Original subtitles

Intet liv uden modsigelser.

Okay, Aldo. Vi tales ved i morgen. Ja, godnat.

Rocco Cavasino er forsvundet ud i den blå luft.

Han havde en billet til Sydamerika, men nåede ikke flyet.

- Nu finder I ham aldrig. - Nej.

Og vi har ikke fundet andet. Ingen dokumenter...

Ingen optegnelser om min far...

Ingenting.

Jeg går i seng.

Jeg kommer også snart.

Hvad er der med det foto? Du ser ofte på det.

Jeg fandt det i det arkiv, Gianni fortalte om -

- lige før han døde. Det er ham og mig som knægte.

Jeg prøver at forstå, om det har forbindelse til hans efterforskning -

- eller til det, der skete med ham.

Men billedet lå der nok bare tilfældigt.

Det var ham.

Jeg er helt sikker.

- Giv mig hans sagsakt. - Værsgo.

Leoluca Musumeci, også kendt som Liddù.

Tidligere dømt for indbrud og bedrageri...

Er tiltalt for drab to gange, men frikendt begge gange.

Sidst kendte adresse er værkstedet på Via Vespri 13.

Godt klaret.

Saverio, som vi aftalte, skal hun have bevogtning døgnet rundt.

- Lav et skema. - Det ordner jeg.

Godt klaret. Du har været til stor hjælp.

Musumeci?

Hvem er du?

Du er anholdt for drabet på Mauro Licata.

- Løsn håndjernene. - Igen?

Bliver du ved med at ævle om håndjernene hele natten?!

Jeg skal nok ordne det, men først skal du fortælle mig noget!

Hvem var du sammen med?

Sig noget.

Alle tiders...

Du forstår det måske ikke! Du er blevet identificeret.

Sig, hvem du var sammen med.

Jeg siger ingenting.

Okay... Luk op.

Han kommer aldrig til at sige noget. Vi kan lige så godt føre ham bort.

Normanner, Sømmet...

- Gennemsøger vi værkstedet? - Vi har afspærret det, som De sagde.

- Vi har tre mænd dernede. - Okay.

- I tager også derned, okay? - Det er forstået.

Kan du lide dem?

Gennem dit arbejde er du nået ind til byens hjerte. Det er jeg ikke.

Denne by er som et vildt dyr.

Den har intet hjerte, kun instinkter.

Jeg begrænser mig til at observere dem.

Du bekæmper dem.

Mauro blev født og døde i Trapani.

Han drømte om at rejse Jorden rundt, men forlod aldrig byen.

Han gjorde det, han følte, var hans pligt.

Han må have været vred på dig af personlige grunde -

- men han beundrede dig.

Og han var for ærlig til at lade vreden tage overhånd.

Du minder meget om ham.

Ligesom ham kommer du heller ikke til at rejse Jorden rundt.

- Tennis. - Tennis?

Jeg vil til at spille tennis igen, når det her er afsluttet.

Vil du spille med mig? Det skal nok blive sjovt.

Jeg ved ikke, hvad jeg gør, hvis der sker dig noget.

Mine herrer. Der er jackpot!

Hr. Kommissær? Vi har fundet noget.

En telefonregning i Piano Alastra i navnet Alessio Leone.

Okay, vi er på vej. Kom, drenge!

Fandens!

Bliv stående, eller jeg dræber dig!

Smid pistolen fra dig! Ned med den!

Hænderne op ad væggen!

Hænderne mod væggen!

Op ad væggen!

Den anden hånd.

Fremad.

- De fatter ingenting, hr. Kommissær. - Få fart på! Vi skal køre en tur.

Leone...

...Alessio.

Kan du læse?

Du kan ikke læse. Det kan dyr ikke.

Skal jeg ikke læse for dig?

Nå, lad os så se... Her står der:

"Ud fra den ballistiske rapport kan vi konkludere -

- at den kaliber 38... 765 ..."

Det er dit våben.

"... blev brugt til at myrde Giulia Melendez, Innocenza Consalvo...

...og Mauro Licata."

Men selv hvis vi ser bort fra det...

...så har vi to mødt hinanden før.

Du husker det måske ikke, men det gør jeg.

For et par måneder siden...

...flygtede du på en motorcykel.

Ved du hvor?

Uden for Gianni Peraltas bopæl.

Kan du ikke huske det?

- Er du klar? - Ja.

Du er fuld af tomme ord og indbildning.

Du har ikke andet at byde på.

Som et lig, der ånder gennem røven!

Jeg har ondt af dig.

Det passer mig fint.

Du er på røven.

Kom nu!

Møgso! Dig ordner jeg, når jeg er færdig med kommissæren!

- Få lidt fart på! - Nej!

Det, jeg gør, gør jeg foran dig. Og ved du hvorfor?

Jeg er ingen kujon ligesom dig.

- Før ham bort. - Fart på!

Le bare. Vi får se, hvem der ler sidst...

Alt i orden?

- Var det ham? - Ja, det var ham.

Kom ind!

Kom indenfor, Montano.

Jeg har modtaget anonyme breve i de sidste to uger.

De handler om min myndighed og mine stedfortrædere.

Anonyme breve er desværre en ulykkelig vane i denne by.

Men her drejer det sig om injurier, mudderkastning af hele myndigheder.

Hvordan mener De?

En af mine stedfortrædere har efter sigende et forhold til kommissæren.

Som følge af dette har hun hemmeligholdt de illegale metoder -

- kommissæren har betjent sig af -

- i "sin personlige vrangforestilling."

Det handler om indbrud, ulovlig indtrængen, magtmisbrug.

Prøv at se her.

Alvorlige forseelser, kan De nok forstå.

- En misforståelse, og det ved De. - Naturligvis.

Men netop på grund af vores rolle -

- kan vi ikke tillade os, at der opstår den slags misforståelser.

Hvad mener De?

De forflyttes med umiddelbar virkning.

Så må vi håbe, den historie dør ud med det.

For hvis pressen får nys om det -

- er det vores institutioner, der rammes allerhårdest.

De kan gå.

RETFÆRDIGHED

- Kom ind! Dario... - Aldo.

Den retstekniske undersøgelse af Alessio Leones pistol.

Den viser, at det var den pistol -

- der dræbte Giulia Melendez, datteren Innocenza og Mauro Licata.

Jeg kan tilføje, at denne Alessio Leone -

- sandsynligvis er den Alessio, Gaspare Renda fortalte om.

Det vil sige den, der myrdede Gianni.

Han får livstid.

Jeg vidste, du ville tage ham. Det var jeg helt sikker på.

Ja, men det er kun fodsoldater.

Ordregiverne...

Mændene i magtens sæder, dukkeførerne med andre ord...

De bliver siddende, glade og tilfredse.

Jeg ved det, men du må lære at være tilfreds med det, du opnår.

Dit arbejde har fået konsekvenser. Det har forrykket balancen.

Prøv at se glasset som halvfuldt.

Beklager, Aldo, men jeg føler ikke, at vi har opnået noget.

- Men vi har et nyt kort at spille. - Hvilket?

Laura Nitto. En af de hemmelige grundejere.

Hun rejste til Canada i 1951 og har boet der siden da.

Jeg prøver at finde på en måde at afhøre hende på.

Ved du godt, at en borgerkomite bad mig kandidere til borgmesterposten?

Jeg sagde nej.

Hvem skulle tage sig af Agata? Desuden er jeg træt.

Jeg er træt.

Jeg vil gå på pension. Jeg vil nyde landluften.

Du er blevet forfremmet, Dario.

Du kan blive politiinspektør, hvor du vil, bare ikke her.

Her i byen er det for farligt for dig.

Hvad siger du?

Jeg siger tak...

...af hele mit hjerte...

Men jeg bliver her.

Det kan du ikke. Ikke efter de her anholdelser.

Forstår du ikke det?

Jeg vil ikke bære en kiste mere. Det ville blive for meget!

Jeg skal nok prøve at undgå, at det ender sådan.

- Okay? - Ja.

- Nå, så smutter jeg. - Farvel.

- Goddag. - Goddag.

Hvad er der sket?

Jeg rejser. Jeg blev forflyttet og vender hjem.

Hvorfor?

Der er kræfter, der er for stærke for os.

Det her er en krig, vi er dømt til at tabe.

Men måske er den alligevel værd at udkæmpe?

Jeg har hverken viljen eller styrken.

Her i landet går det fremad takket være en flok helte.

Men jeg er ingen helt og har ikke lyst til at blive det.

Jeg har ikke til hensigt at dø for et land, der ikke forsvarer mig.

Som stiller sig på samme side som dem, der vil dræbe mig -

- og så sender repræsentanter, der skal græde til min begravelse.

Nej, jeg vender hjem. Jeg vil gøre min del der.

Laura Nitto vil ikke være til nogen hjælp for Dem.

Hun døde i sidste måned i Montreal.

- Held og lykke, hr. Kommissær. - Tak.

LAURA NITTO DØDE I FEBRUAR I MONTREAL

ANSØGNING OM PAS

- Det er farligt her i det fri. - Hun trængte til frisk luft.

To måneder efter min fars død, skiftede Angelica navn.

Hun forlod Sicilien og bosatte sig i Canada -

- hvor hun fire måneder senere fik en datter.

Hun var altså gravid, da hun forlod Sicilien.

Det ser sådan ud.

Min teori er, at hun fik grundstykkerne -

- som en slags belønning for at have anklaget min far -

- med sine forældres gode vilje.

Det er meget muligt.

Billedet du så, hvor Gianni og jeg holder tunfisken på stranden...

Det var et, Angelica tog.

Jeg har vist endelig fattet -

- hvad det forbaskede foto lavede blandt Giannis hemmelige papirer.

Gianni var endelig nået til det punkt, hvor jeg er nu.

Til Angelica alias Laura Nitto.

Hvad vil du gøre?

Angelica døde for nogle måneder siden, så jeg kan ikke spørge hende.

Men datteren ved måske noget.

Jeg flyver til Canada i morgen for at tale med hende.

Om ikke andet så for at se, om hun ligner min far.

Pas nu på dig selv.

Kør lige hjem.

Du havde ret, han er rejst.

Det er klart.

Jeg ringer, når han er tilbage.

- Ja? - Hej.

- Må jeg tale med Rosalia? - Et øjeblik.

Rosalia, det er til dig!

Hvad kan jeg hjælpe med?

Mit navn er Dario Maltese.

- Taler du italiensk? - Lidt. Hvorfor?

Jeg var en nær ven af din mor. En meget nær ven.

Jeg er kommet fra Italien for at tale med dig.

Kan vi lige sludre lidt?

Jeg har det her billede med.

Det er din mor og mig og Gianni, som var en nær ven af os.

Vi var begge forelskede i hende.

Du sagde, du var betjent. Hvad er forbindelsen til mor?

Må jeg svare med et spørgsmål?

Ved du, at du er arving til nogle grunde på Sicilien?

Eller rettere, din mor var.

- Grunde, som har tilhørt familien? - Nej.

Grunde, hvor man lige nu anlægger Trapanis nye lufthavn.

De er millioner af dollars værd.

Men der foregår en efterforskning på grund af forbindelser til mafiaen.

Seriøst? Det er ikke sjovt.

Jeg ved ingenting om de grunde.

Talte din mor aldrig om Sicilien eller om sin fortid?

Mor talte aldrig om fortiden.

Og hun ville ikke lære mig italiensk.

Jeg skulle være canadier.

Det italienske har jeg lært af mine bedsteforældre.

Men hun var verdens bedste mor.

Hun var altid glad.

Hun arbejdede hårdt i sit liv og købte det lille hus til mig.

Hun sagde, at alt, hvad hun gjorde, var for min skyld -

- at det var mig, der gav hende kræfter til at fortsætte.

Hun fortjente ikke at dø ung.

Du, Rosalie.

Talte hun nogensinde om din far?

Hun ville ikke tale om ham, og jeg har aldrig spurgt.

Hun fortalte aldrig, hvem han var. Ikke engang til sidst.

Hun sagde bare, at han var politimand.

En politimand...

Ja, hun var meget ung.

Hun elskede og stolede på ham.

Jeg forstår.

Jeg forstår. Okay.

Det var alt.

Jeg skal ikke besvære dig mere.

- Det var hyggeligt at møde dig. - I lige måde.

- Held og lykke. - I lige måde, hr. Maltese.

Nej, behold det bare.

Farvel.

Der er ting, man ikke kan vinde over.

Kærligheden er en af dem.

Okay, forstået. I kan godt køre.

Vil du virkelig ikke have lidt pasta? Skal jeg spise alene?

Nej, det ville da være rart.

- Hallo? - Det her er Dario Maltese.

Jeg ville bare høre, om Elisa stadig var på kontoret?

- Nej, folk er gået. - Jaså.

- Kom politieskorten? - Ja.

- Okay, tak. Farvel. - Farvel.

Elisa...

Jeg er her nu. Hvor er du ramt?

Hvor?

Gå ud og se efter.

Sig ikke noget.

Du har lige skudt en betjent. En kollega, din lort!

Du vil rådne op i fængslet, dit røvhul!

- Hun klarer sig. - Hun var heldig.

- Og Normanneren? - Han klarer sig.

Han har mistet en del blod.

De kan køre med til Sant'Antonio.

- Jeg kommer. Giv mig bilnøglerne. - Her.

Jeg har ventet dig.

"Der er ting, du ikke vinde over. Kærligheden er en af dem."

Da du fortalte om min far og Angelica -

- virkede du meget... berørt.

Så ramt og betaget af det.

Men det føltes også falsk. I et kort øjeblik...

Et kort øjeblik... fik jeg nærmest kuldegysninger.

En gnist af en indsigt.

Som jeg så affærdigede og fornægtede.

Jeg valgte at lukke øjnene for det.

Men så forleden i Montreal...

...da jeg læste den samme frase på Angelicas gravsten...

...følte jeg de samme kuldegysninger.

Og jeg så dit ansigt igen, så påvirket af følelser...

...da du talte om din nære ven, Peppino Maltese...

selv om du rent faktisk dumpede -

- endnu et lag mudder over ham!

På hele flyrejsen spekulerede jeg på, hvordan fanden du fik overtalt -

- eller tvunget Angelica til at anklage min far.

Var du allerede dengang en af dem?

Eller blev du det, da de fandt ud af, at du kneppede en ung pige?

Med andre ord, er du født rådden...

...eller blev du rådden lidt efter lidt?

Din far sagde altid, at man skal holde sig på den rigtige side.

For hvis man havner i midten...

...vil den mørke side opsluge én. Og han havde ret.

Men jeg lyttede ikke til ham.

Så du blev fordærvet lidt efter lidt.

Men... efter at du havde hjulpet dem med at dræbe far -

- var der vel ikke længere nogen grund til at afpresse dig?

Peralta...

Og så Mauro Licata, Cavasino...

Det var dig, der fik dem dræbt.

Ved hjælp af dem, der engang afpressede dig, fordi du...

Du var vigtig for dem. De var nødt til at beskytte dig.

For du var deres mand inde i statsapparatet, ikke?

Jo.

Og så blev jeg værre end dem.

Utroligt.

I 25 år så jeg dig som det mest stabile punkt...

...i mit liv.

Som en anden far!

Og nu opdager jeg, at du er djævlen selv!

Det har jeg altid vidst.

Jeg forstod det straks.

Fra det øjeblik jeg så dig, da du kom tilbage i Trapani.

Du er ligesom din far.

De samme øjne. Den samme væremåde.

I de seneste måneder har det været, som om han betragtede mig.

Peppino har betragtet mig...

...og anklaget mig.

Du har to timer til at melde dig selv.

Din far...

...følte sig aldrig alene.

Han vidste, du var på hans side.

Og det faktum, at du er her nu, viser, at han havde ret.

Tekster: Neel Rocco Iyuno-SDI Group