Original subtitles

-Hvorfor skal jeg se dem? -Du har jo set det før.

Jeg gjorde ikke noget.

Der har været flere strømafbrydelser...

I kører det her helt ud for at holde elpriserne oppe.

Vi mistede seks ansatte.

-Jeg ville tage en kop kaffe... -Vera?

Hvad siger du til, at jeg vidste, at attentatet i Sundsvall ville ske?

Det her er altafgørende.

"Middagen udskydes."

Den er opdateret. Der er netværkskort i. Vi bliver måske iagttaget.

Og du sikkerhedskopierede alle data fra USB-stikket?

Strømmen bliver afbrudt forsætligt.

Politiet leder efter en Arthur Melberg.

Ser man Melberg, bør man straks kontakte politiet.

Politiet leder stadig efter Melberg, der er mistænkt for drabet på Strandberg.

Melberg er på fri fod, og på grund af sikkerhedssituationen i Stockholm

er nervøsiteten i området særlig stor.

-Godmorgen. -Godmorgen.

-Vil du have morgenmad? -Gerne.

Okay.

Jeg har faktisk en plan.

Den er lidt løst baseret på den heuristiske analyse af virussporing.

Jeg er jo ikke ekspert i at opklare forbrydelser. Er du færdig?

Men i alle de krimipodcasts, jeg har lyttet til, siger de

at det mest sandsynlige sted at finde afvigelser er hjemme hos ofret.

Jeg tror, vi skal afvente situationen, vurdere den og tænke over, hvad der sker.

Nej, vi skal handle. Det er vi nødt til.

Inden vi bryder ind hos en fremmed, i et mordoffers hjem

skal vi måske lige tage en slapper og finde ud af, hvad vi skal gøre.

Hun var ikke en fremmed, men din kollega. Hun gav dig USB-stikket, ikke?

Hun ville have dig til at grave i sagen.

Er der noget, mor ikke kan, er det at sidde stille.

Præcis.

-Skulle du ikke af sted i dag? -Jeg kan aflyse det.

-Jeg bliver. -Du tager af sted.

Det er politiet.

-Det er politiet. -Fuck!

Gem dig.

-Gem dig! -Jeg må hellere tale med dem.

Vi løser det. Jeg melder mig. Jeg har blandet jer ind i det, og nu banker de på.

-Det går ikke. Jeg taler med dem. -Nej.

Det her er altså ikke en leg. Får de fat i dig nu, er det slut.

Tak, fordi I ventede.

-Og I vil ikke have kaffe? -Fortæl videre.

Ja... Jeg var der tidligt. Arthur kom...

Han satte sig, så snakkede vi lidt, og så kom Cristina Strandberg.

Vi tog en selfie... Den har I set.

Så gik hun. Arthur og jeg talte lidt videre, og så gik han lige efter.

Gik han bare?

Ja, han sagde, at han var træt.

-Hvor længe efter hende gik han? -Det husker jeg ikke.

-En time? En halv? To minutter? -I hvert fald mere end to minutter.

Det virker, som om I antyder, at Arthur dræbte hende.

Jeg så i nyhederne, at I ledte efter ham.

Må jeg officielt sige, at jeg ikke tror, det var ham?

Hvorfor ikke?

-Hvad? -Hvorfor tror du ikke, han dræbte hende?

Ved du noget, som vi ikke ved?

Fordi...

Jamen, jeg ved ikke... Altså...

Den slags kan man bare mærke på folk.

Min mavefornemmelse er også rigtig god.

Så skulle vi måske ansætte dig.

Så kan du opklare drab på din mavefornemmelse.

Ja? Seriøst. Jeg er faktisk rigtig god til det her...

Har du noget imod, at jeg ser mig lidt omkring?

Nej da. Jeg kan vise dig...

Bliv siddende. Jeg kigger selv.

Så du noget af overfaldet?

Nej, det var jo ude på toilettet. Så desværre ikke.

Jeg troede bare, det var en fodboldkamp eller nogle fyre, der sloges.

-Så du noget andet mistænkeligt? -Nej.

-Tak for gæstfriheden. -Det var så lidt.

-Du... Du er nyskilt, ikke? -Jo.

Ser du en anden i øjeblikket?

Nej, nej, ikke efter den date.

Den kom til at gå lidt for meget op i... mord og politi.

Det er ikke lige mig.

Okay. Så siger vi tak.

-Vi finder selv ud. -Tak.

Hej.

Forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Spær af. Han er her.

Det var i den grad på et hængende hår, må jeg sige.

-Hold op, hvor jeg sveder. -Sådan har jeg det også.

-Det klarede jeg da ret fint. -Du klarede dig så fint.

Okay. Hvad gør vi?

Vi kunne nok godt selv have gjort det, men gå op og få ham med ud.

Så rykker vi ind.

-Det er politiet! -Politiet! Politiet!

Frit!

Gad vide, hvordan det går deroppe.

Lejligheden er tom. Vi kommer ud.

Det burde være på den her side.

Må jeg lige tale med dig et øjeblik?

Ja.

-Hvad går alt det her ud på? -Hvad?

Alt det her?

Jeg ved godt, det er meget, og at jeg har trukket din mor ind i det...

Nej, jeg mener ikke din kriminalreportersag.

Alt det her. Dig og mor.

Kan du lide hende?

For hun kan vist godt lide dig og...

Hun er ikke sådan en, der bare kan lide folk.

Hun kan lide alle, men hun kan ikke lide-lide ret mange.

Okay, jeg...

Jeg...

Jeg ved ikke, hvad jeg...

Du er en voksen mand. Du finder på noget.

-Pas på dig selv. -I lige måde.

-Jeg elsker dig. -Elsker dig. Hav det godt.

-Hej. Hav det godt. -Hav det godt.

Kom. Vi kan gå hen til hendes lejlighed herfra.

Hvorfor er vi her igen?

En gang til. Vi hævder, at Melberg kommer udefra. Han kommer ind her.

Han skyder efter Strandberg. Udefra og ind.

Han skyder og rammer ved siden af fem gange. Bang, bang, bang...

Hans sjette skud rammer Strandberg lige i tindingen. Er det scenariet?

-Ja, måske. -Ja. Men ved du, hvad der ikke stemmer?

Der er jo kuglehuller i elevatordørene. Så enten har skytten affyret skud

mod lukkede elevatordøre, mens han ventede på, at de gik op...

-Det er der jo ingen, der gør. -Nej.

Altså blev skytten ved med at skyde, efter at dørene begyndte at lukke.

Hvorfor det, hvis Strandberg allerede er blevet ramt i tindingen?

-Nok fordi der også er en anden. -Nemlig.

Det var ikke Melberg, der skød.

Han står sgu da inde i elevatoren sammen med Strandberg.

Skuddet mod Strandberg rammer hende i tindingen.

De fem andre er tiltænkt ham.

Men så skal vi måske indstille jagten på ham?

Nej. Det er bare en teori.

-Der er politiet. -Bliv ved med at gå.

-I hendes port. -Fortsæt med at gå.

-Den vej kommer vi aldrig ind. -Jeg har en idé.

Altanerne hænger sammen, så vi går ind heroppe.

Det burde være den her.

Hvad nu? Sæt, der er nogen hjemme.

I det her område er der aldrig nogen hjemme midt på dagen.

Okay...

Hvad er det der? Mener du det?

Det var det kit, jeg talte om. Fra podcasten.

Jeg ved jo ikke, om det virker, men jeg har øvet mig derhjemme.

En fyr brød ind hos sin eks ved at bruge lige præcis det her kit.

Så dolkede han hende i øjet. Også med det her kit.

Øjet sad vist kun fast i en enkelt sene.

-Så dolkede han hende 14 gange i hjertet. -Hvorfor fanden hører du sådan noget?

-Der er langt ned. -Ja, naturligvis.

-Vi gik syv etager op. -Jeg troede ikke, det ville være så højt.

-Tror du, det kan lykkes? -Ja.

-Uha... -Jeg tror godt, det kan lykkes.

Her er bare ikke meget plads at gå på.

-Hvad? -Her er meget smalt.

Vi skal ikke gå her, men klatre... Vi klatrer op her og går omkring.

-Lad os gøre det. -Okay.

-Skal jeg starte? -Ja, hvis du vil.

Fuck. Okay...

-Skal du virkelig derop? -Jeg er nødt til at finde noget...

Det her er bare så dumt.

Fuck...

-Nej, du dør. -Der er ikke noget at gribe fat i.

-Du dør. -Nu sætter jeg foden her.

-Men... -Vent, vent...

-Jeg skal finde... -Du er gal. Kom ned.

Okay.

Sådan. Det gik fint. Lad være med at tænke på, at der er langt ned.

Okay. Jeg tænker slet ikke på, at der er langt ned.

-Det var din plan. -Ja, ja.

Må jeg godt reagere? Det er vel normalt, når man skal klatre 30 m oppe i luften.

Selvfølgelig.

Nej, jeg bliver her, og så går du ind og tjekker, hvordan det hele ser ud.

Du kan godt klare det her. Det gjorde jeg, og så kan du også.

Kom så.

-Okay... -Godt.

Kom så. Sæt foden der..

-Gør, som jeg gjorde. -Aldrig i livet. Er du vanvittig?

-Hvad? -Jeg gør det på min måde. Din var vild.

Hold op, hvor er jeg glad for, at jeg tog gummisko på.

Og ikke andre sko.

Gud ske tak og lov for, at jeg tog sneakers på.

Jeg købte dem faktisk på udsalg. 799 kr. To par.

Åh gud! Jeg stiller mig lige lidt forsigtigt på afsatsen.

Hvor er jeg bare glad for, at jeg tog dem på. De er virkelig dejlige.

-Hvis muligt skal man altid købe to par. -Ja.

-Tæl ned. Tre, to, en. -Tre, to...

-Nej, forfra. Skal jeg så springe? -Nej, ikke springe.

-Tre, to, en, hop. -Du skal klatre forsigtigt over.

-Skynd dig. -Nej, du må ikke røre mig.

-Du hiver jo i mig. -Nej, jeg prøver at hjælpe dig.

-Okay? Tre, to... -Jeg tør ikke bevæge mig.

Kom hen mod mig nu. Okay? Hvis jeg må tage fat, bliver det lettere.

Ja.

Kom. Godt, godt, godt. Rigtig flot.

Man skal i hvert fald ikke kigge ned.

-Så svinger du højre ben over. -Hvilket ben? Højre eller venstre?

-Højrebenet. -Set fra din side?

Dit højre ben. Du har kun ét højreben.

Okay. Rolig.

Nu løfter du dit højreben. Så hjælper jeg dig.

Yes. Godt.

-Nu løfter du mig op. Tag fat i mig. -Jeg har dig.

-Du klarer det fint. -Nu gør jeg sådan her...

-Av, av, mit hår! -Sådan. Flot.

Åh gud! Jeg klarede det, jeg klarede det.

-Hvor var du god. Sejt. -Åh!

Vi kan ikke kysse nu. Okay? Kom.

-Der er lås på den. -Jeg kan godt få den op.

Viklund?

-Alarmen er gået hos Strandberg. -Okay?

Betjentene, der holder vagt, har set et par, der matcher signalementet

af både Mille Norberg og Arthur Melberg.

Tak. Godt. Yes...

Har du set, hvad der lå i Strandbergs papirkurv?

Ja.

-Northern Canopy. Er det ikke spøjst? -Ikke så højt.

-Hvad? -At de rekrutterede fra dit team.

-De har ikke spurgt dig om noget? -Ved du hvad? Tak, Arvidsson.

Gå tilbage og pas dit arbejde. Tak.

Det var det, hun arbejdede på.

Men hvorfor sagde hun ikke noget?

Hvad laver du?

Du skal nok ikke røre ved alting. Du afsætter fingeraftryk, dna...

"Resultatrapporter for Svea GasCo."

Der er slået op på Sundsvall.

Er der nogen notater?

Hun har sat ring om underskuddet. Sundsvall har vist mistet en masse penge.

Hun bliver dræbt samme dag, som eksplosionen sker.

Det er ikke tilfældigt.

Og så lavede hun alt det her, inden hun gik hen til restauranten?

Hun vidste, det i Sundsvall ville ske. Det sagde hun.

Der må være noget med "middagen udskydes".

Northern Canopy? Har vi private hære i Sverige?

Ja.

Altså hovedsagelig som konsulenter.

Gotland?

Hvem er det?

Aner det ikke.

Det der er den administrerende direktør for Svea GasCo. Edvard Nordin.

Ham der...

Ham har jeg set før.

Han er også på et billede i soveværelset.

Jeg henter det.

Arthur...

Hvad?

Giv mig USB-stikket.

-Hvad ved du om det? -Hun fik det af ham.

-Giv mig det. -Vi har kopieret det og smidt det væk.

-Hvorfor? -Hvorfor skulle vi fortælle dig det?

Vi har ikke tid til det her. Politiet er på vej herop.

-Fuck! -Hvem er du?

Cristinas fætter. I er nødt til at komme med mig.

Lad patruljen blive foran og send 1 ind. Så går vi og 2 ind fra bagsiden.

Vi skal nå en etage ned, inden de kommer.

Her. Hurtigt.

-Hvorfor hjælper du os? -Jeg hjælper mig selv.

-Tag den her. -Hvad skal jeg med den?

Når vi kommer ned på gaden, deler vi os. Vi må ikke blive set sammen.

-Okay? -Okay.

Nu!

Lad være med at se jer tilbage. Bare fortsæt ligeud.

Fuck! Det er ham.

Stands!

-Hallo? -Metrostationen på Odenplan. Skynd jer.

Kom nu!

Kom så.

- Undskyld. - Se dig for.

Ned til metroen.

Flyt jer.

Undskyld.

Politiet. Luk op.

Stands!

Vent.

Kom nu!

Skynd dig.

Fuck!

Næste station Gamla Stan.

Vi skal af.

-Ja? -De er i hælene på jer. Tag færgen.

Hvis vi skal stole på dig, skal du svare på noget.

Du må spørge om alt, hvad du vil, og det vil vi også kunne.

-Hvem arbejder du for? -Northern Canopy.

-Den private hær? -Ja.

Hvis du er den whistleblower, der gav hende oplysningerne

hvorfor kunne USB-stikket så spores?

Jeg sagde til Cristina, at hun fik dem, hvis hun ikke afslørede sin kilde.

Men hun ville bare have sin historie ud, uanset hvad det betød for mig.

Sådan fandt mit firma ud af, det var mig. Hvor er filerne fra USB-stikket?

På en computer med airgap. Ingen kan få adgang til filerne.

-Hvem slog hende ihjel? -Mine kolleger.

-De, der er efter os. -Og som sprængte Sundsvall i luften.

Vi må hellere komme videre.

Hvordan stopper vi de mænd, der er ude efter os?

-Det kan I ikke. -Nej? Okay. Fint...

I ved for meget.

De ved alt, hvad politiet ved, og ser jer som en lige så stor trussel, som Cris var.

Fuck.

Var det derfor, hun ville have historien ud så hurtigt?

Fordi hun var bange?

Ligesom du er.

Lad os gøre det.

Vi udgiver historien.

Jeg har en privat bil parkeret herhenne. Tag den. Den leder man ikke efter jer i.

Hvad?

Ikke noget.

Mobilen? Den, jeg gav dig.

Da du nok snart dør, må der ikke være nogen forbindelse til mig.

Okay. Tak.

Mit liv er i jeres hænder nu. Canopy er ikke for børn.

Sveriges fremtid er ved at blive formet, og de normaliserer private hære.

Vi rekrutterer fra politiet og Säpo og blandt politikere.

Hvis I bliver taget af politiet, så eksisterer jeg ikke.

Det samme gælder, hvis mine kolleger tager jer.

-Bliver I taget af... -Vi har forstået det. Du eksisterer ikke.

-Nemlig. -Hvad gør vi så nu?

Vi kunne kun få oplysningerne, fordi en fra GasCo er indblandet.

Vi må tale med ham direktøren, Nordin. Det er vores eneste spor.

Du så Sundsvalls tab, og at de tjener vildt godt efter strømafbrydelserne.

Han skal i teateret i aften. Jeg lægger to billetter i billetlugen.

Men find noget pænere tøj. I ligner lort.

Held og lykke.

Tak.

-Cool afsked. -Hvad?

Hans "held og lykke" og to dunk på bilen var cool.

Som om han lige gav en hests bagdel et dask: Off you go!

Den var god. Han har et mørkt og intenst blik.

Svea GasCo oplyser, at strømsvigtene fortsætter på ubestemt tid

og fra politisk side er der endnu ikke fundet en løsning på de høje elpriser.

-Vera? -Hvad?

Vera Blom. Vi var til samme møde.

-Nu kan jeg huske det. Albin. -Nemlig.

-Jeg slog dig op efter mødet. -Slog du mig op?

Ja... Altså... Lidt.

Du var kæreste med Holmgrens søn, ikke?

Det var virkelig ikke min mening at snage. Jeg tænkte bare...

Om jeg fik mit job, fordi jeg datede min chefs søn?

Nej, jeg var ungdomspartiformand, før Holmgren blev valgt, så nej.

Så du er en ægte idealist?

En håbefuld realist, vil jeg nok snarere sige.

Hvad skete der med ham? Er en øvelse på Østersøen ikke en lidt simpel forklaring?

Jeg har ikke tid nu. Jeg har et Zoom-møde, så...

Må jeg vise dig noget?

-Desværre. Jeg har ikke tid. -Det tager ét minut. Kom nu.

Hvad vil du vise mig?

Hvad er det her?

Et internt memo, der blev sendt ud til alle ansatte.

De opfordrer til, at man bliver hjemme på attentatdagen.

-Jeg ved, der var lukket. Det sker vel. -Det sker aldrig.

Se lige. En faktura fra et firma, der hedder NV Solutions.

Jeg slog selskabet op. I har ikke nogen kontrakt med dem.

Derimod har I kontrakt med Northern Canopy, der ejer NV Solutions.

Jeg ved ikke, om Nordin er indblandet

men de fik penge for at være ved Sundsvall.

-Hvad er det, du prøver at sige? -Der er mere.

Her står dit navn.

Hvad er det? Hvor har du fået det her fra?

Jeg ved, I arbejder på en ny forsvarslov.

Men se lige datoen. Hvorfor er der en Red Sundsvall-lov, før Sundsvall skete?

Jeg... Nej, jeg... Jeg har aldrig set den her før.

-Det ser sort ud for dig, Vera. -Hør her: Jeg kan ikke hjælpe dig.

Reporteren. Strandberg. Jeg kontaktede hende angående det her.

-Hvad gjorde du? -Kontaktede hende om det.

Vi skulle mødes på en bar, men det måtte jeg aflyse, og så blev hun fundet død.

Hvad sker der? Du må tjekke, om I har den version.

-Jeg skal altså til møde. -Hvad skal jeg gøre? Jeg er hunderæd.

-Lad det ligge. -Hvordan?

Lad det ligge!

Jeg er nødt til at gå.

Alt kanalens tøj bliver vasket her.

-Stoler du så på ham? -Ja.

-Hej. -Hej.

Tag, hvad du vil, bare du afleverer det tilbage igen hurtigt.

-Tak, Haig. -Tak, tak.

Hvad kunne du tænke dig?

-Uh... -Der er...

Alt muligt. Jakker, bukser, kjoler og pelse.

Jeg napper en kjole.

Den skal være pæn, stilren og klassisk. Men den skal også signalere power.

Okay, power.

Måske noget blåt?

Ja.

Forleden havde du en T-shirt på, og den fik dine øjne...

...til at stråle.

-Jeg ved ikke, hvad jeg taler om. -Blåt er en rigtig god idé.

-Hvad? -Blåt er supergodt.

Angela Merkel, bare et knap så råt, sexet udtryk.

-Hvad sagde du? Hvad sagde du? -Ikke noget.

-Jeg ved ikke, hvad jeg sagde. -Bare tag en blå. Blå er helt fint.

Nej... Den er for meget, ikke?

Nej!

Du ser rigtig godt ud. Du ser fantastisk ud.

Det gør du.

Det er koldt.

Og meget stille.

-Hvad er der? -Jeg tænkte bare på...

Hvad?

At din mand tager helt fejl.

Du er det mindst kedelige menneske, jeg har mødt.

-Eksmand. -Ja.

Og han sagde ikke, at jeg var kedelig, men at livet med mig var det, okay?

Ja, selvfølgelig. Men alligevel.

-Skal vi...? -Ja.

-Du ser nu også ganske godt ud. -Det ved jeg.

Jeg trænger til at bevæge mig.

Også jeg. Jeg vil bare lige gøre tillægget til lovforslaget færdigt.

Dem er der da ingen, der læser.

Hvordan har du det i øvrigt? Du har virket lidt off hele dagen.

-Nej, der er bare meget at se til. -Okay.

-Husk nu, at du også skal have lidt søvn. -I lige måde.

Vi ses.

Her er ret mange vagter.

-Det kan godt blive svært. -Hvad?

At komme i kontakt med ham deroppe.

Tager du gas på mig? Du skal da opmuntre mig.

Jeg er bare realistisk. Der står to vagter deroppe.

Hvor mange mon der så står på den anden side? Her kan være fyldt.

Sig så noget positivt. Ellers klarer jeg aldrig det her.

Sig det.

Okay. Du er... skidemodig.

Og du er sjov. Men lige nu er det vigtigt, at du er modig.

-Okay? -Okay. Jeg er modig.

Ved du hvad? Du er en fantastisk kvinde.

Sig noget mere.

Du skal nok klare det.

Okay.

-Shh! -Undskyld.

-Hvor skal du hen? -Jeg skal ind og kigge.

Nej, der skal du ikke ind. Læg dig ned.

Av! Hvad pokker laver I? I er jo ikke rigtig kloge!

-Rolig, rolig... -Det er jer, der skal være rolige.

Hvem er du?

-Hent vagterne, Eva. -Tag det roligt, og sæt dig ned.

Sæt dig ned.

Jeg er en ven. Sæt dig ned, siger jeg.

-En ven af hvem? -Af Cristina Strandberg.

Nå, så det er dig. Kollegaen.

-Hvad vil du? -Vide, hvorfor du fik Cristina dræbt.

Mig? Jeg kunne spørge dig om det samme. Alle i byen leder efter dig.

"Middagen udskydes."

Hvad?

Zoomer jeg ud, ser jeg et energiselskab, der kom for sent i gang med grøn energi.

Og som pludselig sendte energipriserne i vejret på grund af strømafbrydelser.

-Nu er du guld værd. -Men hvor er dine beviser, Kanal 2?

Jeg har både sms-logger og kilder. Resten finder jeg ud af.

Jeg er ikke stjernereporter, men fortsætter du sådan

ender du på et billede på min væg, og jeg stopper ikke.

Så vender jeg op og ned på dit liv og leder i hver eneste krog.

Vi skulle rømme kraftværket. "Middagen udskydes" er en gammel militærøvelse

hvor de afbryder strømmen. De skriver kodeordet, og jeg slukker.

-Og Northern Canopy? -Nævn ikke deres navn her.

Hvis Northern Canopy udførte angrebet, og du kiggede den anden vej

hvem ville så have det udført?

Det er sgu da dig, der arbejder på nyhederne. Tænk større.

Ring til politiet.

Anhold dem.

Oversættelse: Rie Sommer

Svensk Medietext