Original subtitles

BASERET PÅ VIRKELIGE BEGIVENHEDER

Det hele begyndte med en lille immigrantfamilie.

Det er mig, Alex Danyliuk.

Det er mor og far, hr. og fru Danyliuk.

Vi forlod Ukraine i jagten på et nyt liv.

Velkommen til Canada.

Vi havde ikke råd til at bo i byen, så vi endte i London i Ontario.

Som alle immigranter endte vi i et hus, vi ikke havde råd til.

Sergei, ingen af os kan få et arbejde.

Mor og far skændtes mere og mere.

En ven skaffede mor et job som bogføringsassistent i en bank.

Det handler om jeres overtræk. Venligst ring tilbage

Natasha, hvornår er der mad?

Du må ikke røre noget.

Far var ikke til nogen nytte. Han prøvede, men ingen stolede på ham-

-så han var på bistand.

Mors penge gik til lånet.

Jeg havde ingen venner bortset fra mors PC. Vi kom godt overens.

Internet, spil, forum, chat med fremmede, alle mulige sider.

Let tilgang til information og uendelige muligheder.

Jeg ville på college og gå i Steve Jobs og Bill Gates fodspor-

-og forbedre verden.

Heldigvis, eller uheldigvis, indså jeg, at jeg selv måtte spare op til skolen.

Mine allerførste dollar.

Jeg var klikker. Jeg skiftede IP og gik til de samme sider igen og igen.

Det var kedeligt, men lettjente penge.

For 1.000 klik fik jeg 20 dollar. Det var ikke meget-

-men alt stort begynder småt.

Tiden gik og jeg ville lære mere om verden, særligt finansverdenen.

Nettet bød på meninger om bankerne, finanskrisen, systemets sårbarhed-

- og behovet for forandring, men visse ting ændrer sig aldrig.

- Er du utro, så sig det! - Det var din fejl at tage os med hertil!

Vi tog hertil, fordi vi ikke havde noget valg!

Det var sådan, jeg voksede op. Som I kan se, var det ikke et eventyr-

- men jeg håbede, at det ville ændre sig.

En kop kaffe, tak.

Gårsdagens hackerangreb ramte flere myndigheder og banker.

DarkWeb tog ansvaret for angrebet.

En kriminel online-organisation anført af hackeren Zed.

En international kriminel, indblandet i utallige sager verden over.

I denne video påtager de sig ansvaret.

Vi er DarkWeb. Vi vil ikke se på, mens slavehandlere styrer vores liv.

Vi slår igen. Vi vil vælte dem. Dette er kun begyndelsen.

Aktiemarkedet har været ustabilt på grund af angrebene.

Mor, jeg er hjemme!

Mor? Mor, hvad er der?

Sikke noget pis. Mor, vi finder et nyt job til dig.

Banken ejer lånet, og nu ved de, at jeg ikke kan betale afdragene.

Vi mister huset.

- Okay, hvad sagde far? - Far? Han sover.

Okay, mor.

- Hvad er det? - Penge. Jeg kan skaffe flere.

- Har du stjålet dem? - Jeg har sparet sammen til college.

Hvordan? Du har aldrig sagt noget. Hvor kommer de fra?

Det er lige meget. Det vigtige er, at vi ikke mister huset.

- Nej, du skal jo bruge dem. - Kom nu mor, jeg er voksen.

Jeg kan skaffe mig et job og tjene nye penge. Tag dem nu.

Hvad skal jeg sige til far?

Sig sandheden.

Mine tanker rasede. Hvorfor? Jeg hadede banken, som fyrede mor.

Selvom de havde ret, hadede jeg dem. Det tog år at spare sammen.

Depositummet var betalt. Jeg kunne miste alt og måtte begynde forfra.

Jeg havde ikke lang tid.

Jeg havde travlt, men internettet var fuld af svindlere.

Så kom jeg i tanke om noget.

DarkWeb var en kendt hackergruppe. Og deres side var online.

Det virkede enkelt. Jeg skulle bare oprette en konto.

Men det var ikke så let at få rigtig adgang.

Soldat?

- Hvordan bliver jeg soldat? - Du skal inviteres.

Hvordan bliver jeg det?

En medlem skal anbefale dig, eller du skal sende et eksempel på dit arbejde.

De bad mig stjæle et kreditkort- nummer. Sådan godkendte de de nye.

Det lød simpelt, og jeg havde et muligt offer.

En fyr på skolen fortjente det, Randy Bickle.

- Se dig for næste gang. - Hvad er dit problem?

- Hvad sagde du, Dostojevskij? - Gener en på din egen størrelse.

Vil du slås?

Næste gang, røvhul.

Sikken idiot.

Randy faldt for min falske trænings- side. Der stod rigeligt på farens kort.

Far! Må jeg låne dit kort?

NYT KØB

Jeg sendte informationerne til DarkWeb og de kontaktede mig.

Hvordan kan jeg hjælpe dig?

Kan I hjælpe mig med at tjene lidt penge?

Ja, men bliver du taget, må du klare dig selv.

Forstået. Hjælper I mig?

Status: Soldat.

"Roosevelt" gav mig adgang på lavt niveau. Det var nærmere et job.

Sortbørshandel.

Hans priser var lavere end markedets og køberne var lette at finde.

Første gang skulle jeg bare sælge et par kraftige Laptops.

Jeg fandt en køber online. En gamer, som spillede om penge.

Men det vigtigste var, at han havde pengene, jeg skulle bruge.

Det var mange penge. Roosevelt fik sin del, og jeg købte en computer.

Med andre ord var jeg i gang. Og jeg kunne lide det. Meget.

Roosevelt sendte ting. Jeg solgte dem og tjente de nødvendige penge.

Det var letomsættelige varer: Telefoner, smykker, ure, computere.

Lette at bære og lette at sælge.

Men man kunne også tjene penge på andre måder.

Forummet listede sårbare netbutikker, som var lette at hacke.

Jeg ville ikke gå så langt, men de var forsikrede, så skaden var ikke stor.

Jeg solgte et par hundrede kreditkort på DarkWeb.

- Du får 3.000. - De er 7.000 værd.

Så sælg dem selv.

Det krævede falsk ID at bruge dem, så jeg tog, hvad jeg kunne få.

Okay, send pengene.

Det tog fire år at spare 30.000 sammen. Nu tog det fire uger.

Jeg var klar.

- Jeg ringer, når jeg er der. - Pas på dig selv.

Okay.

Jeg sender jer penge hver måned.

Så brug lidt tid sammen og pas på hinanden.

Jeg forlod mine forældre og tog til storbyen.

Jeg vidste ikke, om det var det rigtige valg, men nu skete det.

VELKOMMEN TIL TORONTO

Det var sejt at flytte til Toronto. Alt var større.

Velkommen til Deres nye hjem. Huset er overvåget og har fælles tagterrasse.

Der er en rampe på bagsiden, nye rustfri hvidevarer og panoramavinduer.

Området er på vej op. Det bliver ikke bedre.

- Har De nogen spørgsmål? - Hvordan kommer jeg på nettet?

Desværre betalte jeg skolen for sent og kunne først begynde til januar.

Så jeg havde brug for en indtægt.

Roosevelt forfremmede mig på DarkWeb.

Jeg kunne købe kort og falsk ID og bruge det til nethandel.

Næste station: St. George.

- Hej, jeg venter en pakke. - Okay.

Ja, nu skal jeg se.

Det må være den her.

- Okay. Skriv under her. - Okay.

- Værsgo, hr. Münchhausen. - Tak.

Kør mig til Chinatown.

Men det var ikke så simpelt.

Jeg kunne ikke bruge Craigslist i byen. Der var for meget politi.

Så jeg prøvede pantelånere og juvelerer.

Taler du engelsk?

Jeg har ure. Okay?

Jeg vil sælge dem. Vil du købe dem?

Det er ægte ure, okay?

De koster 15.000 dollar. Jeg sælger dem for 10.

- Tusinde? - Ja.

- Hvad er der? - Det her er også ægte ure, okay?

Jeg sælger dem for 200 dollar.

Ti. Det er tre ure. Ti.

Vent!

- Hej. - Hvad kan jeg gøre for dig?

- Hvorfor sælge dem efter tre dage? - Jeg vil ikke have dem alligevel.

- Aflever dem tilbage. - Jeg har tabt kortet, som jeg brugte.

Vent på et nyt kort. Det er bedre end at tabe penge på at sælge dem.

- Vil du købe dem eller ej? - Okay, hr... Münchhausen.

Vi kræver to ID-kort og en adresse.

Du skal skrive under på, at de ikke er stjålne.

Vi gennemgår din ansøgning. Er den ok, kommer du igen, og vi køber dem.

Kan du ikke købe dem nu? Jeg sænker prisen med 1.000 til.

- Jeg skal følge reglerne. - Glem det. Jeg beholder dem.

Okay.

- Har du en hård dag? - Kender jeg dig?

Sye. Jeg vil bare tale med dig om dine ure.

Nej, jeg er ikke panser. Jeg vil måske købe dine ure.

- Hvad snakker vi om? - 5.000 for alle tre.

- Jeg er ikke idiot. 30.000. - 7.000.

Lad os gøre sådan her.

Hvis jeg går ind og sælger dem for mindst 30.000, får jeg 30 procent.

- Du skal have pengene i dag, ellers... - ...ellers tager du urene og går.

Urene er vel alligevel stjålne?

Så hvad har du at miste?

- Okay. - Kom så.

Vent. Jeg går derind alene, okay?

Hej, Christopher. Se, hvem der kommer her. Hvordan går det?

Hvad helvede? Din nar!

Hvor uforskammet. Kom, vi går en tur.

- Hvad skete der? Du forsvandt. - Hvad? Jeg gjorde, som jeg sagde.

- Ja, jeg gik ud ad bagdøren. Her. - Det sagde du ikke, at du ville gøre.

Der er 24.500 dollar i meget beskidte 20-dollarsedler.

- 50-og 100-lapper tager for lang tid. - Solgte du urene for 35.000?

Kvitteringen ligger i posen.

Du lader ikke til at være en student med en dyr smag i ure eller en tyv-

-så jeg tænkte: "Hvem er den fyr?"

Hvordan gjorde du det så hurtigt?

Det fortæller jeg, hvis du siger, hvor du har urene fra.

Rolig, de er der alle sammen. Det lover jeg.

Okay. Ja.

Det var sådan, jeg mødte Sye.

Behandl køberne på forskellig måde. Det lyder enkelt, men det er vigtigt.

Siger du det forkerte, mister du troværdighed og bliver blacklistet.

I knokler på, trods forholdene. Det er sejt. I burde forkæle jer selv lidt.

Ved I hvem, der er enige med mig? Jeres koner, forældre og børn.

I skal da kunne ringe til dem.

Har I prøvet sådan en her? - Sæt dig i køberens sted.

- Takker. - I er anholdt.

Der er dem højere oppe i systemet, som man ikke tror, man kan bestikke.

Det kan man heller ikke før, man finder noget, de kan lide.

Det, vi har til jer, er enestående.

Monokrom LCD-display, USB-port, 20 Megabyte indbygget hukommelse-

- og kompas. Jeres venner vil undre sig over, hvor I har dem fra.

- Hvem har du nu stjålet fra? - Min ven på fabrikken får dem billigt.

- Hvor mange har I? - To til jer, otte til jeres venner.

Vi tager dem.

Så er der stamkunderne, som man altid skal holde glade

Man skal blive ved med at levere. Tillid er et must i vores branche.

Den tager tid, at bygge op, men man mister den let.

Hej. Chris, forresten. Hvad kan jeg hjælpe jer med?

Bang.

På et par måneder tjente vi 60.000.

De gamle fik lidt, jeg sparede resten op. Det var tid til at begynde i skole.

Hjernen bag gårsdagens hackerangreb mod verdensbanken-

-kalder det "en retfærdig handling".

Ingen penge blev rørt, men sikkerhedsbruddet var alvorligt.

Bankerne slavebinder folket, så de tynges af deres gæld.

Det er ikke folkets skyld, men bankens fabrikerede synd.

En misbruger begår en fejl, men pusheren er den kriminelle.

Banker og bankmænd, pas på. DarkWeb kommer og tager jer.

Jeg tænkte over det og indså, at universitetslivet ikke var for mig.

Hej, hvis du ikke har købt bøger endnu, sparer du lidt her.

Jeg bad Sye om hjælp med et nyt job.

Jeg ville lave noget større, ligesom DarkWeb.

På forummet fandtes blacklistede bankfolk, som skulle straffes.

Vi skulle have fat på deres punge, for deres onlinedata var beskyttet.

Mine venner kan hjælpe os.

De vigtigste personer, jeg kender arbejder i serviceindustrien.

Folk, der kender folk, hjælper os med at nå tæt på dem, der bor på hotellet-

- eller spiser på restauranten. Det er dem, man skal kende.

Som sagt, bankfolkene var korrupte.

DarkWeb ville straffe dem og jeg hjalp til i den gode sags tjeneste.

Ingen vidste, at jeg gjorde det, og det var pointen: Vi var anonyme.

Vi har fået et til. Jeg sender det til dig.

Jeg havde ikke klaret det uden Sye. Han kendte folk mange steder.

Hej, Chavez. Hvordan går det?

- Drenge! - Robin! Kom til mig!

Din lille frækkert.

- Hvor har du været hele mit liv? - Du er her aldrig. Har du skiftet hold?

Sjovt. Robin, det her er min ven Alex.

- Han har aldrig været på stripklub før. - Du er ikke gået glip af noget, søde.

- Husker du bankmanden jeg talte om? - Ja, han er hele tiden.

Jeg får en af pigerne til at tage hånd om ham. Jeg har noget andet til dig.

Der kom en fyr forbi i går og smed om sig med penge. Han var colombianer.

Alt gik fint. Pigerne tjente penge. Men så kastede han sig over en af dem.

Jeg gik imellem. Han glemte kortet og vi fik ikke afleveret det tilbage. Her.

Et Infinity-kort! Det er proppet med penge og kan bruges i butikkerne.

Mor jer, drenge. Jeg vil ikke have noget for det. Det er en gave.

Bare straf det svin.

Jeg elsker dig.

Jeg elsker hende.

Nej. Vi kan ikke hæve penge på det kort. Det er for farligt.

Hvad? Jeg vil jo ikke... Det er lettjente penge.

Du sagde, at det er fuld af penge. Hvad betyder 20-30.000 for ham?

Vi skaffer falsk ID, klæder os ud og går hen i banken. Sådan.

Og så rører vi det aldrig igen. Det lover jeg.

- Jeg ligner en colombianer. - Stress mig nu ikke.

Måske er det dumt. Tænk, hvis han har meldt kortet stjålet.

- Jeg er i gang med at tjekke det. - Hvad? Hvad laver du?

Jeg køber en sang med kortet. Det er 99 cent. Kan jeg det, virker kortet.

- Okay, sådan. Det virker. - Vil du virkelig gøre det her?

Vær selvsikker. Ret ikke på tøjet. Lad som om, du hører hjemme der.

Lejebilen var ret dyr, så sørg for, at det kan betale sig. Ingen pres.

Kør!

Rolig, vi fik pengene.

Sye elskede at feste, men det var ikke lige mig.

Det fik mig til at overveje, hvad fanden jeg gjorde med mit liv.

Så fandt jeg noget yderst interessant.

Banken, som fyrede mor og som ejede vores lån, stod på listen.

Jeg huskede mors tårer og ville finde en måde at sparke dem i bollerne på.

De ville ikke finde ud af, at det var mig, men det var hele pointen.

Sye, kan du hjælpe mig med et job?

Jeg vil skabe kaos i en bank. Jeg vil lægge den ned i flere uger.

- Noget, der får dem til at lukke. - Det lyder godt, men hvad tjener vi?

Det handler ikke altid om penge. Denne gang handler det om hævn.

Hvad skal jeg gøre?

Det bliver godt. Selvsikker, men ikke for selvsikker. Husk det, selvtillid.

Jeg lader som om jeg er en ny kunde. Jeg ved, hvor jeg skal sidde.

Jeg anmoder om et lån, men vil i virkeligheden charmere en ansat.

- Der kommer du ind i billedet. - Kan jeg hjælpe dig?

Kan du tale med britisk accent? Gør det, hvis du kan.

- Hvorfor? - Pigerne falder for det hver gang.

- Jeg vil ansøge om et lån til et firma. - Okay, altså et erhvervslån?

Har du konto her? Nej? Så har vi et par muligheder, vi kan tale om.

Jeg skal bede om dine personlige oplysninger.

Sikke utroligt smukke, symmetriske træk du har.

Du burde være med i en film.

Jeg kender en instruktør som med glæde vil prøvefilme dig.

- Okay. - Jeg kom bare til at tænke på det.

- Okay, må jeg bede om dit navn? - Naturligvis.

- Undskyld. - Det er okay.

Sikke mange blyanter du har.

- Undskyld. - Det er okay. Jeg åbner en konto.

Jeg skriver datoen ind.

Sådan. Hvor er det mærkeligt.

- Der er noget galt. - Er der noget galt?

Det var virkelig mærkeligt. Gad vide, hvad det skyldes.

- Jeg kan komme tilbage senere. - Ja, det er nok en god ide.

- Held og lykke. - Carol, der er noget galt.

Når jeg er færdig, går jeg ud i bilen. Ingen vil have mistanke om noget.

- Undskyld, sir! - Fuck.

Undskyld, vil du komme med os? Vi har et sikkerhedsproblem.

- Hvor træls. Hvilket slags problem? - Det går hurtigt. Kom med os.

Hallo! Hallo!

Undskyld mig! Undskyld! Hr. betjent!

Alex og Sye. Tak for jeres tålmodighed.

Jeg er sikkerhedschef her i banken.

- Sye, du kan gå. - Jeg bliver hos min ven.

- Ikke på vilkår. - Sye, jeg ordner det her.

Det er en smart lille sag. Har du selv lavet den?

- Jeg siger ingenting uden en advokat. - Du har ikke råd til en.

Jeg er ikke fra politiet, så du kan tale helt frit. Har du selv lavet den?

- Jeg skrev koden. - Ikke dårligt. Hvor købte du den?

- På nettet. - Hvor på nettet?

Vi anmelder dig for indbrud, cyberterrorisme-

- og forberedelse til bedrageri på føderalt niveau. Fem til ti års fængsel.

Du kommer ikke til at røre en computer igen resten af livet.

Med mindre du vil fortælle, hvor du har købt den her.

Okay, så ringer jeg til politiet.

- Sir, må jeg bede om Deres navn? - Curtis.

- Er det Deres for-eller efternavn? - Både og.

Okay, hr. Curtis. Lægger De lige telefonen, tak?

- Du får et minut. - Det var bare en spøg.

Jeg ville ikke stjæle noget. Jeres sikkerhed er elendig.

Jeg placerede en virus i systemet uden besvær.

Det ser skidt ud, at en 18-årig kan bryde ind og stjæle information.

- Jeres bank burde være mere sikker. - Okay.

Okay, det jeg foreslår, er...

...at I lader mig opdatere jeres software gratis.

Sig, at I udførte en sikkerhedstest, og at jeg skal løse et problem.

Banken virker mere sikker, cheferne er glade, og det eneste jeg beder om, er...

...at I lader os gå. Så lader vi som om, ingenting er sket.

Lyder det fair?

- Hvad nu? Hvorfor lod de dig gå? - Jeg lovede ikke at gøre det igen.

Var det, hvad du sagde? Det lyder lidt billigt sluppet.

Jeg ville straffe banken og fejlede.

Ikke alle var enige. DarkWeb skrev om det. Alle vidste, det var mig.

Først var jeg bekymret for at få problemer, men folk var imponerede.

Tilmed chefen for DarkWeb.

Vågn op, Sye. Zed gav mig et like.

- Hvem kan du lide? - Zed, som jeg fortalte om, likede det.

Jeg er glad på dine vegne.

Jeg havde aldrig fået sådan en opmærksomhed før.

Det var åbenbart modigt, at gå ind i banken, fremfor at hacke den udefra.

Det var derfor, han lagde mærke til mig.

- Hallo, du er berømt. - Hvad?

- Hvad laver du? - Jeg har lige skaffet dig en date.

Hvad helvede?

Hun vil møde dig. Hun har ideer til, hvordan I kan samarbejde. Sød, ikke?

- En fremmed? Vi skal holde lav profil. - Nej, du skal have et knald.

Kom nu, hvad er det værste, der kan ske?

- Så det er dig, der er Kira? - Ja, men det er ikke mit rigtige navn.

- Hvor kommer du fra? - Jeg deler ikke personlige detaljer.

- Okay, hvad skal vi så snakke om? - Hvor kommer du fra?

- Fra London i Ontario. - Okay, det var nederen.

Tusind tak.

- Hvornår er du født? - Den 23. juni 1993.

Se, du er en idiot.

Jeg har navn, fødested og fødselsdag. Jeg kan stjæle din identitet.

- Trist, hvis en som dig, ryger på det. - En som mig?

Du kan lige så godt fortælle mig din mors pigenavn eller beskæftigelse.

- Hun har ingen. - Hvor trist.

Hun er bundet af et lån hos banken, som fyrede hende for lidt tid siden.

Misbrugeren begår fejl, men pusheren begår kriminalitet.

- Citerede du lige Zed? - Ja, det gjorde jeg.

- Følger du ham? - Ja, gør alle ikke det?

Nej. De fleste vil bare tjene penge.

- Så... Har du mødt ham? - Jeg har næsten mødt ham.

- Hvad betyder det? - Man skal gøre noget stort.

- Skal du ikke tage den? - Jo, undskyld.

- Ja? - Er I i gang? Nej, jeg laver bare fis.

Jeg har en ide.

Vi spørger, om hun vil arbejde sammen med os.

Er det en god ide? Vi har lige mødt hende.

Det, hun skrev om kort og Bitcoin... Undskyld, men hun ved mere end dig.

Skal vi vokse os større, kan en pige være til hjælp. Vi er bare to fyre.

Hun kan være en kæreste, en lokkedue. Du stoler vel på mig?

Spørg, om hun vil arbejde sammen med os.

- Okay, jeg ringer tilbage. - Spørg hende!

- Så... - Jeg tænkte... Begynd du bare.

- Nej, du begynder. - Arbejder du med nogen lige nu.

Det var sjovt, for jeg ville til at spørge, om vi skal arbejde sammen.

Kira fik sat skub i os. Vi købte en kortkopieringsmaskine.

Jeg har nogle kort fra Thailand. Vi kan sælge dem på DarkWeb-

- eller bruge dem til indkøb. Med den her kan vi få fat på kortoplysningerne.

Vores folk skaffede numrene. Vi sendte kopierne ud i hele verden.

Vi brugte Bitcoin. En digital valuta, der ikke kan spores.

Folk betalte for kreditkortene med dem.

Så var der sikre browsere. Man kan købe bomber uden, at kunne spores.

Jeg kan skrive adressen her igen.

Hun var også anvendelig rent praktisk.

Kan du lide den, skat? Vi tager den.

Kira opgraderede os og fandt mål med meget større tegnebøger.

Vi havde råd til dyrt legetøj. Vi gik fra onlinekøb til kortkøb i butikker.

- Hvorfor tager du billeder? - Så kunderne ved, hvad jeg sælger.

Hygger I jer? Hvor godt. Hvornår må jeg købe noget?

At finde den rigtige bil, er som at finde den rigtige kvinde. Man må indenfor.

Flere gange om dagen. Vis hende til vennerne, men lad dem ikke røre.

Så er I det rigtige sted, afhængig af hvor meget I vil bruge på hende.

Det kommer an på, hvad det er for en pige.

Italiensk.

- Kan du lide hende, chef? - Hun er aldrig blevet kysset.

Når det handlede om at sælge, var Kira overraskende dygtig.

Jeg solgte urene. Jeg ville udvise lidt initiativ.

- Sejt. - Jeg fandt en køber til diamantringen.

Hun brugte sitet Mobli til at reklamere for varerne.

Vi var imponerede, men havde mistanke om, at hun havde en partner.

Sye var ikke glad for det nye setup. Han plejede at stå for salget.

- Hvor finder du dem? - Min onkel hjælper og får en andel.

Vi bliver nødt til at møde ham, hvis han skal arbejde med os.

Han arbejder kun med mig, så vi behøver ikke involvere ham. Okay?

- Det er helt fint. Eller hvad, Sye? - Ja, Alex. Det er helt fint.

- Er alt okay? - Ja, det er fint.

Det er som om, noget går dig på.

- Vi behøver hende ikke. - Jeg ved ikke rigtig.

Hun behøver ikke engang forhandle om prisen med køberne.

Hvor fanden kender hun dem fra? Knepper hun dem?

- Hendes onkel hjælper hende. - Hvad skal hun så med os?

Hun klarer sig fint alene. Min fornemmelse er, at der noget galt.

Måske er du jaloux, fordi hun kan det, du kan.

- Du laver sjov, ikke? - Det lader til at gå dig på.

- Og jeg fik 10 procent i drikkepenge. - Hvorfor? Rykkede du den af på dem?

Vær nu ikke sådan.

- Vi burde flytte til Hongkong. - Hvorfor? Hvad skal vi der?

Kan du huske, at jeg fortalte, at der sker en masse der?

Du og jeg ville klare os godt der, hvis vi prøvede. Jeg mener det.

Hongkong er det rigtige sted for folk som os.

Sye kan passe forretningerne her, men vi burde tage af sted.

Bare et stykke tid.

Jeg kan ikke bare rejse. Ikke uden Sye. Han er min bedste ven.

Tænk over det.

- Hej. - Jeg håber, det er vigtigt.

- Roosevelt, godt endeligt at mødes. - Jeg har ikke hele dagen, knægt.

Jeg ville bare takke dig...

- ...og møde dig personligt. - Og derfor bad du mig tage hertil?

Tja, jeg synes, det er vigtigt...

Du lukkede mig ind og gav mig en chance.

Et tegn på min taknemmelighed.

- Hvor meget er der? - 5.000.

Det var pænt af dig, men jeg har hørt, at du...

Kan man få en kop kaffe, eller hvad?

Jeg har hørt, at du har slået dig på butikkerne. Hvorfor?

Jeg tjener bedre på den måde.

Det smager af lort.

Jeg tænkte, om du kender en pige, der hedder Kira, hun er løjtnant.

- Nej. Hvorfor? Vil du kneppe hende? - Nej, jeg var bare nysgerrig.

Hvis jeg ikke har hørt om hende, dur hun sikkert ikke til noget.

- Vi er vist færdige her. - Ved du, hvordan jeg kan møde Zed?

Kender du Zed?

- Er du panser? - Selvfølgelig ikke.

Så lad være med at stille dumme spørgsmål.

- Det her er en dum ide. - Slap nu af, ven.

Du skal ikke bede mig om at slappe af! Jeg er ikke din ven.

- Du skal ikke udstikke ordrer. - Det gør jeg heller ikke.

Men gør vi det her forkert, slipper vi aldrig af med sagerne. Det er logisk.

Det logiske er at arbejde i det små og sælge små mængder.

Når tiden så er til det, vokser man og sælger mere.

Det er jo det, vi gør. Vi vokser, så følg med.

Alex, gå imellem før jeg vælter bilen, og hun dør, når jeg lander på hende!

Du bliver nødt til at slappe af. Du gør alle anspændte.

Man skal være anspændt. Det var en dum idé at tage til det her møde.

- Hvor ved du det fra? - Vi ved ikke, hvem de er.

- Det er lige meget. De køber jo. - Fordi... Herregud, Alex. Tænk dog.

Vi har noget godt kørende. Jeg vil ikke ødelægge det.

Der er noget galt. Det er min fejl. Det var mig, der lukkede hende ind.

Hun udsætter os for stor risiko.

Vi evaluerer situationen. Kan vi sælge det hele, gør vi det.

Ellers sælger vi en ad gangen. Eller hvad? Det er ikke noget problem.

Alex!

Det ser godt ud. Vi vil handle.

Ja, det ser godt ud, og jeg vil også gerne handle.

Men jeg må vide, hvad I vil forpligtige jer på.

Hvor meget vil I købe i dag? Et par stykker? Halvdelen? Hvor meget?

Vores forretningsmodel er baseret på tillid. Uden tillid, ingen forretninger.

Jeg vil udvise tillid, så føl jer ikke forpligtiget på at købe det hele i dag.

I kan købe lidt og komme tilbage senere.

Nej, min partner tager fejl. Der er ikke rum til forhandling.

I køber det hele i lastbilen, eller også finder vi en anden køber.

Det er tilbuddet.

- Hvad fanden laver du? - Sælger. Du tør jo ikke.

- Det er vores største handel. - Lad de voksne ordne det her.

Nej, for din store kæft ødelægger handlen.

- Hvor vover du at tale sådan til mig? - Jeg har også betalt for tingene!

Hvor har du fundet dem? De kender dig ikke, så hvor kommer de fra?

- Sye, det er hendes onkel. - Onklen! Tager du hendes parti?

Hun kommer med de her lyssky købere, der ligeså godt kan være pansere.

- De er ikke pansere! - Hvor ved du det fra? Du er så smart!

- Slap af, for fanden! Du snakker bare! - Jeg snakker lige så meget, jeg vil!

- Jeg har gjort det her længst! - Lad os nu handle.

- Der bliver ingen handel med hende! - Er der er et problem?

- Der er ingen problemer. - Rør mig ikke!

- Vi ønsker ikke ballade. Vi handler. - Der bliver ingen handel!

- Okay, det er helt fint. - Hold op med at være så tøsede.

Nu handler vi. I køber alt, hvad der er i lastbilen.

Sye og Kira, nu holder I kæft! - Vil I ikke handle, er det helt fint.

- Vi kan handle en anden gang. - Der bliver ingen handel.

Hvis vi ser jer igen, eller hvis I handler med nogen, vi kender-

- er vi ikke ligeså flinke, som vi var i dag. Kom.

- Det var jo hyggeligt. - Bravo, Sye.

- Fuck dig! - Behøver du være sådan mod ham?

Det var mine kontakter, nu har I ødelagt alt. Sikke spild af tid.

Fuck!

Sikke noget rod. Enten kommer I overens, eller også går vi hver til sit.

Jeg vil ikke skydes, og det vil I sikkert heller ikke.

Sye, du bliver nødt til at falde til ro.

Hvis hun tror, at hun kan løfte opgaven, må du give hende chancen.

- Undskyld. - Ja, sikkert.

Okay. Undskyld.

Der er politi ved lastbilen.

Vi må væk herfra.

Det var på et hængende hår.

- Hvorfor kørte han bare? - Er det ikke lige meget?

Jeg har tænkt over det, der skete i dag. Det er på tide, at vi flytter.

Han har ret. Køberne kan komme efter os. De har mafiakontakter.

Tog du kontakt til kunder med mafia- kontakter? Hvad er der galt med dig?

Det er lige meget nu. Vi bliver nødt til at forlade byen.

Okay. Og hvor skal vi tage hen?

Hvad med Hongkong?

Hongkong blev vores nye hjem. Vi havde tjent godt og ville nyde livet.

- Der er fint her. - Ja, det er vel okay.

- Mener du det? - Hvad? Det er et skide hotel.

Jeg finder minibaren.

Vi skaffede os en ny bil og et stille sted at arbejde, -

- hvor vi opbevarede vores udstyr og penge.

Efter alt hvad der var sket, håbede vi, at der ville falde lidt ro på.

Det håbede jeg i hvert fald.

- Tak. - Åh, Gustav.

Volumen blev større. Vi købte og solgte mere til en højere priser.

Men det var det samme. Ure, Pc'ere, smykker, telefoner. Det var kedeligt.

- Jeg kan lide dem. - Vi tager dem.

Alle sammen.

Jeg håber, at De forstår, hvilken kvalitet det er.

- Hvor meget for det hele? - 200.

Til jer.

Mange tak.

Vi tjente bare penge. Uden formål. Vi rykkede os ingen steder.

Vi begyndte at blive sløsede.

Vi plejede at lave testkøb online for at sikre, at kortet ikke var spærret.

Vi havde hundredvis af kort, og det var svært at holde styr på dem, så...

Et af kortene blev afvist.

Jeg beklager, sir. Sir!

Løb!

Når et kort spærres og nogen bruger en kopi, registrerer terminalen det-

- og fortæller ekspedienten, at han skal beholde det og kontakte politiet.

Vi løb den risiko, når vi ikke testede kortene.

Som sagt, vi tjente bare penge. Mange penge.

Problemet er, at penge ikke forandrer folk. De viser, hvem de er.

Jeg oplevede en side af Sye, som jeg aldrig havde set før.

- Luk nu den computer. - Vi finder stadig købere på Mobli.

Vi når ingen steder. Vi laver det samme lort som i Toronto.

Er det ikke lidt kedeligt?

Vi sender ingen budskaber, vi skader ikke systemet. Vi tjener bare penge.

Hvad vil du så?

Vi må rejse os og gøre noget stort, som gør ondt.

Zed er visionær.

Vil man forandre systemet, skal man have penge. Penge er magt.

Kan vi tjene penge og skabe kaos samtidigt, får vi hans opmærksomhed.

- Hvordan? - Vi kan prøve...

- Vi burde feste! - Feste for hvad? Fiasko?

Jeg har fødselsdag.

- Hvad synes du? - Hvordan kunne vi glemme det?

- Vi må give ham et eller andet. - Nej, jeg mente hæveautomaterne.

- Det er min pige, ikke din. - Hun vil ikke være sammen med dig.

- Jeg har betalt for hende. - Jeg har betalt det tredobbelte!

- Du har ikke råd til hende længere. - Fandens også.

Sye!

Slap af!

Hold så kæft, for helvede!

Undskyld.

Jeg ved godt, at jeg dummede mig.

Okay.

Jeg er med.

Andrew Smith. Eric DuPere. Kom ud.

- Hvad skete der? - Min onkel.

- Hvor er Sye? - Han var væk, da jeg vågnede.

- Jeg har vist det, vi har ledt efter. - Hvad?

Hæveautomater.

Bankerne har fysiske penge i bokse, pengeskabe og hæveautomater.

Forsikringen dækker netbedrageri. Fysisk, er det et sikkerhedsspørgsmål.

Banken kan miste sit gode rygte.

Fantastisk. Hvorfor har vi spildt vores tid på alt det andet lort?

Se her.

Kan I lide det? Jeg har gjort det, jeg kan. Jeg har købt og solgt lidt.

Påstå ikke, at jeg er faldet af på den. Det er også en undskyldning for i går.

- Godt gjort. - Ja, bravo.

Og så brugte jeg det her kort.

Mener du det, Sye?

- Brugte du det her? Er du sindssyg? - Hvad er problemet?

- Hvor er din forklædning? - Jeg havde solbriller på.

Solbriller. Fint. Problemet er, at vi hævede penge på det her kort, Sye!

Du må ikke bruge det uden forklædning! De kan finde os!

- Jeg prøvede bare at hjælpe. - Som i går, da vi røg i fængsel?

- Undskyld. Hvad mere vil du have? - Jeg vil ikke have noget længere.

Du har været en nar og har ødelagt alt. Du stoler ikke på Kira, du er fuld-

- og nu har du brugt det kort, jeg har sagt, at du aldrig måtte bruge igen!

Tag hjem til Toronto, for du trives tydeligvis ikke her.

- Har hun bedt dig om at sige det? - Nej, det er mig, der beder dig rejse.

Bliver du her, ender vi bag tremmer eller dør!

Tag din andel og rejs.

Okay. Jeg pakker mine tasker.

Jeg har lagt mine ID-kort i skuffen. Held og lykke med det hele.

Det her plejede at være sjovt.

Fuck. Hvad fanden har jeg gjort? Hvad fanden har jeg gjort?

Fandens også.

234 Tak Man Street.

Prøv automaten på 18 Kierna Waiden Road.

5052 Ma Hang Road. Der er mange folk, men du kan hæve en masse.

Det er den sidste. Jeg lukker ned.

2,3 millioner dollar er blevet stjålet fra hæveautomater i Hongkong.

Politiet ved endnu ikke, hvordan det gik til.

Men vi ved, at en kriminel internet- organisation påtager sig ansvaret.

DarkWeb, netmafiaen der styres af den internationalt eftersøgte Zed-

- efterlod visitkort på gerningsstederne.

DarkWeb begik en forbrydelse, og vi vil finde de ansvarlige.

- Skål for, at have skabt lidt kaos. - Bankerne udtrykker bekymring.

Vi må hellere pakke og rejse herfra i morgen. Hele byen leder efter os.

Ja.

- Er du okay? - Ja, jeg er okay.

Kom nu. Kig på mig og sig, hvad det er.

- Jeg vil ud af det her. - Ja, det er jo det, vi gør. Vi rejser.

Nej, jeg mener, at jeg ikke vil gøre det her længere. Jeg vil forsvinde.

- Forsvinde hvorhen? - Investerer vi pengene...

...behøver vi ikke bekymre os om noget mere.

- Hvad fanden, mener du det? - Band ikke af mig.

Okay. Undskyld, men det er jo åndssvagt.

Vil du lægge det her liv bag dig og leve et almindeligt, kedeligt liv?

Ville det være så kedeligt, hvis det var os to? Vi kunne nyde livet!

Hvor længe? Det var dig, der ville skabe kaos og tjene penge.

- Det har vi gjort. Nu slapper vi lidt af. - Glem det. Hvad har ændret sig?

Dig. Jeg havde andre planer i livet, og nu er det bare helt anderledes.

Jeg forstår, men jeg kan ikke bare droppe det her.

Mine forældre mistede næsten alt på grund af bankerne. Jeg vil straffe dem.

De svin fortjener ikke at sidde i deres stole og tage røven på folk.

- Godt gjort. Du er underchef nu. - Herregud. Zed.

Tak, sir.

Jeg vil diskutere noget med Dem. Kan vi mødes?

Du kan sige det her.

Det skal ske ansigt til ansigt.

Umuligt.

Det handler om milliarder af dollar.

Du vil blive kontaktet.

- Så er det gjort. - Du aner ikke, hvad du roder dig ind i.

Jeg forstår dig ikke. Det var dig, der ville have Zeds opmærksomhed.

HEMMELIGT NUMMER

Ja, jeg er i Hongkong.

Ja, vi er to. Ja.

Kiras plan fungerede. Zed lagde mærke til os og arrangerede et møde.

Manden bag masken var ikke, som jeg havde forestillet mig.

Træd ud af bilen. Han visiterer jer.

Så hvad laver I i Hongkong?

Vi blev næsten taget i Toronto. Kira foreslog, at vi flyttede hertil.

Hvorfor foreslog du det?

Fordi Hongkong er det rigtige sted for folk som os.

Og vi hørte, at De måske var her. Vi ville møde dem.

Ville I møde mig? Hvorfor troede I, at I ville få min opmærksomhed?

- Vi havde en plan, der gav penge. - Jeg interesserer mig ikke for penge.

Men jeg ved, at mange gør. Hvad skal I bruge min hjælp til?

Vi har brug for ressourcer. Planen virker ikke uden Dem.

Okay. Fortæl...

- Hvorfor har jeg brug for jer? - Fordi vi kan udføre jobbet.

Jeg har folk til den slags. Og de er betydeligt bedre.

Jeg tror, De er en principfast mand.

Hvis jeg kommer med en god ide, lader De mig fuldføre den.

Når I har fortalt det, I har på hjertet-

- har jeg brug for, at I forstår, hvem jeg er.

Jeg er ikke jeres ven eller jeres chef.

Jeg er jeres ejer.

Arbejder I for mig, bliver I min ejendom.

Gør I jeres arbejde godt, kan I få lige, hvad I vil.

Men begår I en fejl-

-dør I.

Det gælder også jeres familier og venner.

Vil du holde øksen, skal du hugge hovedet ordentligt af.

For hos mig er der ikke plads til fejl.

- Hvorfor sagde du ingenting derinde? - Han kan gøre hvad som helst.

Hvad fanden?

Sye har ringet.

Alex, det er mig. Jeg er ked af det, der skete.

Jeg vil bare gøre det godt igen. Fortsætte som før.

Jeg er på hotellet og venter indtil, I kommer tilbage.

Så... Måske er det dig.

Vent nu lidt.

- Han er på hotellet. - Virkelig?

- Han lød okay. Vi bør tale med ham. - Ja, måske.

Sye?

Sye?

Sye! Sye?

Fuck! Fuck!

- Jeg ringer efter politiet. - Alex, det kan vi ikke.

Jeg ringer efter en ambulance! De kan hjælpe ham!

- Vi kan ikke efterlade ham her! - Vi kan ikke hjælpe ham!

- Fuck dig! - Giv mig telefonen! Hold op, Alex!

Hold nu op! Vi må væk herfra!

Kom nu...

Colombianeren, som glemte kortet på klubben i Toronto, havde sporet os.

Han missede den første transaktion, men var klar ved den anden.

Var Sye ikke kommet tilbage, ville Kira og jeg have været døde.

Et team venter på jer. De vil gøre alt, hvad I beder dem om.

- Vi er der næsten. - Jeg hørte om jeres ven.

Jeg forstår, at det er hårdt, men sig til jer selv:

"Jeg skal alligevel gennemføre det her forbandede job."

Jeg skal alligevel gennemføre det her forbandede job.

- Vi må finde os et gemmested. - Ja, vi tager tilbage til Toronto.

Nej, vi må så langt væk som muligt. Jeg har en ide til et mødested.

Hackerangrebene på bankerne har rystet markedet.

Nationalbankdirektøren har dog fået stabiliseret markedet.

Bedre boliglån, lavere skatter. Flere penge til jer, mig og alle andre.

- Hvor har du været? - Ude at ringe.

15 i gang.

- Er De sikker? - Ja, jeg er sikker, hr. DiMayo.

Aktierne er billige, men de udløber om en halv time og er så værdiløse.

Ved at købe dem, satser de på, at markedet vil kollapse.

- De må forstå, at mit job er... - Deres job er at gøre, som jeg siger.

Siger jeg, at De skal købe, så køber De.

Okay, sir. De kan se dem, så snart bestillingen er modtaget.

- Jeg kan ikke gøre det her. - Vent, vent, vent.

Hvad har de gang i? Gå hen og sæt jer.

Vi bør bakke ud. Der er noget galt. Det går ikke godt.

- Det går galt. - Hallo? De er der næsten.

- Jeg har brug for dig her. - Nej, du klarer dig fint alene.

- Okay, jeg vil have dig her. - De nærmer sig bygningen.

Jeg vil gøre det her sammen med dig. Bagefter gør vi lige, hvad du vil. Bliv.

- Det er ikke så enkelt. - Vil du ikke nok Kira.

Vi har virkelig brug for jer her.

Så er det nu.

Sir, vil De kommentere på markedet? Vil De justere renteniveauet?

- Ingen kommentarer. - De har fået markedet på fode igen.

Ja, for helvede!

Er I klar? Gå i gang.

Markedet kollapser efter mordet.

Nationalbankdirektøren skudt.

Nedskydning dræber nationalbankdirektøren.

- Det her er seneste nyt. - Vi har direkte billeder.

Der er sket noget med nationalbankdirektøren.

Situationen påvirker naturligvis staten og hele landet.

Vi venter på besked om, om han er død. Han blev kørt på hospitalet.

Nationalbankdirektøren blev netop skudt udenfor Nationalbanken.

Vi ved ikke, hvad der foregår.

TOKYO, JAPAN

Hallo? Hvad? Hvornår?

- Nationalbankdirektøren er skudt. - Hvad står aktierne i?

Det er ikke blevet bekræftet, at han er død.

Sker det her virkeligt? Herregud.

Ja, selvfølgelig! Sælg alt! Ja, alt! Gør det nu bare!

Forbandede amerikanere.

Der står, at nationalbankdirektøren er blevet myrdet.

Det er umuligt. Ring.

- Hvem skal jeg ringe til? - Ring til New York!

- Sir, der kommer en undersøgelse. - Vi trække os ud nu.

Send resten til kontiene her. 20 procent til Alex, resten deler De op.

- Vi bør vente til på mandag, så... - Gør det nu bare.

Oz, husk, at penge ikke forandrer nogen. De viser bare, hvem de er.

Vi får se, hvad vores ven gør med sine penge.

- Vi må væk. - Vent. Det er for Sye, røvhul.

Hvad? Vent lidt.

De siger i nyhederne, at De er blevet myrdet

Hvad snakker du om? Hvordan kan jeg være død, når jeg snakker med dig?

Der lukkede børsen, der styrtdykkede efter dagens tragiske hændelse.

SEC har suspenderet al børshandel indtil videre.

Det er uklart, hvilke konsekvenser det vil få på økonomien.

- Okay, Alex. Løbet er kørt. - Alex! Forbandede svin! Alex!

Hvor er Kira? Hvad har I gjort ved hende?

Fuck jer!

Hvor er Kira?

Skal I bare sidde her? Er det det?

Ja?

Ja. - Vi må af sted.

Hvem var det? Var det din mor? Inviterede du hende med til festen?

Stille.

Hvad laver du? Fuck!

Fuck!

Til lufthavnen, hurtigst muligt.

Må jeg låne din telefon?

Nummeret er ikke i brug.

Kiras og Zeds numre var blevet lukket. Hvordan var det muligt?

Hvem kidnappede mig? Zeds folk? Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre.

Jeg tog ud for at møde Kira der, hvor hun sagde, at ingen ville finde os.

Jeg følte mig alene i verden.

Jeg var alene og havde oddsene imod mig.

Vi aftalte, at gik noget galt, skulle vi mødes kl. 12 ved Wat Arun-

- to dage efter operationen. Jeg var nødt til at vente.

I det øjeblik huskede jeg mine forældre.

Jeg havde glemt alt om dem.

Vi kan ikke tage telefonen i øjeblikket, men læg en besked.

Hej, mor og far. Det er Alex.

Undskyld, at jeg ikke har ringet. Undskyld, at jeg bare forsvandt.

Jeg kommer hjem om et par dage. Det lover jeg.

Jeg savner jer. Okay, farvel.

Alex? Alex!

- Telefon? Hej, vil du købe en telefon? - Ja.

- Bedste kvalitet. - Nej, noget billigere.

- Den er billig, 1.000 baht. - 500 baht? Nej?

- 600 baht. - Okay, 600. Tak.

Tak.

- Et enkeltværelse, tak. - Må jeg se Deres pas, tak?

- Har I internet? - Internettet virker ikke.

Tak.

Jeg ventede og ventede på hende, men hun dukkede aldrig op.

Nu følte jeg mig virkelig alene. Ingen venner, ingen familie. Ingen.

- Undskyld, hvad er klokken? - Undskyld. Kvart over tolv.

Tak.

- Hvad er klokken? - Ti minutter i tre.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, eller hvor jeg skulle tage hen.

Jeg havde en underlig mavefornemmelse. Noget var galt.

- Hej, jeg skal bruge internettet. - Okay, betal først.

- Tager I kort? - Gå hen til nummer fem, til venstre.

Til venstre.

DETTE DOMÆNE ER OVERTAGET AF JUSTITSMINISTERIET

BØRSHANDEL

Dage efter det fingerede mord på bankdirektøren fungerer børsen igen.

De ansvarlige er blevet anholdt. Den berygtede hacker Zed er anholdt-

- og vil blive tiltalt for internetbedrageri-

- insiderhandel, skatteunddragelse og terrorisme.

Politiet har også afsløret detaljer om Zeds medskyldige Kira Whittal.

Hun har hjulpet Zed fra begyndelsen. Hun blev skudt under et flugtforsøg.

FBI dræbte hende, da hun åbnede ild.

Hvordan er det muligt?

En tredje medskyldig blev anholdt i morges.

Den colombianske forretningsmand Alfonso Regalo har finansieret...

Hun kan ikke være død. Hun må have efterladt en ledetråd på sin side.

INGEN FORBINDELSE

Undskyld, jeg har ingen forbindelse! Vil du logge mig ind igen?

- Har du et pas? - Ja.

Fem minutter til? Det er vigtigt. Gå hen og tryk på knappen.

- Hvad hedder fem minutter på thai? - Kom med os!

Jeg skal bare tale med en. Nej, I forstår det ikke!

Jeg skal bruge fem minutter! Jeg skal bare tale med en!

Bare fem forbandede minutter!

BANG KWANG-FÆNGSLET

Nej, nej, nej. Hør nu efter. Vil I ikke nok høre efter.

Kan vi standse et øjeblik? Jeg skal bare bruge fem minutter!

Vil I ikke nok komme tilbage! Jeg skal bruge fem minutter på nettet!

Jeg håbede, at Kira var i live og ville finde mig.

For hver dag der gik, svandt håbet.

Jeg har bedt om det et stykke tid nu.

Det er nok, hvis jeg får fem minutter. Fem minutter er ikke lang tid!

Hvor svært kan det være? Hvor mange gange skal jeg spørge?

Jeg kan høre, at I er derude! Sig i det mindste noget!

Sig nej, men lad være med ikke at sige noget!

Hallo!

Så overgav jeg mig til det.

Jeg accepterede, at jeg var alene.

Mine forældre, Sye, DarkWeb, Kyra og Zed.

Det var langt væk og længe siden. Dengang ville jeg forandre verden.

Nu var min verden død, så jeg var ligeglad med livet.

Men livet var ikke ligeglad med mig.

Jeg holdt op med at leve i fortiden og begyndte bare at leve.

Jeg levede som et dyr i et bur, men jeg levede.

Jeg forstod, at jeg som 21-årig havde påført mange skade.

Jeg var skyld i, at dem jeg elskede, var døde.

Alt var forandret. Kaosset, konspirationerne, det jeg troede på.

Alt var forandret.

Men der var en ting, som aldrig forandrede sig.

Det smertede at vide, at hun sad og ventede på mig.

Jeg ville aldrig komme hjem. Jeg savnede mine forældre.

Jeg ville kramme dem som aldrig før og tale med dem om ingenting.

Jeg ville være tæt på dem, for de kender mig.

Jeg var færdig med at være en anden. Jeg ville være mig selv igen.

Efter to år blev jeg løsladt. Kongen havde benådet mig.

Jeg blev løsladt under mit falske navn, men det vigtige var...

- Du kan gå. - ...at jeg var fri.

Jeg var endelig klar til at tage hjem.

- Hej. - Hej.

Hvordan kan du være her?

Du er åbenlyst dygtig til det, du gør, så hvis du vil løslades før tid-

- med en ren straffeattest, så har vi et job til dig.

CYBERKRIMINALITETSENHEDEN

- Hvorfor lod de dig gå? - Jeg lovede ikke at gøre det igen.

Vi har en fyr, der kan bringe os tættere på ham.

- Han er ung. - Det er du også.

- Vi gør ham interesseret i dig. - Hvad ved du om børsen?

Du hjælper ham med at tjene penge. Vi organiserer det hele.

Hvis nogen bliver mistænksomme, så kald mig din onkel.

- Hvor finder du dem? - Via min onkel.

- Siden fører du ham til Hongkong. - Hongkong er stedet for folk som os.

- Og hvis han ikke falder for det. - Så skræmmer vi ham til at rejse.

Jeg har tænkt på det, der skete i dag. Det er på tide, at vi kommer videre.

Der får du ham til at gå efter automaterne, så Zed opdager jer.

Jeg taler om hæveautomaterne.

Vi er lige i nærheden, hvis noget går galt.

- Hvad skete der? - Min onkel.

Tror du ikke, at han kan klare det? Er du faldet for ham eller hvad?

Jeg havde andre planer med livet, men det har ændret sig nu.

Herregud. Zed.

Vi skal bruge beviser for, at han finansierede operationen-

- og kendte til børskrakket. Vi tager ham for insiderhandel og bedrageri.

Vi skal slippe godt fra det her. Jeg gør det ikke, hvis han bliver anholdt.

- Men I må aldrig se hinanden igen. - Okay.

- Hvor var du? - Jeg var ude at ringe.

Jeg mente det, da jeg sagde, at vi måtte så langt væk som muligt.

Jeg ville møde dig der og fortælle alt, men de havde andre planer.

Zeds medskyldige Kira Whittal blev skudt, da hun flygtede fra FBI.

Alex! Forbandede svin!

Da jeg slap ud, begyndte jeg at lede efter dig. Det var let at spore dig-

- men det tog tid at få dig ud. Hvis bare jeg kunne have sendt en seddel.

Jeg ville fortælle, at jeg var på vej, men risikoen var for stor.

Jeg var nødt til at vente til i dag.

- Hvorfor fortalte du det ikke bare? - Jeg prøvede.

Jeg løj aldrig for dig. Jeg fortalte bare ikke hele sandheden.

- Så hvad laver du her? - Må jeg køre dig hjem?

- Det bliver svært at krydse grænsen. - Ikke hvis du bruger dit rigtige pas.

- Kan du køre? - Ja.

Jeg fik en ny chance for at leve et ærligt liv og tjene ærlige penge.

Og Kira... Jeg var bare glad for, at hun var i live.