Original subtitles

Elskeren

Meget tidligt i mit liv var det for sent.

Allerede da jeg var 18, var det for sent.

Som 18-�rig begyndte jeg at �ldes. Det var umenneskeligt.

Jeg s� alderdommen brede sig over mine ansigtstr�k et efter et.

I stedet for at blive skr�mt af det -

- observerede jeg denne �ldning med samme interesse, -

- som jeg kunne have haft for en bog.

Jeg beholdt mit nye ansigt.

Det har de samme konturer, men overfladen er �delagt.

Jeg har et �delagt ansigt.

Lad mig fort�lle dig historien: Jeg er femten et halvt.

Jeg sejler med f�rgen tv�rs over Mekong.

Se mig engang. Jeg er femten et halvt.

Vi er p� vej over floden.

N�r jeg vender tilbage til Saigon, er det som at v�re p� en rejse.

Is�r n�r jeg tager bussen.

Det var den sidste dag i ferien. Jeg husker ikke hvilken.

Jeg tilbragte ferien i Sadec med mine to br�dre -

- i min mors hus bag skolen. I det forf�rdelige Sadec-hjem.

De store stykker er mine.

- Hvorfor er det dine? - S�dan er det bare.

Gid du m� d�.

Paul?

Paul, kom nu i seng.

Du skal ikke v�re bange mere. Ikke for Pierre eller noget andet.

Aldrig mere, h�rer du? Aldrig mere.

Kom han tilbage?

Han er ude p� balkonen. Han sover p� m�tten udenfor.

Han t�r ikke g� ind p� v�relset, han er bange for Pierre.

Jeg er bange, n�r han er udenfor.

Bange for, at han stikker af og farer vild. Det g�r b�rn som ham.

Det passer ikke. Du t�nker ikke p� ham, kun Pierre.

Hvorfor elsker du ham s� h�jt, men ikke os andre?

- Jeg elsker jer alle tre lige h�jt. - Det passer ikke!

Hvorfor elsker du ham h�jere end os?

Jeg ved det ikke.

I g�r skrev jeg til Saigon og bad om at f� Pierre hjemsendt.

Jeg sender ham hjem til Frankrig. Er du s� glad?

Han stjal fra opiumshulen igen. Jeg kan ikke betale l�ngere.

Det er forbi.

Det kan ikke lade sig g�re mere.

Skynd dig, mor, jeg skal n� bussen.

Farvel, Paul.

- Pas p� dig selv. - Ja, mor.

- Hvorn�r kommer du tilbage? - Til Mardi Gras, det har jeg sagt.

Den dag tog jeg tilbage til Saigon.

Jeg havde mine aftensko og en herrehat p�.

Ingen kvinder eller unge piger gik med str�hat dengang.

Heller ikke de indf�dte kvinder.

Jeg g�r ingen steder uden den hat. Jeg har den endnu.

Hatten g�r mig fuldkommen. Jeg har den med overalt.

Jeg skulle krydse en af Mekongs bifloder ved Vinh Long og Sadec -

- ved de store rismarker i det sydlige Indokina. Fuglemarken.

Undskyld, mademoiselle, ryger De?

Nej tak.

Undskyld, det er bare s� overraskende.

En ung, hvid pige i en bus med indf�dte.

Det er en fin hat. Meget originalt. En herrehat til en ung pige.

Og De er k�n. De kan g�re, som De vil.

Hvem er De?

- Jeg bor i Vinh Long. - Hvor i Vinh Long?

Lige ned til floden. Huset med terrasserne.

- Det af de bl� sten? - Ja.

- Det er kinesisk. - Jeg er kineser.

Kineser.

Han tilh�rer et kinesisk mindretal, der ejer koloniens attraktive huse.

Han var p� vej hjem fra Paris, hvor han studerede �konomi.

Det var ham, der krydsede Mekong den dag p� vej mod Saigon.

Hvis De har lyst, kan jeg k�re Dem til Saigon.

Kender De hende? Hun er administratorens kone.

Mrs. Stretter, Anne-Marie.

- Vil De have en? - Ja tak.

Passer historien om den unge mand, der slog sig selv ihjel for hende?

Det ved jeg ikke.

Jo, den er sand. P� markedspladsen i Louang Prabang, da hun tog afsted.

Han var hendes elsker.

- Generer r�gen Dem? Herinde, alts�. - Nej, slet ikke.

- G�r De p� skolen i Saigon? - Ja, men jeg bor ude i byen.

- Kan De lide at studere? - Ja, jeg synes, det er sp�ndende.

- Hvilken klasse g�r De i? - 1.g.

- Og De er...? - Jeg er 17.

- Og De? - 32 og arbejdsl�s.

- Og s� er De oven i k�bet kineser. - Ja, oven i k�bet...

De ser s� smuk ud, n�r De siger det.

Siden min mor d�de, har min far levet i sin seng.

Han forlader aldrig sin opiumspibe, og han spiser n�sten ikke mere.

Jeg anede ikke, at deres k�rlighed var s� dyb.

Han har ordnet sine forretninger fra sin seng i de sidste 10 �r.

- Han stirrer p� floden. Forst�r De? - Ja.

Jeg savner Paris.

Festerne. Aftenerne i Montparnasse.

La Coupole. Kender De "la Coupole"?

Jeg har v�ret i Frankrig engang, men det var oppe nordp�.

Jeg kender kun Mekong og Saigon.

- Kan De lide Saigon? - Ja, det kan jeg godt.

Ogs� jeg. Is�r Cholon. Cholon minder om Kina.

S�, nu er vi her.

Farvel.

Lad os altid huske p� dette mundheld:

"Man beh�ver ikke v�re rig for at v�re ren."

Lektion 1: "Lad os dr�be de fluer, der dr�ber os."

- Du kommer tidligere end normalt. - Jeg m�dte en, der gav mig et lift.

En kineser.

H�l�ne er den eneste hvide pige p� pensionatet ud over mig.

H�l�ne er us�mmelig. Hun er ikke klar over det.

Hun g�r n�gen rundt p� sovesalen. Hun ved ikke, hun er meget smuk.

Hun er uskyldig, dv�ler i ungdommen.

Der er noget, jeg har glemt at fort�lle.

L�rerinderne tog en pige p� fersk gerning.

Hun prostituerede sig hver aften bag en mur. Ingen opdagede noget.

- Hvem? - Alice.

- Hvem g�r hun det med? - Hvem som helst. Forbipasserende.

- Det har altid tiltalt mig. - Hvad?

At v�re sammen med fremmede m�nd. Man f�r dem aldrig at se.

Intet. Ikke engang deres ansigter.

- Tror du, alle piger er s�dan? - Ogs� l�rerinderne. Alle kvinder.

Jeg ville hellere v�re prostitueret end at passe de spedalske.

- Hvad taler du nu om? - Det siger alle her.

De siger, at vi skal studere, men det passer ikke.

Vi skal sendes til lazarettet og passe spedalske og pestramte.

S� vil jeg hellere v�re prostitueret.

Sikke et held det ville v�re for m�ndene.

Jeg er tyref�gter, du er tyren. Se lige ud og ret skuldrene.

Et... to... tre...

Se over min venstre skulder, ret ryggen, l�s armene, numsen ind.

Og et, to, tre, fire...

Det skete meget hurtigt den dag. En fridag, en torsdag.

Han kom til pensionatet den torsdag eftermiddag.

Han ventede p� hende i sin store sorte bil.

Det var tidligt p� eftermiddagen, under siestaen.

Vi er i Cholon, i Cholons gyder.

Midt i duften af suppe, stegt k�d, jasmin, st�v, br�ndte kul.

Midt i duften af den kinesiske by.

Jeg har ikke valgt m�blerne. Det er min far, der har k�bt dem.

Unge, rige kinesere har elskerinder, og dette kaldes ungkarlekammeret.

Har De mange elskerinder?

Kan De lide tanken om, at jeg har elskerinder?

Ja.

S� De fulgte med mig hertil, som De ville have fulgt med enhver anden.

Det ved jeg ikke. Jeg er ikke g�et med nogen ind p� et v�relse f�r.

Jeg er bange...

Jeg er bange for at elske Dem.

- Lad os g�. Vi kan bare komme igen. - De skal ikke elske mig.

De skal g�re det, De plejer at g�re med andre kvinder.

Vil De have det?

Ja.

Jeg ved, at De aldrig vil elske mig.

Det ved jeg ikke. De skal ikke snakke.

Bare g�r, som De plejer.

Han tog kjolen af. Han tog de sm� hvide trusser af.

Og s� bar han hende n�gen over til sengen.

Da de l� p� sengen, overmandede frygten ham.

Han siger, det er forkert. Hun er for ung. Han kan ikke.

S� hun g�r det selv.

Med lukkede �jne kl�der hun ham af.

Knap for knap, �rme for �rme.

Huden.

Huden.

Huden er bl�d som silke.

Kroppen er h�rl�s.

Helt uden mandighed bortset fra k�nsorganet.

Hun ser ham ikke i ansigtet. Hun r�rer ved ham.

Hun r�rer ved den bl�de manddom, den bl�de hud.

Hun k�rtegner den gyldne l�d, det nye ukendte.

Jeg kan stadig se det smertens rum for mig. Jeg var skibbruden.

De limfarvede v�gge, persiennerne, der lukkede den stegende hede ind.

Blodet p� lagnerne.

Jeg husker det tydeligt. Der er m�rkt i v�relset.

Det er omgivet af byens uoph�rlige st�j -

- b�ret v�k af byen, af str�mmen i byen.

Min krop l� i st�jen fra omverdenen, fra forbipasserende. Den l� udsat.

Havet, t�nkte jeg... hvor enormt.

Hvad t�nker De p�?

De er d�de.

- Gjorde det ondt? - Nej.

Er De ked af det?

Det er jeg vel. Jeg ved det ikke.

Det er, fordi vi elskede midt p� dagen, mens det var varmest.

Nej, det er mig.

Jeg er altid lidt ked af det.

Jeg er ligesom min mor.

Da jeg sagde, at jeg ville skrive, trak hun p� skuldrene.

Hun sagde, at det ikke var arbejde, men en barnlig grille.

Hun vil have mig til at regne, s� jeg kan tjene penge.

- Hvad vil De skrive? - B�ger, romaner.

Om min storebror for at dr�be ham, for at se ham lide og d�.

Om min lillebror for at redde ham.

Om min mors bedr�velse, om mangel p� penge, om skam.

Jeg kender til Deres mors ulykke om den tragedie, hun har levet med.

- Hvordan? - Fra tjenestefolk og min chauff�r.

Man kan f� alt at vide gennem sine tjenestefolk.

Jeg kender ogs� til Deres storebror.

Jeg m�dte ham i opiumshulerne langs flodbredden.

Han ryger for meget. Alt for meget. Hvide ved ikke, hvordan man ryger.

Han er et dyr. Han skr�mmer mig.

Han stj�ler fra min mor for at ryge. Han stj�ler fra tjenestefolkene.

Min mor siger aldrig noget til ham, han er hendes yndling.

Efter min far d�de, har vi ikke haft nogen penge.

Min mor mistede alt her. Hun traf alle de forkerte valg.

- Hvordan klarer I jer s�? - Vi g�r det, s� godt vi kan.

Vi har ingen skam. Vi g�r det, s� godt vi kan.

- Gik De med mig for pengenes skyld? - Det ved jeg ikke.

Jeg kom, fordi jeg kunne lide Dem.

Ville De holde af mig, hvis jeg var fattig?

Jeg kan lide Dem, som De er, med Deres penge.

Jeg vil f�re Dem v�k herfra. Jeg vil rejse v�k med Dem.

Jeg kan ikke rejse uden min mor. Jeg er for ung.

Jeg kan ikke efterlade min mor eller min lillebror endnu.

Jeg havde bedt ham g�re det igen og igen.

At g�re det med mig. Og det gjorde han.

Han gjorde det i det fedtede blod.

Jeg t�nkte: "Han er vant til det, han laver ikke andet. K�rlighed."

"Jeg er meget heldig." Jeg s� det som hans levebr�d.

Han er oven p� mig. Han lader sig omslutte af mig.

Vi bliver liggende, gennemboret, og st�nner i byens larm.

Bare vent, De vil huske denne eftermiddag resten af livet.

Selv hvis De glemmer mit ansigt, mit navn...

- Tror De, jeg vil huske v�relset? - Kig godt p� det.

- Det kunne v�re hvor som helst. - Pr�cis. S�dan er det altid.

Hvor mon jeg fandt styrken til at kaste mig ud i det forbudte -

- med en s�dan ro, en s�dan beslutsomhed?

Hvordan det lykkedes mig at f�re min plan ud i livet?

Hvordan kunne jeg opleve s� meget nydelse med denne fremmede mand?

Min mor sl�r mig ihjel, hvis hun finder ud af det.

Min bror ville sl� Dem ihjel. T�nk, med en kineser.

Lige fra jeg var lille, har hun sagt, at her i kolonierne -

- kan en pige, der ikke er jomfru, ikke finde en mand.

- Tror De, at det passer? - Ja, Deres mor har ret.

Det er ikke muligt efter en s�dan... van�re.

Hvis jeg ville gifte mig med Dem, ville det ikke blive tilladt.

Jeg er kineser, jeg beklager.

Efter vi har gjort det, er et �gteskab ikke l�ngere muligt.

S� er alt jo i sk�nneste orden. Jeg bryder mig ikke om kinesere.

- M� jeg komme over i din seng? - Nej, ikke nu.

Jeg fort�ller dig om det i morgen.

Hvad er der galt?

Den smukke du Bellays l�rde stil -

- st�r i mods�tning til Ronsards ekspressive oprigtighed.

Han er den smilende sorgs digter og den blide melankolis maler.

Han siger med stor f�lelse, -

- at vi skal nyde den flygtige jordiske lykke, -

- f�r d�d og ulykke styrter ned over os.

Han er plejadens gl�dende sj�l.

Du skal ikke v�re genert, det er en vidunderlig stil.

Hun er eneste kvindelige arving, og jeg er eneste mandlige arving.

Brylluppet er for l�ngst planlagt; det var derfor, jeg forlod Frankrig.

- Elsker De hende? - Nej. Jeg kender hende ikke.

Hos os bliver �gteskaber arrangeret af familien.

Vi ved, at en fremtid sammen er ut�nkelig, -

- s� vi taler henkastet om det uden at involvere os, objektivt.

Familierne slog sig sammen for at gemme deres rigdom af vejen.

Det ligger s� dybt i kinesernes r�dder, b�de gamle og moderne, -

- at vi ikke kan forestille os at g�re noget anderledes.

Han har aldrig haft et arbejde.

Han ville hade at v�re fattig. Han er for doven til at arbejde.

- Opium tapper en for kr�fter. - Det er penge, der sv�kker ham.

Han laver ingenting, han elsker kun.

Men det m�rkelige er, at det er derfor, jeg beg�rer ham.

Elsker du stadig mig?

Vi er elskende.

Hver dag ses vi i ungkarlekammeret. Vi kan ikke holde op med at elske.

Det foreg�r i den snuskede bydel Cholon hver aften.

Hver aften kommer den lille for at opleve den nydelse, -

- der f�r hende til at skrige hos denne m�rke mand.

Denne mand fra Cholon. Fra Kina.

S�t jer ned. Tag jeres pladser.

Hej, mor.

Hej, Paul.

Nu og da tager jeg hjem til huset i Sadec.

Til det forf�rdelige hjem i Sadec.

Det er et uudholdeligt sted, det er v�rre end d�den, -

- fuldt af vold, smerte, h�bl�shed og van�re.

Jeg forbyder dig at sm�kke med d�rene. Hvem k�rte dig hertil?

En ven. Han bor i Vinh Long, og han tilb�d at s�tte mig af.

- Hvem er han? - Du kender ham ikke.

Han er lige kommet hjem fra Paris. Han er min rige ven.

Ikke alle er s� heldige at v�re fattige.

- Og hvad er s� det her? - Et stykke bl�t papir.

Det er et telegram fra pensionatet. Hvor sov du tirsdag og onsdag?

Tirsdag og onsdag? Ikke p� pensionatet; vifterne virkede ikke.

Jeg sov hos min ven. Var det, hvad du ville h�re?

Sl� hende, mor. Lad hende ikke slippe godt fra det.

Men det er hos min golde familie, med dens utrolige brutalitet, -

- jeg er mest sikker p� mig selv.

Vores liv i undergang og skam, had og elskov, er en del af mig.

Din datter ligner en luder. Hold op med at skyde, din t�be!

Jeg er stadig en del af familien.

Det er her, mere end noget andet sted, at jeg bor.

Det er din kjole, mor. Du k�bte skoene til mig.

Jeg har haft dem p� i m�nedsvis. De var p� tilbud i Rue Catinat.

G�r du det med vilje? Jeg lider s�dan p� grund af dig.

Man skulle tro, det gl�dede dig.

Hvis du ikke stoler p� mig, kan du fjerne mig fra pensionatet.

Desuden bad jeg ikke om at bo alene hele �ret i Saigon.

Mor kan v�re rigtig glad nu og da, n�r hun glemmer.

Det at g�re huset rent kan g�re min mor glad.

Hun spiller klaver, hun synger, hun ler.

S� tror alle, at man kan v�re glad i dette udbr�ndte hus, -

- som forvandles til en sump, en mark, et fort, en strand.

Mig en forn�jelse, madame.

Min mor... min bror Pierre.

Og min bror Paul.

De har travlt l�rdag aften.

- �nsker herren en cocktail? - Tre Perrier og en flaske risvin.

Vi forlod Kina, da Sun Yat Sen forordnede republikken.

Min far solgte sin jord til de japanere, som indtog Manchuriet.

Han solgte ejendomme, smykker, alting for at tage sydp�.

Min mor lagde sig bare p� vejen og sagde, at hun ikke kunne g� mere.

Moderen og br�drene m� ikke f� noget at vide.

Det ligger i sagens natur, at han ligger for mine f�dder, -

- at jeg kun vil have hans penge, at jeg ikke kan elske ham.

Fordi han er kineser, fordi han ikke er hvid.

Mine br�dre �der og siger intet. Jeg taler heller ikke til ham.

I min families n�rv�r er han ikke l�ngere min elsker.

Han eksisterer stadig, men betyder intet for mig.

Han bliver til et udbr�ndt sted, en uacceptabel skandale, -

- noget, man kan skamme sig over, og som m� skjules.

Hvad venter vi p�? Jeg vil gerne have en drink p� "La Cascade".

Vi vil gerne p� "La Cascade" og drikke og danse.

Hvorfor griner De? Fordi jeg danser med Deres s�ster?

I passer bare s� d�rligt sammen.

- Tag Dem ikke af ham, han er fuld. - M� jeg ikke grine eller hvad?

Vil du sl�s?

Pas p�, lille fyr. Der skal to af din slags til at klare mig.

Nej, der skal langt flere til. Fire af min slags.

De aner ikke, hvor svag jeg er.

Vi b�r tage hjem. Tilgiv ham, tilgiv os...

Mine b�rn er d�rligt opdraget. Nu m� jeg b�de for det.

Det er mig, der bliver straffet h�rdest.

Hvor meget var det, vi gjorde, v�rd?

Hvad ville det, De lige har gjort, have kostet p� et bordel?

- Hvor meget har De brug for? - Min mor skal bruge 500 pjaster.

Jeg har dine penge.

- Hvor er hendes kontor? - Det er derovre.

Ser De, vi er n�dt til at lade hende rende ud om aftenen.

Vi m� ikke sige, hvad tid hun skal v�re hjemme.

Hun skal ikke tvinges til at tage med p� udflugt.

Hun har altid f�et frie t�jler, ellers ville hun v�re l�bet v�k.

Selv jeg kan ikke g�re noget ved det.

Hun har altid f�et fine karakterer, selv om hun har v�ret s� fri.

Bestyrerinden accepterede det, fordi jeg er hvid, -

- og det giver pensionatet prestige.

Blandt alle bastarderne skal der v�re et par hvide.

Hun lod mig bo p� pensionatet, som om det var et hotel.

Kun min franskl�rer taler til mig i skolen. Det er p� grund af Dem.

- Det er noget, De bilder Dem ind. - Visse familier har brokket sig.

De siger, jeg er en luder, -

- "der tager til den snuskede bydel og bliver befamlet af en kineser."

Det betyder intet.

Det er sandt. Det betyder intet.

En dag tager De tilbage til Frankrig.

Det kan jeg ikke b�re.

Hvorn�r skal De tilbage til Frankrig?

N�r skole�ret slutter. Men det er ikke helt sikkert.

Min mor har det sv�rt med at skulle rejse herfra.

Denne �delsten tilh�rte min mor. Tag den.

Jeg sagde til ham, at det var for nyt og for st�rkt.

Jeg sagde, at det var grusomt at tage dig fra mig.

Jeg sagde til ham, at han, min far, -

- burde forst�, hvad vi har sammen. En k�rlighed som vores.

S� st�rk, at man aldrig vil opleve den igen i hele sit liv.

Han vil have, at jeg gifter mig med en ung pige, jeg aldrig har m�dt.

Han viser mig ingen n�de. Han er aldrig nogen n�dig.

Og De? �nsker De dette gifterm�l?

Det er ikke et sp�rgsm�l om at ville eller ej.

Jeg er intet uden min fars penge.

Han sagde til mig:

"Jeg �nsker hellere, at du er d�d end sammen med den hvide t�s."

Men han har ret, for jeg rejser jo alligevel bort.

Og jeg elsker Dem ikke.

Se... det er her.

Da jeg var lille, ville mor bygge en d�mning for at beskytte markerne.

Hun ville v�re rig for vores skyld.

Hun brugte alle sine sparepenge p� det, efter min far d�de.

Folk l�j for hende.

Registratorerne solgte hende jord, der l� under vand, for at f� bonus.

Saltvandet oversv�mmede det hele. Hun mistede alt her.

Hun var �r om at indse, at folk kunne stj�le hendes sparepenge -

- og s� aldrig ville se hende mere, bare smide hende ud.

Hun skreg. Hun fik anfald.

Folk troede, at hun var sk�r, at hendes historier ikke passede.

De sagde, at hun l�j.

Vi s� ingen hvide i �revis. De skammede sig over os.

Hun m�tte opgive alting.

Hun gav de �vre rismarker til tjenestefolkene -

- sammen med bungalowen og alle m�blerne.

Jeg plejede at sidde her med min mor og min lillebror -

- og kigge p� himlen over Siam derovre bag bjergene.

- Fryser De? - Lidt.

Den aften blev jeg klar over det.

Jeg inds�, at jeg en dag ville nedskrive min mors liv.

Hvordan hun blev sl�et ihjel af landregistratorerne -

- og bestj�let af regeringens embedsm�nd.

At skrive. Det er, hvad jeg ser hinsides dette �jeblik -

- i �rkenen, under hvis linjer jeg ser udstr�kningen af mit liv.

- Er hun smuk? - Hun er rig.

Familien valgte hende ogs� af den grund.

Hun er d�kket af guld, jade og diamanter.

Har De v�ret i seng med en hvid pige f�r mig?

Ja. I Paris, selvf�lgelig. Ikke her.

Hvorfor ikke?

Ud over franske prostituerede er det umuligt at f� hvide piger.

Fuldst�ndig umuligt.

De skal sige det til mig �n gang:

At De kom med herhen, fordi De ville have penge.

Jeg kom med herhen, fordi jeg ville have penge.

Gentag efter mig:

Jeg t�nkte p� penge og kun penge -

- fra det �jeblik, jeg s� Dem p� b�den.

Jeg t�nkte p� penge og kun penge, fra det sekund, jeg s� Dem p� b�den.

De er en luder.

Det finder jeg ikke frast�dende. Tv�rtimod.

Ved De hvad?

Inden jeg m�dte Dem, kendte jeg intet til lidelse.

Jeg ville nyde at tage Dem.

Men jeg har ingen kr�fter.

Jeg har slet ingen kr�fter.

Jeg er d�d. Jeg beg�rer Dem ikke.

Min krop �nsker ikke l�ngere den, der ikke elsker.

Ved du, hvad den her er v�rd?

Skal vi tro p�, at han bare gav dig den uden videre?

- Hvorfor gav han dig en diamant? - Hvorfor? Fordi han er rig.

Din datter prostituerer sig.

Tag den og s�lg den! Jeg er ligeglad med den ring.

Du har bollet med ham. Se p� hende. Hun er en sk�ndsel.

- Du m� g�re noget, mor. - Hvad fabler du om? Med en kineser?

Der skete ingenting. End ikke et kys.

Du lugter af kineser.

Har du bollet med ham?

Sig det.

Du skal nok indr�mme, din luder! Din beskidte luder!

Har du bollet en sk�v�je? Kunne du lide det?

Hold op, du sl�r hende ihjel!

Jeg troede ikke, mit barn ville komme igen.

Jeg tog en rickshaw.

- Har De r�get meget? - Det er det eneste, jeg laver.

Jeg har intet beg�r tilbage. Jeg har ingen k�rlighed tilbage.

Det er vidunderligt. Det er, som om vi aldrig m�dtes, -

- eller som om De forlod mig for flere m�neder siden.

Hvorn�r skal De giftes?

N�ste fredag.

Og De tager afsted med "Alexandre Dumas" den 12.

Se p� mig. Min k�rlighed til Dem tager livet af mig.

Efter brylluppet skal vi m�des her en gang.

Husker De? Det lovede De mig.

S�lger du ogs� bordet i rosentr�?

Ja. Jeg efterlader alting. Jeg er f�rdig med det hele.

Det eneste, jeg kommer til at savne, er metalsengene.

I Frankrig er sengene for bl�de.

Hvad er det for en hat?

Mor, jeg har g�et med den i flere m�neder.

- Har jeg k�bt den til dig? - Hvem ellers?

Nogle dage kan vi f� dig til at k�be hvad som helst til os.

Jeg var ikke ligesom dig.

Jeg havde det ikke s� let i skolen, som du har.

Jeg var meget alvorlig. Meget l�nge. Alt for l�nge.

Det var s�dan, jeg mistede fornemmelsen af min egen nydelse.

- Han gjorde noget godt for dig. - Hvem?

Din kinesiske ven. Han betalte din brors g�ld i opiumshulen.

Han betalte ogs� for turen, han var vidunderlig.

Og han var ogs� diskret.

Jeg undervurderede ham. Det beklager jeg.

Ser du ham kun for pengenes skyld?

Ja.

Det var, da b�den udst�dte sit f�rste farvel, -

- da landgangsbroen var hevet ind, -

- og sl�beb�dene begyndte at sl�be den v�k fra land, -

- at hun gr�d. Hun havde gjort det uden at vise sine t�rer.

Uden at vise sin mor og sin bror, at hun var ked af det.

Uden at vise noget, for det var, hvad de plejede.

Han var der. Det var ham p� bags�det.

Den knapt synlige skikkelse, der ikke bev�gede sig. Knust.

Hun l�nede sig op ad r�lingen ligesom dengang p� f�rgen.

Hun vidste, han betragtede hende. Hun betragtede ogs� ham.

Hun kunne ikke se ham l�ngere, -

- men hun kiggede stadig efter den sorte bil.

Til sidst kunne hun ikke l�ngere se den.

Havnen var gledet bort og dern�st landet.

En nat, da de krydsede det lndiske Ocean, -

- havde de p� �verste d�k spillet en vals af Chopin.

Ikke en vind r�rte sig, -

- og den nat bredte musikken sig over hele skibet -

- som en formaning fra himlen relateret til noget ukendt.

Som en ordre fra Gud, hvis betydning var uransagelig.

Hun gr�d, fordi hun t�nkte p� manden fra Cholon, hendes elsker.

M�ske havde hun elsket ham med en k�rlighed, hun ikke forstod, -

- fordi den havde fortabt sig i historien som vand i sandet, -

- og som hun nu genopdagede i dette �jebliks musik ude p� havet.

Flere �r efter krigen, efter �gteskaber, b�rn, -

- skilsmisser og b�ger, kom han til Paris med sin kone.

Han ringede til hende.

Han var bange, hans stemme sk�lvede.

I den sk�lven genkendte hun den kinesiske accent.

Han vidste, hun var begyndt at skrive b�ger.

Han havde h�rt om hendes brors d�d. Han havde f�lt med hende.

S� vidste han ikke, hvad han skulle sige.

Og s� sagde han det. Han sagde, han f�lte, som han f�lte dengang.

At han stadig elskede hende og aldrig ville holde op med det.

At han ville elske hende, indtil han d�de.