All language subtitles for A Woman Of Substance CD3

-Du spiser ikke noget, Edwina.
-Jeg er ikke sulten.

-S� er vi der.
-Jeg er ikke helt ubrugelig.

-G�r, som jeg siger.
-Fr�ken "Ved Bedst"...

Han har testamenteret
al ejendom til Dem.

Til mig?
Jeg troede, Kit skulle arve...

Kit fik penge, og Edwina fik
en livrente. De er deres formynder.

-Han efterlod al ejendom til Dem.
-Han stolede p� Deres d�mmekraft.

Ja. Jeg skal g�re mit bedste.

-Ved du, hvad klokken er?
-Ja.

Du slider lige s� meget,
som du gjorde hos familien Fairley!

Du holder aldrig fri.

Jeg kan faktisk godt lide
mit arbejde.

-Hvordan har du det?
-Bedre. Jeg har arbejdet lidt.

-Du m�tte ikke...
-De ringede fra avisen.

De vil vide mere om en, vi kender
...eller kendte. Edwin Fairley.

-Hvad ville de vide?
-Det s�dvanlige. Han har f�et medalje.

Du arbejdede hos familien.
Husker du noget interessant om ham?

Nej.

Det var en vanskelig f�dsel.
Hun er meget svag.

-Det b lev en dreng.
-Ja, det er vidunderligt.

Blackie... vil blive... s� glad.

N�r du bliver udskrevet,
skal du bo hos mig og b�rnene.

Jeg �nsker... at han skal hedde...

Bryan.

Husker du, at du passede mig, da jeg
havde f�et Edwina? Nu er det min tur.

Kom n�rmere...

Jeg �nsker
...at han skal vokse op...

...og blive en god katolik.

Blackie...

Han bekymrer sig ikke
om den slags.

-Du vil passe godt p� Bryan for mig?
-Det skal du selv g�re.

Jeg elsker dig, k�re Emma.

-Jeg elsker ogs� dig.
-Du m� ikke gr�de.

Der er ikke noget at gr�de for.

H�r p� mig, Laura.
Du skal k�mpe. Du skal...!

-Hvad vil De?
-Hun har bedt om den sidste olie.

Mrs O'Neill vil tale med Dem.

Sig til Blackie,
at jeg elsker ham.

Laura...
Hvad skal vi g�re uden dig?

I skal nok klare jer godt.

Gud giver os aldrig s� tunge byrder,
at vi ikke kan b�re dem.

Mine julegaver
til Kit og Edwina...

...ligger pakket ind
i mit sovev�relse.

Der er ogs� en ting til dig.

Jeg lagde den...

-Vor barmhjertige Herre...
-Barmhjertige? Hun var s� god!

-Hun burde leve.
-Barnet lever.

Men Laura er d�d.

Der er intet galt med dig.
Du har det fint. Helt fint.

Det var jo ikke din skyld.
Kom s�...

S�dan... S�, s�...

Det m� ikke slippe ud, at mrs Lowther
sidder i Emerems bestyrelse.

Det m� ikke fremg�, at mrs Lowther
rent faktisk ejer alle aktierne.

Vi fungerer alts�
som holdingselskab.

Mrs Lowther fik en god pris
for sin mands ejendomme.

Alle skal tro,
at virksomheden er Deres.

-Hvorfor det hemmelighedskr�mmeri?
-Mrs Lowther �nsker det.

Tak, det lyder udm�rket.
Forresten...

Thompsons spinderi g�r vist d�rligt.

Gerald Fairley har ikke
overholdt leverancerne.

Hold mig underrettet
om situationen.

Jeg er i London i n�ste uge
...p� hotel Ritz.

Frank, undskyld jeg er forsinket.

-Du ser str�lende ud.
-Tak.

-Hvorfor har du ikke giftet dig igen?
-Der er krig, s� her er ingen m�nd.

USA er g�et med i krigen,
s� nu ender den snart.

Jeg mener det virkelig.
Du burde gifte dig igen.

Hvad med Blackie?
Han har altid tilbedt dig.

Du har taget dig af hans s�n
...I ville v�re det perfekte par.

Blackie er som en bror for mig.
Jeg tror ikke, jeg gifter mig igen.

-Jeg vil have min forretning i fred.
-Hvor mange penge vil du have?

Hvor mange er der?

Det er ikke kun pengene.
Stop det vr�vl, eller jeg tager hjem.

-Undskyld.
-Jeg er ikke vred p� dig.

Der er to m�nd, som sidder
og kigger p� os. Se ikke!

Du er den smukkeste kvinde i lokalet.

Hvorfor kigger du p� dem hele tiden?

Hvis du holdt op med at kigge p� den
k�nne dame, kunne vi m�ske snakke.

-Undskyld, far.
-Hvorn�r tager du til Frankrig?

N�r mit ben er kommet i orden.

Jeg skal m�de Adam Fairley.
Han har det ikke godt.

Olivias d�d tog h�rdt p� ham.

Mr McGill, sir.

-Adam...!
-Bruce...

Det var p�nt af dig at komme.
Er Paul med?

Han er til en fest, hvor gamle
st�dere som jeg ikke er �nsket.

Jeg ville... tale om... problemer.

Det forbandede slagtilf�lde...
Jeg f�ler mig s� hj�lpel�s.

-Forst�r du, hvad jeg siger?
-Ja.

Bruce, jeg troede,
du var i Australien.

-Jeg troede, du var i Yorkshire.
-Man skal jo ogs� more sig lidt.

-S� g�r jeg nu.
-Gerald...

-Jeg har advaret dig.
-Far tror, jeg vil spille.

Vi m� g� nu.

Dolly er vor f�rende skuespillerinde
og ogs� en fantastisk v�rtinde.

Hvor guddommeligt, at du kom.
Han er et geni.

Emma, endelig har han f�et dig
til London. Vi m� snakke sammen.

Du gode Gud! Lulu Rowender
har lagt beslag p� feltmarskalen.

I m� selv pr�sentere jer.

-Paul McGill.
-Min s�ster mrs Lowther.

Jeg er sandelig glad for,
at jeg tog herhen i aften.

Har ingen australiere gode manerer,
eller er De bare en undtagelse?

Jeg m� desv�rre tage hjem.
Jeg kunne vist ikke t�le maden.

Det kan et glas champagne kurere.

Jeg kan m�ske bevise, at folk
fra kolonierne er civiliserede.

Deres bryskhed imponerer sikkert
visse kvinder.

-De fleste.
-Jeg er ikke som de fleste.

Nej, det er De ikke.
De er smukkere end de fleste kvinder.

De er ogs� mere viljest�rk.

To glas, tak.

Jeg burde vel undskylde min
opf�rsel, men det var Deres skyld.

-Jeg m� g�.
-Deres sk�nhed fortryllede mig.

Jeg tabte simpelthen hovedet.

Fort�l om den lykkeligste mand
i London... mr Lowther.

Hvor er han?

Min mand faldt ved Somme
for to �r siden.

�h, gud...

Det g�r mig ondt.

S�dan en idiot jeg er.
Det g�r mig virkelig ondt.

Spis frokost med mig i morgen.

G�r det bedre? Og min s�rede helt?
Ses vi til Deres fars frokost?

Nej, jeg har en anden aftale
...med sk�bnen.

Sk�bnen? Hvem kan det mon v�re?
Man kan ikke kende alle i London.

Jeg m� videre.

Sig til mrs Lowther,
at major McGill er her.

Mrs Lowther har lige forladt hotellet.
Hun har lagt et brev til Dem.

Vent her!

Hvor holder toget til Yorkshire?
Jeg skal sige farvel til en ven.

Kujon!

Du flygter.
Hvem er du bange for?

Er det mig... eller dig selv?

Jeg skal snart
rejse tilbage til Frankrig.

Bliver du i London,
til jeg skal rejse?

-Paul? Hvordan...?
-Gennem d�ren.

Det er til dig.

Tag dem p�.

Jeg kan ikke tage imod dem.
De er altfor kostbare.

Jo, tag dem nu p�.

Min far gav dem til min mor.
Han var en mand af f� ord.

Men det var hans m�de at sige:
"Jeg elsker dig".

De spejler lyset... i dine �jne.

-Hvordan skaffede du det der?
-Det var ikke let.

Du er vred.
Jeg forst�r dig godt.

Jeg er ikke s�rlig raffineret.

Tag det roligt.
Jeg er ikke ude p� at forf�re dig.

Det ville ikke v�re dig v�rdigt.

Jeg g�r nu ind p� mit v�relse
og l�ser d�ren. N�r du er i t�jet-

-vil jeg gerne invitere dig
p� middag. Ingen forpligtelser, vel?

Hvorfor ombestemte du dig?

Det ligner mig ikke.

Jeg er forbavset over mig selv.

Jeg elsker dig for h�jt til
at ville g�re noget-

-hvor dine f�lelser ikke var med.

-Jeg forst�r ikke...
-Du skal ogs� �nske og elske mig.

Ellers er der ingen mening i det.

V�r s�d at komme i t�jet.

Paul?

-Jeg synes stadig, det er underligt.
-Jeg har mine grunde.

Der er to ting,
jeg vil sige til dig.

Den f�rste er, at jeg aldrig har
elsket nogen, som jeg elsker dig.

-Du er mit liv.
-Hvad er den anden ting?

Jeg er gift.

Hvorfor sagde du det ikke inden?
Det er naturligvis et dumt sp�rgsm�l.

Jeg sagde intet,
fordi jeg var bange for at miste dig.

Hvis jeg havde fortalt det tidligere,
var du forsvundet.

-Derfor tog jeg dig med herud.
-Hvor kunne du v�re s� u�rlig?

Jeg ville ikke miste dig.

Jeg t�nkte, at du ville forst� mig,
n�r f�rst du elskede mig.

S� kunne omst�ndighederne
ikke skille os ad.

-Jeg elsker dig.
-Og din kone?

Vi har ikke levet sammen i syv �r.

-Men hvorfor...
-Jeg vil f� orden p� alt efter krigen.

Jeg vil leve med dig resten
af mit liv... hvis du vil have mig.

Du kan ro os tilbage til bredden.
Jeg l�ber ikke min vej.

Fabrikken kan begynde med de nye
modeller. Jeg har godkendt stoffet.

Farvel, Gladys. Tak.

-Er vi selviske nu?
-Ja, meget.

Jeg m� ringe til b�rnene.

Hallo, det er v�relse 120. Vil De
ringe et nummer op i Yorkshire?

Jeg m� i banken.
Der er nogle ting, jeg skal ordne.

Skynd dig tilbage.

Jeg kan h�jst v�re v�k fra dig
i en time. Jeg kommer klokken fire.

Hej, Kit! Hvordan har du det, skat?
Hvorfor... hvor skal du hen?

Naturligvis. Hvorn�r kommer du hjem?

Jeg ringer igen i morgen.
Hils Edwina fra mig. Farvel.

-Jeg troede, der var sket noget.
-Min time er ikke kommet endnu.

Din frakke er v�d.

Jeg g�r ud og tager den af.

Jeg f�ler, at jeg har hindret dig i
at se din far og dine venner.

Hvad er der?

Du var i krigsministeriet og
bagefter sagde du farvel til din far.

Du skal rejse, ikke?
Du skal rejse meget snart.

Ja.

-Hvorn�r?
-I morgen.

-Paul, jeg kan ikke klare det.
-Jo, du kan. Du er tapper.

Nu skal vi ikke tale om min afrejse.
T�nk p� vores nat sammen.

Den er alt, hvad vi har,
indtil krigen er slut.

Situationen kunne v�re bedre,
men vi m� ikke klage, siger de.

Jeg t�nker p� dig hele tiden.

For l�nge siden l�ste jeg noget,
som jeg stadig husker.

Det passer p� os.

"Vor skilsmisse er snart ovre.
Man kan ikke skille elskende ad."

"Vore tanker vil altid forene os.
Tanker er som st�rke magneter."

"Jeg har ofte talt med dig
om fornuft, nu taler jeg om tro."

Min elskede Emma,
bliv ved med at tro.

Jeg vil elske dig,
s� l�nge jeg lever.

Paul.

Em, vores skib blev ramt,
og jeg blev s�ret i foden og benet.

Bes�g mig p� hospitalet.
Winston.

Koldbranden er n�et op til kn�et.
Vi m� amputere h�jt oppe.

-Hvad indeb�rer det?
-Han kan m�ske ikke have protese.

Om jeg s� skal lave den selv, skal
min bror have protese, ikke rullestol.

-Hej, Winston.
-Hej, Em.

Har de sagt, at jeg skal opereres?

-Jeg vil ikke lade dem g�re det.
-Du d�r, hvis ikke benet amputeres.

Jeg kan lige s� godt d�,
hvis jeg kun skal have et ben.

-S� er mit liv slut.
-Nej, det er ikke.

Jeg ved godt,
det virker skr�mmende nu, men...

Win, hvis du venter meget l�ngere...

Du k�re, jeg er her hos dig.

-Jeg vil passe dig, Win.
-S� lad os f� det overst�et.

Fr�ken "Ved Bedst"...!

Emma? Venter du her,
til de har gjort det?

Selvf�lgelig.

De er meget dygtig.
De holder balancen s� fint.

Kom nu, Win! Du l�rte at g�
som barn, du kan g�re det igen.

Krigen er slut!

Winston!

Jeg gik selv op ad trappen.

Du kan give mig et knus,
jeg v�lter ikke.

Hallo? Hallo...!

Jeg kan ikke h�re...
Hvem er det?

-Paul...! Hvor er du?
-Jeg er i England!

Du er uskadt! Paul...

Emma, er du der?
Vi skal rejse til Australien.

-Du kommer vel f�rst til Yorkshire?
-Det kan jeg ikke.

B�den g�r allerede i aften.
Jeg er stadig indkaldt.

Jeg er stadig indkaldt.
Jeg kommer, s� snart jeg hjemsendes.

"Hej, skatter!"

Linien er s� d�rlig.

Jeg kommer snart. Vi har hele livet
foran os. Jeg elsker dig.

Jeg elsker dig. Skriv til mig.

Hvad sagde du? Emma!

Paul?

Fuldt af mennesker som altid.

Vil du arbejde for mig?
Jeg beh�ver en p�lidelig mand.

-Er der et rigtigt job til mig?
-Jeg ejer ikke kun varehuset.

Jeg ejer selskaber og ejendomme
og Thompsons og Laytons spinderier.

Jeg ejer ogs� selskabet Emerem.

-Det har du aldrig fortalt.
-Ingen ved, at jeg er ejeren.

M�nd kan ikke lide at forhandle
p� h�jt niveau med kvinder.

Jeg har ogs� en anden
...personlig grund til det.

-Har De nogen nyheder til mig?
-Ja.

Siden De via Emerem overtog Proctors,
s� er... som De ved-

-oms�tningen steget kraftigt.

Det h�bede jeg ogs�.
Firmaet k�rte d�rligt.

Sagen er den, at Gerald Fairley
har bedt Alan Proctor om et l�n.

Fairley ved jo ikke,
at det er Dem, der er Proctors.

-Hvor meget vil han l�ne?
-200.000 pund.

Det m� g� d�rligt for ham
ved spillebordet.

Jeg synes, at Fairleys ven Alan
Proctor skal l�ne ham pengene...

...p� visse vilk�r.

Vekslen skal v�re uigenkaldelig
og at betale efter seks m�neder.

-Og som sikkerhed?
-Sk�det p� Fairleys spinderier.

-Det er h�rde vilk�r.
-Men frivillige.

Han kan ikke g� til banken, og han
har allerede l�nt af sin fars venner.

Hvem kan han vende sig til?

-Mor, du er hjemme!
-Jeg troede, I var ude at ride.

Vi kom tidligt hjem.
Edwina sagde, det bl�ste for meget.

-Jeg har lavet en tegning til dig.
-Det meste farve sidder i ansigtet.

Se! Det er dig og mig.

Den er s� fin!

-Endelig er du hjemme.
-Jeg m�tte arbejde.

-Du arbejder for meget.
-Jeg skal ikke arbejde i julen.

Jeg kom for at bede dig om min
f�dselsattest. M� jeg f� den?

Mener du, at Proctors
kan overtage spinderierne?

-Du har gravet din egen grav.
-Det er det rene tyveri.

S�dan er loven! Betaler du ikke
vekslen, tager de spinderierne.

Jeg manglede penge, og der var
ingen grund til at kontakte en jurist.

Jeg troede, Alan var en rimelig mand,
men han stjal mine spinderier.

Alan stjal ikke spinderierne,
du for�rede ham dem.

Du kan l�ne mig pengene, ikke?

Er du gal? Jeg har ikke
200.000 pund plus renter.

Du er jo familiens lyse hoved.
Sig, hvad jeg skal g�re.

Du ejer stadig spinderiet
i Fairley og teglv�rket.

Hold op med at spille, nedsk�r dine
udgifter og f� spinderiet i gang.

Det er ikke s� let for tiden.
Konkurrencen er h�rd.

Fx din forbandede Emma Harte.
Hun er med til at ruinere mig.

Hun stjal nogle af mine bedste folk
til sit spinderi.

Din lille luder
har irriteret et godt stykke tid.

-Du skal vist ikke sige mere.
-Om din aff�re med en arbejdert�s?

Emma har f�et succes
...uden hj�lp fra os.

Hun er en hidsig dulle. Jeg pr�vede
at f� en smagspr�ve engang i Armley...

Jeg f�ler mig smudsig ved
at r�re ved dig. Du er et kryb.

-Tak, fordi du ofrede din s�ndag.
-Jeg nyder jo at arbejde.

Det er s� hyggeligt
at have dig og Blackie tilbage.

-Der er noget, jeg vil fort�lle dig.
-Er der sket noget?

Jeg har overvejet
at lade mig skille.

Vores �gteskab gik d�rligt,
og efter jeg kom hjem, blev det v�rre.

Jeg h�bede p�,
at vi to kunne gifte os bagefter.

Det er umuligt. Jeg sagde ikke nej,
da du var ungkarl for ni �r siden-

-for at v�re skyld i en katastrofe,
nu da du er gift og har to b�rn.

Man kan ikke bygge sin lykke
p� andres ulykke.

-Hvad med os?
-Der er intet "os".

Der er en anden...

Skal du giftes med ham?

Nej, han er taget til sit hjemland.
Jeg har ikke h�rt fra ham i...

...i nogen tid.
Jeg tror ikke, han kommer tilbage.

Han kommer ikke tilbage, Emma.

-Du m� indse sandheden.
-Det har jeg gjort.

Jeg plejer ikke at blande mig i dit
liv, men der er noget, du b�r vide.

-Du mener, at han er gift?
-Jeg troede ikke, du vidste det.

-Det var vel Dolly, der sagde det?
-Kun fordi jeg spurgte.

Jeg var bekymret for dig.

En af skuespillerne
var for nylig i Australien.

Han skulle have m�dt Paul McGill
ved en reception-

-men Paul var p� ferie
med sin hustru.

Jeg kan ikke holde ud
at se dig lide s�dan.

Du tr�nger til en drink. Og for
en gangs skyld g�r du, som jeg siger.

-Sk�l for fremtiden.
-Sk�l for fremtiden, Frank.

-�h, Blackie!
-Du m� ikke se endnu.

Nu m� du kigge.

N�, hvad synes du?

Blackie, det er det dr�mmehus,
du ville have.

Din herreg�rd i georgiansk stil.
Bryan!

-Den lille skurk skulle v�re i seng.
-Jeg vil hilse p� ham.

Nu er det sengetid, Bryan.
S�dan.

Se hans sorte h�r.
En rigtig O'Neill.

Han burde ligne Laura. Min s�ster
i Irland har store planer for ham.

Hvad er det sket med hende?
Hvad ser hun i ham?

Hun siger, at hun overvejer
at bygge et varehus i London.

Hvordan vil hun f� r�d til det?

Jeg ser, hvordan Nancy har det.

Det er en vidunderlig fest.

Jeg troede ikke,
du kunne udst� Ainsley.

Han er ikke dum,
og han er underholdende.

-Det lyder, som om I omg�s en del.
-Vi ses kun forretningsm�ssigt.

-Hvor i London skal varehuset st�?
-Der er en grund i Knightsbridge.

Jeg f�r den billigt,
og jeg vil have dig til at se p� den.

Du ordner handlen, s� bygger jeg
verdens flotteste varehus til dig.

-Her st�r, at du gifter dig.
-Tak, Gladys.

Ham Ainsley k�mpede
ikke engang for sit land.

-Jeg arbejder. Dette ang�r ikke dig!
-Du m� ikke g�re noget dumt.

Det ved jeg, men jeg m�
tr�ffe mine egne beslutninger.

-Hvorfor netop ham?
-Han har charme og kan lide b�rn.

Han er vinkender og god
at have med til middagsselskaber.

-Det er en butler ogs�.
-En kvinde som jeg beh�ver en mand.

-Jeg f�ler mig ensom.
-Der er kun en fejl ved ham.

-Du siger ikke, at du elsker ham.
-Jeg holder af ham.

-Er det nok?
-Det er det n�dt til at v�re.

-Mrs Lowther, tak.
-Hun er bortrejst... p� bryllupsrejse.

Godmorgen, mit navn er O'Neill.
Jeg s�ger mr Gerald Fairley.

V�rsgo at komme ind.

Hvordan f�les det
at v�re her igen efter s� lang tid?

Det f�les som en forf�rdelig dr�m.

Snart v�gner jeg og har sovet over
mig og skal t�nde op i kaminerne.

S� st�vet
var her ikke i min tid.

Aner du, hvor mange gange
jeg har st�vet af, banket t�pper-

-og poleret m�bler?
Jeg talte det op engang.

-Det kan selv du ikke huske.
-Jeg husker alt, Blackie.

Godmorgen, mr O'Neill.

Deres ansigt virker bekendt.

Hvor vover De at tage hende med?!
G� v�k fra mit skrivebord.

-Dette er mit skrivebord.
-Hvad mener De?

De solgte Fairley Hall
til Deerfield Estates, ikke?

Jeg er Deerfield Estates.

Skrivebordet st�r
p� listen over inventar-

-og da De allerede har indl�st
checken, er skrivebordet mit.

Huset er selvf�lgelig ogs� mit.

-Jeg lader k�bet g� tilbage.
-Gerne.

S� giv mig bare k�besummen tilbage.
Huset skal v�re tomt inden weekenden.

Flyt Deres personlige ting
fra Fairley-spinderiet senest i dag.

De solgte vist spinderiet til
General Retail for to uger siden?

General Retail tilh�rer Proctor's,
der ejes af selskabet Emerem.

Jeg er bange for,
at jeg ogs� ejer Emerem.

-Det er det rene tyveri.
-Det er forretning.

Din h�vngerrige k�lling!
Du vil have alt, hvad vi ejer.

Hvordan kan du koldblodigt
�nske at ruinere en anden?

De ruinerede Dem selv.
Jeg hjalp bare lidt til.

Flyt straks Deres ting
fra spinderiet.

-Og hvis jeg n�gter at g�re det?
-S� smider jeg dem ud i g�rden.

Jeg kan let f� sat skik p� huset.

Riv huset ned.
Riv det ned, sagde jeg!

Riv det ned, sten for sten,
til der ikke er noget tilbage.

-Jeg troede, du ville bo her.
-Det skal udslettes fra denne jord.

Som om det aldrig havde eksisteret.

Riv rosenhaven ned.
Udslet det hele.

Der skal ikke blive et eneste blad
eller rosenknop tilbage.

N�r huset er revet ned, vil jeg
anl�gge en park for byens folk.

Det skal blive en smuk park
til minde om min mor.

-En penny for dine tanker.
-Beklager, de koster mere nu.

-Hvad vil du drikke?
-Gin fizz. Det var en hektisk dag.

Alle dine dage er hektiske.

Jeg kan have det sk�nt i aften.
Arthur er ude.

-Slip dog af med ham.
-Han generer mig ikke.

Hvad er s� form�let?
Han drikker mere og mere og...

-Og han har andre kvinder.
-Hvorfor lader du dig ikke skille?

-For b�rnenes skyld.
-Edwina og Kit er p� kostskole.

Elizabeth og Robin er tre �r.
De beh�ver en far.

Det ligner dig ikke
at lade st� til. Du er ensom.

Jeg har ikke tid til at v�re ensom.
Nok om det.

Kunne du og Charlotte
lide huset i Hampstead?

-Det er ret dyrt.
-Jeg skyder gerne penge til.

-Det kan du ikke.
-Jo, for din skyld.

Blackie sagde engang, at penge er
til for at blive brugt. Han sagde...

Det er Paul! Paul McGill...
�h nej, han kommer herhen.

Goddag, Emma.

Frank...

Du har ikke forandret dig, udover
det korte h�r. Det kl�der dig.

Jeg m� g� nu.
Jeg m� tilbage til avisen.

Jeg m� ogs� g�.

V�r ikke vred p� Frank.
Jeg bad ham arrangere dette m�de.

Du ville ellers
have n�gtet at se mig.

-Kan du bebrejde mig det?
-Nej.

Nu skal du h�re p� mig!

Er din kone her med dig? Sidst jeg
h�rte om dig, var I p� ferie.

For fire �r siden? Constance ville
tage livet af sig. Hun beh�vede hj�lp.

-Hun er alkoholiker.
-Sig ikke mere.

Hvorfor skrev du ikke?
Jeg ville have ventet p� dig.

-Jeg sendte breve og telegrammer.
-Forsvandt de alle i posten?

Her er mine breve til dig
og dine breve til mig.

-Jeg forst�r ikke...
-Det er ikke s� underligt.

Det er en ret bizar historie-

-og jeg forst�r, hvis du ikke
tror mig, men den er sand.

Min sekret�r stjal brevene.

Hun var pligttro mod firmaet
og desuden forelsket i mig.

Du vidste, at jeg ventede p� dig.
Hvorfor kom du ikke tilbage?

Min far var syg, da jeg kom hjem.
Han d�de tre uger senere.

Det g�r mig ondt.

Jeg arbejdede 16 timer i d�gnet
for at f� alt til at fungere.

Min fars sekret�r var som sendt
fra himlen. Hun vidste alt.

Jeg stolede fuldst�ndigt p� hende.

S� hurtigt jeg kunne, tog jeg til
London for at h�re, hvad der var sket.

Da var du bortrejst p� bryllupsrejse.

Jeg kom, fordi Frank fortalte,
at dit �gteskab ikke er lykkeligt.

Jeg t�nkte, at jeg...

-Lader du dig skille?
-Nej. Vil du?

Jeg har fors�gt, men Constance
er katolik og n�gter at diskutere det.

Men jeg har ikke opgivet h�bet.

-Spis middag med mig.
-Det kan jeg desv�rre ikke.

Sidste gang spurgte jeg, hvem du
var bange for... mig eller dig selv.

Jeg er ikke bange for nogen.

-Du er hjemme!
-Edwina! Er der sket noget p� skolen?

Jeg kom hjem for at tale med dig
...om det her!

Hvad de end l�rer jer p� skolen,
s� er det ikke god opf�rsel.

Du beh�ver ikke �bne det.
Det er min f�dselsattest.

-Hvordan fandt du den?
-Jeg skrev efter den.

Nu forst�r jeg,
hvorfor du skjulte det.

Se ikke s� chokeret ud.
Der er mig, der burde v�re chokeret.

Det er mig, der er u�gte.

-Hvis jeg m�...
-Ti stille!

Du lod mig s�rge over Joe alle de �r,
og han var ikke engang min far!

Blackie O'Neill! Hvor kunne du?

Joe var din far
i ordets rette betydning.

Alle m�nd kan give liv til et barn.
Hvad han g�r, efter barnet er f�dt-

-er det, der g�r en mand til far.

R�r mig ikke!

Jeg ved, du er s�ret og vred,
men jeg vil pr�ve at forklare.

Jeg er ikke interesseret
i dine forklaringer.

Jeg bor hos tante Frieda i ferien.

N�ste termin vil jeg g�
p� kostskole i Schweiz.

Du betaler vel skolepengene?

Jeg har aldrig n�gtet dig noget.
Edwina, vi m� tale sammen.

Jeg har sagt alt, hvad jeg ville.
Jeg vil aldrig se dig mere.

Jeg tror, han g�r det med vilje
for at h�vne sig p� Emma.

Hun beklager sig aldrig.

Det m� v�re et helvede
at leve med s�dan en usling.

-Jeg vidste ikke, at du var her.
-De er gamle venner af min far.

-Frank... Hvem kan dette v�re?
-Paul McGill. Arthur Ainsley.

-Er De en ven af Emma?
-Og hele familien.

"Hele familien..."
Ikke hele familien.

De er ikke ven af mig.
I det mindste ikke endnu.

-Jeg lovede at se ind p� kontoret.
-Jeg f�lger dig ud.

Undskylder De mig?

Vi m� tale sammen i fred og ro.
Lad os tage hjem til mig.

Jeg kan ikke holde ud at se,
hvor ulykkelig du er.

Der er ikke g�et en dag,
uden at jeg har t�nkt p� dig.

Jeg har l�ngtes efter dig
...beh�vet dig...

...villet have dig, min elskede.

Jeg har altid elsket dig.

Jeg vil aldrig mere forlade dig.

Vi skal v�re sammen...

-For evigt.
-Ja...

Vi skal indhente alle de tabte �r.

Emma! Sikk en overraskelse.

Du er ikke i New York...

...og ikke i Paris...

Jeg vil tale med dig.
Det er vigtigt.

Hvis det er vigtigt,
m� det dreje sig om forretninger.

Jeg er gravid.

Det var virkelig st�rkt...
Historiens anden jomfruf�dsel.

-Hvem er faderen... hellig�nden?
-Jeg ville bare fort�lle det.

-Jeg vil forlange skilsmisse.
-Ikke f�r jeg siger til.

Hvad ville din far mon sige,
hvis han vidste, hvordan du lever?

-At mit privatliv er min egen sag.
-M�ske...

Han ville acceptere kvinderne og
sprutten, men ikke de unge m�nd.

Det er l�gn!
Jeg er ligeglad med, hvad han mener.

T�nk, hvis han g�r dig arvel�s?
Jeg har ladet dig skygge i flere �r.

-Min far tror ikke p� dig.
-Jeg har beviser... p� alt.

-Jeg lukkede �jnene for din utroskab.
-Det har jeg altid m�ttet g�re.

Tvillingerne f�lger med mig. Behold
huset. Jeg ringer, n�r barnet er f�dt.

Jeg har set hende.
Hun er en sand sk�nhed.

-Hun skal hedde Daisy.
-Det er storartet.

Jeg ville �nske,
mit navn stod p� attesten.

Senere fort�ller vi, at du er faderen.
Hun skal ikke v�re u�gte.

-Det er da ikke s� vigtigt.
-Du ved intet om mit liv.

-Du ville aldrig forst� det.
-G�r et fors�g!

Da jeg var 15 �r, var jeg til samme
middag som din far p� Fairley Hall.

-Det har han aldrig fortalt.
-Han vidste intet. Jeg var usynlig.

Han var �resg�sten,
og jeg var tjenestepige.

-Der er hun!
-Bes�gende skal g� ud under amningen.

-Han vil bare tage et fotografi.
-S� kun et �jeblik.

N�, mine blomster...
Sig "wallaby"!

-Daisy, du skal puste lysene ud.
-�nsk dig noget.

-S�dan var vores f�dselsdage ikke.
-V�r ikke utaknemlig, Lizzie.

Mor er altid hjemme i julen.

Du skal sk�re kagen for.

Glem ikke n�ste mandag.

-K�r forsigtigt.
-Du er s� yndig.

Godnat, mor.
Godnat, Paul.

Jeg elsker virkelig b�rnene...

...men det er sk�nt,
n�r det bare er dig og mig.

Rolig, min skat. Vi vil f�
mange �r bare for os selv.

�rsagen interesserer mig ikke. Kan de
ikke levere, skifter vi leverand�r.

F�lg op p� det
og rapporter til mig p� mandag.

-Hvad er der, skat?
-Harry Marriott ringede fra Texas.

De har f�et problemer med boringen.

-Jeg tager med b�den p� torsdag.
-Jeg kan ikke n� at ordne alting.

Jeg vil have, at du bliver her.
Jeg skal desuden ogs� til Sydney.

Jeg skal m�de Constance
og igen pr�ve at f� skilsmisse.

Rejs ikke. Du kan strande
i Australien, hvis krigen bryder ud.

-Jeg beder dig, rejs ikke.
-Jeg bliver ikke l�nge v�k.

Jeg er tilbage igen,
inden der kan ske noget.

Jeg er din lovformelige hustru.

Jeg har v�ret bundet til dig i 30 �r.
Er det ikke nok?

-Jeg har v�ret bundet i 30 �r!
-Jeg er katolik!

Kirken tillader det ikke.
Du f�r aldrig skilsmisse.

Kirken tillader det ikke.

Aldrig, aldrig, aldrig...!

Bundet til dig i 30 �r!

Jeg er din lovformelige hustru.

-Jeg var heldig at overleve.
-Takket v�re l�gevidenskaben.

-Ja... Har du papirerne med?
-Ja.

S� g�r vi i gang.

Du skal underskrive
alle tre kopier. Jeg daterer dem.

Til n�ste skridt beh�ver vi vidner.

Paul, du b�r fort�lle Emma hele
sandheden. Bed hende komme hertil.

Nej. Rygtet om krig
bliver stadigt mere alvorligt-

-s� hun skal ikke ud at rejse nu.
Det ville v�re forkert.

Du undervurderer Emma.
Hun ville �nske at vide sandheden.

Apropos sandheden... s� er der noget,
jeg ikke har fortalt.

L�gerne ved ikke, hvor l�nge
de kan holde mine nyrer i gang.

Nyresvigt er �benbart det, der oftest
tager livet af lamme personer.

Prognosen er d�rlig.

Hvad... Hvad mener du?

Ni m�neder... h�jst.

-Bliver du og spiser middag?
-Jeg ville have inviteret mig selv.

Jeg har en fin bordeaux vin,
min far k�bte. Hvorfor gemme den nu?

Paul...!

-Vil du have...
-En cognac, tak.

Har du h�rt noget nyt?

Vi er ret sikre p�,
at tyskerne vil invadere Polen.

S� bliver alle m�nd indkaldt.

Drengene!
Robin og Kit vil blive indkaldt.

-T�nd for nyhederne, Winston.
-Der er ikke noget nyt.

Emma, der er noget,
jeg m� fort�lle dig. Winston!

Mr McGill, Australiens f�rende
industrileder, blev fundet skudt.

Den 59-�rige McGill var ude for
en trafikulykke for nogen tid siden-

-hvorved hans ryg blev skadet,
og han blev lammet.

Mr McGill havde boet i London
de sidste 16 �r.

V�r s�d og sluk, Winston.

Jeg fik det at vide,
lige inden jeg gik fra avisen.

Jeg ville fort�lle det,
inden du h�rte det fra andre.

Hvorfor fortalte han det ikke?
Jeg burde have v�ret hos ham.

Hvorfor sagde han intet?

Han ville ikke have,
at du beh�vede at se ham s�dan.

Beh�vede at se ham...?
Jeg elskede ham.

Drik det her.

Han var hele mit liv.

Jeg elskede ham.

Nu er der intet tilbage
...kun en m�ngde tomme �r.

Til jeg ogs� f�r lov at d�...!

Min elskede Emma,
du er hele mit liv-

-men... det ser ikke ud til,
at der er nogen fremtid for os nu.

Derfor har jeg besluttet,
at dette er den bedste l�sning.

Jeg er i det mindste herre
over min egen sk�bne.

At vente p� d�den ville v�re
en trist historie for os begge to.

Det vil jeg spare dig for.

Vi har v�ret heldige. Vi har haft
s� mange gode �r sammen.

Vi har oplevet s� meget.

Vore lykkelige minder lever i mig,
ligesom jeg ved, at de lever i dig.

Tak, fordi du har sk�nket mig
de lykkeligste �r af mit liv.

Pas godt p� vores Daisy.

Jeg ser dit ansigt for mig.

Ikke kun fotografiet p� skrivebordet,
billedet af dig b�rer jeg i hjertet.

Pr�v at tilgive mig,
min elskede.

Tilgiv mig, tilgiv mig...

Mormor, du skal v�gne nu.

Jeg sad bare og dr�mte.

S�t dig ned, Paula.
Jeg vil tale med dig.

-Jeg vil tale om Jim Fairley.
-Der er intet at sige.

Jo, det er der m�ske.
Hvordan m�dte I hinanden?

-Hvorfor det? Det er slut nu.
-Jeg vil gerne vide det.

Vi m�dtes p� flyveren fra Paris.

Jim hader at flyve.
Hans for�ldre d�de i en flyulykke.

Jeg opmuntrede ham lidt.
Han b�d p� middag.

Han fortalte, at han hed Fairley
og arbejdede p� din avis.

-I m�dtes alts� tilf�ldigt.
-Jim sagde, det var sk�bnen.

For mange, mange �r siden sagde
din morfar, at jeg var hans sk�bne.

Det var dumt og ondsindet
af en voksen kvinde-

-at lade sin bitterhed
st� i vejen for din lykke.

-Mormor, jeg vil ikke...
-Jeg vil altid bestemme alting selv.

Jeg troede, jeg kunne styre alt.
Jeg m� give en Fairley en chance-

-og det er m�ske p� tide,
jeg holder op med at lege Gud.

Byd unge Fairley til middag i aften,
men sig ikke noget til nogen.

Familien vil f� et chok,
n�r de ser ham.

De vil f� andre ting at t�nke p�.

-Er du sikker p� det her?
-Meget sikker.

-Blackie!
-Emma, min egen.

Lad mig se p� dig...
Du har lagt dig ud.

-Skal du sige s�dan efter et helt �r?
-Du har ikke et eneste hvidt h�r.

Det blonde
stammer fra en flaske.

-Hvad er der sket?
-Hesten smed mig af.

-Er du helt sikker?
-Ja, banken sagde...

Mor, hvad foreg�r der her?

Onkel Kit og onkel Robin opf�rer sig,
som om jeg var pestramt.

Sp�rg mig ikke.
Ingen fort�ller mig noget.

-Godt.
-Hun har mistet grebet.

Der er mange,
der vil hj�lpe os med overtagelsen.

Det kan blive sv�rt
at bevise, at hun er senil.

Hun vil g� af for at undg�
en skandale i familien.

-Kom ind, Blackie.
-Forstyrrer jeg?

Ja... og gudskelov for det.
Jeg beh�ver en pause.

Du er en rigtig matriark. Du har
samlet din b�rneb�rn omkring dig.

Eller ogs� er jeg dronningebien...

Du ved, hvordan det g�r hende,
n�r hun ikke kan bruges l�ngere.

Hvad er det for snak?

-Er der sket noget?
-Nej.

Intet, jeg ikke selv kan l�se.

Undskyld... Mr Fairley er kommet.

Jim Fairley?
Hvad laver han her?

-Hvad laver han her?
-F�r nye ordrer, m�ske.

Hun m� elske
at give ordrer til en Fairley.

Paula var aldrig blevet lykkelig,
hvis hun havde s�ret Dem.

Jeg har noget til dig. Det er
en ti�rskontrakt med en avis.

Jeg udn�vner dig
til administrerende direkt�r.

-Mrs Harte...!
-Sig Emma.

Emma... Jeg har ogs� noget til dig.

Jeg turde ikke give dig det f�r nu.
Farfar �nskede, du skulle have det.

Edwin og Emma...

-Hvorn�r gav han dig det?
-Lige inden han d�de.

Han beholdt det alts�
i alle disse �r.

Han fortalte, hvad der var sket
mellem jer to.

-Vidste du det om Adam og din mor?
-Jeg g�ttede mig til det.

Hun stak af, da hun opdagede,
at hun var gravid.

Da Adam fandt hende, var hun syg
efter at have mistet barnet.

Hun giftede sig med din far
og talte aldrig mere med Adam.

S� megen bitterhed...

Det tilh�rer nu fortiden.
Ledsag mig nu ned til middagen.

Jeg vil gerne udbringe en sk�l
for f�dselsdagsbarnet... for farmor.

Sk�l for et fortsat godt helbred.
Vi elsker dig s� meget.

Du er en stor dame, som vi alle
har s� meget at takke for.

Sk�l for Emma Harte!

Tak, Emily.
Tak, alle sammen.

Det er min f�dselsdagsfest,
og jeg vil g�re noget nyt.

Jeg vil gerne give jer noget
p� min f�dselsdag.

"Jeg, Emma Harte Lowther Ainsley,
fra Pennistone Royal i Yorkshire-

-er ved mine sansers fulde brug.
Dette er min sidste vilje."

"Alle tidligere testamenter
erkl�res hermed for ugyldige."

-Er du ikke lidt morbid nu, mor?
-Det synes jeg ikke.

Dokumentet er ret kompliceret,
s� jeg vil sammenfatte det for jer.

F�rst b�rneb�rnene.
Anthony, Amanda, Francesca.

I f�r hver to millioner pund-

-og alle mine huse, undtagen dette,
mine smykker og kunstsamlingen-

-med undtagelse
af Van Gogh-maleriet p� kontoret.

Det skal du have, Blackie.

Du har altid elsket det.

Daisy f�r dette hus-

-og sl�gten McGills safirer,
som hendes far gav mig.

Tak.

Det bringer os videre
til Harte Enterprises.

Den bedste m�de
at sikre virksomhedens fremtid p�-

-er at overdrage styringen
til en enkelt person.

Jeg testamenterer 52 procent af
selskabet til min s�nnes�n Alexander.

De resterende aktier skal
deles ligeligt mellem mine b�rneb�rn-

-Emily, Sarah og John.

Jeg vidste, hun havde
noget oppe i �rmet.

Sig noget!
Du ville jo tage kommandoen.

-M� jeg sige noget?
-N�r tiden er inde, Robin.

Nu kommer jeg
til Hartes varehusk�de.

Jeg opbyggede varehusk�den
fra grunden med mine to h�nder.

Vi g�r alle noget, vi fortryder,
og det, jeg fortryder, er-

-at jeg ikke var mere hjemme
sammen med dig, da du var barn.

Mit livsv�rk var at g�re Hartes
til verdens st�rste varehusk�de.

For at det skal vedblive at v�re det,
sk�nker jeg alle mine aktier-

-til min datterdatter Paula.

-Jeg sagde jo, det var umuligt.
-Jeg finder mig ikke i det.

Jamen jeg forst�r ikke...?

Tak, mormor.

-Hartes-firmaet er trygt hos mig.
-Det ved jeg.

Alle, jeg har n�vn, kan g� ind
i salonen og �bne champagnen.

Vi andre kommer om lidt.

Det her er simpelthen uretf�rdigt.

Du har str�get os af testamentet
og ber�vet os vor retm�ssige arv.

-Jeg er ikke s�rlig overrasket.
-Daisy var altid din yndling.

Det s�rgelige er,
at du var min yndlingss�n, Robin.

Vi er dine arvinger.

Jeg og de andre
vil bestride testamentet.

-Du var ikke tilregnelig.
-Ti stille og s�t dig ned.

Ja, jeg udelukkede jer i testamentet,
og jeg havde god grund til det.

I fire ville tage
mit imperium fra mig.

I ville dele det op
og s�lge det stykke for stykke.

Men I undervurderede mig,
og det var meget uklogt.

Jeg er ikke h�vngerrig.
I f�r hver sin check-

-p� en million pund hver.

Det er forresten ikke en gave
...jeg k�ber jer.

Hvis I tager imod checkene,
skal I underskrive en aftale om-

-at I ikke vil bestride testamentet.

Du er advokat, Robin. Du ved, at I
s� aldrig kan bestride testamentet.

Bestem jer
...jeg kan ikke vente hele aftenen.

Hvor er pennen?

Det var klogt af jer. G� ind
til de andre, jeg kommer snart.

-Jeg vil ikke v�re med til at fejre.
-Hvorfor ikke?

Det er ikke hver dag,
man f�r en million pund.

V�r ikke s�dan en hykler,
drik lidt champagne.

Flot klaret, mor. Du var fantastisk.

Det var ikke
nogen d�rlig forestilling.

Jeg havde gerne undv�ret det.
Det hele er m�ske min skyld.

Jeg gjorde dem m�ske til det, de er.

Vi skaber selv vore liv.

De m� selv tage ansvaret for,
hvordan de er.

-Blackie, jeg er s� tr�t.
-Du har overlevet dem alle sammen.

-Frank og Winston.
-Adam Fairley og Gerald...

-Selv Edwin.
-Stakkels Edwin...

Nu bliver Paula en Fairley.
Det er forunderligt, ikke?

Lever jeg l�nge nok-

-vil jeg sidde med
Fairleys oldebarn p� mit sk�d.

Jeg begynder at tro, at du er
en sentimental gammel dame.

Du sagde engang, at jeg var
en egensindig Yorkshire-t�s.

Ja, det er du m�ske.

Lille pige, jeg har
en f�dselsdagsgave til dig.

-Engang fik du en lille, bl� ting.
-Min bl� sl�jfe!

-Husker du det bl� stykke glas?
-Ja.

Jeg sagde dengang, at jeg ville
give dig �gte safirer en dag. V�rsgo.

Blackie! Tusind tak.

Jeg ville have givet dig den
for flere �r siden-

-men safirerne fra McGill
kom imellem.

Den er smuk, men kan aldrig blive
mig k�rere end den, jeg fik dengang.

Min lille, bl� sl�jfe af glas...

-Hvorfor gr�der du?
-Jeg gr�der ikke. Det er cigaren.

Jeg ville bede dig s�tte den p�,
hvis du havde synet i behold.

Farmor!

Tillykke!

Sk�l for dem, vi har elsket
og stadig har hos os-

-og dem, vi har elsket og mistet.

Sk�l for n�ste generation.
M�tte de finde svaret p� livets g�de.

-Og hvad er det?
-At holde ud!