All language subtitles for About.Adam.2000.1080p.WEBRip.x264-RARBG-Danish

Søde Lucy, hør på mig. Jeg
ved godt, jeg har en masse brister.

Jeg har en hel liste,
vi kan gå igennem. Jeg er et røvhul.

– Jeg er egoistisk og...
– Hold op, Simon. Hør på mig.

– Det er ikke din skyld. Hej.
– Hvis jeg forstyrrer, går jeg igen.

Nej, vi var ved at runde af.
Vi ses, Simon.

– Giv mig en halv time, så...
– Vi er forsinket nok. Ikke, Laura?

– Gjorde I det ikke forbi i tirsdags?
– Jo, men han ville ses igen.

Hvordan gør du? Stopper på
en tirsdag, og fredag har du en ny.

– Simon og jeg var enige.
– Han græder jo.

Min søster
får voksne mænd til at græde.

Jeg var også lige ved at græde. Jeg
græder ikke, men jeg kan godt føle.

Simon er en nar,
men han er harmløs, og du...

Trods alle dine fyre har du aldrig
haft en, der bare ligner...

– Vanviddet, frigørelsen af stor...
– Rigtig stor passion, jeg er med.

En stor sjælelig klatre–på–væggene–
i–det–store–vanvid–ting.

Hvad gør du selv? Du har ikke
været ude med nogen siden i fjor.

Den sidste var ham skægaben,
der drak Pernod.

– Bernard.
– Nemlig.

– Skal du aldrig gøre noget ved det?
– En dag. Jeg er sikker.

Det er forskellen. Skål!

Lucy:
Adam pressede slet ikke på.

De beder mig synge, Andy.

En dag kommer manden jeg elsker

Det ved jeg, han gør.

Og han er stor og stærk...

Det vrimler med eksfyre.
Bare rolig, jeg er ikke interesseret.

Der er en til.
Måske havde Laura ret.

Jeg kan ikke bestemme mig.
Det er søde fyre...

De fleste. Men indimellem ville
det være rart at se et nyt ansigt.

Se lige der engang!

Væk med grabberne, Maria.
Jeg så ham først.

Er han virkelig så genert? Men det
kunne være rart til en afveksling.

– Flot, Lucy!
– Så kører vi...

– Vil du bestille, venter du på en?
– Undskyld?

– Vil du bestille?
– Jeg troede, du var sangerinde.

Jeg er enten serverende sangerinde
eller syngende servitrice.

– Jeg ved det ikke selv.
– Du er en god sangerinde.

– Synes du?
– Ja, fantastisk.

Tak.

– Ville du spise, eller hvad?
– Jo tak.

Lad mig se...
Vores majskylling er god.

– Så tager jeg det.
– Og vinen... Rød eller hvid?

Husets røde er god,
men hvis du foretrækker hvid...

– Husets røde er perfekt.
– Majskylling.

Og husets røde.

Godt. Jeg kan godt lide mænd,
der ved, hvad de vil have.

Sikke et smil!

Nu har jeg dig.

Hej!

– Jeg håber, maden smagte.
– Det var utrolig lækkert.

Kan han ikke se, han bare skal
spørge? Hvor genert kan man være?

For guds skyld!

– Må jeg se dig igen? Kan vi mødes?
– Ja, gerne.

– Godt. Jeg hedder for resten Lucy.
– Hej, Lucy.

– Jeg...
– Kan du ikke huske, hvad du hedder?

Jo, jeg hedder Adam.

– Hvordan skal vi ..?
– Ringer du? Har du en kuglepen?

Jeg er glad for, at du spurgte.
Jeg... Det er lidt sygt.

Jeg følte, at der skete noget.
Og der gør der måske også.

Godt.
Så ringer jeg snart... Adam.

Hej.

– Tager du den, Lucy? Så løft røret.
– Ja, ja.

– Så gør det!
– Ja, ja. Gå ind og lad mig være.

– Han lægger på, hvis du ikke svarer.
– Mor!

Hallo? Hej!
Fik du min besked?

– Ja, alle sammen. Det var kanon.
– Jeg var ikke sikker på, at...

Det er svært at tale i maskiner.
Vi har ingen. Mor er vores svarer.

Ti stille, Lucy!
Du lyder som en hest på syre.

Nå, men...

– Hallo? Er du der endnu?
– Jeg er her.

– Godt. Vi kan vel ses i morgen.
– Jeg henter dig i bil.

– Kommer du her?
– Er det dårligt?

Nej, det er helt fint.
Kom klokken halv otte.

Ja, fint, ja...

– Læg røret på.
– Hej.

– Det gik da godt. Var du nervøs?
– Mor ..!

Du lød lidt nervøs.
Det ligner dig ikke.

Han kommer og henter mig
i morgen. Han har bil.

Hvor dejligt.

Så fikser jeg en kage.

Nej, hvor er du fin, pusling.

– Er det i orden, hun sover her?
– Selvfølgelig. Lille Jeanie.

Så henter jeg hende i morgen.
Kage? Har jeg glemt en fødselsdag?

– Min de sidste 20 år måske.
– Lucys nye fyr kommer.

– Sikke et forbrug, du har, Lucy.
– Nu går vi.

– Jeg synes, alle burde gå.
– Vi bor her og kan ikke bare gå.

Han tilbød at komme og hente hende
i bil... første gang, de skal ses!

– Han giver hende dårlige vaner.
– Vi giver ham en fin modtagelse.

– Er det ham?
– Så skal vi møde ugens vinder.

Glem det. Glem det.

Hej. Åh tak!

– Du synes ikke, det er plat?
– Nej.

Det gør ikke noget, at noget
af min familie er her? Alle, faktisk.

Vil du hilse på dem?
Det går hurtigt, og så kan vi smutte.

– Hej, Adam!
– Lækker.

Vil du have en bid kage? Den
er købt, jeg har ikke bagt i årevis.

– Min ældste datter. Hendes mand.
– Jeg kommer lige om lidt.

Det er min mindste.
Begge mine mindste.

David og mit barnebarn.
Og så stakkels Laura.

Utroligt. Han er helt anderledes end
de andre, du har været sammen med.

– Hvad er der sket?
– Jeg modnes.

Selv hans navn er modent.
Meget oprindeligt... Adam.

– Ja, det er et lortenavn.
– Han citerede Christina Rossetti.

– Hvorfor gjorde han det?
– Det kom op. Hun er ikke så kendt.

Så du har min velsignelse. Jeg håber
bare, du er forberedt på det hele.

Jeg er fuld af overraskelser.

– Er du jaloux?
– Hold op, det er uretfærdigt.

Stakkels Laura er ikke jaloux. Alt
for sød. Men det kunne være sjovt –

– at opleve den store passion,
hun ævler om.

– Jeg skal lige købe den her.
– En bog til? Bøger er ikke sagen.

Tror du, Karen har problemer?

Hun indrømmer, at hun er jomfru.
Hvorfor gør hun det?

Jeg har været sammen med hende
i tre uger. Hun har sin egen lejlighed.

– Så er det helt sikkert.
– En ny definition på sikker sex.

Det er skidebesværligt.
Du og Adam gjorde det sikkert.

Nej, vi gjorde ej.
Adam pressede slet ikke på.

Det passer. Ikke, fordi jeg ville have
haft noget imod, at han gjorde det.

– Kan du også godt lide ham?
– Han er for rolig efter min smag.

– Tager jeg fejl?
– Spørg Adam. Han arbejder her.

Jeg spørger dig. Søstre
skal betro hinanden den slags.

– Nå?
– Hvad? Jeg ved det ikke endnu.

– Aha. Hver har sin opfattelse.
– Nemlig.

– Du passer dig selv.
– Helt sikkert.

Skal du med ind? Han er ved
at hænge en ny udstilling op.

Nej, jeg lader jer være i fred.
Vi ses senere.

– Alice!
– Ja?

Du ved...
Du ved, fyre altid snakker om sex?

– Jeg erindrer det svagt.
– Adam gør ikke.

Han lader mig bestemme.
Det er rart til en afveksling.

– Er du ved at blive forelsket?
– Vi ses.

Du ved,
når man elsker første gang...

Altså når det sker.
Du skal bare vide, –

– at jeg lader dig bestemme.
Det er din beslutning.

– Jeg forstår ikke, Adam.
– Alt. Tid, sted og omstændighederne.

Jeg synes, det skal være... At
det skal være, som du vil have det.

– Er det okay?
– Hvad med lige nu her i bilen?

Jeg skal tænke over det.

Jeg elsker at være ude på landet.
Gør I ikke?

Skrid, din tumpe.
Var det ikke forfriskende, Adam?

– Vinden blæser kroppen ren.
– Jeg ville aldrig gå glip af det.

– Var det opfriskende?
– Næste gang får du ingen is.

Jeg kan godt vænne mig til din bil.
Har du fortalt hende historien?

Man hører interessante ting,
når man vandrer i bjergene.

Skal vi fortælle hende det?
En enkel og sød historie.

Adams forældre døde, da han var ung,
men han huskede altid, –

– når de gik forbi et fint autofirma.
Hans far var forelsket i en Jaguar.

"Se Jaguaren," sagde han. Jeg troede,
det var det dejligste i hele verden.

Hans far lovede altid moderen,
at hun ville få en, når de fik råd.

Ved du, hvad den lille engel gjorde?

Da han fyldte 18
og fik sin lille arv, –

– købte han den her bil.
Som et minde om dem.

Hvorfor har du ikke
fortalt mig det, Adam?

Det ved jeg ikke.

Den unge fyr er skøn,
når han er fuld.

Jeg havde holdt din far ud, hvis
han var sjovere, når han var fuld.

Og pænere. Se ham engang.

Nogle gange har jeg ondt af Alice.
Men hun havde bestemt sig.

– Du sagde, han var et godt bytte.
– Gjorde jeg? Hvad tænkte jeg på?

Se ham nu. Har man ikke bare lyst
til at bære ham i seng og putte ham?

– Og hoppe op i sengen til ham.
– Så, ikke den tone.

Det, jeg ikke ved,
har jeg ikke ondt af.

Jeg fanger ham, inden han vælter.

Hej.

Jeg lovede Alice, at vi ville
babysitte for dem på fredag. Går det?

Jeg arbejder jo på fredag.

– Jeg gør det alene. Herlig unge.
– Hvis du vil.

– Alice må være taknemmelig.
– Ja, hun er overlykkelig.

– Lucy!
– Simon? Hej!

– Venter du på et bord?
– Nej. Hvordan går det?

– Godt. Jeg skal skifte.
– Du...

Jeg prøver nyt materiale i aften,
så jeg kan skrive dig på gæstelisten.

– Tak, Simon, men jeg er nok træt.
– Kom nu, Lucy...

Du behøver ikke komme i nærheden
af mig, bare du hører materialet.

Okay.

Hvis jeg kan. Vi får se.

Går det godt? Jamen, så hej.

Vi kan alle blive lykkelige, men det
er mere spændende at være ulykkelig.

Intet er mere kedeligt end lykke.
Lykke, lykke, lykke...

Som en lige, uendelig lang vej. Og
det eneste, man kan se, er Tyskland.

Sådan mødte jeg dig første gang.
På scenen. Du så cool og smart ud.

Veluddannede,
men letlevende kvinder, håber jeg.

Jeg troede,
at du var sådan rigtigt. Gud...

Men Adam er ikke cool og smart,
så hvorfor forelsker jeg mig i ham?

Sagde jeg "forelsker"?

I skal ikke klappe for højt.
Folk falder af cyklerne i Kina.

Hej, Alice. Er I hjemme?
Er Adam gået?

Han er her endnu.
Adam, det er Lucy til dig.

– Hvordan gik det? Var Jean sød?
– Ja. Hvad laver du?

Jeg går fra arbejde nu. Jeg ringede
for at sige, at jeg tænker på dig.

Må jeg fortælle om Adam?
Den bedste fyr, jeg har haft.

Bedre end komikeren med "Knep mig,
ellers hænger jeg mig"–looket?

Sjov på scenen,
et mareridt på tomandshånd.

– Jeg ved, hvordan det er.
– Adam er lige modsat. Enormt genert.

Men jeg tror,
jeg har knækket ham.

Han er lækker,
men han har ingen selvtillid.

– Tager I på ferie sammen?
– Han gjorde noget helt fantastisk.

Pas på hovedet.

Vi er drejet ind i landet
og kører stadig sydpå.

– Er du sikker?
– Ja.

Det var sjovt,
ophidsende og totalt forvirrende.

Og det er en dejlig kombination.
Og det sted, vi skulle være...

Et perfekt, lille, romantisk hotel
på landet.

Da indså jeg forskellen mellem
vores forhold og alle de andre.

Kald det bare forelsket. Eller
større held, end jeg fortjener.

Har du lyst til en ferie på landet?

Åh, Adam! Hvor er det smukt.

Min søster Laura
kalder det en stor passion.

Det er ikke engang
den halve sandhed.

– Hvad synes du?
– Smart. Den klæder dig.

Nej, om Adam.
Hvad synes du om det, jeg sagde?

Send ham til mig.
Det lyder som en gave fra guderne.

– Han lyder til at være den rette.
– Jeg har aldrig set dig så nervøs.

Lad os sige,
at jeg springer ud i det ukendte.

Jeg håber bare ikke,
jeg bliver til grin.

Tak, tak. Hør efter.

Min familie er her i aften.
De sidder ved bordet der.

– Vi fejrer mors fødselsdag.
– Jeg slår dig ihjel!

Vi elsker dig, Peggy Owens!

Der sidder en mand dernede.
Adam. Og han er min fyr.

Jeg ved, at mor elsker ham, så
den bedste gave ville være at sige, –

– at vi skal giftes.

Nej, nej, nej!
Nej, nej, vent.

Jeg har ikke friet til ham endnu.

Så Adam, jeg spørger dig nu:

Vil du gifte dig med mig?

Meget gerne.

Jeg er så lykkelig.

Laura: Jeg tror, Adam bærer på en
stor tragedie lige under overfladen.

– Hej! Hed du Adam?
– Mrs. Owens.

Vil du have en bid kage? Den
er købt, jeg har ikke bagt i årevis.

Lucy sagde, han var genert.
Jeg synes ikke, han virker genert.

Hvorfor narrer hun altid sig selv?

Stakkels mor. Så mange kærester,
og hun kæmper for at synes om dem.

Selv Martin. Hun holder ham ud
for Alices skyld.

Den fejl begår jeg ikke.
For jeg gør jo stort set ingenting.

Okay... vær sød.

– Jeg hedder Adam.
– Laura, den mellemste søster.

– Hedder du virkelig Laura?
– Ja. Hvorfor?

– "Laura" er min yndlingsfilm.
– Premingers film? Jeg elsker den.

– Der er et fint digt med en Laura.
– Det passer ikke.

– Mener du "Goblin Market"?
– Ja.

"Hun kaldte på Laura i haven.
Har du savnet mig? Kom og kys mig."

"Se ikke mine sår, kram og kys mig,
drik mine troldefrugtsafter."

– Christina Rossetti?
– Det kan ikke passe.

"Elsk mig, Laura,
gør meget af mig."

– Jeg skriver afhandling om hende.
– Christina Rossetti?

Delvist. Titlen er "Jomfru–luder?
Victorianske kvinders dilemma".

Men jeg filtrerer det gennem folk
som Rossetti og søstrene Brontë.

Jeg er ikke skolet, men jeg elsker
følelserne og energien i hendes ting.

Du griner nok, men de er meget...

– Erotiske.
– De er meget erotiske.

Men i en totalt hæmmet form. Men
det er det, der er det interessante.

– Jeg er din.
– Øjeblik.

Hej, Laura. Jeg må læse digtet
igen. Det er længe siden sidst.

Tænk, at jeg kunne huske det.

Hej, mrs. Owens. Peggy.

Er han ikke sød?

Jeg er glad for, at hun har en ny.
Hun var ked af det over Stephen.

– Simon. Det er kun få dage siden.
– Jo, men Lucy kan godt lide selskab.

Hun kan ikke more sig alene som dig.
Du er heldig i den henseende.

Hej. Er du i gang med at forske?

Nej, faktisk ikke. Jeg leder
efter det digt, vi talte om i går.

– Herligt!
– Jeg kunne ikke finde det hjemme.

De kan finde det. De er søde. Jeg
bor her nærmest, mens jeg skriver...

Jeg må gå.
Jeg har digtet derhjemme.

– Har du det godt, Adam?
– Ja.

Jeg håber, vi snart ses igen.

Hej.

– Hvis det ikke angår mig, går jeg.
– Nej.

Er du sikker?

Det er noget,
der sker en gang imellem.

Jeg ved aldrig hvorfor.
Jeg ved ikke...

Når jeg oplever en stærk følelse,
ryger jeg tilbage og husker alt.

Er det noget...
Hjælper det at snakke?

Tja... Kan du holde på en
hemmelighed? Sig det ikke til nogen.

Selvfølgelig.

Tak.

Min mor døde, da jeg var lille.

Jeg var for lille, til at jeg kan
huske det. Det er ikke det. Men...

I lang tid var det kun far og mig.

Da jeg var gammel nok, lærte han mig
at køre bil, og jeg gik til køreprøve.

Jeg bestod, og dagen efter
købte han den her bil til mig.

– Bare sådan?
– Ja. Det var hans sidste penge.

Og dagen efter igen forsvandt han,
og jeg hørte aldrig fra ham igen.

– Det er jeg ked af.
– Jeg forstår stadig ikke hvorfor.

Jeg forstår, hvad han var for en
mand. Han havde en stor passion.

– Åh gud...
– Han lavede altid vilde ting.

Men jeg kan ikke lade være
med at tænke, at det var min skyld.

At jeg ikke duer til mennesker.
Derfor kommer den følelse.

Altid, når jeg er i bilen, hvilket
er naturligt, og altid når jeg...

Hvad? Hvad? Hvad?

Jeg burde ikke
lade mine passioner tage overhånd.

– Jeg ved, du skal arbejde.
– Det gør ikke noget.

– Vi kan måske sludre engang?
– Meget gerne.

– Jeg har faktisk tid... Vi kan...
– Nej, det behøves ikke.

– Er du sikker?
– Ja, jeg klarer mig.

Et kram?

Få nu arbejdet. Jeg håber,
jeg snart får dig at se igen.

Okay.

Hej.

Selv hans navn er modent.
Meget oprindeligt... Adam.

– Ja, et lortenavn.
– Og han citerede Christina Rossetti.

– Hvorfor det?
– Det kom op. Hun er ikke så kendt.

Så du har min velsignelse. Jeg
håber bare, du er forberedt på alt.

– Jeg er fuld af overraskelser.
– Kan hun mærke noget? I mit ansigt?

– Er du jaloux?
– Hold op, det er uretfærdigt.

Hun kigger på dig. Gør noget. Hold
op med at tale om Adam. Køb noget.

Der er den bog, jeg vil have ham
til at læse. Skal jeg?

– Ja, jeg køber den.
– Jeg skal lige købe den her.

Hvad betød, "Håber, jeg snart får
dig at se igen"? Sikkert ingenting.

Og kysset?
Han er et følelsesmenneske.

Jeg spørger Lucy.
Nej, så får hun bare mistanke.

– Du glemte dine byttepenge.
– Nå, ja, mine...

– Her.
– Tak.

– Hvad handler bogen om?
– Poesi. Det er ikke noget for dig.

– Det var ondt sagt, Laura.
– Du har ret.

Undskyld, Luce.
Jeg hader at glemme ting.

Men jeg har meget om ørerne.
Dejligt, at det går så godt for dig.

Adam er vidunderlig.
Han virker så...

Til Adam med stor kærlighed...

Nej, jeg kan ikke skrive kærlighed.
Det er forkert. Hvis Lucy så det...

Til Adam.
Verdens poet–elsker, foren jer.

Nej, det er for kådt,
for meget "uldtrøje".

Jeg skal bruge
noget venligt, varmt og trygt.

Til Adam.
Ser frem til mange snakke. Laura.

"Mange snakke" er skrækkeligt.
Det er så damefrokost–agtigt.

Til Adam.
Velkommen i familien. Laura.

Hvad betyder det?
Det lyder som mafiaen. Nej, nej!

– Hvad vil jeg egentlig sige?
– Nej, det kan jeg ikke sige.

Til Adam.

Håber, denne bog betyder lige så
meget for dig som for mig. Laura.

Ja!

Hej.

Se, hvad jeg læser.

– Jeg overvejede at købe den.
– Nej, det skal du ikke.

– Hvorfor ikke?
– Det kan jeg ikke sige.

Men køb den ikke endnu.

Du er sjov. Godt,
så køber jeg den ikke. Skal du ..?

Jeg skal møde en fra mit college.
Hvis du vil...

– Det er ikke noget problem.
– Nej, det kan jeg ikke.

Hvis du var alene, så måske...

Nå, men...

Hej.

Vampyrtingen er symbol på mandlig
dominans med blod og sæd, ja.

– Men det fører ingen steder hen.
– Nej. Hvor er de skide smøger?

– Tag en af de her.
– Hvornår er du begyndt at ryge?

Nej, jeg fandt dem et eller andet sted.
Men jeg vil gerne have en.

– Hvad snakkede vi om?
– Mandlig dominans, sæd.

I Stokers "Dracula" er kvinden objekt
for synd eller bytte for fristelse.

Derfor vil du elske stykket.

Det viser vores ret til at følge
rå følelser, uanset konsekvenserne.

Så til sidst kan Dracula
blive en feministisk sexdrøm.

En modgift mod alt det victorianske
patriarkalske mandlige ævl.

Jeg drikker ikke blod.
Jeg drikker ikke blod.

Blod. Blod.

Undskyld. Undskyld!

– Går det? Syntes du ikke om det?
– Dympna...

– Jeg har ikke arbejdet i en uge.
– Hvad mener du?

Jeg har ikke lavet noget.
Jeg er kørt fast.

– Jeg tror ikke på det, jeg laver.
– Hold op. Din afhandling...

– God idé. McCormack sagde...
– Ja, det virker godt som idé.

Men nu ved jeg, det ikke passer.
Gud, jeg kan føle det!

– Jeg ser ikke tyk ud?
– Nej, den er smuk.

– Hvis man vil betale.
– At betale er det bedste.

Og Martins ansigtsudtryk,
når han ser Visa–regningen.

Ja, jeg tror, jeg tager den.

Adam ..!

Adam!

Åh nej... Alice!

– Laura ..!
– Jeg så Adam. Han kommer ned.

Ham har jeg ikke set
siden første gang.

– Hvordan går det med ham og Lucy?
– Godt, men Adam er for melankolsk.

– For hvad?
– For tænksom til Lucy.

– Hvor er han?
– Han kommer. Hvad mon han synes?

– Kan han være gået?
– Han skulle sikkert købe noget.

Nej, han vinkede nedad, som om han
ville komme. Jeg kan ikke se ham.

Jeg forstår det ikke!

– Jeg så ham køre op.
– Du blamerer dig!

– Det var ikke indbildning.
– Det ved jeg. Jeg ved, du så ham.

Og han er sikkert gået et sted hen.
Det er ikke noget at skabe sig over.

Men jer ser ham overalt
og møder ham...

Uventet.

Når du og Adam mødes,
hvad taler I så om?

– Vi sludrer bare. Hvorfor?
– Min syge fantasi. Vær ikke bange.

– Bange for hvad?
– Ikke noget. Du kender mig.

Jeg tænkte bare, om I snakkede
om personlige og intime ting.

Om udseende og sex.

Nej, det gør vi ikke. Alting
behøver ikke være så lavt og kynisk.

Jeg tror, Adam bærer på en dyb
tragedie lige under overfladen.

Nå? Det har jeg ikke mærket.

– Du virker, som om du kender ham.
– Nej, da, men...

– Adam?
– Nej, Simon. Lucys eks.

Han er stand–up–komiker. Sært, ikke?
Lige da vi talte om...

– Hej. Du er Lucys...
– Søster.

– Jeg ved, hvad du hedder...
– Laura.

– Hej, Laura. Hvordan har Lucy det?
– Godt. Du kender Lucy.

– Ring til hende. Man ved aldrig.
– Er det sandt? Det gør jeg gerne.

Jeg har lidt nyt materiale. Det kunne
være sjovt, hvis vi... men nej...

– Vil du?
– Nej, jeg må gå.

– Så hej.
– Hej.

Dyt–dyt.

Han passer meget bedre til Lucy.
Han er meget mere hendes type.

Har du det virkelig godt?

– Skal du ud?
– Du snager! Pas dig selv!

Hvis jeg har lyst til at gå ud,
så går jeg ud! Okay?

– Hvad var der med hende?
– Jeg ville sige: "Tag regnfrakken."

Hallo? Adam, er det dig?

Er det Laura?

Jeg ved, det lyder fjollet, men
så jeg dig i Brown Thomas forleden?

– Ja. Ja, det gjorde du, Laura.
– Hvad var det, der skete?

Jeg kørte op med rulletrappen
og hørte dig kalde på mig.

Jeg vinkede for at sige,
at jeg ville komme ned.

Sig det, så jeg ved...

– Undgår du mig?
– Nej, slet ikke. For faktisk...

Der er ikke noget, jeg hellere vil
end at mødes med dig lige nu.

Laura? Laura, kan du?

Kommer du nu?

Derfor måtte du ikke købe bogen.
Du har ikke noget imod det?

Det er meget smukt.

Jeg ved ikke, hvad der sker. Jeg
ser dig, når jeg mindst venter det.

Jeg fører små samtaler.
Altid med dig.

– Jeg smiler og føler mig glad.
– Det sker også for mig.

Og så oven i hatten...

Jeg kan ikke sige det.
Så tror du bare, jeg er sær.

– Nej, sig det.
– Nej, du må ikke bede mig om det.

Adam,
du må være ærlig over for mig.

Forleden aften, da jeg...
Ja, du ved... Med Lucy...

Jeg fantaserede om dig.

Er det sygt?

Nej.

– Godmorgen, mor.
– Godmorgen.

Ved du, hvad Adam laver?
Han er så hemmelighedsfuld.

Jeg skal være hjemme klokken seks.
Han sagde ikke hvorfor.

– Er du indblandet?
– Han er en rigtig lille gåde.

Man ved aldrig, hvad han tænker på.

"Hvis alt forgår, og han bliver
tilbage, vil jeg stadig være til."

"Hvis alt bliver tilbage,
og han forsvinder, –

– forvandles universet til en kæmpe
fremmed uden deltagelse af mig."

"Min kærlighed til Heathcliff
er som de evige klipper –

– under en kilde af knap synlig,
men absolut nødvendig nydelse."

"Nelly, jeg er Heathcliff.
Han er altid i mine tanker."

"Ikke som nydelse, mere end jeg
er en nydelse for mig selv ..."

"Romantisk møde", 11 vandret.

En français... Assignation.

Assignation.

– Hvor skal vi hen?
– Det siger jeg ikke.

Vi skal ind i bilen,
mere siger jeg ikke. Pas på hovedet.

Hvor skal vi hen, Adam? Hallo?

– Adam, sig nu, hvor vi skal hen.
– Ikke som nydelse...

mere end jeg altid
er en nydelse for mig selv.

Sig, hvor vi skal hen,
ellers tager jeg den her af.

Så ødelægger du overraskelsen.

– Lad os køre.
– Okay.

Okay!

Min familie er her i aften.
De sidder ved bordet der.

Hvor herligt. Er hun ikke smuk?

– Det er du også.
– Vi fejrer min mors fødselsdag.

Vi elsker dig, Peggy Owens!

Der sidder en mand dernede.
Adam. Og han er min fyr.

Jeg ved, at mor elsker ham, så
den bedste gave ville være at sige, –

– at vi skal giftes.

Nej, nej, nej! Nej, nej, vent.
Jeg har ikke friet til ham endnu.

Så Adam, jeg spørger dig nu:

Vil du gifte dig med mig?

Meget gerne.

– Hvor er det bare romantisk!
– Utroligt!

– Hvad skal jeg gøre?
– Du har gjort det.

– Jeg er knust.
– Jeg skal arbejde. Ikke her!

– Du må ikke svigte mig nu.
– Jeg?

Restauranten var proppet,
og alle gloede på mig.

Jeg vil giftes med Lucy.
Jeg elsker hende.

Gift dig med hvem, du vil.
Det var ikke derfor, jeg...

– Det er ikke, fordi I gifter jer.
– Det ved jeg.

Men jeg fortjener lidt... respekt.

Ja, det gør du.

Tro mig, jeg ville ikke såre dig.

Jeg burde ikke
være kommet. Undskyld.

Adam!

– Vil du sige det til Lucy?
– Nej da!

Hele din familie ville
tage afstand fra dig og udstøde dig.

Du ville blive stemplet som djævel.

Jeg ville ikke kunne se dig blive
behandlet sådan. Jeg er vild med dig.

Men det, jeg føler...

Som du sagde, så handler det ikke om
at slå sig ned og planlægge alting.

Det er en anden slags passion.

Hold op med at tænke, Laura.
Giv dig hen.

Åh gud!
De kvinder, de dumme kvinder!

– Hvem?
– Mine victorianske kvinder.

De lagde al passionen i det, de
skrev i stedet for bare at gøre det.

Men så var vi gået glip
af meget god litteratur.

De ville have haft
andet at skrive om.

Det skal min afhandling handle om.

Alle de kvinder gik igennem
hysteriet, men vandt intet på det.

De indså ikke, at man ikke mister
sin sjæl eller svigter sig selv...

– Man går bare videre.
– Går videre?

Fra et eventyr til det næste.
Ægget uden frygt for det næste.

– Jeg glæder mig til at komme i gang.
– Med hvad?

Min afhandling.

Hallo? Davey, hej.

Det er din bror.
Ja, det kan jeg godt huske.

Ja, jeg ved godt, det regner.

Nej, tiden løb fra mig.
Jeg blev distraheret.

Ja, jeg kommer med det samme. Hej.

Jeg lovede Dave at komme hjem til
dem. Har du noget imod, at vi kører?

Slet ikke.

Hallo? Hallo?

Hallo ..?

Mærkeligt.

Alle de løgne gør,
at jeg er dødnervøs.

Er det ikke dejligt?

Jeg føler mig iagttaget konstant.
Som om nogen udspionerede mig.

Men det er jo det.
Man må –

– tage chancen og gøre noget.
Så får man vished.

– Hvad er der?
– Ikke noget.

Jeg tænkte bare,
at livet er opfriskende. Ikke også?

Absolut!

– Hvor kan jeg sætte dig af?
– Ved biblioteket.

David: Jeg fatter det ikke.
Jeg får ståpik af Adam.

Hvorfor lige mig
og et hus proppet med kvinder?

Moster Patsys latterlige spøg:
"Velsignet er du blandt kvinder."

Det er mors fødselsdag.
Jeg elsker hende. Tillykke, mor.

Men skal det hele
være så kvindeligt?

– Skal vi se det?
– Ja.

Det ville være okay uden klicheer.
Rigtige piger. "Ikke fodbold!" Gud!

– Mon Adam vil synes om frisuren?
– Det ved jeg ikke.

Adam er normalt selskab. Bedre end
Lucys sædvanlige hestehale–idioter,

– Kommer Karen i aften?
– Ja.

– Godt.
– Vorherre bevares. Bla–bla–bla.

– Skal du ikke hente hende?
– Om lidt.

Jeg burde spørge Adam om Karen.
Lucy har sagt, vi ikke har bollet.

Sikke en ydmygelse. Mens hun
og Adam har kneppet som kaniner.

– Adam vil elske det her!
– Hun spiser af hans hånd.

Overraskelsesweekenden var smart.
Der kom hun nok som et lokomotiv.

– Hent Karen, det er klokken ni.
– Ja, jeg kører nu.

I aften møder du Adam.
Jeg tror, det kører for ham og Lucy.

De var på elskovsweekend
på et fantastisk hotel på landet.

– Lucy sagde, det var skønt.
– Havde din mor ingen indvendinger?

– Nej, hun er god til den slags.
– Min mor var flippet helt ud.

– Kun hvis hun fandt ud af det.
– Jeg kan ikke holde det skjult.

Fedt ..! Skidegodt ..!

Så Adam, jeg spørger dig nu:

– Vil du gifte dig med mig?
– Hold da kæft ..!

Meget gerne.

Hvor er det bare romantisk!

Du havde ret, David.
Adam er vidunderlig.

Det var jo det, jeg sagde.

– Adam, vil du give mig et råd?
– Selvfølgelig, Davey.

– Det er om sex og sådan noget.
– Det er mit speciale. Fyr løs.

– Du er jo ligesom min svoger nu.
– Ja, og ven.

– Det håber jeg.
– Det er jeg. Hvad sagde du? Sex?

– Det er lidt indviklet.
– Altid. Men sig det simpelt:

– Karen leverer ikke varen.
– Ja.

– Hvordan vidste du det?
– Intuition. Jeg ser den slags.

– Og så sagde Lucy det.
– Møgtøs.

Du er for fuld til at tale om det.
Er du ikke glad? Jeg er forelsket!

Vi må snakke.
Vask hænderne!

Hun vil ikke vente, til vi er blevet
gift. Det er ikke noget katolsk.

Hvad er det så?
Skyd nu!

Hun siger, jeg skal holde op med at
presse på, og at hun vil bestemme.

– Og så nævner jeg det ikke.
– Og?

– Ingenting.
– Ingenting?

– Hvor tit tager du det op?
– Hver anden eller tredje dag.

– Tilbyder hun nogen hjælp?
– Ja, hun siger, hun elsker mig.

Og at hun vil vise sin kærlighed
på alle måder. Det sagde hun.

"Men du må stole på mig. Det skal
være noget særligt, når vi gør det."

Ævl, ævl, ævl.

Hun er dødlækker, Adam.
Jeg er så skide liderlig, –

– at jeg ikke kan få hende ud af
tankerne. Jeg er som besat af hende.

For helvede!
Det er gult kort.

Tænk, at han lader ham slippe ..!
Hun boller ikke med en anden?

Hvad? Det har jeg slet ikke tænkt på.
Nej, aldrig. Helt sikkert ikke.

– Er du sikker?
– Ja.

Du har nok ret. Hun lader, som om
hun vil have ret til at bestemme, –

– hvornår, hvor og hvordan, men hun
vil have, at en anden tager ansvaret.

– Det forstår jeg ikke.
– Hvis du spørger, må hun jo sige ja.

Nej! Hun vil stå uden valg, ligesom
i en situation, hvor det bare må ske.

– Skal jeg hoppe på hende?
– Nej.

Det skal være meget mere raffineret.

Lad mig tænke over det.

Det ville være let at score piger
med sådan en bil.

Hvorfor tror du, jeg købte den?
Min far sagde altid:

"Rolls–Royce for stil, Mercedes
for komfort, Jaguar er sex på hjul."

Jeg kunne ikke lide ham,
men det havde han ret i.

– Karen ville sprede i den her.
– Bare rolig, det kommer.

Har hun egen telefon,
eller er det en mønttelefon?

– Mønttelefon. Hvorfor?
– Godt. Perfekt.

Der skal regn til for, at det går.
Ikke noget problem i den her lorteby.

Er der nogen af jer, der kan
lave mad? Det er også lige meget.

Invitér mig på kinamad og video.
Jeg kommer med vin og godt humør.

– Ville hun have noget imod det?
– Nej, vi elsker nye ting.

Hun syntes, det var romantisk
på restauranten, og vil se dig igen.

Godt. Helt fint.

Jeg kommer præcis halv ni. Du skal
lukke op. Hun må ikke komme ned.

– Hvorfor?
– Bare gør det.

Vi spiser og drikker og morer os.

– Sørg for, at Karen drikker meget.
– Drikke hende fuld? Det går ikke.

Rolig, det er meget mere end det.

Vi ser filmen og er afslappede,
og ved ettiden siger jeg farvel.

– Er det det hele?
– Nej, det er der, det hele sker.

Sikke et vejr
at få bilproblemer i.

– Jeg må hellere ringe efter en taxa.
– Jeg håber, du kan få fat i en.

Åh nej... Er den død?

Ja, helt død.

Det er jeg ked af, Adam.
Det må være vejret. Sikke noget rod.

– Vi går op i varmen i stedet.
– Nej, jeg klarer mig.

Sikke et vejr!
Jeg går, indtil der kommer en taxa.

– Vi lukker dig ikke ud i det vejr.
– Jeg bliver lidt våd. Lidt eventyr.

– Jeg lader dig ikke gå!
– Gør du ikke?

Hvad skal vi så gøre?

– Perfekt. Jeg sover her på sofaen.
– Ja, du sover der.

– Dejlig varm.
– Du får et tæppe.

– Gå i seng, jeg klarer mig.
– Det lyder godt, Karen.

Helt utroligt!

Hvordan kunne hun gøre det
og ydmyge mig sådan over for dig?

Som om hun hellere ville sove alene
end med mig. Er jeg skrækkelig?

– Lugter jeg grimt?
– Nej, du er enormt sød.

Du fortjener ikke den behandling.
Jeg fejlbedømte hende.

Det virkede perfekt. Regnen,
vinen, bilen, telefonen, tiden...

Jeg troede, den var næsten hjemme.
Hvad skal jeg gøre, Adam?

Du skal ikke være ked af det.

Det er ikke din skyld, men hendes.
Hun holder igen.

Du er den generøse.
Tænk på det.

Du er varm, kærlig og følsom.
Du har meget at byde på.

Hvis bare Karen forstod,
hvilken nydelse du kan give hende.

Jeg ved, hvordan det føles. Smerten
i maven, bare du tænker på hende.

– Det er, som om Karen ikke ser...
– Åh nej. Hvad sker der?

Jeg får ståpik. Jeg kan ikke
stoppe det. Jeg får ståpik af Adam.

Gud, lad ham ikke mærke det.

Sig ikke, jeg også er bøsse.

– Hvordan kunne hun så modstå dig?
– Nemlig. Godnat, Adam.

– Går det? Er du meget trist?
– Nej, nej.

Bare dødtræt. Jeg må sove.
Det var en hektisk aften. Jeg er træt.

Bare bred dig.
Jeg ligger altid den her vej.

Godnat, Davey.

Søde ståpik, forsvind!

– Det her er dejligt.
– Åh nej...

Åh, Adam...

Adam!

Dit svin. Du har ødelagt mit liv.
Du bollede min pige –

– og gjorde mig til bøsse. Jeg
kan lige så godt tage livet af mig.

Eller også slår jeg dig ihjel. Jeg
håber ikke, jeg er forelsket i dig.

– Er han ikke herlig?
– Jo, fantastisk...

– Vi talte i flere timer i nat.
– Talte I?

Vi kunne ikke sove. Det var nok
uvejret. Vi snakkede og snakkede...

Måske var det hans ordvalg, men
pludselig så jeg anderledes på alt.

– Det var meget om dig.
– Nå?

Det var så fint,
det, du sagde til Adam.

Adam fik mig virkelig til at tænke.

Jeg har forelæsning klokken 11,
men jeg kan godt droppe den.

Hvad siger du til en dejlig
formiddag sammen? Kun vi to?

Adam, tak! Tak! Tak! Tak!

Livet er vidunderligt.

Lucy? Hun fjanter rundt
med Adam som sædvanlig.

De er et fantastisk par.
Utrolig sammensplejsede.

Åh nej...

Simon?

Hvad?

Alice: Hvorfor gør du det, Adam?

Hej.

Jeg håber, hun er sød nu.

Adam virker sundere end de idioter,
Lucy plejer at finde. Ikke?

Det er kun det første indtryk,
men... Hold da op! Er det hans?

Det er en klassiker fra 60'erne.
En E–type, der koster...

Ti stille. Kan du ikke huske, vi aftalte
ikke at snakke pladdersnak?

Når vi er alene. Det gør det
måske lidt mere udholdeligt.

Jeg sagde bare, det er en berømt
veteranbil, der er mange penge værd.

Så ved du da, at din søsters
nye fyr ikke er en taber.

– Ja? Hej, Laura.
– Jeg kan næsten ikke høre dig.

Det er linjen. Jeg kan sagtens
høre dig. Er der sket noget?

– Kan du komme med ud at shoppe?
– I morgen. Brown Thomas klokken ti.

Jeg må løbe. Hej.

Grib!

Lækker øse.
Vil du have en kop te?

Alice småpimper og læser sladder.
Det hårde liv. Hun bliver lykkelig.

– Jeg må af sted.
– Flot bil.

Adam er Alices søsters fyr.
Og han har en veteranbil.

– En Jaguar, Jerry.
– Fin bil.

For 20 år siden
døde hans forældre og storesøster –

– i et trafikuheld.
I samme bil, som han kører i i dag.

Han blev passet.
Han var kun tre og var derhjemme.

Han overlevede,
og de andre døde på stedet.

Bilen blev ikke skrottet,
men stod der i flere år.

Da Adam blev ældre, begyndte
bilens betydning at gå op for ham.

Så får han sin arv eller sådan noget.
Og ved I, hvad han gør?

– Brænder pengene af?
– Nej, nej.

Han bruger alle pengene
på at renovere bilen. Hver en øre.

Han laver lidt af det selv.
Renoveringen er helt fejlfri.

Helt fantastisk.
Og nu har han noget utrolig dejligt.

Et fantastisk minde
om forældrene og søsteren.

– Den er smuk. Hvis man vil betale.
– At betale er det bedste.

Og Martins ansigtsudtryk,
når han ser Visa–regningen.

Ja.

– Mrs. Rooney?
– Tak.

– Ja.
– Det er en utrolig sexet kjole.

– Jeg bliver totalt liderlig.
– Hvem fanden er du?

– Undskyld, Alice. Det er Adam.
– Adam?

– Ja, kan du huske mig?
– Lucys Adam?

Ja. Undskyld, hvis jeg skræmte dig,
men jeg så dig og tænkte...

– Jeg kan faktisk se dig nu.
– Hvor står du?

– Hold op med det pjat.
– Nej, se godt efter.

Tampen brænder. Fortsæt.

Men Alice, jeg mener det.
Jeg så ikke, hvor dejlig du er.

– Hej.
– Adam, vent!

– Laura?
– Jeg så Adam. Han kommer ned.

Rolig nu! Drengen? Ham
har jeg ikke set siden første gang.

Det er ikke en direkte løgn.

– Hvor er han?
– Godt. Jeg håber, han er væk.

Han kommer. Vi ser, hvad han synes.
Mon han har god tøjsmag?

– Kan han være gået?
– Han skulle sikkert købe noget.

– Nej, han vinkede nedad...
– Hun er mere forfjamsket end mig!

Hun har altid været den hysteriske
i familien... For guds skyld!

Øjeblik. Jeg tror,
den gode Laura har gang i noget.

Når du og Adam mødes,
hvad taler I så om?

– Vi sludrer bare. Hvorfor?
– Min syge fantasi. Vær ikke bange.

– Bange for hvad?
– Ikke noget. Du kender mig.

Jeg tænkte bare, om I snakkede
om personlige og intime ting.

Om udseende og sex.

Nej, det gør vi ikke. Alting behøver
ikke være så lavt og kynisk.

Jeg tror, Adam bærer på en dyb
tragedie lige under overfladen.

Nå? Det har jeg ikke mærket.
Men jeg har jo knap nok mødt ham.

– Du virker, som om du kender ham.
– Nej, da, men...

– Adam?
– Nej, Simon. Lucys eks.

Han er stand–up–komiker. Sært, ikke?
Lige da vi talte om...

– Hej. Du er Lucys...
– Søster.

Jeg spørger dig. Søstre
skal betro hinanden den slags.

Jeg ved det ikke endnu.
Men du passer dig selv.

Helt sikkert.

Skal du med ind? Han er ved
at hænge en ny udstilling op.

Nej, jeg lader jer være i fred.
Vi ses senere.

Alice?

– Du ved, fyre altid snakker om sex.
– Jeg erindrer det svagt.

Adam gør ikke.
Han lader mig bestemme.

– Det er rart til en afveksling.
– Uha...

Er du ved at blive forelsket?

Vi ses.

Sikke du majer dig ud. Det er jo bare
et af Peggys sædvanlige drukgilder.

Karen skulle ikke høre mor synge.
Det er ikke noget for hende.

David? Smut, så er du sød.

– Hvad?
– Smut!

– Kan du huske, hvad vi talte om?
– Har I gjort det? Og?

– Vidunderligt. Jeg mener...
– Lucy, Lucy!

Gå, så klarer jeg det her.

Husk at styre mellemgulvet.

– Hvad så? Har du fået nok af os?
– Nej, jeg elsker jeres familie.

– Synger du ikke? I er forskellige.
– Kun på visse områder.

Tak. Du er den mest sexede.
Uden tvivl.

– Jeg kan stadig godt lide din kjole.
– Hvorfor kom du så ikke og sludrede?

– Havde du gerne villet?
– Selvfølgelig. Hvorfor ikke?

– Vil du lære mig bedre at kende?
– Ja.

Jeg ville gerne...

Det, jeg har lyst til nu...

er at tage på dig.
Du er utrolig sexet.

– Kan vi mødes fredag aften?
– Nej, Martin og jeg skal til fest.

Lad mig babysitte hos jer på fredag.
Jeg elsker børn.

Jeg kommer hjem til jer og babysitter.

Så er jeg der, når du
kommer hjem. Hvad siger du til det?

– Okay. Ved Lucy, at du gør det?
– Ja, jeg siger det til hende.

Hun arbejder alligevel på fredag.
Lucy vil synes, det er en god idé.

Hun vil godt have, at jeg kommer
godt ud af det med hele familien.

Er vi hjemme? Alice ..?

Hej, Adam.
Vil du hjælpe mig?

Gå i seng. Adam og jeg
går ned og får en drink og sludrer.

– Ikke til mig. Jeg skal køre.
– Det ved jeg. I din fantastiske bil.

Du er skideheldig
at have sådan en bil.

Og du holder den så perfekt...

Jeg ville også holde igen, hvis jeg
havde sådan en bil. Ved du hvorfor?

Det bliver gæsteværelset
til mig i nat, gudskelov.

Hun var vidunderlig.

– God fest?
– Nej.

– Vil du have kaffe?
– Ja.

– Nej...
– Jo.

Jeg sagde nej. Jeg er ked af det.

Det ville være dejligt.
Dejligt og fast.

Jeg fik dig til at tro, jeg ville,
og det vil jeg faktisk også...

Det er i orden. Jeg vil ikke vide
hvorfor, men er du sikker?

Ja eller nej?

Ja! Jeg er helt sikker.

Godt så. Vil du stadig have kaffe?

Ja, hvorfor ikke?

Okay.

– Hallo?
– Er Adam gået?

Han er her endnu. Øjeblik.

Adam, det er Lucy til dig.

– Hej, Lucy.
– Så, Adam...

Jeg spørger dig nu:
Vil du gifte dig med mig?

Meget gerne.

Hvor er det bare romantisk!

– Utroligt! Er det ikke?
– Jo, helt utroligt.

Se på fjerene.
Se på dem.

Hvorfor kan du ikke altid være lille,
Jeanie? Så får du det bedre.

Nej, du har hele livet foran dig.
Du vokser op og bliver smuk.

Fyrene kommer og snuser.
Før eller senere kommer en idiot –

– hen til dig med det der blik,
og så siger han:

"Ved du, hvad du trænger til?
Du trænger til et godt knald."

Det sker. Tro mig.

Men Jean, ved du,
hvad det rigtig irriterende er?

Det kan være sandt.

Hallo? Hallo?

Hallo ..?

Mor, jeg har glemt noget. Du
kan godt tage Jean en time, ikke?

Du må ikke...

Hvad er der?

Ikke noget.

Jeg tænkte bare,
at livet er opfriskende.

– Ikke også?
– Absolut!

Du skal da vel ikke have det der på?
Lucy, kommer du ikke med?

– Jeg har sagt nej.
– Vi kunne ordne en masse ting.

Jeg er træt af gæstelister, menuer
og den evindelige snak om brylluppet.

Jeg vil have en eftermiddag,
hvor jeg gør, som jeg vil. Okay?

– Hvad er der med hende?
– Lad hende være, mor. Kom.

Det ville være godt for dig at tage
med herud bare en gang om måneden.

Det holder de onde ånder borte.

Og se udsigten.
Dublin er enorm, ikke?

– Det vidste jeg godt i forvejen.
– Når man ser den udstrakte by...

– Ja, jeg ved det.
– Kom.

Mor? Sig nu sandheden. Du
har aldrig brudt dig om Martin, vel?

Mor...

– Mener du siden for år tilbage?
– Siden første gang, du mødte ham.

Tja... nej. Nej, vil jeg tro.

– Hvorfor sagde du ikke noget?
– Jeg ville ikke blande mig.

Du gennemskuede ham
og vidste, han var en skide idiot.

Det spiller ingen rolle.

Hvis jeg havde blandet mig,
havde du giftet dig med ham i trods.

Ja, jeg ved det godt.

– Hvad så med Adam?
– Adam er noget helt andet.

Jeg er lykkelig. Han kommer godt ud
af det med alle. Han er sød ved Lucy.

Laura og David elsker ham.
Han har livet hele huset op.

– Sig ikke, at du ikke kan lide ham.
– Jo, jeg kan virkelig godt lide ham.

– Hvad er det så?
– Adam har ukendte sider.

– Kan Lucy få nogen overraskelser?
– Ja, det tror jeg.

Kedelige mænd er vores forbandelse,
og der er så mange af dem.

Så hvis man kan undgå dem,
har man en god chance. Kom.

– Hvor går bryllupsrejsen hen?
– Det er en hemmelighed, Andy.

– Skal vi ikke give dig kjolen på?
– Nej, vent til sidste øjeblik.

– Ellers skal du stå bomstille.
– Tænk, hvis jeg ikke kan passe den.

– Den sad perfekt i går aftes.
– Nej, jeg kan ikke.

– Det skal nok gå, Lucy.
– Du er utrolig yndig i den.

– Man bør vel sige tillykke.
– Ja, McCormack sagde det uofficielt.

Men det tegner til en topkarakter.
Vil du læse den?

– Hvad tror du?
– Det er alt om kvinder og sex.

Der ligger en der. Af en afhandling
at være er det utrolig underholdende.

– Nej, jeg venter på filmen.
– Hvad synes I?

Du er smuk, Lucy.
Flot, Andy.

HYSTERI OG LYST
Victorianske litterære kvinder

Kan vi ikke gennemgå listen,
inden jeg henter Adam?

– Flot. Hvornår venter han dig?
– Om en time. Jeg vil være sikker.

– Jeg gik det hele igennem deroppe.
– Fem minutter, David.

Ikke pille.

– Jeg smutter.
– Alice!

Du skal nok klare det flot.

Hej.

Lad ingen se dig sådan.

– Simon?
– Hej. Jeg har en gave til Lucy.

– Tak. Jeg giver hende den.
– Må jeg sige hej og held og lykke?

Hun er meget stresset.
Der er kun nogle timer til.

– Hvis jeg lige må tale med hende...
– Nej, men tak for gaven. Hej.

Jeg har gjort noget forfærdeligt.

Laura, må jeg tale med dig?
Nej, ikke dig, mor. Det går fint.

– Har du været i seng med Simon?
– Jeg mødte ham i svømmehallen.

Jeg gik vel i panik og tænkte,
at jeg smider min frihed over bord.

Pas på håret!

Sådan noget gør alle, inden de bliver
gift. Det er forståeligt nok. Ikke?

Nej. Det var kun en gang, men nu kan
jeg ikke stå over for Adam i kirken.

– Jeg må sige det til ham.
– Hør her...

Vil du giftes med Adam og leve
resten af livet sammen med ham?

– Ikke med Simon?
– Nej!

– Sig ikke noget. Ikke i dag, aldrig.
– Det er forkert.

Gør det nogen lykkeligere?
Betyder det, at det aldrig skete?

– Så gør, som hun siger.
– Hun har ret, Luce.

Ja. Ja, det har hun vel.

Godt, så glemmer jeg det. Tak.

Vi må hellere gå,
inden mor går til af nysgerrighed.

– Går det?
– Ja.

– Var det sjovt?
– Simon?

– Ikke så dårligt, faktisk.
– Godt. Så var det umagen værd.

– Jamen, hej.
– Du gør det altså?

Ja, selvfølgelig. Kom ind.

– Du ser dejlig ud.
– Synes du virkelig det?

Det synes jeg altid,
men lige nu er du specielt smuk.

– Kan du lide dem? Det var fars.
– Er der også en historie bag dem?

Går du stadig i seng med Laura? Du
ville vel stadig gå i seng med mig.

– Ville du?
– Ja, hvis du ville.

Hvorfor gør du det, Adam?

Tja, jeg ved ikke...
Det er helt sikkert ikke, –

– fordi jeg synes, nogen har spoleret
mit liv, og jeg vil have hævn.

Tror du mig, hvis jeg siger,
at når jeg er sammen med andre –

– og lytter til dem, så mærker jeg,
at de vil have noget af mig?

Og det rører mig ikke.
Jeg kan godt lide det.

Jeg kan godt lide at give folk det,
de vil have, hvis jeg kan.

Det, der gør dem lykkelige.
Det falder mig utrolig let.

– Såre enkelt.
– Måske.

– Tror du mig?
– Jeg ville gerne.

– Havde det gjort mig lykkelig?
– Vi har en halv time til at prøve.

Vil du have mig?

Livet er opfriskende, ikke?

– Åh nej... David.
– Formodentlig.

– Hallo? Hej, David.
– Er du klar?

– Nej, jeg blev afbrudt. Kom op.
– Hvad fanden laver du?

Hvad har jeg gjort?
Hvad laver jeg?

– Kom, søs. Alle venter på dig.
– Er det dig, David?

Hvem tror du?
Kom ud og sig, hvordan vi ser ud.

Okay.

Stakkels gamle Martin.

– Nå?
– I ser meget sexede ud begge to.

Ja, vi er nogle gode hug.
Adam fortalte, hvorfor du var her.

Det var pænt af dig at tænke på det.
Du er blødsøden inderst inde, hvad?

Du kender ikke din søster, David.
Hvad synes du om din gave?

De klæder dig flot.
Dejligt. Jeg går nu.

Er vi organiserede, Davey?

Vi ses i kirken.

Martin? Bliv hernede med Jean,
hvis hun skulle begynde at græde.

Så, min ven, far holder dig.

Undskyld, er jeg gået rigtigt?
Jeg leder efter Laura Owens.

Ja, Laura er min søster.
Alice. Hvem er du?

Harry McCormack, Lauras vejleder.
Afhandlingen. Hun inviterede mig.

Hun er heroppe. Kom.

– Flot afhandling, ikke, Harry?
– Fantastisk, sitrende.

– Normalt er det trist læsning.
– Her er hun.

Laura, din vejleder.
Klem dig ind, Harry.

– Jeg læste kapitel 4 igen i nat.
– Åh, Harry...

Se moster Lucy. Se, Jean.
Er moster Lucy ikke fin?

– Smuk kjole.
– Smuk.

Hun er smuk... du er smuk.

Åh gud...

Jeg kan ikke. Undskyld, mor.

– Hvad laver hun?
– Hvad sker der?

Adam! Vil du gifte dig med Lucy?
Sikker? Med alt, hvad det indebærer?

– Ja.
– Godt. Så kom i sving, smukke.

Lucy!

Det er i orden, hvis du har fortrudt
eller ikke kan gøre det.

Nej, der er intet, jeg hellere vil.
Men jeg kan ikke.

Jeg må fortælle noget,
noget, jeg har gjort...

– Du behøver ikke fortælle noget.
– Intet skal være hemmeligt.

– Hvorfor ikke?
– Jeg vil have, du skal stole på mig.

Jeg stoler på dig. Hvorfor skulle
jeg regne med, at du fortæller alt?

Jeg stoler på dig,
men det behøver ikke betyde...

Alle har brug for hemmeligheder.
Jeg afslører ikke mine for dig.

– Har du hemmeligheder for mig?
– Ja, da. Du skulle bare vide...

– Hvad?
– Fyre.

I elsker, når folk synes,
I er mystiske og interessante.

Det er jeg. Jeg sværger.

Glem brylluppet. Vi hopper ind
i bilen og kører væk fra alt det her.

Den? Det er ikke...
Hvad er der sket med Jaguaren?

Den havde meget bagage med,
meget følelsesmæssig bagage.

Så jeg byttede den i går.
Det er bedre med en familiebil.

– Har du noget imod det?
– Nej, det er bare det, at...

Det er bare det,
at Jaguaren var mere din stil.

– Se.
– Din frækkert!

Jeg elsker dig.
Vil du gifte dig med mig?

– Med hemmeligheder og det hele?
– Gør det. Tag chancen.

Start forfra.

Ja.

Gudskelov for det.
Kan vi så komme i gang?

Tekstning:
SDI Media Denmark