Original subtitles

- Godaften, kommissær. - En fornøjelse at møde Dem.

- Det er så min hustru. - Tak for invitationen.

- Godaften. - Nu må De endelig hygge Dem.

Godaften.

- Godaften. - Hej.

Vi ses...

- Min svigerfar, senator Melendez. - Godaften.

- Han har glædet sig. - En fornøjelse, kommissær.

- Kender De min bror Francesco? - Det glæder mig.

Følg med, så kan De møde vores borgmester, Lamberto Scirè.

Det glæder mig.

- Viceminister de Vita. - Godaften.

- Hvad synes De om Trapani? - Tja, jeg er opvokset her, så...

- Så De er en hjemvendt? - Ja.

De gør et fantastisk stykke arbejde.

Det var venligt sagt, men jeg har endnu intet udrettet.

De er alt for beskeden.

Alle taler om Dem. De har mange beundrere i byen.

De er et lysende talent.

Aktioner som razziaen på laboratoriet har vores søvnige by ikke set før.

Tro mig.

De viser Deres værdi dagligt.

Vi har brug for personer som Dem i byens ledende stillinger.

Når De siger "vi", mener De så byens indbyggere -

- eller hentyder De til dem, der er her i aften?

De kunne blive den, der overtager efter politidirektør Saura -

- når han går på pension sidst på året.

Hvordan ville De definere de mennesker, der er her i aften?

- Dem, der har magten i Trapani. - Og hvor står vi to?

Vi står udenfor. Vi nyder den kølige aften.

De må forstå...

Vi er byens fremtid. De repræsenterer fortiden.

Det er op til Dem til at vælge side.

Hør her...

Jeg vil da gerne se mig selv i rollen...

...som manden, der gør livet surt for byens forbrydere.

Undskyld det banale udtryk -

- men det er trods alt den institutionelle rolle, jeg har.

Så jeg er tilfreds, som det er nu.

- Godt, hr. Kommissær. - Tak.

- Vi to har noget tilfælles. - Jaså? Hvad for eksempel?

Vi er for eksempel de eneste to -

- der ikke føler sig helt godt tilpas i dette miljø.

Det her er mit hjem. Hvordan kan De sige sådan noget?

Det er bare en fornemmelse.

Vi har også en fælles bekendt.

Eller for mig var han som en bror.

Jeg taler om kommissær Peralta.

De må have mig undskyldt.

Jeg vil gerne tale med Dem uden at gå den officielle vej.

De siger bare hvor og hvornår.

De skal ikke være bange. Jeg tror, jeg forstår Deres situation.

Jeg aner ikke, hvad De taler om.

Fortsat god aften.

- Er De gået forkert? - Nej, jeg ledte efter...

Hvis De leder efter min mor, kan De lige så godt give op.

Hun har låst sig inde på værelset og åbner ikke for nogen.

Men De kan jo prøve.

Bedstefar siger, at der sker mirakler. Lad os se, om han har ret.

Ja, lad os det. Skal jeg bare banke på?

Okay, tak. Farvel.

Kommer.

- Hør her... - Hvad vil De mig?

Jeg vil have, at I vælger en mellemmand -

- som gør det muligt for mig at kommunikere med Dem.

Jeg ved ikke, hvad De taler om.

Jeg ved, at De var Peraltas meddeler.

Jeg ved, at De er Vanda.

Vil De have et godt råd, hr. Kommissær?

Rejs væk. Tag tilbage til det sted, De kom fra.

Glem byen her eller hele Sicilien, for den sags skyld.

Den fejl har jeg begået en gang før.

Ved De hvad jeg lærte? At det ikke nytter noget at flygte.

- Hvordan kan jeg hjælpe Dem? - De kan hjælpe mig.

Men frem for alt kan De hjælpe Deres datter.

Fordi De ønsker vel ikke, at Deres datter skal vokse op i en mafiasump?

Vi står over for en krig, hr. Kommissær.

Og min familie er indblandet.

Min far, min mand, hans bror...

Den gamle ligevægt er blevet forrykket.

De, der stod uden for døren, vil nu sidde med ved bordet.

Der sker det, der altid sker.

Alting vil ændre sig, så intet forandrer sig.

Vær nu venlig at gå, før nogen ser Dem.

Det her er mit direkte nummer.

Tænk over det.

Vi har brug for dig nedenunder. Fyrværkeriet begynder om lidt.

Kommissær Maltese!

- Fruen bad mig give Dem det her. - Tak.

LED EFTER HANS BÅD

Ja, han kaldte den Colapesce.

- Var det en motorbåd? - Ja.

Hvor lå den? Hvor er den nu?

Han havde den i et bådehus ved havnen. Spørg efter Pasquale.

Okay, det vil jeg gøre.

Tak, Enea. Undskyld, jeg forstyrrede dig så tidligt på dagen.

Jeg har allerede været vågen længe. Jeg sover kun et par timer om natten.

Anna, derimod...

Hun går hjem til Gianni hver morgen.

Fejer, gør rent og rydder op.

Som om Gianni og Mariangela kunne komme tilbage når som helst.

Vi har også været hos lægen.

Han sagde, at smerten aldrig forsvinder.

Man må lære at leve med den.

Nettene skal sys tæt og godt.

Kommissæren malede den om, men så flyttede han den.

- Hvornår var det? - Måneden før han blev dræbt.

Hvor flyttede han den hen?

Til Valle del Belice, tror jeg. Til floden nær Castelvetrano.

"Hvad skal du med en båd på floden? Skal du fiske ørred?"

Men han var som besat af den flod. Mere end det ved jeg ikke.

- Jeg er med. Okay, tak. - Selv tak.

VALLE DEL BELICE LUFTHAVN

Århundredets forretningsaftale.

Det største offentlige byggeprojekt på Sicilien siden krigen.

En lufthavn, der skulle forbinde det vestlige Sicilien med verden.

Det var senator Melendez' idé -

- med støtte fra borgmester Scirè og brødrene Consalvo.

Hele valgkampen handlede om det.

"Infrastruktur for vores fremtid! Arbejde til vores børn!"

- Du stemte garanteret på ham. - Ja, hvorfor ikke?

Jeg er den eneste i familien med fast arbejde!

Kunne du ikke gennemskue ham? Som om han ville ansætte din familie.

Godt, godt. Hvad hedder entreprenørselskabet?

Det hedder SENT.

De vandt licitationen om byggeriet.

- Hvem ejer firmaet? - En Giuseppe Caporale.

Han var åbenbart den eneste, der opfyldte kravene -

- efter de byggelove, borgmester Scirè har indført.

I de sidste fem år har denne Caporale vundet alle offentlige licitationer.

Ved hjælp af flere forskellige firmaer -

- har han stået for 80 procent af byggeriet her i området.

Projekter, som betales med offentlige midler.

Det var det, Gianni efterforskede.

Lad os finde denne Giuseppe Caporale.

Her er det. Det skulle være Trapanis nye hospital.

Arbejdet begyndte i 1971. I 1973 blev byggeriet vurderet som ubrugeligt.

Ja, SENT havde brugt lortematerialer.

- Hvem betalte? - Det gjorde vi, skatteyderne.

Ellers er det jo ikke sjovt.

- Hvor finder vi den herre? - Denne vej.

- Hr. Caporale? - Hvem er I?

Vi skal tale med Dem. Det her er kommissær Maltese.

Goddag.

Sig mig, hvordan kan De stå som ejer af 722 ejendomme af alle slags -

- store, små, luksuriøse, simple, private, offentlige og så videre?

Ikke for at fornærme nogen, men hvorfor bor De i det her skur?

Det er ikke mig, I er ude efter. Jeg gjorde det for at overleve.

Flot. Alle disse tilladelser er altså skaffet i en andens navn?

- Jeg ved ingenting. - Fortæl mig til hvem!

Jeg ved det ikke. Det var en vennetjeneste.

- Hvad hedder disse venner? - Det ved jeg ikke.

De kan ikke huske navnet på Deres venner?

Hvis De er ude på at få fjender, så find ud af deres navne.

Hvis De vil have venner, så stil ingen spørgsmål.

Han er sgu klog, ham Caporale.

Hr. Kommissær!

Vi har fundet noget, som nok vil interessere Dem.

Man efterforskede SENT i oktober 1974.

Det var det år, hvor byggeriet af lufthavnen blev sendt i udbud.

Det skete efter en klage fra firmaet Edil Trapani.

Efterforskningen blev ledet af Carini -

- som ganske vist er gendarm, men dog en dygtig politimand.

Gianni nærede stor respekt for ham.

Edil Trapani vandt en stor del af licitationerne her -

- før Scirès lov trådte i kraft.

Loven havde det enkle formål at udelukke alle andre end SENT.

Hvilke slags fisk kan man fange her?

Et par magre karper.

Det er mest tidsfordriv for mig.

Jeg havde en ven, der fiskede i Belice.

- Der, hvor de bygger lufthavnen. - Der fanger man ikke noget mere.

Han er også holdt op.

Men ikke fordi der ikke er bid.

Er det så nu, at jeg spørger, hvorfor Deres ven ikke kommer der mere?

De har sikkert allerede regnet ud, hvem jeg taler om, og hvem jeg er.

De er den nye politikommissær i Trapani.

Og jeg er ikke længere oberst i gendarmeriet.

Jeg gik på pension i september.

Hvad vil De mig?

Jeg vil vide, hvem der ejer SENT.

Et mærkeligt spørgsmål til en pensioneret gendarm.

De kæmpede trods alt i 30 år for at lave om på tingene.

Jeg kan ikke tilbyde dem andet end en god kop pulverkaffe -

- og muligheden for at prøve en støvsuger med dampfunktion.

Støvsuger?

Det er mit nye arbejde.

Som Tomasi di Lampedusa skrev:

"Der er en ny slags mennesker nu."

"Vi var leoparder og løver."

"De, der tager vores plads, vil være hyæner og sjakaler."

Vi står over for en forandring -

- og som i alle revolutioner vil der flyde blod.

Hr. Oberst...

Hvem står bag SENT? Hvem er den egentlige ejer?

Det er et helt system.

Nogle køber stemmer og bliver valgt.

De skaffer arbejde til deres venners firmaer for de offentlige midler.

Et system, der forbinder magthavere og mafiosoer.

Og her i Trapani er disse personer...

...en og samme sag.

Ved De, hvad man siger?

"Piletræerne må bøje sig, til flodbølgen er passeret."

Det kan være bedre at træde et skridt tilbage og lade flodbølgen passere -

- end at blive trukket med.

Men det nægtede Peralta at acceptere.

- Peralta var en stædig rad. - Det var han.

Og det er De nok også.

Kan De slet ikke give mig en ledetråd?

Jeg beklager, men jeg må tilbage til byen nu.

Bliv så længe De har lyst.

Drik Deres kaffe.

Solnedgangen er smuk her ved søen. De burde blive og opleve den.

Og så i morgen...

I morgen går De en tur ned på ejendomsregistret.

Det svar, De leder efter -

- ligger snarere hos ejeren af den grund, hvor lufthavnen bygges -

- end hos entreprenøren som sådan.

Hør, den støvsuger...

Hvordan bestiller jeg en? Jeg kunne godt bruge en.

Hvis De fortsætter sådan her -

- får De snarere brug for en pansret bil end en støvsuger. Tro mig.

Dem har de kun i Rom. Vi får ikke nogen hernede.

Her er ejerne af den grund, hvor lufthavnen nu bygges.

Den har tilhørt familien Siragusa -

- men de faldt i unåde og solgte jorden til personerne på listen -

- mellem november 1974 og marts 1975.

Ejerne er alle ældre mennesker mellem 70 og 90 år.

Se her.

Patroclo Scimeca, født 1886.

Hvorfor skulle en 89-årig købe en strimmel stenet jord?

Stands. Det må være her i nærheden.

Der står ingen husnumre, men nummer 10... burde være her.

- Godmorgen, frue. - Godmorgen.

- Vi leder efter Patroclo Scimeca. - Han bor her ikke længere.

- Hvor bor han nu? - I Villa Bonagia.

Han begyndte at blive lidt forvirret.

Han glemte ting, gik ud alene og fór vild.

- Hvad er Villa Bonagia? - Plejehjemmet.

Det ligger i Valderice, men det er ikke billigt.

Det er et flot sted. Jeg var henne og besøge ham.

Han har alt, hvad han behøver. De tager sig godt af ham!

- Han har endda fjernsyn på værelset. - Okay, okay, tak.

Mange tak for hjælpen.

Ser man det! Villa Bonagia.

Så stedet her drives altså af en stiftelse?

Ja, driften er mulig takket være anonyme donorer.

De er så generøse, at de ikke vil nævnes ved navn.

Godt. Vi vil gerne tale med en af jeres beboere.

- Hvem? - Patroclo Scimeca.

Jeg beklager, men vi tillader ingen aftaler med fremmede.

Vi er ikke fremmede, vi repræsenterer det offentlige.

Jeg kan ikke gøre undtagelser.

Så må vi jo komme igen med en retskendelse.

Jeg tvivler på, at De får en dommer til at skrive under på sådan en -

- men ja, det bliver De så nødt til.

Det er mit job at sørge for mine beboeres sjælefred -

- og jeg kan ikke tillade, at den bliver forstyrret.

Jeg forstår.

- Francesco, hvad er der galt? - Ikke noget.

- Jeg sidder bare og tænker. - Tænker?

- På hvad dog? - På dig.

På hvor dygtig du er til at arrangere fester -

- og hvor dygtig din kone er.

- Hvad skal det sige? - Hun kan lide strømere.

Og du har intet imod at blive bedraget.

Sådan skal du ikke omtale min datter, er det forstået?!

Vil du være lige så dygtig til at arrangere begravelser?

Nu holder du kæft!

Min begravelse, for eksempel! Eller din kones eller din datters.

Du vover at nævne dem!

Du kan ikke få ind i hovedet, at det ikke er mig, der er problemet!

Det er ikke mig.

Melendez og Consalvo? Det er denne vej.

Kunne De tænke Dem noget at drikke? Vand? Kaffe?

Nej, det er fint, tak.

De er urolige i Rom.

Jeres rolle her på øen er at være garanter.

Til gengæld får I generøse privilegier.

Hvis I ikke længere formår det, er det bedre, at I takker af.

Vi har altid ydet vores del.

Vil De venligst forklare, hvad De mener med at "takke af"?

Maltese er nået så langt, fordi nogen har hjulpet ham.

En, der sover under Deres tag. Udtrykker jeg mig tydeligt nok?

Giulia?

Giulia? Innocenza?

Giulia?

- Hvor er min kone og datter? - På stranden. Kan jeg gøre noget?

Innocenza! Giulia!

Hvad er det, far laver?

Han har taget slipset af.

Lad os komme væk herfra og starte forfra.

Langt væk fra øen.

Deres bror venter ovenpå.

Det undrer dig nok, at jeg bad dig skynde dig herhen så sent.

Du kan ikke overraske mig mere.

Du er min bror.

Og trods de meningsforskelle vi har haft på det seneste -

- er du er det eneste menneske, jeg stoler blindt på.

- Er det forkert af mig? - Nej. Det er det ikke.

Vi rejser.

- Hvorhen? - Til Canada.

Giulia har fået nok, og det har jeg også.

Hvad sagde jeg? Hun var ikke den rette for dig.

Det er heroinen, der er problemet!

Problemet er også de bonderøve -

- der før kyssede vores hænder, når de fik en sæk mel til jul.

Nu vil de give os ordrer! Det er problemet!

Hvorom alting er...

Det er sådan, jeg ser på det. Jeg skal ikke stå i vejen for nogen.

Det vil Giulia heller ikke.

Derfor bad jeg dig komme. Jeg har et godt tilbud til dig.

Hvilket tilbud?

Alt, hvad der tilhører mig og min kone... aktier og ejendom...

Det hele tilfalder dig. Det hele.

- Hvad med banken? - Også den. Du får det hele.

Hvad skal du have til gengæld?

Jeg sender dig et kontonummer, hvor du kan indsætte en sum.

Så kan jeg begynde forfra.

- Er det alt? - Selvfølgelig.

For det, jeg virkelig ønsker, kan du ikke give mig.

Og hvad skulle det være?

Tak.

- Skal vi gå? - Ja.

- Hallo? - Hej, far!

- Hej, skat! Hvordan går det? - Godt.

- Er I tilbage fra Siracusa? - Ja, vi kom i dag.

Mor siger, at hvis jeg bare er tilbage på hotellet ved midnat -

- så kan vi ses i morgen.

- Fantastisk! Jeg henter dig. - Okay, jeg venter. Farvel.

Prøv du.

- Jeg vælger et tilfældigt motiv... - Er jeg et tilfældigt motiv?

- Nå, hvad er den første regel? - Lyset.

Og nu sådan her.

Godt klaret, skat. Kom her.

Vi er måske lidt sent på den...

At dømme efter mors ansigt er vi meget sent på den.

- Farvel. - Farvel, skat.

- Vi ses snart igen. - Ja.

- Det var dejligt. - Vi hyggede os.

Farvel, skat.

- Gå nu. - Farvel.

Vi tales ved, når I er hjemme igen.

Far?

Far, det er mig.

Far!

De rørte ved gulvet.

Fars knæ rørte gulvet... Hans knæ rørte gulvet!

- Hvad er der? - Fars knæ rørte gulvet.

Knæene rørte gulvet!

Det røvhul til Cavasino bildte mig en masse lort ind.

Jeg så ham. Nu kan jeg huske det! Jeg så ham!

Jeg så ham...

Han prakkede mig en masse sludder på...

Jeg må derhen.

Undskyld, men jeg må af sted.

- Vil De ikke lukke mig ind? - Hvad vil De nu?!

Høre sandheden. Bare sandheden.

Jeg har fortalt alt. Farvel.

Min far...

Hans nakke kan ikke være brækket af sig selv...

For han sprang ikke. Og det ved du udmærket godt, din skiderik!

Hvad vil De vide?!

Jeg ved det, for jeg så ham med mine egne øjne.

Det var mig, der fandt min far! Forstår De, hvad jeg siger?!

- Min fars knæ rørte gulvet. - Det, De husker, tæller ikke mere.

Hvordan bar De Dem ad?!

Hvordan fik De alle udtalelser og beviser til at forsvinde -

- og vidneudsagnene til at hænge sammen?

I forbandede svin! Svin!

Jeg kommer til at savne Innocenza og dig, Giulia. Meget højt.

Det ved jeg godt. Vi kommer også til at savne dig.

Det jeg gjorde, gjorde jeg for jer.

Det passer ikke, far.

Du gjorde det for dig selv.

- For den magt, det gav dig. - Du har ikke ret til at dømme.

Vi gjorde det, der skulle til for at give dig den verden, du kender.

Har du aldrig spurgt dig selv, om det var det værd?

Om der var andre verdener og andre måder?

Har du aldrig spurgt dig selv, om der er et andet liv end dette?

Jeg siger til, når vi skal af sted. Tak, fordi du ringede.

Hr. Senator. Det er en ære og en glæde at se Dem.

Hvad vil du?

Den nye kommissær var på Villa Bonagia i går.

Den nye kommissær kommer ingen vegne.

På samme måde som kommissær Peralta heller ikke kom nogen vegne.

Du har ansvaret for det, der sker nu. Du og dine venner.

Og for det blod, I har udgydt.

Det er jer, der er problemet!

Jeg er ansvarlig, når det går galt, og du tager æren, når går det godt?

Synes du, det er retfærdigt?

Scirè, nu skal du passe lidt på.

Det var mig, der placerede dig her. Jeg kan også skille mig af med dig!

Jeg kan sende dig tilbage til den landsby, du er kommet fra.

Det er sandt.

Vi ødelagde vores hænder, og stod med fødderne i mudder.

Vi kunne ikke engang se folk som dig i øjnene -

- uden at dine mænd greb til stokken, som om vi var kreaturer!

Men I havde brug for os.

I havde brug for vores sult, vores sved og vores stemmer.

I havde endda brug for vores vrede.

Og du kom til at tjene på det!

Du har ret, jeg fik noget til gengæld.

Men det er ikke det, du skal spørge dig selv om.

Nu hvor jeg ikke længere har beskidte fødder -

- men har de samme venner som dig, og nogle med endnu mere magt...

Nu kan jeg se dig lige i øjnene -

- så spørgsmålet er egentlig: Hvad kan jeg bruge dig til?

Scirè, denne gang er du gået over stregen.

Til anklagemyndigheden.

Hallo?

Vi er på vej.

Hr. Kommissær? De har dræbt senator Melendez.

To skytter, Via della Marina.

Hvad fanden ...?

Vi tager af sted med det samme.

Nej, Saverio. Du kører derhen. Jeg kommer straks.

Hvor skal De hen? Kom med!

Der er ikke plads til den i bilen. Den må I sende.

Læg kufferterne ind. Hvor er Innocenza?

- På sit værelse. Jeg henter hende. - Ja, gør det, så er du sød.

Den er altså ikke plads.

Innocenza?

Innocenza!

Kom, skat. Nu kører vi.

Har du alle dine ting?

- Der er du jo, skat. - Hop ind.

Den her skal stå her...

Luciano!

Lad os komme væk!

Tekster: Neel Rocco Iyuno-SDI Group