All language subtitles for Brighton.Beach.Memoirs.1986.720p.BluRay.x264-PSYCHD-Danish

Plié...

og 2...

3...

4...
Op med albuerne.

Og 2...

3...

åbn, 4.

Og plié...

2...

3...

åbn, og...

Publikum er stille på Yankee Stadium,

som Babe Ruth gjorde berømt,

da sensommerskyggerne
strækker sig ind over højre banehalvdel.

Flagene blafrer vildt i brisen.

Vi er nået til starten
af syvende inning,

og Jo Jo Moore har ét strike.

Red Ruffing kaster.

Jeg troede, det var et skud.

Ja, jeg skal give ham skud.

En mand ude og en på anden base

her i starten af syvende inning
med to strikes mod Jo Jo Moore.

Hvad sagde jeg?
Tante Blanche har hovedpine.

Jeg kan ikke stoppe. Det er
et vigtigt øjeblik i mesterskabet.

Yankees spiller mod Giants.

Jeg siger det ikke igen!

Han skal ikke holde op med at spille.
Det er bare al den banken.

Det gør han altid, når jeg skal læse.

Et kast mere. Jeg knækker ham.
Jeg er helt på toppen i dag.

Bare vent, til din far kommer hjem.

Kom herind og stil vandglas frem. Nu!

- Jeg stiller glassene frem.
- Hvorfor? Har han brækket armen?

Jeg har bedt ham om
ikke at støje 109 gange.

Du behøver ikke råbe for min skyld.

Jeg er færdig.
Jeg fik ham ud. Jeg vidste, jeg kunne.

Vask hænder!

- De er rene. Jeg har jo handske på.
- Du skal ikke være næsvis.

- Jeg svarede jo også bare.
- Hvem har spurgt om din mening?

Og du skal ikke mumle noget,
når jeg vender ryggen til.

Hvad?

Jeg kan høre dig!

Om de så skar ørerne af mig,
kunne jeg høre hende gennem næsen.

KLADDEHÆFTE

EUGENE MORRIS JEROMES
PRIVATE MINDER

Det må være nok for i dag.
Du ender bare med at blive blind.

Har du ondt i halsen igen?

Nej. Det er den samme som før.

Hvad laver du derinde, Eugene?

'Hvad... laver... du...

'der... inde...

Eugene?'

'Hun råbte med høj røst.

Eugene!

Jeg kommer!

'Jeg kommer!'

Jeg hader mit navn.

Eugene Morris Jerome.

Hvordan skal jeg kunne spille
for Yankees med sådan et navn?

Ja! Hej, grib bolden!

Man skal hedde Joe, Tony eller Frankie.

Yankees' topspillere er italienere.

Min mor laver spaghetti med ketchup.
Det ser sort ud for mig.

Jeg tror faktisk,
jeg vil være forfatter.

Jeg vil skrive bøger,
skuespil eller film.

Hvis altså det ikke går med Yankees.

Jeg bliver helt sikkert forfatter.

Eugene?

Hej! Eugene!

Hej, mrs. Laski.

Lovede du ikke at hjælpe
med at rydde op i kælderen?

Det skal jeg nok.

Ikke gratis.
Jeg giver dig noget for det.

Tænker hun mon det samme som mig?

Du har en bedre kulør i dag, søde.
Har du fået lidt sol?

- Jeg gik ned til stranden.
- Nu gik du vel langsomt?

Ja, mor.

Hun gør altid, hvad der bliver sagt.

Eugene! Saml de blade op.

Hun får særbehandling,

fordi lægerne siger,
hun har hjerteflagren.

Så jeg får alle hendes pligter.

Hun har bare at være svagelig,
ellers slår jeg hende ihjel.

Hvad er det?

- Er det ikke en rulleskøjte?
- På køkkengulvet?

- Jeg har ikke lagt den der.
- Hvem skøjter her?

Laurie? Tante Blanche?

Hvor tit har jeg sagt,
at tingene ikke skal ligge og flyde?

- 109 gange.
- Hvad?

I går sagde du: 'Jeg har sagt det 109
gange. Tingene skal ikke bare flyde.

Du skal ikke være fræk over for din mor.

Gå op ovenpå. Læg den i skabet.

Jeg skriver alt ned
i mine erindringer,

så ender jeg helt forkvaklet,
ved verden straks hvorfor.

Hej, mr. Farber!

Hvor skal du hen i den fart?
Jeg har det nye filmblad.

Jeg skal hjem.
Du kan tro, jeg har nyheder.

Jeg fortæller dig det i morgen!

- Hvad er det?
- Min hockeypuck.

I køkkenet.
Jeg havde nær brækket halsen.

Hvad ville du sige,
hvis din far kom hjem,

- og jeg lå død på køkkengulvet?
- 'Du skal ikke gå ud i køkkenet, far.'

Hov, sko på sengen.
Det betyder uheld i et jødisk hus.

Det er ikke jødisk.
Det er bygget af italienere.

Nu får du ballade.

Jeg mangler ost.
Gå hen til Greenblatt.

- Nu?
- Nej. Til næste år, når jeg er død.

Bed ham om fire tynde skiver.
Hører du? Meget tynde!

Ja, den slags man kan se igennem.

Husk at få pant for
den tomme mælkeflaske.

Ikke så hurtigt, skat.
Du bliver bare alt for varm.

Sid Luckman fra Columbia
venter på bolden.

Det sner
og ligner nærmest en snestorm.

Han får den. Han går tilbage.

Og kaster.

Luckman har den!
Luckman griber selv bolden!

Hov, pas på!

Han er ved 50...

40... 35...

- Du er bindegal!
- 30.

25...

- Du godeste!
- Eugene, jeg så dig ikke.

Hej, mr. Murphy.

- Min mor slår mig ihjel.
- Det var ikke din skyld.

Hun opkræver mig for desserten i aften.

- Hvor meget får du i pant?
- Tre cent.

- Her. Her. Fem cent.
- Fem?

Jeg er sportsfan. Det var flot løbet.

Mange tak.

- Hils tante Blanche fra mig.
- Det skal jeg nok.

Han gør alt for,
at tante Blanche kan lide ham.

Så jeg tabte flasken med vilje.

Hvad skal jeg gøre ved ham, Blanche?

Jeg fandt limabønner i hans skab.

Havde jeg ikke set efter,
var det endt med et træ.

Han er ung. Han vokser fra det.
Tror du, Nora er meget bedre,

sådan som hun lader sit tøj flyde?

Piger er noget andet.

Da mor måtte rejse fra huset i Rusland,

gjorde hun rent i hele huset.

Hun sagde, at når kosakkerne
brød ind i hendes hus,

skulle de have respekt for jøderne.

Hvem var kosakkerne?

De samme møghunde,
der bor på den anden side af gaden.

- Familien Murphy?
- Dem alle sammen.

Moren er rar.

Hun har været god ved mig.

Hendes ruder er så beskidte,
jeg troede, hun havde sorte gardiner.

Jeg tror, Frank Murphy er varm på mor.

Mener du hendes fordrukne søn?

Kate, hold op.

Han ved alt om din situation.
Jeg kender typen.

Husk, hvad mor altid sagde:

'Hold dig til din side af gaden.
Det er det, rendestenen er til.

- Er det tyndt nok?
- Lidt tyndere.

Mor kan lide, når det kan flyde.

Det var bedre.

- Hvem er død?
- Mr. Nunzio.

Skomageren?
Hvad skete der?

Han havde kræft.

Hvorfor hvisker voksne altid,
hvad folk er døde af?

Ligesom onkel Dave,
tante Blanches mand.

Han fik et hjerteanfald.

Folk fra fædrelandet tror, det betyder
uheld at sige en sygdom højt.

Som om Gud smitter dig,
hvis du siger den.

Min bedstefar døde af difteri.

Nå, men da onkel Dave døde,

efterlod han ikke Blanche
penge eller livsforsikring.

Hun kunne ikke forsørge sig selv,
fordi hun har astma.

Så min kære moder lod hende
og hendes to døtre flytte ind.

Og min far tog et ekstra job,
så han kunne forsørge os alle.

Udover at klippe regnfrakker
sælger han festartikler.

Jeg tror, han har det hårdt,
for jeg hørte mor sige...

far var ved at få forhøjet blodtryk.

Eugene!

Min søde, kære, smukke fætter.

Vent, til du hører,
hvad der er sket for mig!

Du tror ikke dine egne ører, mor.
Det er altså helt utroligt.

Så sig det dog.
Jeg er ved at dø af spænding.

Den slags må man ikke sige.

Hvad er der? Hvad er der sket?

Hun smøler sådan.

Jeg skal være med
i et stykke på Broadway.

I en musical, der hedder Abracadabra.

Mr. Beckman, der er producer,

kom og så os i eftermiddags til dans.

Han valgte tre piger.

Vi starter prøverne om en uge fra
mandag. Så skal vi til Philadelphia,

Wilmington og Washington.

Bagefter skal vi til New York
fra den anden uge i december.

Der er ni store musical-numre.

Der er et glasakvarium på scenen,
som man kan se igennem.

Til den store finale
er hele ensemblet under vandet.

Er det ikke bare utroligt?

Jeg skal til Broadway!

- Hvad snakker hun om?
- Er jeg måske hendes mor?

Hvordan kan du være med?
Man skal jo synge og optræde.

- Jeg kan da godt synge.
- Nej, du kan ej.

- Lidt.
- Nej!

- Jeg har da en tone i livet.
- Vel har du ej.

Jeg behøver nok ikke synge.
De leder bare efter dansere.

Har du fortalt ham, hvor gammel du er?

Han spurgte ikke.

Spurgte han ikke, om du var 16?

Han bad mig bare aflægge prøve.
Er I overhovedet ikke spændte?

Jeg er. Det er det bedste,
jeg i mit liv har hørt.

Tak, Eugene.
Godt, at nogen glæder sig.

Hvordan kan du tage til Philadelphia?
Hvad med skolen?

Det er jo Broadway!
Det er det, jeg vil med mit liv.

Matematik og engelsk
hjælper mig ikke på scenen.

- 'Hjælper'.
- Bland dig udenom.

Vil du droppe skolen?
Ved du, hvor svært det er i dag

for en pige at få et godt job
uden en studentereksamen?

- Sig det, Kate.
- Det er meget svært.

Så beder jeg om noget andet.
Lad mig gøre noget for dig nu.

Jeg kan tjene næsten 60 dollar om ugen,
måske mere.

Så meget kan jeg ikke tjene
selv med en universitetsgrad.

Det var anspændt for alle.
Jeg elsker den slags spænding.

Især når det ikke er mig,
de er anspændte over.

Onkel Jack kommer snart hjem.
Vi taler om det over maden.

Er det ikke utroligt? 16 år gammel.

Jeg må ringe til mr. Beckman og sige,
om jeg kan aflægge prøve på mandag.

Lad nu være med at sige nej før mandag.

Vi lader onkel Jack om det.
Vi lader ham bestemme.

Hvorfor?
Jeg elsker ham, men han er ikke min far.

Fordi jeg har brug for hjælp.
Jeg ved ikke altid, hvad der er rigtigt.

Fordi... Fordi jeg siger det!

Derfor.

Har du ikke noget bedre at lave?
Jeg mangler brød.

- Hvad?
- Jeg har ikke nok brød.

Løb over til Greenblatt
og hent noget rugbrød.

- Jeg har jo lige været der.
- Så må du af sted igen.

Jeg skal altid handle for dig!

Når jeg bliver stor,
er det det eneste, jeg kan.

- Glem det. Jeg gør det.
- Lad være med det.

- Så føler jeg mig skyldig. Jeg gør det.
- Du skal også have et kvart pund smør.

Jeg købte et kvart pund i morges.
Du burde købe et pund ad gangen.

Hvad nu,
hvis huset var brændt i eftermiddag?

Hvad skulle jeg så
med et kvart pund smør?

Hvis mor underviste i logik,
ville landet være rent af lave.

Kunne jeg vælge mellem
at spille for Yankees

og at se Noras nøgne bryster
i blot to og et halvt sekund,

ville jeg skulle tænke nøje over det.

Hej, Eugene.

- Er far kommet hjem?
- Nej. Hvor ser du ud! Hvad er der galt?

Jeg har problemer.
Af den værste skuffe.

- Hvad slags problemer?
- Ikke her. Far kommer måske forbi.

Nede på stranden.
Jeg blev fyret i dag.

Fyret? Permanent?

Den slags sker ikke midlertidigt.
En permanent, livslang fyring.

Det var Andrews skyld.
Ham den farvede, der fejer.

Han lænede kosten op ad bordet,
mens han smed noget affald ud.

Kosten væltede og
ramte en dåse med hørfrøolie,

der ødelagde tre helt nye hatte.
Stetson-hatte til ni dollar stykket.

Det var ikke hans skyld.
Han stillede jo ikke olien der, vel?

Mr. Stroheim så hattene
og olien og gik amok.

Han sagde til Andrew, han ville trække
hattene fra hans løn. 27 dollar.

- Så begyndte Andrew at græde.
- Græd han?

42 år gammel, og han stod og flæbede.

Jeg sagde, det ikke var retfærdigt.
Det var ikke hans skyld.

Mr. Stroheim råbte ad mig...

Når jeg siger noget til dig,
så har du at høre efter!

- Betaler du for hattene, din flab?
- Nej, jeg vil ej.

Så bland dig uden om, din spradebasse.

Send hattene tilbage til fabrikken.

- Ved du, hvor det er?
- Fabrikken?

- Han ved det ikke. Det er mit job.
- Talte jeg til dig, din flab?

Spørg mrs. Ludvig.

Hun ved, hvor fabrikken er.
De kan give dig tre nye hatte.

Er der så meget som et fnug på dem,
skal du også betale for dem.

Er det forstået?

Javel.

Lad være med at smøle.
Du har spildt rigeligt tid.

Tilbage til arbejdet.

Der er ikke frokostpause.

Du der.

Tag kosten.
Du kan feje i denne uge.

Du er rengøringsmand.

Samme konto igen.
Enid, Enid, Enid.

Jeg har sagt det 50 millioner
hundred tusind...

Mr. Stroheim!

Jeg synes ikke, du er fair.

Du fejer op,
ellers er det din sidste dag her i dag.

Skal jeg feje op?

Så fejer jeg det op.

Ind med dig.

Hører du?

Ind med dig!

Du går hjem i aften

og skriver en undskyldning til mig,

som jeg kan hænge op,
så alle kan se den.

Den skal ligge på mit bord
i morgen tidlig kl. Ni.

Ellers behøver du slet ikke komme.
Er det forstået?

Ja, mr. Stroheim.

Det er noget,
jeg må tænke over i aften.

Jeg fejer færdig først.

Jeg ved ikke hvorfor,
men jeg blev bare så gal.

Giver man sig, når man er 18,

så giver man sig
også resten af livet, ikke?

Det gør man vel.
Skriver du så det brev?

Nej.

- Er du sikker?
- Ja.

Men jeg må tale med far om det.

Vi har brug for pengene,
men han siger selv,

at man skal gøre det rette
og stå ved ens principper.

Kom nu. Han kommer snart hjem.

- Stanley er kommet.
- Der er en kage i ovnen.

Jeg forstår ikke,
hvorfor vi skal hviske.

Er kagen bange for mennesker?

Vask dit ansigt.
Giv mig brødet.

- Hej, mor!
- Kagen sover.

Eugene! Han gør det med vilje
bare for at ærgre mig!

- Får jeg ikke et kys?
- Det har jeg ventet på hele dagen.

Og et knus.

Hvornår får jeg måske knus?
Du må have lavet gale streger.

Du er bare en sød dame, mor.
Jeg kan ikke lade være.

Jeg tror, jeg vasker mig.

Glem ikke at bede
din chef om løn i morgen.

- Lørdag er fridag.
- Det skal jeg nok.

Eugene! Jeg kan høre toget.
Gå din far i møde.

Laurie! Du skal have din medicin!

Jeg er pludselig så træt.

Drikker du medicinen,
spiser jeg din lever.

Hvilken lever?

Vi skal have kål og lever
til aftensmad.

Føj!

Lever og kål.
Jødisk middelaldertortur.

Min ven Marty Gregorio,
en knag til fysik og kemi,

har sagt, at man kan lugte kål

længere væk,
end lyden kan nå på syv minutter.

Sagde jeg ikke,
du skulle ud af det varme køkken?

Jeg har det fint.
Jeg skal bare... Øjeblik.

Sæt dig ned. Jeg kan ikke ånde derinde,
og jeg har ikke astma.

Hvor er jeg ked af det med kanden!

- Det dyre stel, Kate.
- Hold op.

Hold op.

Jeg giver dig en ny.
Det skal du ikke tænke på.

En kande er let at få.
Men søstre hænger ikke på træerne.

- Jeg smider glasskårene ud.
- Du sætter dig bare!

Eugene kan rydde op,
når han kommer igen.

- Lad mig hjælpe, far.
- Forsigtig. Du kommer bare til skade.

Nej. Det er helt fint.

- Hvordan har du det?
- Fint.

Tænk, at du orker det.
At slæbe rundt på kasserne hver dag.

- King Kong kan ikke løfte dem.
- Man gør, hvad man er nødt til.

Hvorfor går du så sjovt?

Det er mine gummisko.
Sålerne er slidt af.

Jeg må krumme tæer, når jeg går.

- Kan du ikke bruge Stanleys de gamle?
- Dem bruger Stanley selv.

De er okay. Jeg går på hælene,
fordi mine tæer er helt hudløse.

- Har du det bedre?
- Meget bedre, tak.

- Har du det bedre?
- Meget bedre, tak.

Jack, hvad er der?

Eugene sagde, du tog dig til brystet.

Vel gjorde jeg ej.

Du slæber de kasser hver dag.
Du bliver jo ikke yngre.

- Arbejder du ikke hårdt nok?
- Vil du have kasserne? Så værsgo.

Jeg skal ikke bruge dem mere.

Hvad mener du?

Del Mar Festartikler
er gået nedenom og hjem.

De ryddede lageret.
Han er gået konkurs.

Han advarede mig ikke engang om det.

Du sagde da,
han boede på Riverside Drive.

I en dyr lejlighed.

Hvem tror du går bankerot?
Du bor, hvor der kun er koldt vand,

og rotterne piler rundt,
men konkurs forskånes du dog for.

- Hvad laver du?
- Astronomi.

Jeg skal aflevere en rapport i morgen.

Sig til, når hun når til Mælkevejen.

Pokkers.

Den snuskede, lille gris.

Han ser på, at Nora tager tøjet af.

Gad vide, om han vil lade mig se med.

Vi klarer det ikke
uden 25 dollar mere om ugen.

Hold op, Jack.
Du bliver bare syg.

Han betalte mig ikke for denne uge,
den tølper.

Fem sælgere blev fyret,
og han skal i teatret i aften.

Jeg har proppet kasserne
med hatte og truthorn.

Når han skal begraves engang,
tager jeg hat og næse på. Den tølper.

Der kommer nok noget nyt.

Tag i templet og bed hele lørdagen.

Der er mænd, der har bedt i 40 år.

Gæt, hvor mange bønner, der skal høres,
før det er min tur?

Det skal nok blive din tur.
Gud har tid til alle.

Stanley! Eugene!
Så spiser vi!

Hvis du kan hjælpe mig med far,
så bare sig frem. Lover du det?

Jeg troede aldrig, du ville spørge.
Bare stik mig bolden, træner.

Du siger ikke noget om
det teaterstykke til onkel Jack.

Lad mig bringe det på bane.

Jeg må alligevel ikke sige noget,
mens jeg spiser.

Lad nu være med at tænke på det.
Du får bare halsbrand.

- Jack, Kate! Det hele er varmt!
- Vi kommer!

Tror du nogensinde, hun bliver gift?

- Blanche?
- Hun er jo ikke grim.

Mændene ser på hende på stranden.

- Hvorfor spilder hun sit liv hos os?
- Hun er ikke typen, der gifter sig.

Hun har da været gift.
Så hun er da typen.

Det var noget andet.
Hun ænser ikke andre mænd.

Hvad med ham Murphy på den anden
side af gaden? Han er da interesseret.

Den fyldebøtte?

Han kan ikke finde vej hjem om aftenen.

Han sov på trappestenen i regnvejr.

Han lå der,
da jeg var ude for at tage mælk.

Han har et godt job.
Han bor hos sin mor.

Pyt med, at han drikker om lørdagen.
Han trænger til en kone.

- Ikke min søster!
- Jack! Kate!

Lad ham møde en,
der også sover på trappen.

Kapitel syv:
'Den store middag.

Det startede som et mordmysterium.

Ingen sagde et ord,
men alle så mistænksomme ud.

Alle holdt blikket rettet mod
tallerknen og så i smug på far.

Pickles!

Bortset fra mig.
Jeg sad overfor Nora.

Chutney.

Jeg tabte min serviet mange gange,
så jeg kunne bukke mig ned

og se på hendes uskyldsrene,
mælkehvide ben.

Ketchup.

Hun var langt væk i tankerne,

for hun glemte sin blufærdighed
et par gange,

så jeg kunne se hende
halvt op ad lårene...

der fører til
det gyldne palads i Himalaya.

Eugene.

Hold så din serviet på skødet.

Stanley vidste, hvad jeg lavede,
for han havde selv lært mig det.

Man kunne høre uret tikke i køkkenet.

Spændingen i luften
var til at skære i med en kniv.

Helt så let var det ikke med leveren.

- Jeg hjælper med desserten.
- Spis din lever.

- Jeg er færdig. Kan du da se lever?
- Du gemte den under kartoflerne.

Se, hvor fint Laurie har spist sin.

En bid mere,
så havde jeg kastet op på bordet.

Og det syn ville Nora næppe glemme.

Afledning var min eneste mulighed
for at undgå at blive ydmyget.

Hvordan går det hos Stroheim, Stanley?

Jeg var ikke stolt af det.

Men i det mindste blev opmærksomheden
afledt fra min lever.

- Hvor længe er det, du har været der?
- Hvor?

Hos Stroheim.

Stroheim?
Halvandet års tid.

Kan han lide dig?

Hvem?

Stroheim.

Ja. Det kan han normalt.

- Kommer du til tiden?
- Altid.

Passer du jobbet og enes med alle?
Så kan han jo også lide dig.

- Bed ham om lønforhøjelse i morgen.
- Lønforhøjelse?

Jeg skar gerne håndledene over,
men leveren havde sløvet knivene.

Din far siger ikke den slags
uden god grund.

Tro mig... Det er nu, du skal spørge.

Jeg tror, jeg har et ben galt i halsen.

Der er ingen ben i lever!

Hvad sker der på danseskolen, Nora?

Ikke noget. Pas dig selv.

Jeg prøver bare at bringe det på bane.

Hvad skete der på danseskolen?

Nora fik en rigtig fin kompliment
af mr. Beckman.

Han sagde, at hun havde...
professionelt talent.

Er mr. Beckman din lærer?

Nej. Han er en af de mest kendte

og respekterede Broadway-producere.

Broadway? Tænk bare.

Er det den samme mr. Beckman

bag den fantastiske
Broadway-forestilling, Abracadabra?

Jeg har hørt, at får en pige
en plads i koret til den slags show,

er hendes karriere stort set garanteret.

Og den erfaring, hun får,
svarer til fire år på universitetet.

Eugene, så er det nok.

Lad nu jeres far spise færdig.

Det gør ikke noget.
Tingene skal jo diskuteres.

Der er familietime.

Sikke en god ide til en radioudsendelse.

'Familietimen'.

Hver onsdag kan man høre
en ny familie spise til middag,

mens de taler om problemerne.
Og man kan også høre opskrifterne.

WEAF præsenterer
Middag i Brighton Beach

med Jacob Jeromes familie

og aftenens specialitet: Kål og lever.

Sponseret af Ex-Lax,
det milde afføringsmiddel.

Eugene, sæt dig!

Er der andet, der skal tales om?
Ellers tænder jeg for nyhederne.

Spis så din lever.

- Jeg kan altså ikke få det ned.
- Spis halvdelen.

- Hvilken halvdel? De er lige ulækre.
- Bare én bid.

Tager jeg en,
nøder du mig bare til at tage to.

Jeg tager det med op.
Jeg spiser det i aften.

Hvorfor laver du lever,
ingen kan lide?

Fordi vi ikke har råd til
oksesteg til syv personer.

Maden må ikke gå til spilde nu.

Vil du ikke have det,
skulle du ikke have øst op.

Det gjorde jeg ikke. De gav mig det.
Det kom med tallerkenen.

Må jeg tale med dig, far?
Det er ret vigtigt.

Er det vigtigere,
end hvad der sker i Europa?

Hvem har pillet ved radioen?

Eugene.
Han snakker om Polen, for pokker.

Ingen piller ved radioen!
Er det forstået?

Gæt, hvem der får skylden
for krigen i Europa.

Hvorfor virker radioen dog ikke?

Hvem af jer har pillet ved den?

Jeg skal vide det i aften.
Ellers kan jeg ikke give Beckman besked.

Ikke nu. Det er ikke så godt lige nu.

Det er det aldrig.

Du beslutter ikke noget.
Og jeg har ikke andre at tale med.

Jeg bestemmer selv,
hvis ingen andre er interesseret.

Nora!

Pokkers!

Tror du virkelig, at der bliver krig?

Altså også i USA?

Vi er allerede med. Måske ikke lige os,
men hele familien i Europa.

Har mor ikke tanter og nevøer der?

Jo. Og min fætter Sholem er i Polen.

- Med seks børn, ikke?
- Ja, seks børn.

- Gud ved, hvad der skal blive af dem.
- Jack, gå ind og tal med Nora.

Du er den eneste, hun lytter til.

Hvad, hvis de kommer til USA?
Skal de så bo hos os?

Vi tager imod,
hvad Gud må bringe for vor dør.

Hvor skal vi gøre af dem,
hvis de kommer herover?

- Hvordan får de mad?
- Båden er her ikke endnu.

Jeg tager mig ikke af både,
der ikke er kommet.

Vi tales ved senere, ikke?
Før du går i seng.

- Hvor skal du hen?
- Hen i butikken.

Jeg skal hente min astmamedicin.

Det gør jeg.
Du skal ikke ud så sent.

Du må holde op med at tænke,
at alle er dit ansvar.

Stan, hvem har kvarterets bedste babser?

Har du ikke andet end sex i hovedet?

Det tror jeg, mrs. Laski har.

Dem ville jeg gerne gramse på.

Hun har store babser.
Dine hænder er alt for små.

Ikke hvis jeg tog baseball-handsker på.

Skal jeg køre dig hjem, mrs. Morton?

Hej, mr. Murphy. Det er ikke ret langt.

Det er ikke afstanden.
Det er selskabet.

Okay. Tak.

Er det din bil?

Min? Nej. Biler er luksus.
Jeg stræber ikke efter luksus.

Til gengæld har jeg en svaghed

for venner, der stræber efter luksus.

Du har altså det irske smil.

Vel har jeg ej.

Er det det, man kalder smiger?

Ja, helt sikkert. Men det er også fikst,
når man vil have nogens opmærksomhed,

så de lægger mærke til en.

Jeg har lagt mærke til dig i månedsvis.

Ja, det har jeg bemærket.

Jeg drømte noget i nat.

Det var om en pige. Jeg ved ikke,
hvad hun hedder, men hun var smuk.

Vi kyssede rigtig meget
og gnubbede os mod hinanden.

Og jeg kunne mærke,
der var noget på vej.

Pludselig eksploderede det,

som om dæmningen sprang læk.

Og pludselig flød alting
bare ud til havs.

Det var mit livs bedste fornemmelse.

Da jeg vågnede, var jeg...

Helt våd? Du havde en erotisk drøm.

Dem har jeg masser af.

Har du? Der er altså ikke noget galt
med mig, når den slags sker?

- Har du aldrig haft en før?
- Jo, men jeg sov fra det.

Har du prøvet at gøre det selv?

Hvad mener du?

Har du aldrig pillet ved dig selv?

- Nej! Aldrig!
- Sludder. Jeg har da hørt dig.

- Du piller tre, fire gange om ugen.
- Du er tosset!

Du har kørt en pæn omvej.

Ja, og jeg kan en genvej,
så vi kører endnu længere.

- Du godeste.
- Hvad er der?

Det er min søster. Stop bilen.
Jeg vil ud her.

- Vil du ikke ses sammen med mig?
- Nej, helt ærligt.

- Hun er ligeglad med mig. Det ved jeg.
- Det har hun aldrig sagt.

Folk mener, jeg er for sorgfri,
men jeg er en ærlig mand,

- og jeg er aldrig uterlig over for dig.
- Det ved jeg godt.

Vil du så spise middag med mig
på Chardhov på onsdag?

Det er et respektabelt etablissement.

Ja, tak.

Tak for turen.

Kate, hvorfor er du ude?

Jeg skulle hente lakrids til Laurie.
Hun vågnede og var helt våd af sved.

Kom. Jeg er så lækkersulten.

Det er der ikke noget galt i.
Det gør alle da - især på vores alder.

Det er naturligt.

Tænk, at vi snakker om det her!

Alle gør det da,
ellers går stemmen ikke i overgang.

Hvor får du det fra?

Er det fra en lægebog eller hvad?

- Det er puberteten.
- Hvad?

Puberteten.
Har du aldrig hørt det ord før?

Læser du ikke bøger?

Jo. Greven af Monte Cristo.
Der stod ikke et ord om puberteten.

Selv far har gjort det.

Far?

Vores far?

Du er skidefuld af løgn, er du.

Du må ikke bande. Du er bare et barn.
Jeg vil ikke høre dig sige den slags.

Så du må gerne sige pubertet,
men jeg må ikke sige en skid?

'Pubertet' er et rigtigt ord.

'Skid' er for fyre,
der hænger på stranden.

Hvad skal jeg ellers sige,
når du siger, far gokker den af?

Jeg siger jo ikke, han stadig gør det,
for nu er han jo gift.

Men da han var barn. 14-15 år.

Hele verden gokker da af.

Også præsident Roosevelt?

Jeg kan godt glemme hans fødselsdag,
men jeg glemmer aldrig, da han døde.

Nogle gange lyder du,
som om livet var forbi.

Du er stadig smuk,
hvis ikke du kneb øjnene sådan sammen.

- Du må altså ud af huset.
- Det kommer jeg da også.

Det er Jacks årlige firmafest

næste onsdag på Commodore Hotel.

Jack siger, du skal med.
Han bad mig spørge dig.

Mig? Hvem kender jeg da fra Jacks firma?

Du skal med os. Du kan møde folk.
Max Green sidder ved bord med os.

Han er deres bedste sælger.
Han er så skæg. Ham vil du kunne lide.

Han er enkemand.
Hans kone døde sidste år.

- Af tuberkulose.
- Tak, Kate.

Men jeg har planer onsdag aften.

Vigtigere end det her?
Det er jo kun én gang om året.

Jeg skal spise middag med nogen.

Skal du ud at spise med en mand?

Det var da dejligt.
Hvorfor har du ikke sagt det?

Med mr. Murphy.

Hvem er mr. Mur...?
Nej, nej.

Skal du spise sammen med ham?
Han tager dig til en værre bule.

Vi skal på Chardhov,
den ungarske restaurant.

Du har ikke mødt ham.

- Hvorfor har du så meget imod ham?
- Jeg kender hans type.

Jeg skal bare lugte hans ånde,
når han åbner vinduet.

Gokker piger den også af?

Fem gange så meget som drenge.

Fem gange så meget.

Er det et nøjagtigt tal?

Hvor ved du alt det fra?

Man hører ting. Lærer om det.

Det går i arv
fra generation til generation.

Sådan spreder vi vores kultur.

Fem gange så meget som drenge.

Nogle af dem, der ikke vil hilse på dig,
de gokker den da af hele natten.

De er mennesker ligesom os.

De har de samme behov og lyster.

Hvordan gør piger det?

Det kan jeg ikke forklare.

Kom nu. Så giver jeg en is.

Jeg vil være din slave i en hel måned.
Sig nu, hvordan de gør.

Jeg har altså
et stort problem i mit liv.

Jeg har ikke tid til at forklare,
hvordan piger onanerer.

Tegn det. Jeg har en blyant med.

Vil du have farver?
Måske skal det være i farver.

- Hej, hvem kommer først?
- Hov!

Hvad tror du,
en mand som ham leder efter?

Vi voksede op med hans type på Avenue A.

Hvor tit kom Stanley og Eugene
ikke hjem gule og blå,

fordi de fik bank af de irske bøller?

Nu er du ikke fair.
Vi gik langs stranden i torsdags.

Han var meget beleven.

Han sagde,
hvor i Irland hans forældre kom fra.

Deres liv var ikke lettere
end mors og fars.

- Det var ikke så hårdt som i Rusland.
- Han har et godt job.

Han lugtede ikke af sprut.

- Han var den perfekte gentleman.
- Ja, på stranden.

Det er noget andet, når solen går ned.
Jeg er ligeglad. Gør, som du vil.

Nora gør det garantrisset ikke.

Jeg kunne vinde hver en øre, du har.

Går hun måske i brusebad hver gang,
hun er ude på wc?

Det er løgn! Ikke Nora.

Var det hende, du drømte om?

Nej. Det var en anden.
En af pigerne fra stranden.

Det var Nora.
Jeg har godt set dig.

Det er derfor, du tabte din serviet.

Hun gør mig vild.

Jeg er vist forelsket i hende.

Glem det. Hun er din kusine.

- Og hvad så?
- Det strider mod naturens orden.

Man kan ikke gifte sig med ens kusine.
Man får børn med ni hoveder.

En middag med Frank Murphy
på Chardhov går nok.

Jeg vil bare ikke have,
at du bliver ked af det.

Jeg vil dig kun dit eget bedste.

Jeg kan klare alt - undtagen
at nogen i familien er sure på mig.

Jeg kan da ikke blive vred på dig.

Det sværger jeg ved mit liv.

Du skal bare ikke forvente,
at jeg er alt for venlig.

Jeg byder på nødder,
men der vanker ikke øl.

Må jeg se mr. Beckman i morgen?
Ja eller nej?

Har du talt med onkel Jack?

Det er lige meget, hvad han sagde.
Det er din eller min beslutning.

Hvem tager den så?

Jeg sagde, at var jeg hendes far,
skulle hun få sin studentereksamen.

Der er andre forestillinger.
Vær tålmodig, sagde jeg.

Lad mig nu.
Ellers kommer jeg aldrig nogen vegne.

Du lovede, du ville gøre,
hvad onkel Jack sagde.

Han tager ingen beslutninger.
Han giver bare gode råd.

Jeg vil have en beslutning.
Fra dig. Ikke?

Du tager din studentereksamen.

Du siger til mr. Beckman, du er for ung.
Du siger, at din mor sagde nej.

Det er min beslutning.

Javel.

Tak for rådet, onkel Jack.

Jeg giver dig besked
om min beslutning i morgen.

Jeg gad godt se Nora nøgen
bare én gang. Ville du ikke det?

Det har jeg da. Masser af gange.

- Har du set Nora nøgen?
- Ja.

Jeg overraskede hende på wc og sagde,
jeg ikke vidste, hun var derinde.

Du er bare pervers!

Vis mig, hvordan man gør med låsen.

- Hej, drenge!
- Hej, mr. Murphy.

Dejlig aften.
Ja, sikke en dejlig aften.

Det er det da.

Det er det da.

Han tror vist,
han er med i et stykke af Shakespeare.

Han har nok fået lidt til næsen.

Tror du, han og tante Blanche gør det?

Nej. Hun er enke.
Den slags gør enker ikke.

Jeg siger det kun,
så du må ikke hade mig.

Hvad?

Jeg synes,
tante Blanche har en flot røv.

De spærrer dig inde på en sex-anstalt.

Var jeg din søster,
turde jeg ikke bo i samme hus som dig.

Hvad, hvis tante Blanche og Nora
går i brusebad sammen?

Fik jeg det at se,
takkede jeg Gud og blev rabbi.

Kom.

Hvornår bliver det lettere?

Når du får syv timers søvn hver nat.
Så bliver det ikke lettere.

- Han er hjemme.
- Taler du med ham nu?

Det er nu eller aldrig.

Held og lykke.

Hej, far.

- Kan vi snakke sammen nu?
- Har du lavet radioen?

Den er så god som ny.

Den er næsten ti.
Så kan jeg høre de sene nyheder.

Jeg laver mine lektier færdig.
Godnat.

Læg kagen på bordet.

- Hvilken kage?
- Småkagen i din lomme.

Læg den på bordet.

Kan du lugte en småkage
fra tre meters afstand?

Jeg hørte nogen
ved kagedåsen i køkkenet.

Pludselig gør alle bare, hvad de vil.

Din far er ked af det.
Tante Blanche og Nora er kede af det.

Læg så den kage på bordet!

Kan vi ikke sidde udenfor?
Alle kommer altid igennem her.

- Men der er snart radioavis.
- Bare snak, hvor I vil.

Jeg går i seng.

Fem minutter. Ikke længere.

Eugene!

- Hvad?
- Giv mig den småkage.

- Kan du ikke sætte dig ned?
- Det tegner søreme lovende.

Jeg har et problem.

Det har man jo, når man bor her i huset.

Luk døren!

Undskyld!
Der må være noget galt med låsen.

Det må være svært at være far.

Alle taler med dig om deres problemer.
Du skal kunne diske op med alle svarene.

Hold op med at fedte.
Bare host op med problemet.

Jeg blev fyret i dag.

- Hvad?
- Fald nu ned og lad mig forklare.

Kom du for sent?
Var du næsvis?

- Var du næsvis?
- Jeg kan stadig få mit job tilbage.

Du skal hjælpe mig med en beslutning.

Få det job.
Pyt med, hvad problemet er.

Det er et dårligt tidspunkt
at være arbejdsløs på.

Hun så mig sidde på lokum.

Nora så mig på lokummet.
Gid jeg var død!

Pas på, hvis du går på wc.
Låsen er i stykker.

Og hvad så? Der er ingen,
der gider se mig komme ud af brusebadet.

Hvad mener du?

At visse personer her i huset
er ferme til at bruge en skruetrækker.

Da jeg var 12, talte du med mig
om principper. Kan du huske det?

Principper er én ting,
at miste sit job er en anden.

Lad mig nu forklare...

Fortæl du bare,
hvis ellers det ender lykkeligt.

Det var på grund af Andrew,
ham den farvede, der fejer.

Så fortalte Stanley hele historien.

Som var det Gettysburg-talen.

Far må have været helt udkørt,

for han skulle både
håndtere Stanleys principper,

Noras karriere, hans firmas konkurs,

hvordan han får Blanche gift
og Lauries hjerteflimmer.

Oven i alt det
kunne 37 polske slægtninge

når som helst troppe op
og bede om husly.

Enten har jeg en skriftlig undskyldning,
eller også kan jeg blive væk.

Stanley dog.

Undskyld, far.

Du skulle ikke have fejet
skidt på hans sko.

Især ikke, når nogen så det.

Han er din chef. Han betaler din løn.

Hans penge giver os mad på bordet.

Det ved jeg godt.
Jeg kan godt se, hvor du vil hen.

Men du gjorde noget heltemodigt.
Du forsvarede en kollega.

Var der ikke andre?

- Jeg var den eneste.
- Det skal du være stolt af.

Du gjorde, hvad du tror på.
Du holdt på dine principper.

Derfor skrev jeg ikke brevet.
Jeg vidste, du ville forstå det.

Spørgsmålet er,
om vi har råd til principper lige nu?

Ja, det er ret svært.

Eugene må holde op med at læse.

Han vil studere og blive forfatter.

Gid jeg kunne have sendt dig.
Det har altid naget mig meget.

Jeg kan lide at arbejde.
Jeg har også bestemt mig.

Jeg skriver det brev.

Hvordan har principperne
det så i morgen?

De har det bedre allerede.

Du sagde, du var stolt af mig.
Det var det vigtigste.

Tænk over det, Stanley.

Du gør, hvad du selv mener, er bedst.

- Hvad har du besluttet?
- Jeg skriver det brev.

- Jeg vidste, han kunne overtale dig.
- Jeg bestemte selv.

Vil du hjælpe med at skrive det?

Sagen er,
at folk normalt får penge for den slags.

Professionelle brevskribenter.

- Jeg betaler dig ikke.
- Jeg vil ikke have penge.

- Hvad så?
- Sig, hvordan Nora ser ud uden tøj på.

Altså! Hvor liderlig kan man være?

Det ved jeg ikke.
Hvad er rekorden?

Næste dag tog vi på kirkegården,
for det var tre år siden,

at onkel Dave døde.

Jeg spurgte mor,
hvorfor vi lægger sten på graven.

Hun forklarede, at det var skik og brug.

Så er det godt, at skikken ikke var

at lægge appelsinskræller på graven,
men så var hun nok blevet sur.

Nora. Kom nu.

Jeg kunne godt lide onkel Dave,
men jeg havde ikke lyst til at græde.

Jeg håber ikke, han så det.

Det var kun mor, der vidste,
at far arbejdede som taxachauffør,

så han kunne tjene det,
han mistede på festartiklerne.

Han blev slidt helt op
og fik et mindre hjerteanfald.

Lægerne sagde, det var en advarsel,
men han måtte holde op med at arbejde.

- Hvad skete der?
- Alt er fint.

- Han havde det bare skidt.
- Vi kørte ham bare hjem.

- Godnat.
- Godnat, sir.

For første gang i mit liv
blev jeg rigtig bange.

Bange for, at jeg en dag
måtte ud på kirkegården

og lægge en sten på min fars grav.

Jeg er fri!

Kast den herover.

Louie, jeg er fri!

Ja!

Eugene. Kom her.

Hvad har jeg sagt om at larme
ude foran huset?

- Hent din fars avis.
- Nu?

Nej. Til næste år.
Og kør på fortovet.

Bliver du ramt af en lastbil,
er der ingen kære mor.

Hvis jeg sagde, jeg havde mistet
begge hænder i en ulykke,

ville hun sige: 'Gå op
og vask dit ansigt med fødderne.'

- Kom her!
- Hvad? Jeg har betalt for avisen.

Din far er syg.
Vil du tage livet af ham?

- Hvad?
- Tror du, din far bliver rask,

hvis han hører hans søn
vædder i billardsalonen?

Stanley? Er han der?

Få ham ud derfra,
og du holder dig også fra den slags!

Det var ellers sådan et pænt kvarter.

Jeg vandt.

Betaler I, eller vil I spille igen?

Okay. Hvorfor ikke?

Bare gør klar.

- Hej.
- Hvad laver du her?

Gå hjem. Vi ses senere.

- Vinder du?
- De har ikke en chance.

To spil mere.
Jeg kan tjene hele fars ugeløn.

Lad mig se på. Jeg bringer held.

Jeg har ikke brug for held.
Tag nu og smut med dig.

Et spil.
Jeg dør ikke af at se ét spil.

Ud med dig, sagde jeg!

Undskyld.

Du skal gøre, som jeg siger.

Du starter.

Du skulle se din mors nye kjole.
Hun ser fantastisk ud.

Jeg venter på, hun gør sin entré.

Hvis mor gifter sig med mr. Murphy,

skal vi så bo i det mørke hus
med den uhyggelige, gamle dame?

Så langt er vi ikke nået.

Lad os nu få
middagen på Chardhov overstået.

Tag en nød. Kun én.
De er til gæster.

- Hej.
- Jeg sagde, du skulle gå hjem.

Hvor meget vandt du?
Sig det nu.

Det var aftalt spil.
De snød mig.

- Hvor meget tabte du?
- De var nogle fidusmagere.

- Hvor meget tabte du?
- Hele min løn. 17 dollar.

Hele din løn?
Hvorfor væddede du hele din løn?

Jeg troede, jeg kunne slå dem.
Jeg slog alle andre.

Jeg tror, jeg skal kaste op.

Nå! Du må have været sulten.
Det er da et godt tegn.

Jeg kedede mig.
Der var ikke andet at lave.

Blanche kommer ind og ser dig,
før hun går.

Sig, hun ser smuk ud.
Du ved, hun mangler selvtillid.

Hvornår har jeg sidst fortalt dig,
at du er smuk?

Hvorfor siger du det nu?

Nogle gange glemmer jeg
at fortælle folk, hvad jeg synes.

Bliv nu rask.
Tag mig med til festen næste år.

Så skal jeg nok være smuk.

Var han ikke så syg,
fortalte jeg ham sandheden.

Dør han, tager jeg livet af mig.

Bare sig, du har tabt pengene.
Du havde hul i lommen.

- Den har jeg allerede brugt.
- Hvornår?

I november. Jeg tabte fem dollar.
'Tjek lommerne hver morgen.'

Væddede du også de fem dollar?

- Nej, jeg gav dem til en pige. En pro.
- En pro-hvad?

Prostitueret?

Besøgte du en af dem?
Kors i røven!

- Du må ikke bande.
- Koster det en femmer?

2,50. Fyren skylder mig stadig.

Hvordan var hun?
Var hun pæn? Hvor gammel var hun?

- Nu holder du op.
- Tog hun alt tøjet af?

Skal jeg fortælle dig om nøgne piger,
hver gang jeg har problemer?

Gå ud på wc og gok den af,
og se så at blive voksen.

Jeg går ud.

- Jeg kommer sent hjem. Godnat.
- Hvor ud?

Jeg har en date med Larry Clurman.
Vi skal i biografen.

Vil du ikke se, hvor fin din mor er?

Hun ser sikkert flot ud.
Det behøver jeg ikke fortælle hende.

Din mor bliver sikkert ked af det,
hvis du ikke siger farvel.

Jeg ved præcis, hvordan min mor har det.

Men hun ved ikke, hvordan jeg har det.

Nora!

Gider du hjælpe mig?

Hold så op. Jeg prøver at tænke.

Lad være med at vrisse.
Det var ikke min skyld.

Jeg har ingen storebror til at hjælpe
mig. Jeg måtte klare alting selv.

Du er heldig, du er den yngste.

Du har ikke samme ansvar som mig.

Du går i skole
og prøver at se pigernes trusser.

- Jeg knokler da i skolen.
- Gør du det?

Så lad mig se din karakterbog.

Det var den første i går.
Så får I karakterer.

Det behøver jeg ikke.
Du er ikke min far.

Jo, jeg er, så længe far er syg.

Jeg er den eneste i familien,
der arbejder.

Er du? Hvor er din løn så, farmand?

Hvor jeg dog hader dig.
Du er sådan et røvhul.

Jeg hjælper altid dig.
Du hjælper aldrig uden få noget for det.

- Jeg hader dig, din lus!
- Ikke så meget, som jeg hader dig.

Du snorker, du piller tæer,
og du får badeværelset til at stinke.

Giv mig din karakterbog.
Jeg banker dig!

Vil du have den?
Her er min skide karakterbog!

Dit røvhul!

Fire A'er og et B?

Jack?

Hvad laver du hernede?

Jeg ville møde ham Murphy.

En fremmed mand
vil gerne møde en anden mand.

Så har han det bedre.

Jeg blev så bange,
da du ikke var på dit værelse.

Du ser ikke sådan ud.
Du ser smuk ud.

Her. Tag dem på.

Du må ikke sige nej.

Lad mig give dig dem på.

Kate, dine perler.
Dine dyre perler.

De gør jo ingen nytte
ved altid at ligge i skuffen.

Perler er som folk. De kan lide
at komme ud og blive vist frem.

Du skulle have haft dem på
til festen i aften.

Jeg var så optaget af mig selv,
at jeg glemte, du ikke kommer til fest.

Jeg er bange for at tabe dem.

Lad mig se, hvordan de ser ud.

Laurie, gå op og hent Nora.

Jeg vil vise Nora dem.

Hun er her ikke.

Hun gik.

Hvad mener du?
Uden at sige farvel?

Hun skulle mødes med nogen,
så du ser hende, når hun kommer hjem.

Hun kunne være kommet ind.
Jeg ville jo gerne se hende.

Du skal ud og more dig.
Det her kan du ordne senere.

Hun er sur på mig, ikke?

Hun ved, hvor let hun kan såre mig.

Det er takken for at prøve
at tage en beslutning.

Jeg har lyst til is til dessert.

Laurie, har du lyst til is?

Valnøddeis?

Valnøddeis til dig,
ahorn- og nøddeis til mig.

Gå op og sig til Eugene,
han skal ud og handle for mig.

Hun gør det.

Hun tager det hele af.

I dag sker det.

Kære gud, du må ikke lave tåge.

Eugene, din far vil have,
at vi går i butikken.

Pokkers.

Sig, at jeg er syg.
Sig, jeg har diarre.

Vil du ikke have is?

Is? Vent lidt.

- Vil du have is, Stan?
- Nej.

Jeg har ingen viljestyrke.

Hvordan bliver jeg forfatter
uden at lide?

Jeg ville opgive skriveriet, hvis jeg
kunne se en nøgen pige og spise is.

Han vil have ahorn- og valnøddeis.

Eugene. Gå over til Hansen.
Laurie siger, hvad du skal have.

Jeg skal bruge penge.

Jeg har lige betalt lægen 15 dollar.

Stanley fik løn i dag.
Bed ham om hans løn.

Her er en dollar. Skynd dig,
så Laurie kan møde mr. Murphy.

Hvem kommer først?
Jeg hinker.

Jeg må ikke løbe.

Jeg hinker og holder vejret.

Kalder hun?

- Jeg tror, hun kalder på dig.
- Hvad tror du, hun vil?

Du skal smage edderkoppesuppen.

Hold op!

Skal jeg gå?

Ja. Hun er fin nok.

Jeg henter isen.

Bliv nu ikke for længe,
ellers bliver du helt irsk.

Måske kommer hun ikke tilbage.

Måske stikker hun af
til Boston eller Washington,

eller gud ved hvor.

Er det det, du vil tale om på din date?

Han begynder at drikke om fem minutter.

Tror du?

- Hvad gør jeg, hvis han bliver fuld?
- Så kommer du hjem.

Har du penge til en taxa?

Nej, jeg tog ikke nogen.

Vent. Vent her.
Jeg får en femmer af Stanley.

Nu har jeg noget nyt at bekymre mig om.

Er du derinde?

Åbn vinduet. Du lufter jo aldrig ud.

Tante Blanche skal bruge en femmer.

Stanley. Fik du løn i dag?

- Ja.
- Vis mig pengene for denne uge.

- Giv mig kuverten.
- Jeg har den ikke.

- Har du ikke kuverten?
- Jeg har ikke pengene.

- Hvad mener du?
- Jeg har dem ikke. De er væk.

Væk. Hvor er de henne?

De er bare væk.

Jeg har dem ikke og kan ikke få dem.
Det kan jeg ikke gøre noget ved.

Lad nu være med at spørge mig om mere.

Hvad mener du med det?

- Hvad skete der med de 17 dollar?
- Siger jeg det, sladrer du til far.

Hvorfor skulle jeg ikke sladr...?

Jeg vil vide,
hvad der er sket med de penge.

Jeg spillede dem op.

Jeg tabte dem i billard.

Okay?

Er du så glad?

Er du glad nu?

Det vil jeg ikke tænke på nu.

Først skal jeg have
tante Blanche ud af huset.

Jeg skal også tænke på din fars helbred.

Du kan sidde her
og finde på en undskyldning.

Du blev bestjålet. Nogen huggede dem.
Det siger du til din far.

Fortæller du ham sandheden,
tager du helt sikkert livet af ham...

Jeg vil ikke...
Hvorfor er jeg så nervøs?

Jeg lover, at han er dobbelt så nervøs.

Var det døren?

Bliv her.

Bliv siddende.

Jeg troede, jeg hørte nogen.

Kate!

Hvad er der?

- Hvad er der galt?
- Ikke noget.

Jeg er bare så nervøs.

Du er urolig for Jack.
Han skulle ikke være kommet ned.

Han ved, han skal hvile sig.
Hvad betaler vi ellers lægen for?

Jeg skulle ikke have inviteret
mr. Murphy herover.

Det er derfor, Jack kom ned.

Det er ikke bare mr. Murphy.
Det er Jack og alle sammen.

Alle i huset har problemer.

Sagde Nora noget, du blev ked af?

Hent din taske.
Han kommer om lidt.

Jeg ved godt, hun har været
vanskelig de sidste par dage.

Hvorfor er det altid Nora?

Hvorfor er det dit problem?
Er du den eneste, der har problemer?

Det har vi alle sammen.
Vi har alle vores at slås med.

Tilgiv mig. Undskyld, Kate.
Jeg forstår det godt.

Ja? Hvad?

Jeg har lige været
verdens mest uhyggelige sted.

Ikke nu.
Tante Kate og jeg snakker sammen.

Jeg var i mrs. Murphys hus.
Hun spurgte, om du kunne komme nu.

Hun sagde, det var vigtigt.

Hvad vil hun?

Det sagde hun ikke.
Jeg ville bare ud igen.

Så gav hun mig en grøn småkage.

Måske skal han arbejde over.
Jeg kommer igen om lidt.

Så kan vi snakke færdig.

Jeg ville selv være kommet,

men jeg har efterhånden
svært ved at krydse gaden.

Der er alt for mange biler.

Selvfølgelig.

Jeg er ked af at sige,
at min søn Frank beklager.

Han kan ikke holde
sin middagsaftale med dig.

Frank er på hospitalet.

Du godeste. Er han okay?

Han er gudskelov ikke
kommet noget alvorligt til,

men følgerne er slemme nok.

Han kørte spritkørsel i en vens bil.

Han bliver anklaget af politiet for det.

Det er jeg vis på.

Så snart Frank
får løst sine problemer her,

rejser vi nordpå i New York

til en klinik, hvor han kan få hjælp.

Der har vi også noget familie,
som vi kan bo hos.

Det er jeg forfærdeligt ked af.

Sig til Frank,
at jeg ønsker ham alt godt.

Det kunne have været dig
i bilen sammen med ham.

Jeg advarede dig
fra start af om hans slags.

Hold op med at kalde dem 'hans slags'.

- Hun er mor ligesom du og jeg.
- Hvad er han så? Sig, hvad han er.

Han er en plaget mand.
En, der har brug for hjælp.

Du kender jo ikke engang manden!

Jeg kender ham.
Jeg ved godt, hvordan de er.

Du skulle nødig snakke.
Er vi meget bedre?

Er vi da noget særligt?
Her er alle fattige.

Vi kan i det mindste vise nåde.

Hvorfor?
Hvad har jeg råd til at give?

Er jeg måske stadset ud
til ingen verdens nytte?

Lovede jeg dig guld og grønne skove?

Jeg ville jo bare hjælpe dig.

Ingen holder mere af
deres familie end dig,

men vis i det mindste medlidenhed
for andre, der har problemer.

Hvad kommer det mig ved?
Hvem passer måske på mig?

Jeg har gjort nok i livet for andre.

Du ved godt, hvad jeg mener.

Nej, jeg gør ikke.

Sig, hvad du mener.
Hvilke 'andre'?

Dig! Celia! Far, da han var syg.

Du ved godt hvilke 'andre'. Fik jeg
måske ikke tit tæv for ting, du gjorde?

Hvor mange kjoler måtte jeg undvære,
så du kunne se ud af noget?

Jeg måtte tage slæbet.
Du var den kønne.

Sådan skal du ikke tale til mig.
Det har du ikke ret til.

Det er Jack, ikke? Du bebrejder mig for,
hvad der skete med Jack.

Hvorfor tror du ellers, han er syg?

Hvorfor måtte politiet
bære ham hjem midt om natten?

Så Nora kunne gå til dans?
Så Laurie kunne komme til lægen?

Du bekymrer dig om din ven,

men ikke om dem, der må bæres hjem,
så du kan få tag over hovedet.

Hvorfor har du ikke sagt,
hvordan du har det før?

Jeg havde for travlt
med at tage mig af alle.

Hold da op...

Din mor og min mor er oppe at skændes.

Om hvad?

Din mor måtte tage slæbet,
min var den kønne.

Hvad?

Kunne jeg flytte med Nora og Laurie
i aften, gjorde jeg det.

Men det kan jeg ikke.
Jeg har intet sted at tage hen.

Kunne de blive her et par uger,
ville jeg sætte stor pris på det.

Til jeg kan finde et sted at bo.

- Så henter jeg dem.
- Hold nu op med det vrøvl.

- Isen.
- Ikke nu!

Jeg kender en dame i Manhattan Beach,
som jeg kan bo hos.

Så finder jeg et job.

Jeg vil gøre hvad som helst,

men jeg vil ikke ligge nogen til last,
så længe jeg lever.

Blanche, hold op!

Hvad fanden er det, der foregår?

To søstre skændes om noget,
de skulle have ordnet for 25 år siden.

Fortæl hende,
hvordan det er at være storesøster.

Råb ad hende, Blanche.

For første gang i dit liv, så sig,
at hun skal skride.

Når I begge to har fået luft,

så giv hinanden et knus
og spis middag.

Isen smelter jo, for pokker.

Uanset hvad Kate siger til mig,
vil jeg altid elske hende,

men jeg må ud herfra.

Gør jeg det ikke nu,
mister jeg den sidste rest selvrespekt.

Og når jeg bliver gammel,

ville jeg gerne have så meget
selvrespekt som mrs. Matthew Murphy.

Der er sket noget, siden du er sådan.
Og det var ikke Blanche.

Det var noget andet. Hvad?

Sig til børnene,
at vi spiser i køkkenet i dag.

Hej, Stan.

Hej, Stan, har du...?

Stan!

Stanley, vent!

Hvorfor gør du det?
Du siger altid, man ikke skal stikke af.

Jeg stikker ikke af. Jeg rejser.
Børn stikker af.

- Ved far noget om min løn?
- Du fortalte mor det. Hvorfor?

Jeg havde 12 gode løgne.

- Jeg må rejse.
- Jeg har 1,12 dollar til dig.

- Det er alt, jeg har.
- Jeg klarer mig.

Vær nu sød.

- Tag pengene.
- Jeg betaler dig.

Bliver der krig, bliver jeg sergent.
De tjener godt.

Varer den længe nok, melder jeg mig.
Måske til samme deling.

Du skal ikke i krig,
hvis ikke de henter dig.

Lov mig, du vil studere.

Du må ikke rejse.

De bliver gode igen.
De vil ikke være sure på dig altid.

Jeg var sur på dig. Det gik over.

Der er kun problemer med mig.

Du skal ikke ende som mig.

Hvad er der så skidt ved dig?

Pas på dig selv, Euge.

Hej, Euge.

Hvis du skriver om mig,
så kald mig Hank.

Det navn har jeg altid kunne lide.

Det sker nok for alle på et tidspunkt...

Man siger: 'På det tidspunkt
endte hele min barndom.'

Da Stanley steg på toget,

vidste jeg, at det var det tidspunkt.

Og jeg var bange.

Jeg var ensom,

og jeg hadede min mor og far
for at gøre ham så ulykkelig.

Jeg hadede også Stanley lidt,

fordi han efterlod mig
til selv at blive voksen.

Jeg prøvede at skjule det så længe
som muligt, men de ville jo opdage det.

Så jeg sagde det bare.

Jeg sagde,
at Stanley havde meldt sig til hæren.

Hvilken hær?

Den amerikanske.
Hvor mange hære er der da?

Nej! Ikke uden at tale med mig først.
Ikke Stanley. Ketchup.

Jeg så ham tage med toget.

Han kommer ikke hjem i aften.
Bare vent.

Han går rundt i New York.

Han er sur,
fordi vi var oppe og skændes.

- Han kommer, når det bliver koldt.
- Skændes om hvad?

- Skændes om hvad?
- Han tabte sin løn.

Han spillede billard og tabte 17 dollar.

Han ville bare vinde,
hvad far ikke tjener, når han er syg.

Det var derfor.
Det er derfor, han har meldt sig.

Han skulle have talt med mig.

Jeg er hans far!
Er han bange for at tale med mig?

Han elsker dig så højt,
han ikke ville sige det til dig.

Det lød godt nok, som om Stanley
hellere måtte glemme alt om hæren

og melde sig til Fremmedlegionen.

Jeg vil tale med dig.

Hvordan var middagen?

Der var ingen.
Mr. Murphy havde et uheld.

Det er jeg ked af. Er han okay?

Han har sine problemer.
Ligesom alle andre.

Jeg var ked af, du tog af sted i aften
uden at sige farvel.

Det har du aldrig gjort før.

Kan vi tale om det i morgen tidlig?

Jeg rejser, Nora.
Jeg flytter ud i morgen tidlig.

- Hvad snakker du om?
- Tante Kate og jeg skændtes.

Vi sagde rædsomme ting til hinanden.

Jeg flytter ind hos Louise
i Manhattan Beach,

til jeg kan finde et job.

Så sender jeg bud efter dig og Laurie.

Det er bare løgn!

Så du kan godt rejse fra os,
men jeg må ikke rejse fra dig?

Jeg var ikke bange for,
at du ville rejse.

Jeg var bange for din fremtid.

Så jeg opgav den ene chance,
jeg nok aldrig får igen. Ikke?

Jeg måtte bøde for,
hvad du ikke kan med dit eget liv?

Du har ikke ret til at dømme mig.

Dømme dig?

Jeg kan ikke engang tale med dig.
Jeg er luft for dig.

Jeg har prøvet at tale med dig,
men der var aldrig tid.

Alt, hvad du havde at give, fik far.

Da han døde,
gav du alt, hvad du havde til...

Hvad ville du sige?

Jeg har altid været jaloux på Laurie.

Hun er heldig,
hun var syg, da hun blev født!

Jeg bad til at få en skrækkelig sygdom
eller at blive ramt af en bil,

så jeg ville have et vissent
og lemlæstet ben.

Så kunne jeg klatre op i sengen til dig
bare én eneste gang,

når det var koldt og regnede,
og tale med dig og kramme dig,

til jeg faldt i søvn i armene på dig.

Bare én gang.

Lille Nora.

Er det, hvad du tror om mig?

Er det da værre,
end hvad du tror om mig?

Du får ikke lov til at såre mig!

Jeg vil ikke lægge ryg til alle
de frustrationer og ulykker,

som du og tante Kate eller andre,
vil tørre af på mig.

Jeg har ikke skabt verden.

Jeg bestemmer ikke over liv eller død,
over fattig og rig.

Hvem der er elsket,
og hvem der føler sig snydt.

Hvis du føler, at Laurie får mere,

føler jeg mig snydt over,
min mand døde som 36-årig!

Jeg er ked af, du ikke føler dig elsket,

og jeg vil gøre alt for at ændre det.

Men jeg vil aldrig mere være
en bange og hjælpeløs kvinde.

Jeg har allerede begravet en,
jeg elsker.

Nu skal jeg begrave en, jeg hader.

Nu ejer onkel Sam dig.
Du hører fra os om tre uger.

Se ikke så urolig ud.
Vi skal nok få et mandfolk ud af dig.

Jeg skal nok gøre mit.

Okay, soldat. Skriv under her.

Er der noget galt?

Hvad?

Ja, jeg rejser altså.

Jeg ville ikke rejse
uden at sige farvel.

Blanche.

Du må ikke rejse.

Jeg er så ked af det, jeg sagde.

Du må ikke gøre det værre.

Jeg sværger ved gud,
at der ikke vil være vrede ord

mellem dig og mig igen.

Men jeg er bange for
at finde mig for godt til rette her.

Rejser jeg ikke nu, hvornår så?

Døren er åben.
Du kan rejse, når du vil.

Find et job først.
Find dig en lejlighed først.

Hvad med Murphys lejlighed?

Den kan ikke være ret dyr.
Hun gjorde jo aldrig rent.

Hvor uafhængig bliver jeg af
at bo lige på den anden side af gaden?

Det er langt nok væk til,
at du kan lukke din dør.

Og tæt nok på til,
at jeg ikke føler mig så ensom.

Okay. 29 til 7.
Kom så. Så er det nu!

Kom så, Tony!
Sørg for, at han rammer!

Gør det så bedre.

Jeg har den!

- Stan!
- Hej.

Hvad skete der så?
Meldte du dig?

Det var tæt på.
Jeg bestod alle de fysiske prøver.

Det vidste jeg, du ville.

Jeg skulle til at skrive under,
men så gik jeg bare min vej i stedet.

- Hvorfor?
- Jeg kunne ikke gøre det mod far.

Han har mere brug for mig,
end hæren har lige nu.

Jeg troede,
du ville være rejst for længst,

men hvor er jeg glad for, du er hjemme.

Hej, mor.

- Stanley er hjemme.
- Gå over til Greenblatt.

Jeg skal brug sød fløde
og noget mere sukker.

Få et kilo til en chokoladekage.

Et helt kilo fra Greenblatt?

Så skal jeg bruge legitimation.

Hvordan går det?

Bliver du og spiser med?

- Jeg bliver, bare du vil have mig.
- Selvfølgelig vil jeg have dig.

Det er dit hjem.

Din far har været så urolig.
Du skylder ham vist en forklaring.

I går bølgede kras, gullig røg

om Hindenburg-paladset.

Bombefly forfulgt af jagerfly
strøg hen over himlen,

da Adolf Hitler forberedte sig
på besøg fra Benito Mussolini.

Det siges,
deres fascistiske mission...

Hej, far. Hvordan går det?

Det tyder på, at hverken Mussolini
eller Hitler ville...

Jeg er ked af, jeg ikke kom hjem i går.

Jeg kunne ikke
fortælle dig det med pengene.

Ved du ikke, at du aldrig
kunne gøre noget, der er så slemt,

jeg ikke ville tilgive dig?

Jeg ved godt, hvorfor du spillede.

Jeg ved, hvor skidt du har det.

Jeg har også tabt penge her i livet.
Jeg ved, hvordan det er.

- Har du?
- Overrasker det dig?

Tror du, din far er perfekt?

Tror du hele livet, at jeg var perfekt,

vil du hade dig selv
for hver en fejl, du begår.

Du skal ikke være så hård ved dig selv.

Du er en god søn, Stanley.

Jeg spillede 17 dollar op,
og du siger, jeg er en god søn?

Vent lige lidt.
Få det nu ikke galt i halsen.

Var du hjemme i går aftes,

havde jeg kylet dig og dit tøj
ud af vinduet.

I dag er jeg mere rolig.
I dag hørte jeg radio.

I dag frygter jeg for os alle sammen.

Jeg forstår det godt.

Okay.

Efter frokost siger du undskyld til mor

og til tante Blanche,
for hun var også urolig.

- Ja.
- Og sig tak til din bror.

Han kom ned og forklarede mig,
hvor skidt du havde det.

Sådan som han argumenterede,
var han en rigtig superadvokat.

Kom og spis.
Maden bliver kold.

Jeg vasker mig lige.
Må jeg tale med dig efter frokost?

Skulle jeg måske rende ud og føjte?

Det er okay! Alt er okay!

Hvem siger, det ikke er det?
Sagde jeg ikke, han kom hjem?

4 minutter og 22 sekunder.

Olympisk rekord
i at handle hos Greenblatt.

- Hvor er Stanley?
- Ovenpå.

Der er post til dig, far.

Nej! Han har spist næsten 1 kg sukker!

- Jeg hørte, du er tilbage.
- Alt er i orden.

Far sagde, du forsvarede mig.

Ja. Jeg var rigtig god.

Jeg har købt en gave til dig som tak.

Hvad slags gave?

Lov mig, at du gemmer det godt.

Det skal jeg nok!
Hvad er det for en gave?

- Brug det nu fornuftigt.
- Hvad?

Luk øjnene! Kom nu.

Nu må du kigge.

Tak for kaffe!

Hun er nøgen.

Man kan se det hele.

Nu bliver du ikke taget med det, vel?

- Hvem er hun?
- Hun er fransk.

Sådan er alle kvinder i Paris.

Hvad? Har hun poseret for billedet?

Lå hun der bare
og lod sig fotografere?

Det tilhører ham, der skylder mig 2,50.
Det er mit, til han betaler mig.

Du må ikke tage pengene.
Lad ham bare skylde.

Gem det nu godt.

Kom. Der er frokost.

Om lidt.

Jeg kommer om lidt.

Der er mere, hvis I har lyst.

Hvor er det godt, du er hjemme!

Jeg var så urolig for dig.

Det er også godt at se dig her.

- Hej, Stan!
- Hej, stump! Jeg har din næse!

Du er så sjov.

Åh, gud. Du gode gud!

- Hvad er der?
- Hvad er der galt?

Det er et brev fra London.

Fætter Sholem slap ud.
De slap ud af Polen.

- De slap ud, Kate.
- Gudskelov!

Hans kone, hans mor, alle seks børn.

De sejler til New York i morgen.
De er her om en uge.

- Taler de engelsk?
- Det tror jeg ikke. Måske et par ord.

- Nogen skrev det for ham.
- De solgte rub og stub.

- De tog, hvad de kunne bære.
- Hvor skal de bo?

Jeg er nødt til at tale
med familien om det.

- Nogen hos onkel Sol. Onkel Eddie.
- Hos os.

Vi sætter senge op i stuen.

Jeg kan lide at spise i køkkenet.

Ungerne kan bo hos Laurie.

- Nora kan sove hos mig, ikke?
- Jo da!

Lad være med at tænke på pengene.
Jeg beder Stroheim om mere i løn.

De slap ud!
Det er det vigtigste.

Hvor er knægten nu?
Eugene! Vi venter på dig!

Jeg kommer nu! Jeg laver noget!

'2. Oktober 1937,

et historisk øjeblik
i Eugene Morris Jeromes liv.'

'Jeg har lige set
det gyldne palads i Himalaya.'

'Puberteten er slut.'

'Fremad og opad.'