Original subtitles

Ifølge en russisk kilde er en ufo landet i nærheden af Moskva-

-med tre meter høje rumvæsener.

I Storbritannien mener folk, at ufoen danner sære mønstre på marker.

Kilden til disse mønstre er et mysterium.

Det må være fra rummet. Her i Stockbridge Down er der intet.

Det er cirklens centrum, hvor energifelterne stadig imploderer.

Ingen ved, hvordan de opstod.

Nu ved vi, hvem der skabte dem og hvorfor.

Nogle af cirklerne blev lavet af undergrundsgruppen KLF.

De har skabt en række mediestunt, der har fået alle til at gruble.

De ville sprede så meget kaos, at ingen vidste, hvad der var sandt.

- Hvor kom ideen fra? - Bill.

Vi havde store børster, som vi tapede planker fast på.

Vi mistede kontrollen.

Da de spurgte, om vi havde gjort det, svarede jeg: 'Aner det ikke.'

Vores plan var slet ikke at blive

et internationalt og meget succesrigt-

-danse/pop/crossoverband.

Det var aldrig planen.

I 1992 VAR KLF VERDENS HOTTESTE BAND

DA DE HOLDT MUSIKVERDEN I DERES HÆNDER...

FORSVANDT DE

Mine damer og herrer, KLF har forladt bygningen.

Lidt længere ned.

Det er godt.

I den nærmeste fremtid udgives der ikke flere plader med KLF-

-eller andre navne, der har været knyttet til vores aktiviteter.

Fra og med nu er alle vores indspilninger slettet.

Vi har slettet alt. På Itunes kan man ikke købe cd'er.

BANDET HAR I ÅREVIS NÆGTET AT TALE OM DET

Jeg kan ikke tale om det. Hvor skal jeg begynde?

TAKKET VÆRE HIDTIL UHØRTE OPTAGELSER...

Man når til et punkt, hvor alt er sort.

Det er svært for mig og Bill.

KAN VI OMSIDER FORTÆLLE HELE HISTORIEN

Hvor begynder man?

HVEM DRÆBTE KLF?

Jeg har altid elsket ægte popmusik.

1900-tallets største kunstværk var Beatles' 'Strawberry Fields Forever'.

Delvist fordi alle kunne købe den.

For seks shilling og syv cent.

Jeg elskede alt med Beatles. Musikken tog én til helt nye steder.

Du indså, at popmusik kunne være mange forskellige ting.

Jeg var på Liverpool Art School, fordi John Lennon havde gået der.

Vi hang alle ud på klubben Eric's i Liverpool.

Det var efter at have set The Clash den 5. maj 1977-

-at vi dannede et band.

Det var Ian Broudie.

Holly Johnson.

Budgie, der skiftede til Siouxie and the Banshees.

Jane Casey.

Dave Balfe, keyboardspiller.

Og Bill Drummond.

Godt et år senere opløste vi bandet.

Jeg var gammel nok til at leje en varevogn.

Jeg spurgte folk: 'Vil I udgive en plade? Vi starter et pladeselskab.'

Ikke fordi det var gode bands, men fordi det var folk, vi kendte.

Echo and the Bunnymen og The Teardrop Explodes.

Jeg blev tvunget til at være manager-

-selv om jeg ikke vidste noget om det.

Jeg prøvede at hjælpe Bunnymen på min måde.

Frøet til KLF blev sået dengang. Det handler om at opbygge en myte.

Bill har altid været god til at opbygge myter.

Jeg var interesseret i mystikken med et band. Spændingerne.

Bill fik dem til at tage på turneer på Orkneyøerne.

Han planlagde turneen ved at tegne kaninører på kortet.

De fulgte den rute.

Når jeg ser tilbage, ser jeg alle mine fejl.

De fleste managere vil tjene penge og tæller sedler efter hver koncert.

Han kritiserer alt. Først og fremmest sig selv.

MANAGEREN KORTFILM

Jeg ser ud over landskabet.

Derovre er popmusikken. Et øde land.

Det er musikken! På det åndelige plan er musikken bankerot!

I 1986 besluttede jeg at forlade musikbranchen.

Jeg var meget træt af de traditionelle, velskabte sange.

De var blevet kedelige, lamme og sløve. Jeg begyndte at hade det.

Den 1. januar 1987 tænkte jeg: 'Jeg laver en hiphop-plade.'

Jimmy ville forstå det. Jeg ringede samme dag og sagde:

'Vi danner et band. Justified Ancients of Mu Mu.'

Han vidste nøjagtigt, hvad jeg ville.

De kommunikerede med en form for telepati fra begyndelsen.

Den ene vidste, hvad den anden tænkte.

De bidrog begge lige meget til det kreative.

Bill ringede og sagde, at han ville lave en plade. Ville jeg være med?

Jeg var lige stoppet i et rædsomt popband. Brilliant.

Nu til næste gruppe. Den består af June, eks-sanger i QE2.

Guitaristen Jimmy har været illustratør på Tolkien-plakater.

En plakat, jeg designede i 70'erne-

-var den bedst sælgende plakat i verden i otte år.

RINGENES HERRE

Det eklektiske band er Brilliant.

Vores musik var noget rod.

Vi kunne ikke skrive popsange.

Vi kunne ikke skrive nogen sange.

Jimmy var med i Brilliant, der blev produceret af Pete Waterman.

Han er manden bag 13 ettere og over 100 top 40-hit.

Han lancerede Kylie Minogue og Rick Astleys karrierer.

Alle bør være popstjerner. Det er et vidunderligt liv.

Et øjeblik interviewes du, og så sidder du på flyet til New York.

24 timer senere er du tilbage i studiet.

Der sad en ung Jimmy Cauty.

Jeg var i studiet med min guitar. De sagde: 'Vi lagde guitar på i går.'

Han og Youth var overflødige. De kom ikke med på pladen.

Han har ret. Det lød rædsomt. Vi måtte gøre noget.

Youth og jeg sad der og så dem optage og producere den.

Vi lærte en masse.

Meget af det, der skete med KLF, var på grund af Pete Waterman.

Scott, Aitken og Watermans hitfabrik handlede om succes og hit.

Sådan var tidsånden.

I 80'erne var penge svaret på alt. Det ledende princip.

En ting er sikker. Bill og Jimmy gjorde det ikke for penge.

Bill Drummond eller Kingboy D.

- Rockman hedder jeg i dag. - Vi er Justified Ancients of Mu Mu.

Vi købte samplere.

Vi ville begrave popmusik og begynde-

-forfra ved at sample og opbygge det.

Det var meget spændende.

De stjal alt, hvad de kunne lide, og brugte det, som de ville.

Vi troede ikke, at nogen ville se os. Vi skulle være undergrund.

Jeg var på vej tilSounds, et musikblad.

På vejen så jeg en kampagne for avisenToday.

På plakaten stod der 'Bolletid' med store graffitibogstaver.

På kontoret var der altid breve med plader til journalisterne.

Da jeg åbnede brevet, fandt jeg en plade med den plakat på.

Jeg lyttede til pladen og var vild med den.

Jeg tog den med næste dag og sagde: 'Det her er ugens single.'

Der var et stort skænderi.

Den snæversynede redaktør sagde: 'Man skal kunne købe ugens single.'

- Kunne den ikke købes? - Den havde ingen etiket.

Der var en fyr, der sang på vietnamesisk, vuggeviser...

MC5 skreg: 'What the fuck is going on?'

Nu for tiden er samplinger og montager meget normale.

Men dengang... At tage en andens sang og ikke hvem som helst...

Beatles og Abba. De bedst sælgende popgrupper i 60'erne og 70'erne.

Vi interviewede dem og satte dem på forsiden.

Justified Ancients of Mu Mu entrede musikscenen i 1987-

-og skabte straks tumult med deres ulovlige brug af andres musik.

Bill gør aldrig noget halvhjertet.

Hvis han påbegynder noget, så fuldfører han det.

Det ville føre til problemer.

Men det er ikke nok til ikke at gennemføre noget.

Sangen, der skabte problemer, var 'The Queen and I'.

Den var baseret på Abbas 'Dancing Queen'.

Vi miksede deres sang ind og ud.

Det var mere et remix end deres egen ting.

De tog ikke små dele. De spillede hele sangen og råbte af og til.

Så kom advokaterne efter dem.

De var rystede over, hvad vi havde gjort, og ville destruere alt.

Ifølge vores advokat ville det koste en formue, og vi ville tabe.

Der var kunstnerisk set ingen forskel på dem og os.

Deres advokater så det ikke sådan.

'Vi tager til Sverige og taler med Abba. Ellers stoppes pladen.'

Så vi kørte i Jimmys politibil.

Vi tog færgen.

Vi medbragte de resterende plader, som vi skulle destruere.

De smed pladerne i havet.

De brugte det på en senere plade.

Man kan se, hvordan de falder ned i vandet.

Jimmy så ud som altid. Uredt hår, anorak, slidte jeans, støvler.

Bill var klædt som en skotsk godsejer.

Turen tog en dag. Det var første gang, KLF optrådte live.

De sang karaoke på scenen og vandt en enorm Toblerone.

Vi kørte mod Stockholm om natten og spillede Abba på hele turen.

Vi nåede frem klokken tre om natten, og det var jo tosset.

Abba boede i Henley-on-Thames og havde gjort det i mange år.

Klokken var '1 A.M. Eternal' i Stockholm.

Receptionisten nynnede 'Waterloo'.

Vi ville bevise noget.

Vi havde en guldplade over de nul album, vi havde solgt.

Jeg så en rund, blond prostitueret. En sær version af Agnetha.

Jeg sagde: 'Giv hende pladen.'

Vi var ikke ude efter at rive mure ned.

Jeg ville bare pointere, at det, vi gjorde, var kunstnerisk korrekt.

Vi lavede en enorm gravhøj med vores plader og brændte dem.

Jeg vågnede på bagsædet midt ude på en mark.

De havde brændt deres plader der. Et godt billede.

Det skulle være dramatisk. De ville have en konfrontation.

Alt var en udfordring.

Justified Ancients of Mu Mu er bandet, alle taler om.

Men hvem er de? Hvor kom Justified Ancients of Mu Mu fra?

Justified Ancients of Mu Mu-

-var en af mange opfundne, krigeriske sekter-

-der blev nævnt i Illuminatus-trilogien.

En fiktion havde gennemsyret Bills bevidsthed.

Før Sverige, før Big in Japan-

-var Bill blevet meget påvirket af en bog. Illuminatus-trilogien.

Det var en hellig tekst for en obskur 60'er-religion.

Discordianisme.

Den opstod ved et møde med to venner i en bowlinghal i 50'erne.

Greg Hill og Kerry Thornley.

De mødtes, drak øl og prøvede at forstå, hvorfor verden var absurd.

Vi drøftede filosofi og talte om orden og kaos.

Jeg mente, at orden opstår fra kaos.

Greg mente, at orden bare var en projektion, at den ikke eksisterer.

Det, vi behøver, er ikke en forklaring på, hvad orden er-

-men en forklaring på kaos.

Vi valgte at skabe en religion. Det var discordianisme.

Jeg vil finde en teknik, hvor store folkemasser-

-kan bryde helt ud af deres autoritære bearbejdning.

Meget af det, de gjorde, gik under navnet 'Operation Mindfuck'.

De skrev breve til blade med latterlige påstande.

'Lincoln og Kennedy har det samme antal bogstaver.'

'De blev dræbt af mænd med mellemnavne og afløst af Johnson.'

De ville sprede så meget kaos, at ingen vidste, hvad der var sandt.

Det var i den ånd, Bill og Jimmy ville fortsætte.

Vi stjal en masse fra 'Illuminatus'.

Det var der bare. Klar til at blive brugt.

De opdagede discordianisme via teksten i Illuminatus-trilogien.

Illuminatus-bøgerne var en parodi på sci-fi og konspirationslitteratur.

De byder på surrealistiske fantasier og konspirationer.

Jeg, Markoff Chaney, har opdaget endnu en skjult joke i mit navn.

Forfatteren og instruktøren Ken Campbell-

-skabte en forestilling med en uhæmmet iscenesættelse af bøgerne.

Tropperne mistede deres frygt. De var høje på rosmarin.

Forestillingerne blev en succes-

-selv om den første forestilling varede 12 timer.

Jeg mødte op for at finde ud af, hvad Illuminati er.

Det er måske folk bag kulisserne, der styrer alt.

Det virker ret usandsynligt, at Nixon styrede alt.

Scenechefen var tilfældigvis en ung Bill Drummond.

Bill mente, at det var en god idé at læse de bøger, det var baseret på.

Halvvejs inde i den første bog havde han læst nok.

Ken sendte ham ud for at købe en tube lim, og Bill kom aldrig tilbage.

Han ville ud i verden og opleve det, der stod i bogen.

De tog navnet Justified Ancients of Mu Mu-

-og blev den kaotiske kraft, der udfordrede musikbranchen.

Det var begyndelsen.

Tiden var kommet i pophistorien-

-hvor alle kunne få en nummer et. Så vi ville have en.

Vi gik ind i studiet og troede, at vi ville lave en normal housesang-

-ved hjælp af kendingsmelodien fra 'Dr Who'.

Vi indså, at den var i tredelt takt, og det duer ikke i housemusik.

Den eneste takt, der ville virke, var Gary Glitter-takten.

Den sang tog kommandoen som en lastbil ude af kontrol.

Vi gik efter den mindste fællesnævner.

Efter et par dage indså vi, hvor ringe den var.

Tirsdag aften vidste vi, at vi havde en nummer et.

Vi har en helt ny nummer et.

Er det en fugl eller et fly? En bil. Her er The Timelords.

Denne uges nummer et-

-blev angiveligt skabt af en politibil: Ford Timelord.

Han sidder i studiet, og vi gør, som han siger.

Sangen var min idé. Den blev god.

Mit første minde var, at jeg ville med i 'Top of the Pops'.

Og til sidst kom jeg med som nummer et. Det er det bedste.

Det varede kun i en uge. Så var det slut. Det gik i opløsning.

De fleste mente, at det var en dum sang.

Og det var det også.

'Doctorin' the Tardis' viste, hvor let det var at blive nummer et.

Du behøver bare en bunke møg: Tre sangdele, som du sætter sammen.

Næste skridt blev at vise alle andre, hvordan man gør det.

Det seneste fra Bill Drummonds hjerne: 'Manual til en let etter.'

Køb den og bliv nummer et på tre måneder.

I kommer med i 'Top of the Pops'.

Det hele er her. 'Tjen penge.'

Bliver du ikke nummer et, får du pengene retur.

Den er kynisk, sjov og videnskabelig.

Vi taler kun om at blive nummer et. Selv om det kun varer i en uge.

Du står på toppen. 'Vi gjorde det.'

Bogen sagde: 'Vil du være nummer et, så glem alt om et band.'

Men den sagde reelt: 'Gør det, du vil, uden at vente på grønt lys.'

'Det er op til dig.'

'Accepter ikke et nej.'

Lad ingen sige, at du ikke er god nok.

Sidste år udkom der en plade med Edelweiss.

De kom til os og ville blande jodlen med hiphop.

De var søde, men vi tænkte: 'De er fra Østrig. De har ikke en chance.'

Vi sagde: 'Læs bogen. Så bliver I nummer et.'

Vi troede ikke, vi ville høre mere.

Fem uger senere ringer de og siger, at de er nummer et.

De solgte fem millioner singler.

SIERRA NEVADA SPANIEN, 1988

I 1988 med The Timelords-singlen, der indbragte mange penge-

-tog vi til Sierra Nevada, hvor alle spaghettiwesternfilm blev filmet.

'Hvilken tåbelighed roder alle popstjerner sig ud i? Film.'

Vi ville lave vores egen.

Her indspiller The Timelords deres film.

Arbejdstitlerne er: 'The White Room', 'The Liberation Loophole'-

-eller 'Memory: Faltering the Keystone Cops'.

Jeg er med i filmen. Kom med mig.

Bill Drummond, hvad foregår der her?

Det er en fest i begyndelsen af filmen.

I finansierer den med indtægterne...

Fra singlen.

Er der en rolle til en skotte?

Hvis programmet bliver godt, finder vi en rolle til dig.

Action!

Vi troede dumt nok, at vi kunne lave en roadmovie-

-uden et manuskript og en historie.

'Vi kører til Spanien i bilen og filmer det, der sker.'

Vi kørte derned, men intet skete. Det regnede kun.

Vi havde flere hundrede timers meget kedelig film.

Mig og Bill, der kørte her og der og så over en bakke...

En superkedelig film. Helt katastrofal.

De havde spildt en million.

- Kom den ikke ud? - Den blev ikke færdiggjort.

De var flade, sultne og vidste ikke, hvad de nu skulle gøre.

Så kom verden til dem. Deres tid var kommet.

Acid house-fester gjorde sit indtog i sommeren 1988.

Først mødte hundredvis op.

Nu samles 10.000 for at danse hele natten.

Da ravene kom, begyndte de at tage ecstasy og føle sig hjemme.

Det var musik, der begejstrede mig.

Vi ville skabe mere rendyrket dansemusik.

Uden referencer til eller antydninger af rockmusikken.

Det er nok den bedste intro nogensinde.

Paul Oakenfold spillede den på Heaven. Han begyndte altid med den.

Laserstrålerne, røgen, lyden... 'What Time Is Love?'

At komme ind til et rave, som politiet ville stoppe-

-var spændende.

Vi skulle have en masse udstyr derind.

Halvdelen af gangene kom du knapt nok selv ind.

Du begyndte altid ambitiøst og prøvede at spille live.

Sampleren og sequenceren var klar.

Men vi var for høje til at kunne se noget.

Vi tændte bare DAT-spilleren, der jo lød meget bedre.

Alle var høje, så de var alle ligeglade.

Ingen så på scenen.

Folk dansede bare rundt.

De fokuserede på musikken.

De befandt sig i nuet.

Det virkede.

Navnet stod ikke for noget. Det var forskelligt hver gang.

Kopyright Liberation Front.

Kings of Low Frequencies.

King Lucifer Forever.

Ifølge Discordian-læren ændrede de navne.

De holdt liv i den ånd ved at gøre alt kaotisk.

De fleste artister tager fejl, når det gælder tidsånden.

De tror, at de er de store, men de er bare en del af noget.

De er en del af en større bevægelse på et vist tidspunkt.

Lydmanden dræbte mig næsten.

'Hvad laver du med mine højtalere? Kom ud herfra!'

Det var rødderne til KLF.

Læg jer ned på gulvet og bevar roen.

Det her er KLF.

Storbritanniens nye nummer et: KLF.

De lavede sange, som folk elskede.

Sange med karakter i en tid, hvor folk i musikbranchen manglede det.

De var dj's eller lydteknikere.

De fyre havde karakter og viste det.

De solgte 200.000-400.000 singler om ugen.

Seks millioner singler og to millioner album.

Bandet med flest solgte singler i år er KLF.

De blev store, selv om de ikke ville.

Vi var begge i 30'erne-

-og var ikke optaget af ungdommens lyst til piger.

Det var ikke det, der drev os.

Folk sagde: 'I lader til at have en intern joke, som ingen andre fatter.'

Vi var aldrig uenige om noget.

Vi var i vores egen boble.

Det hele blev skabt i Jimmys hjem.

Der manglede et gulv. Der var kontoret og deres studie.

De havde raves der.

Der kom alle kasserne med plader.

Vi havde vores pladeselskab og ingen manager. Vi havde fuld kontrol.

Det havde jeg stræbt efter hele tiden.

Der var to brancher. Det var os mod dem.

De store selskaber.

KLF var 'os'.

Det var meget intenst.

Det var det, du gjorde hver dag i nogle år.

Vi skabte og skabte. Det var godt.

Intet holder os tilbage. Vi gør, hvad vi vil, når vi vil.

Vi gjorde alt det, som store selskaber sagde, man ikke måtte.

Vi så en film med Norman Wisdom.

'Vi optager det.'

U-bådslyden på '3 A.M.' var fra 'Ubåden'.

Jeg indspillede noget et sted, og de sagde: 'Kom forbi Olympic Studio.'

Da jeg kom, var der tre busser og mænd med sandwichposer.

De havde det russiske armékor. De skulle synge 'Que será será'.

Der blev aldrig sparet.

Behøvede de to mexicanere, så ringede de til Mexicos ambassade.

Grænserne blev rykket konstant.

En dag i studiet undrede jeg mig over, hvor de var.

Otte timer senere kom de. 'Vi røg i fængsel.'

De ændrede en plakat om Golfkrigen. Politiet så det og arresterede dem.

KLF ARRESTERET

Pressen promoverede dem og opbyggede myten.

Jeg styrede det.

NME's nye redaktør sagde-

-at vi skulle genopbygge NME med bands, som vi og publikum kan lide.

Igen og igen og igen.

Budskabet var: 'Hvis der ikke sker noget, så find på noget!'

Det var mottoet. Hver uge fandt jeg på noget nyt.

Det her var et band uden en pladekontrakt eller en manager.

De kunne finde på hvad som helst.

VI KOM TIL AT DRÆBE EN ELG

KLF VENTER PÅ SPRÆNGSTOFFER

MOTOREN EKSPLODEREDE

Ingen vidste, om det passede.

Er det dig, der stiller spørgsmålene nu?

En anden ting. Nu er det for sent, men...

Når den anden taler, er det bedst at se lidt interesseret ud.

Det kan jeg desværre ikke. Det er mit popstjerne-image.

Jo mere succes du får, jo flere ting forventes du at gøre.

Du er med på alle radiostationer, der er show og interview...

Det hele er pladder. Vi besluttede tidligt at droppe interview-

-og kappe båndene til verden udenfor.

Ikke sige noget til nogen om noget.

Det var til vores fordel. Folk blev endnu mere interesseret.

ØEN JURA SKOTLAND

På skærmen med afgange stod der: 'Destination: Videre'

Der var musikjournalister fra hele verden.

Vi var alle blevet inviteret.

Jeg arbejdede som produktionsassistent.

Bandet kontaktede programmet.

De sagde: 'Kom til Heathrow på lørdag.'

- Vidste I ikke, hvor I skulle hen? - Ingen anelse.

Men vi skulle have pas. Så vi gættede på udlandet.

Vi blev sat på et lille fly og fløjet til Islay.

Jeg vidste ikke, hvor jeg var.

Vi tog færgen over til Jura. Bill og Jimmy tog imod os.

De havde militæruniforme på.

Vi skulle aflevere vores pas for at få et KLF-stempel.

Jeg har stadig stemplet. Det var tæt på at stoppe min ankomst til USA.

Så blev jeg sat i en bil med Andy bag rattet.

En langhåret, solbrun 19-årig med hul i øret.

Vi skulle alle klæde os ud.

Vi havde ingen anelse om, hvad der foregik, og hvorfor vi var der.

Vi skulle gå langs foden af bakkerne.

De havde fire japanske piger klædt i gennemsigtige, hvide natkjoler-

-der nærmest svævede i havet.

De brændte en halmmand.

Vi udførte en falsk hedensk ceremoni.

Bill stod oppe på en scene med et horn på hovedet-

-og holdt tale på et opdigtet sprog.

Det var forrygende. Alle var forbløffede.

Det var sådan noget, vi nød at gøre-

-for at kommunikere med omverden.

Det var et stort 'tak' eller et stort 'rend mig'.

- Men de sagde ikke hvorfor? - De siger aldrig hvorfor.

De gjorde det bare. Og vi nød øjeblikket.

De havde et lydsystem.

Lydsystemet var enormt.

Folk fra nærliggende øer klagede over larmen.

Et midsommeraften-rave.

En masse mennesker dansede længe.

En dåse med ecstasy gik rundt. Ingen vidste, hvad det var.

Det var godt.

Der var et rum omme bagved med høj musik og stroboskoplys.

Hvidt lys.

Du tænkte: 'Så det her er 'The White Room".

Det gav mening.

Jeg elskede KLF. Det var to seje fyre-

-der gjorde noget helt anderledes.

En helt ny blanding-

-af kunst, musik, terrorisme... Hvordan man nu vil se på det.

Om søndagen var vi alle lidt trætte, da vi tog flyet tilbage.

De førte os til et teater, hvor Pee-wee Herman optrådte.

På scenen ved komediefestivalen stod vi foran en isbil og sang.

'We're justified and we're ancient. And we drive an ice cream van.'

I studiet om mandagen-

-udsendte jeg en personlig besked i BBC.

'Hvis fyren, jeg mødte, lytter vil jeg snakke med dig.'

Han kom hjem til mig. Så tog vi tilbage til Jura.

Nu har jeg fire børn. Kitty Lily Fletcher hedder et af dem. KLF.

Det var skæbnen. Hun hader den historie.

Vi skabte alt det. Jeg ved ikke, hvordan det så ud udefra.

Mange troede nok, at vi havde en egentlig vision.

Men vi fandt bare på ting.

Vi improviserede fra dag til dag.

Vi kunne mange gange ikke beslutte, hvad vi skulle gøre.

Så tænkte vi: 'Hvad ville KLF gøre i sådan en situation?'

Vi måtte træde ud og spørge os, hvad KLF ville gøre.

Næsten som om KLF var opfundet...

og vi var deres managere.

Vi er ikke en gruppe, men to individer, der samarbejder-

-for at udleve vores fantasier.

Vi prøver ikke at være vanskelige eller anderledes.

Vi gør det, der virker naturligt.

Især hos Bill-

-vejer den oprindelige impuls og at bevare den meget tungt.

Kort nul i tarot er tåben. Det står for den oprindelige impuls.

Han er ren, uskyldig og naiv.

Vores mest frugtbare handlinger er ikke drevet af resultater.

De er mest ægte. Du har intet mål. Du gør det, fordi det skal gøres.

Historien om KLF er en påmindelse om-

-at du ikke behøver at gøre alt 'rigtigt' for at få succes.

I vores kultur hyldes 'The X-Factor'.

Vi ville prøve noget anderledes.

Rædsomt.

Du skal synge sangen 'rigtigt'.

Jeg elsker det spøjse i din stemme, men du bruger det for meget.

Så bliver de glemt. Det betyder intet.

Men Bill og Jimmy...

Simon Cowell ville ikke have godkendt en eneste beslutning.

At gøre alt rigtigt hele tiden giver ikke interessante resultater.

Jimmy og jeg var i studiet og arbejdede på 'Justified and Ancient'.

Nogen havde lagt sang på, men det fungerede ikke.

Jimmy sagde lidt for sjov: 'Den her sang har brug for Tammy Wynette.'

Jeg ringede lidt rundt. Inden for en halv time talte jeg med hende.

Få dage senere sad jeg på flyet til Nashville.

Hendes mand hentede mig i sin Jaguar-

-og kørte mig til First Lady Acres med en klassisk hvid port.

Inde i huset hører jeg en stemme: 'Hej, Bill, er det dig?'

Tammy Wynette taler med mig! Jeg var en stor fan.

Hun bliver sminket i sit boudoir for at tage til studiet den aften.

Jeg spiller 'Justified and Ancient' på det hvide flygel.

Hun synger med, og jeg prøver at styre mine rystende hænder.

Vi begyndte at optage den, og hun var håbløs.

Hvordan siger du til Tammy Wynette, at det ikke duer?

Hun havde altid sunget med sit band, der fulgte hendes tempo.

Hun havde aldrig sunget med maskiner og kunne ikke holde tempoet.

Jeg fløj hjem og fortalte Jimmy, at det var en katastrofe.

Men lydmanden havde købt nyt udstyr.

Man kunne øge tempoet, krympe og trække... Alle bruger det nu.

Han sagde:'Det fikser vi.'

Efter et par timer fik vi det til at fungere og lyde rigtigt.

Det var kloge, kreative fyre.

Det var datidens største popband.

Hundredtusindvis af pund blev betalt til KLF hver måned.

De var både pladeselskab og artister, så de fik hele kagen.

Jeg skrev min første check på en million pund til KLF.

Det kørte for os.

Vi var så populære, at alt, hvad vi lavede, blev et hit.

Selv om vi gjorde det, der faldt os ind, var det let at få et hit.

Store summer cirkulerede. Der var stort pres på for at levere.

Det bedste ved dem var det visuelle.

Deres storslåede musikvideoer.

Det var, som om musikbranchen var deres atelier, og de var kunstnerne.

Deres videoer er ret vanvittige.

De fleste har et begrænset budget.

De bruger ikke mange penge på noget provokerende og uhyggeligt.

Den musik, du nu skal opleve-

-er en hyldest til forfædrenes stiftelse af vores fine nation.

'America: What Time is Love?'

En episk video.

Med en kommende sanger i Deep Purple.

Vi lånte et vikingeskib fra en Monty Python-optagelse.

Da vi nærmede os enden, føltes det en smule underligt.

Vi havde begge givet alt, så vi var udmattede.

Der er ingen manager med råd om, hvad det næste træk bør være.

De gik mere og mere ind i deres private tankeboble.

Det var en meget mørkere side, som kun Bill og jeg kendte til.

Det var et ægte mørke hen mod slutningen.

Det er som en vulkan. Alt nedenunder skubber dig fremad.

'Vi vil også have vores del.'

Til sidst forsvinder alt efter at være nået til toppen.

Musikbranchen var fjenden, de ville destruere.

Stoppe den. Udslette den.

I 1992 ramte katastrofen.

Den britiske musikbranche nominerede dem til bedste band.

På typisk KLF-manér ville de ikke give folk, hvad de ville have-

-men i stedet en uforglemmelig oplevelse.

KLF ville hyre os til at spille i Hammersmith Odeon.

Jeg havde aldrig været der. Scenen er større end de steder, jeg var.

Bill Drummond kom med sin varevogn.

Han havde spande med svineblod, som han ville smide på publikum.

Jeg vidste, at noget var ved at ændre sig.

Jeg kunne mærke galskaben gribe fat i mig.

Der blev snakket om at ofre et levende får på scenen.

'Vi hakker fåret i stykker og smider det ud blandt publikum.'

Extreme Noise Terror var vegetarer.

Det ville ikke være godt for vores publikum.

En modbydelig handling, som ingen ville tilgive dem for.

En tidlig idé var, at Bill skulle hugge en hånd af og smide den ud.

Det står for Nordirlands flag og skotske konger, der krydser havet.

En hugger sin hånd af og smider den. Så gør han krav på landet.

De ville gøre krav på branchen for at få en bedre magtbalance.

Fra Hammersmith Odeon-

-præsenterer den britiske pladeindustri The Brits 1992.

For første gang har vi efter stemmeoptællingen-

-en delt førsteplads med to vindere.

Tillykke til Simply Red...

og KLF.

Musikbranchen sagde: 'I er så gode som Simply Red.'

- Svært at håndtere. - Hvordan håndterede de det?

Dårligt.

Extreme Noise Terror og Justified Ancients of Mu Mu!

Det her er tv-frihed!

Jeg havde altid fantaseret om at blive rockstjerne.

Jeg ville spille en guitarsolo.

Jeg havde øvet og øvet.

Jeg skulle omsider spille min solo i Hammersmith Odeon.

Jeg går frem og rykker.

Så røg ledningen ud af min guitar.

Min solo varer kun 20 sekunder.

Jeg brugte den tid på at finde ledningen.

Det var det sidste, jeg gjorde inden for musik:

At få liv i guitaren.

Sikke en skam. Soloen var fantastisk.

De havde ikke sagt, at de ville tænde fyrværkeri bag mig.

Jeg var tæt på at gå op i flammer.

Bill havde sin lange læderkappe, der mindede om Bormann, en nazist.

Jeg havde smuglet et maskingevær ind-

-og skød på publikum med løst krudt.

Så gik jeg og sagde: 'Rend mig.'

Det var vores farvel til musikbranchen.

De modtog ikke deres trofæ. En kurer hentede det.

De smed et får på trappen. 'Jeg døde for jer.'

Når man er fuld, får man skøre ideer.

Næste morgen dropper du dem.

De realiserede ideerne.

De havde et helt andet perspektiv.

De var ikke unge fyre, der ville ind.

De var ældre og ville ud. Stoppe det, de så.

Jeg har altid hadet ideen om guldplader på væggen.

Det gav mig kvalme at have det på kaminhylden.

Så jeg tog min Brit Award til Stonehenge midt om natten.

Du skal være stille, for der er vagter.

Jeg gravede lidt græs op og lagde trofæet der.

Det var et symbolsk måde at afslutte det hele på.

To måneder senere var der en, der fandt det og gik til politiet.

'Politiet gav mig dit trofæ.'

Anden gang gravede vi det meget dybere ned. Det er der stadig.

Der var en udgravning. Jeg tænkte: 'Det er godt, hvis de finder det.'

Men det gjorde de ikke.

Alle ved, at bands har en naturlig livscykel-

-og at de typisk laver karrierens vigtigste plade i begyndelsen.

Vi ville begge gøre det kortvarigt.

Vi ville også gøre andre ting, der ikke handlede om musik.

Musik er en jaloux elskerinde.

De stoppede fra en dag til en anden.

Vi fik et opkald, der sagde, at de slettede alt. Det var det.

Vi solgte, hvad vi havde. Der var ikke mere.

Ingen downloads, ingen streaming, ingen turneer, ingen festivaler-

-ingen greatest hits, ingen licenser til filmmusik.

De sagde bevidst nej til millioner af pund i indtægter.

Vi blev også slettet og var ikke længere med i historien om KLF.

Vi slettede det for resten af vores liv.

Du kan ikke købe cd'er på Itunes.

Mange er kommet med tilbud, men vi siger nej.

De gik så langt med at udslette alt, som det var fysisk muligt.

Men de havde en masse penge i banken.

De hyrede mig til at skrive et katalog-

-til en kunstudstilling.

Vi havde rædsomt mange penge.

En million pund efter skat.

Jeg indtog rollen som en vis Anton Peck-

-en 70-årig homoseksuel kunstkritiker.

Jeg vidste ikke meget om kunst, men fik lavet et ret godt katalog.

De stiftede en kunstfond, K Foundation. Det er underligt.

Hvilket andet band fortsætter samarbejdet efter opløsningen?

Vi ville have en udstilling. 'Money - a major body of cash.'

Pengene var fonden.

Det handler om at få kontrol over pengene-

-så pengene ikke får kontrol over dig.

Vi ville have kontrol over dem.

Det var interessant, men uforståeligt.

Store summer i rammer blev bortauktioneret for den halve værdi.

Et af dem var 250.000 pund værd, men prisen var 125.000 pund.

Jeg var imod at have udstillingen i Dublin.

At gå rundt med en million pund der i 90'erne var lidt farligt.

Kunstetablissementet var ikke interesseret.

Det var ikke noget, jeg var særligt interesseret i-

-eller ville vise frem.

EN MARK I SURREY DEN 23. NOVEMBER 1993

Da de ikke fandt et galleri, gjorde de det ved en tank på motorvejen.

De inviterede pressen.

Pansrede køretøjer kørte rundt og spillede Abba.

Et par vagter sørgede for, at ingen journalister snuppede et par sedler.

Mange på NME-kontoret fik penge med derfra.

De blev hurtigt ret giftige i folks bevidsthed.

K FOUNDATION ER TILBAGE HVEM RAGER DET?

Folk så mere og mere kynisk på det, vi gjorde.

Vi blev til outsidere og generede de forkerte personer.

Ærede lorder, damer og herrer.

Jeg åbner med påstanden om-

-at kunstneren er samfundets vigtigste medlem-

-af den enkle grund, at kunst, når den er bedst-

-er det mest ypperlige, mennesket kan opnå.

Vinder af Turner Prize-

-er Rachel Whiteread.

Lige inden hun fik prisen og et beløb på 20.000 pund-

-fik hun at vide, at hun også blev kåret til årets værste kunstner-

-med en alternativ pris på 40.000 pund finansieret af K Foundation.

Det var en kampagne, der skulle undergrave Turner Prize.

Hun fik ikke prisen, fordi hun var lovende-

-men fordi folk havde stemt på hende som årets værste kunstner.

Rammen med 40.000 pund blev fastgjort-

-til Tate Gallerys port med kæder.

'Tager du ikke pengene, så brænder vi dem.'

Jeg blev afpresset af K Foundation til at tage imod pengene.

Ellers ville de brænde op på grund af mig.

Hun kom ikke. De fumlede rundt med tændstikker-

-og så dukkede hun op.

Jeg besluttede at tage pengene-

-og sagde så, at jeg straks ville give pengene væk.

At brænde penge på trappen til Tate Gallery ville have været noget.

Det havde givet gennemslag. Hvis de havde gjort det som planlagt-

-ville det have været noget helt andet.

Når du har haft et verdensberømt band-

-bliver overgangen ret drastisk. Du er i en underlig situation.

Jeg troede, at fonden ville give mig ro.

Men jeg blev i stedet mere underlig.

Vi prøver bare at gå lid længere.

Vi vil gøre det bedste, vi kan, hele tiden-

-og se, hvor langt vi kan gå med en idé.

Der var mange ideer i en periode på omkring seks måneder.

Kernen var pengene. Den eneste værdi, samfundet forstod, var penge.

Det ville de bevise. Det gjaldt også for kunstverden.

En ting, vi ville gøre, var-

-at vores fond skulle gå længere, end nogen anden vovede.

Hele vejen uden at se tilbage.

Vi var på grænsen på det tidspunkt. Til hvad ved jeg ikke.

Ikke galskab... Men vi havde en alternativ virkelighed.

Jeg husker, at jeg mødte Bill i en café-

-og jeg sagde: 'Jeg ved, hvad vi kan gøre med pengene.'

En del af mig håbede-

-at bartenderen ville læne sig frem og sige:

'Det kan I ikke gøre.'

Men der var ingen, der sagde nej.

Sådan går det, når du ikke er ansvarlig over for nogen.

Du gør vanvittige ting.

Vi ville gerne beholde pengene, men vi ville hellere brænde dem.

Vi kørte til en lille flyveplads og lejede et fly.

Jim Reid vidste ikke, hvor vi skulle hen.

Vi fløj til Skotland.

ØEN JURA, SKOTLAND

De pakkede handlingen ind i en symbolik, der gav mening for dem.

Vi har nok alle et særligt sted, hvor vi vil brænde en million pund.

Det har jeg.

Jeg havde ingen anelse om, hvad de ville gøre.

Vi havde pengene, jeg var med dem...

De kunne have sømmet dem fast på får.

Vi tog tilbage til hotellet, drak en hel del og gik i seng.

Før jeg faldt i søvn, bankede de på døren. 'Vi kører nu!'

Det var en lade og mørkt, så langt øjet rakte.

De tænkte nok ikke på, hvad de gjorde-

-med deres eller deres børns fremtid.

I det øjeblik nød de nok at gøre det.

Jeg var chokeret. Når du er kommet over forfærdelsen-

-bliver det ret kedeligt.

Alle spørgsmålene kommer bagefter.

Tænk nu, hvis mit barn bliver sygt om 15 år-

-og behandlingen koster x antal tusinde.

Det er noget, du må leve med.

I 1994 arbejdede jeg som betjent på øen Jura.

En familie gik langs stranden-

-og fandt en stor sum penge.

Jeg ankom hurtigt til stedet-

-og troede, at et fly eller en båd var løbet ind i problemer.

Men så fandt jeg det forfaldne bådehus.

Da jeg kom ind, var der en stank af noget brændt.

Det var her, branden startede.

Jeg tvivlede på, at det var ægte sedler, og tog dem til en bank.

De bekræftede, at de var ægte.

Det var ikke en lovovertrædelse.

Det eneste, der blev kaldt en lovovertrædelse-

-var at besørge, stemple eller skrive på sedler.

Det omfattede ikke den mulighed, at man brændte penge.

Myndighederne fandt det ikke sandsynligt.

PENGE AT BRÆNDE?

De sagde: 'Du må gerne skrive om det, men du skal ikke.'

Det ville jeg selvsagt gerne. Det var en utrolig hændelse.

Jeg skrev artiklen i Observer. Den kom ikke på forsiden.

Det var det. Ingen andre medier lod sig lokke.

Det var ikke det, de håbede på. Hvordan reagerer du? Hvem ved?

Det er lettere bare at bladre videre og tænke på noget andet.

- De ville have gennemslag. - Men det fik de ikke.

Deres storhedstid lå bag dem. Og det var ikke spektakulært.

Folk troede nok, at det var fup.

De valgte at gøre det, så folk ikke troede på det.

Jeg var den sidste, der burde have skrevet om det.

Jeg var jo knyttet til dem.

Hvis nogen skulle lyve om det, ville det være en som mig.

Hvis de skulle narre alle, var jeg bedst egnet til at hjælpe.

Hvis du brænder frugterne af din succes, uden at nogen ser det-

-må det føre dig til dystre steder.

Jeg ved ikke, hvad vi gjorde.

Visse dage forstår jeg en del.

Men jeg har aldrig følt, at det var forkert.

Jeg ved, at jeg finder det svært...

at tale med med mange om det. Men jeg taler heller ikke med mange.

Jeg ville finde det svært...

Du ved... Venner... Folk...

Hvis jeg møder en i pubben...

Jeg ville aldrig kunne tale om, hvad vi gjorde. Det er udelukket.

Hvor begynder du?

Måske, hvis jeg var...

Gå ud til mor.

Du vil lade, som om det er et træfsikkert, kunstnerisk budskab-

-men det er faktisk fuld af fejl.

Jeg taler om at brænde pengene.

Det var måske bare en omgang pladder. Spild af tid.

Når den tanke indfinder sig, skal du håndtere den.

For det meste tænker jeg ikke på det. Men hvis du tænker på det...

kommer du til et sted, der er ret mørkt.

De havde filmet pengeafbrændingen, men kvaliteten var ringe.

De gad ikke engang se på det.

Lige nu synes jeg, at det er den bedste film, vi har lavet.

Det tog et år at forlige sig med det.

Vi havde brug for tid til at finde en måde at præsentere det på.

Vi skyldte vores familier en forklaring på sådan en handling.

Du skal retfærdiggøre det.

KLF BRÆNDER IGEN

Et år senere begyndte vi at vise filmen på forskellige steder.

'Hvorfor brændte K Foundation en million?'

Filmen vises forskellige steder i de kommende 12 måneder.

Cauty og Drummond deltager i debatterne-

-og svarer på publikums spørgsmål.

Tak for, at I kom. Vi er K Foundation, og vi viser vores film.

Den er en time lang. Jeg håber, I nyder den.

Folk så, hvad de havde gjort, og de fleste blev vrede.

Vi fik kvalme over at se penge brænde.

Det er ikke uansvarligt nok.

Jeg kan ikke lide det, for det er som en produkt.

Som om I prøver at manipulere...

Folk ville vide, om vi virkelig havde gjort det.

Uanset hvor mange beviser vi lagde frem.

De, der ikke ville tro, troede ikke. De, der ville tro, troede.

Og alle ville vide hvorfor.

Hvorfor gjorde I det?

Det er derfor, vi er her.

Alle vil vide hvorfor, men du kan ikke sige det, for du ved det ikke.

Og det er jo ikke svar nok.

De må kunne bruges bedre.

Jeg ville have bygget et pladestudie for arbejdsløse.

'Hvorfor gav I dem ikke til velgørenhed, møgdyr?'

De mener reelt: 'Til mig!'

Det er trist, at man må gøre det med så mange fattige overalt.

At brænde pengene betyder ikke, at der er mindre mad i verden.

Det eneste, der er mindre af, er papir.

De viste filmen på sære steder.

Glastonbury Tor, Alan Moores stue...

- Du var et arrangement. - Jeg var et sted.

Og jeg elskede det.

Jeg kan lide at se film, hvor hele budgettet ses på lærredet.

De udførte en handling, der underminerer konceptet penge.

Det spiller ingen rolle, om folk forstår hvorfor.

Det fandt sted, og en forandring er sket.

Der er ingen enkel forklaring, der kan formuleres kortfattet.

De var hadet og blev svinet til.

I skulle have brændt jer selv.

I har egoer, der overgik musikbranchen.

At brænde en million får jer med i historien.

Tager I afstand fra det?

Så sig det! Fortæl dem, hvad du tænker!

Ingen af grundene var gode nok.

Så vi besluttede, at det ikke var op til os, men op til andre.

En lørdag aften var jeg hjemme i Edinburgh, da telefonen ringede.

Det var Bill.

'Mød os i morgen ved daggry ved Cape Wrath.'

Skotlands nordvestligste punkt. Storbritanniens yderste kant.

Der er et skilt: 'Adgang forbudt'

Bill og Jimmy havde en ny bil, en Nissan Bluebird.

De begynder at male på den med maling.

Det er deres kontrakt.

'Jimmy Cauty og Bill Drummond-

-lover aldrig at tale om afbrændingen af en million pund-

-i en periode på 23 år fra datoen for underskriften.'

De skrev det med store, sjuskede bogstaver.

De kunne ikke stoppes.

Når de havde en idé, gennemførte de den.

De skubbede bilen mod klinten.

Fotografen løb og fotograferede den, da den røg ned.

Så var der stilhed i en evighed.

Ingen eksplosion, ingen flammer, ingen røg. Kun et brag.

Jo mere du taler om det, jo mere udvandet bliver det.

Vi skabte et moratorium, så folk kunne nå at bearbejde alt.

Så kan de udtænke grunde til, hvorfor det her skulle gøres.

Alt det med konceptuel kunst røg helt ud af kontrol.

Vi drev hinanden til mere og mere ekstreme ting.

Til sidst kørte vi rundt med to døde køer omme bagi.

Midt under kogalskaben.

Klokken var fire om morgenen.

Vi ville hænge dem fra en elledning-

-men kunne ikke få dem ud af bilen.

Det var latterligt.

Vi vidste ikke engang, hvorfor vi ville hænge køerne fra elledningen.

Det var rædselsfuldt. En ulækker, stinkende, betændt rodebunke.

Jeg sagde til Bill: 'Jeg gider ikke det her længere.'

Han sagde: 'Det gør jeg heller ikke.'

Så kørte vi derfra i modsatte retninger.

Det var slut. Der var ikke mere at gøre.

En meget symbolsk afslutning på en glorværdig karriere.

Begge kører i modsatte retninger. Bill fik desværre de stinkende køer.

Vi kontaktede ikke hinanden i lang tid.

Min kone, jeg og børnene forlod landet og flyttede til USA.

Vi ville væk fra monstret.

De blev mændene, der brændte penge, og ikke mændene bag hit-

-som '3 A.M. Eternal' eller 'What Time is Love?'

De er mændene, der brændte pengene, og det må være deprimerende.

Det er Brit Awards 1996!

Når hans fødder bevæger sig, ser du Gud danse.

En hel generations artist er selvsagt Michael Jackson.

Jarvis Cocker nægter at have overfaldet Michael Jackson i aftes.

Ikke flere konjunktursvingninger.

TRACY EMINS 'MY BED' DYSTER OM TURNER PRIZE

Nogle ser det ikke som kunst.

METALLICA SAGSØGER FANS FOR AT DELE FILER

Det er det samme som at stjæle en cd.

FANS DESTRUERER CD'ER

Jeg vil ikke høre dem længere.

Kapper man Napster i dag, vokser 12 nye hoveder op i morgen.

93 millioner dollar.

BANKSTORMLØB

Ministeren sagde: 'Ingen panik.'

Ligesom kaptajnen på Titanic.

REGERINGEN BETALER BANKERNES GÆLD

Hvem betaler min gæld?

GRÆKENLAND LØBER TØR FOR PENGE!

SLETTEDE KLF-PLADER DUKKER OP PÅ ITUNES OG SPOTIFY

KLF-PLADER FJERNES DET VAR PIRATKOPIER

NYE SEDLER TRYKKES FOR AT STABILISERE ØKONOMIEN

De trykker sedler, giver dem til indlånere-

-panikken aftager, de sætter dem ind igen, og så brænder vi dem.

Vil I have 350?

'Salvator Mundi' går for 400 millioner.

EKSPERTER KALDER DA VINCI-MALERI EN KOPI

Godmorgen.

I de tidlige 1990'ere pumpede den britiske duo KLF hit ud.

'3 A.M. Eternal' og 'Justified and Ancient'.

Men i 1994 brændte de en million pund og forsvandt.

De lovede at komme tilbage 23 år senere.

Ved midnat var der gået 23 år.

Hundredvis af fans kom for at høre, hvorfor KLF brændte pengene.

Vi ved ikke, hvad der sker, men det bliver sejt.

Men i stedet for at komme med svar leverede de bare mere mystik.

De har skrevet en forvirrende roman inspireret af Illuminatus-trilogien.

Så forsvandt de igen, og folkemassen spekulerede videre.

Fans kom helt fra Australien og USA til tre dages hemmelige begivenheder.

Du skal have den på hele tiden.

Din underskrift, tak.

Behold den.

Når man ikke siger noget, taler alle andre om det.

De har nok opnået det, de ville-

-selv om de ikke havde noget mål.

'Penge er målet for den enkelte og for massen.'

Jeg husker, at jeg læste om, at KLF spillede ved et rave.

De var dj's i toppen af et tårn.

De sluttede af med at smide de penge-

-de havde tjent, ned på folkemassen.

Det gjorde mig nysgerrig.

Flere år senere, da YouTube kom, kunne du tjekke de ting.

Så jeg tjekkede det.

Det var ringe. Det er ikke specielt længere.

Men det går også over i historien.

Historien overgår den dårlige dokumentation.

Anekdoten bliver kraftfuld, smuk og vigtig igen.

For mig er det en række hændelser, jeg er undsluppet fra.

Jeg vil ikke genopleve de tanker, jeg havde dengang.

At skulle finde på nye ting konstant.

Folk spørger: 'Hvornår genforenes I?

Hvornår udgiver I en ny plade?'

'Vi betaler!'

Og jeg tænker: 'Hvorfor var I ikke tilfredse før? Hvad mangler?'

Der er intet værre end at optræde med sange-

-som du skrev i en helt anden tid.

Det gode er, at vi stoppede, da vi ville.

Jimmy og jeg blev aldrig uvenner.

Vi har formået at holde kursen hele livet uden at flirte.

Under overfladen suser man frem og kører i det samme spor.

Jeg gør det ikke for sjov. Jeg ved ikke, hvorfor jeg gør det.

Du håber hver dag at komme af med det, så livet kan fortsætte.

Men du kommer aldrig af med det.

JIMMY ANHOLDT FOR AT SPILLE ABBA VED EN GADEPROTEST.

BILL TAGER LILLE STATUE AF ELVIS MED TIL NORDPOLEN.

JIMMY TRYKKER FRIMÆRKER MED DRONNINGEN I GASMASKE.

THE DAILY MAIL TRUER MED SAGSANLÆG.

BILL RIVER MALERI TIL 20.000 I STYKKER FOR EN DOLLAR PER DEL.

JIMMY VISER NY KUNST PÅ OPTØJSSKJOLDE.

BILL MEDDELER, AT DEN NYE TURNÉ VIL VARE I 25 ÅR.

BILL OG JIMMY BEDER OM ASKE EFTER KREMERING TIL PYRAMIDE.

HUNDREDVIS ANSØGER.

DA FILMEN VAR FÆRDIG-

-LAGDE KLF SIN MUSIK UD PÅ STREAMINGTJENESTER.

BILL OG JIMMY: 'FAKTA BLEV SKYLLET VÆK SIDST I 1900-TALLET.'

Claus Christophersen Iyuno-SDI Group