All language subtitles for Anatomie.d.une.chute.2023.Retail.DKsubs.1080p.BluRay.x264.DDP5.1-BANDOLEROS

Hvad vil du gerne vide?

Øjeblik, den har ikke optaget.

Sådan.

Den måde, du beskriver
sønnens ulykke på...

Det er foruroligende at læse,
fordi vi ved, det er dit liv.

Mener du, man kun kan skrive
ud fra ens erfaring?

Kom. Hop!

Hop. Kom!

...det fører mig til
en interessant historie, -

- og jeg beslutter at tage dig
med i den bog, jeg skriver.

Det er det.
Du er i min bog.

Og dog kender jeg dig ikke.

Det jeg kender til,
er min interesse for dig.

Men du skulle møde mig først.

Jeg er ægte,
sidder foran dig nu.

Ja, det er du.

Altså, for at du
kan finde på noget, -

- behøver du noget virkeligt først.

Du siger, dine bøger altid
blander sandhed og fiktion.

Det får os til at ville finde
ud af, hvad der er hvad.

Er det dit mål?

Okay, kom så.

Snoop, kom!

Lad os få dig tørret.
Du er fin og ren.

Ikke mere snavs.

Hvad ville du skrive om?

Samuel arbejder ovenpå.
Min mand.

Altså, hvad interesserer dig?

Hvad gør dig så rasende,
at du vil udforske det?

Glem dit speciale, dine studier.

Jeg vil ikke være forfatter.

Det er okay, du behøver ikke
skrive, bare tale, som vi gør nu.

Du vil ikke fortsætte
med mine spørgsmål?

Selvfølgelig vil jeg det.
Men vi kan også snakke.

Måske et spørgsmål til hver, -

- så ingen bliver frustreret,
som en normal samtale.

Er du virkelig interesseret i ...

Hvad der interesserer dig?
Kom nu, ja da.

Jeg ser aldrig nogen.
Jeg arbejder her hele dagen.

Du kommer på besøg,
selvfølgelig interesserer du mig.

Jeg løber.

Det er en af mine yndlingsting.

Jeg bliver høj,
som om jeg er på stoffer.

Hvad ved du om stoffer?

Det er næste spørgsmål.

Stort emne.

Måske skriver du ikke alt ned.

Bestemt ikke.

Jeg sagde det, vi skulle
have gjort det i Grenoble.

Det er fint.
Jeg noterer dine svar.

Men jeg har mange spørgsmål.
Måske har du ikke tid.

Du skal ikke bekymre dig om tiden,
tid er ikke problemet her.

Cool.

Jeg vil gerne tale
om historiefortælling...

Jeg kan ikke lide sport.

Det er det første.

At gå, ja, måske. Løbe, nej!

Okay, jeg er med.

Altså...

Du er...

Det er ikke rigtig
muligt mere, vel?

Ja, det er kompliceret.

Jeg tror, vi skal stoppe, Zoé.

Jeg kommer snart til Grenoble,
så ringer jeg.

Beklager.

- Vi ses snart.
- Klart.

Pas på.

Far...

Mor!

Mor!

Mor, kom nu!

Ja...

Nej, jeg ved ikke...

Jeg har ikke flyttet ham,
jeg har ikke rørt ham.

Han trækker ikke vejret,
det er derfor, jeg ringer.

Nej, kom nu bare.
Jeg kan ikke besvare alle spørgsmål.

Nej, han bevæger sig ikke.
Vil I ikke nok komme.

...Samuel Maleski.

Fundet død ved
sin svejtserhytte...

Så vender vi.

Total.

Nærbillede.

Jeg dikterer de
umiddelbare ideer.

Indsæt dem før konklusionen.

De parallelle, overfladiske
erosioner på hænder og underarme-

-antyder at kroppen skred en
eller to meter efter nedslaget, -

-før dens endelige liggende
position på ryggen.

Et hæmatom til venstre, relateret
til det dødbringende hovedtraume-

- indikerer et sammenstød
med omgivelserne -

- eller et voldsomt slag
mod hovedet.

Skadens placering er inkonsistent
med opdagelsesstedet, -

- så påvirkningen fandt sted
før kroppen ramte jorden.

Afslutningsvis kan vi ikke fastslå -

- om skaden opstod som følge
af et sammenstød eller slag.

På dette tidspunkt kan vi ikke
udelukke involvering fra tredjepart.

Det klassiske:

Dødsårsag:
Hovedtraume.

Retsmedicinsk årsag:

Ulykkestilfælde og/eller
involvering fra tredjepart.

Toksikologiske analyser er nødvendige
for at fastslå sandheden.

FRIT FALD

Tak, fordi du kom.

Det er underligt,
at se dig igen på den måde.

Det er det.

Det overrasker mig, at det
ligger så højt oppe.

Kom.

Har I boet her længe?

Mindre end to år.

Samuel voksede op her.

Det er hans...

Hvordan gør vi?
Vil du stille mig nogle spørgsmål...

Jeg beklager, at mit franske
ikke er bedre end da vi mødtes.

Engelsk er fint.

Hvor mange gange er
du blevet afhørt?

En gang her, af politiet, -

- og en gang af
efterforskningsdommeren.

Kan du fortælle mig, hvad du sagde
til dem om den dag, han døde?

Selvfølgelig.

Jeg fortalte det hele, fra jeg
var sammen med den studerende, -

- til ambulancen ankom.

Jeg sad midt i et
møde med pigen, -

- og Samuel begyndte så -

- at spille musik på repeat for at
gøre mig sur og få hende til at gå.

Sagde du til dem, at han spillede
musik for at gøre dig sur?

Nej.

Jeg sagde bare, at han spillede
superhøjt, så vi måtte stoppe.

Hun optog interviewet,
og det var ikke længere muligt.

Du skal være meget præcis.

Fortæl mig alt, på præcis
samme måde, du fortalte dem.

Jeg sagde til dem,
at jeg stoppede interviewet.

Og at hun gik.

Og jeg gik ovenpå
til mit soveværelse -

- og jeg så, at Daniel
var på vej ud for at gå.

Han var ikke i skole?

Nej, han går kun to dage
om ugen i Grenoble.

Hvor gammel er han?

11.

Efter pigen gik...

Samuel kom ned til
mig i mit soveværelse.

Vi talte lidt om,
hvad vi skulle lave den dag.

Det var ikke noget særligt.

Han gik ovenpå igen for at arbejde
på loftet, og jeg arbejdede i sengen.

Du skrev? På din computer?

Ja, jeg færdiggjorde
en oversættelse.

Jeg oversætter for nogle tyske
udgivelser, for at tjene lidt ekstra.

Og...

Jeg hørte, han arbejdede
ovenpå og spillede sin musik -

- i omkring...
det må have været...

...10 minutter.

Så tog jeg ørepropper i,
fordi jeg ville tage en lur.

Og...

Jeg faldt i søvn.

Og en time senere, tror jeg...

Jeg hørte Daniel råbe, og...

En øreprop må være faldet ud,
fordi det vækkede mig.

Musikken spillede stadig,
jeg løb nedenunder, og...

Det var det.

Jeg tilkaldte en ambulance,
og de ankom efter 30 minutter.

- Må jeg se mig omkring?
- Selvfølgelig.

Hvor vil du starte?
Skal jeg forklare...

Ja, måske.

Ja. Det er her...

Her spiser vi.

Altså...

Han arbejdede deroppe?

Ja, han isolerede loftet.

Og da du sov,
var han lige over dig?

Han skulle i gang med det.

Vi ville lave værelser
til en bed and breakfast.

Han arbejdede der?

I de dage, ja.

Og vinduet...

Da ambulancen ankom,
var det åbent?

Ja, det var.

Plejede han at holde det åbent?

Jeg er ikke sikker...

Sommetider luftede han ud -

- for at slippe af med støvet.

Var han skødesløs?
Tog han risici, mens han arbejdede?

Nej, han var grundig og påpasselig,
han arbejdede langsomt.

Kunne der være en årsag til -

- at han lænede sig ud af vinduet,
for eksempel, for at kalde på dig -

- eller Daniel?

Nej, når han arbejdede,
særligt når han spillede sin musik, -

- lukkede han sig ude
fra resten af verden.

Han kaldte aldrig på mig
eller Daniel herfra.

Okay, med højden på...

Vindueskarmen.

Havde han drukket?

Nej, aldrig i løbet af dagen.

Specielt ikke når
han arbejdede.

Skat...

Vask dig og tag tøj på.
Det er dag, du skal op.

Jeg ved, det er svært.
Også for mig.

Og det vil være svært
et stykke tid.

Men vi må prøve at gøre
de ting, som vi gjorde før...

Monica er kommet på besøg,
hun har lavet tiramisu.

Du kan ikke være
inde hele dagen.

Det er smukt udenfor.
Og Snoop skal også ud.

Daniel, vil du spise med os?

Jeg vil sove.

Okay, først spis med os,
så kan du sove.

Jeg forstår det ikke.

Ingen forstår det.

Vi kan ikke forstå det.

Jeg skal forstå det.

Kan du huske mediet,
jeg fortalte dig om, -

- som jeg så,
da Alain døde?

Monica.

Det vil jeg gerne.

Jeg foretrækker,
at du ikke...

Han hjalp mig meget.

Men han er et barn.

Bland ikke tingene sammen.

Jeg snakker med Monica om det.

Han har også hjulpet børn.

Vil du have?

Hvad har du brug for?

Ingenting, jeg er okay.

Det kunne hjælpe ham.

Han fornemmer ting,
vi andre ikke kan.

Vincent, en gammel advokatven.

Det er Monica.

- Jeg ringer.
- Fortæl om han spiser.

Tallerkener?

Jeg er så træt af at græde.

Det er latterligt,
jeg er så udmattet.

- Parmesan?
- Ja, perfekt.

- Jeg ved ikke, hvor der er peber.
- Jeg ordner det.

Som du ved er der ingen
konklusion i obduktionsrapporten -

- om dødsårsagen.

Retsmedicineren havde ikke
nok konkrete elementer.

Men...

Det vi kan anføre...

...er et fald fra loftsvinduet,
hvor han...

- ramte taget på skuret.

Hans hoved har nok ramt
hjørnet her et sted.

Ser du?

Så er han landet på jorden -

- cirka her.

Det virker som om, han klarede
at kravle en meter eller to -

- for han faldt sammen i
denne endelige position.

Det forklarer blodet i sneen.

Men der er flere problemer.

De fandt ingenting
på taget, ingen DNA.

Og der er tre blodpletter
her på væggen.

Det matcher ikke rigtig
med hovednedslag på taget.

Dommeren har bedt en ekspert
om at gøre rede for det.

Når du ser det,
hvad tænker du så?

Jeg ved ikke, jeg er ikke
blodsporsanalytiker.

Men jeg kender en
rigtig god en.

Jeg vil få hendes mening.

Der er et sidste
problem for os...

Den skramme på din arm.

Det kunne virke som om, det stammer
fra et skænderi eller klammeri.

Hvornår så de det?

De undersøgte mig samme aften,
mit ærme var rullet op.

Og du forklarede dem det straks?

Jeg ved, hvordan det skete.
Skal jeg vise dig?

Her i køkkenet slår jeg
hele tiden min arm mod her.

Når jeg bevæger mig.

Det er latterligt, det er sket
adskillige gange den uge.

Jeg sagde, at jeg let
får skrammer på huden, -

-og de kan spørge Daniel.
Han hører mig støde ind i den.

Okay.

Som du ser, vil det være svært
at påstå, det var en ulykke, -

- med højden på vindueskarmen.

Derfor sker der en
efterforskning for...

Og du er...

"Mistænkeligt dødsfald".

Du er vidne, fordi du var
eneste person til stede.

Og du er selvfølgelig hans kone.

At lede efter en fremmed,
som går ind, -

- og dræber ham, mens du sov,
og Daniel var ude at gå, -

- er en lortestrategi.

Samuel havde ingen fjender.

Stop!

Jeg slog ham ikke ihjel.

Det er ikke pointen.

Virkelig.

Vi må undersøge
Samuels personlighed.

Hvad var han igennem?

Er der noget, der ville
stemme overens med...

...selvmord?

Jeg har selvfølgelig overvejet det.

Jeg kan bare ikke forestille mig, at
han hoppede ud med Daniel så tæt på.

Jeg kan bare ikke forstå det.

Ja, men det er muligvis
vores bedste forsvar.

Jeg mener, hvis du bliver tiltalt, -

- er det vores eneste forsvar.

Men jeg tror, han faldt.

Det vil ingen tro på.

Jeg tror ikke på det.

Jeg må have en cigaret.

Vincent.

Jeg vil fortælle dig noget.

For omkring seks måneder siden...

Jeg tænker på om...

Samuel prøvede at
sluge nogle piller.

Jeg fandt ham bevidstløs
af druk på gulvet.

Han havde kastet op.
Det var meget tidligt om morgenen.

Der var nogle hvide pletter -

- i opkastet -

- og jeg tænkte på,
om det var piller.

Seriøst?

Talte I om det?

Nej, han ville ikke
tale om det.

Så Daniel det?

Og du tilkaldte ikke en læge?

Nej, jeg indså det ikke dengang,
men når jeg ser tilbage nu -

- virker det som om,
det kunne være et selvmordsforsøg.

Er der nogen,
der kender til det?

Jeg ringer tilbage.

Hej.

Er lyset for skarpt?

Skal jeg rulle for?

Det er okay.

Ja?

Hvordan forløb det,
når dine forældre skændtes?

Hvad betyder det? Jeg husker
ikke rigtig nogen skænderier.

Når de begynder at råbe,
foretrækker jeg at gå.

Kan du fortælle mig,
hvem der var mest ophidset?

Nej.

Var det derfor, du gik ud,
den dag din far døde?

Nej, jeg havde bare
lyst til at gå en tur.

Du sagde, du hørte dine
forældre, da du gik?

Kan du huske deres samtale?

Nogenlunde.
Det var ikke et skænderi.

Jeg kunne ikke høre ordene,
men det var ikke...

Så kan du ikke vide,
om det var et skænderi.

Jo... jeg kunne høre,
det ikke var et skænderi.

Daniel, der var høj musik,
du var udenfor.

De var i hendes soveværelse,
på anden sal.

Hvordan kan du være så
sikker på deres tonefald?

Jeg tænker faktisk på,
om du overhovedet kunne høre dem.

Jeg var lige under
det åbne vindue.

Jeg ved, hvad jeg hørte.

Er vi færdige?

Hvordan kan du være så
sikker på, hvor du var?

Fordi jeg rørte ved...

...tapen på skuret.

Tapen?

Da vi flyttede ind -

- satte min far tape med
forskellig struktur overalt, -

- så jeg kunne orientere mig.

Nu har jeg ikke rigtig brug for dem,
men jeg rører stadig ved dem.

Alle stykker tape
mærkes forskelligt.

Jeg kan ikke tage fejl.

Jeg rørte ved tapen på skuret.

Så jeg stod under vinduet.

Okay.

Jeg har gengivet,
hvad De har sagt til mig.

Men jeg har ikke
sagt det på fransk.

Det vigtigste her
er lydniveauet, -

- og fransk er nemmere for alle.

Hélène, start musikken.

Gik det godt?

Ja, ikke noget særligt.

Hvad skal du lave resten
af eftermiddagen?

Ved ikke, jeg er træt.
Jeg skal arbejde, og så hvile mig.

Spørger du ikke,
hvad jeg skal?

Jeg formoder,
du skal arbejde på loftet?

Stop musikken.

Stop.

Så?

Hørte du noget?

Lad os prøve igen, lidt højere.

Højere?
Men jeg råbte ikke.

Pointen med rekonstruktionen er
at fastsætte et troværdigt stemmeleje.

Vincent,
jeg råbte aldrig.

Hun talte ikke højere.
Hendes søn siger, de talte roligt.

Det stemmer ikke.
Musikken overdøver dem.

Min klient råbte ikke.

Og hun vil ikke råbe nu.

Mademoiselle...

Indtag madame Voyters plads.

Kom ind, tak.

Start musikken.

Start musikken!

Gik det godt?

Ja, ikke noget særligt.

Hvad skal du lave
resten af eftermiddagen?

Ved ikke, jeg er træt.
Jeg skal arbejde, og så hvile mig.

Igen, højere.

Gik det godt?

Ja, ikke noget særligt.

Hvad skal du lave resten
af eftermiddagen?

Ved ikke, jeg er træt.
Jeg skal arbejde, og så hvile mig.

Spørger du ikke,
hvad jeg skal?

Jeg formoder,
du skal arbejde på loftet?

Stop musikken.

Nu kan de høre det.

Godt.

De kan vel se,
det var latterligt?

Spar mig for Deres bemærkninger.

Det var rolige stemmer,
ikke sådan.

Men ser du, så kunne
du ikke have hørt dem.

Ikke sandt?

Kan vi prøve en sidste gang,
hvor vi starter inde?

Med rolige stemmer igen.

Det kan vi.

Jeg tog fejl.

Stop musikken.

Det her er tapen, jeg rørte ved.
Jeg var indenfor.

Jeg tog fejl.

Det er ikke det,
du har sagt til os.

Zoé Solidor så dig forlade
huset efter hun gik.

Og din mor siger, hun talte
med din far efter det.

Jeg huskede forkert.

Du huskede forkert.

Det var svært i eftermiddags, ikke?

Jeg er sur på mig selv.

Jeg troede, jeg var sikker, og så...

Men du løj ikke, vel?

Du skal ikke ændre på,
hvad du husker.

Du skal fortælle det,
præcis som du husker det.

Det kan aldrig skade mig.

Giv mig din hånd.

Hvad gør vi nu?

Vil du have en drink?

Whisky?

Kom.

Undskyld.

Jeg kan bare sige -

- at afhøringen stadig pågår
og kan fortsætte et stykke tid.

Hun har været derinde
i otte timer.

Er hun i problemer?

Sandra Voyter er
ikke i problemer.

Hun fastholder sin uskyld, -

- så der bliver ingen tilståelse.

De virker sikker, men vi har
hørt om en ny optagelse.

Er det belastende?

De hører ikke efter.

Hun er ikke blevet sigtet,
så der er intet belastende.

Den såkaldte video er
indtil videre en myte.

Vi har ikke haft adgang til den.

De bekræfter altså,
det er en video?

Nej, jeg bekræfter ingenting.
Jeg sagde præcis det modsatte.

Hvis der ikke er nyt,
hvorfor så denne indkaldelse?

Jeg ved ikke,
hvad jeg skal sige.

Vi forstår det ikke selv.
Tak.

Tak for fremmødet -

- til anklagemyndighedens redegørelse.

Sandra Voyter blev sigtet
denne morgen kl 8.30.

Efterforskningen afslørede elementer,
der retfærdiggør denne beslutning.

Specielt tre elementer.

Analyser af monsieur
Maleskis blodspor, -

- som blev fundet ved
parrets domicil -

- indikerer at han fik et
kraftigt slag mod hovedet, -

- da han befandt sig på
balkonen på anden sal.

Yderligere...

...har rekonstruktionen
for tre dage siden -

- afsløret en række
uoverensstemmelser.

Slutteligt...

...blev der fundet en fil på et
usb-stik, som tilhørte Maleski.

Det jeg kan sige
for nu er...

...at det er en
lydoptagelse af parret...

...som stammer fra dagen
før hans død.

Jeg prøver at sige, at hun
ikke kan underskrive selv, -

- fordi hun tilbageholdes i retten.

Så det vil være mig,
hendes advokat Vincent Renzi, -

- der henter dokumenterne
til hende.

Nej, jeg kan ikke klokken 11.

Jeg kan være der om 20 minutter?

Okay. Tak, er der straks.

Vi har gode nyheder.

Dommeren i eftermiddag er
ikke Da Silva, men Bollène.

Jeg tager i banken.

Og pantelånet?

Mindre end vi håbede.
De har økonomiske problemer.

Uafdragede lån
og så videre.

Banken vil kun gå
med til 50.000.

Kautionen vil være mere end det.

Hendes søn er vidne.

Han skal vidne i retten.

Der er tydeligvis en risiko for,
at hun vil presse ham.

Som konsekvens af det, -

- er løsladelse mod
kaution ikke muligt.

Jeg anmoder om, at madame Voyter
forbliver varetægtsfængslet.

Tak. Og madame Boudaoud.

Ærede dommer, hvordan kan hun
betragtes som en flugtrisiko, -

- når hun er ansvarlig for sin søn?

Det giver ingen mening.

Med et synshandicappet barn?

Og hun er overalt i medierne.

At adskille dem kunne
forværre hans traume.

Han var ude for en ulykke,
da han var fire år, -

- som gjorde ham
synshandicappet.

Han har været traumatiseret, -

- både psykologisk
og følelsesmæssigt.

Advokat Boudaoud,
Deres reaktion?

Dommerens beslutning er
sjælden og bør bifaldes.

En dommer der ikke lader sig
rive med af repressive impulser -

-er et sundhedstegn,
særligt i sådan en sag.

Vi mener, at løsladelsen
under juridisk kontrol -

- understreger,
at sagen står svagt.

Er Deres klient lettet?

Det er en yderst sjælden
beslutning i en drabssag, -

- og ligner en desavouering
af dommer Janvier.

Der har været stærke reaktioner
her i retsbygningen.

Jeg citerer:
"Denne beslutning er farlig."

"Den mistænkte vil blive
genforenet med et vigtigt vidne."

"Det giver en stor bekymring
for den kommende retssag."

Hvordan kunne du
undlade at sige det?

Jeg havde ingen idé om,
at han optog det.

Selv hvis du havde det!

I havde et skænderi
dagen før han døde.

Den optagelse -

- er ikke virkelighed.

Det er en del af den, måske, -

- hvis du har et ekstremt øjeblik,
en emotionel kulmination, du fokuserer på, -

- det knuser
selvfølgelig alting.

Det kan virke som uangribeligt bevis,
men det forvrænger faktisk alt.

Det er ikke virkelighed.
Det er vores stemmer, men ikke hvem vi er.

Jeg er skide ligeglad med,
hvad der er virkelighed.

Du må begynde at se dig selv -

- på samme måde som
andre vil opfatte dig.

Retssagen handler ikke om sandheden.

- Vidste ikke, der ville blive en sag.
- Men det gør der altså.

Nu gælder det om...

...hvem du har omkring dig.

Der er ingen.

Jo, der er Daniel.

Daniel er vigtig.

Og havde du og Samuel ikke...

...nogen venner?

Vi skulle aldrig være taget hertil.
Jeg havde det så godt i London.

Det var ham,
han insisterede.

Han sagde, der ikke ville
være afledninger fra arbejdet.

Det ville løse vores
økonomiske problemer.

Jeg forlod mit lortehul i Tyskland,
og jeg endte her i hans lortehul.

Det er skide absurd,
ikke sandt?

Goddag.

Hej, min skat.

Det her er madame Berger, -

- som er bemyndiget af
justitsministeriet.

Vincent Renzi,
jeg arbejder sammen med Nour.

Hun vil være her regelmæssigt,
sammen med...

...Daniel, og med dig.

Hyppigheden vil blive præciseret.

Hun er her...

...for at sikre,
at alt går som det skal.

Og at ingen prøver at
påvirke Daniel, -

- eller får ham til at sige ting
under retssagen, som han ikke ønsker.

Dommeren siger, I skal tale fransk
i hendes tilstedeværelse.

Ja.

Det var det.

Må jeg tale med Daniel i enrum?

Okay, skal vi gå?

Jeg ringer til dig.

Din mor vil holde sig lidt væk,
så vi kan lære hinanden at kende.

Jeg hedder Marge.

Vi vil se meget til hinanden.

Ved du, hvorfor jeg er her?

Er du okay med det?

Du kan betragte
mig som en ven.

Eller ikke.
Det er dit valg.

Hvad tænker du?

Det er okay, jeg...

Vi behøver ikke være venner.

Okay, jeg er her for at
beskytte din vidneforklaring.

Loven har sendt mig, og...

...loven kan ikke være
ven med nogen.

For hvis den var det, kunne den
ikke være ven med en anden, -

- og loven skal være præcis
den samme for alle.

Så du har ret,
jeg kan ikke være din ven.

Du skal bare sige mig,
hvis noget føles mærkeligt, -

- hvis der er problemer...

Jeg ved ikke...

For eksempel med din mor...

...angående retssagen.

Jeg plejer at diskutere den
slags med mine venner.

Præcis.

Måske har du ikke rigtig
noget andet valg lige nu.

...med chokoladestykker...

...og hindbær...

Jeg ved, det ikke findes,
men jeg vil have det.

Ærkehertugindens strømper...

Hvad?

Ærkehertugindens strømper...

Han var en af de eneste,
jeg kendte...

...når han kom ind i et rum...

...var der noget,
der forandrede sig.

Atmosfæren ændrede sig.

Og det er vel charme,
ikke sandt?

Jeg blev forelsket i hans charme.

Hele livet har jeg ikke kunnet
forstå familie og venner.

Så kom han, og jeg følte...

Jeg forstod, hvad han sagde,
de signaler han sendte.

Vi var ikke altid enige, -

- men vi havde...

Vi havde noget at fortælle hinanden.

Jeg indså det senere,
da det var væk.

Då må ikke sige, det er væk.

Bare fokusér på ham.

Hvordan I mødtes.

Da vi mødtes, havde han lige fået
et job på et universitet i London.

Vi flyttede sammen dertil.

Han var en god underviser.

Han kunne få alting til at
lyde levende og tilgængeligt.

Det var skønt.

Men det var ikke rigtig nok...

Så...

Inderst inde ønskede
han bare at skrive.

Han arbejdede på en
roman i årevis.

Jeg så ham kæmpe,
det var hårdt.

Og jeg indså, -

- at hans forhold til tid,
til arbejde, var...

...kompliceret, modsat mig...

Nej, sammenlign ikke
dig selv med ham.

Gå tilbage til jeres forhold.

Vores forhold handlede om
intellektuel stimulering, -

- selv om det indebar,
at alt andet blev forsømt.

Alt andet?

Daniel?

Vi bør nævne Daniel tidligt.

Ulykken.

Okay.
Jeg vidste ikke, det var så...

- Er det okay?
- Ja.

Jeg vidste bare ikke,
at det var så...

...sådan, okay.

Alting ændrede sig efter ulykken.

Daniel var fire år.

Den dag skulle Samuel
hente ham i skolen.

Men det kørte for ham
med skriveriet, så...

...han ringede efter en babysitter
i sidste øjeblik, og hun kom sent.

Da de krydsede vejen, -

- blev Daniel ramt
af en motorcykel.

Hans synsnerve blev
skadet permanent.

Efter det...

...blev Samuel helt besat af det...

...han bebrejdede sig selv konstant.

Hvis han bare havde
hentet ham til tiden...

Han blev overvældet
af skyldfølelse.

Måske slap han aldrig rigtig
af med den følelse.

Vi tilbragte hele året
på hospitalet, -

- sammen med Daniel.

Vi begyndte at få
økonomiske problemer, -

- og Samuel begyndte at tage
antidepressiv medicin.

Kan vi holde det rent, Vincent?

Jeg vil virkelig gerne beskytte ham
og hans image, og skåne Daniel.

Vi prøver.

Men det vil være sådan,
jeg er nødt til...

Jeg er nødt til at indrømme ting.

Du må forberede dig selv på -

-at fortælle alt, og udfordringen
er at gøre det på fransk.

et år senere

Er du virkelig interesseret i...

Hvad der interesserer dig?
Kom nu, ja da.

Jeg ser aldrig nogen,
Jeg arbejder her hele dagen, -

- du kommer på besøg,
selvfølgelig interesserer du mig.

Jeg løber.

Det er en af mine yndlingsting.

Jeg bliver høj,
som om jeg er på stoffer.

Hvad ved du om stoffer?
Det er næste spørgsmål.

Stort emne.

Måske skriver du ikke alt ned.

Nej, bestemt ikke.

Jeg sagde, vi skulle have
gjort det her i Grenoble.

Det er fint.

Jeg noterer dine svar.

Kan De bekræfte, at det er Deres
interview med madame Voyter?

Ja.

Hun vil ikke tale om sig selv,
men det er det, De er der for.

Jeg ville tale om hendes arbejde.

Ja, men ved konstant
at skifte emne, -

- hvad søgte hun, mener De?

Vi kan høre det.
Hun spørger til mig.

Det virkede som om, at hun hellere
ville tale om mig end sig selv.

Opildnede hun Dem til
at tale om Dem selv?

Opildnede...

Nej, det vil jeg ikke sige.

Hun manipulerede ikke,
hun var afslappet.

Det føltes naturligt.
Hun syntes at sætte pris på samtalen.

De siger "afslappet".
Hun serverer vin kl. 13.45.

Havde hun drukket, før De kom?

Det tror jeg.

Kunne man sige,
at hun gjorde alt for -

- at De skulle føle
Dem godt tilpas, -

- måske lidt mere end man ville forvente,
når man skal interviewe en forfatter?

Det ville jeg ikke sige, nej.

Det virkede som om Sandra...
madame Voyter, -

- havde brug for at slippe
lidt væk, løsne op.

Slippe væk?

Vidste De, at Sandra, som De
kalder hende, var biseksuel?

Nej.

Fornemmede De det?

Nej.

Når man hører samtalen nu,
i bakspejlet, -

- ville De kalde det
et forsøg på forførelse?

Jeg fornemmede, og hun sagde
det selv, at hun ikke havde -

- så meget socialt liv eller
mange chancer for at tale -

- med nye mennesker.

Man kan vel kalde det en form
for forsøg på forførelse.

Retten behøver at vide,
om De ville kalde det det.

Forførelse betyder mange ting.

Men ordet indebærer
altid en slags...

...forførelse.

Vidnets svar -

- er klart nok, med hensyn til,
hvad hun forstår ved forførelse.

Madame Voyter blev ved med at
udtrykke sin interesse for Dem.

Hun ville lave
interviewet i Grenoble.

Fornemmede De ikke...

Hun har besvaret
det spørgsmål.

Ikke tydeligt.
Venligst svar, mademoiselle.

Kunne De tiltale mig madame?

Jeg bryder mig ikke om at blive
reduceret til en ægteskabelig status.

Selvfølgelig.
Det var ikke min intention.

Jeg følte intet forsøg på
forførelse i det øjeblik.

Tænkte De over det senere?

Jeg tænkte,
det var usædvanligt, ikke mere.

Hvordan fortolkede De den musik,
Samuel Maleski spillede?

Jeg følte en anspændt undertone
på grund af lyden.

Samuel Maleski gjorde opmærksom
på sig selv uden at vise sig.

Og Sandras reaktion...

Hvad var hendes reaktion?

Hun blev lidt irriteret.

Og hvordan opfattede De det faktum,
at musikken startede forfra?

Han spillede det i sløjfe.

Klart...

Åbenlys konklusion.

Mem hvordan oplevede De det
i det øjeblik?

Det gjorde det mere mærkeligt.

Jeg følte, at min
tilstedeværelse var mindre...

Det var mindre afslappet.

Så De følte en spænding.

- De overfortolker.
- Nej, bare tydeliggørelse.

Følte De en spænding?

Ja.

Følte De, at monsieur Maleski,
ved at spille den musik, -

- ville forstyrre eller
afbryde Deres interview?

Det var min første tanke, ja.

Men det er svært at tolke intentionerne
hos en, man ikke kan se.

Det er det,
jeg får løn for!

Sandra Voyter...

De søgte en vis samhørighed
for at aflede samtalen.

Korrekt?

Det er et ledende spørgsmål.

Der var ingen forsøg på forførelse.

Mit spørgsmål drejer
sig om samhørigheden.

I optagelsen søger De nærhed,
griner, drikker vin.

Søgte De en udvej fra
en svær hverdag -

- ved at skabe en forbindelse
til denne unge kvinde?

Madame Voyter tog ikke
initiativet til dette møde.

Venligst svar, madame Voyter.

Ja, jeg fandt hende fascinerende.

Jeg havde ikke set
nogen i et stykke tid.

Og ja, jeg havde brug
for lidt at drikke.

Denne person var intelligent
og sød, ikke mere.

Men det interview kan man næppe
basere en universitetsafhandling på!

Hun kan da grine lidt med en studerende,
hvis spørgsmål ikke interesserer hende.

Ville De sige, at den musik,
som monsieur Maleski spillede -

- så aggressivt -

- indikerede,
at han var jaloux på Dem -

- eller mademoiselle...
madame Solidor? Undskyld.

Musikken var en coverversion
af 50 Cents P.I.M.P.-

- der let kan betegnes
som kvindeforagtende.

Det var en instrumentalversion.

Venligst svar.

Kunne valget af denne musik
udtrykke Deres mands jalousi?

Det vil jeg gerne.

Han spillede ofte det nummer.
Jeg tvivler på, det var intentionen.

Han elskede høj musik,
det beroligede ham.

Han havde installeret en...

Hvordan siger man
"speaker"?

En kraftig højttaler... undskyld.

Han arbejdede meget,
det larmede...

Madame Solidor siger, at De
afsluttede samtalen på grund af det.

- Er det sandt?
- Det sagde hun ikke.

Hvis forsvaret -

- fortsat vil reagere
på alle spørgsmål -

- bliver jeg meget irriteret.

Madame Voyter,
besvar spørgsmålet.

Musikken var bare meget høj.

Og da den startede forfra, -

- forstod jeg, at den
ikke ville stoppe.

Det gjorde samtalen svær.

Så jeg...

Jeg foretrak at stoppe.

Og jeg var træt, ja.

Og jeg følte mig lidt...

...svimmel, på grund af vinen.

Men bagefter spurgte De ham ikke,
hvorfor han spillede så højt?

Som jeg sagde,
det var normalt.

Nej.

At De havde møde med en
attraktiv ung kvinde, -

- mens han arbejdede hårdt ovenpå,
var ikke normalt eller uden betydning.

Han vidste, De kunne lide kvinder.
De havde været utro...

Det er irrelevant.

Og sexistisk.

Jeg ville have sagt det samme,
hvis det var en attraktiv mand.

Undskyld mig, men det vigtige
her er parrets konflikter.

Der er noget mærkeligt
ved denne situation.

De siger, De gik ovenpå til Deres
værelse for at arbejde og sove.

Lige under loftet med
den øredøvende musik.

Musikken, som havde gjort interviewet
umuligt at gennemføre.

Af alle steder i det store hus,
valgte De det sted?

Ja, det er der, jeg arbejder.
Jeg arbejder altid i sengen.

Og da Samuel kom ned til Dem,
var der ingen beklagelser?

Øredøvende musik lige over Deres
hoved er næppe ligegyldigt.

Jeg er vant til det,
det generer mig ikke.

Jeg ville arbejde,
jeg havde mine ørepropper.

Det var normalt.

Jeg kan arbejde i alle situationer.

De sagde, De var træt,
svimmel af vinen.

Alligevel ville De arbejde?

Ja.

Og det gjorde jeg.
Ikke så længe.

Jeg havde en oversættelse.

Den skulle være færdig,
før jeg hvilede mig.

Som jeg sagde, jeg kan arbejde
under alle forhold.

Og De kan også slappe af og
hvile under alle forhold.

Så alt var godt i den
bedste af alle verdener.

Jeg har ikke yderligere.

Ikke flere spørgsmål.

Daniel, det er ikke det,
du fortalte os.

Zoé Solidor så dig forlade huset,
efter hun gik.

Og din mor siger, hun talte
med din far efter det.

Jeg huskede forkert.

Du huskede forkert.

Der er et problem der, Daniel.

Ikke sandt?

Du kunne ikke være
to steder på en gang.

Jeg tror, jeg gik ind igen.

Det, der undrer mig, er din
sikkerhed før rekonstruktionen.

Du sagde i din redegørelse:

"Hvert stykke tape føles forskelligt.

"Jeg kunne ikke tage fejl."

Og: "Jeg var lige under
det åbne vindue.

"Jeg ved, hvad jeg hørte."

Men under rekonstruktionen
sagde du noget helt andet.

Hvordan forklarer du det?

Jeg troede, jeg kunne huske,
hvor jeg var, men...

Måske er det chokket over det,
der gjorde mig forvirret.

Ja, en psykiater,
som talte med Daniel -

- bekræftede de mulige virkninger
af chokket på hans hukommelse.

Selvfølgelig.

Kan du nu huske,
hvorfor du gik ind igen?

Jeg tror, jeg må have glemt...

...mine vanter eller min telefon.

Men du er ikke sikker?

Jeg husker det ikke præcist.

Du gik altså fra absolut
vished til at være usikker -

- omkring dine
erindringer om den dag.

Det er meget problematisk.

De hænger fast i en detalje
i hans erindringer -

- for at betvivle alt,
hvad han husker.

Hvad vil De have,
vi skal tro på?

At chokket kan have forvandlet
råb til rolige stemmer?

De insinuerer, at han løj
for at beskytte sin mor.

Nej.

Jeg peger kun på vidnets tvivl.

Men ud over det er der grund
til at stille spørgsmål.

Daniel Maleski siger, at han gik,
når forældrene diskuterede.

Men lige netop den dag
gik han tilfældigvis ud -

- lige før et skænderi ville opstå.

Og så hører han ingenting.

Jeg gik ikke ud tilfældigt.
Det var på grund af musikken.

Han siger ikke, han intet hørte,
tværtimod er han meget præcis.

Det har han ikke ændret på.

Psykiateren og en ekspert
i synshandicap -

- har begge observeret, at Daniel har
en fremragende auditiv hukommelse.

Kan vi venligst se -

- de elementer, som monsieur
Balard har frembragt?

Vi lytter.

Det afgørende element her
er de tre blodpletter -

- på skurets facade, -

- som vist på denne skitse.

Kan vi zoome ind på skuret?

Deres form er karakteristisk
for dråber, der kommer oppefra.

De er lange og smalle.

Den længste måler fire centimeter,
hvilket er meget.

Så, ifølge vores tests -

-kunne det blod kun lande der, -

- hvis monsieur Maleski
blev slået i hovedet -

- mens han stod på balkonen
på anden sal.

Han må være blevet presset
op mod rækværket, -

- så hans hoved allerede var ude over
kanten, da han blev ramt i hovedet, -

- for at blodet kunne lande der.

Der er ingen andre forklaringer.

Var det slagets voldsomhed, der fik
monsieur Maleski til at falde?

Det mest sandsynlige -

- er en kombination af
et voldsomt slag -

- og en påvirkning,
der skulle få ham til at falde.

Ville De sige, at angriberen var
i en tilstand af ekstrem vrede, -

- for at forårsage et fald
efter så voldsomt et angreb?

En tilstand af raseri,
ville jeg sige.

Svært at forestille sig andet.

Sådan en tilstand kan forøge
den fysiske styrke.

Rækværket er 1,2 meter højt.

Det går hertil.

Monsieur Maleski
var 1,82 meter høj -

- og vejede 85 kilo.

Så at få hans krop
ud over kanten -

- ville kræve en meget
målrettet påvirkning?

Hele handlingen var meget bevidst.

Et så voldsomt slag er
altid meget forsætligt.

Med meget målrettet mener jeg...

...meget koordineret.
Metodisk.

Baseret på hans vægt
må vi formode -

- at det var nødvendigt at løfte
hans ben for at få ham til at falde, -

- og det indikerer næppe raseri.

Raseri udelukker ikke hensigt.

Og monsieur Maleski var muligvis
allerede ude af balance.

Han kan være faldet-

- både på grund af slaget og
hans egen ustabile position.

Som jeg sagde, vi har ikke
materielle elementer...

Bortset fra de tre dråber blod.

Og alt andet skal formodes for at
forklare de dråber, ikke sandt?

Men det er den eneste
mulige forklaring.

De gav os en hypotese,
ikke en forklaring.

Faktisk to hypoteser.

Med og uden en handling,
der fik ham til vælte ud over.

Ifølge Deres teorier, -

- hvilken type objekt
blev der brugt?

Et tungt objekt,
muligvis i metal...

...eller træ...

...og uden tvivl med
en skarp kant.

Og har De undersøgt nogen af den slags
objekter, som blev fundet på stedet?

De ved udmærket, at man
ikke har fundet et våben.

Det er meget nemt at skaffe
sig af med et våben.

Jeg har ikke yderligere.

Der er to mulige forklaringer
på disse tre dråber.

Enten stammer de herfra,
efter et voldsomt slag-

- eller de er resultatet
af at ofrets kranium -

- ramte tagkanten, -

- omtrent på dette sted.

Den første hypotese
forekommer usandsynlig.

Det er uforeneligt med
bloddråbernes form og dynamik.

Hvis vi fokuserer på
den anden hypotese, -

- må vi betragte stødet
fra ofrets nedslag -

- på tagkanten.

Jeg vil vise en video af
vores genskabelse på stedet.

Sådan.

Som man kan se i vores
rekonstruktion med dukken, -

- forårsager sådan et nedslag
en pludselig vending af kroppen.

Og ved denne vending,
eller rotation, -

- en fraktion af et
sekund efter nedslaget, -

- projiceres disse tre bloddråber -

- på denne overflade.

Den oplagte forklaring er -

- at monsieur Maleski faldt
ned fra loftsvinduet.

Jeg mener, det er
den eneste forklaring -

- på både nedslaget på taget -

- og en sådan skade på kraniet.

De bruger udtrykket
"jeg mener".

Så det er Deres mening.

Hvordan forklarer De, at der
ikke er DNA eller spor af væv -

- ved nedslagsstedet?

Jeg skal vise det.

Vi udførte en test, -

- der genskaber forholdene
den pågældende dag.

Der var et lag is -

- under et tykt lag sne.

Vi kan se, at sneen smelter.

Og vi kan se, -

- efter en time og 50 minutter,
at afløbet -

- tager de rester med sig, som er
indlejret ved nedslagspunktet.

Det blander sig med blodet, -

- som allerede er til stede her.

De beskriver hypotesen om det
kraftige slag som "usandsynlig".

Ville De kalde det umuligt?

Nej, men højst usandsynligt.

Altså muligt.

Det er også muligt, at jeg
en dag bliver præsident.

Jeg kender definitionen
på muligt, tak.

Det er usandsynligt
af en grund.

I Deres hypotese,
for at forklare vinklen -

- på blodets nedfald, -

- skal vi forestille os,
at monsieur Maleskis hoved -

- befandt sig i luften,
cirka 80 cm fra rækværket.

Det betyder, at angriberen
skulle tvinge ham -

- helt bagover, -

- presset op mod rækværket, -

- med overkroppen helt tilbage.

Angriberen skulle så selv
være meget foroverbøjet -

- og samtidig holde et tungt objekt-

- og levere et voldsomt slag
med en kraftig bevægelse.

Alle disse elementer, -

- og den anklagedes kropsmasse
taget i betragtning, -

- gør denne hypotese
højst usandsynlig.

Men ikke umulig.

Hør Daniel,
jeg ville se dig, fordi...

...jeg ved, at denne sag
betyder meget for dig.

Indtil nu har jeg tilladt dig at
være til stede under retsmøderne.

Men i morgen vil det blive -

- meget mere kompliceret.

Vi skal behandle nogle meget
foruroligende emner, -

- så jeg har besluttet,
at du ikke kan være til stede.

Jeg tror, jeg kan klare
at høre det hele.

Hvad?

Jeg tror, jeg kan klare
at høre det hele.

- Ja?
- Ja, virkelig.

Du kan høre det, men kan du
håndtere det efterfølgende?

Vi skal jo arbejde.

Vi skal kunne udføre
vores arbejde... i ro og mag.

Jeg har aldrig
forstyrret retssagen.

Forstyrret...

Det er ikke pointen.

Vi skal kunne behandle
de ubehagelige fakta.

Vi skal kunne tackle alt -

- uden at være bange
for at såre dig.

Jeg er allerede blevet såret.

Og derfor har jeg brug for...

...at høre det,
så jeg kan komme videre.

Formålet med retssagen er ikke,
at du skal høre alt.

Vi skal fastslå sandheden -

- uden at censurere os selv.

Hvem har censoreret sig selv?

Selv om I forbyder mig at komme, -

- vil jeg finde ud af det.
Jeg vil vide, hvad der er sket-

- fra TV, radio, internet.

Jeg vil blive besat af det.

Madame Voyter, De anfører -

- at Deres mand forsøgte selvmord
seks måneder før han døde.

Men De huskede det ret sent,
hvilket er overraskende.

Kan De beskrive episoden
i detaljer?

Det skete et par uger efter,
han holdt op med sin medicin.

Jeg fandt ham liggende
på gulvet...

...tidligt om morgenen,
i hans værelse.

Han...

...havde drukket en del...

...aftenen før,
og han var helt væk.

Han havde kastet op,
og jeg så aspirin i opkastet.

Pillerne var næsten opløst.

Først forstod jeg ikke,
hvad det var.

Men senere fandt jeg...

- tomme blisterpakninger
i køkkenaffaldet.

Jeg tørrede op og
lagde ham i seng.

Senere...

...da han havde fået det bedre...

...ville han ikke tale om det.

Han sagde bare, at han var stoppet
med sin medicin for hurtigt.

De havde separate soveværelser?

Det var hans kontor, og han
sov som regel der, ja.

Hvad fik Dem til at gå ind til
ham så tidligt om morgenen?

Jeg vågner meget tidligt.
Det gjorde han også nogle gange.

Vi havde nogle gange disse øjeblikke,
hvor vi talte sammen.

Klokken seks om morgenen?

Ja, hvis lyset var tændt.

Vi delte ikke længere seng,
men vi var meget tætte.

Jeg endte ofte...

- med at tilbringe natten
med ham, i kontorets seng.

Jeg var gået ned
for at lave kaffe.

Jeg så, at hans dør
var åben, og...

Jeg så ham ligge på gulvet.

- Var der andre vidner til dette?
- Nej.

Tak, De kan sætte Dem.

Vidste du det?

Hvilket antidepressivt
middel har De ordineret?

Escitalopram, 20 mg om dagen.

- Ville han selv stoppe?
- Ja.

Omkring syv måneder før han døde,
ville han trappe ned.

Jeg anbefalede en nedtrapningsplan
med ugentlige tjek.

Havde han selvmordsimpulser?

Nej, Samuel var ikke depressiv.

Jeg ordinerede Escitalopram
som et følelsesmæssigt skjold-

- for at hjælpe ham
efter sønnens ulykke.

Kan pludselig seponering
udløse et selvmordsforsøg?

Alting er muligt i teorien, -

- men hvorfor skulle han have bedt
om hjælp til at trappe ned, -

- og så stoppe uden at give mig besked?
Det giver ingen mening.

Og uden at nævne det på
vores ugentlige møder?

Har De nogensinde haft en patient,
som har begået selvmord, -

- eller forsøgt selvmord?

I det franske sprog,
kan verbet betyde -

- både at forsøge og
lykkes med selvmord.

Det henviser til handlingen.

Tak for den sprogmæssige præcision.

Ingen patient har begået selvmord.

Ud over monsieur Maleski, -

- siden vi er her for
at afgøre det spørgsmål.

Uanset hvad -

- kan vi ikke betragte Dem
som en ekspert i selvmord, -

- gennemførte eller mislykkede.

De sagde, at Deres mand ikke
ville diskutere det med Dem -

- eller nogen anden.

Hvorfor, tror De?

Fordi han skammede sig.

Han havde mange...

Det er for kompliceret.
Kan jeg skifte sprog?

Tak.

Ja, jeg tror,
han skammede sig.

Samuel havde mange
issues med skam.

Det er kompliceret.

Han var frustreret over sin undervisning.
Det var blevet en byrde, -

- og han ville gerne skrive.

Han havde arbejdet på
en roman i flere år, -

- før og efter Daniels ulykke.

Jeg læste alt, han skrev.

Jeg mente, det var rigtig godt,
og det sagde jeg til ham.

Men fra den ene dag til den anden...

...kunne han ikke mere,
han stoppede bare.

Det fik ham til at føle sig sølle.

Han nedgjorde sig selv.

Til sidst overbeviste han sig
selv om, at han ikke kunne skrive -

- på grund af sin
afhængighed af medicinen.

Han ville befri sig for det og...

...han kunne ikke...

Undskyld, jeg er ikke færdig.

Han kunne ikke tale om
selvmordsforsøget, -

- fordi hans følelse af at
have fejlet var for smertelig.

Det talte han ikke om.

Aldrig.

Han bebrejdede Dem, at De gjorde ham
afhængig af pillerne fra starten.

Det drev ham til vanvid.

Han og jeg besluttede det sammen.

De kan ikke nægte, at De er
en del af denne ligning.

Samuel opsøgte mig,
fordi han følte sig skyldig, -

- og især fordi De
bebrejdede ham.

Han beskrev Deres adfærd -

- som kastrerende.

De lod ham betale -

- for sit ansvar for ulykken-

- ved at tvinge ham til at opgive det,
der betød mest for ham:

At skrive.

Han blev kastet ind i en
følelsesmæssig rutsjebane.

På den ene side er det sandt -

- at De opmuntrede ham til at skrive,
og ønskede han skulle lykkes.

Men samtidig ville De ikke
have kunnet håndtere det.

Det er problemet. Måske var det
ikke bevidst fra Deres side.

Alle de materielle og
psykologiske byrder -

- der opstod efter ulykken
blev lagt på hans skuldre.

Næsten som om De sagde:
"Det er dit problem.

"Du er ansvarlig.
Du må håndtere det.

"Jeg vil frigøre mig for det
og fortsætte med at skrive."

De materielle byrder -

- blev båret af madame Voyter
lige så meget som af hendes mand.

Vi har deres kontoudtog,
kvitteringer og så videre.

Det handler også om den
følelsesmæssige byrde.

Ansvar, følelse af mening...

Angst.

Samuel følte en
ubærlig ubalance.

Så det Deres patienter
fortæller Dem er sandheden?

Som psykoanalytiker -

- har De aldrig tænkt på,
om Samuel Maleski -

- kunne have brug for at forestille sig,
at det var denne ubærlige ubalance -

- der forhindrede ham i at skrive?

Man lærer at skelne mellem, hvad der
er virkeligt, og hvad der ikke er.

Meget heldigt.

Beklager, at jeg afbryder.

De kommer her, -

- med Deres mening
og fortæller mig -

- hvem Samuel var,
og hvad vi gik igennem.

Men det er bare -

- en lille del af hele situationen.

Sommetider...

...er et par...

...i en slags kaos...

...og alle er fortabte.

Sommetider kæmper vi sammen
og sommetider alene, -

- og sommetider kæmper vi
mod hinanden, det sker.

Og jeg tror,
det er muligt, at Samuel -

- behøvede at se tingene på den måde,
De beskriver det, men...

Hvis jeg havde set en terapeut, -

- kunne han også stå her og
sige meget grimme ting om Samuel.

Men ville disse ting være sande?

Bar De nag mod Deres mand
efter Deres søns ulykke?

Vi kæmpede begge med...

...meget forskellige
følelser på den tid.

Ja eller nej?

Ja, i nogle få dage.

Han havde ansvaret for Daniel.

Deres søn mistede praktisk talt synet, -

- og De bar kun nag
i et par dage?

Ja, omkring hans
ansvar for ulykken.

Selvfølgelig.

Lægen før sagde noget om
en tragisk situation.

Jeg nægtede straks at
se det på den måde.

Jeg så aldrig Daniel
som handicappet.

Jeg ville beskytte ham
mod den opfattelse.

Så snart du mærker et barn på
den måde, fordømmer du ham -

- til ikke at se sit
liv som sit eget, -

- hvorimod han bør føle,
at det er hans bedste liv, -

- fordi det er det
eneste liv, han har, -

- det er hans eget.

Han læser bøger, -

- han bruger sociale medier
som alle andre unge, -

- han spiller klaver, -

- han drømmer, han græder,
han griner.

Han er et meget livligt barn.

Han er okay.

Så måske...

...bebrejdede jeg Samuel, at han
projicerede sin smerte over på Daniel.

Tak.

Jeg vil drikke hele natten.

Samme her.

Jeg vil drikke.

For at glemme.

Du er den eneste advokat...

Okay, igen.

Nej, du er virkelig den
eneste advokat, jeg kender.

Er det en god grund til at lægge
dit liv i en andens hænder?

- Er det?
- Nej, men du er også god.

Ikke sandt?
Du er god.

Jeg ved ikke.

Du ligner en hund.

Undskyld mig?

Nej, en smuk hund.

Hvad siger man?

En basset?

Sjovt, du siger det.
Jeg kan ikke stole på nogen, -

- hvis jeg ikke kan putte
et dyrehoved på dem.

Ja? Hvad er jeg så?

Ved ikke endnu.

Efter al den tid, -

- ved du det stadig ikke?

Kan du huske mig fra før,
da vi først mødtes?

Ja, klart.

Jeg gør ikke.
Hvordan var jeg?

Du var lidt fortabt, -

- som jeg husker det.

Ensom.

Og...

Ambitiøs.

Og jeg var håbløst forelsket.

Jeg husker intet.

Men jeg er uskyldig.
Det ved du godt, ikke sandt?

Jeg mener det.

Jeg ved ikke,
hvad du tænker.

Jeg tænker mange ting,
jeg ikke fortæller dig.

Ellers ville du fyre mig.

Nej, Vincent.

I dit hoved, tænker du...

Sommetider når du kigger
på mig, som lige nu, -

- kan jeg mærke,
at du dømmer mig.

Jeg ved ikke,
hvad du tænker.

Sandra, jeg tror på dig.

Jeg dømmer dig ikke.

Min skat...

Du skal bare vide en ting...

Jeg er ikke...

Jeg er ikke det monster, du ved?

Alt det, du hører under sagen...

Det er bare...

Fordrejet.

Det var ikke sådan.

Din far...

Din far var min soulmate.

Vi valgte hinanden,
og jeg elskede ham.

Men hvordan beviser man det?

Jeg ville bare ønske, du kunne
blive skånet, at du bare kan gøre...

At du kan gøre det,
som børn gør.

At du kan være et barn,
bare lidt længere.

Alle rejser sig!

De kan sætte Dem.

Vi begynder med -

- afhøring af efterforskningslederen.

Han insisterer,
det er vigtigt.

Sid ned.

Efterforskningslederen er ankommet, -

- så vi begynder med ham.

Fru retssekretær,
kan vi se bilag 31.

Og så skal vi have omdelt -

- transskriptionen af optagelsen
til jurymedlemmerne.

Fru retssekretær?

Hvad kan jeg gøre?
Det er en del af jobbet.

Du må organisere dig
på en anden måde.

Jeg aflyser ikke.

Hvordan kan jeg
organisere mig alene?

Vi må planlægge tingene sammen.

Daniel skal ikke være alene,
fordi du ikke er her.

Lad ham være med Monica,
hvad er problemet?

Tre dage om ugen?

Vi må betale hende for det.

Det har vi ikke råd til.

Jeg behøver tid.

Ikke bare nogle få timer.

Jeg taler om, at jeg må have
tid til mig selv i et helt år.

Det fungerer ikke for mig mere.

Planlæg din tid anderledes,
det er op til dig.

Hvornår har du sidst hjulpet
ham med lektierne?

Så mange ting, du er ligeglad med.
Det er den tid, jeg mener.

Skat, bogen er lige kommet ud.
Du ved, det er bare den tid.

Det er altid
"bare den tid".

Hvor du har en bog ude,
eller du skriver, -

- eller du behøver rum til at
finde ud af, hvad du skal skrive.

Jeg har fulgt dine planer i årevis!

Jeg kan intet gøre med min tid.

Forstår du?

Det er ikke min tid,
det er din!

Tvinger jeg dig
til at undervise?

Tvinger jeg dig til at
hjemmeundervise Daniel?

Ingen tvinger dig.

Hvis du vil have mere tid til dig selv,
har jeg aldrig forhindret dig.

Er du fucking seriøs?

Jeg har skåret min undervisning
ned for at få mere tid, -

- og det er stadig ikke nok.

Jeg skal gøre renoveringen færdig,
og jeg tager mig af alt andet!

Hvorfor nægter du at tale om det?

Hvorfor kan du ikke indrømme,
at det har at gøre med -

- hvordan tingene er delt mellem os?

Fordi du tager fejl.

Jeg skylder dig ikke tid.
Jeg gør min del.

Kom nu, vi skal ikke
gøre alting op nu.

Lad os slappe af.

Elsker dig.

Da du besluttede at
hjemmeundervise Daniel, -

- sagde jeg, du skulle passe på.

Det er et smukt, generøst valg.
Jeg er dig taknemlig, -

- men du behøver ikke gøre det.
Jeg sagde, det ville tvinge dig til...

Hvad?
At bruge mere tid med min søn?

Jeg er glad for, jeg gjorde det.

Jeg ville ikke have det forhold,
jeg har til ham i dag ellers.

Det forhold, jeg ikke
har til ham, mener du?

Det sagde jeg ikke.

Jeg siger måske...

Kun måske er tingene lidt
ude af balance mellem os.

Jeg vil gerne, du ser på det.
Hvorfor er det så svært at diskutere?

Jeg tror ikke på idéen om
gensidighed i et parforhold.

Det er naivt og deprimerende.

Og jeg mener, det er spild
af tid at diskutere det, -

- din tilstand taget
i betragtning.

Al den blablabla,
og tiden går bare.

Al den tid der bruges på småsnak-

- kunne bruges i stilhed
på at gøre hvad du vil, -

- hvis bare du vidste,
hvad du vil.

Jeg vil have tid til
at skrive, som dig.

Gør det.

Men holder ikke op med at skrive,
fordi man har en søn og en husholdning.

Hold op med at klynke
over dit tidsplansævl, -

- og stop med at bebrejde mig for det,
du har gjort eller ikke gjort.

Jeg lever sammen med dig.
Jeg planlægger mit liv med dig.

Hvis jeg pålagde dig det,
du pålægger mig, -

- ville ingen af os være
i stand til at skrive.

Du skal ikke bekymre dig om mig,
jeg kan altid skrive.

Flot.

Perfekt.

Hvis du er så sikker på
dig selv, så tilpas dig.

Det gør jeg.
Jeg følger Daniel i skole.

- En gang om ugen.
- Vi har Monica på tirsdage.

Sandra, vær nu ærlig.

- Det er dig, der er smålig.
- Jeg har givet dig for meget.

For meget tid,
for mange indrømmelser.

Jeg vil have den tid tilbage.

Og det skylder du mig.
Vær fair!

Beklager, men nej.
Er du vanvittig?

Jeg skylder dig intet.

Virkelig.

Det her handler om
dit forhold til din søn.

Og at du vil beskytte dig selv,
fordi du blev skræmt over din position.

Det var dit ønske at tage hertil
og begynde på den renovering.

Det er din egen fælde!

Jeg tager ikke din tid,
du spilder den selv!

Tingene skal ændre sig nu.

Jeg vil have tid til at skrive igen.

Fint, gør det.

Hvis du vil have et råd, så gå
tilbage til den, du droppede.

Det er dit råd? Gå tilbage
til den bog, du plyndrede?

Så nu er det plyndring.

Vi har diskuteret det.
Du havde givet op.

Du tog bogens bedste idé.
Hvordan skulle jeg gå tilbage til den?

Indser du, hvor kynisk
det er af dig?

Udgiv din egen version,
sig den inspirerede mig, -

- jeg indrømmer det.

Hvis noget behøver at blive skrevet,
så skal nogen skrive det.

Du har dyreinstinkt.
Lader som om du er imødekommende, men...

Se dig.
Dit moralske bullshit...

Og det er en måde for dig
til at spilde mere tid.

Du burde være smigret over,
at jeg blev inspireret af dig.

Det er livet, ting cirkulerer.

Og jeg ville ønske, du ville blive
inspireret til at plyndre mig.

Du er ikke alene i din jungle,
men du gennemtvinger alting.

Din egen rytme, udnyttelse af tiden, -

- selv dit sprog.

Selv med sproget møder
jeg dig på din bane.

Vi taler engelsk hjemme.

Det er ikke min bane,
jeg taler ikke mit modersmål.

Heller ikke mit,
selv om vi bor her.

Ja, det er en middelvej.

For jeg er ikke fransk,
og du er ikke tysk.

Vi skaber en middelvej,
så ingen skal spille på den andens bane.

Det er det, engelsk er til.
Det kan du ikke bebrejde mig.

Men vi lever i Frankrig.
Det er vores virkelighed.

Daniel hører dig tale et sprog,
som intet har at gøre med hans liv, -

- bare fordi du påtvinger
ham det, som med alt andet.

Vi er hele tiden på din bane.

I dit land!

Hver eneste dag skal jeg acceptere,
at vi bor i din hjemby!

De folk du voksede op
med ser ned på mig, -

- når jeg ikke anstrenger mig
for at smile til dem.

Du mener ikke, jeg møder dig
på din bane ved at bo her?

Du smiler aldrig til nogen.

Derfor elsker du mig, ikke sandt?

Hvis du ville have en dum kælling,
som griner med dine venner, -

- ville du have valgt en anden.

Du har ingen skam.

Det er en superkraft.

Du ser kun dig selv.

Jeg ser dig meget klart,
bare ikke som et offer.

Du gennemtvinger -

- din egen måde at leve på,
tale, spise, -

- selv at knalde på.

Jeg kunne aldrig få dig til
at knalde på andre måder.

Du forventer, jeg følger dit spor,
det er din opfattelse af et parforhold.

Jeg har ingen opfattelse, jeg er
skide ligeglad med parforhold.

Du siger altså, at jeg
forhindrer dig i -

- at knalde på den måde,
du ønsker.

- Seriøst?
- Ja.

Hvem er det, der har nægtet
at knalde siden ulykken?

Du ved, jeg mente før.

Hvad har jeg nogensinde
nægtet at gøre seksuelt?

Alting.

Og jeg skal acceptere, at du
knalder med andre mennesker.

Jeg knalder ikke andre.

Nægt det ikke.

En gang, og du klamrer dig
til det for at kunne lide!

- Det har været flere gange.
- Du gør dig selv til offer!

Jeg er ikke offer, men en mand,
som er blevet bedraget!

Udplyndret og bedraget.

Jeg kan leve uden sex,
men ikke for evigt.

Så du bebrejder mig?
Jeg frustrerer dig?

Det handler ikke om hvem...

...hvem der bebrejder hvem,
eller hvem der frustrerer hvem.

Frustrationen er der,
og vi kæmper begge med den.

Men jeg nægter at
rådne indvendigt, -

- så jeg finder løsninger.

Sex var kun et spørgsmål
om personlig hygiejne!

Men du gennemtvinger dine løsninger,
som kun er løsninger for dig.

Du er ligeglad med,
om det sårer mig og Daniel.

Hold Daniel udenfor.
Det handler ikke om ham.

Jeg påtvinger ikke ham noget.

Du fik os til at leve her,
blandt gederne.

Du beklager dig over
det liv, som du valgte!

Du er ikke et offer.

Overhovedet ikke!

Din generøsitet dækker over
noget mere beskidt og ondt.

Du kan ikke se dine ambitioner
i øjnene og bebrejder mig det.

Men jeg har ikke sat dig i den situation.
Har intet at gøre med det!

Du ofrer ikke dig selv,
som du siger.

Du vælger at sidde på sidelinjen,
fordi du er skræmt!

Din stolthed får dit hoved
til at eksplodere -

- før du kan finde på
den mindste idé!

Du vågner op som 40-årig,
og behøver en du kan give skylden.

Du kan bebrejde dig selv!

Du er blevet forstenet af
dine egne skide standarder -

- og frygt for at fejle.

Det er sandheden.

Du er klog.
Jeg ved, du ved, jeg har ret.

Og Daniel har intet at
gøre med det. Stop det!

Du er et monster.

Selv Daniel siger det,
på sin egen måde.

Træk det tilbage, dumme skid.

Han har fortalt mig utallige gange,
hvor hård du er.

Han fortæller dig,
hvad du gerne vil høre.

Han kan mærke din skyld,
og han prøver at berolige dig, -

- kan du ikke se det?

Du er aldrig holdt op med at
føle dig skyldig over for ham!

Du er koldhjertet.

Du har ingen medfølelse.

Og du har alt for
meget med dig selv.

Jeg kan ikke klare mere
af din skide kulde!

- Du er voldelig!
- Ja, jeg er!

Så...

Kan De fortælle os,
hvor De fandt denne optagelse?

På et usb-stik tilhørende ofret.

Han havde adskillige
optagelser på sin mobil.

I seks måneder havde han optaget
øjeblikke fra sit liv.

Til et litterært projekt, tilsyneladende.

Transskriberede han alle optagelser?

Ja, bortset fra dette sidste skænderi.

Har Deres efterforskning forbundet
dette skænderi med hans død?

Ja. Der er mindre end 20 timer mellem,
og der er fælles temaer.

Han bebrejder hende utroskaben.

Næste dag kommer en ung,
smuk kvinde på besøg.

En litteraturstuderende, -

- som vil interviewe Sandra Voyter
om hendes bøger.

Der må have været
spændinger i luften.

De to kvinder -

- hygger sig med hinanden,
mens han arbejder hårdt ovenpå.

Det skænderi kan ses som en generalprøve
på begivenhederne næste dag.

Hvordan fortolker De
de voldsomme udbrud?

Vi hører slag.

En fysisk kamp,
den anklagede slår sin mand.

Hvordan kommer De frem
til denne konklusion?

Hun er tydeligvis i en
mere ophidset tilstand.

- Undskyld?
- Tal direkte til retten.

Hun er tydeligvis i en
mere ophidset tilstand.

Hendes råb til sidst i optagelsen
er det sidste skridt -

- før volden bliver fysisk.

Tumulten der følger er
svær at analysere, men...

...vi hører slag mod
en krop eller et ansigt, -

- og de dæmpede skrig, vi hører, -

- kommer fra monsieur Maleski.

De nævnte blå mærker
på madame Voyter.

Kan vi se bilag 9.

Dette foto blev taget den dag,
hendes mand døde.

Hvordan forklarede hun det?

Hun fortalte os først, at hun
var stødt ind i et køkkenbord.

Vi påpegede, at mærkerne
var omkring håndleddet, -

- og meget lignede
spor efter en kamp.

Senere, da vi afspillede
optagelsen for hende, -

- indrømmede hun,
at det var sket da, -

- under et kort håndgemæng
med sin mand.

Så De indrømmer, at De løj?

Ja.

Fordi...

Jeg var bange for,
at hvis jeg nævnte det...

Jeg vidste, det ville gøre mig
til mistænkt, og jeg blev bange.

Og De vidste ikke, at Deres
mand havde optaget skænderiet.

Så det var en dobbelt løgn.

Angående årsagen til mærkerne
og hemmeligholde skænderiet.

For mig var det kun en løgn.

Hvis jeg havde været ærlig omkring
mærkerne, havde jeg nævnt skænderiet.

Jeg ville ikke ses som skyldig.

Det vil en skyldig person aldrig.

Kan vi datere mærkerne præcist?

Lægen undersøgte hende
den følgende dag.

Det var for sent til at fastslå
præcist, hvornår de fremkom.

Så det er muligt-

- at disse mærker stammer fra et andet
skænderi, samme dag som Maleski døde.

Hvad hører vi til
sidst i skænderiet?

Den første lyd af knust glas -

- er mig, der kaster
et glas mod en væg.

Et vinglas, der stod på bordet.

Efter det gik jeg over til min mand,
og jeg gav ham en lussing.

Så greb han mig om håndleddet,
meget voldsomt.

Det er det håndgemæng,
vi kan høre.

Efter det prøvede jeg at forhindre
ham i at kaste billedrammer på gulvet, -

- men det lykkedes ikke,
så vi hører, at de smadres.

Ud over det slag,
slog De ham så mere?

Det vi så hører er -

- Samuel som slår sig selv
i ansigtet og hovedet, -

- og slår så ind i væggen.

Man kan stadig se aftrykket.

Der er et par stykker i huset, det er
ikke første gang, han gjorde det.

For nogle år siden
brækkede han en finger -

- ved at banke i væggen.

Vi har fotos af de
mærker på væggen.

- Tak.
- Her.

Og røntgenbillede af
hans brækkede finger, -

- som blev taget i juni 2017
på hospitalet i Grenoble.

Vil det være fair at anføre -

- at Deres analyse af tumulten er en
fortolkning og ikke objektiv konklusion?

Hun har løjet adskillige gange,
så at tro på hende...

Det handler altså om at tro på, -

- eller ikke tro på.

Det er en subjektiv mening, -

- baseret på en
flertydig optagelse.

De forbinder skænderiet med
dagen for dødsfaldet.

De kalder det en
"generalprøve".

Har De fundet direkte beviser?

Optagelsen er et direkte bevis
på et voldsomt skænderi.

Jeg taler om dagen for dødsfaldet.

I mangel af vidner og tilståelser
må vi fortolke på det foreliggende.

Faktisk er dette
voldsomme skænderi...

...et fantom.
Det eksisterer kun som en fantasi.

De får idéen
til at svæve...

Det samme gør anklageren.

Over og omkring fakta, -

- og prøver at gøre den
tilstedeværende her i retten, men...

Vi risikerer at gøre denne
fantasi til virkelighed, -

- blot fordi der faktisk var et skænderi -

- dagen før monsieur Maleski døde.

Vi kan ikke lade det vi ved fra dagen
før gælde for den følgende dag.

Vi kan ikke udfylde huller
med en formodning, -

- bare fordi vi har lyde på den
ene side og intet på den anden.

Madame Voyter...

Vidste De, at han havde optaget Dem,
før De fik det fortalt?

Nej, men jeg vidste, at han ofte
optog øjeblikke i vores liv.

Han sagde det ikke altid?

Hvad var det for optagelser?

Til at begynde
med nævnte han det.

Efter et stykke tid gjorde
han det, uden vi vidste det.

Han optog samtaler...

Daniels klavertimer...

Og sommetider var det bare ham,
der talte med sig selv.

Jeg tror, han ville samle materiale
for at kunne skrive igen.

Set i bakspejlet er det muligt -

- at han kunne have fremprovokeret
skænderiet for at optage det.

Vent lidt, antyder De, at De er
offer for en fordrejet mand?

Undskyld mig?

Han optog hende i hemmelighed.
Det er et oplagt spørgsmål.

De overser det perverse
i situationen.

Nu er ofret på anklagebænken!

Nej, men min klient har en pointe.

Kan De forklare,
hvad han mener med bedrag, -

- og hvordan han
fandt ud af det?

Han undersøgte min telefon
og fandt beskeder -

- fra en kvinde, jeg havde
mødt i starten af året.

Hvad mener De med
"mødte"?

Det var seksuelt, vi gik
i seng sammen to gange.

To gange?

Ja.

På optagelsen siger De én gang.

Jeg mente med kun en person.

Vent lidt...

Samuel nævner flere
affærer i fortiden.

Det lyder som om,
De var konstant utro.

Det er ikke sandt.

Jeg havde nogle få affærer
i året med Daniels ulykke.

Det var ikke utroskab,
for Samuel vidste det.

Han fandt ud af det hver gang?

Nej, jeg sagde det.

Det var et vanskeligt år.

De vil have os til at tro på,
at han accepterede det?

Det siger jeg ikke, jeg siger,
jeg var ærlig omkring det.

Interessant opfattelse af ærlighed.

Men det år han døde,
var De ikke længere ærlig?

Tingene var anderledes.

Jeg følte, at det ville såre
ham for meget på det tidspunkt.

Fordi De havde følelser for kvinden?

Nej, jeg følte, det ville såre ham,
fordi han var skrøbelig.

Som jeg sagde, det var
kun seksuelt med hende.

Det var Samuel,
jeg havde følelser for.

Også en interessant
opfattelse af følelser.

Jeg prøver at forstå.

Først var I enige om
et åbent forhold, -

- og det ændrede sig så?

Jeg ved ikke engang,
hvad det betyder, beklager.

Nej, vi havde aldrig
den slags aftale.

Efter ulykken prøvede vi
begge at få det bedre.

Jeg havde brug for det,
for at klare det, -

- og jeg var ærlig omkring det.

Men det var De ikke det år han døde,
og han holdt Dem til ansvar.

Han lyder ikke
"skrøbelig".

- Indrømmer De, at han var jaloux?
- Ja.

Var det begyndt
at besætte ham?

Nej. Jeg ved ikke...

Han var såret, det er sandt.

Sommetider når vi skændtes,
tog han det op.

Han tænkte ikke
på det hele tiden.

Ifølge Deres logik var alle
Samuels problemer min skyld.

Det er ikke sandt.
Hans smerte kom fra et dybere sted.

Det er ifølgehanslogik,
at problemerne skyldtes Dem.

Hvad mener han med,
at hans arbejde blev plyndret?

Nej, der var ingen plyndring.

I den bog han droppede,
var der en interessant passage...

En passage? Hvor mange sider?

Cirka 20.

27.

Det var bare et groft udkast.
Jeg syntes, idéen var strålende.

Kan De give et resumé?

Skal vi ind i en litterær debat?

Det er ikke intellektuelt,
men meget konkret.

Det er kernen i deres konflikt.

Vi kan ikke behandle emnet,
uden at vi kender indholdet.

Enig.

Fortsæt.

Det handlede om en fyr, som tænkte på,
hvordan hans liv ville have været -

- uden den ulykke,
som slog hans bror ihjel.

Han vågner op og befinder sig
i to forskellige virkeligheder.

I den ene er ulykken
i centrum af hans liv.

I den anden er ulykken
aldrig sket.

Jeg fortalte Samuel,
at jeg var vild med det.

Dengang fik han mig til
at læse alt, han skrev.

Kort efter lod han
hele bogen ligge.

Jeg spurgte ham, om jeg kunne
bruge idéen, og han sagde ja.

Det sagde han vel ikke,
han kalder det plyndring.

Det er en diskussion.

Folk overdriver og forandrer facts,
når de diskuterer.

Det er ingen overdrivelse at sige,
at hans bog blev Deres: "Formørkelsen".

Jeg tog kun hans idé.

Mine karakterer er en
kvinde og hendes datter, -

- og jeg udviklede historien -

- over 300 sider.

Skal jeg forklare forskellen
mellem et udkast og en roman?

Han gik med til det.

Da han læste det, sagde han,
jeg havde gjort noget helt anderledes.

Sommetider når vi skændtes,
kom det frem, fordi...

...han var ked af,
han ikke kunne skrive.

Det eneste vi ved med sikkerhed
er, at det "kom frem".

Havde I et andet...

...skænderi igen,
før han døde?

Det må have været
meget anspændt.

Vi var...

Vi var begge virkelig rystede.

Vi holdt os for os selv,
og Samuel var...

Jeg ved ikke, noget var væk.

Han var drænet,
hans energi var bare væk.

På optagelsen hører jeg
Samuel Maleski argumentere heftigt.

Jeg hører en mand, som vil
tage kontrol over sit liv.

På ingen måde en mand,
der har besluttet at opgive.

Samuels psykiater sagde, at han var
kampklar i deres sidste sessioner.

Begår man selvmord efter at
have kæmpet for tid og selvværd?

Begår man selvmord efter
så indædt og energisk-

- kræve balance og
retfærdighed i ens forhold? Nej.

Der mangler sammenhæng
i selvmordsteorien.

De siger, han virkede
"drænet".

Hans energi var væk.

Må jeg læse op fra en af madame
Voyters bøger, "Det sorte Hus"?

Vi bedømmer facts, ikke bøger.

Fru dommer,
dette er en glidebane.

I 2017 udtalte Sandra Voyter
følgende, og jeg citerer:

"Mine bøger er forbundet til
mit liv og dem i mit liv."

Protest! Hun har altid sagt,
at hendes arbejde er fiktion.

Første bog handler
om hendes mors død!

Nummer to om en konflikt
med hendes far.

Den tredje om hendes
søns ulykke, og så videre.

Klart hendes bøger
er en del af sagen.

De handler om hendes liv
og især hendes parforhold.

Fortsæt, men gør det kort.

Det her en en hustru,
som taler om sin mand.

"Han beklagede sig ikke mere.
Han havde givet op.

"Hun observerede ham,
hans resignation oprørte hende.

"En idé dukkede op,
en slags befrielse.

"Muligheden for hans bortgang."

Vi mangler konteksten.

Senere:
"Hvordan dræber man?"

"Hvad med liget?
Vægten af det?

"Hun kunne ikke tænke på andet.

"Hun så ham død, hans ikke
længere attråværdige krop.

"Den krop, hun havde elsket, -

- var nu en byrde og
skulle forsvinde."

Jeg vil gerne fremhæve konteksten.

Dette er en biperson,
som er på grænsen til vanvid, -

- og som ikke bringer
sine tanker til handling.

En roman er ikke livet!
En forfatter er ikke sine karakterer.

Men en forfatter kan udtrykke
sig selv gennem sine karakterer.

De har selv hentet denne passage.

Kan vi undlade at sammenkoble det?

Er Stephen King seriemorder?

Er hans kone fundet død under
mistænkelige omstændigheder?

Fokusér på fakta!

Advokat Renzi,
De bedes falde ned.

Hr. anklager, jeg vil råde Dem
til at følge advokat Renzis råd.

Fokusér på fakta.

Ud over den lussing, -

-som De indrømmede, har De
nogensinde slået Deres mand?

Aldrig?

Det var eneste gang?

De har altid været en god,
beundringsværdig sjæl...

Uselvisk, ligevægtig...

Kun ønsket det bedste
for Deres partner.

Bortset fra på denne optagelse?
Meget uheldigt!

Andre spørgsmål til vidnet?

Jeg har et mere, hvis jeg må.

Jeg vil gerne vide,
om Maleski -

-har ladet andre læse
teksterne fra optagelserne?

Han sendte dem til en ven,
Paul Nachez, -

- som skulle udgive
hans første roman.

Vi har en email
fra 9. august, 2017:

"Jeg skriver igen, jeg behøver dit blik.
Ser frem til at diskutere det."

Nachez svarer:

"Klart, send det
og jeg læser det."

Op til sin død sendte Maleski
fire tekster om ugen.

Hvordan var deres
samtaler om projektet?

Udgiveren svarede aldrig.

Tilsyneladende havde han travlt
og forstod ikke projektet.

Hans vens tavshed -

- må have såret monsieur Maleskis
allerede lave selvværd.

Han føler sig afvist.

Når man læser teksterne
i deres helhed -

- er det svært at finde
en linje eller historie.

Det er nærmest kun et projekt.

Maleski er en
"projektmand".

Hans første roman
blev opgivet, huset...

Vi skal jo blande
ret og litteratur, -

- for at kunne forestille
os det, som vi ikke ved, -

- så lad os forestille os
Samuel Maleskis sidste år.

Og det er mig, der fantaserer?

Giv mig halvdelen af den tid,
De brugte på at læse op fra bogen!

Kom til sagen.

Hvordan var Samuel Maleskis
sidste år?

Efter at have opbygget en gæld på grund
af store medicinudgifter i London, -

- insisterer han på at vende
tilbage til sin hjemby.

Finder et hus, som de vil lave
til en B&B og nedbringe deres gæld.

Han vil droppe undervisning og
koncentrere sig om at skrive.

Der er mere arbejde end forventet,
så de er nødt til at låne flere penge.

En ond cirkel begynder.

Samuel har brug for sin underviserløn.
Renoveringen trækker ud.

Halvandet år senere -

- føler han sig fanget.

Han er en såret mand.

Hans søns ulykke,
den opgivede roman, -

- hans kone udgiver bog efter bog.

Han må skrive!

Han dropper antidepressiv medicin
og begynder at optage sit liv, -

- en slags autofiktion, -

- måske inspireret
af Sandras metode.

Og hvorfor ikke?
Hun brugte selv deres liv.

Hun havde lånt hans idé.

Er vi ved proceduren?

Han flygter og nægter at indse,
at transskription -

- ikke er at skrive.

Hans udgivervens
tavshed ydmyger ham.

Hvad hører vi i skænderiet
den 4. marts?

Den energi, den vilje...
Hvad er det?

Fortvivlelsens energi.

Lige før han giver slip.

Det, der præger hans sidste tid
er ikke en ægteskabelig strid.

Han erkender sin egen fiasko.

Sandra Voyter er kun skyldig i -

- at have haft succes,
hvor hendes mand fejlede.

Dette var faktisk ikke
advokat Renzis procedure.

Det var ikke Samuel.

Det er fredag aften,
vi har en weekend foran os.

Før vi suspenderer retsmødet,
har jeg en meddelelse.

Jeg har besluttet at indkalde
Daniel som vidne på mandag.

Han har nye interessante informationer.

Siden vidnet er søn
af den anklagede, -

- og bor hos sin mor, -

- anmoder jeg alle om
ikke at kontakte ham.

Hvis kontakt er uundgåeligt, -

- så undgå at diskutere retssagen.

Madame Berger...

De bliver hos Daniel
hele weekenden.

Sørg for, at reglerne
bliver respekteret.

Jeg insisterer på, at ingen, -

- absolut ingen, må spørge
til hans vidnesbyrd.

God weekend, lad os hvile lidt.

Retten er hævet.

- Kom og få varmen.
- Klar om 10 minutter!

Er du okay?

Jeg vil gerne være alene.

Okay.

- Du kan spise på dit værelse.
- Nej.

Jeg vil være alene i weekenden.

Før jeg skal vidne.

Alene?

Bare dig og mig?

Mener du det?

Er du sikker?

Vi kan finde andre løsninger.
Det er et stort hus.

Hun skal ikke være her.

Jeg har lige talt med Daniel.

Han vil gerne være
alene i denne weekend.

Indtil sagen er slut.

Er det, hvad du ønsker?

Er det på grund af det,
du hørte i dag?

Jeg kunne ikke tale med
dig om alt det før.

Vi havde ikke lov til...

Du må ikke tale om sagen.

Jeg taler bare med min søn.

Jeg forstår helt,
at du har brug for ro.

Jeg kan passe mit,
holde mig for mig selv.

Jeg taler ikke til dig, hvis du
ikke ønsker det. Kan vi prøve det?

Ikke tale engelsk.

Du kan tale til mig.

Kunne vi ikke tale om det,
og så beslutter du dig?

Jeg tror, han har besluttet sig.

Ja, jeg henter mine ting.

Nogen har sagt...

...penge gør dig ikke lykkelig...

...men det er stadig bedre at
græde i en bil end i metroen.

Hvem sagde det?

Ved det ikke.

Undskyld.

Kom.

Spis.

Snoop...

Marge!

Marge, kom nu!

Hvad er det?

Jeg gav ham aspirin,
jeg dummede mig.

- Du gav ham aspirin?
- Ja!

Hvor mange?

Otte eller 10,
kan ikke huske det.

Mange.

Få ham til at kaste op.

Hvorfor gjorde du det?

Få ham til at kaste op!

- Kom nu!
- Okay, vent.

"Få en hund til at kaste op."

Vent.

Vi skal have saltvand.
Straks tilbage.

Han bevæger sig ikke.

Daniel, hjælp mig.

Åbn hans mund.

Rolig.

Sådan.

Det er godt.

Han vågner.

- Hvad sker der?
- Han kaster op.

Sådan.

Han klarer sig.

God hund.

Han er okay, han trækker vejret.
Ser på os.

Kan du forklare det?

Jeg...

Jeg havde ikke hørt noget om...

...min fars selvmordsforsøg.

Jeg har aldrig hørt om...

...psykiateren, medicinen...

...opkastet og aspirin.

Da min mor talte om det,
huskede jeg noget -

- fra næsten samme tid.

En morgen lå Snoop
på gulvet i mit værelse.

Han rørte sig ikke.
Lugtede af bræk.

Jeg troede,
han havde kastet op.

Jeg vaskede hans mund.

Jeg tænkte...

Ved ikke, at han havde fået
en virus eller noget, fordi...

...han opførte sig underligt
i flere dage.

Han sov bare eller drak.

Ser du? Jeg tror nu, at han
måske åd min fars bræk, -

- ogdetgjorde ham syg, -

- og mor fortalte sandheden!

Jeg gentog eksperimentet
med pillerne -

- for at se,
hvordan han ville reagere.

Og du så det.

Han sov i 14 timer.
Nu drikker han hele tiden.

Han lugter præcis på samme måde!

Alting!

Alt er det samme!

Men siden...

...siden i går er jeg ikke sikker på,
om jeg tror på hende eller ej.

Jeg ved, de skændtes, men...

Det var ikke...

Jeg synes ikke,
det var så voldsomt.

Det eneste sikre er det,
du husker, -

- og det er vigtigt at
fortælle til juryen.

Men du er bare et vidne.

Tror du, hun kan have dræbt ham?

Det er ikke op til mig at dømme.

Men sig det i det mindste til mig!

Jeg kan ikke svare på det.
Min rolle er at beskytte dig...

Så hjælp mig dog!

Faktisk...

...når vi mangler et element...

...for at bedømme noget,
og dette er uholdbart...

...kan vi kun beslutte os.

Ser du?

For at overkomme tvivlen,
må vi sommetider...

...beslutte at tippe til den
ene side frem for den anden.

Siden du har brug for at tro på
én ting, men har to muligheder, -

- må du vælge.

Så man skal finde på,
at man er sikker?

Ja... på en måde.

Jeg er ikke sikker...

...og du siger, jeg skal
lade som om, jeg er det?

Nej, jeg siger beslutte.

Det er ikke det samme.

Vi ved ikke, hvem der
er mest eksalteret.

- Forfatteren eller karakteren?
- Begge, uden tvivl!

Voyter leger med forvekslingen.

Hendes anden bog går videre, -

- og fortæller, hvordan hendes far
ikke kunne klare den første.

Utvivlsomt sandt.

Uenigheden eskalerer, og hun er
nødt til at forlade sit land.

Hun er bange for sin fars vrede og
hjemsøges af skræmmende visioner.

Jeg fandt en foruroligende
udtalelse i et interview. Hun siger:

"Mit job er at slette sporene, -

"så fiktionen kan
ødelægge virkeligheden."

Ja, og det der pirrer folk-

- ved Samuel Maleski-sagen er, -

- at det virker som om,
det kommer fra en af hendes bøger.

Som om hun allerede har skrevet det.

Usikkerheden omkring hans død,
omstændighederne...

Voyters problematiske personlighed,
hendes amoralske og skjulte sider...

Nogle gange virker det
som om, hun overdriver...

Det hele synes at komme
fra en af hendes bøger.

Uanset hvordan han døde...

...så er idéen om en forfatter,
der dræber sin mand...

...langt mere interessant end idéen
om en lærer, der begår selvmord.

Hvis jeg forestiller mig, at min mor
gjorde det, forstår jeg ikke.

Mem hvis jeg tænker på min far...

...tror jeg, jeg kan forstå det.

Er der spørgsmål fra anklageren?

Eksperimentet med vidnets
hund beviser ingenting.

Der er ingen dokumentation.

Mere problematisk er
disse erindringer, -

- som mirakuløst dukker op under
indflydelse af vidneudsagnene.

Ingen begivenheder kan placeres
overbevisende i vores tidsramme.

Perioden der nævnes- seks
måneder før Maleskis død -

- stammer fra et udsagn
fra den tiltalte selv.

Jeg vil gerne vide...

Har du nogensinde overvejet -

- om din fars påståede
overdosis af aspirin -

- kunne være et resultat af noget
andet end et selvmordsforsøg, -

- nemlig et forsøg fra din
mor på at forgifte ham?

Det er ikke en beskyldning,
bare et retorisk argument.

Baseret på disse spekulationer, -

- hvorfor foretrækker du den
ene teori frem for den anden?

Dine erindringer fortæller kun om
konsekvenserne, ikke årsagerne.

Ja, jeg har tænkt på det, men...

Jeg kan ikke se,
hvorfor hun skulle have gjort det.

Jeg føler, at når vi
mangler bevis for noget, -

- for at være sikre på,
hvordan noget skete, -

- så må vi lede videre,
som i denne retssag.

Når vi har ledt alle steder
og stadig ikke forstår -

- hvordan det skete, -

- mener jeg, at vi må spørge
os selv, hvorfor det skete.

Tak, Daniel.

Er du færdig?

Nej.

Jeg vil gerne sige noget andet.

Da min hund havde været syg,
tog min far og jeg ham til dyrlægen.

Min far var meget stille i bilen.

Han spillede ikke engang musik.
Det plejede han at gøre.

På et tidspunkt begyndte
han at tale om Snoop.

Han sagde:

"Du ved, han kan blive syg.

"Også dø. Det ved du.
Det må du være klar til."

Det ville jeg ikke høre.

Snoop havde det allerede bedre.
Han var stadig ung.

Han havde aldrig været syg.

Jeg sagde til ham,
at han ikke ville dø.

Men han blev ved.

Han sagde: "Du skal være klar
over det. Det vil ske en dag.

"Det er ikke så mærkeligt,
hvis Snoop bliver træt.

"Han er ikke så ung i hundeår.

"Kan du forestille dig,
hvordan hans liv er?

"Han er ikke bare en tilfældig hund.

"Det er en fantastisk hund.

"En enestående hund.

"Tænk over det.
Han skal forstå, hvad du vil...

"Forudse dine bevægelser...

"Holde dig uden for fare.

"Han bruger sit liv på at prøve
at forstå, hvad du behøver, -

"- og tænke på alt det,
du ikke kan se.

"Måske er han træt.

"Altid tage sig af andre.

"Måske en dag han ikke kan mere.

"Det kan ske."

Og til sidst...

...sagde han en dag:

"Når tiden kommer,
vil han gå bort.

"Du kan ikke gøre noget.
Måske du skal forberede dig.

"Men det er ikke
afslutningen på dit liv."

Han talte om sig selv.

Nu...

Nu ved jeg,
at han mente sig selv.

Jeg vil anmode juryen
om at huske på, -

- at denne historie
er ekstremt subjektiv.

Det kan på ingen måde udgøre
nogen form for bevis.

Ja, Serge, vi befinder os stadig
uden for retten i Grenoble.

Retssagen skulle egentlig slutte fredag, -

- men Sandra Voyters søn Daniel -

- insisterede på at
vidne igen denne morgen.

Juryen er stadig...

Madame Voyter,
hvordan har De det...

- efter frifindelsen?

Der var for mange
ord i denne sag.

Jeg har intet mere at sige.

Jeg vil ringe til
min søn og tage hjem.

Jeg vil selvfølgelig takke mine
advokater, som altid har troet på mig.

Advokat Renzi, er De lettet?

Jeg vil gerne fremhæve juryen, -

- som så Sandra Voyter,
som hun virkelig er...

Marge, det er Sandra.

Ja, utroligt, vi er lettede.

Vil Daniel tale med mig?

Klart, han må være træt.

Jeg forstår.

Er det fint med ham,
hvis jeg kommer i aften?

Vil han foretrække
i morgen, eller...

Vi spiser noget,
og så kommer jeg hjem. Vi ses.

Jeg må have en drink.

En mere!

Gør I altid...

Når I vinder,
gør I altid sådan?

Vi vinder aldrig.

Det er første gang i
vores liv, at vi vinder!

- Nej!
- Jo!

Du sagde,
du var en god advokat.

Nej, det er ikke rigtigt!

Det er ikke krydret.

Du må prøve det her.

Vi har spist for meget.

Jeg skal kaste op.

En hurtig smøg først.

Straks tilbage.

Dig først.

Det er ikke så nemt?

Med alle benene...

Går vi bagefter?

Klar til at tage hjem?

Jeg kan køre dig.

En mere.

Til turen.

Klart, til chaufføren.

Det samme?

Kan jeg få -

- to mere af dem? Tak.

For dig.

Er du okay?

Sig mig det.

Jeg tænkte...

Jeg tænkte,
jeg ville føle mig lettet.

Det kommer ikke med det samme.

Sikker?

Ikke sikker.

Du ved, når man taber,
taber man.

Det er det værste,
der kan ske, og -

- hvis du vinder...

...forventer du en
form for belønning.

Men der er ikke nogen.

Det er bare forbi.

Måske forventer vi
for meget nogle gange.

Ja, måske.

Hej.

Undskyld.

Han prøvede at vente oppe,
men faldt i søvn.

Jeg går nu.

Du overnatter ikke?

Nej, jeg lader jer få fred.

Farvel.

Jeg var nervøs for,
når du ville komme hjem.

Jeg var også nervøs
for at komme hjem.