Original subtitles

PARIS, 1927

- Hr. forstander? - Ja. Vis hende ind.

- Monsieur. - Sid ned, madame... Borel?

Ja, det stemmer.

- Bor De i departementet Loiret? - Vi siger Sologne.

Tak, fordi De rejste hertil.

Jeg skulle alligevel besøge min bror i Courbevoie.

Som De ved, er det staten, der tager sig af de forældreløse krigsbørn -

- men det er uholdbart. Vi må anbringe dem i familiepleje.

- Det forstår De nok? - Ja, hr. forstander.

Det bedste er, hvis barnet har en forbindelse til det nye hjem.

I unge Paul Caradecs dossier fandt jeg ikke meget, udover Deres navn.

- De kendte vist hans far? - Nej, ikke hans far.

- Jeg kendte hans mor. - Hvorfra, om jeg må spørge?

Vi kom fra samme sted, fra min landsby.

- Kendte De barnet? - Nej. Jeg har aldrig set ham.

Hans stakkels mor døde i barselsseng.

Jeg går lige til sagen. Kunne De tænke Dem at tage Dem af drengen?

- Adoptere ham? - Nej, ikke med det samme.

Det ser vi på senere.

Det... det er umuligt.

- Men De plejer jo at tage imod børn? - Ja, men...

Jeg kan ikke tage det barn ind.

Jeg vil ikke insistere.

Men nu da De alligevel er her, vil De måske hilse på ham?

Så er det nok!

Stop så!

Hent Caradec.

Caradec!

Se, der er en mor her for at hente dig. Vær ikke sådan en kujon!

Nu er det nok. Kom med her!

Nå, Caradec, vil du tilbringe natten i hullet?

- Hvad vil fruen her tro om dig? - Det vil jeg skide på.

Gå i seng igen.

Det er ikke drengens skyld.

De bliver sådan af at være spærret inde her.

Det er derfor, det er så vigtigt at finde familiepleje til dem.

- Vil du have chokolade? - Nej tak.

Vil du ikke snakke?

- Hvabehar? - Nej, madame. Jeg vil ikke snakke.

Hold op med dit "madame". Kald mig Célestine. Mor Célestine.

Jeg kalder ikke nogen for "mor".

Han skal være her i ferien. Han er søn af min kusines nevø.

Jaså. Imidlertid har De arbejde at gøre på godset, Célestine.

- Vi smadrede en lampe. - Bare rolig. Jeg tager mig af det.

Hallo der! Fingrene væk!

Nu kører vi. De venter os i Paris inden aften.

Det der var ikke greven, men hans søn. Hans egoistiske søn.

- Hvorfor sagde De, jeg var søn... - Af min kusines nevø?

- Jeg må ikke have hvem som helst. - Det var altså en løgn?

Som du gør bedst i at gentage, hvis nogen spørger.

Og hold op med at sige "De". Jeg er ikke grevinde.

Her bor vi.

Jeg går ind og skifter tøj.

Den æder dig ikke. Det er snarere omvendt.

- Hvad hedder den? - Den hedder... Jeannot.

- Ræven, der tog vores høns. - Godt. Du fik den til sidst.

- Så det her er din krabat? - Krabaten hedder Paul.

Min mand. Borel.

- Borel... - Det her er jo ikke noget tugthus!

- Hvad er det? - Kanin.

Kan du ikke genkende den? Det er Jeannot.

Hvor ulækkert!

Jeg forklarer det senere.

Paul!

- Her har alle mine børn boet. - Deres børn?

Hold nu op med at sige "De".

Det var ikke mine børn rigtigt.

Gud ønskede ikke, jeg skulle få børn, så jeg tog mig af andres.

De kaldte mig mor Célestine.

- Var de forældreløse? - Nej.

- Men familierne kunne ikke have dem. - Kunne forsorgen ikke tage dem?

Forsorgen tager sig af børn, der ikke har nogen familie.

Det er ingen skam at være forældreløs. Din far var det også.

Vidste du ikke det?

- Hvordan ved De det? - Øh, der var vel en, der sagde det.

- Célestine! - Jeg kommer!

- Han går i seng med hønsene. - Med hønsene?

Så, i seng med dig!

Det betyder, at han går tidligt i seng.

- Undtagen når han går sin skovrunde. - Om natten?

Der sker mærkelige ting i skoven heromkring.

Sov godt.

Låser De døren?

- Prøv med: "Låser du døren?" - Låser du den?

- Hvorfor skulle jeg gøre det? - Så jeg ikke flygter.

For at flygte skal man være indespærret. Det er du ikke her.

Og om natten render du ikke længe rundt i skoven.

Sov godt.

Kom nu! Stik af!

Løb nu! Vil I blive i fængslet?

I er altså for dumme.

Taler du med kaninerne nu? Luk nu. Kom med. Vi skal fodre hundene.

Jeg kan ikke lide hunde.

- Så skulle du ikke komme her. - Jeg blev tvunget hertil.

Jaså? Nu er du her, så kom i gang.

- Betyder det, at De må anholde folk? - Ja, korrekt!

- Vildtfogeden er skovens politimand. - Er der tyve i skoven?

- Vildttyve, siger man. - Vildttyve?

Krybskytter. Parasitter.

De stjæler vildt, fisk, svampe, træ, alt.

Her er en, Totoche. Den værste slags.

- Hvad har han gjort? - Hvad har han ikke gjort?

Jeg skal nok fange ham. Så er det tilbage i fængslet. I tugthuset!

Saml jer! Saml jer! Saml jer!

Saml jer! Saml jer! Saml jer!

Vol-au-vent!

Kom ind. De æder dig ikke. Du er ikke noget vildt.

Din klodsmajor! Ud med dig!

Skynd dig, jeg må gå. Jeg skal i gang på godset.

- Jeg går med Dem. - Nej. Greven kan ikke lide børn.

Hvis han dukker op her, så gemmer du dig.

- Hvad skal jeg lave? - Hvad du vil. Men ingen dumheder!

- Må jeg gå en tur? - Selvfølgelig.

- Hvem er Totoche? - Hvem har fortalt om ham?

Din mand. Borel. Han vil sende ham i tugthuset.

Altså, de to... De er som hund og kat.

Der er intet galt med Totoche. Han er bare... Hvordan skal jeg sige det?

Fri. Virkelig fri.

Helt modsat Borel, der kun går den lige vej.

- Totoche er åbenbart krybskytte. - Det er alle lidt her i Sologne.

Man må jo forbedre forplejningen. Vores jord er mager.

For at forklare Totoches frihed...

Det der er hans hus.

- Der er intet hus. - Jo. Båden, der ved træerne.

- Der! - Ja.

NÅR NATUREN KALDER

- Knægt! Knægt! - Vi må derud!

Jeg kan ikke svømme!

Strømmen fører hende mod grenene!

For Guds skyld!

Grib!

Kom her...

Kom. Kom her...

Kom, min pige, kom.

Min pige...

Hvor har du lært at svømme?

På børnehjemmet. Dem, der ikke gik i kirke, de gik i svømmehal.

Hvorfor hedder Deres tæve "Knægt"?

- Jeg vil gerne lære at fiske. - Jeg har andet at lave.

Jeg kan lære Dem noget til gengæld, som at svømme for eksempel.

Hør nu her. Det var sødt af dig at redde Knægt -

- men jeg har ikke tid til børn, især ikke en lille pariser.

Knægt! Kom!

- Hvor skal du hen? - Stille mig på vagt ved egetræerne.

Der er nordenvind, så fasanerne sidder der i klynger.

Men jeg er ikke den eneste, der ved det.

Det er fuldmåne, så den snu rad er sikkert ude. Og så...

Jeg tager ham på fersk gerning, og så er det i spjældet med Totoche.

Hvorfor hænger du den ud?

- For at den skal tørre. - Om natten?

Se her. Jeg har tøj til dig.

Så kan du maje dig ud.

Alt vel?

- Åbenbart ikke. - Jeg tager ham en anden gang.

- Det er bare nogle kaniner. - "Nogle kaniner"?

"Nogle kaniner"...

Spis nu.

Dig nu igen! Har Borel bedt dig om at udspionere mig?

- Nej, jeg sværger... - Man skal aldrig sværge!

Forsvind så!

- Må jeg komme med Dem? - Nej!

Knægt! Kom så!

Borel lurede på Dem hele natten for at anholde Dem. Jeg ved, hvor De var.

Hvis ikke jeg må komme med Dem...

Hør her. Jeg vil hellere skære halsen over på mig end ende i spjældet igen.

Jeg har også siddet i fængsel. Det kaldes for børnehjem.

Jeg vil ikke høre en lyd.

Godt, min Knægt.

Nej!

- Er det vildttyveri? - Vildttyveri... Hvad taler du om?

Vilde dyr tilhører ingen. De går fra jord til jord.

Hvad er det?

- Ikke en lyd, sagde jeg. - Ja, men...

Kan du se de to små tæer bag kløerne?

Det giver os dyrets vægt.

Ti kilo pr. centimeter. Her har vi 12 centimeter.

Det er en han, tre-fire år, 120 kg.

- Hvad for en han? - Et svin.

Vildsvin, som byboerne siger.

Hvordan ved De, at det er en han?

Se her...

- Tak. - Rør dig ikke.

Sid helt stille.

Rør dig ikke...

Den indbringer 100 sou hos apotekeren. Giv mig sækken.

Kom! Skynd dig!

Skynd dig!

Kom frem, Totoche! Jeg ved, du er der!

Borel, sikken larm De laver. Jeg havde håbet at se nogle hjorte.

Det er en af Totoches snarer.

- De må anmelde ham. - Til det kræver der beviser.

Hvem siger, at det er Totoche?

Og nogen skal jo begrænse antallet af kaniner.

- Så må De sætte ståltrådshegn op. - Aldrig.

Skoven er ikke et fængsel.

Og hold op med at råbe som en galning i min skov.

Gå på tør jord. Efterlad ingen fodaftryk.

Knægt!

Se lige mit kneb her.

Forstår du det?

Hvis de pudser hundene på os, er det vel slut?

- De er fokuserede på hjorte. - Hvad for noget?

Fokuserede. De har ikke andet end hjorte på hjernen.

Hjorte, hjorte, hjorte.

- Så er Borel fokuseret på Dem. - Ikke dårligt. Men mig får han ikke.

- Er det fasan, Lucien? - Selvfølgelig.

Der er ikke jagt endnu. Ved du, hvad du risikerer, hvis vi melder dig?

Ingenting. Den kommer fra min fætters gård. Opdrættet på korn.

Korn, der er hårdt som bly...

Hej, Lucien.

Nu har vi ham. Totoche.

Jeg har to af hans snarer og spor, som fører os til ham.

- Det siger du altid. - Jorden er våd, så sporene ses.

Nu har vi ham. Vi har ham.

Jeg forstår ingenting.

I hvilken retning er han gået?

Vi kan intet gøre, når det ikke er på fersk gerning.

- Eller en åbenlys lovovertrædelse. - Åbenlys.

Der... Og der... Og så der...

- Er det jægere, der har dræbt den? - Nej.

Hver vinter kastes kronerne.

Ikke trækronerne. Gevirerne. Om foråret vokser de ud igen.

- Sikke en fantastisk stang. - Stang?

Spidshjort, stanghjort, halvskuffel, fuldskuffel, forgrening.

En 10-ender.

Dédé og hans trillebør.

Hvad hører du?

- Fugle. - Ikke fugle. Én fugl.

Havesangeren.

Og det der?

- Nu hører jeg intet. - Det er normalt.

Havesangeren er skovens vagtpost.

Den advarer om fare.

Stakkel...

Det er nok. Lad den være.

Det er fint.

- Stakkels dyr. - Sådan er livet.

- Livet er ikke døden. - Jo da.

For at ræven skal leve, må fasanen dø.

For at fasanen skal leve, må insekterne dø.

For at insekterne skal leve, må planterne dø. Sådan er naturen.

Liv, død, liv.

Min trillebør.

Du godeste!

Vi siger, at en fisker gav dig krebsene.

- Hvorfor det? - Borel er ikke dum.

Han ved godt, at du ikke har fundet dem helt alene.

Jeg lader dig være i skoven, for jeg ved, han er sammen med dig.

Det er vores lille hemmelighed.

Hvis Borel får nys om det, må du ikke komme der mere.

- Og du holder jo af Totoche. - Det gør du også.

Alle her, undtagen Borel, holder af Totoche.

- Men du lidt mere end de andre? - Hold nu op med dine spørgsmål!

Hvem er det oven over Borel?

Min lillebror Guirec. Det var dagen, hvor han tog af sted til fronten.

- Kom han tilbage? - Ja, gudskelov.

Min far kom aldrig tilbage.

- Hvor kommer vi hen, når vi dør? - I himlen, selvfølgelig.

Hvorfor begraver vi så de døde?

Ligesom de levende har de brug for et hjem.

Graven er de dødes hjem med deres navne indgraveret.

Hvor kan vi gå hen og tænke på dem.

Min far er på en militærkirkegård. Jeg har aldrig været der.

Jeg ved ikke, hvor min mors grav er.

Hvad laver du her? Hvem er du? Svar!

Du må takke din mand for haren.

- Jeg fik den ikke af Borel. - Var han ude at jage?

Og den, der tager ud og jager...

Hvad var det for en dreng, jeg så her?

Sikkert pariseren, som bor hos mig. Han skal ikke forstyrre mere.

- Har han et navn? - Paul. Paul Lacassagne.

Han er søn af min kusines nevø.

Hvor er den unge?

Hvor har du været?

Lærte din far dig ikke at være høflig?

Min far døde i krigen. Lad mig være!

- Hvad sagde du? - Stop så, begge to!

Slip ham!

Og jeg sagde, at godset var forbudt område. Gå ind på dit værelse!

Hvis det generer ham, kan han bare tage tilbage.

- Døde hans far i krigen? - Ja.

- Du sagde, Lacassagne blev kasseret. - Gjorde jeg?

Nej, du forveksler ham med min nevøs fætter.

Drengen er min kusines nevøs søn. Det er ikke...

Så, nok om det.

- Hvem har lært Dem det? - Lært hvad?

At fiske, alt om planter og dyr.

Jeg har lært mig selv det.

Da jeg var i din alder, var vi ti derhjemme. Min far sagde:

"For mange munde at mætte. Du må blive kopasser."

Cowboy. I Amerika siger man "cowboy".

Jeg siger det på min måde.

Jeg tog min bylt og...

Jeg tog mig af køerne på en gård.

Om dagen var jeg på engen, og om aftenen i stalden.

Jeg sov i høet og var lykkelig. Jeg kunne være i fred.

- Var Deres forældre så kede af det? - Ha!

Jeg vendte hjem efter et år.

De var totalt ligeglade. De hilste ikke engang på mig.

Så sagde jeg farvel og tak og vendte tilbage til eventyret.

Og der er jeg stadig.

- Så De havde ingen forældre. - Nej, egentlig ikke.

Så er vi ens.

Det forhindrer ikke en i at vokse.

Loires konge, den fantastiske laks.

Skal vi fiske den?

Vi vil forsøge, men at fange en fisk...

Vi angriber på afstand.

Du bliver her og gør tegn til mig.

Jeg regner med dig.

Den må ikke sidde fast...

Den har bidt på!

Skynd dig!

Pokkers også! Krogen har ikke sat sig ordentligt fast.

Kom nu! Sæt nettet under den.

Vi får ikke flere chancer. Se, hvordan den stritter imod.

Pokkers også!

Her.

Jeg slår dig til ridder af Fluefiskerordenen.

Og prikken over i'et... Smørsovsen.

Vent...

Rosmarin.

Célestine beder altid bordbøn.

- Du er vel ikke skinhellig? - Hvad er det?

En kordreng, der hælder altervinen i sig.

- Jeg nægtede at gå i kirke. - Det gjorde du ret i.

Og vi foretrækker den jordiske vin frem for det hinsidige.

- Forstod du det? - Ja.

- Kommer Célestine her? - Nej. Hvorfor?

- Det ved jeg ikke. Kluden. - Hvilken klud?

- Den, som hun hænger ud. - Hov, du!

Vi må jo have et signal, ellers snupper Borel mig.

Og du, tys, ikke et ord om det her!

Hvad sker der så?

Hvis Borel er i skoven, sætter jeg ikke snarer ud.

Så går De et andet sted hen.

- Nå, hvordan smager Totoches laks? - Virkelig lækkert.

Det manglede bare.

- Er det et cirkus? - Nej, men det bliver noget rod.

Hvorfor lader greven dem bo på sin jord? De rapser, snyder -

- de hugger alt, hvad de finder. Svampe, vildt, fisk.

Som krybskytterne.

Tag flasken.

Det er din hugorm i den.

Du skal få et glas.

Det er gode sager. Ikke sådan noget præstesprøjt.

Skål! Og nu hvor vi har skålet, skal du sige du til mig.

Fem, seks personer har været i Paris...

Hvor kommer den fra?

Jeg fandt den på jorden.

Gode Gud, velsign os. Velsign dette måltid.

Giv brød til dem, der intet har.

Vis lidt respekt for religionen!

Jeg er ikke skinhellig.

- Jeg smækker ham en. - Hold nu op med at skændes.

Se, hvad jeg har lavet til jer. Gryderet af indvolde og grisetæer.

- Har du glemt ørerne? - Her har du dit øre.

Vil du have noget? Ikke? Synd, for det er det bedste.

Sikken skabekrukke!

Jeg tager den her.

Dejlige lyngkoste! To for prisen på en!

- Skynd dig! - Jeg betaler senere.

Madame Borel! En fin kost!

- Stop den op, hvor den hører hjemme! - Mener du mig?

Ja! Drik ikke, når du er med drengen. Jeg har ansvaret for ham.

- Hvem er han? - Han er min kusines...

- Den hopper jeg ikke på. - Kom.

- Nå, Totoche? Kun hæderlige varer? - Til tjeneste. En kost til fruen?

Ikke?

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. - Det er ikke din sag.

Ikke min sag? Det er let for dig at sige.

Så kan du lære ikke at belure mig. Slip ham, Tito.

- Hvad hedder du? - Paul. Og dig?

Bella. Nu skal vi danse for greven. Kom!

- Hvordan går det? - Fint. Jeg er glad for at se dig.

I lige måde, Joseph.

Totoche! Totoche!

Jeg så en hjort. En kæmpehjort. Den havde mindst 16 takker.

Jeg talte på den måde, som du sagde.

Har du drukket, hvad?

Giv mig maddingen.

Sikket held! Lige hvad jeg behøvede til kroen Grandbois.

Godt.

- Kan du klare resten selv? - Ja.

Her er to til at lægge ud. Og så må du holde øje med de andre.

Tag min kniv.

Pas på, at ingen ser dig.

Stop!

I lovens navn, slip dit våben!

Hænderne op.

Fisketyveri. Paragraf 132. Der bliver retssag og så videre.

- Skal jeg sendes til børnehjemmet? - Nej. Til det rigtige fængsel.

- Hvem tog dig med herhen? - Ingen.

- Hvis er kniven? - Min.

Lyv ikke! Ikke nok med, at du fisker ulovligt, du lyver også!

- Tror du, dommeren vil tro dig? - Dommeren?

Gå foran mig.

- Her har du din luskebuks. - Hvad har han gjort?

Det må han selv fortælle. Han må ikke være i skoven mere.

- Fra nu af er han sammen med dig. - Men greven...

Tag dig af ham, ellers sætter jeg ham på det første tog til Paris!

Hvad har du gjort?

- Nu er sket. Drengen har snakket. - Hvilken dreng?

Jeg er ikke dum. Nu ryger du ind igen.

Han har fortalt om dine liner, snarer, din handel, alt.

Og det her, det fælder dig.

Hvis du har alle de beviser, hvorfor har du så ikke strømerne med?

Jeg gør, som jeg vil. Du skal ikke give mig ordrer.

- Hvad er det der? - Det er... en lampe.

- En lampe? Til natligt krybskytteri? - Nej, hr. Borel.

Det er en skibslanterne for at kunne sejle på Loire i tåge.

Drengen er min. Du må ikke se ham mere, for så...

Grevens datter er dygtig til at ride.

Hvad taler du om? Grevens datter er død.

- Er du sikker? - Ja.

Du må aldrig tale med greven om hans datter.

Det gør for ondt på ham.

Nå?

- Forskrækkede jeg dig? - Ja. Lidt.

- Kigger du på trofæerne? - Ja.

12-enderen der med den sorte spids.

12-ender? Spids?

- Hvem har lært dig det? - Borel.

Så meget kunne jeg ikke i din alder. Det er faktisk en 12-ender.

Det var en snedig en. Vi mistede den. Den rullede sig.

- Hvad indebærer det? - Det er et kneb.

Den forvirrer hundene med andre dyrs lugte.

Men vi fik udredt alt det.

Paul! Kom straks!

Lad ham være. Han forstyrrer ikke.

- Er du interesseret i jagt og dyr? - I dyr, ja.

Kom. Lad mig vise dig noget.

Hvorfor er de så fint klædt på?

Det er tradition, at man klæder sig pænt på til hjortejagt.

Hvorfor bruger man ikke et gevær?

En hjort dræbes altid med blanke våben.

15-enderen. Den smukkeste hjort nogensinde på ejendommen.

Er der ingen større?

- Det siges, at der var en kæmpe. - En kæmpe?

Ja. Med 17 eller 18 ender.

En ædel og stor vandrer, der begav sig helt ind på vores jord.

Men det er nok en legende. Ingen har set den.

- Hvad talte I om? - Jagt, hjorte.

- Jeg vil hen til Totoche. - Borel vil ikke have det, ved du.

Vi behøver ikke fortælle det.

Når skolen begynder, når du ikke at se ham mere.

- Skolen? - Sommerferien varer ikke til jul.

Så jeg må blive hos dig?

Børn... Madeleine, Hermine, vend jer om.

Nå, men så... Sæt jer ned.

Børn... Ti stille, I to snakkehoveder!

Det her er Paul Lacassagne, jeres nye kammerat fra Paris.

Stilhed!

Paul sætter sig på Michels plads, og Michel sætter sig ved Olivier.

Jeg håber, I har haft en god ferie. Nu skal I tage et stykke papir...

Kom, Knægt.

"Lykkelig den der, ligesom Odysseus, har fortaget en smuk rejse."

"Lykkelig den der, ligesom Odysseus...

...har foretaget en smuk rejse."

- Min ven, er alt i orden? - Ja, hr. greve. Tak.

- Godt krybskytteri? - Det var bedre før.

Det kan jeg se.

- Jeg kunne jo anmelde Dem. - For lidt svampe?

Det er trist at sige det, men det var friere i kongernes tid.

Kaniner er der, men ingen karljohansvampe.

- Hvem har bildt Dem det ind? - Min vildtfoged.

Han burde passe ejendommen i stedet for at jage mig.

Deres tømmer er fuldt af termitter.

Er det? Det må vi se på.

Borel ved ikke, hvor svampene er. Der er masser af dem.

"Hagl ved Saint Siméon, svampe ved Saint Gilles."

- Vil De have nogle? - Jeg foretrækker kantareller.

- En kantarelomelet. - Vi har samme smag.

Desværre mislykkes den altid for Madeleine, min kok.

Hun bruner måske smørret i stedet for at smelte det langsomt.

Bed Célestine om det næste gang. Hun laver fantastiske omeletter.

Krybskytten bliver trakteret af vildtfogedens kone. Hvor komisk.

Apropos Célestine, vidste De, at hun har en lille pariser boende?

- En lille pariser? - Ja. Han virker pudsigt nok bekendt.

Han påstår, han har set min berømte kæmpe.

- 18-enderen er en legende. - Der er måske lidt sandhed i den.

Sikke mørkt det er. Han er sikkert ude i nat med sin lygte.

Han plejer da ikke at jage med lygte?

Jeg har set lygten, som han har lavet.

Han er sikkert på kaninjagt i Poigny.

Jeg tager ham på fersk gerning og ringer til gendarmerne fra kroen.

- Så tager de ham og hans bytte. - Tal lidt lavere. Du vækker drengen.

Drengen! Han var ved at slå ind på samme bane.

Du så som sædvanlig ingenting.

Det er tid til at skille sig af med det skadedyr.

- Jamen dog... - Jeg må også tage et glas nu og da.

Rolig nu. Jeg må kunne gå lige, hvis jeg skal snuppe ham.

Okay, en sidste. En sidste. Stop! Så skal jeg gå.

Totoche?

Totoche!

Totoche!

- Borel er på vej... - Hvad laver du her midt om natten?

Hvad tænker du på?! Du kunne være blevet skudt!

Jeg blev bange. Han sagde, at han ville sætte dig i fængsel.

Ingen sætter mig i fængsel. Hører du?

Jeg sagde intet om dig til Borel.

Jeg ved det godt, for du er en god dreng.

Men gør aldrig det her igen!

Hvad ville Célestine sige, hvis der var sket dig noget?

Følg ham hjem.

Nu er det slut.

Kom. Hvis jeg havde min trillebør, ville jeg køre dig.

- Fryser du? - Nej.

- Gik turen godt, monsieur Bertrand? - Ja.

Tak.

- Goddag, hr. greve. - Goddag, far.

- Jeg inviterede nogle venner med. - Det ser jeg.

Champagne til alle, Armand.

Kære Célestine, jeg drømte om at gifte mig i min landsbys kirke -

- i min families og mine venners nærvær, men det var umuligt.

Den dejligste dag i mit liv er lidt trist, fordi du ikke var der.

Så jeg sender mit bryllupsbillede. Jeg håber, vi ses i Paris en dag.

"Din Mathilde".

Sikke en mine! Er der sket noget?

Hvem er det?

- Giv mig det! - Forklar først!

Giv mig det foto nu!

Min mor hed Mathilde.

Blev jeg sendt hertil, fordi hun kom herfra, og du kendte hende?

Nej, sådan var det ikke. Du må ikke rode i mine ting!

- Jeg har ret til at vide det! - Nej! Vi taler om det senere.

Jeg er helt rundt på gulvet nu. Lad mig falde lidt ned først.

Jeg er træt af dig! Af jer alle!

Hej, stump!

- Har du set Totoche? - Nej.

Hop op! Du får en tur i trillebøren.

- Noget bekymrer dig. Er det skolen? - Nej.

- Hvor længe har du boet her, Dédé? - Længe.

Har du kendt en, der hed Mathilde?

Der var en, der altid bad mig køre hende til skolen.

- Men hun er væk nu. - Hvor blev hun af?

Hun er væk. Hun er deroppe.

Kom tilbage!

Hvad laver du her?

Jeg leder efter min mors grav. Dédé sagde...

Du skal ikke høre på Dédé.

Hvis nu din mor havde ligget her, hvad ville du så gøre?

Ville du grave i jorden? Ved du, hvad du så ville finde?

Rådne knogler, der stinker som ådsler. Ønsker du det?

Nej.

Nu går vi. Snart ligger vi der også. I hvert fald jeg.

For himlens skyld! Jag dine sorte tanker bort!

Livet er skønt. Og det er kort, så det gælder om at tage vare på det.

Hele ugen lang Hanrejer går tur mangen gang

Hanrej, hanrej, hanrej. Hej!

- Ved du, hvad en hanrej er? - Nej.

Paul?

Skal vi tale sammen, Paul?

- Hvad nytter det? - Det ved jeg ikke.

Ingenting.

Livet er ikke rådne ådsler.

Godt...

- Har du set vores kæmpehjort igen? - Nej.

Hvis den er på ejendommen, finder mine hunde den før eller siden.

- Er den syg? - Nej. Gammel og træt, som mig.

Det var min datters.

Ingen har redet den, siden hun... ikke er her mere.

Vil du lære at ride, unge Lacassagne?

- Jeg stillede et spørgsmål. - Det hedder jeg ikke.

- Det troede jeg. - Mit rigtige navn er Caradec.

- Tænk at få det at vide på den måde. - Ja.

- Det er let at sige. - Jeg beklager.

- Jeg tænkte, han kunne bo hos mig. - Men De vidste, hvem han var?

- Ja. Jeg undskylder. - For hvad, Célestine?

For at have skjult det for Dem.

- Hvor meget ved Paul? - Ingenting.

- Jeg har ikke kunnet sige det. - Godt.

Han finder ud af det tids nok.

Tak, Célestine. Tak, fordi De bragte ham hertil.

- Hvor har du været? - I skolen.

Hvor er du heldig, at du må gå i skole.

Kom.

Det er bare en hjort, der brøler.

Hvorfor skriger den sådan?

Den er forelsket.

Totoche! Jeg har set kæmpehjorten.

- Det er kun dig, der ser den. - Nej.

- En tøs? Det tæller ikke. - Tror du mig ikke?

- Kom, så viser jeg dig den. - Jeg arbejder.

Bliv ikke her. Hvis Borel kommer... Smut med jer, I to!

- Der går vi jo næsten aldrig hen. - Til Minaudièresøen? Nej.

"18 takker, der formede en krone på hans hoved."

"Skovens konge levede gemt i det tætte løv."

- Er det ikke godt? - Jo. Det er meget fint.

Men har du virkelig set den, eller er det fantasi?

Jeg har set den lige så tydeligt, som jeg ser Dem.

Paul, du må ikke fortælle nogen om hjorten.

Hører du? Ingen.

Har De også set den?

Første gang, jeg så den, var for fem år siden.

Den kommer her hvert år for at hvile sig efter brunsten.

- Vi må beskytte den. - Hvordan beskytter man en hjort?

Ved ikke at fortælle om den til nogen, især ikke til greven.

- Armand, stop lige. - Skal ske.

Stig ind! Ellers bliver du bare syg.

Det her er ikke en 12-ender, men en 15-hestekræfter.

- Går det godt i skolen? - Ja.

- Jeg dagdrømmer, siger lærerinden. - Det behøver ikke være negativt.

- Hvad vil du være? - Aner det ikke.

Hvad kan du godt lide?

Fisk, søer. Naturen.

Har du lyst til at blive skovfoged? Vildtfoged?

Jeg har ikke lyst til at jage krybskytter.

Så du vil gerne være krybskytte? Du har ret, det er sjovere.

Ja. Søg! Søg! Godt.

Perfekt brise. Friske spor.

- Har De set den? - Ja! Det er en 17-ender.

Vol-au-vent jog den ind ved Orguefeuillevejen. Hvor han trak!

Vol-au-vent tager aldrig fejl. Af sted!

Far, må jeg følge med jer?

Vil du på jagt i morgenkåbe?

Kom nu! Kom nu!

Godt, Vol-au-vent!

Ja, Tapageaut. Søg!

Ja, Vol-au-vent! Søg!

Søg! Kom nu!

- Den er på vej opstrøms. - Hurtigt! Ellers mister vi den.

Nu har De den, hr. greve.

I vandet! I vandet!

Hr. greve!

Gør det hurtigt, inden den kommer sig, som 12-enderen i Vauquois.

Farvel, monsieur.

- Paul! - Totoche!

Du havde ret angående hjorten. Sikke et fantastisk dyr!

Greven og Borel jagtede den, til sejrssignalet lød.

- Dræbte de den? - De havde den i et vandløb.

Greven, der har drømt hele livet om sådan en hjort...

- Hvad? - Han benådede den.

I min alder er det begyndelsen på enden.

Overdriv ikke.

Jeg er bekymret for godsets fremtid.

Ja, det er ingen, der kan overtage.

Eller ingen og ingen...

Ingen, som De stoler på.

Hvad har du gjort for, at jeg skal stole på dig?

Du ved ikke, hvad det vil sige at arbejde.

Og det kommer fra Dem?

De nægtede at låne mig penge til mit bilforetagende.

De havde hjulpet min søster.

Et spørgsmål piner mig.

Den store hjort, hvorfor benådede De den?

Hvorfor? For at takke.

- Hvad laver du her? Ud! - Jeg bad ham komme.

Kom ind. Kom ind.

Kom nærmere.

- Her er det, De bad om. - Tak, Célestine.

- Kan du lide varm chokolade? - Ja.

- Forkæl ham nu ikke for meget. - Hvorfor ikke?

Hvem er det?

- Det er fruen. - Hvilken frue?

Min kone. Hun døde af den spanske syge.

Alle i Deres familie er døde.

Nej da!

Det er de ikke.

- Monsieur Bertrand. - Ah! Borel.

- Ved De, hvor den er? - Nej, jeg har ingen spor.

Anstreng Dem. Spor med hundene, og find den.

- Greven benådede den. - Modsig mig ikke!

Mens vi venter på, at hjorten kommer, afreagerer vi på nogle ænder.

Dræbe en hejre! Må en forbandelse hvile over jer!

Paratoukis!

- Skrid, din heks! - Og du, rend mig!

Fandens!

Hvor er den lille heks?

Hejren? Vil du nu beskylde os igen?

I skal væk herfra i morgen. Unger, kællinger, alle.

- Det går din far ikke med til. - Jeg bestemmer nu.

- Hvad betyder det? - Jeg vil lære dig at læse og skrive.

"B" og "P". Bella og Paul.

"B" og "P"...

Har du nogensinde fået et rigtigt kys?

Hverken et rigtigt eller et forkert. Kun øretæver og lussinger.

Jeg vil lære dig det.

Min lille Paul kom ikke i dag.

- Han ville ikke trætte Dem. - Tværtimod. Jeg bliver rolig.

Desuden har jeg ikke megen tid til at lære ham at kende.

Så så, så så.

Vil du vide, hvorfor greven beskytter os?

Da han var ung, blev han forelsket i en ung sigøjnerske.

Men hans forældre gjorde alt for at stoppe deres kærlighed.

Men historien gentog sig.

Greven og hans datter. Han ville hindre hende i at gifte sig.

- Hende, der er død? - Ja. Mathilde, hans datter.

Din mor var det første barn, jeg tog mig af.

Jeg husker hende så godt, min lille Mathilde...

Greven var vild med sin datter. Hun betød alt for ham.

Men Mathilde mødte en ung mand.

Jean, din far.

Hun blev forelsket.

Meget forelsket.

- Han var jernbanebisse. - Hvad betyder det?

Han arbejdede ved jernbanen. Han lagde skinner her i skoven.

Din mor red gennem skoven, og det var sådan, de mødtes.

De mødtes i hemmelighed i en hytte i skoven.

Greven gjorde alt for at skille dem ad.

Han meldte dem endda. Din mor var mindreårig.

Så de stak af til Paris.

Dine forældres kærlighed var smukkere og stærkere end noget andet.

Så kom krigen.

Din far drog af sted.

Han døde ved fronten.

Og så blev du født.

- Min mor døde på grund af mig. - Nej.

Sådan må du aldrig tænke. Du har ingen skyld.

Lægerne kunne ikke redde hende.

Greven var vanvittig af sorg. Vi hørte ham skrige som et såret dyr.

Han havde ikke besvaret din mors brev.

Han havde nægtet at se hende.

Og hun vendte tilbage hertil i en kiste.

Hvorfor har du ikke sagt det her før?

Nogle gange -

- vokser tingene. Jeg var bange for ikke at finde de rette ord.

Så nu ved du det.

- Hun er så smuk, din mor. - Var smuk.

Jeg ved, hvad du føler.

De skulle have elsket hende før, da hun stadig levede.

De jog hende væk og nægtede at se hende.

De var ikke engang med til hendes bryllup.

Du har ret, men...

Det indså jeg alt for sent.

Jeg forstod ikke min datter og accepterede ikke hendes lykke.

Jeg gjorde alle ulykkelige.

Og nu er du her.

Og du har brug for at blive elsket.

Kom i min favn.

Kom her.

Min lille Paul. Sch!

Jeg beder om forladelse...

Morfar...

Tilbage! Tilbage!

Tilbage, Lucifer! Tilbage, sagde jeg!

Saml jer! Tilbage!

Giv din morfar et kys.

Kan du give ham det? Han foretrækker det for blomster.

Kommer du ikke?

Begravelser og kirke. Det er ikke lige mig.

- Giv drengen et kram. - Han kan ikke lide det.

Gør, som du vil, men hils ham.

Må jeg kondolere, monsieur.

Må jeg kondolere, monsieur Bertrand.

Deres faders signetring, monsieur.

Vi står her, hvor floden markerer ejendommens nordlige grænse.

Muren fortsætter lidt længere væk, hvor der ikke er en naturlig grænse.

Nej. Denne del skal ikke være åben.

- Men floden... - Den kan man komme over.

Jeg vil ikke have, at man kan komme ind på nogen måde.

Muren skal gå... hele vejen rundt.

Hans mur betyder døden.

Hvorfor er det slemt med en mur?

Vildsvin, rådyr, hjorte har brug for plads.

De flytter sig efter årstiderne på jagt efter mad og andet.

Efter brunsten behøver hjorte vitaminer til deres nye gevir.

Vitaminerne findes nogle gange uden for ejendommen.

Med den forbaskede mur er det slut.

Ingen svampe, ingen kastanjer, intet tømmer, ingenting!

- Han kan vel ikke forbyde alt? - Der er lukket for evigt!

Det går vi ikke med til!

Kom!

Stilhed! Sønnen vil dræbe den store hjort.

Han giver den skylden for grevens død.

Idioten har fundet dens gemmested.

Hjorten blev benådet. Vi må stoppe ham.

Borel! Fart på!

Kom nu, Vol-au-vent. Kom nu, Tapageaut.

Idiot.

Skynd dig, Borel!

Den er trængt op i en krog!

Kom nu!

Nej, monsieur! Nej!

Tilbage! Tilbage!

Tilbage! Tapageaut! Vol-au-vent!

Ja. Fint.

De er fyret. Fyret!

- Hvor vil du bo? - I Romorantin, hos min søster.

- I en by? - Svært at forlade det her.

- Jeg vil savne dig. - Og vi vil savne dig.

Før du rejser, gamle ven, så skal vi bytte støvler.

- Støvler? - Ja.

Mit kneb, når man har gendarmerne i hælene. Se her.

- Din snu rad. - Du får dem, fordi du rejser.

Din snu rad.

Monsieur Germain Borel?

- Hvad laver de her? - Jeg har tilkaldt dem.

Vi ventede kun på Dem. Sid ned, så skal jeg læse testamentet.

"Jeg, Philippe Louis Alexandre de la Fresnaye, erklærer hermed -

- at dette testamente ophæver alle tidligere."

"Jeg testamenterer følgende til følgende personer."

"Sigøjnerne må, så længe de vil, bruge -

- jorden mellem La Vilotte-bækken og Bois-Baudet-vejen."

"Et område på cirka to hektar."

"Monsieur Germain Borel og hans hustru Célestine -

- får boligen, de bor i, køkkenhaven og den tilstødende have."

"Det samme gælder M. Armand og hans hustru Madeleine."

"Min søn Bertrand har allerede fået en del af arven -

- og får derfor et arbejde, så han kan overleve -

- nemlig min eddikefabrik i Orléans -

-og den tilhørende bolig."

Men, hr. advokat...

Resten?

Vent!

De må komme og besøge os, onkel Bertrand.

Ejendommen er åben for alle nu.

Farvel, monsieur Bertrand.

Pas på Dem selv.

Gutter! Gutter!

Ved I hvad? Knægten, det vil sige Paul -

-er indsat som universalarving.

Han arver jorden og godset.

Skoven, den store hjort, alt er reddet!

Det er en flok. 15 unger, tre hunner og en stor han.

Ja. En stor han på mindst 130 kg.

De vil ødelægge hele planteavlen. I morgen er de i vinrankerne.

Jeg anbefaler klapjagt, monsieur Paul.

Så gør vi det i morgen tidlig.

- Hvad tid, monsieur Paul? - Øh... Klokken ni?

Klokken ni! Han er hård, vores chef...

Kom nu!

Skal vi begynde?

Mor Célestine.

Totoche, du får æren.

Fremad! Og hold linjen!

Dyr med pels, fjer, skæl.

Dyr, der brøler, synger, skriger.

Tekster: Pernille Lærkner www.sdimedia.com