kæmper stadig.

Mario, det var min skyld.

- Jeg skulle have stoppet hende.
- Nej, Francisco.

De er her.

Uofficielt?

Hvis hun klarer den, må vi få hende
ud herfra. Sig det til Jose.

Han ved, hvad der skal gøres.

Jeg ringer til dig senere.

Generalens fremmøde ved monumentet
for nationens befriere, beviser-

-at det ikke er lykkedes
den internationale kommunisme-

-at indblande hæren i mineaffæren.
Generalstaben bekendtgjorde i dag-

-at de døde er ofre
for terroristemes grusomheder.

Generafen åbnede i dag
en skole for hjemløse børn.

Er det slemt?

Nogen nyheder?

Anklagerne mod Ramirez
er blevet droppet.

Nu skal du slappe af.

Båndene?

- Irene, din stemme er på dem.
- Båndene.

Vi kan ikke benytte dem,
før du er i sikkerhed.

Giv båndene til kardinalen.

- Der er noget andet...
- Nej, slap af. Slap af.

Dette 7

Josefine.

Hjemme i huset.

Giv hende dette.

Jeg vil ikke efterlade dig alene.

Hvad er der?

Toilettet.

Slap af.

Jeg går.

Dygtig pige? Jeg ringer efter
min far, og så tager jeg af sted.

- Passer De på noget for hende?
- Hvem er De?

Jeg er hendes... kærlighed.

Her er så kærlighedsbrevene.

Godaften.

Dig, der.

Har du ild?

Tak.

Det er den præst,
der var her forleden.

- Hvor lang tid har de brug for?
- En uge og en dag, Deres Eminence.

Først da sender jeg kopier af
båndene og notesbogen-

-til pressen
og til statsanklageren.

Når de prøver
at ødelægge beviserne-

-er det for sent.

- Nordpasset Det tog Pradelio også.
- Det sydlige.

Pino Hachado-passet.
Det er mindre befærdet.

- Nej, inka-passet.
- Det er det farligste.

Og det hurtigste. Hun må slappe af
én dag, ellers klarer hun det ikke.

Det er op til dig.

Cleo.

- Jeg er her.
- Cleo er død, ikke?

- Båndene og notesbogen?
- Hos kardinalen.

- Originalerne tager vi med.
- Skal vi rejse?

- Hvor kan vi tage hen?
- Til Spanien.

- Spanien.
- Og min mor?

Mario har fortalt hende,
at vi skulle på bryllupsrejse.

Hun troede ikke på ham.

Rosa ved det godt.

Hun sendte dette til dig.
Jord fra din have.

Jeg vil elske med dig.

Grevinde, De kan næsten ikke gå.

Irene.

Forsigtig.

Kæmp mod hjemveen.

Det er ekspatriotens last.

Slå rødder, min søn.

Gør verden til dit hjem.

Du kan ikke
regne livet ud med den, men...

Mor.

Spærretiden, mor.

Det skal nok gå, mor.

Jeg kommer tilbage, far.

Francisco, det er tid.

Det er vores barn. Det er dit job.
Kan du stå op?

Jeg ved det. Jeg ved det, skat.
Jesus!

Jeg ved det.
Kæreste, bliv hos mig.

Vi vil fortolke
den arme mands mareridt-

- læse dem op i radioen,
dramatisere dem på scenen-

-så at alle Faustino Rivera'er
i Chile og andre steder forstår-

-at de ligeledes er ofre.
Men det kan vi ikke gøre her.

Vi må tage væk.

Notesbogen.

- Her.
- Ja. Vent lige lidt.

Bevismaterialet vil nu destrueres,
efter direkte ordre fra generalen.

Alle ud!

Alle er ude. Der sprænges.

- Disse billeder er bevismateriale.
- Det er ikke terrorister.

Jeg slutter mig til Gustavo.

- Tager du dig af den?
- Hvem er det?

Papirer.

Vi er lige blevet gift.
Vi er på bryllupsrejse.

Han lever endnu.
Fortsæt.

Ud!

Sigt.

Fyr!

Lort.

I orden. Men pas på.
Området er fyldt med terrorister.

Francisco lærte mig om kærligheden
mellem mand og kvinde-

-til ens familie, til ens land.

Ligesom hans forældre
måtte vi gå i landflygtighed.

Ligesom dem vine vi ikke tillade,
at sandheden blev begravet.

Lige meget hvor meget smerte og
lidelse det end ville påføre os.

Francisco førte os til Aguas
Calientes, så jeg kunne hvile ud.

Det sidste stykke til grænsen
skulle tilbagelægges på hesteryg.

- Hvordan har du det?
- Bedre.

Efter ti dage blev vi advaret om,
at militæret var på sporet af os.

De er her. Grib dem.

Francisco havde fortalt Gustavo
om de mange uskyldige ofre.

Først senere hørte vi om
Gustavos mislykkede forsøg på-

-at styrke harmen blandt
officererne fra hans generation-

-for at styrte diktaturet.

Gustavo tav om Francisco og mig
og om vores Bugt.

Vi tænkte over, hvordan vi bedst
kunne fortælle vores historie-

-om de liv, vores hukommelse
var blevet betroet.

Godnat, Chile.

Der er grænsen.

Francisco og jeg levede i
landflygtighed i Spanien i 15 år.

Takket være os og mange andre,
der kæmpede i skyggerne-

-for at afsløre
det militære diktatur-

-blev demokratiet fredeligt
genindført i Chile i 1989.

Så kunne vi vende tilbage
til vores familie og venner.

Allerførst lagde vi blomster
på kaptajn Gustavos grav-

-min tapre fætter.