Original subtitles

- Du tager den der. - Og du tager de to.

Kom nu! Få lidt fart på. Han kommer snart.

Og farmand skal ikke vente.

- Oliver! Helt ærligt. - Stik så af med dig.

Hallo! Jeg ved ikke, hvem af jer der er værst.

- Han begyndte. - Nej, det er far.

Stephen?

- Så er far her. - Stephen.

Bill.

- Vil du have et glas? - Ja tak.

De andre kommer nok snart.

Jeg tænder lige op i grillen.

- Værsgo. - Tak.

- Det er da alt for meget besvær. - Nej, slet ikke.

- Du går jo ikke på pension hver dag. - Ja.

- Nå, men så skål da. - Skål.

Hejsa.

Hej.

Det bliver ikke det samme uden dig, far.

- Jeg forsvinder jo ikke. - Nej.

Skidtet bliver ved med at gå ud.

Jeg ville lige høre dig om kontrakten med Breakwater.

Stil firmarelaterede spørgsmål til Stephen. Han styrer butikken nu.

- Lad mig gøre det. - Jeg har styr på det, Bill.

Sådan.

- Tak. Tak, Bill. - Godt gået, far.

Hej. Er din far hjemme?

- Far, der er en ved døren. - Jeg har travlt.

- Det er et bud. Måske er det en gave. - Fint nok.

Rose, hold lige øje med grillen.

- Stephen Marshbrook? - Ja. Har du noget til mig?

Jeg er ked af at ulejlige dig på grund af lidt bly, men de har taget det.

Taget er lige blevet istandsat. Vi måtte afholde en støtteauktion.

Alle støttede op, men vi kan ikke spørge dem igen.

Vi kigger på overvågningsbillederne, men chancen for, at vi finder dem...

Jeg siger det bare, som det er.

- Hej, Lisa. - Hej.

- Hvem har tisset på din sukkermad? - Jeg har kravlet i duelort på et tag.

Endnu en skøn dag i nærpolitiet.

Det er stadig politiarbejde. Nogen skal gøre det.

- Har du et øjeblik? - Ja.

- Herligt. - Chefen ved, du har afsonet straffen.

Der går ikke lang tid, før du er tilbage i sadlen.

Hun tror, hun ved det hele nu, hvor hun er blevet kriminalbetjent.

Ja, ja...

- Hvem er din ven? - Familien Al Shami ville sige tak.

Jeg sagde, at det var unødvendigt, men...

Jeg opgiver det. Man må ikke modtage gaver.

Jeg siger ikke noget. I er et skønt par.

Skyderi i et hus på Williamson Road, en død. Kom med mig, Med.

Lisa... Kom så. Fart på.

Med fører an inde i huset. Han bestemmer.

- Okay? - Ja.

Hun er på prøve. Sætter hun én fod forkert, vil jeg vide det.

Ryk tilbage.

- Familien? - De er omme bagved.

Skærm af med et telt her.

- Alle skal afhøres. - Ja.

Efter dig.

- Lad mig gøre noget. - Stop så, Rose!

- Jeg skal vaske ham. - Nej.

Han kan da ikke sidde sådan.

Beklager, men de har ret. Retsteknikerne skal bruge det.

Kom her og sæt dig.

Det er bedre. Okay?

Jeg hedder Med, og det er Lisa. Vi er jeres kontaktbetjente.

- Må jeg bede om jeres navne. - Ja, naturligvis. Jeg...

Bill Bradwell. Var det Med?

Det er min datter Rose, min søn Mark og min svigerdatter Stella.

- Det er mit barnebarn Oliver. - Og offeret?

Stephen... min mand.

Det gør mig ondt. Det gør mig virkelig ondt.

Hej, Oliver.

- Jeg hedder Lisa. - Han var der.

Han så det ske.

Familien skal flyttes. Der står en lejlighed klar.

Wi-fi-kablet og alarmsystemet er blevet afbrudt.

De vidste godt, hvad de lavede.

Rose?

Vi skal have din tilladelse til at tage hans tøj.

Ja, selvfølgelig.

Er der andre, måske et familiemedlem, der kan være Olivers bisidder?

- Hvabehar? - Under afhøringen. Han er mindreårig.

- Jeg er jo hans mor. - Ja.

Vi skal også afhøre dig, så du kan ikke være hos ham. Jeg beklager.

- Jeg kan ikke bare efterlade ham. - Rose...

Han kommer ikke til at være alene. Det lover jeg.

Jeg ringer efter en socialarbejder. Jeg kender nogle, der er rigtig gode.

- Okay? - Ja.

Han har ikke talt eller grædt. Socialarbejderen er her.

- Vi skal have hjælp af en specialist. - Hvad?

Det var bare Lisa. Vi bør begrænse antallet af personer omkring ham.

- Vi skal bruge en børnepsykolog. - Jeg har styr på det.

Hun har ret. Jeg får det i stand. Koncentrer jer om de andre.

- Lav de indledende afhøringer. - Javel.

- Det er ikke for at gå dig i bedene. - Lad os bare komme i gang.

- Ved du, hvem der kan have gjort det? - Nej. Nej!

Var der nogen, der havde et horn i siden på Stephen?

Nej, han var en helt almindelig mand.

- Det var bare en fest, en grillfest. - Fint nok.

Stephen var enebarn.

Både hans mor og far er døde. Vi var hans eneste familie.

De har tre børn, ham og Rose.

Oliver er den yngste.

Og så er der Jamie.

Han er lige blevet kandidat og skulle begynde at arbejde -

- men har taget et år fri for at rejse rundt i Europa med rygsæk.

Nå, men han er på vej hjem nu.

Og så er der Grace.

- Men hende ser vi ikke mere. - Hvorfor ikke?

Det er en lang historie.

Man har da heller aldrig fred, hvad?

- Den er til Muna. - Hvordan gik det for jer?

Fint. Vi etablerer en relation og får indtryk af, hvordan landet ligger.

Og hvordan klarede Lisa sig? Lod hun dig tage styringen?

Ja, hun var... god.

- Hvad? - Det er bare... Nej, ikke noget.

- Hun er rigtig dygtig, men... - Jeg er med. Jeg tager mig af det.

- Skru ned, for fanden! - Hvorfor skulle jeg det?

Det er for højt. Jeg prøver at læse.

- Og så er det noget værre lortemusik! - Helt ærligt, unger.

Skru ned, Rob. Jeg kan ikke høre, hvad jeg tænker.

Jeg hader det her sted.

- Børn nu om dage. - Ja.

- Men han har nu ret. - Nu skal du ikke også begynde.

- Nej, men se lige... - Jeg gør mit bedste.

Det er ikke ideelt, og jeg vil heller ikke bo her, men det gør vi nu.

- Indtil jeg får min rang tilbage. - Jeg ved det godt.

Stephen Marshbrook var advokat i et familiedrevet advokatfirma.

Hans kone, Rose, er kontorleder. Hendes bror, Mark, arbejder der også.

Firmaet blev stiftet af deres far, Bill Bradwell.

Han er gået på pension, og konen er død.

Firmaet arbejder med familieret.

Testamenter, skødeskrivning, ejendomsret, ikke strafferet.

De er velkendte og respekterede i lokalsamfundet.

Så hvorfor bliver Stephen dræbt ved sin hoveddør -

- foran sin søn?

- Med. - Stephen og Rose har tre børn.

Oliver er den yngste. Han er ti år.

Jamie på 21 år er lige blevet kandidat, og Grace er 23 år.

Ifølge bedstefaderen er hun vild. Der var en episode for nogle år siden.

Hun blev anholdt for at stjæle bedstefaderens bil i 2013.

Han anmeldte det ikke, og hun fik en advarsel.

Det udløste en konflikt. Hun skred og har ikke talt med familien siden.

- Vi ved ikke, hvor hun er. - Hun skal findes.

Det eneste vidne til skyderiet er offerets søn Oliver.

Han er for traumatiseret til at tale. Der kommer en børnepsykolog i dag.

Med, arbejd videre med familien, men først skal Rose indkvarteres.

Stu og Eddie, tal med flere naboer og tjek overvågningsvideoer.

Vi skal også have lavet en pressemeddelelse, Karen.

Obduktionen bliver udført her til morgen.

Patronhylstrene kan give et fingerpeg om mordvåbnet.

Undskyld, at jeg afbryder. Hvad skal jeg lave?

Jeg har god kontakt til Rose, så måske kan jeg hjælpe Med.

Det tager Med sig af. Tal med de ansatte i advokatfirmaet.

Var Stephen indblandet i nogen konflikter på jobbet?

Havde han nogen rivaler eller vrede kunder? Nogen fjender?

Hvem kan have bestilt et lejemord på en tilsyneladende almindelig mand?

Okay, I ved, hvad I skal. Sæt i gang.

Lad være med at kneppe nogen den her gang.

Jeg kommer om lidt.

MEDARBEJDERE SØGES

- Beklager, vi har lukket. - KB Armstrong, har du et øjeblik?

- Ja, selvfølgelig. - Mange tak.

- Var du ikke med til festen, Lyn? - Nej, jeg var ikke inviteret.

Jeg har kun været ansat i et halvt år, og det var en familiesammenkomst.

Fortæl mig lige, hvad folk laver i firmaet.

Rose, Stephens kone, er kontorleder på deltid.

Hun er meget struktureret og holder folk til ilden.

Okay. Hvad med Mark?

Han tager sig af den daglige drift. De sager, Stephen ikke havde tid til.

- Arbejdede Mark for Stephen? - Nej, det kan man ikke sige.

Mark er ikke partner, mens Stephen var seniorpartner.

Undskyld.

Jeg er nødt til at spørge, om nogen var utilfredse med Stephen.

En klient eller en konkurrent?

Nej! Alle holdt af ham.

Ingen havde noget dårligt at sige om ham.

Jeg kan hverken begribe det eller tro på det.

- Hej. - Undskyld. Mark, det her er...

KB Armstrong. Jeg var i huset i går.

Ja, selvfølgelig. Det er ikke et godt tidspunkt.

Vi hjælper gerne, men ikke i dag. Alle er chokerede.

Naturligvis. Nu skal I få fred.

Mange tak for hjælpen, Lyn. I hører fra os.

- Gå du bare hjem. - Nej, jeg vil hjælpe.

- Jeg vil holde mig i gang. - Lyn, det er fint. Gå hjem.

- Hej. Er alt i orden? - Ja. Jeg har lige hørt om mordet.

- Det kan jeg ikke tale om, mor. - Nej, men jeg kender ham. Kendte ham.

- Hvor er du? - På arbejde i butikken.

Fint. Jeg kommer.

Hvis du vil tale med hende, så prøv med ord.

Hvem siger, jeg vil tale med hende?

- De lavede din fars testamente. - Lærte du Stephen at kende?

Ikke godt, men han var der.

Jeg havde mest at gøre med ham den ældre, Bill. Han var lidt sær.

- Hvordan det? - Han havde en brysk udstråling.

- Ikke en, man får sympati for. - Okay. Hvad med Stephen?

Han var sød og rar.

Det er nok ikke til nogen nytte, men måske skal du orientere om det.

- Nej, det er fint, mor. - Hvad koster den her?

- Jeg har glemt mine læsebriller. - Ring, hvis der er noget.

Den koster 10 pund.

Lisa!

Jeg ved, at du har travlt, så jeg kan godt lave aftensmad til ungerne.

- Vi klarer os, mor. - Abbie har sine eksamener, og Rob...

- Vi klarer os. Vi har styr på det. - Okay. Det er godt.

- Har du det godt? - Ja, det går, som det plejer.

Fint nok.

Går det?

Lad os gå ind.

Tak.

Nå... Find du dig bare til rette.

- PA Rowley står lige udenfor. - Hvorfor?

- Hvad skal jeg med en vagt? - Det er rutine i sager med våben.

Jeg burde være hos Oliver. Han er helt alene.

- Han er ikke alene. - Han er kun 10 år!

- Han har aldrig været væk hjemmefra. - Vi tager os godt af ham.

Prøv at få hvilet dig lidt.

Når det er muligt, tager jeg dig hen til ham. Stol på mig.

- Hej. - Hej. Gider du gøre mig en tjeneste?

Jeg underretter chefen.

Hej, Rose.

Hvordan går det?

Jeg...

Det er i orden.

Han var som en søn for mig.

Min højrehånd.

Det beklager jeg.

- Nej, det skal du ikke. - Bedstefar?

Jamie.

Hvor er mor? Hun tager ikke telefonen, og vi måtte ikke komme ind i huset.

- Hvor er hun? - Jeg tager jer med hen til hende.

- Jeg sidder her og blamerer mig. - Nu skal du ikke være dum.

- Det ville han have sagt. - Stephen?

Nej, min far.

Han ville sige, at jeg skulle være stærk og tage mig sammen.

- Og han har ret. - Du har lige mistet din mand.

Så må man gerne være chokeret og sønderknust.

Det er jeg sikker på, at din far ville forstå.

Ja, selvfølgelig.

Mor!

Theo.

- Tak, fordi du er kommet. - Nej, det er...

Undskyld, mor. Jeg skulle ikke være rejst.

- Du er her nu. Det er det vigtigste. - Har du hørt fra Grace?

- Har hun ikke kontaktet jer? - Vi ved ikke engang, hvor hun er.

Jo, det gør jeg.

Jeg ved, hvor hun er.

- Kan vi skaffe et bedre billede? - Jeg kan prøve.

Vi tror, at vi har fundet Grace.

Hun arbejder på en skrotplads uden for Barrow.

Er Grace i området uden at give lyd? Hun må da have hørt det.

Ellers andet om familien?

Jamie er kommet hjem sammen med sin kæreste, Theo.

Jeg har også talt med Bill, overhovedet.

Han siger, familien er sammentømret, og det bekræfter gæsterne til festen.

Bortset fra det med Grace virker det som en stor, lykkelig familie.

Er du nu sikker på det?

Det kørte vist ikke helt glat i firmaet.

Der er spændinger omkring, at Stephen var partner, og Mark ikke var.

Jeg fornemmer, at der er noget galt mellem Rose og faderen.

- Okay. - Sådan ser familien ikke på det.

Man udbasunerer jo ikke sine problemer.

- Hvis Bill er overhovedet, skal vi... - Jeg afbryder dig lige.

Med al respekt så har jeg tilbragt tid med ham og lært ham at kende.

Det handler om at vide, hvad man skal kigge efter.

Så er det nok, I to.

Stu?

Vi har set på overvågningsvideoer. Familiens hus ligger på en lukket vej.

Vi har tjekket al trafik på vejen.

Her er den eneste bil, vi ikke har fundet.

En blå Fiat-varebil fra kurertjenesten PDD.

Ifølge firmaet havde de ingen leverancer i området den dag.

Og nummerpladen er ikke deres.

Den er fra en Vauxhall Corsa, der blev stjålet i Salford for otte dage siden.

Det ser ud til, at det der er vores morder.

- Sagen er den... - Jeg vil ikke høre det.

En mand har mistet livet. Vi er alle sammen under pres.

Læg det pis, der er mellem jer, til side og pas jeres arbejde.

- Er det forstået? - Ja, chef.

Sagde jeg ikke, at Med har styringen? Han bestemmer.

Og hun har ret. Du skal grave dybere.

Er der ondt blod i familien, skal vi vide det. Få fingeren ud.

Det var mig, der tabte hovedet. Det sker ikke igen.

Det håber jeg fandeme ikke. Mit job er også på spil.

Tror I ikke, at jeg har nok at se til i forvejen?

Stik af med jer.

Tal med Grace. Find ud af, hvad der foregår i familien.

- Pas jeres arbejde! - Javel.

- Vi ses. - Ja.

- Se dig for! - Jeg hørte godt din spydighed.

Det var bare en joke, Leese. Op med humøret.

- Op med humøret? - Det var bare for sjov.

Gu var det da ej.

Du anfægtede min egnethed og udstillede mig foran teamet.

- Det skulle du have tænkt på, før... - Før hvad? Sig det.

Det ved du godt.

Jeg er blevet degraderet og er flyttet til en lille lejlighed.

- Jeg har bødet rigeligt for min fejl! - Lisa!

Du forstår at vælge det rette øjeblik.

Narrøv!

- Kan jeg hjælpe jer? - Ja.

KA Kharim og KB Armstrong. Hvem er du?

Frank Mercer, formand. Hvad kan jeg gøre for jer?

- Er Grace Marshbrook her? - Hvorfor?

Det er fint nok, Frank.

Beklager, at vi skal mødes under de her omstændigheder.

- Har du hørt om din far? - Ja, selvfølgelig.

- Hvordan har Oliver det? - Han er i gode hænder.

Har du ikke været i kontakt med familien?

- Hvorfor ikke? - Vi taler ikke sammen.

- Hvorfor ikke? - Det står i jeres arkiv.

Vi vil gerne høre din udlægning af historien.

De vil ikke have noget med mig at gøre, og det er gensidigt.

- Heller ikke nu? - Nej.

Hvor var du i går eftermiddags?

- Tager du pis på mig? - Nej.

Jeg var her og arbejdede. Spørg Frank eller de andre.

Værsgo.

Leverancerne fra i går. Hun skrev under på dem.

- Siger du god for hende? - Hvorfor? Det står jo der.

Men ellers gør jeg.

- Hun var her hele dagen. - Godt. Tak.

Det er forfærdeligt, men hun havde intet med det at gøre.

- Hun ser ikke sin familie. - Tak.

- Nå? - Hun har skrevet under kl. 15.

Selvom hun ikke skød ham, kan hun godt stå bag.

Vi kan ikke udelukke hende, men har ikke nok til en anholdelse.

Hør her. Angående det tidligere.

Det er din sag, Med. Jeg vil bare passe mit arbejde.

Så hvad nu, chef?

- Vi graver dybere. - Okay.

- Hvad er der i vejen? - Ikke noget.

Jeg ved godt, at jeg ikke må ringe på jobbet, men jeg kommer sent hjem.

- Hvorfor? - Fordi jeg har fået job.

- Som servitrice på The Beach Café. - Du har jo eksamener.

- Ja, men det er kun om aftenen. - Det behøver du ikke. Vi klarer os.

Jeg vil gerne.

Okay.

Du burde tage hjem til dem.

Nej.

De vil jo ikke have mig der.

Tilbage til arbejdet.

Kommunal Madudbringning.

Sikke en vagthund, du er.

- Hallo? - Du kunne godt lide det i sidste uge.

Giv dem en chance.

- Hvad laver de i mit hus? - Far, vi har talt om det her.

- Du har selv sagt ja. - Nej, jeg har ej.

Skrid med jer!

Jeg kan selv lave min mad. Jeg er ikke fuldstændig uduelig.

Er det et dårligt tidspunkt?

- Hvad handlede det om? - En ny ordning.

- Han glemmer den indimellem. - Han tror, at han kan klare sig selv.

Han bliver mere og mere forvirret.

Jeg kan godt høre jer. Jeg er ikke døv.

Vi sludrer bare, Bill.

Folk vader rundt i mit hus.

Som om jeg ikke har nok at slås med.

Som om...

Gå så. Forsvind fra mit hjem.

Det er nok bedst, at du går.

Det er helt i orden, hvis du ikke har lyst til at tale.

Det sker også for mig.

Men der er en masse andet, vi kan.

- Hvordan gik det? - Ikke godt.

- Bill var lidt ved siden af sig selv. - Han er jo i sorg.

Det stikker vist dybere end det.

- Hvordan går det med Oliver? - Han taler stadig ikke.

Måske kunne vi gøre det lidt hjemligt.

Hvis han havde sine egne ting her, ville han måske åbne op.

- Måske skulle hans mor også være her. - Ja.

- Hej, Dave. Må jeg gå ind? - Tag bagindgangen.

- Har du fundet noget? - Nogle papirer i asken.

Teksten er ulæselig, men logoet er tydeligt.

Måske brugte Stephen arbejdspapirer til optænding, men realistisk set...

- Hvem har vi der? - Undskyld, jeg afbryder.

- Det er bare mig. Hvordan går det? - Godt, tak.

- Lisa, kan du ikke... - Jo. Godt at se dig, Ellen.

- Farvel, Lisa. - Farvel, Ellen.

- Alt vel? - Ja. Kom, lad os gå hen til ham.

Hvornår må han komme hjem?

- Altså ikke hjem til os selv, men... - Der går et par dage mere.

Vi arbejder, så hurtigt vi kan.

Vi taler med skolen og sørger for alle foranstaltninger.

Hej. Jeg har taget nogle af dine ting med, Oliver.

Jeg tog bare det, jeg kunne se. Hvis du mangler noget, så sig til.

Tak.

Oliver.

Hej, Rob.

Vi skal finde et sted til dem.

De kan ikke bo på hotel på ubestemt tid.

Må jeg lige...

Giv mig lige et øjeblik.

Hej.

Må jeg se?

- Hvad er det? - En fugl med to hoveder.

Ja, det kan jeg godt se nu. Den er rigtig god.

Tak.

Hvorfor tegner du sådan en? Har du set den før?

Oliver, har du det?

Hvor har du set den?

Manden havde den. Her.

- Var det en tatovering? - Ja.

Hvilken mand var det, Oliver?

- Ham, der skød far. - Fint nok.

Jeg får Stu til at søge i databasen efter sådan en tatovering.

Godt arbejde, begge to.

Nå, hvordan gik det?

- Det var vildt hårdt. - Velkommen til min verden.

- Hej. - Hej.

Nu skal I ikke flippe ud.

- Hej, skat. - Far.

Godmorgen.

- Hør her... - Du skulle ikke have smidt ham ud.

- Du kender ham ikke. - Det vil jeg gerne.

Er det underligt, at man vil kende sin far?

Nej, selvfølgelig er det ikke det.

Men han kan ikke bare komme her uden at ringe først.

Og hvad hvis han havde ringet? Havde du så taget den?

Det er ikke det, det drejer sig om. Det er bare...

Det er ikke alle, der egner sig til at være forælder.

Hvad gør vi?

Ikke noget. Kommer videre. Lader, som om det ikke var sket.

Hvis han dukker op igen, så sig, I ikke er interesserede, og gå.

Ikke et ord til bedstemor.

Vi har ikke brug for, at hun blander sig.

Jeg elsker dig.

Jer begge to.

Vi ses.

- Hvilken farve øjne havde han? - Det ved jeg ikke.

- Du gør det rigtig flot. - Ja, smaddergodt.

Hans ansigt var... smallere.

Sådan der?

Ja. Det tror jeg.

Talte han med accent? Lød han, som om han var herfra?

- Nej. - Han er træt. Lad os holde en pause.

Ja. Vi har vist også det, vi skal bruge.

- Kan vi få en kopi? - Selvfølgelig.

- Har I fundet ham? - Nej, men det her er en stor hjælp.

- Nej, ikke ham. Den anden. - Hvem?

- Drengen. - Hvilken dreng?

Drengen på cyklen uden for huset.

Den stjålne varebil -

- det overskårne wi-fi-kabel og det henrettelseslignende drab.

Alt peger på, at det er et lejemord.

En god nyhed er, at vi har opnået et gennembrud med Oliver.

Lisa og Med har fået ham til at tale.

Det var nu mest Lisa.

Nu har vi et detaljeret signalement af drabsmanden. Stu, Eddie.

Vi har tjekket databasen for anholdtes tatoveringer gennem ti år.

Ingen matcher Olivers tegning.

Den tohovedede ørn findes på våbenskjold, gradstegn og flag -

- heriblandt Serbiens, Ruslands -

- og det her: Albaniens.

- Han talte med accent. - Kontakt efterretningstjenesterne.

Koncentrer jer om russere, albanere og serbere.

Og offentliggør fantomtegningen.

Vi har et muligt vidne til.

Oliver så en dreng på cykel ved huset kørt før nedskydningen.

Tjek overvågningskameraer, trafik- og bilkameraer igen.

Den dreng skal findes. Lisa, giv gutterne en hånd.

Men det handler ikke kun om, hvem der skød, vel?

Hvis det var et lejemord, skal vi finde ud af, hvem der bestilte det.

Det kan være arbejdsrelateret. En vred klient, en mislykket handel.

En gennemgang af retsbøgerne vil tage en evighed.

Med, tag ned til advokatfirmaet. De behøver ikke at samarbejde -

- men måske vil de give os sagsmapperne, især Stephens.

Alle de sager, han havde.

Du har ikke brug for dem, far. Kør med os.

Jeg kan køre min egen bil. Hvor er nøglerne?

De burde være der. Jeg lægger dem i... tingen.

- Satans køter. - Vi kommer for sent på arbejde.

Glem det. Jeg tager ikke med.

Abbie?

- Hvad er der? - Det ved du godt.

- Bør vi ikke tale om det? - Lad mig tænke mig om... Nej!

Du er lige så slem som mor. Hør dog, hvad han vil.

- Høre på hans løgne? - Det ved du ikke.

Jeg kender ham. Du kan ikke huske, hvordan han var.

Jo, jeg kan. Jeg kan godt huske ham.

Sidste gang vi så ham, var vi på picnic i Heysham.

Han lærte mig at slå smut. Han var god, og jeg var elendig.

Ved du, hvad der skete? Vi skulle have været på camping.

En uge i The Lake District. Det var vores sommerferie.

Han kunne ikke få fri, sagde han, så han tog os med på picnic i stedet.

I en time på en forblæst strand ved at atomkraftværk.

Sådan er far, Rob.

- Måske har han ændret sig. - Det gør folk ikke.

Jo, selvfølgelig gør de det.

- Hvad vil han her? - Det ved jeg ikke.

Måske skulle vi spørge ham.

Han bliver her ikke alligevel. Det gør han aldrig.

- Bare glem ham. - Hvordan?

- Abbie! - Rob?

- Hej, Claire. - Er alt i orden?

- Ja... bare lidt familieknas. - Lad mig høre om det.

- Ja, helt sikkert. - Jeg vil faktisk gerne høre om det.

Vi har ikke krav på noget, men vi har brug for jeres hjælp.

Det kan ikke lade sig gøre.

Vi kan kigge i retsbøgerne, men det er lettere at...

Vi vil gerne samarbejde, men der er regler om immunitet og fortrolighed.

Jeg kan ikke udlevere sagsmapperne. Beklager.

Gid jeg kunne, for vi er alle knust over det, der er sket.

Ja, naturligvis.

Tak, Mark.

Måske bor drengen på vejen, og derfor ser vi ham ikke.

- Vi har gjort rede for alle beboerne. - Hvordan gik det?

Jeg løb panden mod en mur. Hvad med jer?

Vi tjekker overvågningsvideoer. Der er ingen dreng på cykel.

- Kan Oliver have taget fejl? - Måske, men...

Lad os tage ned og se på stedet. Jeg ringer om lidt.

Lad os prøve en gang til.

Oliver så ham fra huset, men han kom ikke fra hovedvejen.

Der må være en anden vej.

Vent lidt. Herovre.

Stu, der er en smøge væk fra Williamson Road.

- Den er nok ikke med på kortet. - Hvor fører den hen?

Hæng lige på, så går jeg ned til enden.

Den ender ved Clearview Terrace.

Og herfra kan man køre videre.

Kan vi søge på flere overvågningskameraer?

Ti minutter tilbage.

Ridgebeam Taglægning.

Vi fandt ham to gader væk -

- hvor han kørte ned ad smøgen i retning mod Marshbrooks hus.

Efter nedskydningen kommer han ud på Clearview Terrace.

Vi følger ham ned ad gaden...

...og ser ham igen på den næste vej, hvorefter vi mister ham.

Vis mig lige de andre videoer igen.

Han kører hen til Marshbrooks hus.

Og her kommer han ud af smøgen.

Spol tilbage. Stop den og zoom ind.

Se, han har en genstand i hånden.

Han havde den ikke på vej derhen, så den må være fra gerningsstedet.

Der har han den stadig.

Gå tilbage og tjek den sidste.

Nu er den væk.

Han har smidt den.

Afspær området, og luk hundene ud.

Søg fra nord mod syd.

Der er en, som vil tale med jer.

Kom ind, Lyn.

Jeg burde ikke være her.

- Vi bider ikke. Tag plads. - Hvad kan vi gøre for dig, Lyn?

- Kan vi tale sammen i fortrolighed? - Ja.

Hvis Mark vidste, at jeg talte med jer...

- Hvad er der i vejen? - Det her kan koste mig mit job.

Hvis det kan hjælpe med -

- at finde Stephens morder, så er det her, hvad I søgte.

Her er de klienter, vi har haft i Stephens tid.

Måske er jeg regelrytter, men vi kan ikke bruge det i retten.

Det kan føre os til noget, vi kan bruge.

- Vi kunne gøre hende til politiagent. - Hun er usikker og vil sige nej.

Okay. Giv mig den.

- Vi skal have tilladelse. - Hul i det. Det tager en krig.

Jeg bruger min egen bærbare.

Det her bliver mellem os, ikke?

Her er den.

Bingo.

Vent. Gå lidt tilbage.

Til A'erne.

Hun sagde, det var hele klientlisten, men min far er der ikke.

Phil Armstrong. Da han døde, tog de sig af boet.

- Så hvorfor står han der ikke? - Kan det være en tastefejl?

- Nej. Lyn sagde, det hele var der. - Tag ned på kontoret.

Alt arbejdsrelateret er udelukket, men hent Stephens ejendele.

Og tal med Lyn, mens I er der.

- Hvorfor tage to biler? Kør med mig. - Javel, chef.

- Jeg mente bare... - Lisa, det var for sjov.

Lisa?

Giv mig lige et øjeblik.

- Først mit hjem og nu mit job. - Jeg vil ikke skændes.

- Fint. Så skrid. - Kan vi ikke tale sammen som voksne?

Voksne dukker ikke op efter flere år uden så meget som at...

Jeg har sagt, hvad jeg ville, så fis af, Andy!

Indstil dig på, at jeg bliver her.

Du kan ikke bare lade, som om jeg ikke eksisterer!

Fint nok.

- Er alt i orden? - Ja.

- Du spekulerer nok på... - Nej.

- Det var min eksmand, børnenes far. - Jeg spekulerede altså.

Han skred, og nu er han kommet tilbage fra det ydre rum.

Men der går ikke Gloria Gaynor i den.

- Vil du tale om det? - Bruger du dine fagkneb på mig?

Jeg har styr på det.

Vi skal bare hente Stephens personlige ejendele.

Tag det, I har brug for.

Tak, Mark.

Nå...

Vi ser også på Stephens ting i huset. Havde han arbejdspapirer der?

Det tvivler jeg på. Det ville Rose ikke tolerere.

Med, gider du pakke det her, mens jeg går på toilettet?

Undskyld.

- Klientlisten er ikke komplet. - I har fået det hele.

- Hvor har du den fra? - Stephen. Det var hans sager.

Bill har et arkiv over sine klienter, som kun han har adgang til.

- Jeg prøver at hjælpe hans familie. - Det ved jeg godt.

Familien var Stephens et og alt.

Han gik præcis kl. 18 hver dag for at komme hjem til familien.

Det var sådan, han var. Et familiemenneske.

Fund!

Lad os se på det.

Pistolen er en halvautomatisk Glock, ingen fingeraftryk.

Ballistikernes vurdering er -

- at mærkerne i projektilerne fra Stephens lig er de samme.

Pistolen blev smidt af den her fyr. Billedet kan ikke forstørres mere.

Karen, kontakt kommunen og hør, om nogen kan genkende ham.

Drengen er ikke længere bare vidne, men mistænkt.

Rob? Rob! Jeg vil bare tale med dig.

Hvis du ikke bryder dig om det, jeg siger, kan du bare gå.

- Fint nok. - Skal jeg give dig et lift hjem?

Læg det på gulvet. Det her er midlertidigt.

Jeg skal se på en lejlighed i morgen.

Spænd selen.

- Jeg ved ikke, hvad din mor har sagt. - Hvorfor er du kommet?

- For at se dig og Abbie. - Hvorfor?

- Fordi jeg er jeres far. - Hvorfor nu?

Jeg er gået glip af meget og vil ikke gå glip af mere.

Jeg er ked af det i aftes med mor og Abbie.

Se det fra deres synsvinkel.

Jeg dukker helt uventet op. Det må komme som et chok, ikke?

- Har du lyst til pomfritter? - Ja, det lyder godt.

Så bliver det pomfritter.

- Chef, drengen på cyklen... - Hvad med ham?

Kommunen har identificeret ham i deres system.

Og han er en hun.

Det er Cassie. Hun kom hjem til os for halvandet år siden.

- Hvor gammel er hun? - 12 år.

- Du ved ikke, hvor hun er. - Hun kommer tilbage.

Det gør hun altid. Hun er god nok.

- Ja. - Ja, det er hun, ikke?

Gå hen til Ian.

Hun har da haft sine problemer, men hun er ikke til besvær.

Hun passer på de små og tager dem under sine vinger.

Ikke også, Ella? Hun ved, hvordan de har det.

Hun har været i pleje det meste af sit liv.

Men jeg tror virkelig, at hun har fået det bedre her hos os.

Hvor hænger hun ud med sine venner?

Jeg ved det ikke. De mødtes i ungdomsklubben, men den er lukket.

De unge har ingen steder at være.

- Må jeg beholde dem her? - Ja.

Når hun kommer tilbage, eller I hører fra hende, så ring.

- Ja, selvfølgelig. - Hvad har hun lavet?

Du kan godt fortælle mig det. Jeg er din far.

Jeg siger ikke noget. På æresord.

Fint nok.

Hun hedder Claire, men vi går ikke engang ud.

- Vi er bare venner. - Sådan, min dreng.

- Rob, sæt dig ind i bilen. - Jeg er ikke færdig.

- Bare sæt dig ind i bilen. - Lad dog drengen spise op.

Kom så.

- Hvad talte I om? - Skolen og sådan noget.

Han skal ikke fylde dig med pis. Jeg er ikke vred på dig -

- men på ham over, at han går bag om ryggen på mig.

- Sådan var det ikke. - Hvordan var det så?

Han er min far.

Det ved jeg godt.

Du behøver ikke give os sagsmapperne, men hvis de kan hjælpe med sagen...

Du behøver ikke belære mig om loven. Den har været hele mit liv.

Det er herinde.

Bare rag til dig.

"Ekstranøgle i drivhuset."

Sedlerne er Mark og Stellas værk. De tror, jeg har mistet forstanden.

Nå, nu skal du få fred.

Vi er næsten færdige for i dag.

Han klarer det rigtig godt.

Han bliver aldrig den samme, vel?

Ikke rigtig. Hvordan skulle han komme sig over at se sådan noget?

Børn er robuste. Jeg har set meget i mit job.

Og han har dig og en kærlig familie.

Børn kan håndtere meget, når de er elsket.

De havde et tæt forhold, ham og hans far.

Stephen var kun sjældent hjemme, men når han var.

- Hvorfor var han ikke hjemme? - Han arbejdede.

Jeg arbejder også, men kun på deltid.

For Stephen var det hele hans liv.

Han arbejdede om aftenen og i weekenderne.

Men når han var hjemme, var han sammen med Oliver.

- Og nu har han kun mig. - Rose, lad nu være.

Rose? Hej. Hvordan går det med Oliver?

- Må jeg se til ham? - Ja.

- Vil du sidde ned, Stella? - Hvordan har hun det?

Det er stadig tidligt, men hun er stærkere, end hun tror.

- Det får hun også brug for. - Hvorfor siger du det?

Det er bare...

Der er ikke noget, jeg ikke har hørt før.

Hun har været igennem meget.

Stephen var ikke let at være gift med.

Han ville have syntes godt om dig. Du var lige hans type.

Hej. Kom her.

- Skal vi ikke gå ud og spise en is? - Flot klaret.

Vi ses snart, ikke?

Med, noget nyt om familien?

Bill har givet os en masse materiale. Vi er kun lige taget hul på det.

Der er uoverensstemmelser i Stephens færden.

Hans kollega Lyn sagde, at han gik kl. 18 og var et familiemenneske.

Ifølge Rose var han arbejdsnarkoman og arbejde hver aften.

- Var han utro? - Stella kaldte ham en skørtejæger.

Se, hvad I kan finde ud af. Kig på hans rutiner.

Hvor var han, og hvem var han sammen med? Hvad lavede han?

Træningscenteret. Han har en træningsaftale hver torsdag.

- Fyre. - Sikke en stank.

Hvad er det?

Kortet er ikke blevet brugt i to uger.

Sikker? Ifølge hans kalender var han her i torsdags.

Der står ikke noget.

- Kan man komme ind uden kortet? - Nej, det skal gennem maskinen.

Abbie, bord fem. Fart på.

- Hvad vil du have? - Lad mig se.

- Jeg taler ikke om mad. - Jeg vil bare se dig.

Du har set mig nu.

Sikke en service. Vent bare, til Tripadvisor hører om det.

Jeg ville bare tale med dig. Det gik ikke efter planen i aftes.

Jeg har talt med Rob i dag. Hvis jeg kan tale med jer alene uden mor -

- så kan jeg forklare mig.

Tager du os en ad gangen og lægger ud med det svage led?

- Sådan skal du ikke tale om din bror. - Du er sjov. Jeg dør af grin.

Du minder vildt meget om din mor.

- Vi har aldrig interesseret dig. - Det passer ikke.

Til jul og til vores fødselsdage har du været skideligeglad.

Er det, hvad hun har sagt til jer, jeres mor?

Okay. Hun sagde, jeg skulle holde mig væk.

Jeg måtte ikke blande mig i jeres liv.

- Hvad? - Er der noget galt?

- Nej, det er fint. - Det er min fejl.

Undskyld. Jeg...

- Hejsa. - Hej. Har du det godt, skat?

- Næ... Hvad bringer dig hertil? - Skal jeg have en anledning?

Nej, selvfølgelig ikke.

- Vil du have en kop te? - Det har jeg tilbudt.

- Nej, jeg vil ikke være til besvær. - Hold nu op.

- Hvordan har Tom det? - Tom har det fint.

- Hvordan står det til med jer? - Jo...

Der er ikke noget nyt.

Ikke noget mærkeligt eller overraskende?

Øh... nej.

Nej, bare arbejde. Det sædvanlige.

- Undskyld. De sagde, du var her. - Det er helt fint. Hvad så?

Cassies plejeforældre har ringet. Hun er kommet hjem.

Jeg bliver her ikke. Jeg skal bare hente noget.

- Hvis du har problemer... - Jeg er KK Manning.

- Det er fandeme løgn! - Du er anholdt.

Cassie!

- Tilkald assistance. - KA Hobson her. Send assistance.

Hun er til fods.

Cassie!

- Kom her. - Slip mig!

- Kom så! - Slip mig! Nallerne væk!

Tag det roligt.

- Det er nok en misforståelse. - Må vi få lov til at tale med Cassie?

Okay, Cass. Er det her dig?

Det ligner dig, og det ligner din cykel.

Lækker cykel. Hvor har du den fra?

- Skal du være den flinke? - Hold op, Cass.

Bare svar på spørgsmålet.

I må ikke røre mig. Du tog fat i mig og ragede på mig.

Du modsatte dig anholdelse, så vi holdt dig tilbage.

Jeg anmelder jer, pædofile røvhuller.

Er det dig?

- Jeg siger ikke noget. - Hvad var det, du havde med?

Vi prøver bare at hjælpe dig.

Hvorfor? Hvad vil I da gøre ved mig?

I kan ikke sende mig i fængsel, så hvad vil I gøre?

Sige det til min mor og far? Jeg har ingen.

Sende mig i pleje? Det er jeg allerede.

Du taler meget, selvom du ikke vil sige noget.

Du er sjov.

Jeg ventede på, at du ringede. Hvordan er du kommet hjem?

Hvordan er du kommet hjem?

- Jeg er gået. - Du skal ikke gå hjem om aftenen.

Har du det godt?

- Ville far have os? - Hvad?

Du sagde, at han holdt sig væk, fordi han var ligeglad med os.

- Det passer ikke, vel? - Hvad har han sagt?

Hvad har han sagt?

- Abbie... - Glem det.

- Abbie? - Nej, glem det.

Nu kan du hvile dig i otte timer. Vi ses i morgen.

- Sikke et hul. - Forventede du et fint hotel?

I må ikke behandle mig sådan her. Jeg er et barn.

Fint nok. Er der noget, du vil have?

Friturestegt kylling, pomfritter og cola med is.

Godnat, Cass.

Og et tæppe til. Der er pissekoldt herinde.

Nu siger jeg, hvad jeg tror, der skete.

Jeg tror, at nogen sendte dig ud efter pistolen.

Du skulle nok aflevere den et sted, men det gjorde du ikke.

Du gik i panik.

Det forstår jeg godt. Du havde lige set en mand dø.

Så du smed den fra dig og stak af.

Har jeg ret?

Du ved godt, hvad det betyder, ikke, Cassie?

Besiddelse af et ladt skydevåben som minimum, men vi taler nok om...

Meddelagtighed i mord.

Du er gammel nok til at blive sigtet -

- så gør dig selv en tjeneste og hjælp os -

- ved at sige, hvem der satte dig til det.

Jeg siger ikke noget.

Jeg kan godt forstå, at du er bange. Det ville jeg også være.

- Jeg er ikke bange. - Så fortæl os, hvem det var.

Cassie, det her er meget alvorligt, skat.

Vil du ikke nok?

Jeg siger ikke noget.

Hun er mildest talt usamarbejdsvillig, men hun ved mere, end hun fortæller.

Vi holder på hende, indtil hun siger, hvem hun arbejdede for.

- I har kigget på Stephens økonomi. - Ja, vi er ikke færdige.

Han har for nylig betalt 2000 pund til en Chris McGregor.

Vi prøver at finde ud af, hvem han er.

Hold os ajour. Har I noget at tilføje?

Stephen ikke var i træningscenteret i dagene op til drabet.

Okay. Tal med Rose, men gå forsigtigt til hende.

Hvis han knaldede udenom, vidste hun det måske ikke.

Hej.

- Hvad laver du her? - Sødt. Sikke en velkomst.

- Jeg er på arbejde. - Bare rolig. Jeg skal nok betale.

En gæst til. Du er sandelig populær.

- Hvad mente han med det? - Ikke noget.

- Hvad skal du have? - Hvad anbefaler du?

- At du går. - Det tror jeg ikke.

Før i tiden kunne vi tale sammen i vores familie.

- Hvad er der galt? - Ikke noget. Jeg har bare travlt.

Du lovede mig, at hvis det blev for meget for din mor -

- så ville du sige det.

- Ja, men... - Hvad er det?

Jeg må ikke sige det til dig.

Hvor lang tid var du og Stephen sammen?

25 år i fjor.

25 år... Det er lang tid.

Hvordan mødte I hinanden?

Han begyndte at arbejde i firmaet.

Romantik på kontoret.

Hvorfor spørger du om det?

Jeg prøver at se det fulde billede.

- Du sagde, at du har børn. - Ja, to. En dreng og en pige.

- Er du gift? - Det var jeg, men det gik ikke.

Det er ikke let. Når man har børn -

- har man altid noget sammen, uanset om man vil eller ej.

Hej, det er mig.

Hvor er du?

- Hvorfor er du kommet? - Det er min hjemby. Jeg er herfra.

Byen har aldrig sagt dig en skid. Hvorfor er du kommet?

Fordi min mor er død.

- Undskyld. Det vidste jeg ikke. - Det er ikke, fordi vi var...

Men det har fået mig til at tænke. Hun var den sidste i familien.

Uanset hvad der er sket i fortiden, er de mine børn, og jeg har ret til...

Nej, Andy. Jeg har opdraget dem alene og måtte være to forældre.

Det måtte jeg allerede, mens du boede her.

Jeg har kvajet mig indimellem, og det går bare ikke.

- De er nogle skønne unger. - Hvor ved du det fra?

Du kender dem ikke og ved ikke, hvad de har været igennem.

Du hørte ikke Abbie græde sig i søvn eller Rob spørge efter sin far.

Jeg stod med en 5-årig og en 6-årig i hånden på mit livs værste dag.

Vi ventede på dig, så vi kunne begrave min far, og hvor var du?

Jeg måtte spørge vores venner, hvor meget du skyldte dem.

Er du klar over, hvor ydmygende det var?

Du kan ikke bare komme nu, som om alt er tilgivet. Det bliver det aldrig.

Jeg beder dig ikke om at tilgive mig. Det er ikke derfor, jeg er kommet.

Men de er stadig mine børn.

Det siger du.

Måske leger du superfar, indtil det bliver hårdt, og så smutter du.

Nej, ikke denne gang, Leese.

Du kan ikke bare dukke op, når det er let.

Du skal være der, når det er hårdt og besværligt.

Og det vil jeg gerne nu.

Det er jo ikke op til mig, vel?

Hvis de vil se dig, hvis de vil -

- så vil jeg ikke stå i vejen, men der skal være regler.

Ikke noget med at gå bag om ryggen på mig.

Hvis du skal være en del af deres liv, bliver det på mine vilkår. Hører du?

- Ja, det gør jeg. - Godt.

De 2000, der blev betalt fra Stephens konto til Chris McGregor...

Stu og Eddie har fundet ham.

Han er revisor med speciale i økonomisk kriminalitet.

Mr. McGregor, tak, fordi du er kommet.

Jeg vil bare gerne hjælpe til.

Stephen Marshbrook hyrede dig til at se på firmaets regnskaber.

Det stemmer.

Stephens firma har i mange år brugt et lokalt firma -

- der stod for regnskaberne.

- Hvorfor hyrede han dig? - Og betalte af egen lomme?

Det var nok, fordi han ville gå stille med dørene.

Hvorfor?

Han var stødt på uoverensstemmelser i firmaets regnskaber.

Hvilke uoverensstemmelser?

Han mente, at nogen stjal fra firmaet ved at begå underslæb.

Han ville finde ud af, hvem det var -

- men han sagde, at jeg skulle være diskret.

Hvorfor?

Fordi han troede, at det var en fra familien.

Danske tekster: Thomas Egesholm Dansk Video Tekst